Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om bioterror type 1 hændelser. Til landets embedslæger"

Transkript

1 Vejledning om bioterror type 1 hændelser Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003

2 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppens sammensætning Regelgrundlag Opgaver i medfør af lovgivningen Embedslægeinstitutionen Statens Serum Institut og Center for Biologisk Beredskab Opgaver i medfør af vejledningerne Embedslægeinstitutionen Opgaver for Center for Biologisk Beredskab Vejledning for embedslæger - Håndtering af type 1 hændelser Alarmering Ankomst til indsatsområdet Embedslægens indsats Kommunikation Debriefing og evaluering Bilagsliste Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og ELI ved bioterror-hændelser Bilag 2: Typisk indretning af skadested Bilag 3: Action-card, embedslæger, biologisk beredskab, type 1 hændelser Bilag 4: Informationsskrivelse til personer udsat for mulig bioterrorhændelse

3 1 Arbejdsgruppens nedsættelse, kommissorium og sammensætning 1.1 Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse Nylige biologiske terrorhændelser har vist, at der er et behov for at konkretisere lovgivningens og eksisterende vejledningers retningslinjer for samarbejde og opgavefordeling mellem embedslægevæsenet og Center for Biologisk Beredskab vedrørende rådgivning på et biologisk (B) skade-/gerningssted (i det følgende skadested) i en taktisk vejledning til brug for den situation, hvor begge parter befinder sig på et skadested og skal yde deres respektive rådgivning og bistand til indsatsledelsen. 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium Med henblik på at sikre den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion på et biologisk skadested udarbejder arbejdsgruppen et sæt taktiske retningslinjer for den rådgivning, som embedslægeinstitutionen og Center for Biologisk Beredskab giver i forbindelse med hændelse på et biologisk skadested. Hændelserne, arbejdsgruppen beskæftiger sig med, er karakteriseret ved at være 1) type 1 hændelser (dvs. med skadested), 2) der er mistanke om terror, og 3) hændelserne er biologiske. Fordelingen af ansvar og kompetence mellem embedslægeinstitutionen og Center for Biologisk Beredskab i relation til den sundhedsfaglige rådgivningsfunktion skal fremgå af retningslinjerne. Hvordan Center for Biologisk Beredskab understøtter embedslægeinstitutionen med specialistviden i den konkrete situation skal fremgå. Der skal udarbejdes et action-card om embedslægeinstitutionens indsats. Action-cardet vedlægges de taktiske retningslinier som bilag. Der skal udarbejdes en skabelon for indholdet af den konkrete rådgivning, som embedslægeinstitutionen giver i en standardiseret situation med forbehold for afvigelser, der måtte følge af særlige forhold vedrørende f.eks. udlægningsmåde af mistænkt biologisk kampstof mm. Skabelonen vedlægges de taktiske retningslinier som bilag. Regelsættene, som arbejdsgruppen tager udgangspunkt i, fremgår af afsnit Arbejdsgruppens sammensætning afdelingslæge Inger Marie Giversen, Sundhedsstyrelsen, (formand for arbejdsgruppen) overlæge John-Erik Stig Hansen, Statens Serum Institut, Center for Biologisk Beredskab (CBB) afdelingslæge Erik Heegaard, Statens Serum Institut, CBB embedslæge Annlize Troest, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt embedslæge Anne Fabricius, embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner (ELIKOF) embedslæge Kristine Holk, ELIKOF embedslæge Arne Scheel Thomsen, embedslægeinstitutionen for Københavns Amt 3

4 ledende embedslæge Anders Carlsen, region 1 embedslæge Tove Rønne, ELIKOF, fra 15. maj 2003 fung. overlæge i Sundhedsstyrelsen (faglig sekretær for arbejdsgruppen) 2 Regelgrundlag Bekendtgørelse af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. LBK nr. 790 af 10/09/2002. Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning. LBK nr. 272 af 19. april Bekendtgørelse af lov om embedslægeinstitutioner m.v. LBK nr. 805 af 13/09/2001. Bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed. BEK. nr af 13/12/2002. Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, Lov nr. 114 af 21/03/1979 med senere ændringer, jfr. Lov nr. 139 af 02/03/1994, DSK nr af 29/03/1994 og LOV nr. 345 af 17/05/2000, 2. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. BEK nr. 277 af 14/04/2000. Vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. VEJ nr. 60 af 14. april 2000 Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, d. 27. juni 2002 Vejledning om sygehusvæsenets beredskab i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme. Sundhedsstyrelsen, d. 27. juni Organisering af Sundhedsstyrelsens og embedslægeinstitutionernes opgavevaretagelse inden for sundhedsberedskabet. Redegørelse afgivet af Sundhedsstyrelsen. København, december Vagtinstruks for embedslæger. De ledende embedslæger, 13. maj Opgaver i medfør af lovgivningen Embedslægeinstitutionen Embedslægerne hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Embedslægeinstitutionen rådgiver de statslige myndigheder, amter og kommuner i amtsrådskredsen vedrørende sundhedsmæssige forhold. Embedslægeinstitutionen varetager på Sundhedsstyrelsens vegne opgaver i medfør af epidemilovgivningen. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herfor. Indenfor nærmere af Sundhedsstyrelsen fastsatte retningslinier påhviler det embedslægeinstitutionen at medvirke i den lokale gennemførelse af centrale initiativer til at fremme befolkningens sundhed og at medvirke til samarbejde mellem forskellige grupper af sundhedspersoner. 4

5 2.1.2 Statens Serum Institut og Center for Biologisk Beredskab Statens Serum Institut er landets centrallaboratorium for så vidt angår human bakteriologi, virologi og serologi og udfører undersøgelser for bl.a. sygehuse og praktiserende læger samt fremstiller og fremskaffer vacciner, sera, blodprodukter m.v. Statens Serum Institut driver videnskabelig forskning, rådgiver og udfører kontrol- og referencefunktioner på områder, der vedrører Instituttets opgaver. Center for Biologisk Beredskab er oprettet på Statens Serum Institut i henhold til aktstykke nr. 19 til finansloven 2002 og har til formål at medvirke til at sikre en samlet og koordineret beredskabsmæssig indsats overfor biologiske katastrofer og biologisk terrorisme, herunder varsling, diagnostik, rådgivning, undervisning og forskning til imødegåelse af biologiske angreb og resulterende sygdomsudbrud. 2.2 Opgaver i medfør af vejledningerne Embedslægeinstitutionen Embedslægeinstitutionen skal modtage telefonisk straks-anmeldelse fra behandlende læger ved forekomst af visse smitsomme sygdomme og har til opgave at foretage kontaktopsporing og at medvirke til forebyggelse af yderligere smitte. Embedslægeinstitutionen yder desuden sundhedsfaglig rådgivning og bistand til lokale myndigheder, bl.a. om smitsomme og andre overførbare sygdomme samt kemiske stoffer. Embedslægen rådgiver efter behov indsatsmyndighederne i en biologisk beredskabssituation. Embedslægen afgrænser på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvilken personkreds der kan være eksponeret, og beslutter, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes, efter samråd med koordinator på Center for Biologisk Beredskab og i henhold til amtets sundhedsberedskabsplanlægning. Embedslægen informerer registrerede og andre på skadestedet om sygdomsforebyggelse. Embedslægen sikrer sig kontakt til AMK og den på forhånd udpegede modtagelse/afdeling i amtets sygehusvæsen, som eventuelt skal modtage syge/personer med symptomer med henblik på etablering af kontakt og situationsmelding. Samarbejdet på skadestedet følger generelt de fastlagte regler som beskrevet i Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper og Håndbog om Sundhedsberedskabet fra Beredskabsstyrelsen. Disse retningslinjer omhandler dog ikke embedslægeinstitutionens indsats i detaljer. I beredskabssituationen samarbejder embedslægen med politiets koordinerende ledelse, koordinerende læge (KOOL)/ambulancelægen/lægeholdet på skadestedet, redningsberedskabet, amtets/hovedstadens Sygehusfællesskabs sundhedsvæsen via AMK (eller tilsvarende), Center for Biologisk Beredskab, Statens Serum Institut, lederen af den eller de involverede medicinske og infektionsmedicinske afdelinger og lederen af amtets klinisk mikrobiologiske afdeling. Vagtberedskab Embedslægernes vagtberedskab omfatter et døgn- og landsdækkende vagtberedskab. Der findes to beredskabsvagter, en vest for og en øst for Storebælt. Vagten dækkes af embedslæger med særlig viden om overførbare sygdomme og miljømedicin. Embedslægen skal være til 5

6 rådighed for telefoniske henvendelser og skal kunne give møde med et efter omstændighederne passende varsel. Alle opkald til embedslægevæsenet uden for almindelig dagarbejdstid håndteres af de vagthavende embedslæger. Den beskrevne vagtordning gælder foreløbig fra 15. maj 2003 til 15. november Opgaver for Center for Biologisk Beredskab at forske i beredskab mod biologisk krigsførelse (herunder diagnosticering), forebyggelse og bekæmpelse af følgerne og internationalt formidle erfaring herom; at bistå politi, ambulancetjeneste, redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen, embedslægeinstitutioner, lokale mikrobiologiske afdelinger, forsvaret og andre med ekspertviden og undervisning; at bistå med indsamling af relevant undersøgelsesmateriale i tilfælde af mistanke om biologiske terrorangreb; at sikre hurtig påvisning af mikrobiologiske kampstoffer; at opretholde et døgnberedskab; at deltage i internationalt samarbejde med tilsvarende centre i NATO- og EU-landene samt WHO og løbende følge udviklingen. Centrets forsknings- og udviklingsarbejde drejer sig om såvel diagnostiske metoder, udvikling af nye vacciner og antitoxiner og indsatsvejledninger som om trusselsvurderinger, scenariemodelleringer og beslutningsstøttesystemer. Opgaveløsningen foregår i tæt samarbejde med mange forskellige myndigheder i såvel Danmark som i udlandet. Informationsflow ved biologisk terrorangreb eller sygdomsudbrud 6

7 Vagtberedskab Centrets døgnberedskab skal kontaktes, såfremt mistanke om bioterrorhændelser opstår. Herefter vil klinisk prøvemateriale kunne modtages på instituttet ligesom rådgivning og beslutningsstøtte til relevante myndigheder gives. Døgnberedskabet inkluderer også mulighed for udsendelse af det såkaldte SIBA-hold (Sampling and Identification of Biological Agents) ved mistanke om udlægning af biologisk kampstof med henblik på prøveindsamling og identifikation. SIBA-holdet kan forventes at ankomme til skadestedet inden for 2-3 timer. Klargøringstid i området er min. Der tages prøver til undersøgelse af kilde, spredning og personsmitte. Centrets krisestab gennemfører spredningsvurderingen i forbindelse med biologiske angreb. Adgang til bioterror-relevante beholdninger af vacciner og antitoxiner sker ligeledes efter henvendelse til CBB. 3 Vejledning for embedslæger - Håndtering af type 1 hændelser En type 1 hændelse er en hændelse, hvor der er mistanke om udlægning/spredning af et biologisk agens indenfor et geografisk område. Der vil derfor være et skadested, hvor personer kan have været udsat for det formodede biologiske agens, men almindeligvis vil ingen umiddelbart være syge. 3.1 Alarmering Ved melding om en mistænkelig genstand eller hændelse skal alarmcentralen viderestille til vagthavende i den lokale politikreds. Vagthavende afsender 1. patruljevogn og alarmerer redningsberedskabet (det kommunale). De sendes ad udpeget kørevej til kontaktpunktet under hensyn til vindretningen. Vagthavende skal kontakte PET med henblik på støtte i trusselsvurdering og beslutningsgrundlag. PET kontakter CBB med henblik på udveksling af trussels- og risikovurdering. CBB kontakter herefter politiets vagthavende og informerer om biologisk trusselsvurdering. Politiet beslutter i samråd med CBB, om der skal iværksættes indsats, herunder SIBA-indsats. Såfremt der skal iværksættes indsats, kontakter politiet den vagthavende embedslæge. I telefonsamtalen med politiets vagthavende skal embedslægen sikre sig, at politiets vagthavende har konfereret med PET og CBB, og at det er besluttet at iværksætte en indsats på stedet. Politiet oplyser kontaktpunkt og kørevej. Hvis embedslægen bliver kontaktet af andre end politiet med henblik på alarmering (f.eks. af en borger eller en kommune), skal embedslægen henvise de pågældende til at kontakte politiet, jfr. ovenstående. 7

8 Afhængigt af hændelsens karakter vurderer embedslægen behovet for embedslægeassistance på skadestedet eller alternativt via telefon. Hovedreglen for embedslægen er, at hvis PET s og CBB s trusselsvurdering foranlediger udsendelse af SIBA-holdet, og der er eksponerede personer på skadestedet, rykker embedslægen ud. Den vagthavende embedslæge vurderer, om det er nødvendigt at tilkalde yderligere embedslægeassistance fra den lokale embedslægeinstitution. Under alle omstændigheder bør den vagthavende embedslæge snarest muligt informere den lokale embedslægeinstitution med henblik på eventuel assistance og siden hen videreførelse af forløbet. 3.2 Ankomst til indsatsområdet Ved ankomst til indsatsområdet møder embedslægen på det anviste kontaktpunkt. Embedslægen kontakter her indsatslederne (politi, redningsberedskab) for at sikre sig oplysninger: Hvad er der hændt, og hvordan har forløbet været? Hvem og hvor mange er muligt eksponerede? Ved man, om nogen har forladt skadestedet uden registrering? Embedslægen har ingen beskyttelsesdragt og går ikke inden for indre afspærring Embedslægens indsats Embedslægen kan rådgive indsatslederne om umiddelbare foranstaltninger, herunder at stoppe ventilation, lukke vinduer og døre samt afspærring, hvis dette ikke er foretaget. Embedslægen skal telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator, hvis telefonnummer oplyses på tlf (evt ) med henblik på f.eks. spredningsmuligheder og de hensyn, der bør tages i den sammenhæng. Embedslægen afgrænser på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvilke personer der kan være både ydre forurenede og eksponerede (via indånding), og hvilke personer der alene kan betragtes som eksponerede (uden ydre forurening) og beslutter i samråd med indsatslederne fra politi og redningsberedskab, hvilke foranstaltninger der konkret skal iværksættes, herunder eventuelt rensning (grundig afvaskning i brusebad med vand og sæbe ved beredskabets assistance). Personer, som på skadestedet (indenfor indre afspærring) er eller er mistænkt for at være eksponerede, bringes som hovedregel ud af den mistænkt forurenede bygning, evt. ved redningsberedskabets foranstaltning. Eksponerede ikke ydre forurenede personer kan medtage personlige effekter (nøgler, mobiltelefon, pung, taske), når de forlader bygningen, da området afspærres. 1 Vedrørende skitse over skade-/gerningsstedets indretning henvises til CBB s hjemmeside www. bioberedskab.dk under Vejledninger og Prøvetagning på bioterror gerningssted (se bilag 2). 8

9 Personer, der mistænkes for at kunne være ydre forurenet med det mistænkte biologiske agens, skal renses som beskrevet ovenfor. Det primære formål med rensning er at forhindre spredning. Sko og tøj lægges i plasticpose, der forbliver i det afspærrede område. Skiftetøj udleveres af redningsberedskabet. Nøgler kan tages med hjem, når de er rensede. Badning kan ske i lokale badefaciliteter/opsatte faciliteter. I begge tilfælde ved redningsberedskabets assistance og vejledning. Personale, der har været i det forurenede område i indsatsdragt, skal dekontamineres med klorholdigt produkt. Det sker ved det statslige redningsberedskabs foranstaltning. På skadestedet søges eksponerede personer ved politiets foranstaltning ledt til en passende lokalitet, hvor informationen kan gives. Det er embedslægens opgave at informere personer, der har været tilstede på skadestedet om sygdomstegn og forebyggelse samt hvortil henvendelse skal ske, såfremt sygdomstegn opstår. De eksponerede informeres videre om, hvornår prøvesvar kan foreligge (foreløbigt svar efter 24 timer, endeligt svar efter 48 timer), og det aftales, hvorledes de vil blive kontaktet når prøvesvar foreligger (se informationsskrivelse, bilag 4). Politiet har pligt til at foretage registrering af personer på skadestedet. Embedslægen skal sikre sig at få liste over de registrerede personer med navn, cpr.nr. adresse og telefonnr. de næste 48 timer. Udlændinge registreres på samme måde, dog også med pasnr. For at øge muligheden for at påvise evt. kampstof skal nogle af de personer, som har været tættest på forureningskilden, forblive på stedet, indtil de er blevet podet ved SIBA-holdets foranstaltning. Podningen foregår efter eventuel rensning, men kan udføres ved SIBA-holdets ankomst. Som hovedregel kan de eksponerede efterfølgende gå hjem. Hvis der påvises eller er mistanke om alment farlig sygdom, kan Epidemilovens bestemmelser tages i anvendelse, både over for danskere og over for udlændinge, der opholder sig i Danmark. Når SIBA-holdets indsats er afsluttet, kan holdets læge blive tilbage i indsatsområdet og bidrage med råd og vejledning til indsatslederne, embedslægen og KOOL. Embedslægen sikrer sig kontakt til amtets AMK og den modtagelse/afdeling i sygehusvæsenet, som skal modtage personer med sygdomstegn. På skadestedet samarbejder embedslægen med KOOL (den skadestedkoordinerede læge), der er repræsentant for AMK. Ved skadestedsindsatsens afslutning kan der være behov for, at embedslægen medvirker ved debriefing, herunder med information til indsatspersonale. 3.4 Kommunikation Embedslægen kommunikerer via mobiltelefon. 9

10 Embedslægen kan telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator. Det er i almindelighed ikke muligt at kommunikere med SIBA-holdet før eller under holdets indsats. Ved behov for kommunikation med SIBA-holdet under holdets indsats, foregår kommunikationen via dekomtaminierings- og kommunikationsofficeren fra holdet. Oversigt over kommunikation fremgår af bilag Debriefing og evaluering Ud over at deltage i den umiddelbare debriefing på skadesstedet kan den involverede embedslæge deltage i CBB s post-event debriefing. Det er hensigtsmæssigt, hvis embedslægen også deltager i evaluering på et senere tidspunkt med øvrige implicerede, evt. arrangeret af politiet. 3.6 Bilagsliste Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og embedslæge Bilag 2: Plan over typisk indretning af skadested Bilag 3: Action-card for embedslæger Bilag 4: Paradigme for informationsskrivelse til eksponerede 10

11 3.6.1 Bilag 1: Kommunikation mellem CBB og ELI ved bioterror-hændelser Den formelle melding om, at der skal iværksættes indsats, afgives fra politiets vagthavende til embedslægeinstitutionen/vagthavende embedslæge. Såfremt der er tale om en hændelse i Danmark, kontakter CBB også embedslægeinstitutionen/vagthavende embedslæge i øst eller vest eller, afhængigt af situationen, begge. Med henblik på spredningsmuligheder skal embedslægen telefonisk rådføre sig med CBB s koordinator, hvis telefonnummer oplyses på nedennævnte telefonnumre, hvis ikke embedslægen allerede har fået det. Embedslægen kan i øvrigt kontakte CBB s koordinator ved behov. Det er i almindelighed ikke muligt at kommunikere med SIBA-holdet før eller under holdets indsats. Ved behov for kommunikation med SIBA-holdet under holdets indsats, foregår kommunikationen via dekomtaminierings- og kommunikationsofficeren fra holdet. Under afviklingen af en bioterrorhændelse oplægger CBB kortfattet, ikke-klassificeret men ikke-offentlig information om status på hjemmesiden i den krypterede fil: Koden til dekryptering udleveres efter opkald til CBB. Angrebs- eller udbrudsvarsler fra udlandet følger samme princip. Telefonnumre CBB: Dagarbejdstid: Døgnvagt: Telefonnumre ELI-vagt: ELI-Øst: ELI-Vest:

12 3.6.2 Bilag 2: Typisk indretning af skadested Se evt. opdateret udgave under Vejledninger og Prøvetagning på bioterror-gerningssted

13 3.6.3 Bilag 3: Action-card, embedslæger, biologisk beredskab, type 1 hændelser Politiets vagthavende alarmerer embedslægen Embedslægen vurderer behov for fremmøde afhængigt af hændelsens karakter og supplerende bistand fra den lokale embedslægeinstitution Politiet anviser kontaktpunkt og kørevej Embedslægen oplyser, hvilket mobiltelefonnummer han/hun træffes på Embedslægen og CBB er gensidigt forpligtet til kontakt for gensidig orientering, fortrinsvis før embedslægen rykker ud Ved ankomst til kontaktpunkt opsøger embedslægen politiets indsatsleder for orientering om situationen: o Hvad er der hændt, og hvordan har forløbet været? o Hvem og hvor mange er eksponerede/muligt eksponerede? o Ved man, om nogen har forladt skadestedet uden registrering? Embedslægen forbliver udenfor fareområdet (udenfor indre spærring ) Embedslægen afgrænser den personkreds, der anses for at være både eksponeret og ydre forurenet, og den personkreds, der alene anses for at være eksponeret CBB s koordinator træffes på tlf (evt ) eller et tidligere i hændel- sesforløbet udleveret tlf.nr. Embedslægen rådgiver om iværksættelse af rensning af mistænkt ydre forurenede personer Embedslægen medvirker til at sikre, at politiet registrerer de involverede personer med følgende data: Navn, cpr.nr., adresse og telefonnr. de næste 48 timer (udlændinge også pas.nr.) Embedslægen kontakter telefonisk AMK. Det aftales, hvor eksponerede personer, der udvikler symptomer, kan undersøges og behandles. Gensidig orientering mellem embedslæge og eventuel tilstedeværende KOOL (skadestedskoordinerende læge) Embedslægen aftaler med politiet, hvor og hvorledes information til eksponerede kan gives. Embedslægen giver information til eksponerede (se bilag 4): o sygdomstegn og forebyggelse o hvortil skal henvendelse ske, såfremt sygdomstegn opstår o hvornår prøvesvar kan foreligge (foreløbigt svar efter 24 timer, endeligt svar efter 48 timer) o hvorledes de eksponerede vil blive kontaktet når prøvesvar foreligger. F. eks. opringning fra/til Embedslægeinstitution, etablering af telefon-ringe-liste Som hovedregel kan de eksponerede personer efterfølgende gå hjem Embedslægen deltager i debriefing af indsatspersonale Embedslægen sikrer sig liste over registrerede personer fra politiet Embedslægen forlader stedet 13

14 3.6.4 Bilag 4: Informationsskrivelse til personer udsat for mulig bioterrorhændelse Der er mistanke om en biologisk terrorhændelse. Derfor er beredskabet blevet aktiveret. Visse mikroorganismer (bakterier og virus) og nogle giftstoffer fra levende organismer kan bruges som våben eller terrorredskab. Biologisk kampstof kan forekomme som pulver eller dråber, men der kan også være tale om et usynligt og lugtløst stof spredt i vand, mad eller via luften. Der vil blive foretaget nærmere undersøgelse for eventuel forekomst af biologisk kampstof. Materialet vil blive hasteundersøgt på et speciallaboratorium. Der kan forventes et svar indenfor 48 timer. Risikoen for, at der findes skadelige stoffer, anses for at være lille, da der i Danmark endnu aldrig har været angreb eller spredning af biologiske kampstoffer, og den specifikke trussel mod landet er meget lav. Mistanke kan dog ikke altid på forhånd afvises. På stedet Personer, der anses for at være blevet ydre forurenet, skal i bad og vaskes med vand og sæbe samt skifte tøj. Dette foregår med redningsberedskabets bistand. Tøj og andre effekter, som måske er forurenet, skal forblive på stedet indtil analysesvar foreligger, ligesom området vil forblive afspærret; nøgler må medtages, hvis de er blevet vasket. Alle udsatte personer bliver registreret hos politiet, så det er muligt at kontakte de pågældende, hvis det bliver nødvendigt. Er der noget De skal være opmærksom på, indtil prøvesvar foreligger? Der er ingen særlige forholdsregler, og De må fortsætte med Deres sædvanlige gøremål. De fleste biologiske kampstoffer smitter ikke fra person til person, og ingen biologiske kampstoffer smitter i inkubationstiden, dvs. inden der fremkommer sygdomstegn. Selv om De har været udsat, er det langt fra sikkert, at De er blevet smittet eller bliver syg. Der er ingen umiddelbare symptomer hos udsatte personer. Fra man er blevet udsat til et eventuelt sygdomsudbrud vil der gå fra flere timer til 2 uger, afhængig af kampstoffet. Symptomer vil f. eks. kunne være træthed, feber, kvalme, opkastninger, hoste, vejrtrækningsbesvær eller udslæt på huden. Hvis De bliver syg, inden prøvesvaret foreligger, skal De straks telefonisk kontakte xxxx (en særlig udpeget sygehusafdeling) på tlf. xxx (udfyldes af ELI). Oplysninger om prøvesvar Hvis prøvesvaret viser skadeligt biologisk materiale, vil Embedslægeinstitutionen kontakte Dem hurtigst muligt med besked om, hvordan De skal forholde Dem. Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at kontakte Embedslægeinstitutionen. Venlig hilsen Embedslægeinstitutionen Navn og telefon 14

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen Vejledning for indsats ved terrorangreb med biologiske (B) eller kemiske (C) stoffer 27. juni 2002 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse 1 2. Introduktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland, Att. Kvalitetsdirektør Peder Ring s rådgivning vedrørende udkast til Region Sjællands Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Region Sjælland har den 28. september fremsendt

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

CBRNE-terrorhændelser

CBRNE-terrorhændelser Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper ved CBRNE-terrorhændelser RIGSPOLITIET November 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Arbejdsgruppens sammensætning...3 3. Formål og baggrund

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Karantæneplan for Region Nordjylland

Karantæneplan for Region Nordjylland Karantæneplan for Region Nordjylland udgivet af Den Præhospitale Virksomhed 1 Karantæneplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens rådgivning til Høje Taastrup Kommunes sundhedsberedskabsplan. Med mail af 28. juni 2017 har Høje Taastrup Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

PLOV BEREDSKABSPLAN -

PLOV BEREDSKABSPLAN - PLOV BEREDSKABSPLAN - for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger (den lange version) I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab

Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab Generelt Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin

Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin Vejledning om ansvarsforholdene mv. ved lægers brug af telemedicin 1 Indledning og baggrund Ved telemedicin forstås i denne vejledning, at en læge ved hjælp af video, billeder, lyd og måleresultater inddrager

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst

Ekstern beredskabsplan. Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej Aalborg Øst Ekstern beredskabsplan Port of Aalborg Tankstore (POAT) Benzinvej 3 9220 Aalborg Øst Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen

Ekstern beredskabsplan. Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Ekstern beredskabsplan Port of Skagen Oil Terminal Vestmolen 40, 9990 Skagen Indholdsfortegnelse: 1. Indledning (Oplysninger om virksomheden) 2. Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3. Iværksættelse

Læs mere

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER December 2015 Indhold SIDE 1. FORORD 3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen 3 1.2 Beredskabspligt 3 1.3 Beredskabsplanens overordnede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan.

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Region Nordjylland Præhospital og beredskabsenheden Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø E-mail: sundhedsberedskabsplan@rn.dk s rådgivning vedrørende Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan. Med brev af

Læs mere

Ekstern beredskabsplan

Ekstern beredskabsplan Ekstern beredskabsplan Circle K Rørdalsvej 38, 9220 Aalborg Ø Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan 4.Alarmering / mødeplan

Læs mere

Ekstern beredskabsplan. Oil Storage ApS Gasværksvej Aalborg

Ekstern beredskabsplan. Oil Storage ApS Gasværksvej Aalborg Ekstern beredskabsplan Oil Storage ApS Gasværksvej 49 9000 Aalborg Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 2.Ledelsesansvar (ISL-PO/ISL-RB/KOOL) opgaver 3.Iværksættelse af ekstern beredskabsplan 4.Alarmering

Læs mere

FORSLAG TIL RETNINGSLINIER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I DANMARK

FORSLAG TIL RETNINGSLINIER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I DANMARK FORSLAG TIL RETNINGSLINIER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I DANMARK 19.12.2001 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 6 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER 7 1.1 MÅLSÆTNING FOR DET BIOLOGISKE

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke. Administrative forhold

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke. Administrative forhold Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke. I medfør af 14 i Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation fastsættes:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp.

2) Bekæmp om muligt branden uden at forsinke evakuering af børn og giv nødvendig førstehjælp. Den 9. september 2009 Brand- og evakueringsplan for Byens Skole Alle medarbejdere skal læse hele planen i gennem Medarbejderopgaver 1) Enhver, som opdager brand eller overhængende fare herfor, skal straks

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2

Region Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2 Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab

Læs mere

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Danrice A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk BEREDSKABSPLAN for Sommersted Vest Vandværk Udgave af december 2010 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Alarmerings- og telefonliste Forholdsregler og handleplan Kortmateriale/Foto

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Alarmering Indsats Litteratur Bilag

Indhold Forord Eksplosionsfarligt kemikalieaffald  Alarmering Indsats Litteratur Bilag Vejledning om håndtering af eksplosionsfarligt kemikalieaffald December 2004 Indhold Forord... 2 Eksplosionsfarligt kemikalieaffald Peroxiddannende kemikalier... 3 Overtryksdannende kemikalier... 4 Regulering...

Læs mere

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen.

Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Brandinstruktion og evakueringsplan for Tallerupskolen. Formålet med denne plan er, at sikre skolens elever og personales evakuering i tilfælde af brand eller anden ulykke. At leve op til de stedlige brandmyndigheders

Læs mere

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø

Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Beredskabsplan for OUH, Sygehusenheden Ærø Version 2 1 OUH, Sygehusenheden Ærø Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Vigtige begreber i beredskabsplanen... 5 3. Organisation... 5 4. Planens opbygning...

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan OGUDD BEREDSKAB NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Overgangsuddannelse, Beredskabet B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om beredskabet

Læs mere

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland

Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland Sundhedsberedskab og det præhospitale beredskab Region Midtjylland v/chefkonsulent Frede Dueholm Nørgaard 16.04.2015 www.regionmidtjylland.dk Lov- og plangrundlaget Ansvaret for sundhedsberedskabet ligger

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Dan-Foam Aps. EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold Dan-Foan Aps.... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 2 2 Planens mål... 2 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver...

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet i Region Syddanmark 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR

KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR KØBENHAVNS VESTEGNS KØBENHAVNS VESTEGNS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FOR PAPYRO-TEX A/S Skinderskovvej 32-36, 2730 Herlev, Revideret 08.07.2013 Side 2 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: Dato:14 februar 2014 Udarbejdet af: Maiken Klitgaard Høst E-mail: maiken.klitgaard.host@rsyd.dk Telefon: 21 58 99 64 Beredskabsplan for Esbjerg afdelingen i Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning

Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning Dato 21-12-2015 sbro Sagsnr. 4-1415-19/1 Sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til brug for efterforskning af straffesager Internt notat om sundhedspersoners tavshedspligt og videregivelse af

Læs mere

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet

Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sygehusvæsenet Regionen - Tværregionale dokumenter - 1 Ledelse - 1.11 Informationssikkerhed Dokumentbrugere: OUH, Psykiatri, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværregionale dokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN CARPENTER ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forord... 3 Planens mål... 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan Indhold... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Rensning og dekontaminering

Rensning og dekontaminering Rensning og dekontaminering Generelt Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome

Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden

Læs mere

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN

KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN KALUNDBORG KOMMUNES SUNDHEDSBEREDSKABSPLAN Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 16. december 2009 1 INDLEDNING Den primære sundhedstjeneste er forankret i både regionalt og kommunalt regi. Sundhedsberedskabet

Læs mere

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Bright Star Fireworks A/S. Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN Bright Star Fireworks A/S Fruerlundvej 1, Tirstrup 8410 Rønde EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB)

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2014 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 2 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

afholdt d. 26. august 2009

afholdt d. 26. august 2009 Juridiske forhold vedr. isolation Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen E: ehe@sst.dk T: 72 22 77 96 Relevante regelsæt Lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Epidemiloven)(alment farlige

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN APM TERMINALS EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt EPIDEMIOLOGI EPIDEMIOLOGI Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. Statens Serum Instituts epidemiologiske virke favner bredt fra sygdomsovervågning og udbrudskontrol over bioterrorberedskab

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Indholdsfortegnelse: sikkerhedslukning, FAM

Indholdsfortegnelse: sikkerhedslukning, FAM Indholdsfortegnelse: sikkerhedslukning, FAM Actioncard 1: Koord. sygeplejerske i ATC Actioncard 1b: Fejlaktivering, koord. spl. ATC Actioncard 2: Visiterende sygeplejerske ATC Actioncard 3: Flowmaster

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelses- og øvelsesudvalget 2016 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Side 3 Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger

Lokal beredskabsplan for FAM Svendborg, OUH Svendborg Sygehus Generelle oplysninger Lokal beredskabsplan for Generelle oplysninger Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING 3 2. FLOWCHART VED KIRURGISK (+E) OG CBRN- BEREDSKAB 5 9. OVERORDNEDE ANSVARSOMRÅDER 7 10. GENERELLE OPLYSNINGER 9 11.

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN KD INDUSTRIBEJDSNING SYD A/S HESSELLY 12, 6000 KOLDING Revideret 24.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om

Læs mere

Rensning og dekontaminering

Rensning og dekontaminering Rensning og dekontaminering Generelt Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II

Billund Kommune. Sundhedsberedskabsplan Niveau II Billund Kommune Sundhedsberedskabsplan Niveau II Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganisationen... 3 1.0 Indledning... 3 1.1 Overordnede opgaver... 5 1.2 Organisering og ledelse af sundhedsberedskabet...

Læs mere

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010

Retningslinjer for indsatsledelse. September 2010 Retningslinjer for indsatsledelse September 2010 1 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. csb@brs.dk www.brs.dk ISBN.: 978-87-91590-57-3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER

BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER BILAG 4 PLAN FOR DE SOMATISKE SYGEHUSES OG PSYKIATRIENS BEREDSKABER Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Forord...3 1.1 Det formelle grundlag for beredskabsplanen...3 1.2 Beredskabspligt...3 1.3 Beredskabsplanens

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU Disposition Baggrund for lovgivningen Hvad er et biologisk våben?

Læs mere

EKSTERN BEREDSKABSPLAN

EKSTERN BEREDSKABSPLAN NORDALIM A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling ved iværksættelse

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet: Sagsnr.: 2009-3912 Dato: 07-10-2009 Dokumentnr.: 2009-244589 Sagsbehandler: Flemming Nygaard- Jørgensen NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN Senest ajourført: Senest afprøvet: Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere