Mobil januar Høringssvar: Voksenhandicap Gentænkt

Transkript

1 Psykologpraksis Neuropsykolog Grethe Pedersen Mobil januar 2017 Århus Kommune Voksenhandicap Høringssvar: Voksenhandicap Gentænkt Jeg har med interesse læst Voksenhandicap Gentænkt - Borgercentre i lokalområderne, 1. december 2016 (herefter forkortet VG) Det er spændende læsning og det er gode og omfattende tanker som er tænkt. Jeg har nogle opmærksomhedspunkter. Målgruppen Igennem hele skriftet refereres der til en målgruppe i form af personer med et handicap med behov for og ret til et liv som alle andre. Når man samtidig medtænker Aarhus Kommunes handicappolitik og værdier (VG side 5) vil både udsyn og sikkert ståsted være vigtige når der skal formuleres indsatser. Det er et alt for unuanceret grundlag i VG-skrivelsen, når det drejer sig om at forstå borgernes forudsætninger og hjælpebehov samt strategier til et liv som alle andre. Det er efter min opfattelse her kerneopgaven er, og selv berettigelsen for, at organisationen voksenhandicap har sin berettigelse. Skriftet VG kan kvalificeres betydeligt, når der skrives noget mere om hvad der kendetegner målgruppen. F.eks. en nærmere præcisering af den samlede målgruppe mht. alder, diagnose og ægteskabelig stand, herunder om der er mindreårige børn i hjemmet hos den handicappede. Endvidere indkredsning af estimerede demografiske fremtidsudsigter. Flere ældre og ændringer i diagnoser kunne også vise sig af stor betydning for både nuværende og fremtidig planlægning af indsatsen. Side! 1 af! 5

2 Ved en sådan nuancering kan behovene blive langt mere tydelige; ligesom den deraf følgende planlægning af indsatsen kan optimeres, herunder kerneopgaven som bliver mere tydelig. Forståelsesramme I skriftet VG under 1. Pejlemærker side 4-5 nævnes overskrifterne: borger, samfund, faglighed og organisation. Denne inddeling giver et overblik og tilnærmet helhedsforståelse. Der har i adskillige år været en stor faglig udfordring i at finde en forståelsemodel, der kunne samle konsekvenserne af et handicap i en form for helhedsforståelse. Udfordringen har været, at balancerer imellem indsigter i form af fokus på årsager og diagnoser; frem mod mere fokus på udsigter i form af forståelse af konsekvenserne og funktionsnedsættelse efter et handicap. Det er i faglig kredse arbejdet med dette både nationalt og internationalt. Der er almen enighed om, at der er behov for en bio-psyko-sociale model der kan favne bredt. På verdensplan har WHO anbefalet anvendelsen af ICF (international klassifikation af funktionsevne) der kan fungerer som forståelsesramme for sundhed og sygdom. Det betyder, at personens helbredstilstand i denne model forstås som et dynamisk samspil mellem krop, aktivitet og deltagelse, under påvirkning af ydre omverdensfaktorer og personlige faktorer. ICF er allerede udviklet og mange faglige miljøer i Danmark har taget den til sig, også selvom der er kritik af den. Den tilbyder netop et fælles forståelse og sprog, der kan anvendes på tværs af fag, forvaltninger og sektorer, ligesom den også kan anvendes på tværs af diagnoser. Den giver således åbenbare muligheder for at samle data og kommuniker med andre om påvirkningen af funktionsnedsættelser. Og dermed hjælpe borgerne frem mod det gode liv og det er dermed at pejle efter det der giver borgerne værdi. Derfor anbefales ICF-tænkningen og metoderne. Side! 2 af! 5

3 Faglighed og organiseringen Organisering er efter min opfattelse afhængig af målgruppens særlige karakteristika - nærmere præcisering af dette vil kunne give mere forståelse og/eller optimering af den foreslåede organisering. Der står netop fremhævet flere steder, at det er med borgerne i centrum og det er der ikke nok af i det nævnte skrift VG. Umiddelbart og selvfølgelig med forsigtighed, er min bekymring, at den foreslåede organisering kan betyde at området mister betydelig faglig terræn i løbet af ganske kort tid. Denne bekymring skal ses i forhold til, at professionelle skal forholde sig til et alt for bredt spektrum af faglige omåder, f.eks. fremadskridende lidelser, borgere med medfødt problematik, borger med erhvervede hjerneskade, udviklingsforstyrrelser, nyskadet m.m. Dertil kommer en bekymring for, at professionelle ikke får en mulighed for tilstrækkelig arbejde med en given problemstilling, for derigennem reelt at opnår viden om, hvordan de kan støtte borgerne på en optimal måde. En yderligere bekymring er, at personalet vil kunne komme til at arbejde endnu mere alene og dermed kontakt til få kollegaer - et forhold der er yderst problematisk. Organiseringsforslaget som det ser ud pt i VG giver derfor grund til bekymring både mht bevarelse og videreudvikling af den faglighed som Aarhus Kommune har på et helt unikt højt fagligt niveau for i forvejen. Og det er skammeligt fordi Aarhus Kommune jo netop er en stor Kommune, og netop i kraft af størrelse, kunne medvirke til at generer viden om metoder og tilgange. Der er opbygget en betydelig specialviden indenfor f.eks. neuroområdet, og hvis den faglige viden nu får så trange vilkår som skriftet VG afspejler, så vil området i løbet af ganske kort miste faglig kraft. Side! 3 af! 5

4 Derfor anbefales en organisering/tilrettelæggelse der i højere grad tilgodeser fastholdelse og opbygning af faglige miljøer med mulighed for fordybelse og faglig metodeudvikling. Selvom det er en påstand, vil jeg alligevel sige, at det ganske enkelt er for dyrt at give køb på fagligheden Pårørende Selvom pårørende er nævnt i skriftet om tilbud på borgercentrene, er de alligevel en udsat gruppe med fare for at stå alene med store udfordringer. Selvom pårørende reelt er hverdagens helte og ressourcepersoner kan de befinde sig i en krise, idet nogle familier er gået fra, at være raske familie til pludselig at få ændret tilværelsen radikalt ved at èn i familien rammes. Andre familier har levet som pårørende i mange år; men kan være i en situation i livet, hvor kræfterne slet ikke er til at yde den hjælp som der forventes. Nu og da høres synspunktet, at pårørende ikke skal overtage de professionelles arbejde. Men det er lige præcis det, de kan komme til, for de er ofte de tidligste, nærmeste samt meste intense og vedvarende ører for den handicappedes udfordringer. Udfordringer der er forståelige og ofte relaterer sig til psykologiske og relationelle aspekter af den handicappedes liv, og som er svære at håndtere. Pårørende kan komme til at betale prisen, i form af at deres eget helbred forringes. Velfærdssystemet kommer i deres iver og velmenende ønsker og ambitioner til at inddrage pårørende på en måde der kan have alvorlig konsekvenser. Der er ikke nok opmærksomhed på, at denne inddragelse er en potentiel kilde til, at pårørende selv får brug for hjælp f.eks. på baggrund af åre lang medfølelse der sætter sine træthedsspor hos den pårørende. Derfor bør der, efter min opfattelse, strammes gevaldigt op på de faglige ambitioner og hensigter der er nævnt i skriftet i VG, således mhp. at beskrive faglige tiltag der kan støtte pårørendes mestringsstrategier. Dette for at modvirke, at pårørende kommer i endnu flere sammenhænge for at høre på frustrationer og Side! 4 af! 5

5 afmagtsfølelser, fra andre pårørende, der er lige så hårdt ramt som dem selv. Dette er, efter min opfattelse, en opgave som ikke kan udliciteres til frivillige og/eller pårørende. Processen Brugere og pårørende kan være og er ofte sårbare grupper, for hvem nærværende skrift VG får store konsekvenser. Brugerne kan være infleksible for for mange personskift; men omvendt udvikle sig positivt når støttepersoner er kendte. Det samme kan gælde pårørende og især børn som pårørende, som har brug for rolige og kendte omgivelser, som forudsætning for deres egen udvikling. Der kan være familier under nuværende omsorg i Aarhus Kommune, som er stærkt krisebetonet og der kan også være mindreårige børn som er pårørende. Mindreårige børn som pårørende der er boende i eget hjem, f.eks. med en mor og/eller far, der netop er udskrevet fra sygehus efter kortvarig indlæggelse og knap nok udredt for usynlige neuropsykologiske følger endnu - dette maner til eftertænkning. For brugerne og pårørende er der et tryghedsskabende moment, at kende støttepersonen og det er den samme som kommer igen. Derfor vil jeg stærkt advare mod hurtige og uforberedte overraskelsesændringer i den kommende omstillingsproces - der er området alt for sårbart til. Med håbet om, at høringssvaret bliver opfattet i den ånd, det er tænkt. Mvh Grethe Pedersen Autoriseret psykolog Specialist og supervisor i Neuropsykologi Registered EuroPsy Psychologist Mobil Linkedin Hjemmeside Side! 5 af! 5