TR NYT. Så er det tid til efterårets nummer af TR-NYT.

Transkript

1 TR NYT Læs bla. om: Plustid Seniorrettigheder Sunde arbejdspladser Ændringer omkring barsel og barnets 2. sygedag TR Nyt nummer Så er det tid til efterårets nummer af TR-NYT. Dette nummer følger op på sidste nummer omkring overenskomstfornyelsen. Nu er de offentlige overenskomsteksterne endeligt på plads og overenskomsterne er udsendt. I kan i dette nummer læse om den nye mulighed for at indgå aftale om Plustid, herunder dagpengekonsekvenser. Endvidere kan I læse om seniorrettighederne og aftaler om sundhed og trivsel, der er indført som led i 3-partsaftalerne. Vi bringer også en artikel om den forbedrede ret til løn under graviditet, barsel og adoption, der er indført med OK 08. område er der sket en stigning på basislønnen og på det kommunale og regionale er der pr. 1. oktober sket en generel lønregulering. Reguleringsprocenten udgør pr. 1. oktober , for regionerne og kommunerne. På statens område er reguleringsprocenten fortsat 1, Rigtig god læselyst! Næste nummer udkommer planmæssigt til december og vil også have fokus på opfølgning på OK 08. Johnna Franch Pharmadanmark, Stine Søndergaard Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening, Jens Smed og Tine Trabolt Arkitektforbundet. I dette nummer: Aftaler om Plustid og dagpengekonsekvenser 2 Seniorrettigheder 3 Sunde arbejdspladser Fravær af familiemæssige årsager 6 8 Siden Sidst 11 Endeligt vil I under Siden Sidst blandt andet kunne se hvilke aftaler/cirkulærer mv. der er udgivet i tilknytning til de indgåede overenskomster. I skal være opmærksomme på, at der pr. 1. oktober 2008 er sket lønstigninger. På statens TR Nyt udgives af: ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Tlf pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk Jordbrugsakademikerne Tlf: post@jordbrugsakademikerne.dk

2 Side 2 Aftaler om Plustid og dagpengekonsekvenser Muligheden for at indgå aftaler om Fleksibel arbejdstid / Plustid blev indført pr 1. april Reglerne findes i AC-overenskomstens 19 (kommuner), 19 (regioner) og 13A (staten). Fleksibel arbejdstid / Plustid kan kun bringes i anvendelse på den enkelte arbejdsplads, når der mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten eller den forhandlingsberettigede organisation er indgået aftale (i staten benævnes aftalen som iværksættelsesaftalen ) herom. Aftalen skal indeholde oplysninger om opsigelsesbestemmelser. Hvis aftalen / iværksættelsesaftalen bortfalder, løber de allerede individuelle aftaler om Plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale. Special- og chefkonsulenter kan selv aftale Plustid efter de fastsatte regler selv om der ikke er indgået en aftale med tillidsrepræsentanten / organisationen om Plustid på den pågældende arbejdsplads (kommuner). Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer, dvs stillinger der har et egentligt personaleansvar eller er aflønnet på lr 37-niveau og derover (staten). Der indgås herefter aftale mellem den enkelte medarbejder og ansættelsesmyndigheden om forøgelse af arbejdstiden udover (gennemsnitlig) 37 timer om ugen optil maksimalt (gennemsnitligt) 42 timer om ugen. Fleksibel arbejdstid/plustid kan kun anvendes når der er indgået aftale mellem ledelsen og TR eller den forhandlingsberettigede organisation Ordningen er frivillig Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal, og der indbetales pensionsbidrag af den forhøjede løn efter de sædvanlige principper for indbetaling af pensionsbidrag. For statsansatte tjenestemænd indbetales et pensionsbidrag på 18 pct til en supplerende, bidragsdefineret pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse. Den forhøjede løn udbetales under fravær, hvor der er ret til løn fx på grund af sygdom, barsel, ferie og omsorgsdage. Eventuelle rådighedsforpligtelser og rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre andet aftales. Den individuelle aftale kan såvel af medarbejderen som arbejdsgiveren opsiges i henhold til funktionærlovens bestemmelser (regionerne) eller med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales (kommunerne og staten). Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af Plustidsaftalen. Hvis en kommunalt ansat medarbejder som har indgået aftale om Plustid afskediges, kan medarbejderen vælge i de sidste 3 måneder før fratræden at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af Plustidsaftalen. Regionalt ansatte og statsansatte har dog altid ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis vedkommende ønsker det (og uanset om den individuelle Plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel). NB: Permanente ledige timer skal tilbydes deltidsansatte i henhold til Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal, før aftale om Plustid kan indgås (regioner og kommuner). Dagpengekonsekvenser Er der indgået aftale med arbejdsgiveren om Plustid, kan det betyde, at medarbejderen får overskydende timer, hvis pågældende på et tidspunkt skal på dagpenge eller efterløn. Overskydende timer får man, hvis man de sidste 3 måneder, før man skal på efterløn eller dagpenge, har arbejdet mere end 37 timer i gennemsnit om ugen. De overskydende timer skal altid afspadseres, inden man kan få dagpenge eller efterløn. Har medarbejderen fx de sidste 3 måneder arbejdet 40 timer om ugen i gennemsnit, vil medarbejderen have 39 overskydende timer som skal afspadseres, før medarbejderen kan få efterløn eller dagpenge. Overskydende timer skal altid afspadseres de sidste tre måneder inden man kan få dagpenge eller efterløn

3 Side 3 Anbefaling til tillidsrepræsentanter Plustidsaftaler bør indeholde en passus om, at en ansat skal have været ansat i 6 måneder, før der kan indgås aftale om Plustid - ellers vil vi komme til at se opslag af ledige / nye stillinger med Plustid. En aftale om Plustid bør ikke have en løbetid, som er kortere end 6 måneder ellers risikerer vi, at aftalen blot bruges til at aflønne kortvarigt merarbejde, der rettelig burde honoreres med x 1,5 efter merarbejdsaftalen. Overvej nøje om der skal indgås en Plustidsaftale eller om der ikke i stedet er tale om en situtation, som vil udløse merarbejdsbetaling og hvor der så også bør forhandles løn for perioden (vi kan ikke altid opnå en lønforbedring men hvo som intet vover.. ) Forsøg at få en ret til at gå ned i tid efter en aftale om Plustid fx: Medarbejder NN arbejder i et år på 42 timer ( timer), og når året er gået har medarbejderen ret til at gå ned i tid til 32 timer (37 5 timer) i et år og derefter tilbage til 37 timer. Aftalen bør indeholde en bestemmelse om, at tillidsrepræsentanten skal have kopi af den individuelle Plustidsaftale, som er indgået mellem medarbejderen og ledelsen. Aftalen bør indeholde en bestemmelse om, at i tilfælde af afskedigelse af medarbejderen uanset årsag har medarbejderen ret til at få arbejdstiden nedsat til 37 timer de sidste 3 måneder forud for fratrædelsestidspunktet (for at begrænse modregningen i dagpenge og efterløn). Aftalen bør indeholde en bestemmelse om, at i tilfælde af, at medarbejderen selv opsiger stillingen for at gå på efterløn, har medarbejderen ret til at få arbejdstiden nedsat til 37 timer i de sidste 3 måneder før fratrædelsestidspunktet (for at begrænse modregningen i dagpenge og efterløn). Forsøg at få en bestemmelse med om, at i andre tilfælde, hvor medarbejderen opsiger sin stilling, har medarbejderen ret til at få arbejdstiden nedsat til 37 timer i opsigelsesperioden (for at begrænse modregningen i dagpenge og efterløn). Aftaler om Plustid skal indsendes til de respektive sekretariater før godkendelse Aftaler om Plustid skal indsendes til de respektive sekretariater til godkendelse før underskrift. Seniorrettigheder Som led i trepartsaftalerne (mellem regeringen, arbejdsgiver og arbejdstager) i efteråret 2007 og OK 08- forhandlingerne er der aftalt nogle særlige seniorrettigheder, der kan bidrage til at fastholde seniorer i arbejde. Ordningerne træder i kraft 1. januar 2009 og ophører uden opsigelse den 31. december Der gælder forskellige regler, afhængig af, om arbejdsgiveren er staten, kommunen eller regionen. Kommunerne Hvor gammel skal man være, for at få seniorrettigheder? Akademikere opnår seniorrettigheder fra og med det år, de fylder 60 år. Fylder man 60 år i 2009 eller er man allerede ved indgangen til 2009 fyldt 60 år - får man fulde seniorrettigheder dette år, uanset hvornår din fødselsdag i øvrigt er. Seniorrettigheder træder i kraft den 1. januar 2009 Hvad omfatter seniorrettighederne? Udgangspunktet er at man får ret til et antal ekstra fridage med fuld løn: 2 dage pr. kalenderår ved 60 år 3 dage pr. kalenderår ved 61 år 4 dage pr. kalenderår ved 62 år og derover.

4 Side 4 Veksling til bonus eller pension Seniordagene kan konverteres til enten bonus eller pension. Hvis man ønsker at veksle seniordagene til bonus eller pension skal man give sin arbejdsgiver besked herom senest 1. oktober Nogle kommuner har udskudt fristen til 1. november. Der kan vælges årligt, så der kan foretages et andet valg i årene 2010 og Bonussens størrelse beregnes på følgende måde: 1 seniordag er lig 0,4 % af den sædvanlige løn i kalenderåret (årslønnen i kalenderåret x 0,4 %). Med sædvanlig løn forstås i denne sammenhæng bruttoløn inklusiv særydelser, særlig feriegodtgørelse og pension, men eksklusiv overarbejdsbetaling. Bonus udbetales ved den førstkommende udbetaling efter kalenderårets udløb. Vælger man at konvertere sine seniordage til pension, indbetales løbende et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til en procentvis forhøjelse af pensionsprocenten med 0,4 procentpoint pr. seniordag. Afvikling af seniordage Retten til seniordage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, man opnår retten. Fylder man f.eks. 60 år i august måned 2009, har man ret til at holde to seniordage i tidsrummet fra d. 1. januar til d. 31. december Retten til seniordage i kommunerne og regionerne gælder fra 60 år Retten til seniordage i et kalenderår gælder også uanset på hvilket tidspunkt af året, man evt. tiltræder et nyt job. Hvis man f.eks. ansættes på en kommunal arbejdsplads den 1. december, og man opfylder aldersbetingelsen, har man ret til at afholde seniordage i december, forudsat at man ikke i samme kalenderår har afholdt seniordage hos en anden kommunal arbejdsgiver. Seniordage kan holdes i hele eller halve dage. Seniordagene skal varsles tidligst muligt, og arbejdsgiveren skal imødekomme afviklingen på det varslede tidspunkt, medmindre forholdene på arbejdspladsen forhindrer afviklingen. Det skal dog være muligt at afholde seniordagene i løbet af året. Hvis seniordagene ikke afholdes inden for kalenderåret bortfalder seniordagene, medmindre andet aftales. Der er således ikke ret til at overføre seniordagene til året efter. Dog overføres seniordagene, hvis de ikke har kunnet holdes, fordi arbejdsgiveren har afvist afviklingen med henvisning til forholdene på arbejdsstedet. Man har heller ikke ret til at fortryde midt i året og i stedet kræve seniordagene udbetalt som seniorbonus. Regionerne Hvor gammel skal man være, for at få seniorrettigheder? Akademikere (bortset fra læger) opnår seniorrettigheder fra og med året efter, at de fylder 60 år. Fylder man 60 år i 2008 får man fulde seniorrettigheder i 2009, mens man får fulde seniorrettigheder i 2010, hvis man fylder 60 år i 2009 osv. Hvad omfatter seniorrettighederne? Udgangspunktet er ret til en kontant bonus seniorbonus: 0,8% af sædvanlig løn ved 60 år 1,2% af sædvanlig løn ved 61 år 1,6% af sædvanlig løn ved 62 år og derover. Veksling til seniordage, pension eller kompetenceudvikling Seniorbonus kan veksles til seniordage, ekstra pensionsindbetaling, særlige selvvalgte kompetenceudviklingsforløb eller kombinationer heraf. Hvis man ønsker at veksle seniorbonus til seniordage eller pension skal man give sin arbejdsgiver besked herom senest pr. 1. oktober. Værdien af en seniordag svarer til 0,4 % af den sædvanlige årsløn. Det indebærer, at der kan opnås ret til maksimum 2, 3 og 4 seniordage, afhængig af alder. Vælger man kompetenceudvikling skal man huske, at også den anvendte tid skal betales af seniorbonussen. En kursusdag koster 0,4% af sædvanlig årsløn. Vælger man ekstraordinær pensionsindbetaling, sker indbetalingen løbende med 1/12 af bonus hver måned sammen med det almindelige bidrag. Ønsker man i kommunen eller regionen at veksle seniorbonus til seniordage eller pension, skal man give arbejdsgiver besked herom senest 1. oktober

5 Side 5 Afvikling af seniordage Seniordage afvikles som udgangspunkt som hele dage. Efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan seniordagene afvikles som halve dage eller som enkeltstående timer. Arbejdsgiveren fastlægger efter drøftelse med den ansatte hvornår seniordagene skal afholdes. Arbejdsgiveren skal, under hensyntagen til arbejdets udførelse, så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker. Hvis seniordagene ikke afholdes inden for kalenderåret bortfalder seniordagene, medmindre andet aftales. Man har således ikke ret til at overføre seniordagene til året efter. Dog overføres seniordagene, hvis de ikke har kunnet holdes, fordi arbejdsgiveren har afvist afviklingen med henvisning til forholdene på arbejdsstedet. Man har heller ikke ret til at fortryde midt i året og i stedet kræve seniordagene udbetalt som seniorbonus. Staten Hvor gammel skal man være, for at få seniorrettigheder i staten? Akademikere opnår seniorrettigheder fra og med det år, de fylder 64 år. Fylder man 64 år i 2009 eller er man allerede ved indgangen til 2009 fyldt 64 år - får man fulde seniorrettigheder dette år, uanset hvornår ens fødselsdag i øvrigt er. I staten opnås seniorrettigheder fra og med det år man fylder 64 år Hvad omfatter seniorrettighederne? Udgangspunktet er ret til en kontant bonus den såkaldte seniorbonus. Bonussen svarer til 3,0 % af den samlede faste løn. Bonussen kan man kræve udbetalt med den først kommende lønudbetaling, efter man har opnået retten dvs. først kommende lønudbetaling efter ens fødselsdag. Er man fyldt 64 år i 2008, kan første bonus kræves udbetalt, efter man er fyldt 65 år i Er man fyldt 65 år eller mere i 2008, kan første bonus ligeledes kræves udbetalt ved den førstkommende lønudbetaling efter fødselsdagen i Fremsætter man ikke af sig selv ønske om udbetaling eller omveksling jfr. nedenfor, udbetales bonussen automatisk ved kalenderårets udløb. Man har ret til: at veksle op til den fulde seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag at veksle seniorbonus til antal seniordage Man kan fremsætte ønske om at veksle seniorbonus til seniordage eller ekstraordinært pensionsbidrag indtil udløbet af det år, der løber fra rettens indtræden. Hvis der i løbet af året ikke fremsættes ønske om at veksle, udbetales seniorbonussen ved årets udløb. Veksling til seniordage Ved det fyldte 64. år kan der veksles op til 4 seniordage pr. år. mens man ved det fyldte 65. år og senere har ret til at veksle op til 6 seniordage pr. år. Der kan indgås aftale med arbejdsgiveren om, at der kan veksles yderligere seniorbonus til seniordage, men det er ikke en ret. Veksling af seniorbonus til seniordage beregnes på baggrund af den samlede faste løn. Prisen på en dag beregnes som 1/260 del af den samlede faste løn svarende til en omregningsfaktor på 0, Hvis seniorbonussen er større end værdien af det antal dage, der veksles, kan man vælge, om man vil have det resterende bonusbeløb udbetalt ved førstkommende lønudbetaling eller indsat på en pensionsordning. Arbejdsgiveren skal have besked herom samtidig med, at der gives besked om veksling til seniordage. Afvikling af seniordage Seniordage skal som udgangspunkt afvikles som hele fridage. Efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren kan afviklingen dog ske i form af halve dage eller som enkeltstående timer. Arbejdsgiveren fastsætter efter drøftelse med den ansatte afviklingstidspunktet og afviklingsbetingelserne. Arbejdsgiveren skal, under hensyntagen til arbejdets udførelse og forholdene på tjenestestedet i øvrigt, så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker.

6 Side 6 For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres forbruget af seniordage i timer. Hvis man bliver syg, før seniordagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis man derimod bliver syg, efter at seniordagen er påbegyndt, betragtes dagen som afholdt. Ikke-afholdte seniordage overføres til det efterfølgende år. Ansatte der i 2010 og 2011 opnår ret til seniorbonus og ønsker at udnytte retten til at veksle til seniordage, kan afvikle seniordage i 2012 og 2013, hvis seniordagene ikke kan afvikles inden udgangen af 2011 henholdsvis Ikke-afholdte seniordage udbetales ved ansættelsesforholdets ophør. Ingen dagpengekonsekvenser Hvis du modtager seniorbonus (eller vælger at veksle seniordage til seniorbonus) får det ikke nogen konsekvenser i forhold til modtagelse af dagpenge eller overgang til efterløn. Ophævelse af 70-års grænsen i overenskomsterne Overenskomster omfatter fremover også personer, der er fyldt 70 år. I den forbindelse er det aftalt, at pensionsbidrag udbetales som løn til den ansatte, der også kan vælge at indsætte beløbet på en pensionsordning eller til køb af frihed. Seniorbonus giver ikke konsekvenser i forhold til modtagelse af dagpenge eller overgang til efterløn Sunde arbejdspladser Som tillidsrepræsentant og medlem i et samarbejdsudvalg, bør du opleve, at sundhed og trivsel kommer på dagsordenen i denne overenskomstperiode. I trepartsforhandlingerne satte vi fokus på arbejdsmiljøet. Det er vigtigt for vores medlemmer, at de har gode, sunde og attraktive arbejdspladser. Der er to elementer i dette tema, dels kompetenceudvikling, dels sundhed og trivsel. Denne artikel handler om de aftaler, der er indgået om sundhed og trivsel. Aftalerne om kompetenceudvikling tager vi fat på i næste nummer af TR-NYT. I staten finder vi teksterne i protokollatets bilag F Attraktive arbejdspladser gennem samarbejde om kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. I regionerne og kommunerne finder vi teksterne i Aftale om sundhed og trivsel og der er en aftale med dette navn med regionerne og en med kommunerne. Indholdet i de tre tekster er forbløffende ens, det kræver en tæt gennemlæsning at få øje på nuancerne, men de vil blive nævnt undervejs. Der er fire temaer, som bliver slået an i de tre aftaler. Trivselsmålinger Systematisk opfølgning på arbejdspladsvurderinger Sundhedsfremme Sygefraværsstatistikker og sygefraværssamtaler Trivsel Arbejdsgiverne er nu forpligtet til mindst hvert 3. år, at foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne skal sættes i værk så hurtigt som muligt, så nogen af jer har sikkert allerede drøftet tilrettelæggelse af dem i samarbejdsudvalg. I kommunerne har hovedmedindflydelses- og medbestemmelsesudvalgene fået til opgave at aftale retningslinjer for indhold og opfølgning. I staten skal samarbejdsudvalget fastlægge tilsvarende retningslinjer. Her skal vi lægge mærke til, at det er ord som aftale og skal i stedet for drøfte og kan. Vi skal ikke bare høres eller orienteres, men har reel mulighed for indflydelse Sundhed og trivsel vil komme på dagsordenen i denne overenskomstperiode Spørgsmålet er, hvad er det I skal være opmærksomme på, når I fastlægger disse retningslinjer. Det lyder selvindlysende, men bliver ofte glemt, det er vigtigt at de spørgsmål, der bliver stillet i undersøgelsen, reelt måler trivslen og at den måde undersøgelsen bliver gjort op og præsenteret på giver et retvisende billede af situationen.

7 Side 7 I spørgeskemaundersøgelser, hvor bløde emner skal afdækkes, vil der ofte være en række spørgsmål, der afdækker det samme emne fra forskellige vinkler. I afrapporteringen samler man ofte svarende på alle disse spørgsmål og giver emnet en samlet karakter. Men denne kan dække over store udsving i de underliggende spørgsmål. Det er derfor også vigtigt, at I har fokus på, hvordan afrapporteringen skal se ud. Konkret kunne man foreslå, at det tydeligt skal fremgå, hvis der er store udsving i besvarelserne i de underliggende spørgsmål. Man kan sige meget om, hvor valide spørgeskemaundersøgelser kan blive, når den skal afdække et så subjektivt emne som trivsel. På den anden side, så må besvarelser fra en hel kommunes eller en hel styrelses medarbejdere give en pejling på, hvordan det står til. Desværre har vi ikke fået ind i aftalen, at det skal aftales, hvordan der bliver fulgt op på målingerne. Arbejdspladsvurderinger Til gengæld er det netop opfølgningen det handler om i forbindelse med arbejdspladsvurderinger. I både stat, regioner og kommuner. Det er nu sådan i staten at samarbejdsudvalget skal drøfte systematisk opfølgning på APV en. I kommunerne skal samarbejds- og medudvalg aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner, hvis der konstateres problemer i APV en. Sundhedsfremme Teksten på det statslige område har her primært en række hensigtserklæringer og den mest konkrete er at der skal indhentes viden om, i hvilket omfang forskellige sundhedsfremmende initiativer har positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel. I forhold til arbejdet med forebyggelse af stress står der f.eks.: Arbejdet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal styrkes med særligt fokus på forebyggelse af arbejdsrelateret stress. Indsatsen skal ikke kun have et individuelt fokus, men også fokusere på forholdene på arbejdspladsen. I staten er der mest tale om hensigtserklæringer mens i kommunerne og regionerne skal der aftales retningslinjer for den samlede indsats I kommuner og regioner skal der også aftales retningslinjer for den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Ligesom der også skal indhentes viden hvorvidt sundhedsfremmende initiativer har en positiv effekt. Men i deres aftaler er der derudover konkrete håndtag at gribe i. Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg skal aftale retningslinjer, der skal fremme en forebyggende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø. Disse retningslinjer skal indeholde konkrete sundhedsfremmende initiativer. Som eksempler bliver nævnt tilbud om massage, fysioterapi, motion, helbredsvurderinger og zoneterapi. Kommuner og regioner er også blevet pålagt en pligt til at redegøre for sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde, når budgettet behandles i det øverste medindflydelsesorgan. Denne redegørelse kan blive et vigtigt redskab i forhold til at sætte fokus på stress, så husk at kræve den, hvis ledelsen skulle glemme det. De forpligtende ord er kursiveret. Endelig er regionerne gået så vidt, at de har en hel paragraf, der hedder Indflydelse på eget arbejde. Det er ganske vist en hensigtserklæring, men den handler om, at medarbejderne bør have indflydelse på egne arbejdsforhold, herunder arbejdstidstilrettelæggelse, planlægning og udførelsen af arbejdsopgaverne, samt sammenhæng mellem krav og ressourcer. Sygefravær Sygefravær har virkelig regeringens opmærksomhed. Beskæftigelsesministeren har 29. september 2008 indgået en trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet. Det er et omfattende papir der også kan få indflydelse på de offentligt ansatte. I første omgang skal det danne grundlag for en drøftelse med folketingets partier inden forslagene bliver til lovgivning. Du kan finde AC s bemærkninger til aftalen under nyheder: Sygefravær har stor opmærksomhed og der skal udarbejdes statistikker og samtaler Men tilbage til vores egen lille andedam. For at nedbringe sygefraværet skal der udarbejdes sygefraværsstatistikker og afholdes sygefraværssamtaler. Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at statistikker skal nedbringe sygefraværet, men undersøgelser viser, at når sygefraværet bliver synligt, så falder antallet af sygedage.

8 Side 8 Sygefraværsstatistikker skal udarbejdes på institutionsniveau og drøftes i samarbejds- og medindflydelsesudvalg. I kommunerne skal ledelserne på institutioner uden medindflydelsesudvalg drøfte fraværsstatistikkerne med de ansatte på institutionen. I regioner og kommuner skal de lokale medindflydelsesudvalg drøfte retningslinjer for fremlæggelse og ikke mindst opfølgning. Ansatte med længerevarende sygefravær har med denne overenskomstfornyelse fået en ret til en fraværssamtale. Det er medarbejderen, der kan kræve samtalen, ikke ledelsen. I både stat, regioner og kommuner skal samarbejds- og medindflydelsesudvalg aftale retningslinjer for disse samtaler. I regioner og kommuner skal leder og medarbejder aftale en handleplan for det fremadrettede forløb, hvis de er enige om at sygefraværet varigt eller i en længere periode forhindrer en tilbagevenden på normale vilkår. Når I skal aftale retningslinjer for sygefraværssamtaler, er det vigtigt at være opmærksom på at det ikke altid er hensigtsmæssigt, at det er den nærmeste leder der tager samtalen. Især ved stress kan dette være direkte kontraproduktivt. Nå og hva så? De centrale parter på alle treoverenskomstområder har aftalt at udvikle vejledninger og ide- og inspirationsmateriale til håndtering af alle de fire punkter. På det kommunale område vil de centrale parter medio 2009 evaluere, hvor langt kommunerne er kommet i opfølgningen. På det statslige område vil der blive udbudt kurser om trivsel på arbejdspladsen, herunder sygefravær, stress, sundhed og trivselsmålinger. Der er kommet nye temaer ind i arbejdet med det gode arbejdsmiljø. Det bliver spændende at se, hvad trivselsmålingerne kommer til at vise og hvordan de bliver brugt. Og selv om her primært er tale om indflydelse på retningslinjer, så er der denne gang også kommet noget ind om retningslinjer i forhold til opfølgningen på initiativerne. Det har vi manglet. I 2009 vil de centrale parter evaluere på hvor langt kommunerne er kommet i opfølgningen. På det statslige områder vil der blive udbudt kurser i trivsel på arbejdspladsen Opfordringen herfra er at I går ind i arbejdet og høster så mange erfaringer I kan, således at vi ved næste overenskomstfornyelse, får et solidt grundlag at stille yderligere krav til arbejdsgiverne. Nogen siger; energi følger tanke, så hvis vi arbejder med trivsel og sundhed både centralt og ude på arbejdspladserne, så bliver det måske lidt bedre med tiden. Fravær af familiemæssige årsager Forbedringer af retten til løn under graviditet, barsel og adoption Ved overenskomstfornyelsen i 2008 er der aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov, herunder en øremærkning af barselsorlov med løn til faderen. Efter barnets 14. uge har moderen og faderen hver især ret til 6 ugers fravær med løn. Herudover har faderen og moderen tilsammen yderligere ret til 6 ugers barselsorlov med løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes eller udskydes. Tilsvarende bestemmelser er aftalt for adoptanter. Bestemmelserne gælder for fødsler efter d. 31. marts Her får du en oversigt over den samlede ret til orlov med løn. Staten Moderen og faderen har ret til 40 ugers orlov med løn i forbindelse med fødsel, hvis begge er statsansatte. Moderen har 6 ugers orlov inden fødsel og 14 uger efter fødsel. Faderen har 2 ugers fædreorlov. Derudover har faderen og moderen tilsammen 18 ugers forældreorlov med fuld løn, 6 uger til moderen, 6 uger til faderen og 6 uger tilsammen: Ved OK 2008 er der aftalt forbedring af retten til løn under barsels og adoptionsorlov 6 uger (orlov før fødsel) 14 uger (barselsorlov efter fødsel) 2 uger (fædreorlov) 18 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 40 ugers orlov med løn

9 Side 9 Kun en af forældrene er statsansat Moderen har 6 ugers orlov inden fødsel og 14 uger efter fødsel. Derefter har hun 12 ugers forældreorlov med fuld løn: 6 uger (orlov før fødsel) 14 uger (barselsorlov efter fødsel) 12 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 32 ugers orlov med løn Derudover kan faderen have ret til orlov med løn i henhold til en anden overenskomst eller aftale, herunder den kommunale eller regionale overenskomst. Faderen har 2 ugers fædreorlov med fuld løn efter fødsel. Derefter har han 12 ugers forældreorlov med fuld løn: 2 uger (fædreorlov) 12 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 14 ugers orlov med løn Derudover kan moderen have ret til orlov med løn i henhold til en anden overenskomst eller aftale, herunder den kommunale eller regionale overenskomst. Kommunerne og regionerne Moderen og faderen har ret til 42 ugers orlov med løn i forbindelse med fødsel, hvis begge er ansat i en kommune eller region. Moderen har 8 ugers orlov inden fødsel og 14 uger efter fødsel. Faderen har 2 ugers fædreorlov. Derudover har faderen og moderen tilsammen 18 ugers forældreorlov med fuld løn, 6 uger til moderen, 6 uger til faderen og 6 uger til sammen: 8 uger (orlov før fødsel) 14 uger (barselsorlov efter fødsel) 2 uger (fædreorlov) 18 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 42 ugers orlov med løn Kun en af forældrene er ansat i en kommune eller region Moderen har 8 ugers orlov inden fødsel og 14 uger efter fødsel. Derefter har hun 12 ugers forældreorlov med fuld løn: 8 uger (orlov før fødsel) 14 uger (barselsorlov efter fødsel) 12 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 34 ugers orlov med løn Derudover kan faderen have ret til orlov med løn i henhold til en anden overenskomst eller aftale, herunder den statslige eller henholdsvis den kommunale eller regionale, hvis moderen ikke er ansat efter denne overenskomst. Faderen har 2 ugers fædreorlov med fuld løn efter fødsel. Derefter har han 12 ugers forældreorlov med fuld løn: 2 uger (fædreorlov) 12 uger (forældreorlov 15. uge og fremefter) I alt 14 ugers orlov med løn Derudover kan moderen have ret til orlov med løn i henhold til en anden overenskomst eller aftale, herunder den statslige eller henholdsvis den kommunale eller regionale, hvis faderen ikke er ansat efter denne overenskomst.

10 Side 10 Barnets 1. og 2. sygedag Med virkning fra 1. oktober 2008 i Staten om med virkning fra 1. april 2009 i Kommuner og Regioner er der indført frihed med løn på barnets 2. sygedag. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når: 1. Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 2. Forholdene på tjenestestedet tillader det 3. Barnet er under 18 år, og 4. Barnet er hjemmeværende. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag. Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag. I kommunerne og regionerne er der fra 1. april 2009 indført frihed med løn på barnets 2. sygedag. I staten er det fra 1. oktober 2008 Forældre kan derfor dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.

11 Side 11 Siden Sidst Aftale om sygefravær Sygefraværet er stigende og det er et problem for den enkelte og for samfundet. Det er derfor glædeligt, at der er nu indgået en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at nedbringe Torben Olesen-sagen når ikke til Højesteret I TR-nyt nr bragte vi en artikel om en konkret sag om afskedigelse af en synshandicappet arkitekt. Arkitekten Torben Olesen blev af Kulturarvsstyrelsen afskediget i 2005 i forbindelse med en afskedigelsesrunde på grund af besparelser. Kulturarvsstyrelsen lagde ved afskedigelsen vægt på, at Torben Olesen var mindre faglig fleksibel på grund af hans synshandicap. Sagen sygefraværet. Aftalen indeholder 39 konkrete initiativer, der sigter mod at syge bedst og hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet. Læs aftalen på har været indbragt for både By- og Landsretten, hvor Kulturarvsstyrelsen er blevet frifundet. ARKITEKTFORBUNDET og Dansk Blindesamfund har i fællesskab søgt om 3. instansbevilling til at indbringe sagen for Højesteret. Procesbevillingsnævnet har imidlertid i august 2008 givet afslag på ansøgningen om 3. instansbevilling, da nævnet ikke fandt sagen af principiel karakter. Der er derfor sat et foreløbigt stop for sagen retsligt set. ARKITEKTFORBUNDET og Dansk Blindesamfund er nu gå i tænkeboks i forhold til mulige politiske tiltag. Det kommunale og regionale område Aftale om fravær af familie mæssige årsager Ny aftale og kommenteret pjece Der er udarbejdet en ajourført Aftale om fravær af familiemæssige årsager, der indeholder de forbedringer, der blev aftalt ved OK 08. KTO udgiver primo november en pjece med kommentarer til Aftaler om trivsel for kommunerne og regionerne Aftale om fravær af familiemæssige årsager. KTO har kommenteret på det kommunale område, men aftalen på det regionale område er enslydende med aftalen på det kommunale område. KTO s kommentarer til aftalen på KL-området gælder således også i forhold til aftalen på det regionale område. Aftale om trivsel og sundhed, RLTN og KTO. Pjecen indeholder KTO s kommentarer, aftaleteksten med tilhørende bilag, samt en række yderligere bilag i form af relevant lovgivning og eksempler på, hvorledes barselsorloven tilrettelægges mv. Aftalen kan findes på Aftalen kan findes på Der er indgået aftale om trivsel henholdsvis: Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne, KL og KTO Aftalerne omhandler bl.a. trivselsmålinger, sundhedsfremme, sygefravær og om indsats mod vold, mobning og chikane.

12 Side 12 Kompetenceudvikling Aftale og vejledning Ved overenskomstfornyelse i april 2008 indgik KL og KTO aftale om Aftale om kompetenceudvikling. KL og KTO har efterfølgende udarbejdet Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på KL s områ- de.vejledningen indeholder bl.a. organiseringen for udmøntningen af trepartsmidler til kompetenceudvikling i den enkelte kommune, oplysninger om fordelingen og antal af medarbejdersidens repræsentanter i de lokale opgaver for de lokale beslutningsfora, en oversigt over fordelingen af midler i den enkelte kommune for hvert år pr. hovedorganisationsområde mv. Aftalen og vejledningen findes på Seniorpolitik Aftale og vejledning MED-håndbog og TR-SU aftalen Aftaler og kommenteret udgave KL og KTO har udgivet en ny MED-håndbog med parternes fælles vejledning til MEDrammeaftalen Ved OK-08 blev der aftalt en række forbedringer af MEDrammeaftalen og TR/SUaftalen, som navnlig omhandler Der er indgået rammeaftale om seniorpolitik. Der er endvidere udgivet en vejledning til rammeaftalen som bl.a. indeholder parternes fælles fortolkninger, herunder et protokollat om udmøntning af trepartsmidler til senioriniti TR-vilkår, fx: Funktionsløn til alle TR Forbedrede opsigelsesvarsler for TR Regulering og forhøjelse af AKUT-midler Mulighed for flere TR pr. institution ved geografisk opdeling. ativer, anbefalinger og inspiration i form af eksempler. Aftalen og vejledningen findes på KTO har primo juni 2008 udgivet en kommenteret udgave af den reviderede Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg på det kommunale område. Den kommenterede udgave indeholder selve aftaleteksten med tilhørende bilag samt KTO s kommentarer hertil. Aftalerne findes på Strategi for et godt arbejdsmiljø i kommunerne KL og 15 kommuner har drøftet, hvordan arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø skal drives videre i de kommende år. Resultatet er "Strategi for et godt arbejdsmiljø i kommunerne". I det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt vedrørende trivselsmålinger har der siden foråret 2008 været fokus på at afklare, hvad et trivselsværktøj, set fra en kommune, skal indeholde for at være anvendeligt. Værktøjet forventes klar til lancering i foråret Underskrevet aftale om kontrolforanstaltninger på KL s område Aftalen er en nyskabelse ved OK-08, og regulerer et område, der ikke tidligere har været aftaledækket på det kommunale og regionale arbejdsmarked. Formålet med aftalen er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte i forbindelse med en kommunes eventuelle indførelse af kontrolforanstaltninger. Bestemmelserne i aftalen er et supplement til den lovgivningsmæssige regulering, fx Persondataloven, straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed og overvågning, Lov om TV-overvågning mv. Aftalen findes på

13 Side 13 OK 08 evaluering I forbindelse med afslutningen af overenskomst- og aftaleforhandlingerne har KTO s forhandlingsudvalg og bestyrelse udarbejdet en evaluering af OK-08.I evalueringen er der foretaget en omfattende evaluering af hele OK-08 forløbet fra de indledende drøftelser i forhandlingsudvalget og bestyrelsen om tilrettelæggelse af OK-08, over forhandlingsforløbet og til forhandlingsresultaterne. Læs evalueringen på Overenskomstmæssige fridage i Region Midtjylland AC blev opmærksom på, at der på Region Midtjyllands hjemmeside lå en oversigt, dateret 2008, over hvilke personalegrupper, der i henhold til de respektive overenskomster har frihed juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag og så, at akademikere kun har fri de pågældende dage, såfremt arbejdsstedet holder lukket. AC er af den opfattelse, at der for medarbejdere omfattet af den fællesakademiske overenskomst er tale om en overenskomstmæssig ret til frihed de pågældende dage, og at denne rettighed ikke kan opsiges af regionen. Regionen er derfor blevet opfordret til at ændre oversigten i overensstemmelse hermed. Tabte fridage tilbage igen i Region Nordjylland I maj besluttede Region Nordjylland at ensrette antallet af fridage for administrative medarbejdere. Derfor blev det sådan at kun medarbejdergrupper, der har det skrevet direkte ind i deres overenskomst, kan holde fri den 24. og 31. december samt efter middag den 1. maj og grundlovsdag uden at betale for det selv. Alle andre skulle betale fridagene selv. Bl.a. Pharmadanmark protesterede skriftligt over denne beslutning. Regionens beslut ning er nu trukket tilbage. Derfor kan alle herunder akademikerne nu holde fri de omtalte dage uden egenbetaling. Regionen lægger imidlertid op til en efterfølgende forhandling med de protesterende organisationer så helt død er sagen ikke. Det statslige område Tillidsrepræsentanter Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået ny aftale om tillidsrepræsentanter i staten. Aftalen kan findes på Kompetenceudvikling Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået følgende aftaler vedrørende kompetenceudvikling: Aftale om kompetenceudvikling. Aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser. Aftale om kompetencefonden. Aftalerne kan findes på

14 Side 14 Indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage Personalestyrelsen har udsendt nyt cirkulære om indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage pr. 1. oktober Aftalen kan findes på Barsel, adoption og omsorgsdage Finansministeriet og centralorganisationerne har den 9. juni 2008 indgået aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftale). Aftalen kan findes på