2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning

Transkript

1 ! "#$%&'$&$"($&) 1

2 * %)%&%+ Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer-rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygdoms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse. 2

3 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning Dit uddannelsesforløb er først 6 måneder ved ortopædkirurgisk afdeling E, Århus Sygehus, hvor du vil få et godt indblik i behandlingen af patienter med akut opstået sygdom. Derefter fortsætter din uddannelse med 6 måneder i almen praksis, hvor du fokuserer på patienter med mere kroniske forløb. 3. Basisuddannelsen ved Afdeling E Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Det akutte patientforløb Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø: 1) Indledning: Ortopædkirurgisk afdeling E kort beskrivelse af afdelingen. Ortopædkirurgisk Afdeling E ved Århus Universitetshospital varetager behandling, pleje, uddannelse og forskning inden for sygdomme i bevægeapparatet på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Afdelingens aktiviteter er placeret på Århus Sygehus, Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade. Afdelingen er organiseret i 11 subspecialiserede sektorer og fordelt geografisk på 8 afsnit. Ortopædkirurgisk afdeling er fagligt opdelt i sektorer, der repræsenterer forskellige subspecialer indenfor ortopædkirurgi. Sektoren afgrænses bemandingsmæssigt ved det personale, der medvirker til ovennævnte kerneydelser og aktiviteter. Personalet består således af sektorens læger, plejepersonalet i sengeafsnit, sektorens sekretærer samt tilknyttede serviceassistenter/portører. NBG: THG E0: Skadestue og traumecenter E7: Hånd E1: Børneortopædi E8: Idrætstraumatologi E2: Fod/ankel E9: hofte E3: Ryg E10; Knæ E4: Träume E5: Tumor / infektion E6: Skulder / albue Sektorens behandlingsmæssige kapacitet udgøres af egen sengeafdeling, samt egne ambulatorieog operationslinier. Sektorledelsen udgøres af sektorens overlæger og de relevante afdelingssygeplejersker (senge-, ambulatorie-, operationsafsnit og evt. skadestue). Ledelsen er konstitioneret med en af afdelingsledelsen udpeget lægelig sektorchef og driftschef. Desuden er der i hver sektor udpeget en speciallæge, som kontaktperson i forhold til den lægelige videreuddannelse og hermed til 3

4 arbejdstilrettelæggelsen for læger under uddannelse. Patientbehandling - Specialiseret funktion. Afdelingen varetager specialiserede funktioner på regionalt og lands-/landsdelsniveau. De specialiserede behandlinger, der typisk henvises fra andre speciallæger-/sygehuse udgør ca. 43 % af de indlagte behandlinger. F.eks. kirurgisk scoliosebehandling, medfødte misdannelse i bevægeapparatet, tumorer i bevægeapparatet, flerligamentskader i knæ, kir. Behandling af dysplasihofter, implantatet i hånd. - Basis funktion. Afdelingen er lokalt sygehus for borgerne i Århus Kommune og har dermed et af Danmarks største optagelsesområder. I denne sammenhæng er afdelingen at sammenligne med de øvrige regionshospitaler, dog med den korrektion, at afdelingen pga. af begrænset kapacitet og fokus på de specialiserede opgaver ikke modtager basispatienter fra andre steder i regionen eller landet. På afdelingens hjemmeside på og på intranettet findes udførlige beskrivelser af afdelingen med de enkelte sektorers funktioner, bemanding, nøgletal, kliniske vejledninger, patientinformationer, uddannelsesrelevante m.m. Forskning og udvikling I afdelingen er ansat to professorer, to adjungerede professorer, 9 Dr. Med, og 6 Ph.D. Desuden er ansat ca. 30 Ph.D. studerende. Afdelingen rummer eget Ortopædkirurgiske Forskningscenter med eget personale og apparatur. Forskningen opdeles i den eksperimentelle ortopædkirurgiske forskning og den kliniske forskning. Ortopædkirurgisk forskning i afdelingen E har deres egen hjemmeside hvor de forskellige forskningsretninger, organisation m.v. er beskrevet. Der udgår årligt 40 publikationer fra afdelingen, hvilket placerer afdelingen som førende i Danmark og på nordisk plan. Der vil altid være mulighed for at deltage i forskningsaktiviteter i afdelingen. Skadestue- og traumefunktionen Skadestuen og traumefunktionen i Århus er forankret i ortopædkirurgisk afdeling med en skadestuesektor med selvstændig ledelse med speciallæger, der er ansvarlig for skadestuebehandling og akutmodtagelse af alle akutte patienter samt en traumesektor med speciallæger med selvstændig ledelse, der er ansvarlig for den initiale traumemodtagelse og behandling af de svært tilskadekomne patienter på level 1 niveau. Skadestuen, der er døgnåben, er telefonisk sygeplejevisiteret med opkald pr. år, heraf afsluttes ¼ med telefonkonsultation, hvorefter øvrige tilskadekomne bookes til skadestuebehandling på skadestuerne i det tidligere Århus Amt. Overordnet er traumefunktionen på et højt specialiseret niveau og organiseret i et traumecenter i en murstensløs organisation med egen daglig ledelse og repræsentation ved alle specialer omkring den akutte traumatiserede patient. Skadestuen er organiseret med specifikke modtagelses- og behandlingsteams for akutte medicinske-, kirurgiske-, skade- og traumepatienter. Center for Voldtægtsofre er ligeledes placeret i skadestuen. Behandlingen af de akutte medicinske og kirurgiske patienter i skadestuen varetages selvstændigt af de medicinske og kirurgiske afdelinger. Tabel 1 4

5 Skadestuer Århus Odder Silkeborg Randers Grenå Skadestuebesøg Antal ptt Ca Traumekald Antal ptt Åben/visiteret Alle er telefonvisiterede ved sygeplejersker, men selvhenvendere modtages også Fagområdet udgør det største patientantal inden for ortopædisk kirurgi og består af et bredt spektrum af patienter. Dette omfatter ansvaret for almindelige skadestuebehandling, behandling af akut tilskadekomne under indlæggelse samt behandling af skadernes senfølger. Desuden varetages modtagelse og visitation af svært tilskadekomne. Dette foregår i et samarbejde med andre fagområder. Traumebehandling på Niveau 1 udføres på Århus Sygehus. Det traumatologiske/ortopædkirurgiske speciale deltager desuden i den Akut Medicinsk Koordinationsenhed, der er placeret i Århus. 2) Aktivitetsnøgletal Ortopædkirurgisk afd. E Antal udskrevne Antal ambulante Antal operationer Akutte indlæggelser på matriklen, NBG 2006 MVA Afd. L Skadestuebesøg , Heraf medicinske 3) Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur. Læger i basisuddannelsen vil indgå i et særskilt vagtlag, der hovedsageligt har funktion i skadestue og modtagelsen. Endvidere varetages vagtfunktionen af et mellemvagtslag (læger i hoveduddannelse og introduktionsstilling), traumevagtslag (speciallæger i ortopædkirurgi), bagvagter (speciallæger i ortopædkirurgi), skadestuebagvagter (speciallæger i ortopædkirurgi og almen medicin). Alle vagtlagende indgår i en matrix, således basislægen altid vil indgå i vagten med en eller flere speciallæger og en mellemvagt i tilstedeværelsesvagt. 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø Afdelingen varetager uddannelse af basislæger og læger til ortopædkirurgisk speciallægeuddannelse. 5

6 Afdelingen har 2 uddannelsesansvarlige overlæger, Claus Möger og Bent Erling Lindblad, og 2 uddannelseskoordinatorer, Søren Deutch og Constantin Tigaran, hvor sidstnævnte er tilknyttet basislægerne. Afdelingen følger de retningslinjer for den lægelige videreuddannelse, som er beskrevet af Århus Sygehus i Den lægelige videreuddannelse på Århus Sygehus, som udleveres til alle nyansatte læger. Her finder du bl.a. funktionsbeskrivelser for nøglepersonerne i den lægelige videreuddannelse i afdelingen, og bagest i bogen forefindes disposition til uddannelsesplan, tjeklister, attestark til obligatoriske vejledningssamtaler og blanketter til evaluering af afdelingen ved afslutning af ansættelsen. En forudsætning for godkendelse af ansættelsesforløbet er vejleders og den uddannelsesansvarliges underskrift af vejledningssamtaler og slutevaluering. Før tiltrædelse udsendes introduktionsmateriale, uddannelsesprogram, arbejdsplan. Navnet på vejlederen udsendes før tiltrædelsen eller oplyses ved ansættelsens start. Den kliniske vejleder vil altid have et højere uddannelsestrin end basislægen, og som hovedregel vælges en af skadesektorens afdelingslæger som vejleder. Der fokuseres på udarbejdelse af meningsfulde, konkrete og realistiske uddannelsesplaner for den enkelte, med løbende afholdelse af vejledersamtaler til opfølgning af om planerne følges eller skal justeres, således at lægen ved endt ansættelse som minimum har opfyldt uddannelsesprogrammet, men gerne kommet videre efter ønske og behov. Vejleder sikrer også at der gennemføres introduktions-, evaluerings-, og slutsamtaler indenfor de angivne tidsrammer og at der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den nye læge i samarbejde med denne. Endelig gennemfører vejleder løbende supervision af uddannelsesforløbet gennem det daglige samarbejde, gennem dublering af enkeltfunktioner og ved gennemgang af journalmateriale. Uddannelse på afdelingen foregår hovedsageligt gennem det kliniske arbejde, hvor mesterlære princippet er dominerende. Afdelingens brede indtag af tilskadekomne patienter samt patienter indenfor de forskellige specialsektorer sikrer at den uddannelsessøgende læge eksponeres for et bredt spektrum af sygdomsbilleder i løbet af sin ansættelse. Basislægen vil sideløbende med funktion i skadesektoren være tilknyttet 2 af specialsektorerne af hver 3 måneders varighed og typisk med en ugentlig arbejdsdag, f.eks. 3 måneders børneortopædi efterfulgt af 3 måneders idrætstraumatologi. Basislægen deltager her under supervision i de fleste lægelige arbejdsområder indenfor hvert funktionsområde, dog under hensyntagen til faglig kompetence og personlige ressourcer for at sikre, at lægen ikke bliver sat til at udføre arbejde, som denne ikke magter. Basislægen arbejder under stigende selvstændighed men under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger, og herigennem fremmes basislægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling overfor den enkelte patient. Det er i skadesektoren, at basislægen vil opnå størst selvstændighed, mens arbejdet i specialsektorerne typisk vil have karakter af en introduktion til det pågældende område og hvor der vil være rig lejlighed til at se højtspecialiserede funktioner på landsdels niveau, men det er også i specialsektoren, at basislægen skal deltage i operationer, og her få den første fornemmelse for om et kirurgisk speciale vil være en karrieremulighed. Arbejdet i en af specialsektorerne vil typisk bestå i at basislægen efter en introduktion selvstændigt undersøger udvalgte patienter i ambulatoriet, hvorefter patienten gennemgås med en af sektorens læger, eller basislægen er med som assistenter ved operationer. Det er en vigtig læringsproces, at basislægen selv er aktiv og samtidigt introduceres til mere specialiserede funktioner. 6

7 Uddannelse af basislæger foregår endvidere gennem deltagelse i afdelingens konferencer. Sektorerne afholdes egne ugentlige monofaglige og tværfaglige konferencer. Der afholdes hver dag fælles morgenkonference på både NBG og THG, hvor der på NBG på flere dage i ugen præsenteres mementi. Endvidere afholdes der egentlige undervisningskonferencer 1 2 gange ugentlig, hvor basislægen selvstændigt skal udarbejde en præsentation i løbet af ansættelsen. (case, miniaudit, utilsigtet hændelse, litteraturgennemgang m.v.), og en gang om måneden afholdes en større uddannelseskonference, hvor hovedemner indenfor ortopædkirurgien gennemgås af læge i hoveduddannelsesstilling (f.eks. cauda equina syndrom, diagnostik og behandling af ankelnære frakturer). Hver tirsdag morgen afholdes forskningskonference på THG, hvor afdelingens forskere præsenterer aktuelle forskningsresultater, protokoller m.v., mens egentlige forskermøde foregår i de enkelte forskergrupper, ofte som aftenmøder, se På intranettet forefindes den halvårlige konference- og mødeoversigt med løbende opdateringer. Endelig opfordres basislægen til løbende selvstudium gennem læsning af faglitteratur. Lærebogen Ortopædisk Kirurgi, Fad ls forlag, seneste udgave, anses som kendt grundviden for basislægen, og det vil desuden være en fordel at repetere bevægeapparatets anatomi, for at kunne udføre det lægelige arbejde tilfredsstillende. Introduktion til Århus Sygehus Hospitalet: Fælles introduktion for nyansatte på Århus Sygehus Program den 1. dag Introduktion til Århus Sygehus v/cheflæge Anne Thomassen, chefsygeplejerske Kirsten Bruun og sygehusdirektør Ole Thomsen samt fællestillidsrepræsentanterne Jette Ohlsen og Anja Laursen Hjertelungeredning teori Program den 2. dag Administrationens organisation og opgaver v/administrationschef Ingrid Munk Sikkerhedsorganisationens arbejde v/arbejdsmiljøkoordinator Jens Sonne Orientering om tillidsrepræsentanternes arbejde v/fællestillidsrepræsentanterne Beredskabsplan v/beredskabs-/amk koordinator Kirsten Mandahl Eftermiddagene vil indeholde praktiske øvelser vedrørende: genoplivning/ Hjertelungeredning teori, brandøvelse og for læger og lægesekretærer tillige DRG undervisning. Program den 3. dag, Lægefaglig introduktion for nyansatte læger på Århus Sygehus Lægelig videreuddannelse på Århus Sygehus Introduktion til smerteteamet 7

8 Forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner Forskning hvordan kommer jeg i gang? Kommunikation med pårørende i akutte situationer Politik og retningslinier for medicinering Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Yngre lægers fællestillidsrepræsentant har ordet Introduktion til Afdeling E Inden ansættelse: Ved ansættelse: Introduktionsprogrammet har til sigte, at introducere basislægerne til afdelingen fagligt og socialt. Hertil kommer orientering om organisatoriske, lokalemæssige forhold, papirgange, edb/epjmæssige og uddannelsesmæssige forhold. Af programmet ses, at der fra første dag er indlagt følgevagter, således at alle nye basislæger får en følgevagt i løbet af de første 14 dage. Dag 1 Velkomst og morgenkonference i E-konferencerum, NBG Fælles introduktion på Århus Sygehus Følgevagt i skadestuen Dag 2 Morgenkonference i E-konferencerum, NBG Fælles introduktion på Århus Sygehus Følgevagt i skadestuen Dag 3 Morgenkonference i E-konferencerum, NBG Monofaglig lægeintroduktion Århus Sygehus, THG Følgevagt i skadestuen. Dag 4 Morgenkonference i E-konferencerum, NBG Velkomst ved ledende overlæge og oversygeplejerske (fælles for alle nyansatte i afd. E Rundvisning i afdelingen, NBG, v/ uddannelseskoordinator, herunder præsentation af organisation, møde- og konferencestruktur. Besøg hos ledelses- og uddannelsessekretær - lønsedler, sygemelding, ferie, håndtering af uddannelsespapirer m.v. EPJ-undervisning i IT-lokale, NBG Følgevagt i skadestuen Dag 5 8

9 Morgenkonference og fælles røntgenkonference i E-konferencerum, THG Rundvisning på i afdelingen, THG Introduktion v/ uddannelsesansvarlig overlæge til - vagtstruktur - visitationsforhold ved indlæggelse og operation (akut) - Hvordan ser journalen ud på afd. E - Hvordan lærer man bedst i afdeling E? - Hvordan bliver man kirurg? Faglig undervisning: overekstremitetsskader (skulder, albue og hånd) Følgevagt Dag 6 Morgenkonference E-konferencerum, NBG Undervisning i den akutte patient, traumekald, NIP registrering, Undervisning i ryg, hofte og fod-ankel. Dag 7 Følgevagt i skadestuen Afdelingen forbeholder sig ret til ændringer i programmet herunder rækkefølgen af de enkelte programpunkter. $,&')$-&)).++)$-$#'&$&(%(+'/)%&%+ Akutteam: Basislægen indgår i teams i skadestuen sammen med skadestuebagvagter og mellemvagter, hvor basislægen arbejder under enten direkte eller indirekte supervision og hvor der altid er mulighed for at få vejledning og råd. Dette gælder for såvel diagnostik samt behandling herunder operative procedurer. I specialsektorerne vil sektorens læger vejlede og supervisere. Basislægen afholder løbende samtaler med sin vejleder for at justere uddannelsesplan i henhold til progressionen i læring. (se også ovenfor under beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø) Lægen har som beskrevet en hovedvejleder der ud fra den lagte personlige uddannelsesplan sikrer at uddannelsen får den forventede kvalitet. Der afholdes opfølgningssamtaler som aftales fremadrettet og selvfølgeligt ekstra samtaler ved behov. Vagtarbejde i kirurgisk regi: Lægen indgår i akutteamet (for, mellem og bagvagt) og disse løser sammen de akutte problemstillinger. Ambulatorium: Gennemgang af patienter ved speciallæge inden start og mulighed for direkte supervision. Der er planlagt faste ambulatorier. Journaloptagelse: journaler mhp anamneseoptagelse, objektiv undersøgelse og behandlingsplan (ved vejleder). I det daglige mulighed for vejledning ved speciallæge (parallel aktivitet i skadestuen) 9

10 $,&')$-(+%&$&%+%-0/$&)).++)$&-("()&)$&, (+$$&(%&,(1%2#'&,)&%+3"#%(+$4#%%)$$)%).+%&%++%%1 $(%)&+#%%)$$)%5 Basislægens første vagtarbejde på afdelingen sker som følgevagt, dvs. som dubleret forvagt under supervision af de øvrige vagthavende læger. Efterfølgende sker basislægens arbejde med stigende selvstændighed og under kontinuerlig supervision af mere erfarne kolleger. Herigennem fremmes basislægens selvstændige ansvarsfølelse i varetagelse af diagnostik og behandling overfor den akutte patient. Målet er at basislægen skal opnå grundlæggende viden om ætiologi, forekomst, forløb, diagnostik og behandling af skadestuepatienter og ortopædkirurgiske lidelser. Basislægerne tilskyndes til at gå på kompetencejagt, i afdeling E og i andre afdelinger for at opnå kompetence i specielle procedurer og behandlinger, som ikke kan fås i afdelingen eller som man har særlig ønske om. Progression i uddannelsen sikres ved løbende ajourføring af uddannelsesplanen og samtaler med vejlederen. I den personlige uddannelsesplan indlægges der en klar plan for hver tidsperiode (helst måned for måned) med let opnåeligt mål. Den første måned hovedvægt på de basale færdigheder med patientkontakt og journaloptagelse. Der undervises og trænes i akutte situationer (hjertestop, triage, frakturbehandling, mm.) således at man kan starte egentligt vagtarbejde efter godt 2 uger. 2. til 4. måned hovedvægt på vagtarbejdet og de akutte patienter. Der er direkte supervision af vagtteamet hvilket sikrer en klar fremgang. Efter 4. måned større deltagelse i de mere avancerede specialerelaterede opgaver triagering, traumatologisk akut behandling, mm. Der vil blive afholdt møder for vejlederne, således at eventuelle uddannelsesproblemer kan tages op og den enkelte kan få hjælp af hele lægestaben. Præsentation af 2. ansættelsessted i den kliniske basisuddannelse. Almen medicin og uddannelsesforløbet i almen praksis. Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i almen praksis, som vi tilstræber geografisk er placeret i sygehusets optageområde. Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed kan uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i den kliniske basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almen medicinske speciallægeuddannnelse. Faget almen medicin : Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De 10

11 tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsesforløbet: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du og din tutorlæge i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen(eller en anden ledig læge i klinikken ), hvis du er i tvivl om noget - eller spørge til husets behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis, så du kan få godkendt alle de planlagte kompetencer. Umiddelbart før afslutningen af din praksisreservelægetid vil du og din tutorlæge foretage en slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen, skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig - og din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evalueringen foregår via Introduktionsdage Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus over 2 dage ved bl.a uddannelseskoordinatorerne. 11

12 Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 3 temadage i Region Midt distrikt ØST. Det vil sige for praksisreservelæger tilknyttet den østlige del af regionen. Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage, og du skal melde dit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er udover det faglige indput, tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kolleger. Informationer til dig som praksisreservelæge også om introduktions- og temadagenes tidspunkt og indhold vil du kunne finde på hjemmesiden for Region Midtjylland - klik på udvikling og uddannelse - og derefter på videreuddannelse og du er i mål. Så husk at hold dig orienteret der. Tildeling af praksis Du vil ca. 3-4 måneder efter din start på den kliniske basisuddannelse få tildelt en praksis. Samtidig får du tilsendt en praksispræsentation. Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet i Almen Praksis. (Under dette punkt indføjes de praksisspecifikke oplysninger. Som inspiration angives her nogle af de punkter som kan være relevante.): 1 a. Præsentation af praksis, læger og personale Praksisnavn Lokalisation, historie, patientgrundlag Læger Praksismedarbejdere 1 b. Organisation af arbejdet ( dagsplan ) Arbejdstid for uddannelseslægen 1 c. Beskrivelse af praktiske forhold i praksis fx. Instrumenter EKG Vitalograf Mikroskop Lab. undersøgelser 12

13 Podninger Blodprøver Telefonsystem Edb-system Diagnoseregistrering Alarm Apoteker Samarbejdspartnere 2. Indtroduktionsperiode og introduktionssamtale samt supervision Første dag Anden dag De følgende dage Telefonkonsultation Sygebesøg Beskrivelse af den daglige supervision og vejledning (morgenbriefing, ad hoc supervision, daglig gennemgang, fluen på væggen) Introduktionssamtalen 3. Konferencer, kurser 1. Daglig konference 2. Konference i lægehuset 3. Deltagelse i møde i efteruddannelsesgruppe 4. Besøg hos samarbejdspartnere 5. Kurser Alle uddannelsespraksis/tutorer, har som en del af godkendelsesproceduren til at blive tutorpraksis, udarbejdet eget uddannelsesprogram. Dette indeholder bl.a. beskrivelse og præsentation af egen praksis, samt beskrivelse af Introduktionsperioden. Ovenstående danner skabelon for udarbejdelse af dette. 13

14 14

15 4. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering Ansættelsessted Der skal udarbejdes et skema for hvert ansættelsessted. Flere ansættelser samles efterfølgende til et uddannelsesforløb. Kompetencer Skemaet indebærer en beslutning om hvilke kompetencer, der skal opnås på hvert ansættelsessted og uddannelsessted samt en plan for progression i uddannelsen, der er med til at sikre, at alle kompetencer opnås, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. Uddannelsesprogrammet opstiller ikke nye kompetencer, men angiver delmål inden for de kompetencer, som er anført i målbeskrivelsen. Det anbefales, at kompetencer inden for alle 7 roller i speciallægeuddannelsen opnås i alle ansættelsessteder. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) i den uddannelsessøgende læges logbog. 1. Læringsstrategi her indsættes beskrivelse af de anførte læringsmetoder for hele forløbet, med angivelse af sted (der kan være forskelle i samme metode mellem hospital og praksis) 2. Evalueringsstrategi her indsættes beskrivelse af de anførte evalueringsmetoder for hele forløbet, med angivelse af sted (der kan være forskelle i samme metode mellem hospital og praksis) 3. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelses afslutning og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbende. På Regionshospitalet Viborg laves årligt statusmøde vedr. de indkomne evalueringer mellem cheflæge, uddannelseskoordinerende overlæger, overlægerådsformand og formand for yngre læger. Her diskuteres status og ændringer for de enkelte afdelinger og hospitalet samlet. Der aftales tiltag for afdelinger, hvor evalueringen ikke er tilfredsstillende, samt generelle optimerende tiltag. Herefter sendes den samlede årlige status til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Nord, der er ansvarlig for at sikre en god uddannelseskvalitet på de forskellige afdelinger. 15

16 Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer at alle afdelinger gennemgår en ekstern audit med korte intervaller og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil afdelingens seneste besøgsrapport kunne findes. Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. 4. Præsentation af kompetencemål og evaluering Ansættelsessted Første 6 måneder afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, derefter 6 måneder i praksis, Medicinsk afd. Q eller Medicinsk afd. C, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Kompetencer Skemaet indebærer en beslutning om hvilke kompetencer, der skal opnås på Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt en plan for progression i uddannelsen, der er med til at sikre, at alle kompetencer opnås, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. Uddannelsesprogrammet opstiller ikke nye kompetencer, men angiver delmål inden for de kompetencer, som er anført i målbeskrivelsen. Det anbefales, at kompetencer inden for alle 7 roller i speciallægeuddannelsen opnås i alle ansættelsessteder. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) i den uddannelsessøgende læges logbog. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelses afslutning og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbende. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer at alle afdelinger gennemgår en ekstern audit med korte intervaller og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. 16

17 På Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil afdelingens seneste besøgsrapport kunne findes. 17

18 Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings og evalueringsmetode samt ansættelsessted for læring og evaluering. Uddannelsesprogrammerne skal opfattes som et katalog over et antal mål i den kliniske basisuddannelse, hvor de 15 overordnede læringsmål skal evalueres jf. målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse. Herudover er der for enkelte læringsmål angivet en række obligatoriske delmål som skal evalueres. Men for læringsmålene 2, 3, 4, 5, 7 og 9 er det op til afdelingerne i uddannelsesprogrammerne at konkretisere de enkelte læringsmål. For disse læringsmål skal kun evalueres 2 delmål (konkretiseringer) ud af det anførte samlede antal delmål (konkretiseringer). 1. Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme: Evaluering: Konkretisering af mål 1.1 initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation. Give livreddende primær medicinsk behandling Læringsmetode inkl. Tid og sted Gennemgå obligatorisk kursus i hjertestopbehandling (ved Århus Sygehus). Ligger i introduktionsprogrammet og i den første måned. Følgevagt med hjertestopvagten (tilkald) Gennemgå Webbaseret læringskursus Evalueringsmetode Godkendt kursus ved Århus Sygehus 18

19 2. Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Læringsramme: Klinisk arbejde under supervision Evaluering: Struktureret klinisk observation. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 2.1!"! #! $! #!#! # ##!! $! %&'" #(""# 2.2 )#* # $ +,(-+./ "" $/( (! *#!! ",!-&/ 0/"/1"/!! #/ ' /,, 2.3 #2!# *## # $! "! #!-,!# #/ "! 3 ( (! "4* / $!/$"!. 2.4 Kunne foretage steril vask og påklædning Skadestuen og traumeteamtræning Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. 2.5 Anlægge lokalbedøvelse Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, 2.6 Incision og suturering af hud 2.7 #! ( # $! 4#///$/ ( $,,! 5# 2.8 #! ( #!#! #/4 #$! # "(,$!6!/#5 $ */"#!$ #5/#5 $# Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Struktureret kollegial bedømmelse. Afd E Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. 2.97!,#! "$ ## $!"! #!2*#$ 0#!8 9 Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Struktureret kollegial bedømmelse !! # Varetagelse af praktisk arbejde Struktureret kollegial 19

20 2#$ # hjemmeblodtrykmåling 2.11 %!"4 "! # # #-!/ #/*5*4#! #/ 2#/# # Foretage ledundersøgelse, ryg, knæ, skulder, nakke, hofte Foretage GU inkl. cytologisk prøvetagning 2.14.Foretage ledundersøgelse, ryg, knæ, skulder, nakke, hofte 2.15 Foretage synstavleundersøgelse af voksne og børn 2.16 Foretage vaccination af børn under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Almen praksis Almen praksis. Måned 3-4. Almen praksis Almen praksis. Måned 3-4. Almen praksis Almen praksis. Måned 5-6. Almen praksis Almen praksis. Måned Foretage otoskopi Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse. Almen praksis 20

21 3. Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Klinisk arbejde i Skadestuen med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler på anførte sygdomsforløb, hjælpeskema bilag?. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 3.1 Diagnosticere den akutte tilskadekomne patient (respirations- og circulatorisk påvirkede patient) Klinisk arbejde i Skadestuen, Afd E 3.2 Diagnosticere akutte sårskader, nerve-, muskel/seneog bløddelsskader 3.3 Diagnosticere akutte hovedtraumer (kraniefrakturer, Commotio Cerebri, ansigtsskader) Klinisk arbejde i Skadestuen, Klinisk arbejde i Skadestuen, Afd E samt kollegial bedømmelse Afd E 3.4 Vurdere skadens alvorlighed (ABCDE og ATLS principper) 3.5 Vurdere relevansen af radiologiske undersøgelsesmetoder (Rtg., MR,CT,UL-scanning) 3.6 Stille radiologisk diagnose ud fra konventionelle røntgenoptagelser Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Skadestuen, journaler og kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. røntgenundersøgelser samt kollegial bedømmelse. 21

22 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens almindeligst forekommende lidelser Delmål reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Læringsramme: Læringsrammen er i almen praksis klinisk arbejde med elektive patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgt journal for hver af de nedenstående tilstande, hjælpeskema bilag?. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 4.1 Patient med hovedtraume og/eller akut opstået neurologisk udfald foretage initial vurdering, undersøgelse, samt opstille udrednings- og behandlingsplan Afd E 4.2 ABC-ustabil patient foretage initial vurdering og revurdering 4.3 Patient med collum femoris fraktur varetage behandling iht. NIP 4.4 Patient med faldtraume med rygtraume og/eller ekstremitets/bækken fraktur 4.5 Barn/patient med ekstremitetsfraktur vurdere, udrede og behandle 4.6 Traumatiseret patient modtage, udrede og opstille behandlingsplan 4.7 Patient med akutte smerter foretage smertescoring af såvel børn som voksne samt opstille behandlingsplan 4.8 Patient med ledskred/forvridning foretage initial vurdering, diagnostik og behandling. 4.9 Patient med nerve-/sene- /karlæsion - foretage initial 22

23 vurdering, diagnostik og behandling Akut Sår vurdere og behandle almindelige og komplicerede traumatisk betingede sår 4.11 Akutte rygsmerter: Udrede og opstille behandlingsprogram Demens: Udrede med demenstest, blodprøver, anamnese. Tage stilling til evt yderligere udredning (CT-scanning, neurolog). journaler. Almen praksis Almen praksis. Måned Diarre: Vurdere AT, mulig ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning). Almen praksis Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis Træthed: Identificere almindelige somatiske samt psykogene årsager. Almen praksis Almen praksis. Måned Urinvejsinfektion: skelne mellem førstegangsinfektion og recidiverende infektion Almen praksis Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. 23

24 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens instrukser følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag?. Målet skal evalueres i forhold til følgende tilstande Delmål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 5.1 Patient med collum femoris fraktur varetage behandling iht. NIP 5.2 Barn/patient med ekstremitetsfraktur vurdere, udrede og behandle 5.3 Traumatiseret patient modtage, udrede og opstille behandlingsplan 5.4 Patient med akutte smerter foretage smertescoring af såvel børn som voksne samt opstille behandlingsplan og justere denne løbende 5.5 Akut Sår vurdere og behandle almindelige og komplicerede traumatisk betingede sår. 5.6 ABC-ustabil patient foretage initial vurdering og revurdering 5.7 Patient med hovedtraume og/eller akut opstået neurologisk udfald foretage initial vurdering, undersøgelse, samt opstille udrednings- og behandlingsplan 24

25 5.8 Sene/kar/nerveskade og bløddelsskade 5.9 Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, profylaktiske svangreundersøgelser, abortvejledning Iskæmisk hjertesygdom: Tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens Udslet: Skelne mellem infektiøst og allergisk udslet samt eksemer i forhold til relevant behandling Åndenød: Kende principperne for akut og kronisk behandling af astma og KOL. Klinisk arbejde i almen praksis. Klinisk arbejde i almen praksis Klinisk arbejde almen praksis Klinisk arbejde i almen praksis Struktureret vejledersamtale. Almen praksis. Struktureret vejledersamtale. Almen praksis. Struktureret vejledersamtale. Almen praksis. Struktureret vejledersamtale. Almen praksis. 25

26 6. Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Sker ved vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 6.1 I det daglige virke kunne overholde tavshedspligten ved samtaler med pårørende, myndigheder mm 6.2 Kunne indhente informeret samtykke i forbindelse med obduktion 6.3 Foretage ligsyn og udfærdige relevante papirer til dette inklusive dødsattest (elektronisk) 6.4 Kunne udfærdige politiattester 6.5 Kunne udfylde skemaer til terminalerklæringer. 6.6 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. $ #!!/ "!!!/ 5 # : :: 6.7 Kende regler og love om tavshedspligt overfor forældre, pårørende, familie, politi, sociale myndigheder, pressen. Attestudfærdigelse til rekvirerende myndighed Strukturerede vejledersamtaler Afd E Strukturerede vejledersamtaler Afd E Strukturerede vejledersamtaler Gennemgang af journal/dødsattester. Strukturerede vejledersamtaler Gennemgang af politiattest Strukturerede vejledersamtaler Gennemgang af journal/erklæringer Strukturerede vejledersamtaler Strukturerede vejledersamtaler Strukturerede vejledersamtaler 26

27 6.8 Kende pligter ved patientklager samt have kendskab til sagsgangen i Patientklagenævns- og Patientforsikringssager. Strukturerede vejledersamtaler 6.9 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Almen praksis Almen Praksis. Måned 5-6. Kørekortattest. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/arbejdsulykker. Begyndelses- Statusattest. ASK attester (forsikringsattester). 27

28 7. Mål: Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag? Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 7.1 Patient med postoperativ sårinfektion 7.2 Patient med bandageringsproblemer 7.3 Patient med smerter 7.4 Patient med DVT 7.5 Patient med postoperativ febertilstand 7.4 Patient med postoperativ fraktur/ledskred 7.5 Patient med postoperativ blødning 28

29 8. Mål: Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling Læringsramme: Klinisk arbejde i det akutte beredskab med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Kursus Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag? Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: 8.1 Kunne modtage og vurdere differentialdiagnoser hos en patient med sløret bevidsthed (sepsis, traume, dehydrering, intox., ABCDE problem mm.) 8.2 Diagnosticere og behandle patienter med vejrtrækningsbesvær pga smerter, traumer, KOL mm 8.3 Kunne vurdere differentialdiagnoser og starte udredning af den febrile patient 8.4 Kunne håndtere akutte smertetilfælde 8.5 Kunne modtage, undersøge og starte akut livreddende behandling af blødende patienter 8.6 Kunne vurdere den traumatiserede patient 8.7 Patienten med akut operationskrævende tilstande og medicinsk skadestue. Klinisk arbejde i kirurgisk skadestue, 29

30 9. Mål: Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål Basislægen skal kunne: overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen foretage relevant justering af igangsat behandling diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag?. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 9.1 Rygsmerter Skadestuen, afd. E og Klinisk Vejledersamtale. arbejde i almen praksis 9.2 Artrose Skadestuen, afd. E og Klinisk Vejledersamtale. arbejde i almen praksis 9.3 Depression Almen praksis Almen praksis. Måned Diabetes Almen praksis Almen praksis. Måned Hypertension Almen praksis Almen praksis. Måned Kronisk hovedpine Almen praksis Almen praksis. Måned Rygsmerter Almen praksis Almen praksis. Måned

31 10. Mål: (Kommunikator ) Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere Delmål Basislægen skal kunne: informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. afdække og forholde sig relevant til patientens forventninger, forestillinger og frygt kommunikere med formålet med samtalen for øje dvs. skelne mellem information, vejledning/drøftelse og indgåelse af behandlingsaftaler. Læringsrammer : Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Evaluering : Struktureret klinisk observation, enten direkte eller via video og godkendt kommunikationskursus. Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 10.1 Kunne informere forældre ved sygt barn 10.2 Vise forståelse for samtalekunsten i forbindelse med patient på i skadestuen på stue og i enerum 10.3 Kunne afdække patient/pårørendes behov for information ved akut opstået sygdom/traume Kunne fremlægge sygehistorie for kolleger i forbindelse med konference/audits Informere patient og pårørende om malign diagnose Klinisk arbejde Klinisk arbejde Kommunikationskursus Fremlægning ved daglige konferencer Klinisk arbejde under supervision i almen praksis Struktureret observation, afd. E. Struktureret observation. Struktureret observation. Fremlæggelse af case ved undervisningsseance vurdering vejleder. Struktureret observation, almen praksis, 31

32 11. Mål: (Sundhedsfremmer) Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: afdække forhold i patientens aktuelle livs-og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose-og behandlingsmuligheder informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme vejlede om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme og arbejdsmiljørelaterede sygdomme ved brug af motiverende livsstilssamtale Læringsrammer: Selvstændigt klinisk arbejde, undervisning. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag? Konkretisering af mål Læringsmetode og sted Evalueringsmetode og sted 11.1 I anamnesen afdække patientens tobak, alkohol og motionsvaner. Kunne informere om betydningen af disse i forhold til operation 11.2 Kunne informere patienten om mulighederne for at komme ud af alkoholmisbrug 11.3 Forebyggelse af faldtraume Struktureret observation. Gennemgang journaler (hjælpeskema) Struktureret observation. Gennemgang journaler (hjælpeskema). Struktureret observation. Gennemgang journaler (hjælpeskema) 11.4 Forebyggelse af skader Struktureret observation. Gennemgang journaler (hjælpeskema) 11.5 Vægtreduktion Almen praksis Almen praksis. Måned Rygestopvejledning Almen praksis Almen praksis. Måned