EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Retsudvalget 2007/2261(INI) Udkast til udtalelse Neena Gill (PE v02-00)

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget /2261(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Neena Gill (PE v02-00) Hvidbog om idræt (2007/2261(INI)) AM\ doc PE v02-00

2 AM_Com_NonLegOpinion PE v /17 AM\ doc

3 1 Georgios Papastamkos Punkt 1 1. påpeger, at idræt, selv om den gældende traktat ikke indeholder bestemmelser, der tillægger idrætten særlige beføjelser, ikke er udelukket fra fællesskabsrettens anvendelsesområde og er omfattet mere specifikt, hvad angår forbud mod forskelsbehandling (traktatens artikel 12), arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 39), etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 og 49) og konkurrencereglerne (artikel 81-87); påpeger endvidere, at bestemmelserne om beskæftigelse og socialpolitik også har indflydelse på idræt; 1. påpeger, at idræt, selv om den gældende traktat ikke indeholder bestemmelser, der tillægger idrætten særlige beføjelser, ikke er udelukket fra fællesskabsrettens anvendelsesområde og er omfattet mere specifikt, hvad angår forbud mod forskelsbehandling (traktatens artikel 12), arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 39), etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 43 og 49) og konkurrencereglerne (artikel 81-87); påpeger endvidere, at bestemmelserne om beskæftigelse, socialpolitik, kultur, uddannelse og sundhed også har indflydelse på idræt; Or. el 2 Tadeusz Zwiefka Punkt 1 a (nyt) 1a. anfører, at sporten skal sikre den indbyrdes afhængighed mellem konkurrenterne og opfylde behovet for at garantere, at resultatet af konkurrencerne ikke er kendt på forhånd, hvilket kunne berettige idrætsorganisationerne til at indføre specifikke rammer på markedet for produktion og salg af sportsbegivenheder; mener imidlertid, at sportens specifikke træk ikke automatisk garanterer, at nogen økonomisk AM\ doc 3/17 PE v02-00

4 virksomhed, som udøves af sporten, kan undtages fra EU's konkurrenceregler; 3 Manuel Medina Ortega Punkt 2 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; udgår PE v /17 AM\ doc

5 4 Aloyzas Sakalas Punkt 2 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; udgår 5 Neena Gill Punkt 2 AM\ doc 5/17 PE v02-00

6 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; 2. anmoder om, at Kommissionen, i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at vedtage fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; 6 Sajjad Karim Punkt 2 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt PE v /17 AM\ doc

7 de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at begrænsningernes indvirkning på konkurrencen står i forhold til den legitime og reelle sportslige interesse, som forfølges; 7 Georgios Papastamkos Punkt 2 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, at fastlægge fortolkende retningslinjer, der 2. mener, at i betragtning af de enestående forhold, der kendetegner idrætten, bør Kommissionen overveje, efter at have hørt de forskellige interessenter og Parlamentet, på den ene side at kodificere AM\ doc 7/17 PE v02-00

8 kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; Fællesskabets regelværk med hensyn til sport og på den anden side at fastlægge fortolkende retningslinjer, der kan skabe klarhed omkring hele spørgsmålet om forholdet mellem fællesskabsretten og "sportslige regler", der ikke falder inden for fællesskabsrettens anvendelsesområde, navnlig sondringen mellem de aspekter af sportens tilrettelæggelse, der er underlagt fællesskabsretten, og de regler, som ikke er det, idet der også tages hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet; understreger, at sportslige regler vedrørende spørgsmål af rent sportslig interesse, der ikke som sådan har noget med økonomisk virksomhed at gøre, ikke falder inden for traktatens anvendelsesområde; der bør i denne afgrænsning tages højde for forskellen på professionel sport og amatørsport; påpeger, at den slags regler, som vedrører idrætsbegivenheders særlige karakter og sammenhæng, er uadskilleligt forbundne med organiseringen og afviklingen af idrætskonkurrencer og ikke kan anses for at udgøre en begrænsning af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; Or. el 8 Tadeusz Zwiefka Punkt 2 a (nyt) 2a. anmoder sportsorganisationerne om at sikre retten til at gå til de nationale domstole, men anerkender princippet om selvregulering i sporten, den europæiske sportsmodels strukturer og principperne for tilrettelæggelsen af kampene; PE v /17 AM\ doc

9 9 Aloyzas Sakalas Punkt 3 3. er af den opfattelse, at det fører til en utilfredsstillende vurdering i hver enkelt sag og manglende retssikkerhed, hvis man er afhængig af, at EF-domstolen træffer afgørelse i sidste instans, navnlig eftersom ræsonnementerne i retspraksis ikke altid er klare eller konsistente, som det fremgår af rækken af sager fra Walrave til Meca- Medina; udgår 10 Sharon Bowles Punkt 3 3. er af den opfattelse, at det fører til en utilfredsstillende vurdering i hver enkelt sag og manglende retssikkerhed, hvis man er afhængig af, at EF-domstolen træffer afgørelse i sidste instans, navnlig eftersom ræsonnementerne i retspraksis ikke altid er klare eller konsistente, som det fremgår af rækken af sager fra Walrave til Meca- Medina; 3. er af den opfattelse, at det fører til en utilfredsstillende vurdering i hver enkelt sag og manglende retssikkerhed, hvis man er afhængig af, at EF-domstolen træffer afgørelse i sidste instans, navnlig eftersom ræsonnementerne i retspraksis ikke altid er klare eller konsistente, som det fremgår af rækken af sager fra Walrave til Meca- Medina; bemærker kompleksiteten i at adskille kommerciel konkurrence fra rent sportslige forhold, som betyder, at nogle forhold skal behandles individuelt, og er derfor imod foranstaltninger om gruppefritagelse fra konkurrencereglerne AM\ doc 9/17 PE v02-00

10 i traktatens artikel 81 og 82; 11 Georgios Papastamkos Punkt 3 a (nyt) 3a. opfordrer indtrængende Kommissionen til over for de relevante organer, organisationer og sammenslutninger af sportsforeninger og -discipliner at præcisere fællesskabslovgivningens ascendens på de områder, som er dækket af reglerne i udtalelsens punkt 1 og præcisere de retlige aspekter af dette forhold; Or. el 12 Neena Gill Punkt 3 a (nyt) 3a. bemærker, at anerkendelse af spilleragenters erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af direktiv 2005/36/EF 1, hvor erhvervet er underlagt nationale regler; 1 EUT L 255 af , s. 22. PE v /17 AM\ doc

11 13 Neena Gill Punkt 3 b (nyt) 3b. mener, at ulovlig praksis fra nogle spilleragenter (korruption, hvidvaskning af penge, handel med mindreårige spillere) kan berettige vedtagelse af en retsakt indeholdende professionelle minimumskrav for spilleragenter (viden om bestemte emner, popularitet, ingen interessekonflikter, f.eks. som følge af dobbeltrepræsentation mv.); 14 Neena Gill Punkt 3 c (nyt) 3c. støtter i høj grad UEFA's klublicensordning og opfordrer til, at hele Europa vedtager sådan bedste praksis; 15 Neena Gill Punkt 3 d (nyt) 3d. mener, at selv om gennem central markedsføring af tv-rettigheder udgør en horisontal begrænsning for konkurrencen AM\ doc 11/17 PE v02-00

12 i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, medfører det virkningsgrader, der skal ses i lyset af artikel 81, stk. 3, og at sådanne ordninger er acceptable, forudsat at de stemmer overens med princippet om solidaritet mellem klubberne, gennemsigtighed, pålidelighed og objektivitet; 16 Othmar Karas Punkt 4 4. understreger, at det med væksten i onlinespil og Kommissionens bestræbelser på at liberalisere sektoren også er nødvendigt at sikre en større integritet og tackle spørgsmålet om overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig i forbindelse med onlinespil. 4. opfordrer medlemsstaterne til at træffe lovgivningsforanstaltninger, som skal sikre, at sporten beskyttes mod enhver utilbørlig indflydelse fra spil; mener, at der navnlig er behov for at reducere spilmulighederne og tage hånd om risikoen for konflikter mellem spiludbydernes økonomiske interesser og de sportslige resultater; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde spiludbydere at eje sportsklubber eller være kommercielt indblandet i klubberne (f.eks. sponsorat) eller stå i forbindelse med en sportsaktør, medmindre spiludbyderen holder klubben eller sportsaktøren uden for sit udbud af spil; 17 Arlene McCarthy Punkt 4 PE v /17 AM\ doc

13 4. understreger, at det med væksten i onlinespil og Kommissionens bestræbelser på at liberalisere sektoren også er nødvendigt at sikre en større integritet og tackle spørgsmålet om overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig i forbindelse med onlinespil. 4. understreger, at det med væksten i onlinespil og Kommissionens bestræbelser på at liberalisere sektoren også er nødvendigt at sikre en større integritet og tackle spørgsmålet om overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig i forbindelse med onlinespil; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med sportsaktører og spiludbydere at undersøge muligheden for at udarbejde brugbare, retfærdige og bæredygtige rammer for at sikre, at al sport i Europa fortsat er fri for ulovligt spil og bevare befolkningens tro på sportens integritet; 18 Georgios Papastamkos Punkt 4 4. understreger, at det med væksten i onlinespil og Kommissionens bestræbelser på at liberalisere sektoren også er nødvendigt at sikre en større integritet og tackle spørgsmålet om overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig i forbindelse med onlinespil. 4. understreger, at det med væksten i onlinespil og Kommissionens bestræbelser på at liberalisere sektoren også er nødvendigt at sikre en større integritet og tackle spørgsmålet om overholdelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig i forbindelse med onlinespil og den stadig tættere forbindelse mellem organiseret økonomisk kriminalitet og ulovligt spil; Or. el AM\ doc 13/17 PE v02-00

14 19 Georgios Papastamkos Punkt 4 a (nyt) 4a. understreger sin bekymring over den voksende vold og racisme på nationalt såvel som på grænseoverskridende plan i forbindelse med organiserede sportsbegivenheder; bemærker den manglende håndhævelse og ineffektiviteten af sanktionerne for sådanne handlinger i EU's medlemsstater og opfordrer Kommissionen til at træffe nye foranstaltninger med henblik på at udvikle en koordineret fremgangsmåde og modstrategi; Or. el 20 Sharon Bowles Punkt 4 a (nyt) 4a. anmoder specifikt Kommissionen og medlemsstaterne om sammen med sportsaktører og spiludbydere at undersøge muligheden for at udarbejde brugbare, retfærdige og bæredygtige rammer for at sikre, at al sport i Europa fortsat er fri for ulovligt spil og bevare den europæiske sportsbefolknings tillid; PE v /17 AM\ doc

15 21 Tadeusz Zwiefka Punkt 4 a (nyt) 4a. anerkender medlemsstaternes ret til at træffe foranstaltninger til at beskytte retten til information og sikre borgerne bred adgang til tv-dækning af nationale eller ikke-nationale sportsbegivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse såsom De Olympiske Lege og Europa- og Verdensmesterskaberne i fodbold; 22 Sharon Bowles Punkt 4 b (nyt) 4b. understreger de hastige ændringer i den europæsike sportsøkonomi, som i stadig højere grad er baseret på investeringer i og udvikling af innovativt sportsindhold gennem digital teknologi; anerkender behovet for at forebygge underminering af intellektuelle ejendomsrettigheder og goodwill, minimere piratkopiering og reducere mulighederne for ulovlige handlinger i onlinemiljøet; AM\ doc 15/17 PE v02-00

16 23 Sharon Bowles Punkt 4 c (nyt) 4c. udtrykker bekymring over den til tider systematiske udhuling af ophavsrettigheder, som brugere af sociale netværkssteder lægger for dagen; anerkender den spændende udvikling af "brugergenereret" indhold, men også den øgede risiko for misbrug af ophavsrettigheder; mener, at det, hvor teknologien muliggør integreret eller vedhæftet identifikation af angivelser af ophavsrettigheder, ikke er urimeligt at stille krav om filtrering, så udbyderne kan spore sådanne angivelser samt mere proaktive nedtagelsesprocedurer; mener imidlertid, at nogen standardisering af teknologien er ønskelig for at forebygge, at kravet om filtrering bliver for belastende; 24 Sharon Bowles Punkt 4 d (nyt) 4d. anerkender sportsorganisationernes reelle bekymring vedrørende "ambush marketing"; bemærker i denne forbindelse, at lovgivningen om varemærker og ophavsrettigheder måske ikke altid er bred nok til at forebygge denne parasitpraksis; mener, at en gennemgang af bestemmelserne i den såkaldte "passing off"-lovgivning kan PE v /17 AM\ doc

17 afsløre mulige afhjælpningsmetoder; AM\ doc 17/17 PE v02-00