Klimaets sociale tilstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimaets sociale tilstand"

Transkript

1 Klimaets sociale tilstand 20_Klima(5k).indd 1 08/06/

2 20_Klima(5k).indd 2 08/06/

3 peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets sociale tilstand Under medvirken af Lea Selsing 20_Klima(5k).indd 3 08/06/

4 Klimaets sociale tilstand Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012 Bogtilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson Omslag: Jørgen Sparre Tryk: Narayana Press, Gylling Printed in Denmark 2012 isbn aarhus universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Fax Bogen er udgivet med støtte fra Rockwool Fonden. 20_Klima(5k).indd 4 08/06/

5 Indhold Forord 7 1. Unge og klimaforandringe 9 2. Klimaforandringer svære at forstå Klimavenlige værdier og handlinger Hvad unge ved og ikke ved om klimaforandringer Klima og politisk handlen Klimalivsstile hos unge? Verdenssyn som struktur for klimaopfattelser Klimaforandringer og hverdagslivets praksisser Klimaområdet et nyt terræn 178 Noter 195 Appendiks: En flerhed af metoder 196 Litteratur _Klima(5k).indd 5 08/06/

6 20_Klima(5k).indd 6 08/06/

7 Forord Internationale klimaeksperter forudser betydelige konsekvenser af klimaændringerne. Det er ændringer, der også vil have væsentlige følger for den danske befolkning, og som vil kræve betragtelige ændringer i danskernes levevis. Denne bog har til formål at bidrage til forståelsen af holdninger, handlinger og værdier i forhold til klimaforandringerne blandt danske unge et emne, som er temmelig uudforsket i en dansk sammenhæng. Bogen fokuserer på unge i alderen år ud fra en betragtning om, at vi lettest kan se, hvilken retning sociale forandringer tager, når vi studerer de unge. Desuden er ungdommen en interessant periode, fordi den er præget af stor variation fx med hensyn til boform (nogle er hjemmeboende, andre er flyttet hjemmefra, og atter andre har stiftet familie), uddannelsessituation, arbejde og andre livsomstændigheder. Bogen er en del af DUK-projektet (Danske unge og klimaforandringer). Projektet er finansieret af Rockwool Fonden. Vi vil gerne takke fonden varmt for støtten til projektet. Bogens titel illustrerer, at vi betragter klimaet ud fra et sociologisk perspektiv: Klimaets sociale tilstand fokuserer på unges forestillinger om klimaforandringerne og på deres konkrete handlinger i forhold til klimaet og såvel deres forestillinger som handlinger er socialt og kulturelt farvet. En sociologisk analyse af betydningen af klima og klimaforandringer beskæftiger sig altså med klimaets sociale værdi for de unge; det er en slags social tilstandsrapport på klimaet. For at få en tilfredsstillende forståelse af hele den komplekse problematik baserer projektet sig på både kvalitative og kvantitative data. Der findes ikke en 20_Klima(5k).indd 7 08/06/

8 8 Klimaets sociale tilstand fast etableret klimasociologi, og derfor trækker vi i bogen på en række forskellige teorier og hypoteser fra beslægtede teoretiske områder, især miljøsociologien. Ud over forfatterne har flere bidraget til bogen. Først og fremmest skal nævnes cand.scient.soc. Lea Selsing, som i projektets sidste fase har været en uvurderlig hjælp i udarbejdelsen af manuskriptet og særligt har været en drivende kraft i analyserne bag og udarbejdelsen af kapitel 6. En række studerende har på lignende konstruktiv måde været deltagere i projektet. Især skal nævnes stud.scient.soc. Christina S. Andersen, der på kompetent måde medvirkede ved udarbejdelse af spørgeskemaet. Stud.scient.anth. Aske Tybirk Kvist har med stor entusiasme arbejdet med registreringer af den kvalitative empiri. På den kvantitative side har stud.scient.soc. Nadja Lodberg Hansen og stud.scient.soc. Morten Enemark på overbevisende vis bidraget til arbejdet. Forfatterne vil endvidere gerne takke de mange unge, der har deltaget i undersøgelsen, både i dens kvantitative og kvalitative del. Især den kvalitative del har krævet, at respondenterne brugte tid på projektet. Desuden takker vi den anonyme reviewer, der vurderede en tidligere udgave af manuskriptet, for gode og konstruktive kommentarer. Endelig vil vi gerne takke forlagsredaktør Iben Stampe Sletten for grundig og kompetent redigering af manuskriptet. Eventuelle fejl og mangler hæfter vi naturligvis selv for som forfattere. Undersøgelsens kvantitative data er overdraget til Dansk Data Arkiv. København, maj 2012 Peter Gundelach Bettina Hauge Esther Nørregård-Nielsen 20_Klima(5k).indd 8 08/06/

9 kapitel 1 Unge og klimaforandringer Temperaturen stiger Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C siden 1870, og der har især været en kraftigt stigende tendens fra 1990 erne og frem til i dag (DMI 2011). Noget tilsvarende gælder globalt. Den globale temperaturstigning har betydelige konsekvenser, bl.a. at havene stiger. FN s klimapanel forudser, at havvandet vil stige med omkring en halv meter i løbet af det 21. århundrede, men mange klimaforskere mener, at det vil gå endnu hurtigere. 1 Det betyder, at vi i Danmark, som overalt i verden, må foretage omfattende tilpasninger rundt omkring i landet for at undgå de mest skadelige virkninger af havvandstigningerne (Lund 2010). Der er også øget risiko for storme og andre usædvanlige vejrfænomener, og på globalt plan kan fødevaremangel blive en konsekvens, bl.a. fordi store områder oversvømmes, og der bliver ringere muligheder for jordbrugsdrift osv. Problemet forstærkes af, at verdens befolkning i de kommende årtier forventes at vokse fra seks til ni milliarder mennesker, hvilket indebærer, at den globale fødevareproduktion på et stadig mindre areal skal stige med 50 pct. for at kunne brødføde verdens befolkning (Pimentel et al. 1994). Vi er altså nødt til at forsøge at tilpasse os det ændrede klima, men hvad og hvor meget kan man gøre for at hæmme den forudsagte temperatur- og vandstigning? Svaret på det spørgsmål hænger blandt andet sammen med, hvad man mener, forklaringen er på den globale opvarmning. Skyldes den naturlige 20_Klima(5k).indd 9 08/06/

10 10 Klimaets sociale tilstand processer? Og betyder det, at man ikke kan gøre andet end at afvente konsekvenserne? Eller skyldes ændringerne menneskelige handlinger, primært udledningen af CO 2 som følge af afbrænding af fossile brændstoffer, når vi producerer energi til el, varme og transport? Denne bog tager, på linje med FN s klimapanel, IPCC, det udgangspunkt, at klimaforandringerne i vid udstrækning er menneskeskabte, og at vi derfor også kan gøre noget ved dem. Med det udgangspunkt er det vigtigt at stille følgende spørgsmål: Hvad ved og mener befolkningen om klimaforandringerne? I hvilken grad vil man foretage handlinger, der kan mindske udledningen af CO 2? Hvor vigtig er problematikken i det hele taget for folk? Fokus er altså på klimaets sociale tilstand, forstået som den måde befolkningen opfatter og forholder sig til klimaspørgsmålet på. Vi begrænser os til den del af den globale opvarmning, der skyldes afbrændingen af fossile brændstoffer. Drivhusgasser som følge af husdyrbrug har fx ikke været en del af projektet. Desuden beskæftiger vi os primært med de enkelte men neskers og husstandes energiforbrug. Virksomheder eller skibsfartens betydning for den globale opvarmning berøres kun i det omfang, de unge, vi har talt med, selv nævner det. Denne bogs bidrag til klimaforskningen Den eksisterende klimaforskning er domineret af naturvidenskabelige og økonomiske beskrivelser og analyser af klimaforandringer og mulighederne for at påvirke konsekvenserne af dem. Den naturvidenskabelige klimaforskning har diskuteret og beregnet sandsynligheder for de mange mulige konsekvenser af klimaforandringer. Økonomisk klimaforskning beskæftiger sig bl.a. med, hvordan man kan begrænse klimaforandringer ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter ikke mindst i forhold til stater og virksomheder. 20_Klima(5k).indd 10 08/06/

11 1 unge og klimaforandringer 11 Sociologiens engagement i klimaspørgsmålet er relativt ny. En af forklaringerne er, at sociologiens genstandsfelt sædvanligvis er mennesker, sociale systemer og institutioner. Her falder klimaet normalt udenfor: Klimaet tages for givet og op fattes grundlæggede som uinteressant (Lever-Tracy 2008). Det er dog nu helt indlysende, at sociologien må ændre opfattelse på dette punkt. Klimaforandringerne vil påvirke samfundene på fundamental måde, og dermed bliver klimaforandringens konsekvenser et helt afgørende emne for sociologien. Den sociologiske litteratur om konsekvenserne af klimaforandringer er relativt begrænset, og den kan lidt firkantet opdeles i tre grupper: makroteorier om samfundets karakter, mere konkrete teorier og undersøgelser om folks værdier og handlinger på klimaområdet, samt en række studier i trægheden i befolkningens vaner på dette område. Denne bog lægger vægt på empiriske undersøgelser af de to sidste emner: Folks værdier og handlinger på klimaområdet samt vaner og deres træghed. Selvom de makrosociologiske analyser på forskellig vis vil blive inddraget, er fokus i bogen således på de to sidstnævnte typer af forskning. Indledningsvis vil vi nævne tre teoretikere, Ulrich Beck, Anthony Giddens og John Urry, der på forskellig vis har bidraget til en gryende klimasociologi. Ulrick Becks indflydelse ligger selv om hans arbejder fortrinsvis handler om miljøproblemer primært i hans studier af betydningen af ekspertviden og risici i de nuværende samfund (Beck 1992). Diskussioner af klimaproblematikken er kendetegnet ved at være opstået blandt eksperterne, hvorefter den senere er blevet diskuteret bl.a. af sociale bevægelser og politikere og efterhånden også er nået ud i befolkningen. Ud fra dette perspektiv er især forholdet mellem viden og eksperter og handlinger og risikoopfattelser i befolkningen af central interesse. Anthony Giddens er optaget af, hvordan man, inden det er for sent, kan skabe ændringer i lande, hvis befolkninger efter 20_Klima(5k).indd 11 08/06/

12 12 Klimaets sociale tilstand hans opfattelse er uvidende og uengagerede i forhold til konsekvenserne af klimaforandringer (Giddens 2009). Han peger dermed på betydningen af befolkningens holdninger og viden på klimaområdet og på relationen mellem beslutningstagere og befolkning. Endelig har John Urrys analyse påpeget, hvor integreret forbrug og ikke mindst transport er i den nutidige levevis (Urry 2011). Urry bruger begrebet ressourcekapitalisme for at understrege behovet for at sammentænke samfundets udvikling med forbruget af naturlige ressourcer. Hans fokus på forbrug og transport peger på de mange mekanismer i hverdagslivets organisering og i organiseringen af samfundet i det hele taget der medvirker til at skabe et højt energiforbrug og dermed bidrage til den globale opvarmning. Andre forhold, der har betydning for udledning af drivhusgasser (som fx husdyrhold), indgår kun i yderst begrænset omfang i bogen. I modsætning til de nævnte makroteorier studerer denne bog befolkningens holdninger og handlinger i relation til konsekvenserne af klimaforandringer. I bogen anlægges et sociologisk og antropologisk perspektiv, og det interessante er dermed ikke, fx hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt eller naturlig i en naturvidenskabelig forstand, eller præcis hvilke konsekvenser man kan forvente i forbindelse med klimaforandringerne. Vi fokuserer derimod på, hvordan klimaforandringerne opfattes af de danske unge, om forståelsen af forandringerne har betydning for hverdagen og daglige praksisser, og i hvilken udstrækning klimaforandringerne generelt set påvirker måden, man lever på, de valg, man tager, og det syn, man har på fremtiden. Denne sociale vinkel i klimadebatten er der ikke skrevet meget om i Danmark, og da slet ikke med afsæt i omfattende empiriske undersøgelser. Klimaets sociale tilstand imødekommer således denne mangel. Bogen er baseret dels på en stor spørgeskemaundersøgelse, DUK (Danske unge og klimaforandringer), igangsat i februar 2010, der inddrager et statistisk tilfældigt udvalg på 2506 personer i alderen 18 til 35 år, 20_Klima(5k).indd 12 08/06/

13 1 unge og klimaforandringer 13 dels på 29 kvalitative interviews med personer i samme aldersgruppe fra hele landet. Foruden interviews er der benyttet en række andre etnografiske materialer, bl.a. fotos og dagbøger. De fleste interviews er gennemført kort efter afholdelsen af COP15 og indtil forsommeren 2010, og vi har også gennemført en række interviews med unge, der var aktive i forbindelse med konferencen. Hvorfor unge? Denne bog har fokus på de unge afgrænset til livsperioden mellem 18 og 35 år. Det er der flere grunde til: For det første fordi de unge skal leve længere på kloden end de ældre og derfor vil blive mere påvirkede af klimaforandringerne, da de skal leve og bebo jorden et forhold, der tages op i rapporten Ved grænsen unge og klimaforandringer, hvori FN s befolkningsfond, UNFPA, skriver: Vor tids unge står ved grænsen af klimaforandringer På grund af klimaforandringer må nutidens unge gøre tingene anderledes end de tidligere generationer (UNFPA 2009). FN-rapporten tildeler altså unge en særlig rolle. En beslægtet grund er, at de unges opfattelser af klimaet gradvis vil brede sig i befolkningen, efterhånden som de unge bliver ældre. Værdiforskningen viser, at værdier ofte grundlægges i ungdommen, hvorefter de i store træk bevares resten af livet. De unge kan derfor opfattes som en form for frontløbere eller pejlemærker for, i hvilken retning samfundet vil dreje sig. (Togeby 2002, Gundelach 2011). Af denne grund er det derfor særlig interessant at undersøge de unges nuværende holdninger og værdier i relation til klimaet og de kommende forandringer. For det tredje er afgrænsningen af undersøgelsens informanter som unge foretaget med udgangspunkt i en forståelse af ungdommen som en livsfase, hvor det enkelte individ gennemgår en rivende personlig udvikling, skaber sin identitet og positionerer sig i samfundet, både i erhvervsmæssig, social 20_Klima(5k).indd 13 08/06/

14 14 Klimaets sociale tilstand og kulturel forstand (Illeris et al. 2009). Med tanke på klimaspørgsmålets fundamentale betydning kan man forestille sig, at det kan være identitetsskabende for bestemte grupper af nutidige unge, dvs. at de forstår sig selv som nogen, for hvem klimaspørgsmålet er så centralt, at det er med til at forme deres holdninger og generelle livsopfattelse. For disse unge kan klimaspørgsmålet således være en livsstilsmarkør på samme måde som fx forskellige forbrugsformer. Endelig giver gruppen af unge gode muligheder for at undersøge betydningen af bestemte livsomstændigheder for holdninger og handlinger i forhold til klimaet. Man kan nemlig antage, at unges værdier og handlinger i forhold dette spørgsmål afhænger af deres boform, familietype, indkomst og andre livsomstændigheder. I løbet af relativt kort tid bevæger de unge sig gennem forskellige positioner, fx fra at være alene til at stifte familie og få børn, eller fra at være en del af forældrenes husholdning til at måtte klare sig for få midler og til igen at få flere penge til rådighed, men også ofte flere økonomiske forpligtelser. Ved at studere gruppen af unge, frem for hele befolkningen, har vi bedre muligheder for at gå i dybden med en analyse af betydningen af livsomstændigheder for handlinger på klimaområdet. Ulempen ved at fokusere på de unge er naturligvis, at vi ikke kan sige noget om befolkningen som helhed på dette område. Men denne bog er en af de første danske analyser af befolkningens forhold til klimaproblematikken, og vi anser fordelen ved en grundig analyse for at være større end den mangel, at ikke hele befolkningen undersøges. Desuden findes der som vi vil omtale senere enkelte undersøgelser af hele befolkningen, dels fra tænketanken Concito og fra den europæiske spørgeskemaundersøgelse, Eurobarometer. Man må dog håbe, at der fremover vil komme flere omfattende undersøgelser, der vil undersøge befolkningens forhold til klimaforandringer set fra en sociologisk og antropologisk vinkel. 20_Klima(5k).indd 14 08/06/

15 1 unge og klimaforandringer 15 Nogle få nøgletal Bogen igennem vil vi med forskellige afsæt beskrive og ana lysere de unges syn på og måder at forholde sig til klimaforandringerne, men her, indledningsvis, finder vi det vigtigt at nævne nogle ganske få nøgletal fra de analyser, der præsenteres senere i bogen. 85 pct. af de unge mener, at der er tale om menneskeskabte klimaforandringer i nogen eller i høj grad. 65 pct. af de unge er meget eller noget bekymret over konsekvenserne ved klimaforandringerne. 69 pct. af de unge er enige eller helt enige i, at de gerne vil skifte vaner til at være mere klimavenlige. En af bogens konklusioner er hermed allerede antydet, nemlig at de unge gennemgående bekymrer sig om klimaforandringerne og gerne vil bidrage til at modvirke dem. Men samtidig er det svært for de unge at få hold på klimaproblematikken. De har svært ved at skelne mellem klima, miljø og natur i en sådan grad, at en ekstra analyse af dette punkt viste sig nødvendig for bedre at forstå, hvorfor de unge handler, som de gør. Klima, miljø, natur sammenvævede begreber Den teoretiske adskillelse, som forskere, politikere og eksperter opstiller mellem begreberne klima, miljø og natur, opleves generelt af de unge som uklar eller uden mening. At spørge til netop klima viste sig således vanskeligt. I mange af interviewene blev klima konverteret til forhold, der i bredere forstand handlede om miljø og natur. En af forklaringerne kan være, at miljø og klima opleves om noget, der befinder sig på forskellige planer, som Tinna udtrykker det: Med klima tænker jeg meget på det store plan, med klimaforandringer og global opvarmning. Miljø tænker jeg som affaldssortering og forurening, på et lidt mindre plan (Tinna, 26 år). 20_Klima(5k).indd 15 08/06/

16 16 Klimaets sociale tilstand Snarere end klima er det miljø og natur, der vækker stærke følelser og stort engagement hos de unge. Klimaforandringer anser de fleste nok for vigtigt, men også for at være noget mere fjernt, abstrakt og mindre konkret og nærværende end miljø og natur. For Mille er miljø ensbetydende med omtanke og hensyn over for andre, men også et udtryk for en eksistentiel afhængighed af sammenhængende økosystemer, dvs. at det ikke kan adskilles fra naturen: Miljø er jo noget omkring en omtanke, det, som er en stor del af min bevidsthed, at man tænker på, hvordan man handler, og at de ting, man gør, har konsekvenser både for dig selv og din egen krop, som også har en videre konsekvens. Altså undersøgelser om kvinders brug af p-piller har indflydelse på fisk og sådan men miljø er jo i forhold til ordene klima og natur er det svært at skille de ting ad. Det er jo en stor samlet forbindelse. (Mille, 23 år) For de fleste unge flyder begreberne sammen, hvilket måske afspejler den reelle verden (klima, miljø og natur hænger sammen), men dermed bliver det også sværere at skelne mellem, hvad ens personlige handlinger vil betyde for de forskellige områder. Flere af de unge, vi har talt med, er engagerede og vil gerne gøre en indsats for klimaet. De gør sig også tanker om, hvilke klimavenlige handlinger de gerne vil foretage. Men sammenhængen mellem handling og klimapåvirkning er langtfra altid klar for de unge. Da Tinna fx bliver spurgt om, hvilke vaner hun godt kunne tænke sig at gøre mere klimavenlige eller miljørigtige, svarer hun: Jeg kunne godt tænke mig, at vi selv bagte noget mere, hvis vi havde tid Også ud fra et bæredygtigt perspektiv, med emballage, og sådan. Jeg synes ikke vi laver andet end at smide skraldeposer ud konstant. Jo, og så bruger 20_Klima(5k).indd 16 08/06/

17 1 unge og klimaforandringer 17 vi en del sølvpapir, og det kunne jeg godt tænke mig at lade være med. Men vi gør noget ved det, for nu har vi købt en masse plastikbøtter, og i stedet for at købe elastikker har vi også plastikklemmer, vi genbruger. Og vi har genbrugsbagepapir, men jeg synes, vi bruger lige lovligt meget stanniol, pakker alverdens ting ind i det. (Tinna, 26 år) Rent teknisk er der naturligvis en forbindelse mellem Tinnas forbrug af stanniol og plasticposer og klimaforandringerne: Produktionen af aluminium (stanniol) og plasticposer medfører en eller anden form for CO 2 -udledning. Men Tinnas eksempler viser, at der er langt mellem hendes forståelse og de begrebsmæssige skel og anvendelser, som forskere og politikere bruger. Klima og miljø handler både for Mille og Tinna og for flertallet af de andre unge, vi har interviewet om noget, der skal tages en eller anden form for hensyn til, men de skelner ikke mellem de to begreber på en entydig måde. Derimod kan de unge tydeligt isolere begrebet natur og tale om og beskrive natur som en selvstændig kategori. Modsat klima og miljø er et af naturens karaktertræk at være et sted et rum. Når vi går tur i skoven, er det ikke kun for at gå en tur, men også for at komme i en særlig stemning, få vækket sanserne og mærke årets gang. Hvor klimaforandringer fremstår som en abstraktion, noget på det store plan, er naturen et sted, man kan sanse og se og forholde sig til. For Oskar er det positivt at være i naturen, men han synes også, at naturens kræfter er spændende, fordi de viser, at mennesker ikke kan kontrollere alt: Jeg ved godt, det er frygteligt, når der er orkaner osv., men jeg kan godt lide, at man ikke kan kontrollere alting det viser, at vi er ikke overlegne, vi er bare mennesker, og vi kan ikke kontrollere det 100 pct., barrikadere os, sikre os på alle leder og kanter. (Oskar, 20 år) 20_Klima(5k).indd 17 08/06/

18 18 Klimaets sociale tilstand Også Vinnie, der er mor til 2 børn og bor i provinsen, har det synspunkt, at naturen styrer og skal forblive uberørt: at der kommer regn, godt vejr og dårligt vejr, planter, og at tingene fungerer naturligt. Menneskene skal holde hænderne væk. Naturen kan sagtens klare sig uden os. (Vinnie, 32 år) For de fleste unge fremtræder naturen som fænomen mere nærværende end klimaet. Naturen rummer forudsætningerne for at være et sted, hvis værdi kan måles med ord som dejlig, rar, barsk, skøn, der udtrykker en konkret sanselighed og positiv, emotionel værdi (Augé 1995, Kopytoff 1986, Hansen- Møller 2004). Det kan være sværere, når det gælder klima og miljø. Det er derfor vanskeligere at have en personlig relation til klimaet end til naturen. Når de unge taler om klima- og klimaforandringer, inddrager de af samme grund ofte den konkrete natur (fx havstigninger), mere end de mere abstrakte former for viden som fx CO 2 -kvoter, for det er netop gennem naturforbindelsen, at klimaforandringerne bliver erfaringsnære. Tinna fortæller fx, hvordan hun har talt med sine forældre om havog fjordvandsstigninger, der meget nemt kan få betydning for forældrene, som bor lige ud til Roskilde Fjord: Det, vi har snakket om, er, hvor mine forældre bor. Vi har kigget på nogle kort, og noget af vores hæk ligger meget lavt, så hvis vandstanden stiger, bliver vi faktisk afskåret. Der skal ikke så meget stigning til, før det vil blive en ø. Det synes jeg er lidt vildt. (Tinna, 26 år) Tinna diskuterer her klimaet og klimaforandringer, men gennem en diskussion om et fysisk stykke natur. De tre begreber, klima, miljø og natur, hviler således tilsyneladende på forskellige erkendelsesmæssige forhold hos de unge (og antagelig hos alle). Klima og klimaforandringer, samt til dels miljø, opfatter de unge som abstrakte forhold, der skal over- 20_Klima(5k).indd 18 08/06/

19 1 unge og klimaforandringer 19 sættes til sanselige oplevelser for at give mening. Det er derfor ikke overraskende, at de unge, når de taler om klimaforhold, bliver meget konkrete men gennem en diskussion om natur. Dette er i sig selv et vigtigt analyseresultat. Det indebærer fx, at oplysning om klimaforandringer med fordel kan fokusere på konkrete fænomener som fx oversvømmelser og ikke på abstrakte fænomener som oplysninger om fx udledning af CO 2. Forholdet mellem begreberne er desuden en udfordring for analysen af de unges forskellige måder at forholde sig til klimaforandringerne på. I bogens forskellige dele vil vi derfor vise forskellige måder at klassificere de unge ud fra deres opfattelser af klimaforandringer. I dette kapitel vil vi illustrere den store variation i de unges relationer til klimaet og klimaforandringerne gennem fire typiske profiler, hvis levevis hver især repræsenterer en særlig klimaorientering. Fire profiler Selvom vi statistisk kan finde en række ligheder og forskelle i undersøgelsesmaterialet, viser materialet også, at de unge har mange forskellige forståelser af klimaforandringerne og har hver deres måde at leve med og agere i forhold til disse. For at illustrere spændvidden i deres måder at forholde sig til klimaet har vi på baggrund af undersøgelsens kvalitative interviews konstrueret fire profiler, som vi har kaldt mikkel, frej, mathilde og malou. mikkel Livet skal jo leves Mikkel er 20 år. Han er opvokset og bor i København og er i lære som autolakerer. Mikkel tror ikke, at klimaforandringer er menneskeskabte, men blot udtryk for jordens cyklus. Derfor går han ikke så meget op i klimaet: Det kan godt være, vi skal lave alle de der CO 2 -frie biler og CO 2 -kvoter, og hvad det alt sammen hedder, men spørgsmålet er, om det kommer til at hjælpe? Mikkel tager 20_Klima(5k).indd 19 08/06/

20 20 Klimaets sociale tilstand tingene, som de kommer. Han forsøger til en vis udstrækning at handle klimavenligt, men når der som på hans arbejdsplads mangler forudsætninger for at handle rigtigt, tænker han: nå ja, hvad fanden. Mikkel ikke er villig til at gå på kompromis med sin livsstil: Jeg gider ikke spare på el og bad og sådan noget, så vil jeg hellere spare på tøj og mad men overvejer at gøre det anderledes for sine børn: Hvis jeg havde overskud i økonomien, ville jeg nok give mine børn det bedste, de ku få. Det økologiske plejer som regel at være bedre end alt det andet med E-stoffer i. Mikkel synes, det er noget svineri at smide affald på gaden, men smider selv ting ud ad vinduet, når han kører på motorvejen: Sådan er der mange, der har det, tror jeg. De gider ikke rigtigt gøre noget ved alt det her, fordi de tænker, at alle andre jo heller ikke gør noget ved det, så hvorfor skulle jeg? Klimaforandringerne er han ikke bekymret over, og han er heller ikke tilhænger af regler eller måske bare uinteresseret i dem. frej Vi får aldrig det tabte tilbage Når Frej, som er gymnasieelev og bor hjemme, hører ordet klima, tænker han på CO 2 og havvandsstigning, men især på miljø og natur, der har hans store interesse. I forbindelse med klimaforandringer er han især optaget af kystnatur, der forsvinder, og af at havvandsstigninger vil oversvømme engarealer. Frej har aldrig elektriske apparater stående på standby, og han sikrer sig, at han ikke bruger strøm i rum, han ikke opholder sig i. Det er noget, han er vokset op med, siger han. Hans mor har altid gået op i, at man ikke overforbruger, men dette kæder han først senere i livet sammen med sit eget syn på klima. Holdningen til forbrug i familien betyder, at de næsten kun spiser økologisk og næsten ikke bruger maskiner. Derfor slår Frej af princip græs med en håndskubber og klipper hæk med en gammeldags hækkesaks. Han undrer sig over, at nogen synes, det er latterligt. Hvorfor ses det ikke som mandigt at bruge sine kræfter i stedet for bare at bruge en maskine? Han vil egentlig gerne have køre- 20_Klima(5k).indd 20 08/06/

21 1 unge og klimaforandringer 21 kort, og det får ham til at føle sig lidt dobbeltmoralsk. Ønsket om kørekort skyldes, at han ofte deltager i naturpleje, hvor han skal have en masse redskaber med, og det er besværligt på en cykel. Selvom Frej selv er meget aktiv i forhold til klima, miljø og natur, er han lidt desillusioneret, hvad angår andre menneskers handlen. Han tror ikke, folks konkrete oplevelser har betydning for, om de vil gøre noget for at undgå klimaforandringer. Selvom en del oversvømmelser rundt i Danmark tilskrives ændringer i klimaet, har det ingen langvarige effekter på folks bevidsthed, mener han. mathiilde Den, der sparer, har Mathilde er i midten af 20 erne. Hun studerer på universitetet. Klimaforandring får hende til at tænke på is, nordpol, varmere vejr, globale forandringer, men det er ikke noget, der har betydning i hendes hverdag. Hun går ikke rundt i evig frygt på vegne af jorden. Hun mener, at forandringerne er en udfordring. Klimaændringerne oplever hun som delvis menneskeskabte, men hun mener ikke, at mennesker kan ændre så meget. Ordene klima og klimaforandring giver hende dog også kvalme. Hun mener simpelthen, at det fylder for meget i medierne. Det gælder både den megen politiske debat, men også i aviser osv. Mathilde sørger for at lukke sin computer og slukke for lyset, men det har ikke noget at gøre med klimadebatten, men derimod fordi der er penge at spare. Men det er selvfølgelig godt, erklærer hun, at der er en afledt effekt. Hun sparer penge og mindsker sam tidig sin CO 2 -udledning. Mathilde mener, at forandringer må komme fra politisk side, og at man skal holde op med at køre på hele det moralske aspekt. Der skal incitamenter til af en anden slags. Fx kører hun cykel i København, fordi det er hurtigere og nemmere, ikke for at spare på CO 2. Og på samme måde forestiller Mathilde sig, at man politisk set bedst hjælper miljøet ved at gøre det klimavenlige til et praktisk eller økonomisk lettere valg. 20_Klima(5k).indd 21 08/06/

22 22 Klimaets sociale tilstand malou Hvorfor gør politikerne ikke noget? Malou er i starten af 30 erne, har en lang uddannelse og arbejder i København. Familien bor i en forstad, og Malou kører dagligt til sit arbejde i familiens bil. Malous hverdag er tæt pakket, og det gælder om at maksimere tiden til familien. Her hjælper bilen, og den offentlige transport har desuden vist sig for dyr: Da vi og vores venner først fik børn, var Christianiacyklen ikke nok længere. Malou ser naturen som modstandsdygtig, men kun indtil en vis grad. Hun ønsker klar politisk styring, der tager hensyn til klimaet og miljøet fx synes hun, at det burde være helt forbudt og praktisk umuligt for private at kunne købe sprøjte gift til deres haver. Hun mener, at det at slukke lyset og spare på strømmen er i småtingsafdelingen og ikke vil ændre noget i det lange løb. Malou er træt af, at politikerne ikke lever op til deres ansvar om en global CO 2 -aftale. For det er politikerne og de bindende aftaler, der kan løse problemet og ikke individerne: jeg bliver fortørnet over, at det bliver lagt ud til individets ansvar, klimaproblemerne, for individerne kan overhovedet intet gøre i den forbindelse, i den størrelsesorden, selv hvis du skærer noget i energiforbruget, kommer du ikke under grænseværdien. Malous største frygt i forhold til klimaet og de kommende klimaforandringer er krig, som kan følge af geopolitik. De fire profiler viser, hvordan de unge forholder sig på forskellig måde til klimaforandringerne og til, hvad man kan gøre for at forhindre dem. Nogle unge afviser helt, at der er tale om menneskeskabte klimaforandringer, andre mener, at det er afgørende, at der bliver gjort noget for at dæmme op for dem. Nogle mener, at det primært er individets ansvar at gøre noget, andre lægger initiativet over til politikerne. Disse forskelle vil blive analyseret i bogens kommende kapitler, hvor vi vil vise udbredelsen af de forskellige synspunkter og give forklaringer på deres variation. 20_Klima(5k).indd 22 08/06/

23 1 unge og klimaforandringer 23 Analytiske greb Der er (endnu) ikke etableret en egentlig klimasociologi, og der findes derfor heller ikke et specifikt sæt af forskningsresultater, teorier og metoder, som man kan lade sig inspirere af, når man studerer klimaet i et sociologisk perspektiv. Som nævnt gælder det i særlig grad, når man er interesseret i, hvordan befolkningen forholder sig til klimaspørgsmålet. I denne bogs analyser har vi især været inspireret af miljøsociologien. Som emneområde minder miljø om klima, i den forstand at det handler om relationen mellem menneske og natur. Miljøspørgs målet er desuden i stigende grad blevet opfattet som et globalt forhold og har som miljøsociologien tidligere givet anledning til en række ambitiøse samfundsdiagnoser (jf. Blok 2012), og er som klimaproblematikken knyttet sammen med praksis, livsstil og holdninger (Shove 2007). Hensigten med vores undersøgelse har været gennem de kvantitative data at få en oversigt over omfanget af de unges viden, værdier og handlinger på klimaområdet. Desuden har vi analyseret disse tre faktorers indbyrdes sammenhæng, og i hvilket omfang de kan forklares med social baggrund eller med grundlæggende værdier hos den enkelte (jf. kapitel 2, 3, 4 og 5). I den forbindelse har vi især været inspireret af værdiforskningen (Inglehart 1977, Gundelach 2011). Spørgeskemadataene er også (i kapitel 6) blevet anvendt til at undersøge, om klimaet spiller så central en rolle i de unges liv, at det er grundlag for en livsstil, dvs. om de unge bruger deres forhold til klimaproblematikken til at markere tilhørsforhold til bestemte grupper og værdisæt, på samme måde som forskellige former for forbrug kan danne en livsstil (jf. Bourdieu 1991, 2003). Det kvalitative interview er blevet benyttet til at fortolke de statistiske sammenhænge. Det kvalitative materiale er endvidere benyttet til at undersøge om samt i hvilken grad der er nogle mere grundlæggende faktorer, der strukturerer de unges forhold til klimaet. For det første beskrives de unge ved hjælp 20_Klima(5k).indd 23 08/06/

24 24 Klimaets sociale tilstand af Mary Douglas (1973) gruppe-gitter-typologi (se kapitel 7). For det andet har vi søgt efter strukturer, der opleves som meningsgivende af den enkelte; dvs. efter nogle fælles opfattelser eller pejlemærker, der også har betydning for forståelsen af klimaet og for de unges handlinger (se kapitel 8). Med disse fortolkninger har vi til hensigt at give en øget forståelse for de (ofte træge) strukturer i hverdagslivet, som præger den enkeltes forhold til klimaproblematikken, og hvilke handlemuligheder man oplever at have. Det er vigtige indsigter, for hvis befolkningens adfærd på klimaområdet skal ændres, må man have en forståelse af, hvad der hæmmer forandringer. Den korte gennemgang illustrerer de områder og teorier, vi som forskere har fået inspiration fra til analysen. Nu giver vi ordet til de unge, der med deres håb og drømme om fremtiden også kan give inspiration. Vi afslutter nemlig kapitlet med at pege fremad: De unge fortæller om deres fremtidsvisioner og forestillinger om det klima og det samfund, de en dag vil arve. De unges fremtidsvisioner Anita fortæller om sin fremtidsvision og ønsket om at videregive sine værdier til datteren værdier, der i høj grad handler om natur frem for klima: Jeg vil gerne vise Carla [Anitas datter] en verden uden fattigdom, hvilket også har med klimaet at gøre. Jeg vil gerne have, at Carla skal kunne gå ud i haven og plukke et jordbær uden at tænke, at de er forgiftede. Og bare bruge naturen rigtig meget, jeg vil gerne have, at vi skal være rigtig meget ude i naturen Jeg vil bruge ordet natur og miljø, jeg ved ikke hvorfor, men klima er et farligt ord. (Anita, 28 år) Vinnie påpeger det globale ved klimaet, når hun taler om sin fremtidsvision, og for hende hænger korrekt adfærd sammen med andre temaer som fx fattigdom: 20_Klima(5k).indd 24 08/06/

25 1 unge og klimaforandringer 25 Klimaændringerne bekymrer os alle sammen. Men det, jeg drømmer om, er, at det bliver rent og klart, til vores børn og i deres fremtid. Vi har et stort ansvar for at rette op på tingene, alle sammen Enhver må starte med sig selv og tjekke, hvad man laver forkert og rigtigt og holde sig til det, der kan hjælpe klimaet, miljøet og naturen. Jeg drømmer om, at man tænker mere på andre og på fremtiden og de generationer, der vil komme. (Vinnie, 32 år) Victor tager samme tråd op som Vinnie, nemlig at klimaet er et internationalt problem, hvis løsninger må findes ved at lave en omstrukturering af verden:. jeg håber i hvert fald, at hele det her med klima kan blive ved med ikke bare at være klimafokus, men generelt et natur- og miljøfokus, og at det ligesom kan hænge ved, også selvom det pludselig ville vise sig, at nu var der beviser på, at nu var katastrofen overstået. Det lader jo til at være et scenarie, som strækker sig forever i fremtiden. Jeg bekymrer mig noget mere om, hvor meget det her egentlig har betydning for resten af verden. Det bliver måske også nemt at sidde og være økologibevidst og miljøbevidst, klimabevidst og handle rigtigt i Danmark, som er et sindssygt lille land i verden, og så sige til den tredje verden, fattige verden, kæmpe nationer som Kina og Rusland, at nu skal I også være med til at løfte en opgave Det er nemt for os at sige, for vi lever i et land, hvor vi har råd til det. Og det er med bekymring for verden globalt, at vi må tænke på, hvordan vi får resten af verden med på at passe på kloden generelt. Og hvordan får vi dem til det? Hvis vi ikke får resten af verden ud af fattigdom, og jeg aner ved Gud ikke hvordan i alverden man skal gøre det, det er lidt en umulig opgave, men man bliver nødt til at prøve. (Victor, 29 år) 20_Klima(5k).indd 25 08/06/

26 26 Klimaets sociale tilstand Et ungt par, Mette og Sten på hhv. 28 og 25 år, diskuterer drømme og længsler i forhold til klimaet, hvor Sten efterlyser mere bæredygtige levemåder, og Mette peger på ønsket om at have rent vand og frisk luft: sten: Hvis der skal ske en ændring, skal der være et økonomisk incitament for det. Og så skal det være en teknologisk udvikling, som skal være primus motor. Jeg tror på, at man er ved at blive mere bevidst om det menneskelige og det miljømæssige aspekt, på hvordan vi lever i vesten. Og det er noget, som firmaer bliver nødt til at være bevidste om. Jeg tror også, det vil ændre sig. Jeg tror på, at det bliver bedre, og jeg tror også, at det er noget Frida [deres barn] vil kunne mærke, når hun bliver større Så det gøres attraktivt at udvikle bæredygtige måder eller tænke i miljøvenlige baner. Og der kunne man godt skabe nogle afgifter. For at få folk til at æde sundere, kunne man gøre frugt og grønt billigere. mette: Men jeg håber da stadig, at der i fremtiden vil være rent drikkevand til folk, og luften er til at indånde. De unge er altså langt fra uden håb og drømme for fremtiden håb og drømme, der også omfatter klima, miljø og natur. Unge er bærere af fremtidens klimasamfund, så deres fremtidsvi sioner bliver særlig relevante. På klimaområdet er der ikke bare behov for politiske handlinger og teknologiske udviklinger, men også for de unges opbakning i forhold til klimaproblemerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at man medtænker de unges forståelse og parathed til forandringer, deres klimabekymringer, drømme og forhåbninger. 20_Klima(5k).indd 26 08/06/

27 kapitel 2 Klimaforandringer svære at forstå I dette kapitel introducerer vi en række af de temaer, der udfoldes yderligere gennem resten af bogen. Kapitlet viser indledningsvis, at der er uenighed om, hvordan man skal forstå klimaproblematikken i samfundet og hos de unge, vi har undersøgt. Heri ligger et dilemma: Klima og risici forbundet med klimaforandringerne er et komplekst og potentielt højrisikotema. Som borger er man afhængig af ekspertviden (Beck 1997), men da eksperterne og de politiske beslutningstagere er uenige både om årsagerne til klimaforandringerne og de konkrete forandringer, er det svært at forlade sig alene på eksperter og hvem skal man da vælge og bruge som guide for sine holdninger og handlinger? Hvem har egentlig ansvar for at gøre noget? Ifølge sociologen Anthony Giddens (2009) findes der en udtalt passivitet blandt befolkning og politikere i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne. Han hævder, at mennesket ikke magter at forholde sig til det, der ligger langt ude i fremtiden hvad han betegner future discounting og at folk derfor priori terer nutiden frem for fremtiden: Et paradoks, idet ingen gør noget, selvom de burde. Resultaterne fra DUK-projektet (Danske unge og klimaforandringer), som denne bog baserer sig på, tyder dog ikke på, at Giddens har ret. De unge er ikke passive og forholder sig ikke udelukkende til nutiden. De bekymrer sig faktisk om det fremtidige klima, og de vil også gerne handle klimavenligt, men de er i tvivl om, hvad man skal gøre, og i hvilken grad det er den enkelte eller samfundet, der skal handle. 20_Klima(5k).indd 27 08/06/

28 28 Klimaets sociale tilstand Dette kapitel analyserer klimaproblematikken ud fra befolkningens perspektiv. Vi viser, at der er uenighed både i befolkningen og mellem beslutningstagerne om årsager til klimaforandringer og dermed også uenighed om, hvordan man skal forholde sig til dem. De unge, vi har undersøgt, er hverken ubekymrede eller handlingslammede, som man kunne tro ud fra Giddens argument; men de oplever klimaspørgsmålet som modsætningsfuldt og kompliceret. Svært at blive enige om årsager til klimaforandringer Der er ingen tvivl om, at der sker klimaforandringer, men der er uenighed om, i hvilken grad forklaringen er energiforbrug og udledning af CO 2, andre drivhusgasser eller helt andre processer. Dette debatteres på flere niveauer: På videnskabeligt niveau, på politisk niveau og i befolkningen. På videnskabeligt niveau har FN s klimapanel IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) erklæret, at nettoeffekterne af de menneskelige aktiviteter siden 1750 med meget høj sikkerhed har været global opvarmning. 2 Klimaforandringerne er altså ifølge IPCC menneskeskabte (IPCC 2007). Denne holdning deles af de fleste eksperter; men der er ikke total enighed om det. Fx hævder to danske forskere, Svensmark og Fris- Christensen (1997), at klimaforandringerne er en følge af naturskabte processer, herunder ændringer i solens aktivitet. Også forandringernes hastighed og omfang er der stor uenighed om. Nogle eksperter forudsiger en havvandsstigning på op til 6 meter inden for 50 år, andre ½ meter. Nogle af forandringerne vil vi i Europa, ifølge nogle eksperter, allerede se effekterne af i 2020, såsom voldsommere storme i Nordatlanten, højere vandstande, kraftigere vinterstorme, voldsommere regnskyl, markant reduktion af alpegletsjere, mere vinternedbør, længere tørkeperioder og flere hedebølger (Walker & King 20_Klima(5k).indd 28 08/06/

29 2 klimaforandringer svære at forstå : 57-66). Andre er uenige og mener, at forandringerne først vil ske langt senere. Uenigheder findes både blandt klimatologer og internt i den ekspertgruppe, der oftest står for formidling til befolkningen af klimaets umiddelbare tilstand, nemlig tv-meteorologer. Maibach, Wilson og Witte (2010) har vist, at der er uenighed om klimaændringer blandt amerikanske tv-meteorologer. Som faggruppe er meteorologer interessante, fordi vi må formode, at de har viden om klimaforhold og gennem deres profession har stor indflydelse på opfattelsen af klima i befolkningen, idet medierne har vist sig at være en afgørende kilde til viden om klimaforandringer (Wilson 2000a, Wilson 2000b). Maibach et al. s undersøgelse viste bl.a., at kun godt halvdelen af tv-meteorologerne mente, at der er tale om en global opvarmning, og at ca. en tredjedel mente, at denne opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Fra denne ekspertgruppe kan man altså ikke forvente ensartede signaler til befolkningen om klimaspørgsmålet. Blandt politikerne kan vi finde samme grad af uenighed som blandt eksperterne. Denne uenighed kan naturligvis både være resultatet af forskelligt vidensniveau og politisk positionering, men resultatet er et billede af skiftende forklaringer på det samme fænomen. Det opleves ikke mindst stærkt, når det sker internt i partierne. Et eksempel: Få dage før klimatopmødet i december 2009 i København, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen fra partiet Venstre skulle arbejde for en global aftale om mindskelse af menneskeskabte årsager til klimaændringer, udtalte Folketingets formand og medlem af Venstre, Thor Pedersen til DR TV: Problemet er, at mange går rundt og siger, at de klimaforandringer, vi ser, er en følge af menneskelig aktivitet. Det er en meget farlig påstand. 3 Udtalelsen skabte en debat, der viste, at der er betydelig uenighed blandt beslutningstag erne om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem menneskers energiforbrug og den globale opvarmning. 20_Klima(5k).indd 29 08/06/

30 30 Klimaets sociale tilstand Også i befolkningen hersker der forskellige holdninger til klima forandringerne, forskellige forståelser af årsag-virkningsrelationerne og dermed forskelige grader af bekymring (APA 2010). Modsat af hvad man kunne forestille sig ud fra IPCC s prognoser at problemerne bliver større og større peger udenlandske undersøgelser i retning af, at folks bekymring for klimaforandringer er aftagende. En rapport fra det engelske transportministerium viser fx, at andelen af befolkningen, der er meget eller noget bekymret over klimaforandringer, har været svagt aftagende i de seneste fem år. Og en stadig mindre andel mener, at udledninger fra biler eller flytrafik bidrager til den globale opvarmning (Department of Transport 2011). Et tilsvarende billede tegnes af en amerikansk undersøgelse fra Pew Research Center (2009) 4, der også viser, at stadig færre amerikanere mener, at den globale opvarmning udgør et problem. Ligeledes mener færre, at det er et problem, som kræver umiddelbar handling. Også i Danmark indikerer en rapport fra Concito (2011) en dalende interesse for klimaet, idet flere danskere mener, at finanskrise og arbejdsløshed er mere bekymrende end klimaets tilstand. Usikkerheden og de mange holdninger kan man følge helt ind i debatterne i de enkelte familier. Et eksempel er Anita: for jeg har talt meget med min far om det, og min far arbejder i [et firma], hvor de prøver at lave en masse klimavenlige ting. Vi har diskuteret meget om klimaet. Han mener, at vi selvfølgelig kan gøre noget som mennesker, men det er også meget mere komplekst i forhold til, at det kommer automatisk med naturen han mener, at mange af tingene er naturlige, og at mennesker har sat skub i det og derfor også har en del af skylden for det. Men det er ikke kun menneskene. Vi har haft en masse diskussioner om det og er ikke altid enige. (Anita, 28 år) Klimaområdet er altså kendetegnet ved diskussioner og stor uenighed både blandt eksperter, politikere og i befolkningen. 20_Klima(5k).indd 30 08/06/

31 2 klimaforandringer svære at forstå 31 Trods uenighed om årsags- og virkningssammenhænge synes politikere og forskere dog at være enige om, at klima er et område, det er vigtigt at beskæftige sig med. For politikere og forskere er der tale om det, som Pierre Bourdieu (1991) kalder for et felt, dvs. et sted, hvor der er noget på spil, og hvor man kan og gerne vil positionere sig. Der findes i Danmark også et klimaministerium og klimapolitikere, som gør området til et vigtigt politisk område for beslutningstagere. Som vi kommer ind på i kapitel 6, tyder det ikke på, at der er et tilsvarende felt i befolkningen. Klimaspørgsmålet har ikke samme prægnans og betydning for befolkningen som for politikerne. Dertil opleves klimaspørgsmålet som for uklart. Mange udtrykker velvilje over for, at der skal gøres noget ved problemerne, men føler sig også rådvilde. Forskellen mellem eksperter og politikere på den ene side og befolkningen på den anden peger på et demokratisk problem. Klimaspørgsmålet skal gøres mere nærværende for befolkningen, hvis man skal skabe opbakning til forandringer. Svært at forstå forklaringer på klimaændringer Klimaforandringer er som tema måske nok vedkommende for de unge, men kan opleves som relativt betydningsløst i forhold til andre politiske emner, der opfattes som mere konkrete, eksempelvis frygten for nedskæringer i SU en eller høj ungdomsarbejdsløshed. Desuden er klimaproblematikken yderst kompleks, og en manglende fornemmelse af en direkte kobling mellem klima, klimaforandringer og ens egne handlinger kan måske forstærke usikkerheden og forvirringen for den enkelte. Det bliver ikke lettere af, at forskernes viden om klimaproblemet først og fremmest er abstrakt og bliver formidlet via ret tekniske analyser. I en oversigtsartikel konkluderer Lorenzoni og Pidgeon (2006), at klimaforandringer for de fleste mennesker i den vestlige verden er et indviklet og somme tider misforstået emne. 20_Klima(5k).indd 31 08/06/

32 32 Klimaets sociale tilstand Folk ved kun lidt om årsagerne til klimaændringer og er usikre på, hvilke konsekvenser det har for deres hverdagsliv. Vi antager, at befolkningens holdninger, handlinger og viden på dette område hænger tæt sammen med selve fænomenets karakter: Klimaændringer er uhåndgribelige, omdiskuterede og på en uklar måde relateret til vores handlinger i hverdagslivet. Den manglende klare relation mellem klimaforandringer og det, vi oplever i hverdagen, dokumenteres af en Eurobarometerundersøgelse fra , der viser, at kun ca. en tiendedel af danskerne mener, at de personligt har oplevet konsekvenser af klimaforandringer (egne beregninger af data fra undersøgelsen). Det betyder, at klimaforandringer for langt de fleste danskere er noget abstrakt, der ikke er knyttet til deres umiddelbare erfaring eller hverdagsliv. Dertil kommer, at klimaforandringer handler om fænomener, som ikke kan observeres med det blotte øje undtagen i ekstreme situationer (Cylke 1993), såsom kraftigere regnskyl og måske voldsomt meget vand i kælderen, mere nedbør generelt, en varmere sommer og en koldere vinter. Ud over disse sparsomme, konkrete oplevelser får vi fra medierne oplysninger om oversvømmelser, afsmeltning af iskappen ved polerne eller andre indikatorer på en global opvarmning, men det er mediebårne og ikke konkrete erfaringer. Noget tilsvarende gælder naturligvis for mange andre komplekse fænomener i det moderne samfund, som bygger på årsagsforklaringer, der er resultatet af videnskabelige analyser, fx på miljøområdet, jf. Beck (1992). De kan derfor være svære at forstå. Vi må forlade os på, at vi kan stole på eksperter eller politikere, vi har tillid til. Og vi bliver med god grund forvirrede, når eksperter pludselig fremsætter nye og anderledes opfattelser, fx når sundhedsmyndigheder formidler forskningsresultater vedrørende sundhedsrisikoen ved forskellige madvaner. Eksperternes analyser af klimaændringer har samme karakter, men videnskabelige studier af klimaændringer er måske endnu mere tekniske og vanskelige at gennemskue og 20_Klima(5k).indd 32 08/06/

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer. Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand

Læs mere

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimabarometeret 2014

Klimabarometeret 2014 December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.

Politisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog)

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog) Copyright 2011 Dortea Berg-Jensen Forsidefoto: Mette Berg-Jensen Omslag: Sitara Bruns Tilrettelægning og fotos: Dortea Berg-Jensen Coverillustrationer: Sven Aage Berg Bogen er sat med New Baskerville Tryk:

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger

ROLLESPILLET EU s rolle i løsningen af globale problemstillinger TALEPAPIR 8.00 Slide 1: EU S ROLLE I LØSNINGEN AF GLOBALE PROBLEMSTILLINGER Hej og velkommen til. Vi er her i dag for at diskutere, hvordan vi bedst muligt håndterer to store globale udfordringer, nemlig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere