Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på"

Transkript

1 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på [afdeling, sygehus] 2. 6 måneders ansættelse på/i : (sæt x) Almen praksis (skriv praksis navn og adresse): Afdeling (skriv afdeling og sygehus navn):

2 Indholdsfortegnelse: Generel information o Formelle regelsæt og vigtige dokumenter o Formål med den kliniske basisuddannelse o Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark o Læringsmål o Evaluering o Kurser o Dokumentation Konkrete læringsmål i denne ansættelse Beskrivelse af afdelingen Checkliste Skemaer til struktureret evaluering Generel information Formelle regelsæt og vigtige dokumenter De formelle regelsæt mv. for den kliniske basisuddannelse er: Bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse nr af 25. oktober 2007 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse af 5. november 2007 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsens checkliste for den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). Bemærk: Checklisten bagerst i dette uddannelsesprogram skal bruges ved denne ansættelse (Sundhedsstyrelsens samlede chekliste er delt op 2 dele, nemlig en del for den 1. ansættelse og en del for den 2. ansættelse og begge dele skal til sin tid indsendes til Sundhedsstyrelsen). Uddannelsesprogrammer for begge ansættelser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement: o Udfyldes og underskrives som afslutning på hver ansættelse i den kliniske basisuddannelse (www.sst.dk). o Du skal bruge skemaerne, når du søger tilladelse til selvstændigt virke hos Sundhedsstyrelsen. o Tilladelse til selvstændigt virke er en forudsætning for at du kan få endelig godkendt en efterfølgende introduktionsstilling (Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr af 25. oktober 2007, 7, stk. 2). Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser i basisuddannelsen (se senere i Introduktion). o Du skal bruge kursusbeviserne, når du skal søge tilladelse til selvstændigt virke. o Skemaerne sendes til Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, når du har gennemført det pågældende kursus. o Du bliver automatisk tilmeldt kurserne. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke nr af 24. oktober 2007 (www.sst.dk). Ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om tilladelse til selvstændigt virke + skema til oversigt over ansættelser (www.sst.dk). Du skal bruge disse skemaer, når du skal søge Sundhedsstyrelsen om tilladelse til selvstændigt virke. Du henter skemaerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Der kan søges tidligst én måned, inden du afslutter den kliniske basisuddannelse.

3 Det anbefales, at du sætter dig ind i de forskellige regelsæt, og at du som minimum læser målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse, inden du påbegynder uddannelsen. Du er i øvrigt altid velkommen til at kontakte Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syddanmark, administratoren for den kliniske basisuddannelse på din sygehusenhed og selvfølgelig, i det daglige, din vejleder/praksistutor m.fl., hvis du har spørgsmål. Formål med den kliniske basisuddannelse Formålet med den kliniske basisuddannelse kan beskrives på flere måder: Som den formelle vej til erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge jf. Bekendtgørelse nr af 24. oktober 2007 (www.sst.dk). Alle læger, som ønsker at gennemgå en videreuddannelse til speciallæge, skal først have opnået autorisation som læge og have tilladelse til selvstændigt virke som læge. Som nævnt i første afsnit i introduktionen, er tilladelse til selvstændigt virke en forudsætning for endelig godkendelse af den I-stilling, som du går i gang med efter din basisuddannelse. Ansættelserne i den kliniske basisuddannelse er de centrale læringsrammer for overgangen fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde med alt, hvad det indbefatter af såvel medicinske ekspertiser som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer sig om at "lære at være læge", ved at man rent faktisk arbejder som læge; at komme til at føle sig hjemme i rollen som læge og gradvist at tage det ansvar, der følger med, på sig. Denne proces er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen. Læringen af den kliniske beslutningsproces er et særligt fokusområde i det at lære at være læge, og den udmøntes i den medicinske ekspertrolles kompetencer. Dette er nærmere beskrevet i målbeskrivelsen og er desuden afbilledet grafisk. Du skal efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det ligger også i den kliniske basisuddannelses formål, at lægen får et bredt kendskab til sundhedsvæsenets opbygning. Uddannelsen fungerer også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen, ved at du påbegynder en proces med at blive mere bevidst om dine faglige præferencer og interesser og dine stærke og svage sider. Denne proces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæge. Karrierevejledning bliver fremover et obligatorisk element af uddannelsen til speciallæge, så påbegynd processen allerede nu Den kliniske basisuddannelses sammensætning i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark har efter indstilling fra Det Regionale Uddannelsesudvalg for Den Kliniske Basisuddannelse vedtaget følgende: Uddannelsen påbegyndes altid med en ansættelse på en sygehusafdeling. Det kan være en intern medicinsk, en kirurgisk eller en ortopædkirurgisk afdeling. Der findes følgende 5 kombinationsmuligheder: 1. ansættelse 2. ansættelse Intern medicin Almen praksis Intern medicin Psykiatri Intern medicin Onkologi Kirurgi Almen praksis Ortopædkirurgi Almen praksis Der afholdes 5 temadage i 2. ansættelse. Temadagene omhandler brede problemstillinger relevante for alle læger uanset senere specialevalg indenfor almen medicin, psykiatri og onkologi samt opfølgende karrierevejledning (dette er introduceret på læringskurset).

4 Læringsmål Den strukturelle fremstilling af læringsmålene i den kliniske basisuddannelse sker i forhold til de 7 roller i speciallægeuddannelsen. Læringsmålene i den kliniske basisuddannelse er generelle og vil kunne nås ved ansættelse i forskellige kliniske afdelinger og i almen praksis. De generelle læringsmål indeholder flere delmål. Delmålene udspecificerer håndteringen af en given basal klinisk funktion eller patient- eller sygdomskategori. Skal man således f.eks. kunne håndtere en patient med hjertestop på en tilfredsstillende måde, kræver det, at man følger en række nærmere fastlagte procedurer (anført i dette uddannelsesprogram), mens man i andre situationer f.eks. forventes at kunne vælge et sæt af relevante undersøgelser eller forventes at kunne udvise en for situationen passende kommunikations- eller samarbejdsform i forhold til patienter, plejepersonale mv. Et delmål er derfor ét af flere nødvendige elementer i det overordnede læringsmål. Delmålene fungerer samtidig som retningslinjer for både basislægen og vejlederen/ praksistutor til sikring af, at man i tilstrækkeligt omfang når rundt om en klinisk arbejdsopgave eller problemstilling. Målbeskrivelsens læringsmål er minimumskrav. Minimumkravene skal være dækket af det afdelings-/praksisspecifikke uddannelsesprogram og af basislægens individuelle læringsplan, da der er tale om minimumskrav vil der være mulighed for, at basislægen i samarbejde med afdelingen/praksis kan stræbe efter et højere læringsniveau. Læringsmålene skal være opnået ved den kliniske basisuddannelses afslutning, men det forudsættes, at læringsmålene evalueres løbende. Den Medicinske Ekspert indeholder 9 læringsmål med hver sine delmål. De 6 øvrige roller indeholder ét læringsmål samt nogle delmål. Alle 15 mål forventes trænet og kan trænes i hver af de to ansættelser, der indgår i uddannelsen. I Region Syddanmark er det vedtaget, at det skal være entydigt, om læringsmålet godkendes i første eller anden ansættelse. Følgende er vedtaget: Læringsmål Ansættelse nr. Type ansættelse (intern medicin, kirurgi eller ortopædkirurgi) (amen medicin, psykiatri eller onkologi) Evaluering Evalueringen skal medvirke til at styrke den enkelte basislæges faglige refleksion og udvikling. Evalueringen i den kliniske basisuddannelse bør således kunne danne grundlag for en refleksion over læreprocessen og læringsrammerne for både basislægen og evaluator (vejleder, anden senior læge, afdeling/praksis). Evalueringen har også karakter af formel godkendelse af uddannelsens læringsmål og dermed af uddannelsen som adgangsgivende til speciallægeuddannelse. Opnåelse af læringsmålene skal derfor attesteres. Det er desuden vigtigt, at evalueringen i den kliniske basisuddannelse foregår systematisk, og at der anvendes gennemprøvede evalueringsmetoder samt, at evalueringen er formaliseret, sådan at basislægen på forhånd er klar over, hvordan og på hvilke præmisser evalueringen af ham/hende vil finde sted. Kriterierne for evalueringen skal være kendt både af basislægen og vejlederen. Evalueringen skal indeholde elementer af summativ evaluering med henblik på godkendelse og af formativ evaluering med henblik på at anspore til kritisk refleksion hos basislægen. Der bør lægges stor vægt på vejledersamtalen som led i evalueringsprocessen. Det er centralt, at der er en tæt dialog og et tæt samarbejde mellem basislægen og vejlederen, der tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af bestemte kliniske problemstillinger, journalaudits eller i en drøftelse af basislægens udførelse af en procedure el. lign.. Denne evalueringsform forudsætter, at basislægen og vejleder har tilstrækkelig mulighed for at være i løbende kontakt, og basislægen og vejlederen bør så vidt muligt være tilknyttet samme afsnit. Vær opmærksom på de skemaer til struktureret evaluering, som findes sidst i uddannelsesprogrammet. Disse skemaer kan anvendes (og tilpasses ved behov) i evalueringen af hhv. læringsmål nr. 2 og læringsmål nr

5 Kurser De tre videreuddannelsesregioner har ansvaret for afholdelsen af de obligatoriske kurser på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende generelle kurser i den kliniske basisuddannelse for læger. I alt afholdes ni dages obligatorisk kursusvirksomhed. For information om retningslinjer for evaluering og kriterier for godkendelse af kurserne henvises til Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside Kursus i kommunikation Formålet med kurset i kommunikation er at sikre basislægernes muligheder for at erhverve de i målbeskrivelsens læringsmål 10 opstillede kompetencer vedrørende kommunikation. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde læringsrammen for dette læringsmål. Kurset varer fem dage, heraf en dags kursus i akut kommunikation. Kursus i læring Formålet med kurset i læring er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsens læringsmål 15 opstillede kompetencer vedrørende akademikerrollen. Kurset udgør sammen med selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning og diskussioner i kollegialt forum læringsrammen for dette læringsmål. Kurset udgør to dage med en til to måneders mellemrum. Kursus i akut behandling og ambulancetransport Formålet med kurset i akut behandling og ambulancetransport er at understøtte basislægernes muligheder for at erhverve sig de i målbeskrivelsen opstillede kompetencer. Kurset udgør alene læringsrammen for læringsmål 1. Endvidere indgår kurset som en del af læringsrammen for læringsmål 8, hvor det dog primært og i langt den væsentligste grad er det daglige kliniske arbejde, der udgør læringsrammen. Kurset udgør to dage med et væsentligt element af færdighedstræning. Dokumentation De vigtigste dokumenter er: Checklister med underskrifter på alle kompetencer. Kursusbeviser for gennemførte generelle kurser. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement for hver af de to ansættelser i basisuddannelsen. Dette gælder indtil den elektroniske logbog træder i kraft. Når basislægens skal søge om tilladelse til selvstændigt virke i Sundhedsstyrelsen, skal der udfyldes et ansøgningsskema, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan man også læse mere om ansøgningsproceduren og krav til dokumentation. Der skal der betales et gebyr for tilladelsen.

6 Konkrete læringsmål i denne ansættelse Uddannelsesprogrammet er lavet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, hvor den medicinske ekspert rolle indeholder læringsmål 1-9 og de seks øvrige roller udgør læringsmål Bemærk at nummerering af mål i dette uddannelsesprogram refererer til det nummer som målet har i Sundhedsstyrelsens samlede målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse. Nedenstående oversigt over læringsmål indeholder både målbeskrivelsens læringsmål og de specifikke delmål, som er relevante for og skal i fyldes af den afdeling, som indgår i din 1. ansættelse i basisuddannelsen. Det handler altså om, hvordan vi her på ortopædkirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus (SVS) udmønter læringsmålene fra målbeskrivelsen med færdigheder, der er relevante for vores afdeling. Først beskrives her nedenfor de 8 mål ( ), der skal evalueres i din 1. ansættelse. Sidst i afsnittet er med grå skrift beskrevet de 7 mål du først skal have evalueret i din 2. ansættelse (men som du gerne må træne under denne første ansættelse også). Når et læringsmål er evalueret og godkendt, skal der skrives under på den checkliste, som du finder bagerst i uddannelsesprogrammet. Vær opmærksom på, at du får underskrifter på alle de læringsmål, som skal evalueres i denne ansættelse! Læringsmål i din nuværende 1. ansættelse: Den Medicinske Ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Det forudsættes, at færdighederne er trænet så tidligt som muligt i den kliniske basisuddannelse og senest inden udgangen af den 1. måned. Kommentar [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] Lægen skal kunne: 1.1 Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, Hjertestopkursus, simulatortræning ventilation og DC stød på relevant Indikation 1.2 Give livreddende primær medicinsk behandling Hjertestopkursus, simulatortræniong Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på obligatorisk kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Evaluering: Godkendt færdighedstræningskursus 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Kliniske procedurer relevante for denne afdeling Kommentarer oplistes nedenfor: [Der findes kompetencekort for de forskellige procedurer] Visitation af tilskadekomne Superviseret skadestuebehandler 1 dag ugentligt Reposition af collesfrakrurer og gipsanlæggelse Supervision af ældre kollega samt gipsekursus Vurdering af håndskader og initiere behandling Supervision af ældre kollega i skadestue og amb. Vurdering af leddistorsioner og initiere behandling Supervision af ældre kollega i skadestue og amb. Vurdering af knoglebrud og initiere behandling Supervision af ældre kollega i skadestue og amb. Læringsramme: Klinisk arbejde samt evt. træning i færdighedslaboratorium eller tilsvarende. Evaluering: Struktureret klinisk observation.

7 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens mest almindelige forekommende lidelser Basislægen skal kunne: Kommentarer [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] 4.1. Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede Stuegangsfunktion og ambulatoriefunktion med kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. De vigtigste udrednings- og behandlingsregimer, der skal kunne håndteres i denne afdeling oplistes nedenfor: supervision. Motage akutte patienter og ligge behandlingsplaner og indhente informeret samtykke Hoftenære knoglebrud Smertebehanling og videremelding Håndledsnære knoglebrud Transportgips og videremelding Ankelnære knoglebrud Transportgips og videremelding Diskusprolaps Smertebehandling og us. For Cauda equina syndrom Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Kommentarer [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] 6.1 Overholde tavshedspligt 6.2 Indhente informeret samtykke 6.3 Foretage ligsyn 6.4 Udfærdige dødsattest 6.5 Foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Basislægen skal kunne vurdere og initiere behandling af de for afdelingen eller praksis relevante behandlingskomplikationer. Eksempler på disse er: sårinfektion blødning feber smerter anafylaksi fejlmedicinering blodtryksfald væskebalanceproblemer hudmanifestationer psykiske reaktioner

8 De for denne afdeling/praksis vigtigste konkrete behandlings komplikationer oplistes nedenfor: Kommentarer [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] Postoperativ blødning Postoperativ infektion Compartmentsyndrom nerveskader Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation Basislægen forventes, at kunne håndtere følgende kliniske billeder: Kommentarer/tips mht. patienttyper man kan møde på den denne afdeling [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] 8.1 Patienten med sløret bevidsthedsniveau commotiopatienter 8.2 Patienten med vejrtrækningsproblemer Multitraumer og alkoholintoxikation 8.3 Patienten med febertilstande Pyartron og bursitis 8.4 Patienten med akutte smertetilstande Alle akutte ortopædiske patienter 8.5 Patienten med blødningstilstand Traumepatienter i skadestuen 8.6 Patienten med akut operationskrævende tilstand Compartmentsyndrom, Cauda equina syndrom, pyartron, dislocerede frakturer med nerve eller cirkulatorisk påvirkning 8.7 Patienten med depressive tilstande eller Sucidalpatienter i skadestuen angstsymptomer Læringsramme: Basislægen indgår i det akutte beredskab på en sygehusafdeling i vagtarbejdet. Læringsrammen er derfor klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller Kommentarer [skriv afdelingens evt. kommentar nedenfor] 12.1 Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Dagligdagen hos os foregår i teams med lægekollegaer og andre faggrupper Der er mange tværfaglige forløb med rtg. Afdeling, anæstesiafdeling, medicinsk afdeling, kirurgisk afdeling Leder/administrator 14. Basislægen skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion Kommentarer 14.1 Strukturere og prioritere det kliniske arbejde

9 14.2 Lede relevante behandlingsteams Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Læringsmål som kommer i 2. ansættelse: Medicinsk Ekspert 3. Basislægen skal kunne applicere den diagnostiske proces i forhold til konkrete patienter Basislægen skal kunne: 3.1 foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse 3.2 ordinere relevante parakliniske undersøgelser 3.3 stille tentativ diagnose på baggrund heraf 3.4 iværksætte primær behandling Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 5. Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål: Basislægen skal kunne: 5.1 iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser 5.2 følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling 5.3 ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. 9. Basislægen skal kunne foretage kontrol og iværksætte relevant opfølgning for det kroniske patientforløb Delmål: Basislægen skal kunne: 9.1 overskue patientforløbet og udviklingen i sygdommen 9.2 foretage relevant justering af igangsat behandling 9.3 diskutere, hvordan en afdelings/praksis indsats koordineres med øvrige behandlere, hjemmepleje, socialvæsen og andre relevante institutioner Eksempler på kliniske billeder hos den kronisk syge patient, som det forventes, at en basislæge kan håndtere: rygsmerter arthrose diabetes mellitus depression hypertension Det konkretiseres i uddannelsesprogrammet, hvilke udrednings- og behandlingsregimer basislægen skal kunne håndtere. Læringsramme: Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Kommunikator 10. Basislægen skal demonstrere, at han/hun kan kommunikere med patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere. Delmål: Basislægen skal kunne: 10.1 informere relevant om diagnose og behandling til patienter og pårørende

10 10.2 fremlægge, videregive og diskutere en klinisk problemstilling klart og præcist med kolleger og andre samarbejdspartnere 10.3 udvise empati, respekt og situationsfornemmelse i dialogen med patient og/eller pårørende. Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde og obligatorisk kommunikationskursus. Klinisk arbejde med kroniske patientforløb under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Struktureret klinisk observation og godkendt kommunikationskursus. Sundhedsfremmer 11. Basislægen skal kunne inddrage sundhedsfremmende elementer i sit kliniske arbejde Delmål. Basislægen skal kunne: 11.1 afdække forhold i patientens aktuelle livs- og sygdomssituation og andre helbredsmæssige forhold som kan have betydning for prognose- og behandlingsmuligheder 11.2 informere om forebyggelse af væsentlige livsstilssygdomme Læringsrammer Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, der ansporer til refleksion. Professionel 13. Basislægen skal agere professionel i det kliniske arbejde Delmål. Basislægen skal kunne: 13.1 handle i henhold til gældende lov og etiske konventioner 13.2 reflektere over egen viden og evner samt erkende egne begrænsninger 13.3 demonstrere forståelse og lydhørhed overfor etiske problemstillinger i daglig praksis Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler, der ansporer til refleksion. Akademiker 15. Basislægen skal agere professionel i det kliniske arbejde Delmål: Basislægen skal kunne: 15.1 søge viden med relevans for det kliniske arbejde og forholde sig kritisk til kilder 15.2 undervise kollegaer og andre personalegrupper Læringsramme: Selvstændigt klinisk arbejde, superviseret videnssøgning, diskussioner i kollegialt forum, obligatorisk læringskursus, oplæg givet ved afdelingsmøde/ møde i praksis. Evaluering: Strukturerede vejledersamtaler der ansporer til refleksion, samt struktureret vurdering af oplæg givet ved afdelingsmøde/møde i praksis og godkendt kursus i læring.

11 Beskrivelse af afdelingen Ortopædkirurgisk Klinik består af Ortopædkirurgisk Afdeling i Esbjerg og Grindsted. Esbjerg I Esbjerg er der akut modtagelse med åben skadestue. Her varetages al traumatologi. Endvidere udføres der elektive funktioner indenfor rygkirurgi, skulderkirurgi, kompliceret hofte- og knækirurgi samt infektions- og håndkirurgi. Der er stor ambulatoriefunktion med overlægesupervision. Der er desuden Dagkirurgisk Center (DKC), hvor der foretages diverse mindre indgreb i såvel universel som lokal anæstesi. Grindsted Her varetages udelukkende elektiv kirurgi, primært skulder- knæ- og hoftekirurgi (alloplastik). Der er daglig ambulatoriefunktion. På nuværende tidspunkt er der ingen dagkirurgisk funktion, men dette forventes i et vist omfang i løbet af Vagtstruktur Vagtstrukturen er under omorganisation; Kommer dog ca. til at se sådan ud: Afdelingens akutte vagtlag består af: Forvagt kl (2-delt) Mellemvagt kl til på hverdage og kl til weekender og helligdage. Bagvagt kl Alle akutte patienter indlægges gennem Akut Kirurgisk Modtageafsnit (AKM), hvor journalskrivning og primær klargøring til evt. operation foregår. Skadestue/traumeberedskab Skadestuen bemandes dagligt fra kl med almen medicinsk speciallæge og hele døgnet tilkaldes det ortopædkirurgiske vagthold efter behov. Ved større skader/ulykker foretages 'traumekald', som straks giver fremmøde i skadestuen. Katastrofeberedskab fremgår af 'beredskabsplanen' på - tværgående håndbog. Det forventes, at alle straks efter ansættelsen sætter sig ind i denne. Checkliste

12 HUSK: o o o AT UDFYLDE NAVN OG CPR.-NR.! CHECKLISTEN FRA SUNDHEDSSTYRELSEN`S MÅBESKRIVELSE ER DELT I TO DELE, SÅDAN AT DU HAR ÉN TIL HVER ANSÆTTELSE SVARENDE TIL DE LÆRINGSMÅL, DER GÆLDER FOR DEN PÅGÆLDENDE ANSÆTTELSE. DU SKAL DERFOR HUSKE AT SENDE BEGGE CHECKLISTER IND TIL SUNDHEDSSTYRELSEN, NÅR DU SKAL SØGE RET TIL SELVSTÆNDIGT VIRKE. CHEKLISTEN NEDENFOR GÆLDER FOR 1. ANSÆTTELSE SOM FOREGÅR VED ORTOPÆDKIRURGISK AFD., SVS, ESBJERG OG GRINDSTED. Læringsmål 1, 2, 4, 6, 7, 8, 12, 14. Medicinske Ekspert 1. Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau 1.1 Initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation 1.2 Give livreddende primær medicinsk behandling 2. Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens daglige kliniske praksis Vigtigste konkrete færdigheder oplistes: Visitation af tilskadekomne Reposition af collesfrakrurer og gipsanlæggelse Vurdering af håndskader og initiere behandling Vurdering af leddistorsioner og initiere behandling Vurdering af knoglebrud og initiere behandling 4. Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater Journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten. Vigtigste konkrete udrednings- og behandlingsregimer oplistes: Hoftenære knoglebrud Håndledsnære knoglebrud

13 Ankelnære knoglebrud Diskusprolaps 6. Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning 6.1 Overholde tavshedspligt 6.2 Indhente informeret samtykke 6.3 foretage ligsyn 6.4 Udfærdige dødsattest 6.5 Foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser 6.6 Udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. 7. Basislægen skal kunne erkende og reagere relevant i forhold til behandlingskomplikationer Vigtigste konkrete behandlingskomplikationer oplistes: Postoperativ blødning Postoperativ infektion Compartmentsyndrom nerveskader 8. Basislægen skal kunne modtage den akut syge patient og initiere relevant behandling/visitation 8.1 Patienten med sløret bevidsthedsniveau 8.2 Patienten med vejrtrækningsproblemer 8.3 Patienten med febertilstande 8.4 Patienten med akutte smertetilstande 8.5 Patienten med blødningstilstand 8.6 Patienten med akut operationskrævende tilstand 8.7 Patienten med depressive tilstande eller angstsymptomer

14 Samarbejder 12. Basislægen skal kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt for egen og andres roller 12.1 Kunne indgå i og reflektere over samarbejdsrelationer med såvel lægekolleger som andet sundhedspersonale 12.2 Demonstrere forståelse for samarbejdet på tværs af specialer og sektorer som forudsætning for det gode patientforløb Leder/administrator 14. Basislægens skal kunne varetage ledelse svarende til uddannelsestrin og funktion 14.1 Strukturere og prioritere det kliniske arbejde 14.2 Lede relevante behandlingsteams Obligatoriske kurser Kursus i kommunikation** Kursus i læring * Kursus i akutbehandling og ambulance transport * Godkendes* under 1. ansættelse Godkendes** under 2. ansættelse Tutor navn med signatur (udseende):. Tutor navn med signatur (udseende):. Tutor navn med signatur (udseende):. Skema til struktureret klinisk observation

15 Evaluering af læringsmål nr. 2: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis. Anvendelse: o Brug kopi af skemaet til hver klinisk procedure, der observeres. Skemaet kan tilpasses lokale behov. o Når der er signeret nedenfor, signeres der også i checklisten. o Dette skema er basislægens ejendom. Dato: Afdeling/praksis: Klinisk procedure: Skal forbedres (sæt ) Evaluering Godkendt (sæt ) 1 Har forberedt sig (/gennemtænkt/læst) til at kunne udføre proceduren 2 Iagttager relevant indikation og kontraindikation 3 Indhenter relevant informeret samtykke 4 Klargør rammer/instrumenter/henvisningssedler mv. relevant 5 Overholder relevant hygiejne/sterilitetsprincipper 6 Gennemfører proceduren rent teknisk 7 Rydder relevant op efter sig 8 Laver plan for opfølgning/observation/ svar på evt. prøver taget ved proceduren 9 Er relevant forberedt på at håndtere evt. komplikationer Evt. kommentarer: Læringsmålet er godkendt: Dato Navn og underskrift evaluator Skema til struktureret vejledersamtale

16 Evaluering af læringsmål nr Anvendelse: o Brug kopi af skemaet til hvert læringsmål, der evalueres ved en struktureret vejledersamtale. Læg fokus på det, der er relevant ved det givne mål ud fra beskrivelsen under det enkelte mål i uddannelsesprogrammet. o Når der er signeret nedenfor, signeres der også i checklisten. o Dette skema er basislægens ejendom. Dato: Læringsmål nr.: Afdeling/praksis: Kompetencemål nr.: 1 Relevant fremlæggelse af problem, handling og udfald for de(n) observerede patient(er) med Skal forbedres (sæt ) Evaluering Godkendt (sæt ) 2 Kan diskutere forløb og udfald ud fra generel viden om sygdom, diagnostik og behandling. 3 Forholder sig til komplikationer og evt. behandling heraf. 4 Foreslår konkrete afvigelser fra generel behandlingsplan og begrunder afvigelse. 5 Forholder sig kritisk til forløbet. 6 Har forholdt sig til etiske forhold. For det konkrete kompetencemål fokuseres på følgende: 7 Initial diagnostik og behandling hos patient med klager over / tolkning af undersøgelsesresultater inkl. 8 Differentialdiagnostiske overvejelser. 9 Stillingtagen til behov for videre visitation/konference med bagvagt. 10 Information til patient og pårørende om aktuel behandlingsplan. Evt. kommentarer: Læringsmålet er godkendt: Dato Navn og underskrift evaluator

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder,

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel Godkendt 17. september 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark

Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Integration af den lægelige videreuddannelse i de fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund...

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse

Den kliniske basisuddannelse Den kliniske basisuddannelse Med denne pjece får du en kort information om nogle praktiske forhold og rettigheder i forbindelse med din kommende ansættelse i din kliniske basisuddannelse, KBU. Indhold:

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere