Erhvervsgruppens rapport og bilag

Transkript

1 Erhvervsgruppens rapport og bilag Det Sydfynske Øhav Juni 2010

2 Nationalparksekretariatet Nationalpark Det Sydfynske Øhav Abildvej Svendborg post@nationalparksydfyn.dk Titel: Rapport fra hovedarbejdsgruppen Erhvervsliv under nationalparkundersøgelsen i Det Sydfynske Øhav Udgivet: Juni 2010 Forfatter: Undergrupper og lokale arbejdsgrupper under erhvervsarbejdsgruppen samt Peter Blanner, naturfaglig konsulent, og Jette Purup, kommunikationskonsulent, Nationalparksekretariatet. Foto/illustrationer/grafik: Cees van Roeden, Peter Blanner og Naturturisme I/S Rapporten med bilag samt den tilhørende analyse fra konsulentfirmaet NIRAS Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Sydfynske Øhav, formidlingsrapport plus to bilagsrapporter, findes i PDF-version til download på E R H V E R V

3 forord Sydfyn og Det Sydfynske Øhav er et stykke Danmark hvis enestående natur- og kultur-værdier giver området en profil og en styrkeposition, der ikke kan kopieres andre steder, og som derfor kan udgøre grundlaget for en fremtidssikret og aktiv erhvervsudvikling. I dag hvor lokalsamfundsudviklingen er baseret på viden og vidensopbygning, og hvor oplevelsesøkonomien udviser den største vækst, må der med baggrund i de unikke natur- og kulturværdier Det Sydfynske Øhav, være oplagte muligheder for at fastholde de gamle virksomheder og tiltrække nye. Denne rapport er resultatet af indsatsen i en af fire arbejdsgrupper - erhvervsgruppen - under nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav Formålet er at sætte undersøgelsens styregruppe i stand til at vurdere, om og hvordan en nationalpark kan gøre en forskel på erhvervslivet og - hvis ja - levere nogle vigtige erhvervs-brikker til det, der måske bliver nationalparkens første plan. Kommunerne omkring Det Sydfynske Øhav står over for en række afgørende økonomiske udfordringer i de nærmeste år. Derfor har det været et politisk ønske at undersøge om en evt. nationalpark kunne være med til at vende udviklingen. Netop det - at fastholde og udvikle områdets erhvervsliv med respekt for den natur og den kulturhistorie, det er udsprunget af - vil være et af hovedmålene, hvis Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark. God læselyst! Jette Purup og Peter Blanner E R H V E R V

4 E R H V E R V

5 INDHOLD 1 Erhvervslivet i Det Sydfynske Øhav Sammenfatning Forslag til samlet erhvervsindsats Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 10 2 Nationalparkprojekt Det Sydfynske Øhav - baggrund Fem kommuner tog et initiativ Borgerinddragelsesprocessen Undersøgelsesområdet De fire hovedarbejdsgrupper Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Erhvervsarbejdsgruppen Borgernes bekymringer og ideer 17 3 Den faglige analyse Eksperternes seks analyser Opsummering af analysen 18 4 Præsentation af indsatsområder Sæt i værk - Sydfyn Flere turisttilbud Fremme bosætning og infrastruktur Landbrugets muligheder i en nationalpark Alternative afgrøder og produkter Videncenter for vandveje til transport Fra ø til ø - fra havn til havn Prioritering af indsatsområderne 27 5 Præsentation af de lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Småøerne 34 6 Forslag til afgrænsning Tåsinge-forslaget Kompromi-forslaget Det store øhavs.forslaget 37 7 Erhvervsudvikling i øvrigt i undersøgelsesområdet 39 8 Danske nationalparker - baggrund Starten i Lov om Nationalparker Nationalparkfonden Fondens midler Nationalparkplanen og erhvervsudvikling 41 9 Tidshorisont for udpegning af en nationalpark 41 E R H V E R V

6 Bilag 1 Arbejdsgrundlag Kommissorium Mødeplan Medlemmer og møde statistik Undergrupper og tovholdere 49 2 Bekymringer indsamlet under processen 50 3 Ideer indsamlet under processen Ideer fra hjemmesiden og borgermøder Ideer fra erhvevsgruppen Ideer til afgrænsning 65 4 Undergruppernes oplæg til indsatsområder Sæt i værk Sydfyn Flere turisttilbud Fremme alternative afgrøder/produkter Afgræsning Produktion af spiselig tang Horticultur Plantemedicin Skovrejsning på ikke brofaste øer Videncenter for vandveje Fremme bosætning og infrastruktur Fra ø til ø - havn til havn Landbrugets muligheder i en nationalpark Spicialafgrøder til det milde klima Bioenergi Etabling af boliger i driftsbygninger Netværk af landmænd med totaloplevelser Rodzoneanlæg Lokalt producerede varer under nationalpark-logo Rapporter fra de lokale arbejdsgrupper Ærø-gruppen Tåsinge-gruppen Helnæs-gruppen Skov-gruppen Ø-gruppen 144 E R H V E R V

7 1 ERHVERVSlivet i Det Sydfynske Øhav 1.1 Sammenfatning Har Det Sydfynske Øhav det, der skal til for at blive en nationalpark? Har området det nødvendige grundlag for udviklingen af erhvervslivet? Og hvilke erhvervsaktiviteter skal man tage fat på at sikre og udvikle, hvis nationalparken etableres? I vinteren er en række fagfolk og borgere blevet spurgt. Fagfolk har lavet en grundlæggende analyse af erhvervssituationen og -mulighederne i Det Sydfynske Øhav og har beskrevet den mulige udvikling i området med og uden en nationalpark. Nationalparksekretariatet Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Sydfynske Øhav April 2010 Analysen viser, at en nationalpark baseret på den unikke og mangesidige natur og kulturhistorie på Sydfyn og øerne - og ude i havet - rummer et stort potentiale for udvikling af erhvervslivet. Borgerne har leveret deres bidrag gennem syv undergrupper under hovedarbejdsgruppen erhvervsliv. Undergrupperne repræsenterer forskellige dele af erhvervslivet og har leveret en række forslag til konkrete indsatsområder, som bør igangsættes, hvis der oprettes en nationalpark: Sæt i værk - Sydfyn Opret et væksthus for iværksættere - et sted, hvor der ydes rådgivning, anden assistance, fremskaffes risikovillig kapital m.m. for at fremme nye erhvervsaktiviteter i det sydfynske område. Sæt fokus på de virksomheder som tager udgangspunkt i lokale råvarer og lokale muligheder som fx gartneri, fiskeri, jordbrug, oplevelsesvirksomheder m.m. Find alternative afgrøder og produkter Start en dyrkning og produktion af tang. Der er både nationalt og internationalt en enorm efterspørgsel efter tang og det sydfynske øhavs potentiale bør udforskes. Nationalparksekretariatet Baggrundsrapporter Nationalpark Sydfynske Øhav Del 1 April 2010 Nationalparksekretariatet Baggrundsrapporter Nationalpark Sydfynske Øhav Del 2 April 2010 Gør det økonomisk interessant at etablere frugt- og bærplantager. Sydfyn har altid været kendt for sin frugt, og frugtplantager har mange gange højere biologisk mangfoldighed end fx en kornmark. Start dyrkning af planter til medicinfremstilling eller til kosttilskud. Det lunere klima i det sydfynske område gør det muligt at dyrke afgrøder, som ikke kan dyrkes andre steder. Gør det til en oplevelse at besøge et landbrug med specialafgrøder og få en turistmæssig sidegevinst. Den erhvervsøkonomiske analyse kan downloades på Undersøg potentialet for at dyrke afgrøder til lokal energiproduktion. Etablér et videncenter for vandveje til transport Et forsknings- og rådgivningscenter for nye energivenlige skibsbaserede transportformer dels mellem øerne i Det Sydfynske Øhav, dels generelt for vandtransporter, der stadig er den billigste transportform pr. ton gods. Der er et stort potentiale for at videreudvikle energivenlige skibstransporter og nye sejlende turisttilbud. Skab flere og fleksible sejladstilbud Gør Det Sydfynske Øhav lettere tilgængeligt for både fastboende og for turister. Udbyg rutenettet med nye velegnede skibstyper. Lav en samlet og fleksibel koordinering af hele færgetrafikken. Udbyg lystbådehavnene så det blive attraktivt også at besøge området uden for de store ferieuger. E R H V E R V 7

8 Skab nye muligheder for landbruget Find og afprøv specialafgrøder, der både kan markedsføre Det Sydfynske Øhav og sikre en bedre økonomi i mange landbrugsbedrifter. Find på andre indtjeningskilder fx ved at omdanne funktionstomme driftsbygninger til gæsteboliger, og skab flere oplevelser for turister på landet ved fx at lade dem deltage i jagt, kystfiskeri, put & take og andre naturoplevelser. Flere af undergrupperne anfører, at deres forslag i princippet vil kunne gennemføres uanset om der etableres en nationalpark eller ej, men at en nationalpark vil sikre gunstigere rammer dels for etableringen af ny erhvervstiltag og dels for markedsføringen af nye og lokale produkter. En række lokale arbejdsgrupper har ligeledes leveret input til arbejdsgruppen. Lokale arbejdsgrupper på Helnæs, Tåsinge og Ærø har beskrevet erhvervsmulighederne i deres områder, men ingen af dem ønsker, at deres område skal med i en evt. kommende nationalpark. De vurderer, at deltagelse i en nationalpark samlet set ikke vil gavne deres områder. En lokal arbejdsgruppe af skovfolk vurderer, at en nationalpark vil give dem flere ulemper end fordele. Afgrænsning Hovedarbejdsgruppen har i beskrivelsen af indsatsområderne haft udgangspunkt i det såkaldte undersøgelsesområde. På gruppens sidste møde skulle gruppen forholde sig til en evt. nationalparks placering og størrelse i forhold til gruppens tema, og evt. komme med ændringsforslag. Et flertal peger på en lille nationalpark - Tåsinge-forslaget - som kun omfatter selve øhavet med de ca. 55 øer og holme med adgang gennem portaler fra Sydfyn og de større øer. Flertallet fremhæver den høje natur- og kulturkvalitet på øerne som udgangspunkt for en kommende øhavs-nationalpark med mulighed for at afprøve nye modeller for fristatus. Med fokusering af de økonomiske midler vil en øhavs-nationalpark kunne styrke småøernes tradionelle erhverv og stimulere etablering af nye, herunder blandt andet dyrkning af specialafgrøder. Desuden vil kun et mindre antal lodsejere blive involveret, idet staten ejer alt hav, ligesom Natur 2000 området Det Sydfynske Øhav udgør et centralt element. Et stort mindretal peger på et kompromisforslag omfattende det meste af øhavet samt Jordløse og Svanninge bakker, Sydfyn syd for landevejen Svendborg-Faaborg, hele Ærø, Langeland, Thurø og Tåsinge, men minus Faaborg, Svendborg, Vindeby og Thurø by. Mindretallet mener, at dette område vil omfatte de væsentligste naturværdier og kulturhistoriske værdier som grundlag for at kunne fokusere på og understøtte de maritime interesser og erhverv. Et lille mindretal peger på Det store Øhav, dvs. alene øhavet fra Helnæs over nordspidsen af Langeland til Bagenkop, incl. de beboede småøer og ubeboede holme. Enkelte landområder er med, såsom Monnet, engene omkring Lindelse, Tryggelev og Nakkebølle Nor, Ristinge Klint, og Urehoved ved Ærøskøbing. 8 E R H V E R V

9 1.2 Forslag til samlet erhvervsmæssig indsats Ud fra de prioriterede indsatsområder og de lokale arbejdsgruppers rapporter har arbejdsgruppen præsenteret og prioriteret tre forslag til afgrænsning. De tegner forskellige billeder af en eventuel nationalpark Det Sydfynske Øhav. A: En mindre nationalpark, kaldet Tåsinge-forslaget, der kun dækker selve øhavet langs Sydfyn fra Horne Land til Lindelse Nor på Langeland, og som kun omfatter småøerne. Forslaget vil sikre udviklingen af et levedygtigt erhvervsliv på småøerne, såfremt de selv ønsker det. Et erhvervsliv, der i sagens natur fokuserer på at skabe bedre livsbetingelser for øboerne i form af fx lokalt producerede specialafgrøder og energiafgrøder og på at skabe et balanceret turisterhverv. Forslaget argumenter ikke erhvervsmæssigt for fravalget af Langeland, Ærø, Thurø og Sydfyn. A Aktørerne i realiseringen af dette forslag vil være lodsejerne på øerne, øernes beboerforeninger, enkelte sejlende interessenter, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen. B: Kompromisforslaget omfatter hele øhavet og Langeland og Ærø, men skærer Horne Land og Helnæs og Faaborg fra. Det medtager Jordløse og Svanninge bakker, området syd for landevejen Faaborg-Svendborg, men medtager ikke Faaborg, Svendborg, Vindeby og Thurø by. B Forslaget rummer store muligheder for at implementere de fleste af de foreslåede indsatsbeskrivelser, både i selve øhavet og i de landområder, der grænser op til, undtagen de erhverv, der er direkte knyttet til byerne. Det vil kunne tiltrække flere besøgende i hele det sydfynske område, og kombineret med de forbedrede muligheder for at starte og drive virksomheder vil der også være grundlag for et større antal fastboende og dermed mere vækst i landområderne. Aktørerne i realiseringen af dette forslag er primært lodsejerne, kommunerne og nationalparkbestyrelsen, men også lokale beboer- og erhvervsforeninger. C: Det store øhav-forslaget omfatter hele øhavet fra Langeland til Helnæs med alle småøerne og kun mindre og marginale landområder på Sydfyn, Ærø, Tåsinge og Langeland. Mulighederne for erhvervsudvikling i dette område vil være de samme som under Tåsingeforslaget. Hertil kommer, at dette forslag i højere grad vil understøtte udviklingen af bedre og mere fleksible transportforbindelser gennem øhavet. C Aktørerne i realiseringen af dette forslag vil være lodsejerne på de beboede småøer, øernes beboerforeninger, alle de sejlende interessenter, de fire kommuner og nationalparkbestyrelsen. 1.3 Vurdering af konsekvenserne af indsatsen Det fremgår af Nationalparkloven, at miljøministeren kan oprette en nationalpark hvis en række forudsætninger er opfyldt, bl.a. hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at opfylde lovens formål. Det betyder, at der i rapporten til ministeren skal være en vurdering af, hvordan man tænker sig at området skal se ud og fungere om fx 10 eller 20 år inden for de forskellige formål. Lovens formål omkring erhvervslivet er formuleret således: - understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne. E R H V E R V 9

10 Konsekvenserne af at etablere forslag A: Om fx 20 år vil der være et aktivt erhvervsliv på småøerne, beskæftiget med øernes tradionelle maritime erhverv og produktion af specialafgrøder, som dyrkes på land og i havet, og som både sælges lokalt til de besøgende og i forretninger på fastlandet. Øerne er stort set energineutrale, idet energiforbruget primært dækkes via energiafgrøder. Der er udbygget en varieret vifte af turistbaserede virksomheder med en vis koordineret forskel mellem småøerne, ligesom det er blevet mindre økonomisk risikabelt at drive virksomhed på øerne. Udviklingsmulighederne er godt udnyttede under hensyntagen til de fastboende og naturen med styring af aktiviteterne såvel i løbet af året som mellem øerne og attraktioner på og under vandet. Der er sket en vis udbygning i de turistbaserede virksomheder, idet den øgede turiststrøm har gjort det mindre økonomisk risikabelt at drive virksomhed på øerne. Udviklingsmulighederne er dog begrænsede, idet der på hver ø kun tillades et bestemt antal gæster ad gangen. Flere mindre virksomheder, der baserer sig på trådløs kommunikation, har etableret sig på nogle af øerne for at tilgodese ejerens og/eller medarbejdernes ønsker om at bo smukt og i fred og ro. Konsekvenserne af at etablere forslag B: Om fx 20 år vil der være gang i en lang række maritime aktiviteter, der binder Det Sydfynske Øhav sammen både på langs og på tværs, i form af forbedrede transportmuligheder mellem øerne og fastlandet og dermed af forbedret udveksling af både varer og personer. Der er oprettet et videncenter omkring maritime transporter, som både nationalt og internationalt tiltrækker sig opmærksomhed. Der vil være nyetableret en række mindre virksomheder på øerne, som vil fokusere på specialafgrøder og som vil tilbyde turister nye og unikke oplevelser ved at kunne tage del i driften. Oplevelsesindustrien vil have etableret en lang række tilbud til både de lokale og til gæsterne i området i form af aktiv maritim historieformidling, en bred vifte af muligheder for sejlads i øhavet m.v. Initiativer, der har været centrale for udviklingen af Det Sydfynske Øhav som en nationalt og internationalt spændende maritim destination. Både fødevare-producenter og -forhandlere samt restaurationsbranchen fokuserer intensivt på lokale råvarer. Flere mindre internet-baserede virksomheder vil have etableret sig på øerne. Der er sket en samlet forøgelse af antallet af fastboende i området, og antallet af turister er steget markant. Konsekvenserne af at etablere forslag C vil være en kombination af forslag A og B: Om fx 20 år vil der være væsentligt forbedrede transportmuligheder igennem Det Sydfynske Øhav til gavn for både fastboende og turister. Der vil være et aktivt erhvervsliv på småøerne, baseret dels på internetvirksomheder og dels på produktion og salg af lokale afgrøder og produkter. Desuden vil der være en række virksomheder, som er baseret på den øgede turisme. 1.4 Visioner for Nationalpark Det Sydfynske Øhav Erhvervsgruppen har som nævnt besluttet, at 3 forslag til indhold og afgrænsning af en evt. nationalpark skal indgå i rapporten. Forslagene er vidt forskellige og bygger på forskellige visioner om, hvordan området skal se ud i fremtiden. Der foreligger imidlertid kun udførlig begrundelse og vision for det ene af de tre forslag. 10 E R H V E R V

11 Øhavets maritime historie kan opleves fx ved at tage en heldagstur med Mjølner. Forslag A: Tåsinge-gruppens vision med dette forslag er at fastholde og helst udbygge infrastrukturen i øhavet, under hensyntagen til naturværdierne, og herved sikre bosætningen og støtte potentiel erhvervsudvikling på de små øer. Sikre at friluftsaktiviteter, der knytter sig til især turismeerhvervet, sker på øsamfundenes præmisser. Helnæs-gruppens vision for forslaget er bl. a. at opretholde, beskytte og videreudvikle natur og kulturhistoriske værdier, herunder bosætning og traditionelle og nye erhverv, samt at afprøve mulighederne for bevilling af fristatus for øerne på udvalgte områder. Forslag B: Forslagsstillerne har argumenteret med, at dette forslag vil sikre en både naturlig og erhvervsmæssig sammenhæng i hele øhavet, idet det sikrer at den samlede erhvervsstruktur i de landområder, som øhavet direkte og indirekte er helt afhængigt af, er indeholdt i nationalparken. Forslag C: Forslagsstillernes vision med dette forslag, er at en evt. nationalpark skal omfatte hele øhavet for at sikre en ensartet og konsekvent profil og markedsføring. E R H V E R V 11

12 2 NATIONALPARK DET SYDFYNSKE ØHAV - baggrund Etableringen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil ske med baggrund i den danske Nationalparklov. Hvordan den blev til og hvad den indeholder, kan læses i kapitel 8. Her i kapitel 2 beskrives forløbet på Sydfyn og øer fra 2008 og frem til den dag, projektet eventuelt havner hos miljøministeren. Styregruppens medlemmer 2010 Jørgen O. Jørgensen, Ærøskøbing Peter Lund, Marstal Henning Andersen, Espe Peter Jensen, Faaborg H.C. Rasmussen, Ennebølle Rene Larsen, Rudkøbing Flemming Madsen, Svendborg Morten S Petersen, Svendborg Ole Knudsen, Skallebølle Christian G Andersen, Odense Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde Christian Ulrich, Skjoldemose Ib Jensen, Glamsbjerg Michael Martin Jensen, Tranekær Ole Bloch-Petersen, Årslev Michael Rasmussen, Emmerbølle Jacob Salvig, Svendborg Vagn Gram, Faaborg Arne Greve, Horne Ole Nielsen, Ristinge Finn Eriksen, Ringe Mogens Windeleff, Lyø Martin Jørgensen, Skarø Torben Kjærulff, Faaborg 2.1 Fem kommuner tog et initiativ De fem sydfynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Ærø og Assens - besluttede i 2008 at igangsætte en undersøgelse af den lokale interesse for en evt. nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Politikerne besluttede ikke, hvorvidt der skulle etableres en nationalpark eller ej, for den beslutning mente de ikke at kunne træffe med deres daværende viden. Men de besluttede altså at få gennemført en undersøgelse for at skaffe et grundlag for beslutningen, som i øvrigt skal træffes både lokalt og nationalt, før en eventuel nationalpark vil kunne etableres. Til at lede undersøgelsen på kommunernes vegne blev nedsat en styregruppe med 24 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner Svendborg, Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn, Assens og fra Region Syddanmark, 12 fra forskellige organisationer, der har interesser i nationalparken, samt to fra de små øer. 2.2 Borgerinddragelsesprocessen Det er et krav i nationalparkloven, at et kandiderende område skal opfylde en række faglige krav til natur - kulturhistorie - friluftsliv - erhvervsliv. Desuden skal der være gennemført borgerinddragelse. Styregruppen vedtog i 2008 en opgaveplan for hele borgerinddragelsen. Denne plan inddelte borgerinddragelsen i 5 faser. Fase 1: Informationsfase + fase 2: Ide- og holdningsfase (marts-august 09) Her blev der informeret bredt om arbejdet: Hvad er en nationalpark? Hvad skal der ske nu? Informationen kom bl.a. ud igennem en husstandsomdelt avis, uddelt og udleveret på møder i ca eksemplarer, og der blev oprettet en hjemmeside, hvor alle materialer fra processen blev samlet. Der blev også holdt en lang række borgermøder i foreninger m.v., hvor politikere og borgere præsenterede og diskuterede ideer, interesser og holdninger. Resultatet var, at man fik listet en række ideer og fik kendskab til de forskellige holdninger, der knyttede sig til disse. Samtidig kørte den såkaldte idevogn - en lille skurvogn fyldt med kort, informationsmaterialer, kaffe og småkager - rundt i Det Sydfynske Øhav. Fra 1. april 2009 til 10. juli 2009 besøgte den knap 50 stoppesteder, der på forhånd blev offentliggjort i de lokale aviser. Vognen var bemandet med en medarbejder fra sekretariatet samt en medarbejder fra den pågældende kommune. Den har haft ca besøgende. Fase 3: Konkretisering og systematisering af ideer og holdninger (september 09-april 10) De fremkomne ideer blev diskuteret og samlet til egentlige forslag, og det nødvendige vidensgrundlag og dokumentation blev etableret. 12 E R H V E R V

13 Nationalparksekretariatets idevogn besøgte i foråret og sommeren 2009 næsten 50 lokaliteter på Sydfyn og øerne. Her holder den i Ommel og Kirsten Johansen og Carsten Kristensen fra Ærø Kommune har har besøg af Carsten Kjær Jensen. Dette arbejde foregik i fire hovedarbejds-grupper. Her blev også præsenteret en stribe basisanalyser, udarbejdet af eksterne konsulenter, og her blev alle de bekymringer og ideer, som var samlet op under trin 1 og 2, behandlet. Hver af de fire arbejdsgruppe har afleveret en rapport (som denne fra erhvervsarbejdsgruppen). De fire rapporter indeholder konkrete forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark ud fra gruppens tema. Der kan - som i denne rapport - være tale om flere forslag til afgrænsning, hvis ikke gruppen har opnået konsensus omkring ét forslag. Fase 4: Opsamling (april-november 10): Arbejdsgruppernes materiale fremsendes til styregruppen og er udgangspunkt for styregruppens samlede forslag til en nationalparkplan. Efter behandling i styregruppen fremsendes det til de fem kommunalbestyrelser. Herunder gennemføres en bredere vurdering af borgernes holdning til forslagene. Kommunalbestyrelserne kan herefter beslutte at sende forslaget i otte ugers offentlig høring, hvor alle borgere kan komme med forslag og indsigelser. Fase 5: Konklusion og beslutning (december 10): Et endeligt nationalparkforslag behandles i styregruppen og i de fem kommunalbestyrelser med henblik på at afgøre, om der skal sendes en ansøgning til miljøministeren. Hvis ministeren godkender nationalparkforslaget for Det Sydfynske Øhav, udarbejdes et forslag til bekendtgørelse om nationalparken. Det sendes i 12 ugers offentlig høring, før nationalparken evt. etableres. E R H V E R V 13

14 2.3 Undersøgelsesområdet Styregruppen udpegede i foråret 2009 det geografiske område, som skulle indgå i borgerinddragelsesprocessen. Området kaldes undersøgelsesområdet (se kortet) og er afgrænset ud fra en kombination af tre kriterier: 1. Området indeholder de mest værdifulde kulturlandskaber og naturområder, herunder alle Natura-2000 områderne, inden for selve øhavet og op til og med De Fynske Alper og Svanninge bakker. 2. Større byer og købstæder er udeladt, idet byer ikke normalt indgår i en dansk nationalpark, jfr. bemærkningerne til lovforslaget 3. På Langeland og Ærø er vandskellet langs midten af øerne brugt til at forbinde de værdifulde naturområder. Det er her, man er i gang med at undersøge, om området kan leve op til lovens krav, og om der er lokal opbakning til en eventuel nationalpark. Styregruppen besluttede i starten af 2009, at nationalparken som udgangspunkt skal ligge inden for denne røde streg. 2.4 De fire hovedarbejdsgrupper I forbindelse med fase 3 blev der som nævnt nedsat 4 hovedarbejdsgrupper i oktober 2009 med hver sit tema: Natur Kulturhistorie Friluftsliv Erhverv. Arbejdsgrupperne skulle på grundlag af alle indkomne forslag og ideer og på grundlag af arbejdsgruppens egne ideer beskrive områdets udviklingsmuligheder på kort og langt sigt og kvalificere forslagene til konkrete indsatsområder inden for hvert af de 4 temaer. Det var også arbejdsgruppernes opgave at formulere forslag til nationalparkens grænser ud fra vurderinger omkring det enkelte tema. 14 E R H V E R V

15 Arbejdsgrupperne var åbne, dvs. at alle - uanset bopæl, erhverv, interesser, osv. - kunne melde sig til når som helst i arbejdsgruppernes løbetid. Dette har sikret en åben proces og har resulteret i et vekslende antal deltagere til møderne. For at sikre en gruppesammensætning, som repræsenterede hele området, blev der i september 2009 holdt et stort borgermøde i hver af de fem kommuner med informationer om arbejdsgrupperne. Der har løbende været informeret om arbejdsgrupperne på hjemmesiden, og der har været annoncer om arbejdsgrupperne i de kommunale annoncer i samtlige ugeaviser i området. Ud over de fire hovedarbejdsgrupper har der desuden været nedsat lokale arbejdsgrupper bl.a. på Ærø, Langeland, Tåsinge, Helnæs og i Svendborg samt afholdt et seminar for de otte småøer. Disse lokale arbejdsgrupper har ud-peget repræsentanter til at deltage i hovedarbejdsgruppernes møder. Flere medlemmer af styregruppen meldte sig til arbejdsgrupperne. Sekretariatet for nationalparksprocessen har været sekretær for grupperne. Dette har sikret en koordination og forbindelse mellem de fire arbejdsgrupper. Der har endvidere været en medarbejder fra hver af de fem kommuner i hver af de fire arbejdsgrupper. Medarbejderne har fungeret som ressourcepersoner med stor lokal og faglig viden, men uden stemmeret. 2.5 Arbejdsgruppernes grundlag: Kommissoriet Arbejdsgruppernes grundlag har været kommissoriet (bilag 1.1), som styregruppen vedtog på sit møde i juni 2009, og som bl.a. indeholder følgende krav: Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen. Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder inden for det pågældende tema som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark. Inden for hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre, at de opstillede mål nås. Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne og eventuelt komme med ændringsforslag. Styregruppen har desuden fastlagt, at undersøgelsesfasen skal nå følgende delmål: Dokumentere, at områdets landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige kvaliteter er af national og international værdi. Dette er en forudsætning for at kunne blive en nationalpark. Afdække og beskrive visioner, der har et nationalt sigte, på baggrund af lokale ideer og ønsker til områdets udvikling, og som har relevans i nationalparksammenhæng. Hvordan ønsker de lokale beboere at området skal udvikle sig på kortere og længere sigt? Etablere et grundlag for en evt. senere offentlig høring og for en vurdering af, om der en lokal opbakning til at etablere en nationalpark på baggrund af de foreslåede ideer. 2.6 Erhvervsgruppen Erhvervsgruppen blev nedsat 7. december 2009, et stykke tid efter de tre andre arbejdsgrupper fordi erhvervsanalysen var blevet forsinket. På baggrund af den samlede liste over ideer, der er kommet til gruppens arbejde, nedsatte erhvervsgruppen på sit andet møde 10. februar undergrupper med følgende emner: Sæt i værk Sydfyn (Væksthus Nationalpark Sydfyn) Flere turisttilbud - udvidelse af sæsonen Fremme bosætning og infrastruktur Landbrugets muligheder i en nationalpark E R H V E R V 15

16 Spisepause i erhvervsgruppens aftenmøde. Fremme alternative afgrøder og produkter Videncenter for vandveje til transport Fra ø til ø og fra havn til havn Arbejdsgruppemedlemmerne fordelte sig i undergrupperne efter interesse for det enkelte emne. De kommunale medarbejdere har bistået disse grupper. Arbejdsgruppen har fulgt en mødeplan, som fremgår af bilag Borgernes bekymringer og ideer Styregruppen har fra starten lagt stor vægt på, at bekymringer og ideer fra borgerne i området skulle tages alvorligt. Ideerne er samlet ind ad forskellige kanaler, dels fra direkte møder med borgerne i idevognen, dels via hjemmesiden, hvor mange har skrevet indlæg, og dels fra borger- og foreningsmøder. Sekretariatet har fra starten af lagt alle bekymringer og ideer ind på hjemmesiden. Alle bekymringerne: Se bilag 2. Alle erhvervsideerne (bilag 3) er mere tema-specifikke, og har dannet grundlag for nedsættelsen af undergrupperne. For at sikre at borgernes bekymringer blev ført med helt frem til styregruppen, og at de blev seriøst behandlet uden at lamme udviklingen af ideer og indsatsområder, havde sekretariatet udarbejdet følgende model: Sekretariatet har gennemgået de godt 100 bekymringer, som har vist sig at falde sig i fire grupper. Arbejdsgruppen vedtog følgende overskrifter for grupperne: 1. Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af nationalparkloven 2 Der kommer nye restriktioner/tvangsforanstaltninger i forbindelse med en eventuel nationalpark som følge af anden lovgivning 3. Der kommer for mange gæster/for megen færdsel til lands og vands. Det går ud over beskyttelsen af naturen og/eller kulturarven og/eller helårssamfundet. 4. Beslutningsprocessen og driften af en eventuel nationalpark er problematisk, fx hvis beslutninger ikke forankres lokalt. 16 E R H V E R V

17 Disse fire bekymringskasser blev transformeret til Fire Gyldne Regler som blev brugt som rammer for den efterfølgende udvikling af ideer og indsatsområder: 1. Alle ideer/forslag skal være i overensstemmelse med nationalparkloven og skal kunne realiseres via frivillige aftaler (ingen tvang, ingen nye restriktioner) 2. Hvis en ide/et forslag indebærer ændring af andre bestemmelser end nationalparkloven, skal det fremgå af ide-beskrivelsen: Hvilke(n) ændring(er) af hvilke(n) bestemmelse(r)? 3. Alle ideer/forslag skal tilstræbe harmoni mellem benyttelse af natur/kulturværdier og beskyttelse af dem og lokalsamfundets interesser Udgangspunktet har været, at undergrupperne måtte formulere alle de ideer og indsatser,de ville, de skulle blot forpligte sig til at spejle alle deres forslag i de fire gyldne regler inden de sendte dem videre til hovedarbejdsgruppen. På denne måde sikredes at alle bekymringerne på en konstruktiv måde blev bragt med frem i ideudviklingsfasen. E R H V E R V 17

18 3 DEN FAGLIGE ANALYSE 3.1 Eksperternes seks analyser Undersøgelsesfasen har været to-delt og omfattet dels borgerinddragelsen, dels en analysedel. I forbindelse med analysedelen er der udarbejdet i alt seks analyser indenfor nationalparklovens fire hovedformål: natur, kulturarv, friluftsliv og erhvervsliv. Analyserne har to hovedformål: De skal vise, hvorvidt Nationalpark Det Sydfynske Øhav kan opfylde lovens formål. Dvs. om den indeholder de nødvendige nationale og internationale værdier. De skulle give et afsæt for den lokale borgerinddragelse omkring opbygningen af nationalparken. Den faglige viden kunne kvalificere og inspirere de lokale diskussioner, så de ikke tog afsæt i formodninger og antagelser. Det skal bemærkes at den erhvervsøkonomiske analyse desværre blev forsinket så meget, at den ikke levede op til ovenstående hovedformål Opsummering af den erhvervsøkonomiske analysen Konsulentfirmaet NIRAS har udarbejdet en erhvervsøkonomisk analyse. Den foreligger i tre rapporter, som alle kan findes på hjemmesiden Formidlingsrapporten Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark Sydfynske Øhav Baggrundsrapport del 1 Baggrundsrapport del 2. Konklusionerne i formidlingsrapporten er gengivet her: De sydfynske kommuner står i fremtiden over for en række udfordringer. Ifølge prognosen for udviklingen i den samlede beskæftigelse vil Sydfyn således i løbet af de næste ti år ikke Erhvervsannalysen vurder at en nationalpark Det Sydfynske Øhav vil kunne øget antallet af turister væsentligt. 18 E R H V E R V

19 kunne følge med udviklingen i resten af landet. Dertil vil der i forhold til resten af landet blive flere ældre i forhold til erhvervsaktive, hvilket betyder et øget økonomisk pres på kommunerne. Undersøgelserne har vist, at naturværdier er en efterspurgt vare, som også har en økonomisk værdi. En nationalpark øger i høj grad mulighederne for at realisere denne værdi ved at fungere som fyrtårn og platform for naturrelaterede aktiviteter, der tiltrækker turister og i en vis udstrækning tilflyttere. En sådan udvikling kræver dog igangsættelse af ambitiøse initiativer - som en nationalpark netop kan understøtte og i visse tilfælde være en væsentlig forudsætning for. Såfremt man forudsætter etablering af en ambitiøs nationalpark på Sydfyn, der organisatorisk, markedsføringsmæssigt og aktivitetsmæssigt lægger sig op ad de bedste eksempler fra England og Tyskland, sandsynliggør analysen, at man også på Sydfyn vil kunne opnå betydelige effekter på turismen og til dels på bosætningen. Det skal bemærkes, at det udarbejdede nationalparkscenarie ikke er et feasibility study, men en belysning af de effekter, en nationalpark potentielt kan generere. Der er således ikke udført beregninger på sammenhængen mellem investering og afkast (hverken på regionalt eller nationalt niveau), ligesom der heller ikke er lavet følsomhedsanalyser, hvorfor tallene ikke kan antages for eksakte forudsigelser. Investeringsmidler antages således som udgangspunkt at komme udefra i form af statslige og EU-midler. Det vurderes, at en nationalpark i Det Sydfynske Øhav vil bidrage til en øget turisme. Der er udarbejdet et nationalparkscenarie, hvori det anslås, at en nationalpark i år 2020, under de angivne forudsætninger, vil kunne tiltrække flere turister årligt end de generelle prognoser fra VisitDenmark forudsiger. Den øgede turisme vil i år 2020 medføre en ekstra turismegenereret omsætning på 450 millioner årligt. Dette medfører en akkumuleret beskæftigelsesmæssig fremgang på 900 i turisterhvervet og 250 i øvrige erhverv. Undersøgelserne har vist, at Nationalparker også kan spille en positiv rolle i forhold til bosætning ved at tiltrække flere, specielt ressourcestærke ældre og i stigende grad familier. Det vurderes, at en nationalpark vil kunne bidrage til en øget befolkningstilvækst på 0,05% årligt. De sydfynske kommuner vil med denne stigning nærme sig den landsgennemsnitlige stigning i befolknings-udviklingen.herudover vil en nationalparks fokus på natur betyde et velfærdsgode for områdets eksisterende beboere. Landbruget vil fungere forholdsvis økonomisk uafhængigt af en nationalpark, men samarbejdet med landbruget er samtidig en væsentlig faktor for at kunne etablere en attraktiv nationalpark. En ambitiøs nationalpark giver dog landbruget muligheder for at øge indtjeningen på andre områder end decideret landbrugsproduktion. Det synes oplagt for Sydfyn at forfølge idéen om en Nationalpark Sydfyn. Opfylder man kravene til en ambitiøs nationalpark i europæisk skala, vil det være overvejende sandsynligt, at den vil bidrage med væsentlige økonomiske effekter. En nationalpark vil kunne bidrage til en positiv udvikling blandt andet ved en øget profil udadtil, ligesom den vil kunne tiltrække statslige midler til områdets naturværdier. Etableringen af en nationalpark vil dertil kunne fungere som platform for et fokuseret samarbejde om branding af Sydfyn, hvilket også er med til at sandsynliggøre en øget turisme i området. E R H V E R V 19

20 4 INDSATSOMRÅDER - præsentation Syv undergrupper - syv indsatsområder Arbejdsgruppen har udarbejdet forslag til syv indsatsområder, som er blevet beskrevet af undergrupper, fremlagt mundtligt og skriftligt i arbejdsgruppen og diskuteret på gruppens tredje møde, hvor forfatterne til beskrivelserne modtog kommentarer fra resten af arbejdsgruppen og fra sekretariatet. På det grundlag har undergrupperne lavet de endelige beskrivelser af indsatsområder, som indgår i arbejdsgruppens rapport dels som uredigerede bilag, dels med korte beskrivelser herunder. 4.1 Sæt i værk Sydfyn Deltagere: Vagn R. Hansen (tovholder), Flemming Christensen, Marianne Krogh, Jens Engstrøm og Anne-Mette Wandsøe. Beskrivelse: Formålet med Væksthus NP-Sydfyn er primært at yde rådgivning, assistance og i nogen grad risikovillig kapital og lånegarantier til iværksættere med henblik på at fremme nye erhvervsaktiviteter inden for det sydfynske område. Formålet er endvidere at anvise en konkret plan for at tilføre nationalparkkommunerne en fornyet og dynamisk erhvervsudvikling. Det er et realistisk mål ved hjælp af væksthusets virke successiv inden år 2020 at etablere eller retablere op til 30 erhvervsvirksomheder med tilsammen ca. 150 arbejdspladser. Etableringen af de 30 virksomheder vil samtidig medføre en ikke ubetydelig mer-omsætning og -merbeskæftigelse i side- og følgeerhverv. Hensigten med Væksthus NP-Sydfyn er at være fødselshjælper inden for følgende erhvervskategorier: Vareproduktion Detailhandel. Fiske- og forædlingsindustrien af fisk og andre havprodukter Gartneri og jordbrug Udvikling og forædling af andre og nye fødevareprodukter Oplevelsesvirksomheder Bygge-, anlægs-, entreprenør- og transportvirksomheder Salg- og markedsføringsvirksomheder Rådgivnings- og anden form for tjenesteydelsesvirksomheder. Væksthusets organisation Oprettelsen af Væksthus NP-Sydfyn skal ske i regi af NP-Sydfyn. Det er væsentligt, at Væksthus NP-Sydfyns aktiviteter med fokus på iværksættere koordineres med de nuværende erhvervskontorers arbejde og med Væksthus Syddanmark i Odense. Til væksthuset knyttes et ekspertpanel på 8-10 frivillige erfarne erhvervsfolk, revisorer og advokater. Gruppen kan i nogen grad bestå af erfarne og ressourcestærke pensionister med interesse for erhvervsudviklingen på Sydfyn. Væksthusets funktion og virke Alle personer i området, der har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt, tilbydes i væksthuset at få evalueret deres ideer og projekter. 20 E R H V E R V

21 Væksthusets rolle kan i store træk omfatte følgende: At medvirke til fremskaffelse af driftskapital ved forhandling med pengeinstitutter At foretage budgetopstilling og beregne likviditetsbehov At yde konsultativ støtte ved virksomhedsetableringen At yde løbende mentorstøtte ved f.eks. at indgå som observatør i ledelse/bestyrelse At fremskaffe relevante uddannelsestilbud, hvor det er påkrævet. Væksthuset forhandler aftaler med forekommende finansielle investorer, banker og sparekasser i området, der ved levedygtige projekter kan bistå væksthusets klienter/iværksættere med driftslikviditet og i nogen grad ydelser af risikovillig kapital på lempelige vilkår. Væksthusets ydelser til iværksættere vil i første omgang fortrinsvis være vederlagsfrie. Markedsføring af væksthuset Information og markedsføring bør foretages af kommunernes erhvervsafdelinger i koordineret indsats med væksthusadministrationen. Nærmere aftaler mellem erhvervsafdelingerne og væksthuset skal fastlægge den indbyrdes funktions- og rollefordeling. Områdets tilbud af Bed & Breakfast bør markedsføres samlet. 4.2 Flere turisttilbud Deltagere: Theo Schou (tovholder), Ole Bloch- Petersen og Lars Torup. Beskrivelse Et forslag omkring turisme i det sydfynske/nationalpark, baseret på en internetportal omfattende diverse former for turisme og tilbud. En øget markedsføring, internet og brochure. Formålet skal være At forbedre gæsters muligheder for at opleve Øhavet At beskytte sårbare områder, natur, dyr og planter At give de herboende muligheder for at fortælle, vejlede og måske også tjene lidt på gæsterne. Der er i forvejen en del turisme i området, stor nogle steder. Der er en underskov af forskellige tilbud i området, som er ukendte for mange. Det kan være fx alternativ overnatning, bed and breakfast, bondegårdsferie eller noget helt andet. Det kan være guidedeture, gå, sejle eller fiske. Også de kulturhistoriske seværdigheder i området. Kort sagt et ekstra tilbud til gæster i øhavet. Det er unødvendigt at opremse alle de forskellige turisttilbud. Det gøres ganske udmærket af allerede eksisterende turistbureauer, med deres ansatte og lønnede medarbejdere. Den omtalte underskov er de ting, der ikke har økonomi til egentlig markedsføring. 4.3 Fremme bosætning og infrastruktur Deltagere: Jon Hofberg (tovholder), Eva Rowley, Ejvin Straarup og Jens Zimmer. Beskrivelse Formålet med indsatsen er at fremme bosætning i yderområder af fjernarbejdere, pendlere og mennesker der er pensioneret, bla. ved at Forbedre bredbåndsforbindelse Ombygge nedlagte offentlige bygninger og større gårde til almennyttige boliger eller plejehjem E R H V E R V 21

22 4.4 Landbrugets muligheder i en nationalpark Deltagere: Frank Madsen (tovholder), Klaus Eggert, Erik Alnor, Jørgen Storm, Ole Jørgensen, Kaj Allan Jørgensen og Hans Jacob Clausen. Beskrivelse Indsatsområdet indeholder 6 underpunkter: Specialafgrøder, fx stevia Bioenergi Etablering af boliger i driftsbygninger m.m. Netværk af landmænd med totaloplevelser Rodzoneanlæg Lokalt producerede varer solgt under et nationalpark-logo. Stevia m.m. Dyrkning af specialafgrøder, der egner sig til det milde klima på Sydfyn, primært bær og grøntsager. Især fremhæves to nye afgrøder: Stevia-planten, som er 30 gange sødere end sukker, og vin-produktion, som området egner sig godt til, fordi det ligger i klimazone 8. En udfordring er transporten fra området, som er et udkantsområde. Men baseret på kontraktproduktion med varierende udbytte kan det være et godt supplement til alm. afgrøder, sandsynligvis lidt bedre økonomisk udbytte, men samlet på ganske få producenter med specialafgrøder i forvejen. Udfordringen er at fastholde de respektive firmaers interesse for området og få dem til at satse deres produktion i området. Bioenergi. Etablering af biogasanlæg, pil og anden bioenergi Landbruget kan være storproducent af energi, primært halm, rapsolie og biogas, men også pil, som samtidig ikke kræver så meget kvælstof, og som samtidigt er meget CO 2 venligt. Salg af energi er en indtægtskilde og bioenergi bidrager også til en renere natur. Reststoffer efter biogasproduktion lugter mindre og har større gødningsværdi. Gyllen skal transporteres på vejene til et fælles biogasanlæg. Efter behandling af gyllen i anlægget skal det tilbage på markene. Det giver en del mere transport til ulempe for den øvrige trafik. Behandling af gyllen i biogasanlæg vil bidrage til mindre forurening og give landbruget en indtægtsmulighed. Større anvendelse af energiafgrøder vil reducerebåde omkostninger og CO 2 -udslip. 22 E R H V E R V

23 Boliger i driftsbygninger Formålet er at skaffe øgede indtægtsmuligheder til landmanden samt oplevelser i naturen for alle. Det kan være med til at udbygge naturarealer og give flere oplevelser. Lokalbefolkninger kan dog føle sig noget overrendt, og der kan komme et øget pres på naturen i sårbare områder. Netværk af landmænd Formålet er også her at skaffe ekstra indtægtsmuligheder til landmanden samt at få fokus på udvikling af naturarealer. Landmænd går sammen i netværk og tilbyder feriegæster totaloplevelser som fx jagt, kystfiskeri, put and take og naturoplevelser, evt. 2-3 dage hvert sted. Feriegæster kan leje sig ind hos landmænd, hvorved tomme boliger og bygninger tages i brug i ferieperioder, eller indlogere sig i udlejningsboliger i området. Landmanden skal sandsynligvis have arbejde ved siden af, og det kan måske være vanskeligt at kombinere det med ferie gæster. Rodzoneanlæg Formålet er at mindske nitratudvaskningen til vandløb og havet. Især i det sydfynske er der særlig skrappe krav de kommende år til reduktion af udledning af kvælstof. Rodzoneanlæg anlægges med tagrør og pil til rensning af nitrat og fosfor fra fx markdræn. Lokalt producerede nationalpark-varer Formålet er at sikre en indtægtsmulighed for nogle landmænd og give turister og beboere en oplevelse af lokalt producerede fødevarer som kød, mel, grøntsager, frugt ol. De skal sælges i gårdbutikker, til hoteller, restauranter og lanceres som sydfynske produkter i uge- eller månedskasser til private. Samarbejde mellem lokale producenter og finde det behov der måtte være. Daglig drift skal herefter være selvbærende. NP kan hjælpe med opstart, lancering og markedsføring til restauranter, hoteller og månedskasser til private samt koordinering med slagterier ol. 4.5 Fremme alternative afgrøder og produkter Deltagere: Martin Jørgensen (tovholder), Lars Johansen, Klaus Jørgensen og Jens Ladekarl. Beskrivelse Indsatsområdet indeholder 5 underpunkter: Afgræsning Produktion af spiselige tangarter Hortikultur: grønsager, busk- og træ-frugter Plantemedicin Skovrejsning på ikke-brofaste øer (minus Ærø). Lokale specialprodukter vil udgøre et vigtigt element i markedsføringen af en evt. nationalpark. Afgræsning Formålet er at tilvejebringe mulighed for afgræsning af forskellige naturtyper så tilgroning undgås, samt at plantedække holdes på et optimalt niveau for at højne den biologiske mangfoldighed. Forslaget beskriver forskellige muligheder for afgræsning af de naturtyper som har behov for en sådan pleje. Samlet for området et behov for dyreenheder til afgræsning. Gruppen regner på et behov for afgræsning af ha. fordelt på 600 områder og med et græsningstryk på 0,5 dyre enheder pr ha. Afgræsningen kan foregå med forskellige dyrearter, overvejende vil det være kvæg enten som kødkvæg/ammekøer med kalve og opdræt, E R H V E R V 23

24 ungdyr fra malkekvægsbesætninger eller stude. Nogle kvægracer kan være ude hele året, hvilket vil være oplagt på overdrevs arealer og græsning i skov. Produktion af tang Etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder gennem igangsættelse af miljøneutral akvakultur med marine planter og anlæg til forædling af råvarer. Interessen for tang er stigende i Danmark, men tilgængeligheden er lav på trods af, at mange tangarter er almindeligt udbredte, nemme at indhøste direkte fra naturen og forholdsvis nemme at formere og dyrke under kontrollerede forhold i det naturlige havmiljø. Restauranter og fødevarevirksomheder anvender tørret tang af østasiatisk eller atlantisk oprindelse eller får tilført frisk dansk tang i meget begrænset og tilfældigt omfang. Også i fødevareindustrien og inden for helsekost og kosmetik er interessen stor og stigende. Projektet bliver igangsat med henblik på at indsamle, dyrke og forarbejde tang inden for nationalparkens område. Virksomheder uden for området vil blive inddraget som samarbejdsog videnspartnere og som aftagere af råvarer, halvfabrikata og færdigprodukter. Projektet vil støtte en erhvervsudvikling i nationalparkområdet, der både respekterer beskyttelsesinteresser, er bæredygtig og er til gavn for lokalsamfundet. Indsamling og dyrkning af tang kan ske bæredygtigt. Herved fjernes næringsstoffer fra havmiljøet. Projektets aktiviteter vil medvirke til at bevare levesteder for det marine dyreliv og samtidig bevare de lokale kulturmiljøer og traditionelle erhverv som levende miljøer og erhverv. Kobling til turisterhvervet med naturoplevelser, gastronomi, wellness og helse vil fremme befolkningens helhedssyn på naturen i nationalparken. Befolkningens interesse i nationalparken vil øges, når det blive synliggjort, at en nationalpark også kan medføre værditilvækst i området uden at det kommer i konflikt med beskyttelsesinteresser. Dette er en forudsætning for på længere sigt at udvikle nationalparkens værdier. Hortikultur Formålet er mangesidet: at skabe større diversitet i landbruget og naturen at tiltrække og fastholde beboere inden for vidensområdet. Mennesker, som ofte har interesse for at bo naturskønt og have deltids- eller ægtefællebrug. Det er en måde at få viden ind i fødevareproduktionen En nationalpark kan være med til at genskabe områdets ry som Danmarks køkkenhave. 24 E R H V E R V

25 at forbedre og differentiere indtjeningsgrundlag i jordbruget at skabe afgrøder og produkter, som kan sætte vores område på landkortet. Det har vist sig, at der fx lever 100 gange flere insekter i en frugtplantage end i en kornmark. Der er altså meget større biodiversitet. Permakulturer har mindre udvaskning af næringsstoffer og større humusopbygning. Hektarudbyttet i kroner er højt, så det giver mere livsgrundlag i yderområderne. Der følger ofte sideerhverv med specialafgrøder, enten som forædlede produkter eller lokal salg. Plantemedicin Formålet er at udnytte mangfoldigheden i naturen, primært de sekundære stoffer i planter, for at styrke vores humane og veterinære sundhed og helbredelse. Der er allerede både en del seriøse aktører på området og et klima, som er attraktivt til dyrkningen. Eksempler fra området er hyben, som har været anvendt gennem en del år og har opnået et stort internationalt marked og god dokumentation for virkning. En anden aktør i området er Planteressourceforeningen på Langeland, og en tredje Biosynergy A/S, som har arbejdet med veterinærmedicin til erstatning for antibiotika i vores husdyrbrug. Der er flere udviklinger, men den mest betydnings fulde pt. er Artemisia mod coccidiose i fjerkræbruget, som er inde i et 3-årigt forskningsprojekt til 14 mio. kr. Desuden er der humane planteekstrakter, hvis virkning er ved at blive dokumenteret blandt andet mod paradentose. Samt is til sundhedssektoren. Andre arbejder bla. med tang mod diarre hos smågrise og som slankemidler til mennesker. De samfundsmæssige fordele kan være betydelige, hvis det lykkes at udfase noget af den antibiotika, som anvendes i husdyrbruget. Så vil problemet med resistente bakterier blive væsentlig reduceret. For naturen vil specialafgrøder give støre biodiversitet. Der er ingen herbicider godkendt til den slags produktion. så det giver mening at dyrke økologisk. Kulturlandskabet vil blive styrket i det udseende som der var tidligere, med varieret landskab, og liv på landet. Det vil være en attraktion og historie i sig selv for turisterne. Skovrejsning på ikke-brofaste øer Formålet er at genskabe noget af den skov, som øerne oprindeligt var dækket af. Gøre øerne mere selvforsynede med energi, beskytte grundvandet og give flere muligheder for oplevelser til lokale og turister. Naturværdierne påvirkes ved at flora og fauna bliver beriget, da der kun skal bruges landbrugsjord til skovrejsningen. Skovrejsning vil kunne styrke de nuværende naturtyper. Kulturarven vil kunne styrkes ved at vise, hvordan øerne oprindeligt har set ud. Eventuelle kulturspor ligger bedre beskyttet under skov end under landbrugsjord i omdrift Fordele vil være mange. Bedre indtjeningsmuligheder, øget selvforsyning med energi, CO 2 binding, mindre udvaskning af kvælstof, bedre lokalklima, læ, rigere natur, øgede muligheder for friluftsliv, beskyttelse af grundvand, nye produkter og bedre jagt. 4.6 Videncenter for vandveje til transport Deltagere: Berit Falster-Hansen (tovholder), Ulrik Bernhoft og Hans Stavnsager. Beskrivelse I Sydfyns-området er der både historisk og nutidig viden om alle former for sejlads og skibsog bådebygning. Ved at indsamle og organisere denne viden ser vi en mulighed for udvikling af et videncenter, som kan danne afsæt for mange aktiviteter: Forskning i ny energivenlig vandtransport mellem øerne Forskning i udvikling af fremtidens søfart E R H V E R V 25