Ekstern støj EnviNa 24. januar Jesper Konnerup Niras A/S

Transkript

1 Ekstern støj EnviNa 24. januar 2019 Jesper Konnerup Niras A/S

2 PROGRAM Grundlæggende om støj Begreber, støjgrænser, referencetidsrum, muligheder for at ændre referencetidsrum og fravige støjkrav Vurdering af støj - Hvilke redskaber findes der til at vurdere støj? - Orienterende målinger og beregninger hvordan og pris? - Akkrediterede miljømålinger/beregninger hvordan laves de og pris? - Hvornår vælger man måling frem for beregning og omvendt? - Usikkerheder hvordan og hvornår skal de inddrages? - Hvilke støjdæmpende tiltag er der? Jordvolde, skærme, m.m. Hvad koster de og hvor skal de placeres?

3 Grundlæggende støj Støj er defineret som uønsket lyd. Angiver subjektiv vurdering og viser tosidigheden ved støjproblemer. Støj deles op i 2: Støj i arbejdsmiljøet Ekstern støj

4 Grundlæggende støj Støj i arbejdsmiljøet Under Arbejdstilsynet 85 db(a) grænseværdi Over 80 db(a) anvendes høreværn Skal modvirke høreskader

5 Grundlæggende støj Ekstern støj Under Miljøministeriet Grænseværdier forskellig efter typen af støj. Ingen høreskader, men selv om det er komfort støjgrænser kan det bevirke (iht. WHO) Hovedpine Søvnforstyrrelser Forhøjet blodtryk Forøget risiko for hjerte-karsygdomme

6 Oversigt : Udover ekstern støj fra virksomheder er der specielle vejledninger for: Vejstøj Togstøj Flystøj Love, bekendtgørelser og vejledninger Støj fra motorsportsbaner Støj fra vindmøller Støj fra skydebaner Støj fra forlystelsesparker

7 Love, bekendtgørelser og vejledninger Ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2003 Ekstern støj i byomdannelsesområder Tillæg til vejledning nr. 5/1984 juli 2007

8 Love, bekendtgørelser og vejledninger Spørgsmål og svar OSV. Der er rigtig mange spørgsmål og svar

9 Grænseværdier Immissionskrav til den enkelte virksomhed Udendørs (indendørs) Ækvivalente støjniveau (gennemsnit) / maksimalværdi (kun om natten i boligområder) Områdetyper (erhverv / blandet / boliger) Tidsrum (dag/aften/nat) Krav - mest støjbelastede punkt udenfor virksomhedens grund, dog 15 Krav i tilstødende områder Vejledende grænseværdi Afvigelser i forhold til vejledende grænseværdi ud fra teknisk/økonomisk redegørelse

10 MST vejledende vilkår (MST vejl. 5/1984) Krav til ækvivalent niveau

11 MST vejledende vilkår (MST vejl. 5/1984) Krav til maksimalværdier

12 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 afsnit

13 Maskinværkstedsbekendtgørelsen (12/12/2017) 13

14 Bekendtgørelse om miljøkrav for mellem store fyringsanlæg (28/05/2018) 14

15 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 afsnit

16 Supplement (MST vejl. 3/1996 app.) Hvis den faktiske anvendelse af området er mere støjfølsom end den planlagte anvendelse, er det dog den faktiske anvendelse, der er bestemmende ved fastlæggelse af områdetypen. Grundlæggende er boliger altid boliger og skal have støjgrænser som sådan, uanset hvor de er placeret.

17 Ekstern støj i byomdannelsesområder (MST vejl. 3/2003 kap. 5) En lang række uddybende bemærkninger: F.eks. Plejehjem og hospitaler er type 4 eller 5. Skoler og daginstitutioner db(a) hele døgnet Hvis et grønt område benyttes som ingenmandsland mellem boliger og industri bør der ikke fastsættes støjgrænser for området. Kontorer, offentlig og privat administration db(a) hele døgnet.

18 MST vejledende vilkår Indendørs NB: Gælder kun når virksomhed og bolig er i samme bygning (bygningstransmitteret støj)

19 Usikkerhed og støjgrænser Eksisterende virksomheder I forbindelse med forvaltningen af Miljøbeskyttelsesloven er det et almindeligt princip, at der fra miljømyndig-hedernes side kun foretages indgreb over for en virksomhed, såfremt det med 95% sandsynlighed kan dokumenteres, at der er tale om en overskridelse af den fastlagte støjgrænse. En støjgrænse betragtes som overskredet, hvis måleværdien minus ubestemtheden er større end støjgræn-sen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til støjbelastningen er da med 95% sandsynlighed større end støjgrænsen. Hvis det konstateres, at fastsatte støjgrænser med 95% sandsynlighed er overskredet, bør miljømyndighederne overveje, hvilke reaktioner der skal anvendes.

20 Usikkerhed og støjgrænser Konklusioner: Vilkår 40 db(a) Måleresultat : 35 db(a) ± 3 db Det kan med sikkerhed konkluderes at virksomheden overholder de fastsatte vilkår Måleresultat : 45 db(a) ± 3 db Det kan med sikkerhed konkluderes at virksomheden overskrider de fastsatte vilkår Måleresultat : 41 db(a) ± 3 db Det kan ikke med sikkerhed konkluderes at virksomheden overskrider de fastsatte vilkår. Orientering fra referencelaboratoriet nr. 29

21 Usikkerhed og støjgrænser Planlagte virksomheder og udvidelser I forbindelse med planlægning af nye virksomheder og udvidelser er det almindelig praksis, at det sandsynliggøres, at virksomheden vil overholde de angivne grænseværdier uden hensyntagen til usikkerheden.

22 Støjmålinger En støjmåling omfatter væsentligt mere end det at stille et måleudstyr op og aflæse resultater. Målingen skal planlægges således, at de forhold, der måles under, er typiske og svarer til forskrifterne i gældende vejledninger. Der foretages prøveudtagning, hvis resultat afhænger stærkt af virksomhedens driftsforhold, lydudbredelsesvejen (afstand, skærmning, refleksioner m.v.), de meteorologiske forhold (vindretning, vindhastighed og temperaturgradienter) og baggrundsstøjen. En efterfølgende analyse og evt. beregninger skal udføres i nøje overensstemmelse med forskrifter og under hensyntagen til analyseudstyrets begrænsninger. Endelig skal der udfærdiges en rapport, som skal være fyldestgørende, klar og overskuelig. Dårlige og/eller mangelfulde rapporter kan ledes til forkerte sagsafgørelser.

23 To typer målinger og deres anvendelse Orienterende støjmåling Alle støjmålinger, som ikke er udført og rapporteret som miljømåling ekstern støj, betegnes som orienterende støjmålinger. Orienterende støjmålinger kan ikke tillægges retsgyldighed og anvendes derfor som et foreløbigt vurderingsgrundlag. Orienterende støjmålinger kan anvendes i forbindelse med periodisk tilsyn og kontrol samt ved en foreløbig vurdering af, om støjbelastningen fra en virksomhed udgør en ikke uvæsentlig forurening eller ulempe for omgivelserne.

24 To typer målinger og deres anvendelse Orienterende støjmåling Giver orienterende støjmåling anledning til at overveje indgreb (påbud eller forbud) over for en virksomhed, skal den orienterende støjmåling i reglen suppleres med en miljømåling. I enkelte tilfælde kan beslutninger dog træffes på grundlag af orienterende støjmålinger alene. I sådanne tilfælde må der stilles nogle minimumskrav til den orienterende måling, for at den kan udnyttes til formålet. I modsætning til "Miljømålinger - ekstern støj" må brugerne af orienterende målinger selv sikre, at kvaliteten af en måling og rapport er tilstrækkelig.

25 To typer målinger og deres anvendelse Miljømåling ekstern støj En miljømåling er en måling af ekstern støj, som er udført af et godkendt laboratorium, og som opfylder kravene i den for målingen relevante vejledning fra Miljøstyrelsen, og som er rapporteret på en fyldestgørende måde. Beslutningen om påbud eller forbud kan som hovedregel kun træffes på grundlag af en miljømåling.

26 Formål med godkendelsesordningen Liste over godkendte laboratorier findes via Certificeringsordningen skal sikre, at støjmålinger rapporteret som miljømåling ekstern støj er af en tilstrækkelig kvalitet til, at de kan danne grundlag for afgørelser hos danske decentrale og centrale miljømyndigheder, i Miljøklagenævnet og i sidste instans også i retssager.

27 Krav til godkendte laboratorier Der stilles følgende krav til godkendte laboratorier: Uvildighed Kvalificeret personale Jævnlig og sporbar kontrol af måleudstyret Tilstrækkeligt måleudstyr til Akustisk kalibrering ved mindst én frekvens Måling af lydtrykniveau Måling af L eq Niveauregistrering Båndoptagelse Smalbåndsfrekvensanalyse Vindmåleudstyr til måling i 10 m højde Rådighed over alle Miljøstyrelsens "støjvejledninger

28 Krav til godkendte laboratorier Der stilles følgende krav til godkendte laboratorier: Mindst 5 "Miljømålinger - ekstern støj" pr. underskriftsberettiget pr. år. Deltagelse i sammenlignende støjmålinger. Målinger udføres efter Miljøstyrelsens vejledninger. Den certificerede er ansvarlig for, at målinger og rapporter er korrekte og tilstrækkelige. Målingerne skal rapporteres fyldestgørende. Inden et laboratorium godkendes, kontrollerer Referencelaboratoriet, at kravene er opfyldt. Et vigtigt led er vurdering af et antal målerapporter fra ansøgeren.

29 Godkendt eller orienterende måling Krav til orienterende målinger for at de kan indgå i sagsbehandlingen

30 Orientering nr. 30 fra reflab for støjmålinger sept. 2007

31 Direkte støjmåling

32 Støjberegning og lydeffekt

33 Støjberegning

34 Støjberegning

35 Støjberegning

36 Støjberegning Beregning er den bedste løsning i følgende situationer: Ved højt støjniveau fra uvedkommende støjkilder Ved store afstande til beregningspunkterne Ved ønske om detaljeret kendskab til støjen fra virksomhedens enkelte støjkilder Hvor de meteorologiske forhold gør en immissionsmåling meget vanskelig

37 Støjberegning Beregning er den bedste løsning i følgende situationer: Ved mange beregningspunkter i forskellige retninger, eller hvor placeringen af beregningspunkterne ikke ligger fast Ved meget komplicerede driftstider HUSK : Måling og beregning er lige gode

38 Grundlæggende akustik Støj er lyd og lyd er trykbølger i luft. Da lyd er tryk, måles det i Pascal. Mindste niveau det menneskelig øre kan opfatte er 0,00002 Pascal (20 μpa) og smertegrænsen ligger omkring 100 Pascal. Derfor mere praktisk med db i forhold til 20 μpa. 0,00002 Pa => 0 db re. 20 μpa 100 Pa => 134 db re. 20 μpa

39 Grundlæggende akustik Arbejdstilsynets grænseværdi Udendørs erhvervsområde hele døgnet Udendørs boligområde natperioden Indendørs boliger natperioden

40 Grundlæggende akustik 3 db er en fordobling af støjen 2 db + 2 db = 5 db Subjektivt skal støjen dæmpes 8 10 db for at det opfattes som en halvering

41 Grundlæggende akustik Dæmpning på 3 db halveret sliddet på øret (arbejdsmiljø) MEN Subjektivt skal støjen dæmpes 8 10 db for at det opfattes som en halvering Den mindste ændring man kan opfatte er ca. 1 db

42 Grundlæggende akustik 3 db er en fordobling af støjen L ( total) = 10* Log( ) Aeq L L Aeq1 Aeq 2 50 db + 50 db = 53 db 45 db + 50 db = 51 db 40 db + 50 db = 50 db Hvis forskellen på 2 støjniveauer er større end 10 db kan der ses bort fra det laveste.

43 Grundlæggende akustik Frekvens Det menneskelige øre kan høre lyde med frekvenser fra ca. 20 Hz til Hz "Hørbar" lyd 1 Hz 10 Hz 100 Hz 1000 Hz Hz Hz 340 meter 34 meter 3,4 meter 34 cm 34 mm 3,4 mm Skibsmotorer Vibrationer Skærende bearbejdning Luftblæsning Biler, tog Ekkolod/hundefløjte Lavfrekventstøj Hz Infralyd under 20 Hz Ultralyd

44 Grundlæggende akustik Frekvens Øret er ikke lige følsom overfor alle frekvenser, derfor anvendes frekvensvægtning. Normalt A-vægtning, benævnt db(a)

45 Grundlæggende akustik Ækvivalentniveau Leq i db(a) eller LAeq i db Derfor vigtig med integrerende lydtryksmåler

46 Grundlæggende akustik Lydtryk Leq: db re. 20 μpa Afhængig af afstand og omgivelser Lydeffekt LW: db re. 1 pw Uafhængig af Afstand og omgivelser

47 Grundlæggende akustik Korrektion for afstand Punktkilder (virksomhedsstøj) Hvis man fordobler afstanden til støjkilden dæmpes støjen 6 db på grund af afstanden (fri udbredelse) L L Log r Aeq, R = Aeq, r + 20* R r = måleafstanden, hvor Laeq er målt R = afstanden støjen ønskes beregnet i Eksempel: Hvis der måles 55 db(a) i 15 meter, er støjniveauet overslagsmæssigt 43 db(a) i 60 meters afstand Gælder kun når r og R er større end støjkildens største udstrækning

48 Grundlæggende akustik Korrektion for varighed Hvis en støjkilde kun er i drift 50% af referenceperioden dæmpes det korrigerede støjniveau med 3 db. tdrift er tiden støjkilden med støjniveauet LAeq er i drift Tref ekstern virksomhedsstøj, normalt 8 timer i dagperioden 1 time i aftenperioden ½ time i natperioden L Aeq, ref drift = 10* Log( t * 10 ) T 10 Re f L Aeq

49 Grundlæggende akustik Håndregler 3 db er en fordobling af støjen For punktkilder dæmpes støj med 6 db når afstanden fordobles Hvis man halvere driftiden dæmpes støjen med 3 db Stor forskel på lydeffekt og lydtryk, selvom de begge måles i db

50 Grundlæggende akustik Tone- og impulstillæg I henhold til Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder

51 Grundlæggende akustik Fugle Toner slibning Biler og by støj Biler der dytter Toner - sav Toner i stationærstøj Stationærstøj fra ventilationsanlæg Impulser hammer

52 Grundlæggende akustik Tone- og impulstillæg Alle grænseværdier gælder for det resulterende støjbidrag fra en virksomheden Lr Lr = LAeq + Tillæg (altid 5 db) Tillæg: Toner objektiv analyse ved at måle eller subjektivt ved at lytte. Impulser - kun subjektivt ved at lytte (man kan støtte sig til objektiv analyse) Der kan kun gives ét 5 db tillæg, selvom der både er toner og impulser i støjen

53 Grundlæggende akustik Objektiv toneanalyse

54 Skærme Skærmen skal placeres så tæt på kilden eller beregningspunktet som muligt. Krav vægt over 10 kg/m 2 og tæt. Pris: 2 meter 5500 kr./m 3 meter 7000 kr./m 4 meter 8000 kr./m Skærme vil ofte kunne laves billigere 23/01/2019 PRESENTATION OF NIRAS 54

55 Spørgsmål fra deltagere Enkelte kommuner anvender et støjberegningsværktøj fra Svendborg Kommune til at vurdere støj fra stationære kilder? Dette gennemgås også på dagen. Findes der andre metoder/værktøjer end støjberegningsværktøjet? Bedst med tommelfinger regler Vi anvender kildestyrker fra opslagsværk, som i visse tilfælde er af ældre dato. Med tiden bliver maskiner generelt mere støjsvage. Hvordan sikrer man sig, at man ikke anvender forældede kildestyrkedata. Kan producenten af f.eks. en traktor levere disse oplysninger? Pas på med at få de rigtige oplysninger støj i førerkabinen kan ikke bruges 23/01/2019 PRESENTATION OF NIRAS 55

56 Spørgsmål fra deltagere Kildestyrker fra dyr, ventilation m.v. kan sandsynligvis ikke findes i et opslagsværk. Hvordan beregner vi støj fra disse kilder? MST Vejl. 5/1993 kap. 6 eller overslag Hvordan kan vi vurdere/beregne støj fra transport (mobile kilder) generelt? Kildestyrke, punktkilde i midten, korrigere for længden af køreveje/hastighed (f.eks. 100 m med 15 km/t = 24 sek.) I dagperioden (24/(8x60x60))x100 = 0,08 %. Korrektion 10*log(0,0008)= -31 db 23/01/2019 PRESENTATION OF NIRAS 56