Børnehuset GAIA. Børnehave og vuggestue Amagerbrogade 262, 1-3 sal, 2300 København S Tlf Åbningstider: mandag - fredag:

Transkript

1 LÆREPLAN Børnehuset GAIA Børnehave og vuggestue Amagerbrogade 262, 1-3 sal, 2300 København S Tlf Åbningstider: mandag - fredag:

2 LÆREPLAN for Børnehuset GAIA Børnehave og vuggestue Amagerbrogade 262, 1-3 sal 2300 København S Tlf Åbningstider: mandag - fredag: INHOLD Indledning af pæd./enhedsleder Kathrina Dauscha Kort præsentation af vores dagtilbud Beskrivelse af vores værdier, pæd. principper og læringsforståelse De pæd. læringsmål set i forhold til de 6 læreplanstemaer Beskrivelse af de pædagogiske metoder, der kan føre til indfrielse af læringsmålene Beskrivelse af planlagte aktiviteter inden for de enkelte læreplansområder samt det løbende arbejde med børnemiljøperspektivet, dokumentation og evaluering Struktur og systematik Særlige børnegrupper (inklusion) og hvordan der arbejdes med dette Indledning af pæd./enheds leder Kathrina Dauscha Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvem denne læreplan er til? Og mit svar har altid været den er til alle. Vores læreplan fungerer således både som pædagogisk værktøj og som en visionsrettesnor i vores pædagogiske dagligdag med børnene, samt som skriftligt indblik for alle, der har interesse. Derudover har jeg valgt at skrive en indledning, som viser, hvad min holdning og tilgang er som daglig leder, da jeg mener, det er med til at præge og være dagsordensættende i min funktion som pædagogisk leder, der tit virker som oversætter til den faktiske praktiske hverdag fra de ovenfra kommende beslutninger, som en del af en politisk styret organisation. Og derfor mener jeg, det er vigtigt, både at have taget stilling til og være åben og gennemsigtig omkring, hvad der er vores grundfortælling og hvad vores visioner og værdier i institutionen brygger på samt, hvilket ledelsesgrundlag jeg benytter i min ledelsesfunktion. Det er min holdning og erfaring, at vi som fagpersoner kan skabe hvorfor en indledning? en god basis for børns emotionelle udvikling i det direkte pædagogiske arbejde med børn inden for den offentlige omsorg, hvis vi inddrager psykologisk, pædagogisk og sociologisk viden om børn. Jeg mener, at det er afgørende, at vi som fagpersoner bevidst vælger en teoretisk og metodisk forståelsesramme for vores arbejde, som forbinder teori og evidens, så bevidstheden og forståelsen kan tilføjes en åbenlys og derved større værdi, som kan slå igennem i praksis og ikke kun fungere som et formelt og nedskrevet teori- og værdigrundlag i form af eksempelvis læreplaner i børnehaver og vuggestuers hverdag. Jeg er godt klar over, at vi som fagfolk må affinde os med, at der ikke findes nogen overordnet enkeltstående superteori, som rummer alle de andre teorier og derved giver os den fulde og hele sandhed. Men jeg mener, at vi i stedet må anerkende, at barndommen er af afgørende betydning, og at vi derved har et ansvar for betydningen af vores handlinger både set ud fra et børne- og voksenperspektiv samt ud fra et samfundsperspektiv. Vi må vælge et fokus, dvs. en teori og metode, som vi ønsker at gå i dybden med. Denne stillingstagen, mener jeg, medvirker til, at vi som fagpersoner kan få en pædagogiskpsykologisk-sociologisk forståelse, som bedre kan anvendes og blive et aktivt redskab i det direkte arbejde med børn. valg af fokus

3 Dermed mener jeg selvfølgelig også, at andre teoretiske vinkler kan være gode indspark, da det er et mangesidigt fagområde, hvor der er brug for forskellige tilnærmelser for at få en så nuanceret sammenhæng som muligt, men jeg mener, at det uundværligt med et overordnet teoretisk ståsted, som fungerer som faglig enig grundstamme i vores institution. Valget af en faglig enig grundstamme og metode, giver muligheden for en målrettet og direkte indsats, som jeg mener, kan medvirke til at øge fagligheden både individuelt, som faggruppe og som fagområde, og derved komme kerneopgaven, børnene til gavn i deres hverdag hos os. Ud over at jeg i al almindelighed og som grundlæggende menneskesyn mener, at det at arbejde med mennesker altid bør baseres på nogle psykologiske, pædagogiske og sociologiske vidensgrundsten, så slår jeg et slag for, at netop disse aspekter i det pædagogiske arbejde er blevet relevant på ny pga. de kontekstbestemte og evigt ændrende samfundsvilkår. Ziehe, Bourdieu, Giddens Samfundsmæssigt er vi i en rasende udvikling. Globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at vi er under et konstant informationsbombardement, og vi skal hele tiden forholde os til noget og genopfinde os selv i forhold til os selv som institution, ledelse og derved også vores organisations-, institutions- og kerneopgaveforståelse. Vi har, som samfund ikke længere en fastlagt fortælling, som fortæller hvem vi er og hvor vi skal hen. Sociologerne fremhæver forskellige træk ved det senmoderne nuanceret sammenhæng samfund: Den tyske pædagog og sociolog Thomas Ziehe (1996) ser mennesket som kulturelt frisat med nye muligheder for handling, som ikke er styret af traditioner. Den franske sociolog og professor Pierre Bourdieu (1996) betoner med sit habitusbegreb, at mennesker reproducerer de handlemønstre, som de har inkorporeret gennem opvæksten. Og ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens (1996) er selvets udviklingslinje blevet en personlig fortælling, der gradvist udgør et personligt orienteringssystem. Institutionen i samfundet Disse og andre modsætninger fører til mange diskurser og diskussioner om menneskers og organisationers/institutioners vilkår i det samfund, vi aktuelt lever i og som udvikler sig så hurtigt, at kultur, tradition og opdragelse ofte halter bagefter udviklingen - hvad der kan være sandhed i dag, kan være dementeret i morgen. Det har naturligvis betydning for institutions- og ledelsesarbejdet, for i takt med de ændrede samfundsvilkår og opfattelser, må der ske en forandring i institutions- og ledelsesstrategier og betydningen heraf, samt i forståelsen af organisationens kerneopgave og egen fortælling set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Vores opfattelse, forståelse og måde at forholde os til hinanden - og ikke mindst til vores børn - har ændret sig i takt med udviklingen. Udover at vi som samfund har gennemgået holdningsændringer, mener jeg også at samfundsudviklingen har gjort, at vi som institutionspersonale tit bruger mere af den vågne tid sammen med børnene end forældre gør, og derfor er institutionspersonalet blevet en stor og betydningsfuld del af børnenes daglige liv og udvikling. Tiden i institutionen Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelser går hele 94 procent af de 3-5- årige i Danmark gennemsnitligt 6,9 timer om dagen i daginstitution. Det har selvfølgelig sat gang i debatterne om, hvad tiden i institutionerne skal bruges til. Mange eksperter mener, at det ikke længere er tilstrækkeligt at betragte daginstitutionerne som en pasningsordning. Der skal også sættes fokus på læring og udvikling, så børnene hvem er vi?...hvor skal vi hen?

4 94 procent af de 3-5- årige i Danmark tilbringer gennemsnitligt 6,9 timer om dagen i daginstitution er godt rustet til skolen og det liv, der venter dem fremover. Det har naturligvis betydning for det pædagogiske arbejde, for i takt med de ændrede samfundsvilkår, må der ske en udvikling en forandring i den pædagogiske tænkning. Fagpersonalets rolle Jeg synes, at vi som fagpersonale må bevidstgøre os omkring, hvilke roller vi reelt set spiller i børnenes liv samt det ansvar, som jeg mener det indebærer at spille en hovedrolle i børnenes daglige liv. Det mener jeg er et vigtigt mål for pædagogikken i vores daginstitution og vores måde at interagere med børnene på i hverdagen. Jeg mener, vi må have fokus på børns mulighed for at udvikle en selvværdsfølelse og selvstændighed, så de ikke kun bliver produkter af samfundet, de kontekster de befinder sig i og de værdikampe, der nu udspiller sig, men at børnene også bliver givet muligheden for at blive selvbevidste og selvstændige grynene samfundsborgere, som har en forståelse for og kendskab til demokrati, fællesskab og egne indre kerneværdier. Derfor har vi fokus på karakterdannelse, ansvarstagen og vedholdenhed. Mål Jeg mener, at vi som pædagogisk personale er med til, bevidst eller Per Schultz Jørgensen, dansk psykolog, professor i socialpsykologi, formand for Børnerådet , Dr.phil på afhandlingen Den sociale relation, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet , hovedredaktør af tidsskriftet Nordisk Psykologi har blandt talrige publikationer af en lang række bøger, hvoraf den seneste er Styrk dit barns karakter (2014) sagt følgende om karakterdannelse: Karakter er en slags indre robusthed, der hjælper til at takle modgang, kriser, stress eller tvivl. Det er styrke til at udholde spændinger og modsætninger uden at bryde sammen. Det er også oplevelsen af en vej frem og klare udfordringen. Altså en bevidsthed hos den enkelte om at have et selv, der hviler på, at man som persona kan noget, har ret til noget og har en vis ansvarlighed for det man foretager sig. Måske også en indstilling, der forbindes med værdier. Karakter kan opleves som en slags målestok, som den enkelte knytter til sine motiver, sine handlinger og sine relationer til andre. Derfor handler karakterdannelse i høj grad om at hjælpe børn til selv at få struktur på de processer, de er i gang med. fokus på: karakterdannelse, ansvarstagen, vedholdenhed

5 ubevidst, at støtte og udviklebørnene i deres selvværd og selvstændighedsfølelse i kraft af den store mængde af fysisk tid vi reelt set bruger sammen med børnene. Det mener jeg betyder, at forholdene må lægges til rette for en bevidst valgt relationel omsorg og en pædagogisk holdning, som indeholder refleksion, dokumentation, evaluering og herudfra tilrettelæggelse og struktur af den pædagogiske hverdag, så vi bedst muligt støtter børnene i at blive livsduelige og robuste til at træffe egne valg, som en del af deres karakterdannelse. Viden og forståelse For at dette mål kan realiseres, kræves der, efter min mening, en viden og en forståelse både omkring børns emotionelle udvikling og af relationen til deres omsorgspersoner og venskabsdannelse. Derfor har jeg også valgt at være tydelig omkring vores pædagogiske værdier samt mit ledelsesgrundlag og den ledelsesstrategi, som jeg benytter mig af. Tydelighed omkring pædagogiske værdier Ledelsesgrundlag og strategi Baggrund BUF (Børne- og Ungdomsforvaltningen) har et ledelsesgrundlag med et særligt fokus på at styrke den strategiske ledelse, samt en forventning om at alle pædagogiske ledere påbegynder en diplom i ledelse, hvis de ikke allerede har en. Jeg har en diplom i ledelse med særligt fokus på socialkonstruktionismen, hvilket også kommer til udtryk i mit valg af ledelsesstrategi. Socialkonstruktivisme er den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret (jf. konstruktivisme). Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden. al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret Strategi Lektor cand.polit. J.C. Ry Nielsen og Morten Ry skriver i deres Organisationsanalyse: Lad os begynde med vision. En af de mest appellerende, vi kender, stammer fra den franske forfatter Antoine de Saint-Exépury (1951), som formulerer sig på følgende måde: Når du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at samle tømmer. Du skal ikke uddele opgaver eller delegere arbejdet. Du skal vække deres længsel efter havet.

6 vision og forpligtigelse En vision er således en drøm. En organisations forestillinger om, hvor den vil hen, og hvad den vil være. Den rummer i bedste fald et håb, et mål og en forpligtigelse. Et håb om hvor organisationen kan nå hen. Et mål for, hvor langt organisationen skal nå. En forpligtigelse for organisationens medlemmer til at arbejde i retning af visionen. Den er således både et incitament til handling og en målestok, man kan holde resultaterne af organisationens indsats op imod. (Nielsen & Ry, 2010:62-63) Kurt Klaudi Klausen Kurt Klaudi Klausen (født 1954) er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Institut for Statskundskab og leder af Master of Public Management uddannelsen ved Syddansk Universitet. Han skriver i sin bog Strategisk ledelse De mange arenaer at ved vision forstås: Den ideelle og lettere utopiske men ikke fuldstændig urealistiske forestilling om organisationens fremtid, hvordan organisationen tager sig ud, hvor den resenter, share- og stakeholders i særdelshed i en ikke alt for fjern fremtid drømmesyn, ønsketilstand, ledetråd. (Klausen, 2010:49) Valg Jeg har valgt Kurt Klaudi Klausen som teoretisk ledelsesstrategisk ståsted, og han definerer strategisk ledelse således: Den proces, hvorigennem en gruppe af relevante aktører, med den formelle ledelse som ansvarlig, i forhold til den overordnede mission og vision og i lyset af den strategiske situation træffer beslutninger om og løbende prioriterer, reviderer og justerer langsigtede mål og vælger imellem strategier på strategiske arenaer, samt implementerer strategierne og med passende mellemrum justerer mission og vision. (Klausen, 2010:48 ) Jeg har som leder netop valgt Kurt Klaudi Klausen, da jeg fokuserer på, hvordan vi i fællesskab får skabt en autentisk fælles organisations- institutionsfortælling og forståelse. Kurt Klaudi Klausen mener at: Denne procestænkning og involvering kan være med til at skabe ejerskab, loyalitet og forpligtigelse overfor strategiske beslutninger og deres implementering: afhængig af deres tilblivelse kan strategier transformeres til en strategisk parathed hos medarbejderne, dvs. bredes ud i og forankres i hele organisationen. Strategiers skabelse (enactment) bliver dermed til slags selvbekræftende profeti i forhold til den strategiske parathed på medarbejdersiden. (Klausen, 2010:50) Den fælles fortælling og forståelse

7 Den almene pædagogiske opgave - kerneydelsen trivsel, sundhed, udvikling, læring og omsorg. Dette er vores Læreplan I dagtilbudsloven afsnit II, kapitel 2 står der bl.a. følgende om formål for dagtilbud: 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kombørns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. ( R ). Lov om læreplan Overordnet kan man sige at den pædagogiske opgave i institutionshverdagen både skal rumme trivsel, sundhed, udvikling, læring og omsorg, hvilket stiller krav til den pædagogiske opgave. Det kræver bevidsthed, synliggørelse. I 2004 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde en såkaldt pædagogisk læreplan, som skal beskrive og dokumentere, hvordan man i institutionen griber arbejdet med børnenes læring og udvikling an. Kort præsentation af vores dagtilbud Huset Børnehuset GAIA er en ny renoveret daginstitution, som har plads til 10 vuggestuegruppe og 8 børnehavegrupper. Vi startede GAIA i januar 2010, som en garantidaginstitution med 36 børn. Var i en periode flyttet til midlertidige pavilloner, mens GAIA blev færdigbygget på Amagerbrogade. Klynge Vi er en del af en klynge, som hedder Klynge F, Amager, som ud over GAIA består af Den Grønne Planet og Fritidscenteret ved Gerbrandskolen, Nordlys, Havblik og Søstjernen. Sprogstimulringsppladser Derudover har vi også 11 pladser i GAIA. Det er sprogstimuleringspladser, som bliver tilbudt til børn, der i børnehavealderen, som ikke er indmeldt i dagtilbud og bliver sprogvurderet til at modtage sprogstimulering 15 timer ugentligt. Vi har valgt at lade sprogstimuleringsbørnene være sammen på Kosmonautstuen med nogle af børnehavens egne børn, der også har brug for særlig støtte i forhold til at lære dansk. For sprogbørnene betyder det, at de kommer i en større sammenhæng, hvor de også får kontakt til etnisk danske børn og får kendskab til det danske børnehaveliv, hvilket kan bidrage til inklusion og fællesskab frem for isolation. Til gengæld får de børnehaveindmeldte GAIA børn, en endnu mere systematiseret og fokuseret sproglig stimulering og profiterer af at være i en lille gruppe, resten af tiden på stuen.

8 ...lytte, modtage og udføre Førskolegruppe Vi har også valgt at have en førskolegruppe, hvor alle vores børn, der skal i skole til næste år, starter sammen på tværs af alle stuer i en førskolegruppe ca et år inden skolestart. Målet er at styrke børnene i de udfordringer og krav, der fremadrettet vil blive stillet dem i forhold til snart at skulle begynde deres skoleliv. Vi tager teoretisk udgangspunkt i Stig Brostrøms rapport om børns overgange fra børnehave til skole, som også danner grundlag for vores folder om skoleparathed. Dagligdagen tilrettelægges med aktiviteter, som er målrettet de krav som stilles om at mestre mange ting på egen hånd, både motorisk og socialt, hvor vi også samarbejder med både fritidshjem og børnehaveklasser. Vi vil dagligt styrke den sociale udvikling, så børnene bliver rustede til at klare de udfordringer og eventuelle konflikter, som de kan møde i dagligdagen. Vi har fokus på selvhjulpenhed, så børnene for eksempel selv kan klæde sig på efter vejret og gerne klare toiletbesøg alene. Vi vil målrettet arbejde med, at børnene lærer at lytte til hinanden, modtage kollektive beskeder og kan udføre beskeder i praksis, så de bliver så selvstændige som muligt og kan mestre eget liv på bedste vis ud fra alder og udvikling. Børne-yoga, nærvær, mindfulness Generelt i huset arbejder vi også med børne-yoga, nærvær og mindfulness i børnehøjde. Det har vi valgt at gøre, da vi mener, det er vigtigt at lære børn at være i ro med sig selv, mærke efter og absorbere alle de indtryk, vi hele tiden er i. Vi arbejder med at være stille, lytte, ligge på tæpper og lytte til drømmerejser, som en del af vores hverdag i GAIA. Og vi tilbyder børn hvile i middagsstuen, hvor de kan slappe af selvom de som sådan ikke har brug for en lur. Det giver dem en pause og er med til at lære dem indre ro.

9 Beskrivelse af vores værdier, pæd. principper og læringsforståelse Pædagogiske principper og værdier for Klynge F Amager, Børnehuset GAIA Vi har i Klyngen været igennem en længere proces for at finde de nøgleord som er vigtige for både medarbejdere og ledelse. Ledelsen havde på et tidligere tidspunkt haft en brainstorm, hvor der kom en masse nøgleord på banen. Ud af de mange nøgleord, valgte ledelsen selv tre, som de fandt, skulle repræsentere klyngen. Vi har afholdt tre personalemøder: På det første blev præsenteret et antal af nøgleord, hvor alle skulle ud i grupper og diskutere ordene, og evt. komme op med nye. Derefter skulle vi alle samles i plenum og hver gruppe skulle argumentere for eventuelle nye ord. Efterfølgende havde vi en afstemning hvor samtlige personaler skulle vælge de tre nøgleord der gav mest mening for dem. Det næste møde handlede om underordene, og processen lignede den ovennævnte, denne gang skulle medarbejderne i grupper diskutere hvilke ord de fandt repræsenterede nøgleordet bedst. Igen samledes vi i plenum og her skulle alle vælge de underord der for dem repræsenterede nøgleordene bedst. På det sidste møde blev de færdige sætninger præsenteret for medarbejderne og efterfølgende var de i grupper, hvor de skulle diskutere forskellige pædagogiske dilemmaer og skulle bruge de pædagogiske principper til at afklare vores fælles holdning til de forskellige dilemmaer, som vi kan stå i på en arbejdsdag. NØGLEORD I GAIA

10 resultatet blev følgende: Anerkendelse/Marte Meo Anerkendelse er som udgangspunkt vores menneskesyn hvorpå vores pædagogik bygger. Vi går helt ind i det og vi vil arbejde med Marte Meo, som betyder Ved egen kraft. Det indebærer, at vi vil filme interaktionen mellem barn/ung og voksen, for derigennem at reflektere over egen handling, og styrke relationen. Dette giver barnet/den unge mulighed for at vokse og finde en indre tro på selvet. Vores menneskesyn bygger på at vi alle er ligeværdige. Samtidig har vi en bevidsthed om at vi som fagprofessionelle har ansvaret for de relationer vi indgår i og derved en bevidsthed om den asymmetriske magtbalance der kan være til stede. I forhold til børn/unge betyder det, at vi, som fagprofessionelle, har bevidstheden om vores definitionsmagt for derigennem at kunne skabe de bedste mulige rammer og vilkår så vi kan være ligeværdige i relationen. I forhold til forældresamarbejdet betyder det, at vi, som fagprofessionelle, har bevidsthed om vores definitionsmagt, og at vi derfor bestræber os på at indgå i en relation, der bygger på et fagligt grundlag og et professionelt fundament. I forhold til kolleger og medarbejdere betyder det, at vi som fagprofessionelle har bevidstheden om vores definitionsmagt for derigennem at skabe en relation der er ligeværdig omend ikke ligestillet. Medindflydelse Det er vigtigt at vi alle tager ansvar for os selv og vores dagligdag. Vi skal udvise ansvarlighed overfor det vigtige arbejde vi udfører, og dermed er det vigtigt at vi alle kan tage udgangspunkt i os selv. Vi skal altid have bevidstheden om, at andres liv og udvikling er i vores hænder og vi skal alle være lydhør overfor hinanden. Medindflydelse indebærer at det er centralt at der er respekt overfor de mål der sættes, samt loyalitet overfor debeslutninger der træffes. At vi alle arbejder på at opfylde målene og beslutningerne. Dette ser vi som ansvarlighed,og medindflydelse på alle niveauer. Respekt I mødet med andre udvikles vi selv som mennesker, og bliver vi mødt med respekt, accept og rummelighed giver det grobund for tryghed og selvværd. Vi skal alle være tolerante overfor egne og andres forskelligeheder/udfordringer, og respektere at der er denne forskellighed, som en del af et fællesskab. Kommunikation Alle relationer er baseret på kommunikation, og når vi kommunikerer med respekt vokser vi som menneske. Det er vigtigt at vi er tydelige i vores kommunikation, da det giver tryghed. Når vi som mennesker ved hvor vi har hinanden giver det tryghed og dermed lyst til at udforske verden samt udvikle os som individer og mennesker i et fællesskab. Relation I relationen bestræber vi os på at der skal være tillid og nærhed, og at vi vil hinanden det bedste, for derigennem gror og vokser relationen. Faglighed Fagligheden er i fokus i klyngen, for derigennem at have fokus på egne roller og pædagogikken. Vi skal hele tiden sepå vores egen praksis og reflektere over den, hvilket kan fremmes gennem supervision med hinanden som kolleger. Derudover vil vi også have fokus på efteruddannelse, der giver mening for den igangværende udvikling, og dermed danner grobund for større faglighed. Socialt arbejde Pædagogik er grundlaget for alt hvad vi gør, fra vi træder ind på vores arbejdsplads til vi forlader den igen. vi indgår i et tværfagligt/tværsocialt samarbejde med de relevante instanser for at få det hele syn på det enkelte individ. Vores arbejde og samarbejde er baseret på tillid, både til de enkelte børn/unge og til vores samarbejdspartere.

11 De pæd. læringsmål - set i forhold til de 6 læreplanstemaer Temaet Krop og bevægelse = Fysiske og motoriske færdigheder Børn skal støttes i fysisk og motorisk aktivitet, så de får mulighed for at opleve glæden ved beherskelse af kroppen, udviklingen af deres sanser og mulighed for udvikling af kropsbevidsthed. Temaet Sprog = Sproglige og kommunikative færdigheder Børn skal støttes i at tilegne sig sprog, begreber og symboler så sproget kan bruges til tænkning, planlægning og i kommunikation med andre børn og voksne. Temaet Sociale kompetencer = Sociale og almene færdigheder Børn skal støttes i at etablere venskaber med andre børn og lære at indleve sig i, hvordan andre føler og tænker. Børn skal tilegne sig de sociale spilleregler og opleve at være en del af et ligeværdigt forpligtende fællesskab Temaet Kulturelle udtryksformer og værdier = Musiske og kreative færdigheder Børn skal støttes i at bruge deres sanser, fantasi, kreativitet og musiske evner og derigennem udvikle deres forestillingsevne. De skal have adgang til viden og indsigt i forskellige kulturelle udtryk og værdier. Gennem deltagelse i alsidige aktiviteter får børn inspiration til at skabe og udtrykke sig i forskellige aktiviteter. Teamet Alsidig personlig udvikling = Personlige færdigheder Børn skal støttes i at udvikle en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker. De skal også støttes i at udvikle nysgerrighed, selvbeherskelse, udholdenhed og evnen til at motivere sig selv. Børn skal støttes i at udvikle en begyndende forestilling om sig selv og udvikle identitet. Børns alsidige udvikling understøttes ved, at der sættes fokus på børnenes kompetencer og stærke sider. Der er forskellige tilgange til at støtte børns alsidige udvikling. Eksempelvis kan en idrætsbørnehave godt gennem fysisk udfoldelse støtte børns sprog, selvværd og sociale udvikling. Dagtilbuddenes valgte fokuspunkter fra den pædagogiske læreplan kan derfor betragtes som tilgangen til den pædagogiske praksis, og skal understøtte alle børns alsidige læring og udvikling. Det skal her fremhæves at både spontane og planlagte aktiviteter understøtter børns alsidige læring og udvikling. Temaet Natur og naturfænomener = Intellektuelle færdigheder Børn skal støttes i deres udforskning af omgivelserne, så de får mulighed for at undre sig over tingenes sammenhæng og får en begyndende forståelse for omverdenen og de sammenhænge, som børn oplever i deres hverdag.

12 Forudsætninger for børns udvikling af kompetencer Dagtilbuddene er ofte børns første sociale univers, hvor de træder frem og skal klare sig som individuelle personer uden deres forældre, og det er ofte der, børnene lærer de første sociale spilleregler i omgang med mange andre børn. Børn oplever, at der er forskel på at være hjemme og at være i dagtilbud. Barnet er i familien det eneste eller blandt få børn, mens det i dagtilbuddet er et blandt mange andre børn. Det giver dagtilbuddene nogle særlige muligheder for udvikling af børns sociale kompetencer Fokus: Årshjul Vi har valgt at arbejde med et læreplansårshjul, og vores læreplansårshjul for 2016/18 ser ud som vist. Det betyder, at vi arbejder med de 6 læreplanstemaer 2 mdr. af gangen, så vi bedre kan fordybe os i det enkelte tema og samtidigt samarbejde på tværs i hele huset - både omkring det enkelte læreplanstema, men også om vores overordnede fokus, Sprog Vores 2-årige fokus Vi har et fælles overordnet fokus i hele huset, som gælder i 2 år. Her har vi valgt Sprog som tema, da evidens peger på, atbørn, der har udviklet et godt sprog, har bedre muligheder for at klare sig godt i skolen og få et godt voksenliv. Vi mener, at alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Når derprioriteres tid og plads til samtale mellem pædagoger og børn, virker det positivt på børnenes udvikling af sproglige kompetencer. De bedste effekter ser ud til at komme af, at der anvendes konkrete, veludviklede redskaber eller metoder såsom dialogisk læsning mv. Derfor har vi også valgt, at samarbejde med Sprogin og Helle Bylander, der er lektor, MA i sprogtilegnelse, tale- høre og læselærer, forfatter og foredragsholder omkring sprog i hele vores hus. Vi vil de næste år arbejde på at blive en sprogcertificeret institution, hvilket betyder, at alle medarbejdere bliver Hanen-certificerede i Sprog i samspil via Helle Bylander, og starter i efteråret Derudover har vi valgt at have sprogansvarlige i alle børnegrupper fra vuggestue til børnehave samt valgt at have en medarbejder, der udelukkende arbejder med sprog i huset og på skift kommer på besøg på stuerne for at sparre og igangsætte sproglige aktiviteter i samarbejde og samspil med medarbejdere og børn. I tillæg til dette, arbejder vi også på at en eller to fra institutionen med tiden bliver certificeret i børnemiljøvurderingerne ITERS Og ECERS, som trækker på samme forskning som Hanen, med henblik på at kvalitetssikre indsatsen.

13 Beskrivelse af de pædagogiske metoder, der kan føre til indfrielse af læringsmålene Pædagogisk metode - Marte Meo metoden den pædagogiske profil Et hovedspørgsmål for mange pædagoger er: Hvordan støtter jeg bedst en sund udvikling hos de børn jeg har ansvaret for? Det vil sige, hvordan ved jeg, hvad det er, børnene har brug for at udvikle, og hvordan kan jeg som den professionelle være udviklingsstøttende i min måde at kommunikere? Marte Meo metoden er en videoobservationsmetode, der har sit fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår imellem mennesker. Gennem en detaljeret analyse af videooptagelser fra dagligdagssituationer kan det dokumenteres, hvorvidt det pædagogiske personale er udviklingsstøttende i sit samspil, og om dette kan blive endnu bedre? Udviklingsstøttende samspil Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og den baserer sig på at undersøge samspillet ud fra 5 principper: Følge barnets initiativ Positivt bekræfte barnets initiativ Benævne egne og barnets initiativer Turtagning Positiv ledelse Optræder disse i samspillet, vil pædagogen være afstemt i forhold til barnet og dermed være udviklingsstøttende. Der arbejdes på den måde, at der optages et videoklip på omk. 10 min. varighed. Dette klip gennemanalyseres og munder ud i en samspilsanalyse, der viser, hvilke principper, der er tilstede, samt hvilke der kan styrkes. Dette materiale forevises den pædagog/medhjælper, som optræder i det videooptagede samspil. Er der et princip i samspillet, der med fordel kan styrkes, får pædagogen til opgave at øve sig på dette princip til næste videooptagelse (ca.1 uge senere). Dette forløb fortsætter, indtil man på videooptagelsen kan se, at barnet profiterer af det bedre samspil. Videooptagelsen analyseres af vores Marte Meo terapeuter, og fremvises pædagogen/medhjælperen samt i visse tilfælde personalegruppen for at kvalificere disses samspilskompetencer.

14 Pædagogisk metode - Aktionslæring Aktionslæring handler om at udvikle den pædagogiske praksis ved at fokusere på, eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete situationer i hverdagen. I aktionslæring søsætter det pædagogiske personale lærerige eksperimenter og undrer sig metodisk over hverdagens rutiner. Dette kan åbne nye døre for den pædagogiske praksis og skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det daglige arbejde i institutionen. Ideen med aktionslæring er således, at man udvikler praksis i praksis, og at man gør sig nye erfaringer samt lærer af praksis ved at reflektere over de erfaringer, man gør sig. Metoden adskiller sig dermed fra almindelige kurser, hvor det kan være svært at overføre den teoretiske viden til praksis, og aktionslæring bliver således en form for professionsudvikling og efteruddannelse, hvor der er kort fra ord til handling. Fokusere Eksperimentere Observere Reflektere

15 Beskrivelse af planlagte aktiviteter inden for de enkelte læreplansområder samt det løbende arbejde med børnemiljøperspektivet, dokumentation og evaluering Alsidig personlig udvikling Målene er, at børnene: Tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer Får plads til at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Får mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læring i fællesskabet Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Hos os skal børn have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden sjov og spændende. De skal lære at håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. Og en frugtbar og alsidig personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge hvordan børns måder at se og være i verden på. Hos os skal børn have mulighed for at give sig i kast med små og store projekter og opleve fremskridt og opbakning, så deres projekter bliver realiseret. Det styrker selvværdet, når ens venner og de voksne anerkender det, man har lavet. Og det er vigtigt, at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan man har bidraget og sat sig spor i vores dagligdagskultur. Mål og realisering Mål: Børn skal forfølge små og store projekter for at kunne erfare fremskridt og opleve anerkendelse fra de andre børn og voksne i dagtilbuddet Personalets opgave: De skal hjælpe børn fra de får ideen til de udvikler og fuldfører et projekt, som de viser og fortæller om til de andre børn og voksne i institutionen Børnene: Tager initiativ til små og store udviklingsprojekter, da de oplever succes ved at afprøve nye veje og skabe nye erfaringer

16 Sociale kompetencer Målene er, at børnene: Anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børnene skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Den vigtige anerkendelse At kunne udtrykke sine egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker er en meget væsentlig social kompetence. Børnene skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdagsliv, ved at foretage valg og argumentere for deres meninger. De skal også opleve at indgå i relationer, hvor alle er parate til at vise ansvar og løse konflikter. Hverdagens fællesskab Ved at give børn muligheder for at lege og løse opgaver samme med andre udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Det er i hverdagens fællesskab, at de er med til at kommunikere med andre om det, de oplever sammen, og hver især bidrager med til den fælles historie. Og det er i dette fællesskab, at de bliver socialt kompetente. Mål og realisering Mål: Børn skal føle sig trygge i forhold til de voksne og hele børnegruppen, og derfor må ingen drilles eller føle sig udenfor Personalets opgave: De skal holde øje med og sørge for, at hele børnegruppen har det godt, og alle accepteres med deres ligheder og forskelligheder. De skal støtte børnene i at udvikle gode relationer til hinanden og til de voksne og lære dem at modtage og give omsorg over for alle i gruppen. Børns omsorgserfaringer hænger sammen med den måde, som de og pædagogerne håndterer omsorg på. Børnene: Det kan f.eks være deres opgave at sætte plaster på såret, når nogen har slået sig eller give et krammeplaster, når nogen er kede af det.

17 Sprog Målene er, at børnene: Får mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter. Bliver udfordret til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Bliver støttet til at udvikle deres nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal. Bliver udfordret og støttet i at sætte ord på sig selv. Evnen til at gøre sig forstået Sproget er et redskab til at forstå sig selv og andre. Behersker man sproget, kan man udtrykke sine meninger, følelser og behov og derigennem handle. Børnene skal møde voksne, der lytter og forstår dem og støtter dem i at sætte ord på deres meninger og følelser, når de er glade, kede af det, vrede eller nysgerrige. Kan man kommunikere rigtigt og nuanceret med ord, mimik og kroppen kan man lettere forstå og skabe kontakt til andre. Hos os skal børn lære at indgå i samtaler med andre børn og voksne, hvor der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og svares og planlægges handlinger i fællesskab. Leg med ord Det er vigtigt, at børn får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer som for eksempel digte, rim og remser. Det er også vigtigt, at de bliver støttet i at udvikle deres ordforråd og forståelse for både det talte og det skrevne sprog. Højtlæsning er en måde at få fornemmelse af sproget på. Selv at fortælle historier for de andre, f.eks. om hvad man har lavet i weekenden eller ferien, er en metode, hvor man aktivt inddrager barnet. Sprog er verdensforståelse Sproget giver mulighed for at forstå og få viden om omverdenen. Derfor skal børn støttes i at sætte ord og begreber på det, der foregår i dagligdagen. De skal lære at anvende sproget til at løse problemer med, til at regulere deres egen og andres adfærd og dermed til at ændre og mestre en situation for sig selv eller gruppen. De skal også lære at bruge sproget, så det passer i forskellige situationer. Mål og realisering Mål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. Personalets opgave: De skal tage initiativ til lege og aktiviteter, der udvikler børns lyst til at eksperimentere med sproget. Børnene: Hele institutionen arbejder med lyd. Det kan være sange, fortællinger, rim og remser eller forskellige lyde uden sprogligt indhold.

18 Krop og bevægelse Målene er, at børnene: Oplever glæde ved og forståelse for deres egen krop og ved at være i bevægelse. Får styrket deres fysiske sundhed ved at lægge vægt på ernæring, hygiejne og bevægelse. Med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Kropslige udfordringer Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De er til stede i verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de oplever glæden ved at bruge kroppen i fri leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Det er også væsentligt, at de befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil, hygiejne og ernæring. Et sansesystem Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lagres erfaringer, følelser og viden. Og derfor skal børn støttes i at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Tryghed og grænser Det er vigtigt, at børn får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og tryghed; men også at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrke og muligheder har man et godt fundament at erobre verden ud fra. Mål og realisering Mål: Børn skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. De skal støttes i at udvikle kroppens funktioner og formåen i fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Personalets opgave: De skal skabe miljøer både udenfor og indenfor, der lægger op til store fysiske udfoldelser og mere stille lege. Børnene: Vi har forskellige fællesrum både ude og inde, hvor der er fokus på fysisk og sanselig udfoldelse af forskellig karakter. Her kan børnene opleve, sanse og motorisk udvikle sig både larmende og stille.

19 Natur og naturfænomener Målene er, at børnene: Udvikler respekt og forståelse og glæde ved at være i naturen. Lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til rum for leg, oplevelse og udforskning og viden. Tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Et fantastisk sted for udvikling Naturen er grundlaget for vores liv, og naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv. Oplevelser i naturen udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Derfor skal børn i dagtilbud have mulighed for at opleve glæden ved at være i naturen på forskellige årstider, og de skal udvikle respekt for natur og miljø. En verden af kundskab og indsigt Børn, som lærer at færdes i naturen, lærer og udvikler sig fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. De lærer at føle ansvar over for naturen og miljøet. De lærer at nyde og bruge naturen som en kilde til glæde og energiopladning, indsigter og kundskaber. Mødet med grundelementerne luft, vand, ild og jord giver også viden om naturfænomener, teknik og sammenhænge, der er kompliceret at forstå i teorien. Det kan dreje sig om højde, tyngde, mængder, tal og rækkefølger. I sidste ende giver naturen en forståelse af verden og børns egen placering i den. Mål og realisering Mål: Børn skal erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for mere vilde aktiviteter. Personalets opgave: De skal sørge for udflugter til skov, mark og strand, så børnene bliver fortrolige med forskellig former for natur. Børnene: Børns leg i naturen er kendetegnet ved kommunikation, organisation og ledelse. I legene kan børnene indgå i sammenhænge, fungere i samspil, lede og organisere, dele erfaringer, løse problemer, fordybe sig, være nysgerrige etc.

20 Kulturelle udtryksformer Målene er, at børnene: Får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer. Har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og få dem til selv at skabe kulturelle aktiviteter Får lejlighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstnerisk tilbud. Et nuanceret syn på verden Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. I kunsten og de kulturelle udtryksformer litteratur, film, teater, musik, billeder etc. møder vi fortolkninger af vores eksistens. Jo flere kulturelle udtryk børn møder, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og på sig selv. Børnene hos os skal have mulighed for at bryde de daglige rutiner og tage på udflugter til lokalområdets kulturtilbud. De skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere, og som støtter dem i at eksperimentere og lege med hele spektret af kunstneriske udtryksformer. Og de skal have adgang til og medindflydelse på valg af materialer, redskaber og projekter. Når man styrker børns interesse for kunst og kultur og for at skabe og udfolde sig kreativt, giver man dem et kig ind i en verden, der er meget mangfoldig. Derved lærer man dem tolerance over for andres kultur og værdier, og man giver dem en fornemmelse af, at deres eget liv kan rumme mange facetter. Mål og realisering: Mål: At give børn indblik i og erfaring med forskellige kunstneriske udtryk og genrer. Personalets opgave: De skal introducere børnene til forskellige kunstneriske udtryk maleri, skulptur, collage, fotos og computergrafik. Og ellers støtte børnene undervejs i den kunstneriske læreproces. Børnenes: Børnene skal selv finde ud af, hvad de vil udtrykke, hvilken genre og med hvilke materialer. De skal se, at man kan udtrykke sig forskelligt i forskellige udtryksformer.

21 Struktur og systematik Aktivitetsskema Vi har valgt at arbejde med et ugentligt aktivitetsskema, hvor vi på forhånd planlægger vores konkrete aktiviteter i hverdagen. Vores planlægning af aktiviteterne er baseret på børnemiljøet, sociale relationer i børnegruppen, hvad vi ønsker at fremme samt de læringsmål vi har for det enkelte barn og for gruppen som helhed. Vi arbejder også meget gruppeopdelt, da vores erfaring er, at vi får skabt de bedste miljøer ved små grupper. Børnemiljø Vores aktivitetsplan indeholder et løbende børnemiljøperspektiv. Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Et dagtilbuds fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børne miljøet, og under hensyntagen til børnenes alder og modenhed skal det vurderes i et børneperspektiv. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. I arbejdet med børnemiljø FYSISK PSYKISK BØRNEMILJØ børneperspektivet, der er omdrejningspunktet. Her handler det om at give børnene medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag og give deres stemmer udtryk og værdi. Vi mener, at børnemiljø og læreplaner beriger hinanden og har derfor valgt at vores børmiljøperspektiv er en del af vores aktivitetsskema, da vi mener sammentrækningen øger kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Børnemiljø i børneperspektiv ÆSTETISK...at give børnenes stemmer udtryk og værdi

22 Dokumentation Vi har en dokumentationsvæg, som er tilknyttet hver stue, hvor der både er voksendokumentation og børnedokumentation. På denne måde bliver børnene medinddraget til at dokumentere og sætte spor i deres egen hverdag. Nyhedsbrev fra stuerne Hver stue laver deres eget nyhedsbrev, som både berører vores læreplanstema, overordnede fokus samt praktiske oplysninger. Nyhedsbrevet udkommer ca. hver anden måned. Nyhedsbrev fra GAIA Indimellem udkommer der et nyhedsbrev fra ledelsen. Det omhandler mest general praktisk information samt orientering omkring relevante emner. Stuens dagbog Dagligt skriver hver stue en lille historie omkring, hvad stuen har lavet i dag til orientering til forældre og pårørende. Fortællingen kan også fungere som opfølgende samtaleemne mellem børn og forældre. Billeder og æstetiske udtryk Vi bruger billeder og fotodoku-...at sætte spor i hverdagen mentation i vores hverdag. Vi har fokus på at billederne handler om at dokumentere processen frem for portrætbilleder af børnene. Billederne bliver både vist på vores dokumentationsvæge i institutionen samt udsendt via digital daginstitution. Børnenes kreationer og æstetiske udtryk bliver også hængt op og udstillet udover den fotodokumentation, som har været af fremstillingsprocessen. Evaluering Løbende evaluering Vi evaluerer løbende vores pædagogiske arbejde med børnene. Dette gør vi gennem planlægning af vores aktiviteter i vores aktivitetsskemaer, hvor aktiviteterne bliver planlagt ud fra børnegruppen og deres behov. Helt konkret kigger vi på læringsmål og tegn på læring. Deres behov ændrer sig løbende og kontinuerligt, hvilket selvfølgelig kræver ændring og tilpasning af praksis. Dette gøres gennem refleksion og tid til evaluering af de konkrete aktiviteter, hvor vi bruger tegn på læring fra evalueringsinstituttet, kaldet EVA, som inspirationsmodel. Evaluering af vores 2årige fokuspunkt Vi vil i foråret 2018 evaluere vores fokuspunkt Sprog ud fra nedenstående mode, som igen er inspireret af Tegn på læring, som er gennemgående i vores pædagogiske værktøjer: Evalueringsspørgsmål, som er formuleret på baggrund af vores læringsmål for læreplanstemaet Sprog Kan vi se at: Børnene har udviklet deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter? Børnene udviser sproglig kreativitet og udtrykker sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler? Børnene udviser nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver og tal? Børnene sætter ord på sig selv?

23 Vores dokumentation til evalueringen vil bestå af: Filmning fordi det helt konkret kan vise, hvad børnene siger og hvordan de udtrykker sig.filmning er også en del af Hanen-sproguddannelsen, hvor alle medarbejdere vil få personlig sparring fra Helle Bylander, der er lektor i sprogtilegnelse. Vores aktivitetsskemaer fordi de viser, hvordan de løbende læringsmål bliver opfyldt og tilpasset vores daglige pædagogiske aktiviteter. Ramböll-sprog, hvor vi vil kigge på børnenes sproglige udvikling, da vi har valgt at lave en sprogvurdering på alle vores børn og her, helt konkret vil kunne se, om en sproglig udvikling har fundet sted. Vurdering og opfølgning Dernæst vil vi bruge vores indsamlede data sammenholdt med vores evalueringsspørgsmål, og svare på følgende spørgsmål: Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover? Særlige børnegrupper (inklusion) og hvordan der arbejdes med dette Indsats over for børn med særlige behov De pædagogiske læreplaner skal være med-skabere af bedste betingelser for, at børn kan udvikle sig og lære sig selv og verden at kende. Og vi skal sætte fokus på de børn, der har særlige behov. Det kan være børn med forskellige vanskeligheder og handicap, og børn, der ikke har så stor opbakning og støtte hjemmefra. I loven står, at dagtilbuddene skal beskrive hvordan udsatte børns læring understøttes. Det vil sige, læring understøttes. Det vil sige, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan vi vil arbejde med kompetencer og udvikling, da ikke alle børn kommer med samme ressourcer og forudsætninger for at få det fulde udbytte af at gå i vores daginstitution. Men jo tidligere man støtter de børn, der har særlige behov, jo bedre. Hvordan vi i praksis arbejder med inklusion Vi vil som voksne introducere børnene til en kultur bygget på ligeværdighed og respekt. Vi vil fastholde et miljø med udgangspunkt i det enkelte barn, for derved at kunne vise en hverdag, hvor det at danne erfaringer bliver en naturlig konsekvens af forskellighed. Skemaet på de følgende sider viser, hvilke metoder vi har valgt at bruge samt vores pædagogiske overvejelser og tilgang: En kultur bygget på ligeværdighed og respekt

24 Piktogrammer Metode For at tydeliggøre hverdagen og gøre den så forudsigelig som mulig, hare vi valgt at arbejde med piktogrammer i hele institutionen. Helt konkret er det billeder af hverdagen, som kan bruges til at forklare og vise, hvad vi nu skal. Vi valgt at bruge piktogrammer i hele institutionen, for at alle børn så vidt muligt har samme muligheder for at føle sig inkluderede og en del af, og at børnene selv kan vælge piktogrammerne til og fra alt efter alder, udvikling og behov Målene er, at alle børnene Tilbydes mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i meningsdannende fællesskaber og aktiviteter. Får plads til at udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Får mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Læring i fællesskabet Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Hos os skal børnene have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab, der gør verden sjov og spændende. De skal lære at håndtere modstand, frustrationer, konkurrence og kærlighed. Og en frugtbar og alsidig personlighedsudvikling kræver ansvarlige voksne, der lytter og går i børnehøjde for at forstå og følge børns måder at se og være i verden på.

25 Marte Meo Metode Marte Meo metoden er en videoobservationsmetode, der har sit fokus på den kommunikation og det samspil, der foregår imellem mennesker. Gennem en detaljeret analyse af videooptagelser fra dagligdagssituationer kan det dokumenteres, hvorvidt det pædagogiske personale er udviklingsstøttende i sit samspil, og om dette kan blive endnu bedre. Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts, og den baserer sig på at undersøge samspillet ud fra 5 principper: 1. Følge barnets initiativ 2. Positivt bekræfte barnets initiativ 3. Benævne egne og barnets initiativer 4. Turtagning 5. Positiv ledelse Optræder disse i samspillet, vil pædagogen være afstemt i forhold til barnet og dermed være udviklingsstøttende. Der arbejdes på den måde, at der optages et videoklip på omkring 10 minutters varighed. Dette klip gennemanalyseres og munder ud i en samspilsanalyse, der viser, hvilke principper, der er til stede, samt hvilke der kan styrkes. Dette materiale forevises den pædagog/medhjælper, som optræder i det videooptagede samspil. Er der et princip i samspillet, der med fordel kan styrkes, får pædagogen til opgave at øve sig på dette princip til næste videooptagelse (ca.1 uge senere). Dette forløb fortsætter, indtil man på videooptagelsen kan se, at barnet profiterer af det bedre samspil. Målene er, at alle børnene Anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. Oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn. Styrkes i deres styrker Inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. Børnene skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. Den vigtige anerkendelse At kunne udtrykke sine egne følelser og behov, men også at kunne leve sig ind i andres følelser og forstå det, de udtrykker, er en meget væsentlig social kompetence. Børnene skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdagsliv, ved at foretage valg og argumentere for deres meninger. De skal også opleve at indgå i relationer, hvor alle er parate til at vise ansvar og løse konflikter. Hverdagens fællesskab Ved at give børn muligheder for at lege og løse opgaver samme med andre udvikles deres sociale kompetencer. Det er vigtigt at støtte børn i at danne venskaber og indgå i grupper, hvor de oplever omsorg og respekt og lærer at give og modtage. Det er i hverdagens fællesskab, at de er med til at kommunikere med andre om det, de oplever sammen, og hver især bidrager med til den fælles historie. Og det er i dette fællesskab, at de bliver socialt kompetente.

26 Relationsskemaer Metode: Vi bruger jævnligt relationsskemaer. Det er et redskab til at få overblik over, hvilke relationer personalet har til børnene og metoden går ud på, at man skriver børnenes navne op på en lodret linje og giver dem en farve efter den relation, man har til dem. Rød står for en god og varm kontakt, grøn for en rimelig kontakt og blå for en mere kølig og distanceret kontakt. Vi arbejder med analysen ca hver 3. måned, så vi kan følge, om der er sket en udvikling. Målene er, at alle børnene: bliver set og hørt, som dem de er. har positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. har tæt kontakt til mindst én voksen. Realisering: Metoden betyder, at de voksne kommer til at tage stilling til deres måde at være voksen på i forhold til børn. Og giver anledning til, at man giver de børn, der har flest blå kontakter, ekstra opmærksomhed. En god kontakt og tillid til de voksne er afgørende for, om børn føler sig trygge, og tryghed er en forudsætning for, at børn er i stand til at lære noget.

27 Socialrådgivere i daginstitutioner Metode: Som et led i styrkelsen af den tidlige indsats overfor udsatte børn og deres familier, har Københavns Kommune knyttet socialrådgivere til nogle udvalgte daginstitutioner. Jo tidligere problemer bliver opdaget, jo bedre og nemmere kan man løse dem. Ud fra den tankegang har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen knyttet socialrådgivere fra de lokale børnefamilieenheder til daginstitutionerne.projektet skal styrke samarbejdet mellem daginstitutionerne og børnefamilieenhederne i områderne, så man kan give udsatte børn og familier en tidlig, koordineret indsats. Det bærende element i projektet er, at socialrådgiveren fast kommer i daginstitutionen, så medarbejderne har en mulighed for at drøfte børn som vækker bekymring. Socialrådgiveren vil fungere som sparringspartner for personalet i daginstitutionerne i forhold til at drøfte børn, der er en bekymring for - fx børn, der mistrives fx pga. en pludselig opstået krise i barnets familie eller andre sociale problemer. Socialrådgiveren kan dermed være med til at afklare bekymringens karakter og rådgive om, hvordan institutionen kan handle i forhold til barnet og familien. Hvis forældrene ønsker det, kan socialrådgiveren også indgå i samarbejdet mellem daginstitutionen og forældrene. Her kan hun være med til at afklare, hvordan der på bedste vis skabes en positiv forandring for barnet og for familien. Målene er, at alle børnene: oplever en tidlig og koordineret indsats oplever et stærk tværfagligt samarbejde oplever klar og tydelig medinddragelse af deres familie oplever at der bliver igangsat de tiltag og muligheder, som skaber bedst mulig udvikling og chancelighed

28 Signs of safety Barnets trivselsskema Metode: Signs of Safety metoden blev introduceret til Københavns Kommunes Socialforvaltning i 2006 og er en metode som sagsbehandlere og familier har fundet særlig brugbar fordi metoden er enkel og umiddelbart anvendelig til at skabe dialog og samarbejde mellem forældre og socialforvaltning. Siden har Socialforvaltningen implementeret metoden bredt i myndighedsarbejdet samt dele af foranstaltningsarbejdet med udsatte børn og familier. Signs of safety metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Den har bl.a. fokus på at involvere og informere forældrene i alle led i myndighedsarbejdet, og den lægger vægt på at invitere forældrene og netværk til at tage ansvar for at bidrage til løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet/den unge. Da vi som institution er en del af projekt-socialrådgivere i daginstitutioner, har vi som personale været introduceret til metoden Signs of safety og den pædagogiske leder har i samarbejde med vores socialrådgivere udarbejdet et barnets-trivselsskema, baseret på metoden, som vi bruger i forskellige sammenhænge og blandet også i overgange og forældresamtaler. Vi bruger det på alle børn i institutionen. Målene er, at alle børnene: Bliver set på med ressourcebriller. Bliver støttet i udviklingen af deres potentialer. Bliver beskrevet både i udfordringer og ressourcer. Bliver beskrevet i deres udvikling med konkrete eksempler understøttet fra hverdagen. Bliver set uden egne hypoteser, eller diagnostiserende formuleringer. Realisering: Børn skal opleve glæde i deres hverdag hver dag. De skal støttes i at udvikle deres potentialer af forskellig karakter. Og de voksne trænes i at se på barnets ressourcer frem på den problematiserende tilgang.