Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS"

Transkript

1 Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE Ortopædkirurgisk Klinik, Sygehus Vendsyssel ALMEN PRAKSIS Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning 3. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering 4. Beskrivelse af læringsmetoder 5. Beskrivelse af evalueringsmetoder 6. Evaluering af den lægelige videreuddannelse 7. Vejledning i den lægelige videreuddannelse 1. Indledning Den kliniske basisuddannelse er placeret umiddelbart efter medicinsk embedseksamen og vil derfor være en ansættelsestid, hvor kandidaten står med en omfattende teoretisk viden og en vis praktisk kunnen, der skal integreres og videreudvikles i den kliniske hverdag. Kandidaten skal videreudvikle rollen som læge, fra medicinsk kandidat til selvstændigt virke, samt forberede valg af fremtidigt speciale. Målet for den kliniske basisuddannelse er erhvervelse af Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge. Et centralt formål med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Ud over rollen som medicinsk ekspert indgår således træning i kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse og administration, samarbejde samt sundhedsfremmer-rollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle. Lægen skal således efter endt klinisk basisuddannelse kunne fungere tilfredsstillende på et grundlæggende lægeligt niveau i forhold til alle de 7 roller i speciallægeuddannelsen med et indhold, der er tilpasset dette uddannelsestrin. Det kroniske patientforløb stiller andre krav til basislægen end det akutte forløb. Basislægen skal i læreprocessen opøve sin evne til overblik over en kompleks klinisk proces med mange behandlere og et behandlingsregime, der involverer aktører fra forskellige afdelinger/sektorer. Basislægen skal derfor være opmærksom på de krav der her stilles til kommunikationen mellem læger og andet sundhedspersonale og med andre aktører (hjemmepleje, offentlige myndigheder mv.), der kan indgå i den samlede indsats omkring patienters sygms- og behandlingsforløb. Sideløbende med at basislægens identitet som læge styrkes og de faglige læringsmål oparbejdes i løbet af den kliniske basisuddannelse, fungerer uddannelsen også som en forberedelse til speciallægeuddannelsen. 1

2 Forberedelsen består bl.a. i, at lægen påbegynder en proces i retning af at blive bevidst om egne faglige præferencer og interesser samt styrker og svagheder. En sådan begyndende erkendelsesproces vil skulle danne grundlaget for den livslange læring, der forventes af fremtidens speciallæger. Såvel erkendelsen af egne stærke og svage sider som indsigten i egne præferencer er væsentlige formål med den kliniske basisuddannelse, da disse er nødvendige for, at lægen får de bedst mulige forudsætninger for at søge introduktionsstilling - og på længere sigt foretage den mest konstruktive forvaltning og prioritering af hhv. ønsker og muligheder i forhold til valg af speciale. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse: 2. Præsentation af forløbet og de involverede ansættelsessteder, herunder introduktion, supervision og vejledning I Region Nordjylland vil XX af de mulige stillingsforløb være knyttet til Aalborg Sygehus samt X ved Sygehus Thy Mors og X ved Sygehus Vendsyssel. Disse forløb er sammensat så der i de første 6 mdr. fokuseres på akutte medicinske og kirurgiske patientforløb og kompetencer knyttet til dette, mens der i de sidste 6 mdr. fokuseres på de mere kroniske forløb og samspil mellem forskellige sektorer i sundhedsvæsnet, ved ansættelse på medicinsk, kirurgisk eller psykiatrisk afd. eller i almen praksis i området. Lægen i klinisk basisuddannelse ansættes iflg. bekendtgørelsen i forløb på 2 x 6 mdr., i eet af følgende stillingsforløb med startdatoer: Ansættelsessted og forløb, herunder introduktion samt supervision og vejledning, beskrives nedenfor for de to forløb hver for sig. 2

3 Præsentation af 1. ansættelsessted og uddannelsesforløb ORTOPÆDKIRURGISK KLINIK, SYGEHUS VENDSYSSEL, HJØRRING Uddannelsesprogram for forløb i klinisk basisuddannelse Indledning I modsætning til den nuværende målbeskrivelse, der indeholder 124 meget specifikke mål, indeholder den fremtidige målbeskrivelse væsentligt færre mål. Disse mål er bredere formuleret, hvorfor de skal konkretiseres på de afdelinger, som indgår. Uddannelsesprogrammet indledes med en beskrivelse af afdelingen, hospitalet og specialet, samt beskrivelse af hvorledes afdelingen tilrettelægger supervision og vejledning. Herefter skal det beskrives, hvordan målene læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Hovedformålet med basisuddannelsen er en selvstændiggørelse af den enkelte læge i arbejdet som læge med opøvelse af evnen til at følge den kliniske beslutningsproces i dens faser fra modtagelse med umiddelbar vurdering og undersøgelse over diagnostik til primær behandling og justering af denne behandling hos såvel den akutte som den kroniske patient. Kommunikatorrollen, kompetencer vedr. ledelse, administration og samarbejde samt sundhedsfremmerrollen, akademikerrollen og den professionelle lægelige rolle skal vurderes og indgår i målbeskrivelsen. Disse roller skal ligeledes konkretiseres i uddannelsesprogrammer Ud fra målbeskrivelsen skal de to involverede afdelinger udarbejde et konkret uddannelsesprogram som dækker forløbets 12 måneder. Programmet angiver mål fra målbeskrivelsen (fortrykt i skabelon) som skal opnås under forløbet. Det skal i uddannelsesprogrammet beskrives, hvordan målene på de to konkrete afdelinger skal læres og hvordan det skal evalueres om basislægen har opnået kompetencen. Til hvert af målene i målbeskrivelsen er der valgt obligatoriske læringsrammer og evalueringsmetode, som skal konkretiseres og beskrives. I uddannelsesprogrammet skal der således være en konkret beskrivelse af læringsrammen inklusiv en nærmere definition af vejlederfunktion og der skal være en beskrivelse af evaluering i forhold til at afgøre om basislægen har eller ikke har erhvervet de beskrevne kompetencer. 1. halvår den akutte patient 2. halvår den kroniske patient Ortopædkirurgisk afd., Sygehus Vendsyssel, Almen Praksis. Hjørring. 3

4 Beskrivelse af afdelingens arbejds- og uddannelsesmiljø: 1) Indledning: Ifølge Inspektorrapport (29. november 2007) er ortopædkirurgisk afdeling en meget travl afdeling med et stort og alsidigt uddannelsespotentiale i form af såvel akutte som elektive patienter. Det er samtidig en afdeling, hvor der tydeligvis er travlt, primært på grund af et gennem årene væsentligt øget akutindtag - i misforhold til den aktuelle bemanding på turnus- og introlægeniveau. For yngre læger er der en god stemning, gode kollegiale forhold, med kort vej til en mere erfaren læge, hvis man har spørgsmål. 2) Aktivitetsnøgletal: Antal udskrevne Antal ambulante Antal operationer Akutte indlæggelser på matriklen( med + kir) Skadestuebesøg ) Beskrivelse af den lægelige vagtstruktur. Forvagtslag i tilstedeværelsesvagt Bagvagtslag i tilkaldevagt fra bolig Beredskabsvagt Turnus-, intro-læger og diverse Overlæger, afdelingslæger og fase 3 læger Overlæger Det forventes, at der i løbet af 2008 vil blive indført et ekstra vagtlag. Det drejer sig om et mellemvagtslag i tilstedeværelsesvagt. Mellemvagtslaget skal bestå af læger i introduktionsstilling, læger i første del af fase 3 samt andre læger med ortopædkirurgisk erfaring. Indtil dette mellemvagtslag er etableret vil kliniske basislæger blive superviseret af læger i tilstedeværelsesvagt i bagvagtslaget. 4) Beskrivelse af afdelingens uddannelsesmiljø De læringsstrategier som anvendes relaterer sig til mesterlæreprincippet i det kliniske arbejde. Det kliniske arbejde superviseres af vejleder eller anden erfaren kollega med dialog og feed-back, og der suppleres med selvstudier, deltagelse i konferencer og afdelingens ugentlige undervisningstimer, hvor basislægen også vil få lejlighed til at øve sig i rollen som underviser. Over 60% af arbejdstiden vil foregå i skadestuen, hvor basislægen superviseres af bagvagt og mellemvagt. Uddannelsesansvarlig overlæge Søren T. Christensen har været på Uddannelsesregion Nords kursus for uddannelsesansvarlige overlæger. Ingen af afdelingens speciallæger har været på vejlederkursus, men afdelingen satser på at det sker i 2008/

5 Hospitalet: Fælles introduktion for nyansatte i Ortopædkirurgisk Klinik på Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Program den 1. dag Rundvisning og præsentation i sengeafdelinger Fælles introduktion for nyansatte Program den 2. dag Præsentation af klinikken og ledelsen Ortopædkirurgien i Region Nordjylland Budget Kontrakt Præsentation af afsnit Personalegrupper Tillidsmandssystemet og lokale repræsentanter Introduktion til ON s hjemmeside Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Kort om værdigrundlag og kvalitet Sikkerhedsorganisationens arbejde Praktiske øvelser vedrørende genoplivning/hjertelungeredning teori Brandøvelse Rundvisning på sygehuset Program den dag Introduktion til det kliniske arbejde. Supervisor gennemgår checkliste. Basislægen går som føl sammen med ældre læge i skadestuen, ambulatoriet, operationsstuen og på stuegang. Introduktionssamtale med hovedvejleder gennemføres Klinisk basislægen udfærdiger skriftligt en personlig uddannelsesplan Afdelingen og specialet: 5

6 Ortopædisk kirurgi varetager forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna. Faget er centralt placeret i behandlingen af medfødte, traumatologiske, udviklingsbetingede, degenerative, infektiøse og neoplastiske lidelser i bevægeapparatet. Heruver spiller den ortopædkirurgiske læge en central rolle ved modtagelse og behandling af den svært tilskadekomne patient. Faget har gennem årene gennemgået en betydelig subspecialisering med dannelse af 9 fagområder: Håndkirurgi, børneortopædi, skulderalbuekirurgi, rygkirurgi, idrætstraumatologi, knæ- og hoftealloplastik, traumatologi, tumorkirugi og herunder amputations- og infektionskirurgi og endelig fod- og ankelkirugi. Ortopædisk kirurgi er det største kirurgiske speciale i Danmark. De seneste år har der været en betydelig udvikling i sygehusstrukturen med sammenlægning af sygehuse og oprettelse af større funktionsbærende enheder. Tendensen går mod samling af den akutte ortopædkirurgi i større og større enheder på sygehusene. Samtidig etableres elektive enheder både i offentligt og i privat regi. Danske ortopædkirurger har siden 1945 været organiseret i Dansk Ortopædisk Selskab. Selskabet afholder videnskabelige møder 2 gange årligt. Den ortopædiske forskningsaktivitet dækker bredt fra ulykkesforskning over klinisk forskning samt eksperimentel ortopædi. Der er etableret landsregistre for kvalitetssikring bl.a. kunstige hofte- og knæled, korsbåndsoperationer og discusprolapsoperationer. Specialet har gennemgået en stor udvikling dels volumenmæssigt og dels rent fagligt. Mange ortopædkirurgiske indgreb foretages i dag enten som dagkirurgiske indgreb eller under kort indlæggelse med hurtig rehabilitering. Den teknologiske og biologiske udvikling vil medføre, at nye behandlingsmetoder vil vinde frem og herunder minimal invasiv kirurgi. Der ligger således en stor opgave i at kumentere nye behandlingsmuligheder før de tilbydes patienterne som standardbehandling. Ortopædkirurgien i Region Nordjylland har klinikker på Aalborg sygehus, Sygehus Himmerland og Sygehus Vendsyssel. Den ortopædkirurgiske aktivitet i Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn, er elektiv med hovedvægt på knæ- og hoftealloplastikker samt rygkirurgi. Ortopædkirurgisk klinik Sygehus Vendsyssel, Hjørring : Afdelingen varetager traumemodtagelse fra størstedelen af Vendsyssel et optageområde på ca indbyggere. Afdelingen varetager desuden elektive behandlinger indenfor følgende fagområder: Idrætstraumatologi, håndkirurgi, fodkirurgi, skulder- og albuekirurgi samt amputations- og infektionskirurgi (herunder kroniske sår). Afdelingen har 54 stationære sengepladser fordelt på 3 sengeafsnit. Desuden har afdelingen på hverdage ca. 5 sengepladser på endagskirurgisk afsnit. Ortopædkirurgisk operationsafdeling: Bemander 3 4 operationsstuer på hverdage i dagtid heraf fungerer én operationsstue som akutstue. Ortopædkirurgisk ambulatorium undersøger/behandler over patienter om året. Der arbejder 3 5 læger i dagtid på hverdage. I skadestuen behandles ca ortopædkirurgiske skader om året. Behandlingen foretages af forvagt superviseret af mellemvagt/bagvagt. Beskrivelse af tilrettelæggelse af supervision og vejledning De første 14 dage på ortopædkirurgisk afdeling vil den uddannelsessøgende blive vejledt og 6

7 skematisk undervist af supervisor således at basislægen hurtigt bliver introduceret til skadestuearbejde herunder traumemodtagelse. Basislægen vil også blive vejledt vedrørende stuegangs- og ambulatoriearbejde. På operationsstuen vil basislægen modtage vejledning og undervisning af den speciallæge, som han assisterer. Alle punkterne i introduktions-checklisten skal være gennemgået indenfor de første 2 uger. Dette sker i samarbejde med supervisor. Det første halve år, hvor den uddannelsessøgende arbejder på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Vendsyssel i Hjørring foretages supervisionen af den læge, der har bagvagt. Det vil sige. enten en overlæge, afdelingslæge eller læge i hoveduddannelsesforløb i ortopædkirurgi. I dagtid er bagvagten fra 1. januar 2008 fritaget fra andre arbejdsopgaver således at der er idelle vilkår for supervision. Ud over supervision af forvagten kan bagvagten også i dagtid supervisere de uddannelsessøgende lægers arbejde i ambulatoriet samt i forbindelse med deres stuegangsfunktion. Sektorledelsen og klinikledelsen planlægger, at der skal etableres et mellemvagtslag af mere erfarne reservelæger på afdelingen. Dette mellemvagtslag skal være i tilstedeværelsesvagt således at de kan supervisere lægen i klinisk basisuddannelse. Indtil mellemvagtslaget er etableret vil den kliniske basislæge uden for normal dagtid blive superviseret af bagvagtslæger i tilstedeværelsesvagt. Bagvagten/supervisor har hver morgen kl. ca skadekonference med forvagterne. Her gennemgås/evalueres/drøftes skadejournaler og røntgenbilleder fra det sidste døgn. Ved denne skadekonference er der mulighed for feedback skemalagt debriefing. Uver forvagter og bagvagt deltager en røntgenlæge i denne skadekonference. Beskrivelse af organiseringen af arbejdstilrettelæggelse i forhold til at sikre progression i kompetenceudvikling, herunder også uddannelsesplanlægning gennem personlige uddannelsesplaner: 7

8 Inden tiltrædelse i basisstillingen på ortopædkirurgisk afdeling har du fået tilsendt arbejdsplan, introduktions-checkliste samt praktisk information om Klinik Vendsyssel. Desuden er du blevet informeret om navnet på din vejleder. Du skal sammen med din vejleder aftale tidspunkt for din introduktionssamtale senest 14 dage efter din tiltrædelse hvor I i fællesskab gennemgår uddannelsesprogrammet og herefter udformer en uddannelsesplan (skriftlig) med placering af obligatorisk kursus i perioden. De første 14 dage vil du blive vejledt og undervist af supervisor således at du hurtigt vil blive klædt på til at løse de arbejdsopgaver, du vil møde i skadestuen, modtagelsen, ambulatoriet og sengeafsnit. I den samme periode vil det også være muligt for dig at gå med som føl i skadestuen, ambulatoriet og på stuegang på sengeafsnit. Basislægen deltager i skemalagte funktioner i Hjørring i følgende afsnit: skadestue, operationsgang, sengeafsnit og ambulatorium. Du vil af supervisor blive instrueret i brug af det elektroniske Kliniske vejledningssystem. Du vil modtage undervisning i Modtagelse af traumepatienter. For øjeblikket har forvagtslaget et 8 ugers rul, hvor basislægen har 4 dagvagter på hverdage kl kl.16.00, 4 aften-/natvagter på hverdage kl kl.9.30 og 2 døgnvagter lørdag eller søndag kl kl Der tilstræbes mindst én ugentlig dagaktivitet sammen med din vejleder. Basislægernes daglige opgaver: For forvagten er hovedfunktionen skadestuearbejdet. Det drejer sig om en lukket skadestue. Arbejdet omfatter også modtagelse herunder journaloptagelse af akut indlagte patienter. Der kan være tilkald til sengeafsnit med henblik på vurdering af patienter. Der kan af og til være behov for assistance på en operationsstue. Ambulatoriarbejdet i samarbejde med ældre kollegaer består arbejdet fortrinsvis i efterbehandling af patienter fra skadestuen samt visiterede patienter udskrevet fra sengeafsnit. Det drejer sig om kliniske kontroller, sår- og bandageskiftninger (i samarbejde med sygeplejersker). Stuegangsarbejde: Basislægen bliver knyttet til det sengeafsnit som vejlederen er knyttet til. Ca. én gang om ugen gås stuegangen af basislægen. Supervisor er til rådighed ved behov i forbindelse med stuegangsarbejdet. Arbejdet på Operationsafsnit drejer sig om assistance til akutte og elektive operationer. Journalvagt drejer sig om journaloptagelse på patienter, der skal indlægges via ambulatoriet samt patienter, der er overflyttet fra andre sygehuse/afdelinger. Denne funktion kombineres med vanligt ambulatoriearbejde. Der bliver i arbejdet lagt vægt på et selvstændigt virke under supervision. I dagtid på hverdage kan du altid blive superviseret af bagvagt/supervisor uanset om du arbejder i skadestuen, ambulatoriet eller går stuegang. Efter dagtid på hverdage samt lørdag/søndag er din supervisor enten din mellemvagt eller bagvagt. Lær din egen faglige begrænsning at kende. Gå ikke ud over din kompetence. Lad være med at kaste dig over behandlinger, du ikke er fortrolig med. Tal med dine mere erfarne kollegaer og modtag relevant vejledning. 8

9 Konferencer i afdelingen: På hverdage starter morgenkonferencen kl i konferencerummet ved sekretariatet (OKS). De vagthavende læger gør rede for de akutte patienter, der er blevet indlagt i døgnet forud. Der er mulighed for at drøfte problempatienter, der er indlagt. Efter morgenkonferencen går lægerne videre til røntgenkonferencen. Her gennemgås først røntgenbilleder på de akut indlagte patienter og øvrige indlagte patienter samt udvalgte billeder fra ambulatoriet. Efter røntgenkonferencen starter ca. kl skaderøntgenkonferencen. Her deltager forvagterne (basislægerne), supervisor og røntgenlæge. Skadejournal og tilhørende røntgenbilleder gennemgås. Der gives feedback og der kan fortages debriefing. Interne undervisningstilbud: Hver tirsdag kl er der undervisning for de uddannelsessøgende læger. Undervisningen er tilrettelagt af den uddannelsesansvarlige overlæge. Underviserne er mest speciallæger, men de uddannelsessøgende opfordres til at deltage med et emne mindst én gang hvert halve år. Der afholdes staff-meetings 8 gange om året på Sygehus Vendsyssel. Som konsekvens af målbeskrivelsen for den nye kliniske basisuddannelse vil der i Sygehus Vendsyssel blive behov for et nyt Færdighedslaboratorium. Eksterne undervisningstilbud: Region Nordjylland arrangerer forskellige færdighedskurser for basislæger, som man kan melde sig til. I løbet af basisperioden skal de 2 obligatoriske kurser afvikles. Det første kursus i læring afvikles normalt det første halvår. Det andet kursus i Kommunikation afvikles det sidste halvår. Basislægen er selv ansvarlig for rettidig tilmelding til disse obligatoriske kurser samt orientering til afdelingen af hensyn til arbejdstilrettelæggelse. 9

10 Præsentation af 2. ansættelsessted i den kliniske basisuddannelse. Almen medicin og uddannelsesforløbet i almen praksis. Ansættelsen som praksisreservelæge foregår i almen praksis, som vi tilstræber geografisk er placeret mest bekvemt for dig Din kliniske vejleder i almen praksis er en praktiserende læge, som er uddannet som tutorlæge, og dermed kan uddanne og vejlede yngre kolleger, såvel i den kliniske basisuddannelse som uddannelseslæger på vej i den almen medicinske speciallægeuddannelse. Faget almen medicin : Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygmme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsesforløbet: I løbet af de første par uger vil der blive afsat tid til en introduktionssamtale. Her vil du og din tutorlæge i fællesskab finde ud af, hvilke forudsætninger du møder op med, og hvad praksis kan tilbyde dig. I vil ved denne samtale kigge på uddannelsesprogrammet med kompetencerne, som danner basis for dit ophold i praksis. Der udarbejdes en individuel, realistisk uddannelsesplan, som beskriver hvordan kompetencerne opnås og godkendes. Endvidere træffes aftaler vedrørende planlagt supervision, ad hoc supervision, undervisning, konferencer og tidspunkt og rammer for de efterfølgende samtaler mellem praksisreservelægen og tutorlægen. De første uger i praksis er introduktionsperioden, hvor du har mulighed for at følge en eller flere af tutorlægerne ved deres konsultationer. Du kan lære medarbejderne og arbejdsgangen at kende, og sætte dig ind i klinikkens EDB system. Hver dag får du enkelte patienter i det tempo, der passer til dit niveau. Med tiden kommer du til at arbejde mere selvstændigt, og du skulle helst nå flere patienter efterhånden. 10

11 De fysiske rammer i almen praksis giver gode muligheder for mesterlære, idet tutorlægen som regel arbejder i konsultationslokalet ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte tutorlægen(eller en anden ledig læge i klinikken ), hvis du er i tvivl om noget - eller spørge til husets behandlingsprincipper. Efter 3 måneder er der afsat tid til en midtvejssamtale, hvor du og din tutorlæge vil gøre op, hvor langt du er nået, - og lægge planer for dine sidste 3 måneder i praksis, så du kan få godkendt alle de planlagte kompetencer. Umiddelbart før afslutningen af din praksisreservelægetid vil du og din tutorlæge foretage en slutevalueringsamtale og sætte fokus på dit samlede forløb i klinikken. Evalueringen, skal rumme såvel tutorlægernes vurdering af dig - og din vurdering af praksis som uddannelsessted. Evalueringen foregår via Introduktionsdage Der vil i løbet af de første uger blive afholdt introduktionskursus over 2 dage ved bl.a. uddannelseskoordinatorerne. Temadage Endvidere vil der under dine 6 måneders ansættelse som praksisreservelæge blive afholdt 3 temadage Introduktionsdagene og temadagene er obligatoriske og skal betragtes som arbejdsdage, og du skal melde dit lovlige fravær i klinikken den dag. Disse dage er uver det faglige input, tænkt som netværksskabende, hvor du møder dine kolleger. Informationer til dig som praksisreservelæge også om introduktions- og temadagenes tidspunkt og indhold vil du kunne finde på hjemmesiden for Region Nordjylland på - klik på Nordjylland, udvikling og uddannelse - og derefter på videreuddannelse og du er i mål. Så husk at hold dig orienteret der. Tildeling af praksis Du vil ca. 3-4 måneder efter din start på den kliniske basisuddannelse få tildelt en praksis. Samtidig får du tilsendt en praksispræsentation. Du opfordres til at aftale et besøg i din tildelte praksis før din tiltræden. På den måde kan I få hilst på hinanden, og du kan træffe personalet og se klinikken. 11

12 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet i Almen Praksis. 1 a. Præsentation af praksis, læger og personale Praksisnavn Lokalisation, historie, patientgrundlag Læger Praksismedarbejdere 1 b. Organisation af arbejdet ( dagsplan ) Arbejdstid for uddannelseslægen 1 c. Beskrivelse af praktiske forhold i praksis fx. Instrumenter EKG Vitalograf Mikroskop Lab. undersøgelser Podninger Blodprøver Telefonsystem Edb-system Diagnoseregistrering Alarm Apoteker Samarbejdspartnere 2. Indtroduktionsperiode og introduktionssamtale samt supervision Første dag Anden dag De følgende dage Telefonkonsultation Sygebesøg Beskrivelse af den daglige supervision og vejledning (morgenbriefing, ad hoc supervision, daglig gennemgang, fluen på væggen) Introduktionssamtalen 3. Konferencer, kurser 12

13 1. Daglig konference 2. Konference i lægehuset 3. Deltagelse i møde i efteruddannelsesgruppe 4. Besøg hos samarbejdspartnere 5. Kurser Alle uddannelsespraksis/tutorer, har som en del af godkendelsesproceduren til at blive tutorpraksis, udarbejdet eget uddannelsesprogram. Dette indeholder bl.a. beskrivelse og præsentation af egen praksis, samt beskrivelse af Introduktionsperioden. 13

14 4. Præsentation af kompetencemål, konkretisering af disse samt plan for organisering Kompetencer Skemaet indebærer en beslutning om hvilke kompetencer, der skal opnås på hvert ansættelsessted og uddannelsessted samt en plan for progression i uddannelsen, der er med til at sikre, at alle kompetencer opnås, ved angivelse af anbefalet tidspunkt for læring og evaluering. De minimumskompetencer, der skal opnås i den pågældende type uddannelsesforløb, fremgår af målbeskrivelserne. Uddannelsesprogrammet opstiller ikke nye kompetencer, men angiver delmål inden for de kompetencer, som er anført i målbeskrivelsen. Det anbefales, at kompetencer inden for alle 7 roller i speciallægeuddannelsen opnås i alle ansættelsessteder. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) i den uddannelsessøgende læges logbog. 3. Læringsstrategi her indsættes beskrivelse af de anførte læringsmetoder for hele forløbet, med angivelse af sted (der kan være forskelle i samme metode mellem hospital og praksis) 4. Evalueringsstrategi her indsættes beskrivelse af de anførte evalueringsmetoder for hele forløbet, med angivelse af sted (der kan være forskelle i samme metode mellem hospital og praksis) 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesstedet Sundhedsstyrelsen udarbejder og reviderer retningslinier herfor. Det er meget vigtigt at en sådan evaluering gennemføres ved hver ansættelses afslutning og gennemgås sammen med vejleder og den uddannelsesansvarlige overlæge i afdelingen, så der løbende er mulighed og gode råd for optimering af forløbende. På Regionshospitalet Viborg laves årligt statusmøde vedr. de indkomne evalueringer mellem cheflæge, uddannelseskoordinerende overlæger, overlægerådsformand og formand for yngre læger. Her diskuteres status og ændringer for de enkelte afdelinger og hospitalet samlet. Der aftales tiltag for afdelinger, hvor evalueringen ikke er tilfredsstillende, samt generelle optimerende tiltag. Herefter sendes den samlede årlige status til Det Regionale Råd i Uddannelsesregion Nord, der er ansvarlig for at sikre en god uddannelseskvalitet på de forskellige afdelinger. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinier for den eksisterende inspektorordning. Denne ordning sikrer at alle afdelinger gennemgår en ekstern audit med korte intervaller og at konklusionen for denne audit er offentlig tilgængelig. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) findes vejledning for inspektorbesøg og deres indhold og gennemførelse samt de offentliggjorte rapporter. Her vil afdelingens seneste besøgsrapport kunne findes. 14

15 Konkretisering af målbeskrivelsens minimums kompetencemål, med anbefalet lærings- og evalueringsmetode samt tidspunkt og ansættelsessted for læring og evaluering. Læringsmålene er minimumskrav, og er inddelt i to kategorier: Overordnede læringsmål og delmål. Der er i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse beskrevet 15 læringsmål. Alle læringsmål er brede og generelle og varierer derfor fra afdeling til afdeling. Nedenstående beskrivelse angiver målbeskrivelsens 15 læringsmål med tilhørende delmål, læringsog evalueringsmetode. For læringsmålene 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 9 er der angivet et antal konkretiseringer af hvert læringsmål. For disse læringsmål udvælges kun to af konkretiseringerne til summativ vurdering. Såfremt der i konkretiseringen er anført mere end et ansættelsessted (Medicinsk Center og almen praksis), da foretages evaluering hvert sted. På Medicinsk afdeling er basislæge tilknyttet 3 sengeafsnit i perioder på to måneder. Det er således individuelt hvornår i ansættelsesforløbet de enkelte kompetencer opnås. Der er tale om minimumskompetencer, og der er mulighed for, individuelt at aftale opnåelse af yderligere kompetencer. Dette anføres i den individuelle uddannelsesplan. Alle opnåede kompetencer godkendes ved vejleders datering og underskrift (læselig) i den uddannelsessøgende læges logbog. 1.Mål: Basislægen skal kunne foretage genoplivning svarende til intermediært niveau Delmål: initiere hjertestopbehandling, inkl. hjertemassage, ventilation og DC stød på relevant indikation give livreddende primær medicinsk behandling Læringsramme: Systematisk færdighedstræning på kursus med praktiske øvelser, evt. i færdighedslaboratorium. Evaluering: Godkendt færdighedstræningskursus. Kriterier for godkendelse skal udarbejdes som en del af kursusprogrammet. 2.Mål: Basislægen skal kunne udføre de væsentligste kliniske procedurer, der indgår i afdelingens/praksis daglige kliniske praksis Læringsramme: Klinisk arbejde under supervision Evaluering: Struktureret klinisk observation. Konkretisering af mål Læringsmetode inkl. tid og Evalueringsmetode inkl. tid 2.1 Anlæggelse infiltrationsanalgesi og simple ledningsanalgesier sted Kompetencerne læres ved at modtage instruktion af mere erfaren kollega, se denne udføre proceduren, selv udføre og sted Struktureret klinisk observation 15

16 proceduren under supervision og i slutningen af perioden selv instruere og supervisere mindre erfarne kollegaer og studenter. 2.2 Suturere sår Struktureret klinisk observation 2.3 Ledpunktur Struktureret klinisk observation 2.4 Fjerne fremmedlegemer Struktureret klinisk observation 2.5 Lukket reposition af Struktureret klinisk observation Collesfraktur 2.6 Anlægge simple bandager Struktureret klinisk observation 2.7 Anlægge blærekateter Struktureret klinisk observation 2.8 Udtage materiale til dyrkning og resistensbestemmelse 2.9 Assistere til kirurgisk indgreb 2.10 Foretage GU inkl. cytologisk prøvetagning og procedurer ved relevante podninger. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning Foretage otoskopi Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning Foretage synstavleundersøgelse af voksne og børn 2.13 Foretage vaccination af børn samt foretage tetanusprofylakse Foretage måling af hæmoglobin, blodsukker, SR, CRP i praksis laboratorium 2.15 Foretage ledundersøgelse, ryg, knæ, skulder, nakke, hofte. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning.. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Varetagelse af praktisk arbejde under vejledning. Struktureret klinisk observation Struktureret klinisk observation Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. Struktureret kollegial bedømmelse. 16

17 3.Mål: Basislægen skal kunne den diagnostiske proces Delmål: foretage en fokuseret anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse ordinere relevante parakliniske undersøgelser stille tentativ diagnose på baggrund heraf iværksætte primær behandling lave en klar fremstilling heraf til journal Læringsramme: Klinisk arbejde i medicinske modtagelse, skadestue og almen praksis med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler på anførte sygmsforløb, hjælpeskema bilag?. Kommentar: Ortopædkirurgisk Klinik - Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler. Der fastsættes ikke et bestemt antal, men den strukturerede gennem af journal forløber indtil niveauet for kompetence anses for sufficient. Struktureret bedømmelse af journaler skal tage udgangspunkt i kriterier, som er beskrevet i uddannelsesprogrammet. Håndtering af patienter i skadestuen Indlægge akut tilskadekomne patienter Klargøring af akutte patienter til operation Basislægens arbejde i ALMEN PRAKSIS er hovedsagligt, at foretage ovenstående diagnostiske proces gennem daglige konsultationer med ptt. Derfor vil dette mål indgå i mange af de andre mål. Basislægen skal trænes i at grundvilkåret i almen praksis er, at der hos en del af patienterne ikke kan/skal stilles en eksakt diagnose, men måske alene afkræfte oplagte differentialdiagnoser Hovedindsatsen skal rettes mod information og vejledning/rådgivning. 4. Mål: Basislægen skal kunne lægge og gennemføre en udredningsplan for patienter med afdelingens/praksis almindeligst forekommende lidelser Delmål reflektere diagnostisk på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater journalføre udredningsplanen og de informationer, der er givet til patienten Læringsramme: Læringsrammen er klinisk arbejde med elektive patienter under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af udvalgt journal for hver af de 7 nedenstående tilstande, hjælpeskema bilag?. Målet skal evalueres i forhold til flg. tilstande: Konkretisering af mål Læringsmetode inkl. tid og Evalueringsmetode inkl. tid sted 4.1 Patienter med knæsmerter Klinisk arbejde med elektive patienter under løbende supervision og feedback fra ældre kollega, der ansporer til og sted Vejledersamtale med struktureret gennemgang af journaler. 17

18 kritisk refleksion. 4.2 Patienter med skuldersmerter Patienter med kroniske sår på underekstremiteter Patienter med smerter i hånden Patienter med ankelledsproblemer 4.6 Diarre: Vurdere AT, mulig ætiologi. Evt. indlæggelse eller udredning/behandling i AP (lab. Rådgivning). 4.7 Urinvejsinfektion: skelne mellem førstegangsinfektion og recidiverende infektion 4.8 Svimmelhed: Skelne mellem neurologiske, oftalmologiske, otologiske, kredsløbs og muskulære årsager. Obj. us inkl. neurologi evt. EKG og lab. ) 4.9 Træthed: Identificere alm. somatiske samt psykogene årsager Demens: Udrede med demens-test, blodprøver, anamnese. Henvise til evt. yderligere udredning. (neurolog, CT-scanning).. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. Struktureret vejledersamtale med gennemgang af udvalgte journaler, almen praksis. 18

19 5. Mål: Basislægen skal kunne iværksætte relevant behandling og monitorere effekten heraf Delmål Basislægen skal kunne: iværksætte relevante behandlingstiltag på baggrund af det samlede kliniske billede og parakliniske resultater i overensstemmelse med afdelingens/praksis instrukser følge patientens kliniske tilstand og parakliniske fund med henblik på at følge effekten af den iværksatte behandling ændre eller justere behandlingen ud fra relevant vurdering af effekten Læringsramme: Klinisk arbejde med løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion. Selvstudium Evaluering: Evaluering sker ved vejledersamtaler med struktureret gennemgang af journaler, hjælpeskema bilag #. Målet skal evalueres i forhold til flg. 4 tilstande Delmål Læringsmetode inkl. tid og Evalueringsmetode inkl. tid sted 5.1 Patient med ledansamling Klinisk arbejde med akutte og elektive patienter under løbende supervision og feedback af ældre kollega, der ansporer til kritisk refleksion. 5.2 Kranietraumepatient Patienter med distorsionstraume af knæled.. og sted Struktureret vejledersamtale med struktureret gennemgang af journaler. 5.4 patient med kold ekstremitet Åndenød: Kende principperne for akut og kronisk behandling af astma og KOL. 5.6 Graviditet: Konstatering af graviditet, blødning/smerter, profylaktiske svangreundersøgelser, abortvejledning. 5.7 Iskæmisk hjertesygm: Tilstand med brystsmerter eller hjerteinsufficiens Klinisk arbejde i almen praksis Klinisk arbejde i almen praksis. Klinisk arbejde i almen praksis Struktureret vejledersamtale.. Struktureret vejledersamtale.. Struktureret vejledersamtale.. 19

20 5.8 Udslet: Skelne mellem infektiøst og allergisk udslet samt eksemer i forhold til relevant behandling. Klinisk arbejde almen praksis Struktureret vejledersamtale.. 6.Mål: Basislægen skal kunne agere relevant i henhold til gældende lovgivning Delmål Basislægen skal i sin kliniske praksis kunne: overholde tavshedspligt indhente informeret samtykke foretage ligsyn udfærdige dødsattest foretage indberetning til cancerregister og/eller kliniske databaser udarbejde sygemeldinger og andre indberetninger til offentlige myndigheder m.v. Læringsramme: Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback, der ansporer til kritisk refleksion Evaluering: Sker ved vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, dødsattester el. lign. som basislægen har udarbejdet. Konkretisering af mål Læringsmetode inkl. tid og Evalueringsmetode inkl. tid sted 6.1 Politiattest Klinisk arbejde under løbende supervision og feedback af ældre kollega, der ansporer til kritisk refleksion. 6.2 Begyndelsesattest (Forsikring). 6.3 Slutattest (Forsikring) Do 6.4 Sygemeldinger Do 6.5 Informeret samtykke forud for behandling Do 6.6 Dødsattester Do 6.7 Vaccinationsattester Do og sted Strukturerede vejledersamtaler med gennemgang af forskellige indberetninger, attester m.m. som basislægen har udarbejdet. 6.8 Indberette utilsigtede hændelser Do 20

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på

Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på 1. ansættelse Uddannelsesprogram for den kliniske basisuddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Grindsted Din basisuddannelses sammensætning: 1. 6 måneders ansættelse på

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Den Kliniske Basisuddannelse

Den Kliniske Basisuddannelse Den Kliniske Basisuddannelse Uddannelsesprogram for Akutafdelingen FAME Hospitalsenheden Vest (HEV) Regionshospitalet Herning og Regionspsykiatrien Herning Marts 2009 Uddannelsesprogram for følgende forløb

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg

Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Uddannelsesprogram KLINISK BASISUDDANNELSE, Akut Medicinsk Modtagelse/skadestue, Regionshospitalet Viborg og Psykiatrisk afdeling, Viborg Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af forløbet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst

Uddannelsesprogram for. lægen i Klinisk Basisuddannelse. Region Øst Uddannelsesprogram for lægen i Klinisk Basisuddannelse Region Øst Navn: i forløbet bestående af 6 måneders ansættelse i perioden fra. til ved... (afdeling) og 6 måneders ansættelse i perioden fra.. til

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (FAM), Regionshospitalet Horsens og uddannelsesforløbet Uddannelsesprogram for Klinisk basisuddannelse Regionshospitalet Horsens + Regionspsykiatrien Horsens og Odder Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Fælles Akut Modtageenhed (), Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKSIS

BESKRIVELSE AF PRAKSIS BESKRIVELSE AF PRAKSIS Lokalisation Lægerne Eithz og Væsel JC Stillingsvej 37 7800 Skive Tlf: 97521088, 26751088 Ydernr:070734 E-mail: klinik@etihz-vaesel.dk Internet adresse: www.eithz-vaesel.dk By praksis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi. Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, klinisk lektor Hans Boie hansboie@rm.dk Revideret

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling

Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord - lægefaglig indstilling Den kliniske basisuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Lægefaglig indstilling Hospital/sygehus: Aarhus Universitetshospital: Skejby Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Aarhus Sygehus. Sammensætning af

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Turnus i Almen Medicin. Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprogram Turnus i Almen Medicin Turnuslæge (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen Udgave: 17. juli 2005

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive.

Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Uddannelsesprogram for yngre læger i Lægeklinikken Regionshospitalet Skive. Kære kommende uddannelseslæge; Velkommen til Lægeklinikken. Vi ser frem til at have dig ansat her i de næste 6 måneder. Inden

Læs mere

De Intern Medicinske Specialer

De Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i De Intern Medicinske Specialer Regionshospitalet Randers Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig overlæge, Terje Erdal Knudsen, Medicinsk Afdeling,

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge

Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæge i praksis Praksisreservelæge Praksisreservelæge: Tutorpraksis/Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. Turnusuddannelsen.

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Silkeborg 2009 INDHOLD Indledning Uddannelsesforløbet Obligatoriske kurser

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I Intern Medicin ENDOKRINOLOGISK AFDELING AALBORG SYGEHUS Hans-Henrik Lervang, Uddannelsesansvarlig overlæge HHL@RN.DK Februar 2009 INDHOLD 1. Indledning Introduktionsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Akutmodtagelsen, Sygehus Vendsyssel og Reumatologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel Godkendt 17. september 2013 i DRRLV 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland

Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi. Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus. Region Sjælland Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Billeddiagnostisk afd. Roskilde Sygehus Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i anæstesi og intensiv medicin Næstved Sygehus 1 Indledning Anæstesiologi og Intensiv Medicin omfatter anæstesi, analgesi, sedation samt monitorering og

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster

Uddannelsesprogram for. Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi. Nykøbing Falster Uddannelsesprogram for Almen medicinsk blok i Ortopædkirurgi Nykøbing Falster Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Afdelingsbeskrivelse 3. Præsentation af uddannelsesforløbet 4. Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt

Uddannelsesprogram for. Introduktionsstilling i almen medicin. Bryrup Lægepraksis. Region Midt Bryrup 30-01-2011 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin Bryrup Lægepraksis Region Midt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet

Læs mere

Vejledning - Selvevalueringsskema

Vejledning - Selvevalueringsskema Vejledning - Selvevalueringsskema Dette er en skabelon til et selvevalueringsskema. Skemaet indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med skemaet er indsamle og beskrive væsentlige

Læs mere

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen

Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Praksis beskrivelse af Lægehuset Solvang v/henrik Vagn Madsen Støvring Støvring er en mellemstor by med ca. 7000 indbyggere og er hovedbyen i Rebild kommune. Støvring ligger ca. 20 km syd for Aalborg,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk Sygehus Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst - Kapitel 5 Plan over museet - beskrivelse af gynækologisk-obstetrisk afdeling, Holbæk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser

Indholdsfortegnelse. Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2. - Nøglebegreber. Kurser og undervisningsdage 3. - Obligatoriske kurser Indholdsfortegnelse Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse 2 - Nøglebegreber Kurser og undervisningsdage 3 - Obligatoriske kurser - Introdag og undervisningsdage i Almen Praksis Ansættelse

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd

Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Side 6: Hvordan ser dit amt ud? Psykiatrien i Storstrøms Amt Center Nord, Midt eller Syd Psykiatrien i Storstrøms Amt modtager patienter fra hele Storstrøms Amt, der har ca. 260.000 indbyggere. Voksenpsykiatrien

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/

Generel information om afdelingen finder du på http://www.nordsjaellandshospital.dk/menu/afdelinger/gynaekologisk_obstetriskafdeling/ Uddannelsesprogram Nordsjællands Hospital Hillerød 03.11.2014/ AS Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Nordsjællands Hospital Hillerød afdeling G. Generel information om afdelingen finder

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Roskilde Sygehus Patologiafdelingen

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus

HOTKOK. Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus HOTKOK Herlev obstetrisk teamtræning og kompetencekursus Et tværfagligt kursus tilrettelagt af obstetrisk og anæstesiologisk afdeling samt Dansk Institut for Medicinsk Simulation ved jordemoder Henriette

Læs mere

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. For fælles Introduktionsuddannelse i. Intern medicin. Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram For fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Midt Viborg Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 23. oktober 2014 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere