KAPITEL 7. H. Magierkiewicz. Infralyd og. ultralyd

Transkript

1 KAPITEL 7 Infralyd og H Magierkiewicz ultralyd

2 80 Infralyd Egenskaber Infralyd defineres som lydbølger med frekvens under 20 Hz Kilder og forekomst Infralyd forekommer i naturen ved torden samt i forbindelse med vandfald og havbølger Menneskabt infralyd skyldes vibrerende flader og strømmende luft Vibrerende flader er sjældent årsag til infralyd i arbejdsmiljøet Det skyldes, at en vibrerende maskindel skal være meget stor for effektivt at udstråle infralyd Den almindeligste form for infralyd fra flader er bygningsdele eller lignende, som sættes i svingninger af store langsomtgående maskiner Det er årsagen til, at der forekommer en del infralyd i skibe Det er mere almindeligt, at infralyd dannes af strømmende luft Man skelner mellem infralyd fra turbulent strømning og fra periodiske luftsvingninger Temmelig kraftig infralyd forekommer i almindelige personbiler, der kører med nedrullet vindue Infralyden skyldes luftens turbulente strømning forbi det åbentstående vindue, hvorved der opstår en slags fløjtevirkning, som forstærkes af en hulrumsresonans i bilen Som det fremgår af fig 71, kan der opstå infralyd med niveauer over 100 db Tilsvarende kan strømmende luftmængder i skorstene og ventilationsanlæg forårsage kraftig infralyd Stempelmotorer og især stempelkompressorer udsender kraftigt pulserende luftstrømme fra stempelbevægelserne i cylindrene De største af disse maskiner pulserer så langsomt, at de også inde-

3 81 db 120 Figur 71 Frekvensanalyse af infralyd og støj i en almindelig personbil En forrude er åben, og farten er 110 km i timen , Hz holder infralyd Også forbrænding i kedler og ovne kan føre til luftpulsationer i form af infralyd og lavfrekvent lyd (jf fig 72) db , Hz Figur 72 Frekvensanalyse af infralyd og støj i elektrostålværk

4 82 Som det antydes af fig 71 og 72, forekommer kraftig infralyd så at sige aldrig, uden at der samtidig er kraftig lavfrekvent lyd, dvs lyd fra 20 Hz og op til ca 200 Hz Virkninger En af myterne om infralyd er, at den ikke kan høres Det er forkert Hvis lydtrykket bliver stort nok, kan man høre infralyd i hvert fald ned til 2 Hz Forsøg har vist, at høretærsklen ved 10 Hz er omkring 100 db, og ved 2 Hz er den 120 db Det har vist sig, at infralyden ikke skal ret meget over disse værdier, før den opleves som kraftig og generende Man regner med, at infralyd af en styrke over db kan forårsage høreskader Forsøg har også vist, at infralyd over 130 db kan påvirke ligevægtsorganet og derved forårsage svimmelhed Det har været omtalt, at påvirkning kan give symptomer som hovedpine, hjertebanken og blodtryksændringer Om årsagen er infralyd alene, er uvist, bla fordi infralyd altid forekommer sammen med andre miljøfaktorer Der er næppe tvivl om, at generne af infralyd er meget begrænsede, så snart styrken er under høretærsklen Mange af de gener, som tilskrives infralyd, er i højere grad forårsaget af samtidigt forekommende lavfrekvent lyd mellem 20 og 200 Hz Den meget kraftige lavfrekvente støj (og infralyd) i et kompressorrum opleves som en ubehagelig trykken for brystkassen Lydtrykket er her typisk db i frekvensområdet mellem 5 og 50 Hz Måling og vurdering Måling af infralyd kræver specialudstyr, som kan registrere de lave frekvenser korrekt og vægte dem i overensstemmelse med G-vægtningskurven G-vægtningskurven er fastlagt i DS/ISO Frekvensvægtning til brug ved måling af infralyd, 1995 G-kurven vægter infralydfrekvenserne således, at resultaterne giver et billede af ørets opfattelse af infralyd En tilnærmelsesvis bestemmelse af det G-vægtede lydtrykniveau kan opnås ved at måle infralydniveauer i 1/3 oktavbåndene (uden vægtning) og dernæst at korrigere de målte værdier med G-kurvens vægtningsværdier Disse værdier findes i DS/ISO 7196 i tabelform En overslagsmæssig måling kan foretages med en lydmåler med frekvensområde ned til 2 Hz: Hvis db(lin) overstiger db(c) med mere end 5-10 db, er der formentlig en del infralyd til stede

5 83 (jf den tilsvarende tommelfingerregel i afsnittet om lavfrekvent støj) Ved vurdering af, om infralyd i det konkrete tilfælde kan være en skadelig faktor i arbejdsmiljøet, må det erindres, at infralyd næsten altid forekommer samtidig med lavfrekvent støj Der er en vis overlapning i vores opfattelse af disse påvirkninger, grænsen ved 20 Hz er temmelig tilfældig Både infralyd og lavfrekvent lyd opfattes af øret og via luftens vibrationer af kroppen Grænseværdier Der er ikke fastsat en egentlig dansk grænseværdi for udsættelse for infralyd Infralyd er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr 801 af 4 oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen, idet støjniveauet og herunder niveauet for infralyd skal holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling I At-meddelelse nr 4064 om Infralyd anbefales 95 db(g) som en vejledende værdi, der ikke bør overskrides, for en 8 timers daglig udsættelse for infralyd Det skal dog bemærkes, at personer med særlig god hørelse for lave frekvenser kan opfatte og være generet af infralyd med niveauer ned til 85 db(g) I arbejdssituationer, hvor der samtidigt forekommer anden støj, kan lidt højere nivauer accepteres, idet infralyden som regel er mindre generende, når der samtidigt forekommer anden støj I transportmidler som busser og lastbiler vil det ofte være forbundet med store vanskeligheder at reducere infralydniveauet til under 100 db(g), hvilket må anses for acceptabelt, pga den samtidige forekomst af anden støj Forebyggelse Jo lavere frekvens støj har, jo vanskeligere er den at dæmpe Infralyd dæmpes stort set ikke af høreværn, indkapslinger eller skærme Derfor er man henvist til at dæmpe ved kilden, dvs hindre, at infralyd overhovedet opstår Principperne for bekæmpelse er som for hørbar lyd og er beskrevet i afsnittet om bekæmpelse af støj Her skal kort nævnes: Undgå, at vibrationer overføres til store flader, som kan udstråle lavfrekvent støj og infralyd Undgå, at store luftstrømme passerer skarpe kanter og andre forhindringer, som kan forårsage turbulensstøj Undgå forstærkende hulrums- og orgelpiberesonanser

6 84 Indsugnings- og udstødsstøj fra motorer og kompressorer dæmpes med effektive lyddæmpere Principperne er enkle, men det vil ofte kræve bistand fra sagkyndige at gennemføre konkrete, effektive foranstaltninger Ultralyd Egenskaber Ultralyd er lydbølger med frekvenser over Hz Der forekommer ultralyd med frekvenser langt op i MHz-området Man kan høre på mange ultralydapparater, at de arbejder Det skyldes, at de, foruden ultralyd, også udsender hørbar lyd (subharmoniske svingninger) Styrken af luftbåren ultralyd måles i db I væsker og faste stoffer måles intensiteten i watt pr kvadratmeter Når ultralyd rammer grænsefladen mellem to stoffer, vil en del passere over i det andet stof, en smule omdannes til varme (absorberes), og resten reflekteres Det er denne egenskab, man anvender til ekkolod og andre måleinstrumenter Jo mere forskellige stofferne er, desto mindre del af ultralyden vil passere grænsefladen Fra væsker til luft, eller omvendt, vil kun ca 1/1000 af ultralydens energi blive overført Derfor behøver man ikke at bekymre sig om luftbåren ultralyds indtrængen i væv, men om, hvorvidt påvirkningen sker via øret Derimod overføres en stor del af ultralydsenergien fra faste stoffer til væsker og omvendt Således vil ultralyden passere næsten uhindret ind i vævet på en hånd, der fx er neddyppet i væsken i et ultralydrensekar Forekomst Ultralyd forekommer sjældent i naturen Dog anvender delfiner, flagermus og visse insekter ultralyd til navigation og kommunikation Det meste ultralyd er menneskeskabt I de senere år har ultralyd fået stor udbredelse Den anvendes i industrien, til medicinske formål samt til en række målemetoder De højeste ultralydstyrker forekommer i forbindelse med processer, som direkte anvender energien i ultralyden De vigtigste anvendelser af ultralyd er:

7 85 Rensning af fx metalemner i et kar med væske Frekvensområdet er normalt khz Der forekommer ofte også kraftig, højfrekvent, hørbar lyd Svejsning af plast og metal med ultralyd Emnerne vibrerer mod hinanden ved et let tryk, hvorved der dannes varme Frekvensen er normalt ca 20 khz Der kan forekomme højfrekvent, hørbar lyd, som kan være generende og i visse tilfælde høreskadelig Ultralydterapi til behandling af blodansamlinger og andre vævsforandringer, hovedsagelig i muskelvæv Frekvensen er normalt fra 700 khz til 3 MHz, og det er så langt over høreområdet, at det ikke følges af hørbar lyd Ultralydenergien påføres med et ultralydhoved eller via et vandbad Ultralydscanning til diagnostik Tandrensning med ultralyd til fjernelse af tandsten og andre aflejringer Værktøjerne opererer ved frekvenser fra 18 til 20 khz, og der forekommer derfor højfrekvent, hørbar lyd Visse hurtigtløbende tandlægebor kan afgive ultralyd Procesforbedring Ved at påvirke værktøjerne med ultralyd opnås pænere forarbejdning Det gælder bla boring, drejning og slibning samt trækning af tråd og rør i metal Frekvensen er ofte omkring 20 khz og følges som regel af højfrekvent, hørbar lyd Måle- og styreprocesser til bla kontrol af materialers og svejsningers kvalitet, flowmåling, niveaumåling, afstandsmåling i luft og væsker (ekkolod) samt til fjernstyring (TV), tyverialarmer og meget andet Som regel er effekterne så små, at selv direkte forkert brug må formodes at være helt ufarlig for mennesker Rotteskræmmere De udsender lyd fra 10 khz og langt op i ultralydområdet Sådanne apparater bør være slukket, når der er mennesker til stede Virkning Viden omkring de sundhedsskadelige effekter af udsættelse for ultralyd er stadigvæk temmelig mangelfuld Dette gælder for såvel luftbåren ultralyd som for ultralyd, der overføres til væv via væske eller faste stoffer Der er dog en vis international enighed om nogle af disse effekter De færreste mennesker kan høre luftsvingninger over 16 khz Ultralyd opfanges dog af hørelsen, og forsøg tyder på, at ultralyd lige over det hørbare område fejlagtigt kan opfattes af hjernen som temperaturstigning Ved luftbåren ultralyd rapporteres om trykken eller susen for

8 86 ørerne, om træthed, hovedpine, svimmelhed og kvalme Disse symptomer optræder ved db, når ultralydens frekvens er lige over det hørbare område Ultralyd er ved disse frekvenser meget ofte fulgt af hørbare, højfrekvente, rene toner, som kan være meget generende Det er derfor sandsynligt, at de nævnte symptomer ofte skyldes de højfrekvente toner eller en kombination af disse og ultralyd Det formodes, at meget kraftig ultralyd kan give høreskader Kraftig ultralyd kan beskadige menneskeligt væv, enten ved kavitation (bobledannelse) eller ved opvarmning Risikoen er stor, hvis man dypper hånden i et ultralydbad Også ved berøring af faste legemer kan der overføres store mængder ultralydenergi En sådan risiko foreligger ikke ved luftbåren ultralyd, idet 99,9% af energien reflekteres, når ultralydbølgen rammer huden Måling og vurdering En tommelfingerregel er, at hvis der ikke er hørbar følgelyd, så er der næppe luftbåren ultralyd af betydning Der findes lydmålere, som er i stand til at måle ultralyd op til 40 khz I almindelighed vil det ikke have nogen betydning at kunne måle højere frekvenser, fordi de næsten aldrig forekommer i arbejdsmiljøet Det er ikke muligt i praksis at måle den ultralydenergi, som overføres til det menneskelige væv fra væsker eller faste legemer, som vibrerer med ultralydfrekvenser Det er en af grundene til, at kontakt skal undgås Grænseværdier Der er ikke fastsat danske grænseværdier for udsættelse for ultralyd Luftbåren ultralyd er omfattet af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr 801 af 4 oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen, idet støjniveauet og herunder niveauet for ultralyd skal holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling I At-meddelelse nr 4063/1987 om brug af ultralyd fastsættes vejledende grænseværdier for en 8-timers daglig udsættelse for luftbåren ultralyd: 20 khz 100 db 25 khz 110 db 31,5 khz 110 db 40 khz 110 db

9 87 De angivne frekvenser er centerfrekvenser for 1/3 oktavbånd I At-meddelelsen findes ikke tilsvarende vejledende grænseværdier for ultralyd overført til væv via væske eller faste stoffer, da al berøring/kontakt skal undgås Forebyggelse Luftbåren ultralyd og højfrekvent støj forekommer ofte samtidig Begge dele er meget nemme at dæmpe ved kendte støjdæmpningsmetoder (jf afsnittet om bekæmpelse af støj) Fjerner man sig fra en støjkilde, fås en vis afstandsdæmpning, fordi lydenergien fordeles over et større område For højfrekvent lyd og især ultralyd aftager lydniveauet kraftigere end denne dæmpning, fordi svingningsenergien omdannes til varme (absorberes) ved sin udbredelse gennem luften Denne dæmpning øges med frekvensen Ved 20 khz er dæmpningen ca 1 db pr meter, mens den ved 200 khz er 10 db pr meter, og i MHz-området er den så stor, at vores øre stort set aldrig udsættes for så højfrekvent ultralyd Selv ganske tynde plader vil kunne skærme effektivt mod direkte ultralyd og højfrekvent lyd Pladerne kan eksempelvis være 1 mm jern, tynde spånplader eller 4-5 mm akryl Sidstnævnte fås helt glasklare Skærmvirkningen er stor, fordi ultralyd (og højfrekvent lyd) er meget retningsbestemt, dvs kan betragtes som stråler At lyden er retningsbestemt, har dog også den virkning, at hårde flader (vægge, lofter eller maskindele) reflekterer lyden Denne spejleffekt betyder, at personer kan rammes indirekte af lyd fra ultralydudstyr Opsætning af lydabsorbenter som mineraluld eller skumplast vil nemt kunne fjerne reflektionerne Pga lydens meget korte bølgelængde kan absorbenterne være tynde, 10 mm er rigeligt Alle typer høreværn er meget effektive over for højfrekvent lyd og ultralyd Det forudsættes, at betingelserne (jf afsnit om høreværn) for høreværns effektivitet er opfyldt Ultralydapparatur skal være konstrueret, så ultralyden kun optræder i de dele, hvor funktionen kræver det Håndtag, skærme og andet, der kan berøres, bør være adskilt eller vibrationsisoleret fra de vibrerende dele Det er let at gøre Ultralydbade ol kan forsynes med låg eller på anden måde sikres mod utilsigtet neddypning af hænder mv Låget bør isoleres, så der ikke optræder ultralyd i dette eller udsendes luftbåren ultralyd Dette gælder også karrenes sider og bunde Ultralyd i tynde plader kan dæmpes med antidrønfolier ol

10 88 Litteratur Arbejdstilsynets bekendtgørelse om støjgrænser på arbejdspladsen, nr 801 af 4 oktober 1993 At-meddelelse om brug af ultralyd nr 4063/1987 At-meddelelse om Infralyd, nr 4064/1987 DS/ISO Frekvensvægtning til brug ved måling af infralyd, 1995