Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013"

Transkript

1 Redegørelse for konsekvenser af implementeringen af yderligere kvalitetselementer for målopfyldelsen i vandløb, årsager til manglende opfyldelse og forslag til hvilke virkemidler der kan forbedre tilstanden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. maj 213 Esben Astrup Kristensen, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-Larsen & Søren Erik Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 17 Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Formål 3 Baggrund 3 Metoder 3 Resultater 4 Referencer 16 2

3 Formål At redegøre for konsekvenserne af implementering af yderligere kvalitetselementer (planter og fisk) på målopfyldelsen i vandløb, analysere og beskrive årsager til manglende målopfyldelse for de enkelte kvalitetselementer samt på baggrund af oplysninger om tilstand og virkning at give en vurdering af hvilke virkemidler der kan anvendes til at forbedre tilstanden. Baggrund Vandrammedirektivets kvalitetskrav Vandrammedirektivet sætter nye standarder for forbedringer af vandmiljøet og sigter mod mindst god økologisk tilstand, der i vandløb skal måles vha. 4 forskellige biologiske kvalitetselementer: fisk, planter, smådyr og bentiske alger. I Danmark er der under planlægningen i den 1. vandplansperiode udelukkende anvendt et kvalitetselement (smådyr Dansk Vandløbsfauna Indeks - DVFI) til vurdering af vandløbets tilstand, men i de kommende planlægningsperioder forventes det at flere kommer i spil og at alle 4 på sigt vil blive anvendt. Der er således for nyligt udviklet et dansk indeks til vurdering af den økologiske kvalitet vha. vandløbets planter (Dansk Vandløbsplante Indeks DVPI) og foretaget en afprøvning og vurdering af anvendelsen af et litauisk fiskeindeks (LZI) under danske forhold (Søndergaard et al., under udgivelse). Der foreligger ikke et brugbart indeks til de bentiske alger men for planterne og fiskene kan der på det nuværende grundlag foretages en vurdering af konsekvenserne af implementering for målopfyldelse i vandløb. Metoder Datagrundlag NOVANA stationer med oplysninger om smådyr, planter og fisk, og dermed mulighed for at udregne en indeksværdi for alle 3 elementer, blev anvendt i vurderingen. Som udgangspunkt var der 85 stationer til rådighed men forskellige begrænsninger i data og manglende indsamlinger og/eller indberetninger af data betød at det reelle antal stationer der var til rådighed var noget lavere. Der var således kun 155 stationer hvor det var muligt at udregne en indeksværdi for både smådyr, planter og fisk. Det var særligt inddragelsen af fiskeindekset der begrænsede antallet af stationer der kunne anvendes da fiskeindekset (LZI) ikke kan udregnes hvis der kun forekommer 1 eller 2 fiskearter på stationen en situation der er meget hyppig. Derudover blev stationer også sorteret fra hvis der var for lang tid mellem indsamling af data til de enkelte indeks (max 3 år mellem indsamlinger blev sat som kriterium). For at vurdere om de 155 stationer var en repræsentativ delmængde af NO- VANA stationer blev der indledningsvis foretaget analyser af om de 155 stationer afviger fysisk/kemisk og størrelsesmæssigt i forhold til samtlige NO- VANA stationer. Denne vurdering viste, at de 155 stationer ikke afviger signifikant fra resten af NOVANA stationerne ud fra en række fysiske og kemiske variabler (ANOSIM, P =,87) men at fordelingen mellem de enkelte størrelsesklasser var signifikant forskellig (P <,1, Figur 1). Der var således en lavere andel af de små vandløb og en højere andel af de store i delmængden bestående af de 155 stationer end i alle NOVANA stationerne. 3

4 Figur 1. Størrelsesfordeling af vandløb indehold i alle NOVANA stationer og de 155 stationer anvendt i dette notat. Fordelingerne i størrelser er signifikant forskellig mellem de 2 grupper (Chi Square, P <,1). Andel (%) Størrelsesfordeling Alle NOVANA stationer 155 stationer 2-2 m 2-1 m > 1 m Dette skyldes højest sandsynligt at mange af de små stationer er sorteret fra da det ikke er muligt at udregne en værdi for fiskeindekset i disse. Analysetilgang Vha. de tilgængelige data blev der foretaget en række analyser og vurderinger: 1. Andel af stationer med målopfyldelse og med ikke-målopfyldelse efter anvendelse af DVFI, DVPI og LZI blev opgjort. Der blev foretaget en opgørelse af alle mulige kombinationer af de 3 indeks. 2. For hvert af de 3 indeks blev der for en række fysiske og kemiske variabler foretaget en sammenligning mellem stationer med og stationer uden målopfyldelse. Dette blev gjort for at undersøge om målopfyldelse eller ej afspejles i generelle forskelle i de udvalgte variabler. 3. Vandløbene blev grupperet efter deres målopfyldelse i forhold de 3 indeks og de forskellige grupper blev karakteriseret ud fra en række udvalgte fysiske og kemiske variable. Dette blev gjort for at undersøge årsagerne til evt. manglende målopfyldelse. 4. For samtlige de 155 stationer blev der udregnet en EQR-værdi for hvert af de 3 indeks. Denne værdi blev anvendt til at undersøge hvor langt væk fra målopfyldelse de enkelte stationer var og om der var forskel på påvirkningsgraden mellem de 3 indeks. 5. På baggrund af analyserne og vurderingerne af tilstand og påvirkning blev der udarbejdet en vurdering af hvilke virkemidler der kan anvendes for at forbedre tilstanden. Resultater 1. Andel stationer med målopfyldelse Tabel 1 viser antallet og andel af stationer med målopfyldelse efter anvendelse af først DVFI, derefter DVFI + DVPI og endelig efter anvendelse af alle 3 indeks. Denne rækkefølge er anvendt da den modsvarer den mest sandsynlige rækkefølge for implementeringen af de 3 indeks. Når kun DVFI anvendes på de 155 stationer er der opfyldelse af mindst god økologisk kvalitet på 6 % af stationerne (Tabel 1a). Laves en tilsvarende øvelse for samtlige 4

5 NOVANA stationer fås at 62,7 % har målopfyldelse. Andelen der fås ud fra de 155 stationer er derfor meget lig denne værdi. Anvendes DVFI og DVPI falder målopfyldelsen til 32,9 % og det ses samtidig at der er flest stationer der har manglende målopfyldelse i forhold til DVPI (27,1 %; tabel 1b). Anvendes DVFI, DVPI og LZI falder målopfyldelse til 23,9 % (tabel 1c). Tabel 1. Antal og andel af stationer med og uden målopfyldelse lavet ud fra et datasæt hvor der for hver station findes oplysninger om DVFI, DVPI og LZI (155 stationer). a) DVFI Antal stationer Andel (%) Ikke målopfyldelse 62 4, Målopfyldelse 93 6, I alt b) DVFI og DVPI Antal stationer Andel (%) Ikke målopfyldelse (one out all out) 14 67,1 Målopfyldelse både DVFI og DVPI 51 32,9 I alt Ikke målopfyldelse hverken DVFI eller DVPI 41 26,5 Målopfyldelse både DVFI og DVPI 51 32,9 Målopfyldelse kun DVFI men ikke DVPI 42 27,1 Målopfyldelse kun DVPI men ikke DVFI 21 13,5 I alt 155 1, c) DVFI, DVPI og LZI Antal stationer Andel (%) Ikke målopfyldelse (one out all out) ,1 Målopfyldelse både DVFI, DVPI og LZI 37 23,9 I alt Ikke målopfyldelse hverken DVFI, DVPI eller LZI 37 23,9 Målopfyldelse både DVFI, DVPI og LZI 37 23,9 Målopfyldelse kun DVFI men ikke DVPI og LZI 27 17,4 Målopfyldelse kun DVFI og DVPI men ikke LZI 14 9, Målopfyldelse kun DVFI og LZI men ikke DVPI 15 9,7 Målopfyldelse kun DVPI men ikke LZI og DVFI 18 11,6 Målopfyldelse kun DVPI og LZI men ikke DVFI 3 1,9 Målopfyldelse kun LZI men ikke DVFI og DVPI 4 2,6 I alt For at validere procentsatserne i tabel 1 blev der også foretaget en opgørelse af målopfyldelsen i forhold til kun DVFI og DVPI. Ved kun at inkludere disse 2 indeks var det muligt at anvende et større datasæt og derved belyse om procentsatserne fundet vha. de 155 stationer modsvarer det generelle billede fra NOVANA undersøgelserne. Der var 56 stationer hvor DVFI og DVPI kunne udregnes for det samme år og der var ikke stor forskel på andel af stationer med målopfyldelse i dette datasæt og datasættet med alle 3 kvalitetselementer. Når DVFI kun anvendes på de 56 stationer fås en målopfyldelse på 56,6 % (tabel 2a), altså meget tæt på de 6 % der ses i tabel 1a. Anvendes både DVFI og DVPI på de 56 stationer falder målopfyldelsen til 29,8 % (tabel 2b) en værdi der igen er meget lig værdien fra datasættet med de 155 stationer (tabel 1b). I forhold til DVFI og DVPI er procentstaserne opnået 5

6 ved anvendelse af de 155 stationer altså sammenlignelige med det generelle billede fra NOVANA undersøgelserne. Tabel 2. Antal og andel af stationer med og uden målopfyldelse lavet ud fra et datasæt hvor der for hver station findes oplysninger om DVFI og DVPI (56 stationer). d) DVFI Antal stationer Andel (%) Ikke målopfyldelse ,4 Målopfyldelse ,6 I alt 56 1 e) DVFI og DVPI Antal stationer Andel (%) Ikke målopfyldelse (one out all out) 393 7,2 Målopfyldelse både DVFI og DVPI ,8 I alt 56 1 Ikke målopfyldelse hverken DVFI eller DVPI 168 3, Målopfyldelse både DVFI og DVPI ,8 Målopfyldelse kun DVFI men ikke DVPI 15 26,8 Målopfyldelse kun DVPI men ikke DVFI 75 13,4 I alt 56 1, 2. Sammenligning af stationer med og uden målopfyldelse Vandløb der havde målopfyldelse i forhold til DVFI havde et signifikant højere fysisk indeks (P <,1), et mere naturligt tværsnitsprofil (P <,1), bedre passageforhold (P =,18), et lavere indhold af organisk stof (BI5, P <,1), et lavere indhold af PO4 (fosfat) (P <,1), et lavere indhold af NH4 (ammonium) (P =,5), en højere substrathomogenitet (P <,1), en højere andel af sten og grus på bunden (P =,5) samt en større vandspejlsfald (P <,1) end vandløb der ikke havde målopfyldelse i forhold til DVFI (Figur 2). Disse resultater er i overensstemmelse med forventningerne da vandløbssmådyrene generelt er følsom over for vandets indhold af organisk stof (Friberg m.fl., 21) samt de fysiske forhold - særligt respondere de positivt i forhold til andel af groft materiale på vandløbsbunden (sten, grus, eller træ; Miller m.fl., 21). Vandløb der havde målopfyldelse i forhold til DVPI havde et signifikant lavere indhold af organisk stof i vandet (P <,1), et lavere indhold af PO4 (P <,1) og et større vandspejlsfald (P =,3) end vandløb der ikke havde målopfyldelse i forhold til DVPI (Figur 3). Disse resultater er ligeledes i overensstemmelse med forventningerne da planter i vandløb kan påvirkes af et forøget næringsstofniveau (Birk & Willby, 211) men ikke er ligeså direkte påvirket af forekomsten af groft substrat som smådyrene. Det er dog en smule overraskende at DVPI værdien ikke er afhængig af tværsnitsprofilet da et naturligt vandløbsprofil ofte er ensbetydende med en intakt overgangszone mellem land og vand en zone som er et vigtigt habitat for mange plantearter (Pedersen et al., 26). 6

7 Figur 2. Sammenligning af fysiske og kemiske variabler for stationer med henholdsvis målopfyldelse og ikke-målopfyldelse i forhold til DVFI. viser signifikante forskelle mellem de 2 grupper af vandløb. Fysisk Indeks Andel (%) Ingen Delvis Fuld Andel (%) BI Naturligt Overhæng. brinker Flad kanal Dyb kanal PO4,8,6,4,2, NH4 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Skov i oplandet (%) Omdrift i oplandet (%) Substrathomogenitet,8,6,4,2, Sten og grus (%) 2 Vandspejlsfald 2,5 2, 1,5 1,,5, 7

8 Figur 3. Sammenligning af fysiske og kemiske variabler for stationer med henholdsvis målopfyldelse og ikke-målopfyldelse i forhold til DVPI. viser signifikante forskelle mellem de 2 grupper af vandløb. Andel (%) Fysisk Indeks PO ,8,6,4,2, Ingen Delvis Fuld Andel (%) 7 6 NH4 BI ,4 1,2 1,,8,6,4,2, Naturligt Overhæng. brinker Flad kanal Dyb kanal Skov i oplandet (%) Omdrift i oplandet (%) Substrathomogenitet,8,6,4,2, Sten og grus (%) Vandspejlsfald 2,5 2, 1,5 1,,5, Vandløb der havde målopfyldelse i forhold til LZI havde et signifikant højere fysisk indeks (P <,1), et mere naturligt tværsnitsprofil (P =,4), bedre passageforhold (P <,1), et lavere indhold af organisk stof (BI5, P <,1), et lavere indhold af PO4 (P <,1), en højere substrathomogenitet (P 8

9 =,2), en højere andel af sten og grus på bunden (P =,2) samt en større vandspejlsfald (P =,2) end vandløb der ikke havde målopfyldelse i forhold til LZI (Figur 4). Disse resultater er i overensstemmelse med forventningerne da fisk i vandløb generelt er følsom over for de fysiske forhold og passageforhold (Søndergaard m.fl., 212). Figur 4. Sammenligning af fysiske og kemiske variabler for stationer med henholdsvis målopfyldelse og ikke-målopfyldelse i forhold til LZI. viser signifikante forskelle mellem de 2 grupper af vandløb. Andel (%) Fysisk indeks Andel (%) Ingen Delvis Fuld BI Naturligt Overhæng. brinker Flad kanal Dyb kanal PO4,8,6,4,2, NH Skov i oplandet (%) Omdrift i oplandet (%) Substrathomogenitet,8,6,4,2, Sten og grus (%) Vandspejlsfald 2,5 2, 1,5 1,,5, 9

10 3. Årsager til manglende målopfyldelse Årsager til manglende målopfyldelse blev først analyseret enkeltvis for hvert af de 3 indeks, derefter i en analyse hvor grupper bestående af de forskellige kombinationer af målopfyldelse og ikke-målopfyldelse blev anvendt. I begge tilfælde blev årsagerne analyseret vha. Principal Component Analysis (PCA) hvorved der opnås en multivariat fysisk/kemisk karakteristik af stationer med henholdsvis målopfyldelse og ikke-målopfyldelse og de mest sandsynlige årsager til manglende opfyldelse kan derved udpeges. Til brug i analyserne blev der udvalgt 8 fysiske og kemiske variabler: Fysisk indeks, vandspejlsfaldet, % dækning af sten og grus, tværsnitsprofil (karakteriseret på en skala fra naturligt til dybt kanaliseret), substrathomogeniteten, BI5, NH4, og PO4. Disse 8 blev valgt da de repræsentere faktorer der generelt beskriver i hvor stor grad et vandløb er både fysisk og kemisk påvirket. For stationer med enten målopfyldelse eller ikke-målopfyldelse i forhold til DVFI viste analysen at der var en signifikant multivariat forskel mellem de 2 grupper af stationer (ANOSIM, P =,1). PCA viste at de stationer der havde opfyldelse var karakteriserede ved at have et højere vandspejlsfald, en højere fysisk indeks værdi, en højere dækning af sten og grus på bunden og en højere substrathomogenitet end de stationer der ikke havde opfyldelse (Figur 5). Modsat havde de stationer der ikke havde opfyldelse et mere kanaliseret tværsnitsprofil og højere indhold af organisk stof og næringsstoffer end de stationer der havde målopfyldelse (Figur 5). Figur 5. PCA bi plot med den multivariate fordeling af vandløb i forhold til målopfyldelse af DVFI. PCA Stengrus Fald FI DVFI PO4 BI5 NH4 Col 1 vs Col 11 Col 13 vs Col 14 Col 16 vs Col 17 Col 19 vs Col 2 Col 22 vs Col 23 Col 25 vs Col 26 Col 28 vs Col 29 Col 31 vs Col 32-1 Tværsnit -2 Substrathomo PCA 1 For stationer med enten målopfyldelse eller ikke-målopfyldelse i forhold til DVPI viste analysen at der ikke var en signifikant multivariat forskel mellem de 2 grupper af stationer (ANOSIM, P =,675; Figur 6). Ud fra de 8 udvalgte fysiske og kemiske variabler var der således ikke forskel på stationer med og uden målopfyldelse i forhold til DVPI. Det samme gjorde sig gældende for stationer med enten målopfyldelse eller ikke-målopfyldelse i forhold til LZI. Her viste analysen også at der ikke var en signifikant multivariat forskel mellem de 2 grupper af stationer (ANOSIM, P =,794; Figur 7). Ud fra de 8 udvalgte fysiske og kemiske variabler var der således ikke forskel på stationer med og uden målopfyldelse i forhold til LZI. 1

11 Figur 6. PCA bi plot med den multivariate fordeling af vandløb i forhold til målopfyldelse af DVPI. PCA Stengrus Fald FI DVPI PO4 BI5 NH4 Col 1 vs Col 11 Col 13 vs Col 14 Col 16 vs Col 17 Col 19 vs Col 2 Col 22 vs Col 23 Col 25 vs Col 26 Col 28 vs Col 29 Col 31 vs Col 32-1 Tværsnit -2 Substrathomo PCA 1 Figur 7. PCA bi plot med den multivariate fordeling af vandløb i forhold til målopfyldelse af LZI. PCA Stengrus Fald FI LZI PO4 BI5 NH4 Col 1 vs Col 11 Col 13 vs Col 14 Col 16 vs Col 17 Col 19 vs Col 2 Col 22 vs Col 23 Col 25 vs Col 26 Col 28 vs Col 29 Col 31 vs Col 32-1 Tværsnit -2 Substrathomo PCA 1 Årsagerne til manglende målopfyldelse blev derefter analyseret samlet for de 3 indeks. Denne analyse inkluderede kun en delmængde af de 155 sites (99) da der ikke fandtes værdier for alle de fysiske og kemiske variabler på alle stationerne. Baseret på målopfyldelse og ikke-målopfyldelse med de 3 indeks blev de 155 stationer inddelt i 8 grupper (se tabel 1). 2 af grupper en blev ikke medtaget i analysen da de kun indeholdt 3 og 4 stationer (grupperne Målopfyldelse kun DVPI og LZI men ikke DVFI og Målopfyldelse kun LZI men ikke DVFI og DVPI ). Fordelingen af de resterende 6 grupper i forhold til udvalgte fysiske og kemiske variabler blev derefter analyseret vha. PCA. Analysen viste at gruppen der indeholder stationer hvor der ikke var målopfyldelse med nogle af de 3 indeks var signifikant forskellig fra de andre 5 grupper (ANOSIM, P <,5). Disse stationer var særligt karakteriserede ved at have relativt høje næringsstofkoncentrationer og et relativt højt indhold of organisk stof samt have et relativt lavt fysisk indeks og lavt vandspejlsfald (Figur 8). Derudover kan det tilføjes, at den geografiske fordeling af disse stationer var skævt fordelt i landet med flest beliggende på Sjælland samt Lolland-Falster (59 % af stationerne), næst flest i Nordjylland 11

12 (31 %) og færrest i Vestjylland, Østjylland og på Bornholm (3 % af stationerne for hver). De grupper der indeholder forskellige kombinationer af målopfyldelse med de 3 indeks var ikke signifikant forskellige for hinanden og det var således ikke muligt at karakterisere de stationer der havde målopfyldelse med alle 3 indeks i forhold til de andre grupper. Den eneste gruppe der skilte sig ud fra de andre var gruppen med stationer der kun havde opfyldelse i forhold til DVPI (Figur 8). Vandløbene i denne gruppe var signifikant forskellige fra gruppen med opfyldelse af alle 3 indeks og gruppen hvor der kun var opfyldelse med DVFI (Figur 8). Vandløbene i gruppen med kun opfyldelse i forhold til DVPI var karakteriserede ved at have et relativt lavere fysisk indeks og et lavere vandspejlsfald men også lavere næringsstofkoncentrationer end de 2 andre nævnte grupper. Dette peger på at målopfyldelse i forhold til planterne ikke er helt så afhængigt af de fysiske forhold som det er for målopfyldelse i forhold til DVFI og LZI men at næringsstofkoncentrationen betyder mere i forhold til planterne. Figur 8. PCA bi plot med den multivariate fordeling af vandløb i forhold til målopfyldelse af DVFI, DVPI og LZI. 3 2 alle 3 DVFI og DVPI DVFI og LZI kun DVPI kun DVFI alle 3 1 Tværsnit Substrathomo. PCA 2-1 NH4 Fysisk Indeks Fald -2 BI5-3 PO PCA 1 Det står klart fra ovenstående analyse af årsagerne til manglende målopfyldelse at de vandløb der havde målopfyldelse i forhold til alle 3 indeks ikke kunne adskilles fra de vandløb der havde målopfyldelse i forhold til kun 1 eller 2 indeks. Det var således ikke muligt at give en karakterstik af under hvilke forhold målopfyldelse i forhold til one out all out er opfyldt. Der blev derfor vha. eksisterende viden og ekspertvurderinger lavet en liste over de væsentligste påvirkninger af de 3 kvalitetselementer hvorefter udpegningen af virkemidler målrettet de enkelte kvalitetselementer bedre kunne foretages. Smådyr (DVFI) Som vist i afsnit 2 i dette notat og i en række tidligere undersøgelser (Wiberg-Larsen, 21; Friberg m. fl., 21) skyldes ikke-målopfyldelse i forhold til DVFI primært tilførsel af spildevand (især indholdet af let omsætteligt organisk stof) og dårlige fysiske forhold. Spildevandet stammer primært fra renseanlæg, spredt bebyggelse og regionalt (Jylland) også dambrug (Baattrup-Pedersen m.fl., 24; Wiberg-Larsen, 21), mens de dårlige fysiske for- 12

13 hold dækker over mangel på essentielle levesteder (kanalisering og/eller fravær af substrater som sten, grus eller træ) for de arter der karakteriserer god-høj økologisk tilstand. Miljøfremmede stoffer i form af insekticider (i områder med lerjord), okker (Vestjylland) eller vandindvinding (Sjælland) kan også lokalt have en negativ effekt, men er i forhold til spildevand og dårlige fysiske forhold af mindre betydning (Baattrup-Pedersen m.fl., 24). Planter (DVPI) Tidligere undersøgelser har vist, at planterne i vandløb påvirkes negativt af vandløbsvedligeholdelse (grødeskæring og opgravning). Frekvensen hvormed planterne skæres har således betydning for artssammensætning og artsdiversitet, hvor bestemte arter hæmmes og andre begunstiges jo hyppigere der skæres (Baattrup-Pedersen m.fl., 24). Ændring i grødeskæringspraksis i mere selektiv retning (hvor fx kun robuste arter skæres) har i nogle tilfælde medført forbedringer i de fysiske og biologiske forhold (Baattrup- Pedersen m.fl., 24; Moeslund, 28). Vandløbsvedligeholdelse er således vurderet som den væsentligste påvirkning af plantesamfundene i danske vandløb, om end der mangler dokumentation af det mere præcise omfang af denne påvirkning i tid og rum (Kristensen m.fl., 211). Dårlige fysiske forhold og dermed mangel på levesteder er også medvirkende til reduceret plantediversitet (Baattrup-Pedersen & Riis, 1999) om end analyserne i dette notat viste, at de fysiske forhold spiller en mindre rolle end andre påvirkninger for målopfyldelse. Derudover har vandløbets indhold af fosfor betydning for målopfyldelse i forhold til planter, som vist i dette notat og i tidligere undersøgelser (Birk m.fl., 211). Andre påvirkninger (f.eks. vandindvinding og okker) vurderes kun at have lokal betydning. Påvirkninger fra pesticider kan også have lokal betydning for målopfyldelsen, da planterne i overgangszonen mellem land og vand (primært amfibiske og terrestriske arter) spiller en rolle for hvorvidt et vandløb lever op til god økologisk tilstand. Fisk (LZI) I modsætning til smådyr er fiskene i større grad under indflydelse af påvirkninger på en større rumlig skala. Mens en lille vårflue kan leve på en sten, kræver en ørred alene pga. sin størrelse et større egnet fysisk rum med muligheder for egnede skjul, gyde- og opvækstområder. De enkelte fiskearter stiller således meget specifikke krav til gyde og levesteder, der skal have en væsentlig udstrækning, og dårlige fysiske forhold begrænser derfor disse arters levemuligheder. Dertil kommer, at adskillige fiskearter er afhængige af fri passage til fx gydepladser inden for et vandløbssystem, ligesom enkelte arter skal kunne vandre mellem ferskvand og saltvand. Spærringer udgør derfor en væsentlig påvirkning af fiskebestandene i danske vandløb (Jensen m.fl., 24). Endelig kan dårlig vandkvalitet (spildevand eller okker) og vandindvinding (primært på Sjælland) regionalt og lokalt være et problem, mens miljøfremmede stoffer som fx pesticider næppe har større betydning. Samlet set vurderes spærringer og dårlige fysiske forhold således at være de væsentligste påvirkninger af fiskene. 4. Afstand til målopfyldelse For hver af de stationer der indgik i analyserne blev der udregnet en EQRværdi for de 3 indeks. For DVPI og LZI sker denne udregning helt automatisk som en del af indeksberegningen men for DVFI er dette ikke tilfældet. EQR-værdierne for DVFI blev derfor udregnet til denne analyse på bag- 13

14 grund af artslister fra de anvendte stationer. Beregningerne blev udført på baggrund af projekt udarbejdet af AU Bioscience for Naturstyrelsen. Efter EQR var beregnet blev afstanden til målopfyldelse for hver station og for hvert indeks udregnet som forskellen mellem den aktuelle EQR og EQRgrænsen til God Tilstand fastsat for de enkelte indeks. Forskellene blev derefter blottet og der var en klar og signifikant forskel i fordelingen i forskellige afstandsklasser mellem de 3 indeks (Chi Square, P <,5, Figur 9). Relativt mange af stationerne var tæt på målopfyldelse i forhold til DVFI og DVPI mens det modsatte gjorde sig gældende for LZI. I forhold til dette indeks var der mange stationer hvor der fra den aktuelle EQR-værdien var langt op til målopfyldelse. Figur 9. Afstanden mellem den aktuelle EQR-værdi og EQRværdien for God Tilstand for DVFI, DVPI og LZI. 6 5 Afstand til opfyldelse DVFI DVPI LZI 4 Andel (%) ,1,1-,2,2-,3,3-,4,4-,5 >,5 EQR afstand til "God tilstand" 5. Konklusion og udpegning af virkemidler Analysen har ikke overraskende vist, at implementering af DVPI og LZI og derved bedømmelsen af vandløbenes økologiske tilstand med disse sammen med DVFI resultere i et markant fald i antallet af stationer med målopfyldelse (efter princippet om one out all out ). På et datasæt bestående af 155 NOVANA stationer var der således 6 % målopfyldelse når kun DVFI blev anvendt, 32,9 % målopfyldelse når DVFI og DVPI blev brugt og 23,9 % med målopfyldelse når DVFI, DVPI og LZI blev anvendt. Der var forskel på fysiske og kemiske karakteristika for vandløb med og uden målopfyldelse for alle 3 indeks. Når de fysiske og kemiske variabler blev analyseret enkeltvis viste resultater for DVFI at der var overensstemmelse mellem resultaterne og den generelle viden omkring respons af smådyr overfor påvirkninger. Der var således en respons i forhold til vandets indhold af organisk stof samt de fysiske forhold - særligt responderede DVFI positivt i forhold til andel af groft materiale på vandløbsbunden. Dette resultat blev bekræftet i en multivariat analyse hvor der var signifikant forskel mellem vandløb med og uden målopfyldelse 14

15 og denne forskel var primært forårsaget af forskelle i vandets indhold af organisk stof, samt de fysiske forhold. Analysen af fysiske og kemiske variabler enkeltvis i forhold til DVPI viste ligeledes resultater der var til en vis grad i overensstemmelse med generel viden omkring respons af planterne overfor påvirkninger. Der var således en respons i forhold til vandets indhold af næringsstoffer (særligt fosfor) men ikke en ligeså stærk respons i forhold til de fysiske forhold som for DVFI. Eksempelvis var der ikke en respons i forhold til hvor naturligt vandløbets profil var, hvilket er overraskende. Dette resultat kunne dog ikke bekræftes i en multivariat analyse hvor der ikke blev fundet signifikante forskelle på vandløb med og uden målopfyldelse i forhold til DVPI. Dette resultat skal dog ses i lyset af at den måske vigtigste påvirkning af planter i vandløb grødeskæring ikke var med som en faktor i analysen. Dette var ikke muligt da der mangler gode data på grødeskæringspraksis. Analysen af fysiske og kemiske forhold i forhold til LZI viste også at resultaterne var i overensstemmelse med forventningerne. Der var således en respons i forhold til de fysiske forhold og passageforhold i vandløbet. Dette resultat kunne dog ikke bekræftes i en multivariat analyse hvor der ikke blev fundet signifikante forskelle på vandløb med og uden målopfyldelse i forhold til LZI. Årsagerne til manglende målopfyldelse blev yderligere analyseret vha. en multivariat analyse udført samlet for alle 3 indeks og med grupper af vandløb bestående af de forskellige kombinationer af målopfyldelse. Denne analyse viste, at de vandløb der ikke havde opfyldelse i forhold til nogle af de 3 indeks adskilte sig for resten. Disse vandløb var karakteriserede ved at være både fysisk og kemisk påvirkede. De vandløb der havde målopfyldelse i forhold til alle 3 indeks kunne ikke adskilles fra de vandløb der havde målopfyldelse i forhold til kun 1 eller 2 indeks. Det var således ikke muligt at give en karakterstik af under hvilke forhold målopfyldelse i forhold til one out all out er opfyldt. Analysen pegede på at målopfyldelse i forhold til planterne ikke er helt så afhængigt af de fysiske forhold som det er for målopfyldelse i forhold til DVFI og LZI men at næringsstofkoncentrationen betyder mere i forhold til planterne. Igen er det dog vigtigt at pointere at datasættet med påvirkningsvariabler ikke var komplet og der f.eks. mangler gode oplysninger om grødeskæring i vandløbet. Udpegning af virkemidler På baggrund af analyser præsenteret i dette notat og eksisterende viden peges der i det følgende på virkemidler målrettet de enkelte kvalitetselementer. Smådyr (DVFI) De væsentligste påvirkninger er vurderet værende dårligt renset spildevand og dårlige fysiske forhold. Virkemidler til at forbedre tilstanden for smådyr er derfor følgende: Bedre rensning eller afskæring af spildevand. 15

16 Forbedring af de fysiske forhold i vandløb er tidligere beskrevet i Kristensen m.fl. (211). Mulighederne omfatter ændring i vedligehold, genslyngning i kombination med udlæg af materiale, beplantning med træer, udlæg af materiale alene samt hævning af vandløbsbund i kombination med udlæg af materiale. Valg af virkemiddel for de enkelte vandløb afhænger af de lokale forhold. Planter (DVPI) De væsentligste påvirkninger er vurderet værende vandløbsvedligeholdelse, forhøjet indhold af fosfor og dårlige fysiske forhold. Virkemidler til at forbedre tilstanden for planter er derfor følgende: Ændret vedligehold (beskrevet i Kristensen m.fl., 211). Reduktion af fosfortilførelsen vha. virkemidler beskrevet i Virkemiddelkataloget (21). Forbedring af de fysiske forhold i vandløb er tidligere beskrevet i Kristensen m.fl. (211). Mulighederne omfatter ændring i vedligehold, genslyngning i kombination med udlæg af materiale, beplantning med træer, udlæg af materiale alene samt hævning af vandløbsbund i kombination med udlæg af materiale. Valg af virkemiddel for de enkelte vandløb afhænger af de lokale forhold. Fisk (LZI) De væsentligste påvirkninger er vurderet værende spærringer og dårlige fysiske forhold. Virkemidler til at forbedre tilstanden for fisk er derfor følgende: Fjerne spærringer. Forbedring af de fysiske forhold i vandløb er tidligere beskrevet i Kristensen m.fl. (211). Mulighederne omfatter ændring i vedligehold, genslyngning i kombination med udlæg af materiale, beplantning med træer, udlæg af materiale alene samt hævning af vandløbsbund i kombination med udlæg af materiale. Valg af virkemiddel for de enkelte vandløb afhænger af de lokale forhold. Referencer Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N., Pedersen, M.L., Skriver, J., Kronvang, B. & Larsen, S.E. 24: Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 145 s. Faglig rapport fra DMU nr Baattrup-Pedersen, A. & Riis, T. (1999). Macrophyte diversity and composition in relation to substratum characteristics in regulated and unregulated Danish streams. Freshwater Biology 42, Birk, S. & Willby, N. (211): CBrivGIG Intercalibration Exercise "Macrophytes" WFD Intercalibration Phase 2: Milestone 6 report. Joint Research Institute, Ispra (IT): 41 pp. Friberg, N., Skriver, J., Larsen, S.E., Pedersen, M.L. & Buffagni, A. (21): Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution and eutrophication. Freshwater Biology 55,

17 Allan R. Jensen, Ove Kann, Jan Nielsen, Peter Kaarup, Thorsten Møller Olesen, Morten Østergaard, Bodil Beck, Lisbeth Jess Petersen, Thorsten Ostenfeld, Poul Landsfeldt og Per Søby Jensen (24). Faunapassageudvalget samlerapport. Kristensen, E.A., Jensen, P.N., Baattrup-Pedersen, A. & Friberg, N. (211). Vurdering af alternative metoder til ændret vandløbsvedligeholdelse med henblik på forbedring af de fysiske forhold: beskrivelse og prissætning. Notat til Naturstyrelsen. Miller, S.W., Budy, P. & Schmidt, J.C. (21). Quantifying macroinvertebrate responses to in-stream habitat restoration: Application of meta-analysis to river restoration. Restoration Ecology 18, Moeslund, B. (28). Vejledning om grødeskæring i vandløb. Rapport til Byog Landskabsstyrelsen. Pedersen, T.C.M., Baattrup-Pedersen, A. & Madsen, T.V. (26). Effects of stream restoration and management on plant communities in lowland streams. Freshwater Biology 51, Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Kristensen, E.A, Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R. & Friberg, N Biologiske indikatorer til vurdering af økologisk kvalitet i danske søer og vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baattrup-Pedersen, A.., Bøgestrand, J., Ovesen, N.B., Larsen, S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. 21: Vandløb 29. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 1 s. Faglig rapport fra DMU nr Virkemiddelkatalog By og Landskabsstyrelsen

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Figurtekst og fotograf mangler

Figurtekst og fotograf mangler Referencestatus i danske vandløb Vandrammedirektivet (VRD) indeholder et fælles mål om god økologisk tilstand inden år 2015. Den økologiske tilstand skal måles ud fra en række biologiske kvalitetselementer

Læs mere

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og

Læs mere

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Sag: 31.1014.20. Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg

Sag: 31.1014.20. Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg Sag: 31.1014.20 Silkeborg Kommune Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg August 2014 Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Kursus i forvaltning af ferskvand og opland Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet (tidligere dele af Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg) tilbyder et kursus i forvaltning af ferskvand og opland.

Læs mere

Den faglige baggrund for NOVANA

Den faglige baggrund for NOVANA Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram

Læs mere

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN NATUR OG MILJØ, 2017 DER ER ET STOR ANTAL TRUEDE ARTER I FERSKVAND Artsdiversiteten pr. arealenhed

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. april 2015

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. april 2015 Brug af Dansk Vandløbsplante Indeks i små danske vandløb Verifikation af de økologiske grænseværdier for Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) i forhold til den fælleseuropæiske interkalibrering Notat fra

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT Vurdering af alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse med henblik på forbedring af de fysiske forhold: beskrivelse og prissætning

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB

VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB VIRKEMIDLER TIL FORBEDRING AF DE FYSISKE FORHOLD I VANDLØB Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Farvel til minimumsafstrømningen?

Farvel til minimumsafstrømningen? Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST Ref.: qkf Den 27. november 2013

Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST Ref.: qkf Den 27. november 2013 Vandplaner og Havmiljø J.nr.: NST-4203-00058 Ref.: qkf Den 27. november 2013 Referat fra andet møde i Vandløbsforums arbejdsgruppe 3 om vurdering af virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen Grænser for økologisk tilstand i små danske vandløb En verifikation af de økologiske grænseværdier for Dansk vandløbsfauna Indeks i forhold til det fælleseuropæiske Intercallibration Common Metric index

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN, DAGMAR K. ANDERSEN OG TENNA RIIS BIODIVERSITETSSYMPOSIUM,

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 669, 2008 Identifikation af referencevandløb til implementering af vandrammedirektivet i Danmark [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 499 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer

Vurdering af de enkelte virkemidler i forhold til de biologiske kvalitetselementer Vurdering af de enkelte i forhold til de biologiske kvalitetselementer Esben Astrup Kristensen (Aarhus Universitet), Niels Jepsen, Jan Nielsen og Anders Koed (DTU Aqua). Faglig kommentering: Bjarne Moeslund

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning

Læs mere

De fysiske forhold i mindre vandløb

De fysiske forhold i mindre vandløb De fysiske forhold i mindre vandløb - tilstandsvurdering som praktisk redskab i kommunernes planlægning Erik Jørgensen, Hedeselskabet Miljø & Energi as Baggrund og problemstilling Mange steder er belastningen

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere: Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02 Version: 3 Forfattere: Gyldig fra: 1.7.2014 Peter Wiberg-Larsen Sider: 17 FDC for Ferskvand, Bioscience, AU

Læs mere

Fysisk kvalitet i vandløb

Fysisk kvalitet i vandløb Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 590, 2006 Fysisk kvalitet i vandløb Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug ved overvågning i vandløb

Læs mere

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å.

Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Fjernelse af spærringer i Blykobbe Å. Ved besigtigelse i Blykobbe Å, er der konstateret spærringer i form af resterne af gamle ørredfælder (I området ved Skovly samt ved Prins Christians Kilde, station

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé

Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Beskrivelse af kemiske grænseværdier til brug i WEST-modellen for Odense og opland

Beskrivelse af kemiske grænseværdier til brug i WEST-modellen for Odense og opland Beskrivelse af kemiske grænseværdier til brug i WEST-modellen for Odense og opland Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. december 2016 Jes Jessen Rasmussen Institut for Bioscience

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.

Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere