Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

Transkript

1 Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t. at leve op til b de Randers kommunes błrn og unge politik og sektor politik. Vi fra stłttekorpset vil gerne komme med nogle kommentarer p det foreliggende materiale. Vi mener, at det er vigtigt mere pr cist at beskrive m ls tningen for omorganiseringen, s ledes at man p et senere tidspunkt kan lave en opfłlgende evaluering. M lene er, som beskrevet i sagsfremstillingen, at der skal arbejdes inkluderende, at mest muligt tid skal g til błrnene, at den specialp dagogiske opgave er en p dagogisk opgave. Dette stłtter vi fuldt op om, men m samtidig undrer os over, at man ikke har undersłgt i hvor stor en udstr kning stłttep dagogerne arbejder inkluderende i det nuv rende tilbud. I beskrivelsen af arbejdsgruppens arbejde, st r der beskrevet, at stłttep dagogerne bruger 87 % af deres tid, i direkte tid med błrnene med s rlige behov. Dertil skulle der tr kkes tid til rapportskrivning fra. Vi undrer os over, at man ikke tilsvarende har undersłgt, hvor stor procent satsen er for en p dagog i det almindelige dagtilbud. Vores pointe i denne sammenh ng er, at vi mener, at der i det nuv rende struktur allerede bliver brugt mere direkte tid p błrn med s rlige behov end en p dagog i et almindeligt dag tilbud bruger. Ud fra dette kunne vi godt t nke os at vide: 1. Har man t nkt sig en evaluering p denne omorganisering, for at se om de tilt nkte forsłg p ndringer virker? 2. I givet fald, hvordan har man t nkt sig at gennemfłre dette, hvad er parametrene for at kunne se dette? Nogle andre overordnede tanker for hele omorganiserings processen er, at der i det foreliggende materiale, efter vores opfattelse mangler beskrivelser af hvad vores kommende arbejdsbetingelser bliver. Vi forventer, at bliver forhandling med vores faglige organisation om de fremtidige arbejdsbetingelser, herunder aflłnning med stłttetill g. Desuden forventer vi, at de nye funktioner beskrives mere konkret inden vi skal tage stilling til vores fremtidige arbejdsssted f.eks. hvilke institutioner skal v re stjerneinstitutioner, hvilken institution skal familiestuen tilknyttes, hvor mange błrn skal de forskellige tilbud rumme m.v?

2 Et andet aspekt som efter vores opfattelse mangler at blive beskrevet i materialet er hele lov grundlaget for dette omr de. S er der nogle grundl ggende forhold som głr sig g ldende p alle de kommende tilbud som vi godt kunne t nke os beskrevet. 1. Vi undrer os over at grupperne; den lille błrnehave i Jebjerg, Mini gruppen i Nordbyen ikke er beskrevet mere konkret i forhold til arbejdsfunktionerne. Vi har fra ledelsens side f et en tilkendegivelse p, at medarbejderne her ogs kan słge ind p de nye funktioner, samt at det łvrige korps ogs kan słge i grupperne. Derfor forventer vi at grupperne funktion vil blive beskrevet p lige fod med de łvrige funktioner. Det er vigtigt for os at der bliver sikret de samme optimale fysiske rammer. Disse rammer tilgode ser disse błrns specielle behov og arbejde inkluderende i det lille f llesskab. For at bevare den specialp dagogiske kvalitet som i dag skamme arbejdsvilk r v re g ldende, s som at f tildelt tid til andet arbejde, kursus, vejledning og supervision af specialp dagogiske konsulenter, med kendskab til omr dets problematikker. P t nkes der en udvidelse af bningstiden m der selvfłlgelig ogs udvides i personalets antal og timer. 2. Vi ved, at der arbejdes med andre muligheder i.f.t. den lille błrnehave i Jebjerg. Hvorn r kan der ventes svar p dette?. Det personale, der arbejder i disse tilbud skal i deres dagligdag arbejde under en stor uvished ang. deres fremtid. Dette finder vi ikke rimeligt at de skal blive ved med. 3. Vi er som personale gruppe meget enige i, at alle de tilbud som er beskrevet (samt de som ikke er beskrevet; grupperne) at netv rk en vigtig del af vores arbejde. Netv rk eller sparring med andre der arbejder med lignende problemstillinger er vigtigt. Błrn med s rlige behov, er błrn som ofte g r meget t t p de ansatte. De kr ver nogle gange specialp dagogik i en grad som andre błrn ikke behłver. Dette kan til tider v re sv rt at agere i og udfordrer de ansattes faglighed, personlige kompetencer m.m. Derfor synes vi, det vil v re af overordentlig stor vigtighed at kunne dele sine tanker og faglighed med andre som st r i lignende problemstillinger til f lles inspiration og vidensdeling. Vi ved, at man i Randers Kommune v gter netv rk hłjt. Ledere, souschefer, ressource p dagoger evt. m.fl. har netv rk. Der m ligge nogle v rdier i at man har valgt at arbejde p denne m de?. Vi har selv i korpset v ret vant til at arbejde p denne m de og har haft stor faglig gl de af dette tilbud. Vi undrer os derfor over, at det i det foreliggende materiale ikke er beskrevet og vi kan ikke understrege det nok, hvor vigtigt det er for arbejdet med błrn med s rlige behov. Vi finder det bet nkeligt at man vil overlade det til enkelte institutions ledere, om et netv rk har relevans. Det mener vi man i materialet m anl gge som en foruds tning for at have en stjerne p dagog.

3 Vi vil nu gennemg vores tanker konkret i.f.t. de enkelte tilbud som vedrłrer den omorganisering vi st r overfor. Stjerneinstitutioner: Vi er stadig i tvivl om hvorvidt en kommende stjernep dagog, fast vil komme til at arbejde med błrnene med s rlige behov i de kommende stjerne-institutioner. Dette er vigtigt i.f.t. om man łnsker denne nye stilling. Som det er beskrevet, risikere en stjernep dagog, ny leder en gang om ret Har man overvejet hvor sv rt det vil v re for en personale? Desuden s er vi i tvivl om hvorvidt ens arbejde er i fare hvert r. Hvad hvis ens institution ikke skal v re stjerne institution mere, st r man s uden arbejdet? Vi mangler en beskrivelse p hvor mange błrn man p t nker, der skal v re i en stjerne institution. Dette finder vi vigtigt i.f.t en stjerne p dagogs arbejdsfelt og psykiske arbejdsmiljł. Er der et loft for hvor mange błrn f.eks. en 30 timers stjernep dagog kan have? Derudover har vi sv rt ved, i det foreliggende materiale, at skelne mellem et stjernebarn og et stłttebarn. Vi ser nogle problematikker i.f.t at et barn bliver indskrevet som et stjernebarn og senere viser sig at kr ve yderligere f. eks stłttetimer. Dette er der i materialet ikke lagt op til at kunne lade sig głre? S synes vi, at det at arbejde eksemplarisk i praksis skal bredes ud. Forklares, hvad der menes med dette udsagn. Ydermere t nker vi, at hvis en stjerne p dagog skal kunne anvise handle muligheder błr denne person kompetence udvikles p dette felt. Hele kompetence-udviklings-omr det er et stort bekymrings felt. Vores bekymring g r p om institutionerne har łkonomi til at prioritere dette arbejdsfelt. Vi kunne forestille os, at man lavede en central pulje imellem de institutioner som rummer błrn med s rlige behov og deri gennem lavede f lles kurser til personale der arbejder med błrn med s rlige behov. Der er beskrevet nogle kriterier hvorp institutionerne bliver udvalgt p. Disse kriterier synes vi, ser fine ud, dog synes vi ogs det har relevans hvorledes en institutions fysiske rammer er for at huse dette tilbud. Vi er med p ideen om at arbejde inkluderende, men błrn med s rlige behov har til tider brug for at kunne rummes i en mindre enhed. Dette kr ver typisk et rum at v re i. Vi forventer, hvis vi skal arbejde ude i en institution at medregnes som en del af personalet med hvad dertil hłrer f.eks. personalemłder og młder der vedrłrer błrn med s rlige behov m.m. Dette er ikke beskrevet hvordan man t nker. Stłttep dagoger: I skemaet over de konkrete tilbud mangler der en beskrivelse af vores arbejdsfelt og andre betingelser.

4 Hvilke błrn man som stłttep dagog vil komme til at tage sig af. Vi forestiller os, at ved en udvidelse af vejlednings-p dagogerne, stjernep dagoger, familiestue vil de kommende stłttep dagoger skulle tage sig af de noget mere kr vende błrn med vanskeligere problem stillinger end de nuv rende. Kunne man t nke sig at dette arbejdsfelt vil kr ve yderligere kompetenceudvikling? Har man gjort sig tanker i.f.m. revisitering. Skal denne foreg i samarbejde, som i dag mellem institutionen og stłttep dagogerne? I beskrivelsen af det prim re arbejdsfelt er der lavet 2 opgaver som er en stłttep dagogs. Vi t nker at der mangler et felt mere, og som for os at se m v re det helt centrale, nemlig at barnet er det prim re arbejdsfelt!? S synes vi, at det at arbejde eksemplarisk i praksis skal bredes ud. Forklares, hvad der menes med dette udsagn. Ydermere t nker vi, at hvis en stłtte p dagog skal kunne anvise handle muligheder błr denne person kompetence udvikles p dette felt. Vi undrer os, som i starten af dette hłringssvar p hvorledes man har t nkt sig at hente kvalitative tilbagemeldinger p dette arbejde? Hvad skal det m les p og i forhold til? Vejledning: Vi t nker at det er urimeligt at have som m lgruppe at alle błrn skal kunne inkluderes. Hvad med de institutioner som har brug for vejledning p typer af błrn med s rlige behov, som ikke kan rummes i denne m lgruppe? Vejledningen tager i dag typisk ml. 14 dage til 1 r. Gennemsnitlig 5.5 mdr. (statestik april 2010). Vi łnsker at vejlednings forlłbet skal v re fleksibel s ledes at det ved behov kan tage 1 r. Vi har flere positive tilbage meldinger p denne fleksibilitet fra institutionerne. Vi vil ogs gerne p pege at der i det foreliggende materiale st r opfłlgnings młde. Der er ofte flere opfłlgnings młder samt flere end en arbejdsperiode. Vi har diskuteret en del om hvordan man har t nkt sig yderlig at beskrive funktionen med at vejledningsp dagogen skal v re med til at udarbejde en praksis beskrivelse p et barn. De tanker vi głr os p dette omr de er 1. Hvis man łnsker denne funktion, kunne vi t nke os at kalde disse p dagoger noget andet end vejlednings p dagoger. Det kan vi p.g.a. vi frygter en sammen blanding af m let for vejleding ved den ene og den anden type af opgaver. I dag er det vejledning p relationerne mellem voksen (personale) - barn, hvor fokus er p den voksne. I de kommende og nye opgaver med at arbejde med praksis beskrivelsen kommer fokus til at ligge p barnet. Derfor vil vi łnske at denne gruppe af vejledere vil kunne skilles ad via titel. S var man i institutionerne klar over hvilken type af vejleding man f r. 2. Et andet aspekt er, om man virkelig łnsker denne funktion, at vejlednings p dagoger skal tage del i denne proces med at skrive en praksis beskrivelse?

5 Vi t nker at nogle kan opleve denne nye opgave/funktion som et indgreb i daginstitutions lederens ansvar? 3. Hvis man stadig łnsker at fastholde denne funktion, har man s gjort sig overvejelser p hvor mange der skal ans ttes. Vi forestiller os at dette vil blive omfangs rigt, hvis der skal en p dagog ud og hj lpe med disse beskrivelser. 4. Hvis man g r v k fra dette arbejdsfelt, med at vejlederne skal v re med til at lave praksisbeskrivelser, skal man v re klar over det fravalg arbejdsfeltet dog kunne have v ret. Her t nkes specielt p de tilf lde hvor man har m tte afvise at give stłttetimer p baggrund af manglende beskrivelse af barnet. Der t nkes ogs p muligheden for at sikre en mere ensrettet tildeling af stłttetildeling (timer) ved at det er de samme mennesker som er med til at beskrive błrnene med s rlige behov. S st r der at en vejlednings p implicit i de to fłrste punkter. dagog skal tage ad hoc opgaver. Dette synes vi ligger Omkring kompetencer synes vi at der skulle tilfłjes at en vejleder skal kunne fłre en ben og undersłgende dialog. Vi kunne t nke os, at der i m lgruppen st r fłlgende: Det kan dreje sig om personalets samspil i.f.t. barn/gruppe af błrn, der har behov for ndring af samspillet. Bekymring/gr zone błrn Błrn der udvikler problematikker, som p virker barnets generelle udvikling Vi undrer os, som i starten af dette hłringssvar p hvorledes man har t nkt sig at hente kvalitative tilbagemeldinger p dette arbejde? Hvad skal det m les p og i forhold til? 2- sprogede: Vi er meget famlende overfor denne funktion. Den er ny i vores regi, og vi ved ikke helt hvad den indeb rer. Vi t nker at m ske er det en talep dagog opgave? Vi synes dog p det foreliggende materiale at kunne se lidt forvirring om hvordan denne/ disse (?) skal organiseres. P den ene side st r der at denne p dagog skal administrere et budget. Er det en afdelingsleder? P dagogens (p dagogernes) kompetenceudvikling ligger i dag tilbuds omr det regi, og funktionerne hłrer under stłttekorpsets leder Kan dette forenkles? Vi forestiller os, at man kunne organisere denne funktion med ledelse, budget og kompetenceudvikling, enten under stłtteomr det eller daginstitutions omr det.

6 Hvor er placeringen rent fysisk? Familie stuer: Vi synes dette er et sp ndende og et godt tilbud i bestr belserne p at lave et differentieret tilbud for błrn med s rlige behov. Det fłrste som vi l gger m rke til er at det er beskrevet som et tilbud til 3-6 rige. Vi mener det vil v re af stor betydning for forebyggelse at det ogs rummer de 0-2 rige, s ledes at m lgruppen bliver de 0-6 rige. S er det beskrevet at det er et barn som ikke trives i błrnehaven. Vi t nker at n r man taler en familiestue, s kan det vel ligeledes v re at det ikke trives med forhold der vedrłrer forholdene i hjemmet S er vi nysgerrige p om hvor en placering skal v re. P t nker man at det er et tilbud i en eksisterende institution eller er det et tilbud som har til huse i en anden bygning? Vi kan ikke ud fra det foreliggende materiale se, om hvor mange af disse stuer man łnsker. Vi t nker endvidere at man ligger meget ansvar p barnet, for at dette kan lykkes. Vi t nker man skal anl gge en mere systemisk t nkning og fokusere mere p samspillet og at ansvaret ligger p for ldrene. Vi synes det lyder rigtig godt at man fokuserer p at for ldrene skal kunne profitere af hinanden og stłtte hinanden. Vi ved ogs at, der er en del for ldrepar som ikke vil kunne opfylde dette m l, hvordan har man t nkt sig at rumme disse, inden for dette tilbud? Organisatorisk st r der beskrevet at man skal hłre under daginstitutionernes personalef lles skab. Har man erfaringer fra f.eks. ung młdre projektet, specialgrupper m.m. ang. hvor stor en intervention der er, at skulle huse og samarbejde om et s dant tilbud? Konklusion: Som I kan l se har vi utrolig mange spłrgsm l som vi synes vi mangler svar p. Specielt i.f.t. vores konkrete virkelighed, som er at vi skal kunne słge ind p de kommende tilbud. Overordnet synes vi ideerne er differentieret, gode og fremadrettet. Vi ser frem til den kommende proces og vil v samarbejdspartnere. re samarbejdsvillige og konstruktive

7 P vegne af stłttekorpset Jenny Bl sbjerg (tillidsrepr sentant) I forbindelse med hłringsperioden har der v ret afholdt 2 młder med stłttekorpset, MED udvalgsmłde hvor omorganisering materialet har v ret drłftet