J.nr. 112/ Ref. PET. Den 17. maj 2005

Transkript

1 «««0,/- 0,1,67(5,(7 5HIHUDWDIP GHWL129$1$VW\ULQJVJUXSSHQ IRUPDULQHRPUnGHU GHQPDMKRV6NRYRJ1DWXUVW\UHOVHQ '08 'DQPDUNV 0LOM XQGHUV JHOVHU Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr. 112/ Ref. PET Den 17. maj 2005 Deltagere: Afbud: Verner Hastrup Petersen, Storstrøms Amt Bo Riemann, Danmarks Miljøundersøgelser Stig Helmig, Skov- og Naturstyrelsen Peter Henriksen, Danmarks Miljøundersøgelser (referent) Jan Rasmussen, Københavns Kommune Tonny Niilonen, Miljøstyrelsen Ole Hermansen, Nordjyllands Amt Steen Schwærter, Vejle Amt Udkast til dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 11. maj 2005 hos Skov- og Naturstyrelsen blev udsendt den 20. april, og den kommenterede dagsorden blev udsendt den 4. maj. *RGNHQGHOVHDIGDJVRUGHQ 1.1 Dagsordenen blev godkendt. *RGNHQGHOVHDIUHIHUDWHWDIP GHWGHQIHEUXDU 2.1 Referatet fra mødet den 9. februar blev efter mødet kommenteret via . Et rettet referat blev udsendt til Styringsgruppen den 10. maj. Det rettede referat blev godkendt. Det blev aftalt, at fremover tilstræbes det at sende referatet til kommentering i Styringsgruppen inden for en uge efter mødet, hvorefter Styringsgruppen har en uge til at kommentere referatet. Kommentarerne sendes til alle gruppens medlemmer. Kommentarerne føres ind i referatet, der herefter opfattes som godkendt og lægges på M-FDCs hjemmeside. 0HGGHOHOVHUPY 3.1 Der forelå ingen skriftlige meddelelser. Bo Riemann fortalte at MAR s planlagte iltsvindsseminar i maj 2005 flyttes til efteråret. Bo Riemann orienterede om MariNet et dansk netværk for marint samarbejde. En beskrivelse af netværket findes som Bilag 3. Stig Helmig orienterede kort om Balance projektet.

2 2 6WDWXVIRUGULIWHQDI129$1$ D 0DULQWPRGHONRPSOHNV MMK-følgegruppen holdt møde den 1. marts Den tekniske anvisning for kontinuerte målinger er blevet opdateret. Et udkast til en teknisk anvisning for kontinuerte målinger, som senere kan sendes til høring i den Marine Styregruppe, sendes ud ca. 14 dage før næste MMK møde den 16. juni. MMK følgegruppen arbejder på et foreløbigt udkast til en revideret teknisk anvisning for modellering i niveau 2+kystvande. Ukastet udsendes med dagsorden til næste MMK følgegruppemøde og diskuteres der. 4.2 Styringsgruppen tog orienteringen til efterretning. E YDOLWHWVVLNULQJDISULP USURGXNWLRQVPnOLQJHU 4.3 Århus Amt har bedt MAR om at lave en vurdering af primærproduktionsmålinger udført af Eurofins til og med 2003 og af Steins fra 1. januar Der blev for begge laboratorier påpeget mindre uoverensstemmelser mellem praksis og de tekniske anvisninger, mens det blev konkluderet, at analyserne foretaget af Steins det første halve år (indtil juli 2004) ikke er anvendelige. MAR vurderer, at analyserne foretaget efter juli 2004 muligvis kan anvendes efter en korrekt opmåling af lyset i den anvendte inkubator. Eksemplet fra Århus Amt rejste følgende principielle spørgsmål: 1) Hvilke krav kan stilles til dokumentation for korrekt udførelse af analyser, inden der indgås aftaler med laboratorier/konsulenter? og 2) Hvor galt skal det gå, før et laboratorium vurderes ikke at kunne udføre opgaven (en evt. økonomisk kompensation for ubrugelige analyser giver ikke mulighed for at lave analyserne om og dermed mistes overvågningsdata)?, og det blev indstillet til styringsgruppens repræsentanter for amter og kommune at indskærpe overfor disse, at der O EHQGH skal foretages kvalitetskontrol af analyser specielt i forbindelse med skift af analyselaboratorium/konsulent og at det er amterne, der har ansvaret for kvaliteten af data. 4.4 Styringsgruppen drøftede den generelle problemstilling og det blev påpeget, at laboratoriernes kvalitetsrapporter er et skridt i den rigtige retning, men at det samtidig kan det være svært at vurdere rapporterne. Nogle amter har hyret konsulenter til at vurdere kvalitetsrapporterne. Styringsgruppen besluttede, at problemstillingen er af så principiel karakter, at den bør behandles i Aftaleudvalget. M-FDC laver en kort sammenfatning af sagen, som sammen med de principielle spørgsmål sendes til Aftaleudvalget til behandling på det kommende møde i juni. F 7HNQLVNHDQYLVQLQJHU 4.5 M-FDC har revideret de tekniske anvisninger for biologisk effektmonitering i hhv. muslinger og fisk. Revisionen bestod i mindre sproglige rettelser samt nye supplementer til anvisningerne. Anvisningerne var vedhæftet til godkendelse. 4.6 I den nuværende tekniske anvisning for primærproduktion angives det, at Inkubationen skal påbegyndes hurtigst muligt og senest 8 timer efter prøvetagningen. Det var M-FDC s vurdering, at det generelt er problematisk at opbevare prøver, som skal anvendes til bestemmelse af ratemål organismerne skal ikke alene bevares, men skal også bibeholde deres fysiologiske tilstand. En generel opbevaringstid på 8 timer er derfor betænkelig og bør kun tillades i helt særlige tilfælde. Generelt bør den holdes under 4 timer fra prøven tappes fra vandhenteren til inkubationen er startet. Tidsfristen på 8 timer blev oprindeligt indskrevet i anvisningen for at muliggøre primærproduktionsmålinger fra Bornholm, hvor prøverne flyves til København for at blive analyseret. M-FDC foreslår derfor, at den tekniske anvisning ændres, så det fremgår, at den maksimale tidsfrist, fra prøver bliver taget op af vandet til inkubationen starter, højst må være 4 timer. Dog med undtagelse af prøver fra farvandet omkring Bornholm, hvor der accepteres en maksimal tidsfrist på 8 timer.

3 3 4.7 Styringsgruppen godkendte de reviderede tekniske anvisninger for effektmonitering i hhv. muslinger og fisk under forudsætning af, at de ikke medfører øget ressourceforbrug. I erkendelse af det begrænsede fremmøde blev det aftalt, at de øvrige medlemmer af Styringsgruppen kontaktes for at få en endelig godkendelse af anvisningerne. drøftede ændring af opbevaringsfristen i den tekniske anvisning for primærproduktion. Det blev fra amtsrepræsentantens side påpeget, at 4 timer er på kanten af det mulige, men såfremt det er den fagligt korrekte løsning, må man indpasse sig efter den. Det kan dog betyde, at man må udelade stationer. Styringsgruppens konklusion var, at opbevaringstiden holdes så kort som muligt, og at M-FDC revurderer kravet til opbevaringstid i forbindelse med revision af overvågningsprogrammet. G )O\WQLQJDIVHGLPHQWIOX[VWDWLRQL5LQJN ELQJ)MRUG 4.8 Ringkøbing Amt ønsker at flytte den ene af de tre fluxstationer i Ringkøbing Fjord til en anden station i fjorden. I 1999, 2000 og 2002 indgik Stationerne SED 1, SED 2 og SED 6 i NOVA-overvågningsprogrammet for intern belastning. M-FDC vurderer at ved at udskifte SED 2 med en ny Station SED 12 på lavere vand kan det argumenteres, at sammenhængen i dataserien for Ringkøbing Fjord går tabt, når bestemmelsen af intern belastning gennemføres i NOVANA-regi i Det er dog både amtets og M-FDC s vurdering, at observationerne på Stationerne SED 1 og SED 6 i tilstrækkeligt omfang vil sikre kontinuiteten i data, og der derfor er fagligt belæg for at fortsætte undersøgelserne i fjorden på SED 12. Det er åbenbart, at overvågningen af den interne belastning med N og P i Ringkøbing Fjord vil blive betragteligt styrket ved at gennemføre prøvetagningen på Stationerne SED1, SED6 og SED12 i 2005, fordi der vil være en bedre repræsentation af de varierende dybdeforhold i fjorden, især den meget lavvandede del, som ikke har været repræsenteret tidligere. 4.9 Styringsgruppen godkendte flytningen af fluxstation SED 2 til SED 12 i Ringkøbing Fjord. 6WDWXVIRUNRPPXQDOUHIRUPHQVSHFLILNWEHW\GQLQJHQIRU129$1$ 5.1 M-FDC har på nuværende tidspunkt ingen nye informationer om reformen og betydningen for NOVANA. 5.2 Styringsgruppen drøftede betydningen af kommunalreformen for NOVANA.,OWVYLQGVUDSSRUWHULQJHQ 6.1 Den 31. marts 2005 sendte M-FDC retningslinier for rapportering af iltforhold og iltsvind i 2005 til amterne. M-FDC vil ligesom i 2004 fremrykke offentliggørelsen af de landsdækkende iltsvindsrapporter til klokken 12 den sidste torsdag i hver af månederne fra august til november. For at dette kan lykkes, er det nødvendigt at tidsfristerne for rapporteringen overholdes, således at DMU har alle data og rapporter senest fredag morgen inden klokken 10:00. Høringsfristen vil blive fra tirsdag til onsdag, evt. fra mandag til tirsdag. Af hensyn til den tidsmæssige koordinering af målingerne, er amterne blevet opfordret til at foretage kortlægning i ugerne 33, 38, 42 og 46, hvor data skal rapporteres til DMU senest fredag morgen. DMU eller SMHI kortlægger iltforholdene i de åbne farvande i de samme uger, således at alle farvande bliver kortlagt samtidigt. 6.2 I 2004 blev der i samarbejde mellem DMU og DHI udviklet en koblet empirisk-deterministisk model, hvor de interpolerede 3D iltsvindsfelter fra den empiriske model blev benyttet til at opdatere den deterministiske model for på den både at opnå en re-initialisering af modellen og dermed en

4 4 forbedret løbende iltsvindsprognose. Anders Erichsen, DHI, havde udarbejdet månedlige iltsvindskort for august-november 2004 genereret fra den deterministiske model hhv. før og efter en opdatering, der blev fremsendt til Styringsgruppen. Desuden blev arealerne berørt af iltsvind beregnet med de to modeller samt effekten af opdatering af den deterministiske model for en række enkelte stationer præsenteret. Generelt ser det ud som om den deterministiske model overestimerer udbredelsen af iltsvind, men effekten af en opdatering af modellen varierer fra station til station. 6.3 Styringsgruppen tog orienteringen om iltsvindsrapporteringen 2005 til efterretning drøftede iltsvindsmodelleringen Der findes ikke inden for NOVANA økonomi til at fortsætte den kombinerede modellering i DMU understregede, at den empiriske modellering, der i 2004 blev benyttet til beskrivelse af udbredelsen af iltsvind, vil blive gennemført på samme vis i ODQO JQLQJDIPDULQWIDJP GHDXJXVW 7.1 Mødet afholdes som tidligere meddelt på Comwell Roskilde, august. Det tilstræbes at mødet i 2006 placeres et for hele landet mere centralt sted. Der ligger følgende forslag til punkter på det marine fagmøde i august: Tilstand af og udvikling i miljøet i de marine områder, baseret på den marine rapportering om år 2004 Erfaringer med den nye indikatorbaserede rapportering og nye biologiske undersøgelser Kommunalreformen og fremtiden for den marine overvågning Implementeringen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet og betydningen for den marine overvågning. Endvidere vil mødet blive benyttet til at opfordre amtsrepræsentanter til deltagelse i fokusafsnittene af næste års nationale rapportering. 7.2 Styringsgruppen diskuterede indholdet af fagmødet og det blev besluttet, at M-FDC udsender et programudkast til kommentering i starten af juni. (YHQWXHOW Der var ingen punkter under eventuelt.

5 5 %LODJ0HGOHPPHUDIVW\ULQJVJUXSSHQIRUPDULQHRPUnGHUXGVHQGHOVHVOLVWH %R5LHPDQQIRUPDQG Tlf.: Fax: OH+HUPDQVHQ Tlf.: Fax: HUQHU+DVWUXS3HWHUVHQ Tlf.: Fax: DQ5DVPXVVHQ Tlf.: Fax: WHHQ6FKZ UWHU Tlf.: Fax: RQQ\1LLORQHQ Tlf.: Fax: WLJ$+HOPLJ Tlf.: Fax: HWHU+HQULNVHQVHNUHW U pet@dmu.dk Tlf.: Fax: Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Nordjyllands Amt Niels Bohrs Vej 30 Postboks Ålborg Ø. Storstrøms Amt Vandmiljøafdelingen Parkvej Nykøbing F Københavns Kommune Miljøkontrollen Kalvebod Brygge København V Vejle Amt Forvaltningen for Miljø og Teknik Damhaven Vejle Miljøstyrelsen Havkontoret (16. kt.) Strandgade København K. Skov- og Naturstyrelsen Habitat- og havkontoret Haraldsgade København Ø. Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde

6 6 %LODJ RQWDNWSHUVRQHUPYL'HW0DULQH)DJGDWDFHQWHU0)'& 2UJDQLVDWLRQSODQO JQLQJRJIDJP GHUPY Peter Henriksen, 'DWDEDVH Ole Manscher, 6WDWLVWLVNHPHWRGHU Jacob Carstensen, OLPDRJK\GURJUDIL Trine Christiansen, 9DQGNHPLLOWRJ'08WRJWHU Gunni Ærtebjerg, /\VIOXRUHVFHQVNORURI\ORJSULP USURGXNWLRQ Stiig Markager, )\WRSODQNWRQ Peter Henriksen, =RRSODQNWRQ Torkel Gissel Nielsen, Henrik Fossing, HPLVNHDQDO\VHURJVXQGKHGVIDUOLJHVWRIIHU Martin M. Larsen, %XQGIDXQD Jørgen Hansen, %XQGYHJHWDWLRQ Dorte Krause-Jensen, Desuden er følgende personer involveret i arbejdet i M-FDC: Anne van Acker, Dan(iel) Conley, Karsten Dahl, Ingela Dahllöf, Alf B. Josefson, Steffen Lundsteen, Jens Kjerulf Petersen og Jakob Strand.

7 7 %LODJ 0DUL1HW±HWGDQVNQHWY UNIRUPDULQVDPDUEHMGH %HVNULYHOVH En række statslige myndigheder og forskningsinstitutioner med opgaver på det marine område har dannet et samarbejdsnetværk, MariNet, for at sikre en bedre udnyttelse af den nationale marine indsats. Institutionerne udfører tilsammen en lang række opgaver forbundet med forvaltningen af havområdet og kystzonen, herunder informationsindsamling. Arbejdet sker i henhold til fastsatte regler og retningslinier i love, bekendtgørelser, vedtægter, EU-direktiver, aftaler og konventioner på både nationalt og internationalt plan. Deltagerne i MariNet har erkendt behovet for at gå sammen og arbejde for en bedre udnyttelse og udveksling af de eksisterende informationer samt undersøge mulighederne for i fællesskab at samarbejde indenfor specifikke opgaver og projekter. For at koordinere tiltagene er der nedsat en koordinationsgruppe med et medlem på chefniveau fra hver af følgende institutioner: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Farvandsvæsenet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Meteorologiske Institut, Kystdirektoratet, Energistyrelsen og Kulturarvsstyrelsen. Gruppen mødes 4 gange årligt. Det er netværkets mål, at medvirke til at forbedre beslutningsgrundlaget for den fremtidige anvendelse, udnyttelse og beskyttelse af havområdet indenfor det danske rigsfællesskab. $UEHMGVIRUP Arbejdsformen er åben og uformel for at fremme udvekslingen af informationer og holdninger, samt for at kunne koordinere et samarbejde indenfor aktiviteter, hvor det findes hensigtsmæssigt. Her tages der hensyn til spændvidden i de mange opgaver, de forskellige institutioner varetager på det marine område. MariNet kan vedtage at tage centrale emner op til nærmere belysning ved at nedsættelse af specifikke arbejdsgrupper. Desuden kan institutioner, der ønsker det, kan gå sammen om opgaver eller i projektgrupper for at beskrive og søge projektpenge for herigennem at fremme MariNet samarbejdet. $UEHMGVRPUnGHU MariNet s arbejdsområde omfatter forskellige temaer og delemner på det marine område: 1. Udvikling af strategier Strategi til at sikre en stærkere koordination af den samlede kortlægningsindsats (anskaffelsen af et arealbaseret marint vidensgrundlag). På sigt bidrage til en national marin strategi. 2. Lovmæssige ramme Identificere og redegøre for eksisterende forpligtelser (nationale og internationale). 3. Karakterisering af de marine områder Pege på metoder til karakterisering af de marine områder på et accepteret niveau, som kan anvendes af nationale og internationale interessenter med vidt forskellige indsatsområder (etablering af nødområder, kortlægning af habitater, vrag etc.) i det omfang der er et behov. Definere, beskrive og ansøge om midler til forsknings- og udredningsopgaver. 4. Koordinering af infrastruktur Definere en ramme som kan være udgangspunkt for at kunne prioritere indsatser gennem identifikation af indsatsområder, enkeltstående projekter, videnshuller og fælles behov. Medvirke til at der kan ske en koordineret operativ indsats, bl.a. ved brug af instrumenter, personale, databaser i større nationale og internationale projekter etc. Medvirke til at der kan ske en optimal marin datahåndtering, herunder hvordan der kan gives indsigt og adgang til data og datasamlinger med henblik på eventuelt anvendelse og sammenlægning af datalag i konkrete opgaver.

8 8 Løsning af opgaverne vil skabe et fundament for at kunne evaluere eksisterende national indsats og sikre et forbedret vidensgrundlag for at kunne planlægge den fremtidige indsats. $UEHMGVSODQ Der lægges op til at gruppen aftaler en 1-årig arbejdsplan, hvori det beskrives, hvilke opgaver der skal fokuseres på. Hvilken form, en arbejdsplan skal have, og med hvilken hastighed de enkelte opgaver kan udføres, er afhængig af en drøftelse i koordinationsgruppen. Arbejdsplanen kan omfatte forskellige temaer inddelt i faser. Mange af opgaverne i en arbejdsplan vil have en koordinerende karakter med en løbende årlig opdatering. Disse opgaver løses under eksisterende resultatkontrakter, indsatsområder og arbejdsprogrammer, som partnerne kan drage klare fordele af. Andre opgaver vil kræve ekstra bevillinger enten gennem særbevillinger, FoU projekter eller internationale projektansøgninger, som kan udarbejdes i fællesskab.

9 9 %LODJ 0HGOHPPHUDINRRUGLQDWLRQVJUXSSHQL0DUL1HW Anton Beck Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Habitatkontoret Haraldsgade København Ø Tlf: Bettina Christiansen Danmarks Meteorologiske Institut Sektion for operationel oceanografi Lyngbyvej København Ø Tlf: Peter Gravesen (koordinator for MariNet) Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser Kvartærgeologisk afdeling Ø. Voldgade 10, 1350 København K Tlf: pg@geus.dk Christian Laustrup Kystdirektoratet Kystteknisk afdeling Højbovej Lemvig Tlf cl@kyst.dk Jørgen Magner & Tonny Niilonen Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf: jm@mst.dk Steen Silberg Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Informationsteknologi og Teknik Kavalergården Charlottenlund Tlf: sts@dfu.min.dk S. Stampe Villadsen & Dorthe Drauschke Kort og matrikelstyrelsen Rentemestervej København NV Tlf: & sv@kms.dk & dbl@kms.dk Søren Frederiksen Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf: SF@ens.dk Bo Riemann Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Frederiksborgvej 399, P.O Box Roskilde Tlf.: br@dmu.dk Torben Malm Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K tma@kuas.dk Arne Nielsen Farvandsvæsenet Oceanografisk Afdeling Overgaden o. Vandet 62 B, P.O. Box København K. Tlf: arn@frv.dk Johnny Reker (faglig sekretær for MariNet) Skov- og Naturstyrelsen & GEUS Hav- og Habitatkontoret Haraldsgade København Ø Tlf: JYR@sns.dk