DAGLIGDAG I DIKTATURET

Transkript

1 BRASILIEN VM I VÆKST Forsinkede VM- og OLværter skriger efter grøn ekspertise s.35 / FINANS GUD FORBYDER RENTER Islamiske banker vinder indpas også uden for den muslimske verden s.6 / FOREIGN AFFAIRS ZOELLICK: VERDEN HAR BRUG FOR VERDENSBANKEN Verdensbankens afgående præsident gør op med dfortidens banken-ved-bedst-attitude og slår et slag for åbenhed om institutionens arbejde s.38 / DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR APR/MAJ 39. ÅRGANG DAGLIGDAG I DIKTATURET Unik fotoreportage udfordrer omverdenens syn på Nordkorea s.14 / Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

2 Redaktør: Stefan Katić (sk) tlf Redaktionssekretær: Mads Mariegaard (mm) tlf Journalist: Ulrikke Moustgaard (ulm) tlf Journalistpraktikant: Marie Torp Christensen (mt) tlf Korrektur: Presseråd Flemming Axmark Events og markedsføring: Sara Leth tlf Ansvarshavende ifølge medieansvars loven: Jesper Fersløv Andersen, chef for Udenrigsministeriets Presseenhed Design: Esben Niklasson, Layout: India Tryk: Arco Grafisk. Papir: 115 gram MultiArt Matt DETTE NUMMER NR APR/MAJ 39. ÅRGANG Udgivelsesdato: 13. april Redaktionen afsluttet 16. marts Trykoplag: ISBN (tryk) ISBN (elektronisk) ISSN Forside: Tomas van Houtryve, Jeppe Michael Jensen/ Scanpix (øv. tv.) & Michel Euler/Polfoto (øv.th.) S.4: Gideon Mendel/Corbis & Emmanuel Dunand/ Scanpix & Ahmed Ouoba & Tomas van Houtryve & Gleb Garanich/Scanpix & Anne Aagaard ABONNEMENT Udvikling er gratis og udkommer seks gange om året. Bestilling af abonnement og ændring af adresse: Bestilling af tidligere numre: Abonnementsservice: distribution@rosendahlsschultzgrafisk.dk, tlf Næste nummer udkommer 12. juni Det är kurser, konferenser, resor och prat, prat, prat! Det är ju denna pratbluff som behöver avslöjas. De bidrager til dette nummer Gunilla Carlsson, Sveriges udviklingsminister, til Sveriges Radio, 11. februar 2012 (om svensk udviklingsbistand) ANNONCESALG Treu Media: jt@treumedia.dk eller tlf UDGIVER Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Danida er betegnelsen for Danmarks statslige udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Ebbe Fischer, Aarhus, Danmark Sydamerika er i bevægelse, optimismen blomstrer, og freelancejournalist Ebbe Fischer har fulgt udviklingen tæt med base i Buenos Aires Han har rejst kontinentet tyndt og blandt andet dækket to præsidentvalg i Brasilien. I dette nummer fortæller han om udviklingen i landet op til VM i fodbold og OL om få år. (s. 35) Anne Aagaard, Mads Mariegaard, Oslo, Norge Ouagadougou, Burkina En illustrators opgave er at formidle budskaber på tværs af sprog og kulturer men hvad stiller man op, når opgaven er at illustrere manglende kommunikation mellem forskellige kulturer? Den norske illustrator Anne Aagaard har i dette nummer givet sig i kast med FN-organisationen UNESCO s politiske og kommunikationsfaglige udfordringer. (s. 52) Nogle hvide synes, at alle sorte ligner hinanden. Det kan også gælde omvendt. Udviklings udsendte blev forvekslet med en svensk parlamentariker i sit følge, da han spiste på et hotel i Burkina Fasos hovedstad. Bonjour, monsieur Linde, lød det fra det venlige hotelpersonale, som ingen nænnede at gøre opmærksom på fejlen. (s. 44)

3 Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR APR/MAJ 39. ÅRGANG Forbrydernes nye fjende s.60 / UNESCO i stormvejr s.52 / UDVIKLING Stadig flere afrikanere flytter fra land til by s.4 / Fotoreportage: Hverdag i Nordkorea s.14 / Danidas St yrelse risikerer en fyreseddel s.32 / Studietur: Parlamentarikere i tørkeland s.44 / Lene Espersen anmelder bog om FN s.58 / POLITIK Læger uden Grænsers umulige dilemma s.10 / EU-program har ikke løst øst-problem s.26 / Moldova et u-land i Europa s.30 / Fra Foreign Affairs: Brug for Verdensbanken s.38 / Bolivia: Morales folkedomstol under pres s.55 / Mankells Mozambique s.22 / ERHVERV Islamiske banker: Gud forbyder renter s.6 / Vækstland: Virker privatsektorstøtte? s.13 / Brasiliansk bygge-boom op til VM og OL s.35 / Sydamerikanske socialister gør som Lula s.37 / Cambodjansk anklage mod H&M s.51 / KULTUR Mit land: Henning Mankells Mozambique s.22 / Prominent ANC-kritiker udgiver selvbiografi s.25 / Kronik: UNESCO i krise efter USA s boykot s.52 / To ministre om u-landenes kultursektorer s.56 / Kulturen kort: Autodidakt australier er kult s.59 / FASTE SIDER Debat: Klimagæld og rettighedsøer s.57 / Navne: Straffedomstol får ny chefanklager s.60 / Asiatisk Plads: Fra Danidas verden s.61 / Indvikling: Titanic på swahili s.62 / Fremblik: Fra fredskunst til cykelkaravane s.63 / s.44 / STUDIETUR I TØRKELAND Reportage: FN inviterede to danske parlamentarikere til Burkina Faso i Vestafrika. Udvikling tog med. s.14 / ARBEJDE, FRITID OG SHOPPING I PYONGYANG Forklædt fotograf sneg sig ind i Nordkorea og vendte tilbage med et nyt billede af et lukket land. s.26 / EUROPAS EGNE U-LANDE Nye og gamle EU-lande strides om bistanden til unionens fattige naboer de tidligere sovjetrepublikker.

4 AGENDA UDVIKLING Danida fylder 50 år 4/ FOTOS: NIGEL DICKINSON/SCANPIX & PETER WILLERSTED (TV.) Den røde løber var rullet ud i Bella Center 16. marts, da vandreudstillingen Danidas oplevelsescirkler blev indviet af kronprinsesse Mary. Navnet refererer til, at udstillingen er formet som cirkulære rum, der hver især fortæller en historie fra et udviklingsland, Danmark har været aktiv i. Åbningen skete under overværelse af EU s udviklingskommissær Andris Piebalgs, udviklingsminister Christian Friis Bach og en række af hans udviklingsministerkolleger i EU samt ministre fra en række udviklingslande. Mary prøvede et tilbud til besøgende, nemlig at bære et 10-liters vandfad på hovedet (foto). Målet er at give et realistisk indtryk af, hvordan kvinder og børn i Benin henter vand. Udstillingen markerer Danidas 50-års jubilæum og vil være at finde i syv indkøbscentre landet over. /SK Afrikas fremtid er lys i byerne Stadig flere afrikanere vil vandre fra land til by de næste 50 år. Det stiller krav til politikerne, fastslår ny rapport. AF REGNER HANSEN Hvor er Afrika på vej hen? Det spørgsmål stiller Den Afrikanske Udviklingsbank fremtidsrapporten Afrika om 50 år vejen mod bredtfavnende vækst. Svaret er opløftende, siger bankens cheføkonom Mthuli Ncube til nyhedstjenesten Voice of America. Den afrikanske region har gjort det ret godt sammenlignet med for 20 år siden. Den er dynamisk. Vi har en lang række lande med god økonomisk ledelse. Udviklingen vil fortsætte, og Afrika vil blive en ledende global drivkraft, mener han. Men der også udfordringer. En altoverskyggende tendens er, at migrationen vokser i årtierne frem mod Vandringen sker fra land til by, og det giver politikerne øgede udfordringer med at håndtere boomende storbyer og et svindende landbrug. Urbaniseringen ventes at finde sted fortrinsvis i Centralafrika, sekundært i det sydlige Afrika og mindst i Østafrika. Hertil kommer en videreførelse af den grænseoverskridende vandring fra Sahel-regionen, der er hårdt ramt af tørke, til kystområderne fra det sydlige Afrika til Sydafrika og fra Afrika syd for Sahara til Nordafrika. DEN GODE URBANISERING Urbaniseringen er ikke i sig selv negativ, påpeger rapporten, der udkom i oktober Indvandring til byerne giver mulighed for at inddrage flere mennesker i den nationale økonomi i de afrikanske lande. Den danner også grobund for en voksende middelklasse. Men en vellykket udvikling forudsætter, at politikerne sørger for jord til byggeri og anerkendelse af skøder på boliger. De afrikanske politikerne står også med den store opgave at skulle sikre byplanlægning, basale serviceydelser og en produktionssektor, som er på omgangshøjde med indbyggertallet. Mange af de nuværende miner med mineraler vil være tømt. Samtidig skal politikerne bidrage til at gøre landbruget mere effektivt. Affolkningen af de i forvejen tyndt befolkede egne i Afrika kombineret med den negative indvirkning af klimaændringer skærper kravene til udbyttet af afgrøder. Derfor påpeger rapporten behovet for en dobbelt grøn revolution i landbruget det vil sige klimatilpassede afgrøder, der måske er genmodificerede, og større mangfoldighed og afveksling i driften.

5 Kræft overses i u-lande En livsstilssygdom, der dræber millioner hvert år i de vestlige lande. Sådan lyder en udbredt myte om kræft. Men det er lodret forkert, siger den såkaldte NCD-alliance, der er et globalt netværk af sundhedsorganisationer, som bekæmper ikke-smitsomme sygdomme i de fattige lande. 80 procent af alle kræftbetingede dødsfald sker i lavindkomstlande, viser forskning. Og i u-landene er især brystkræft hos kvinder udbredt. Problemet er, at det ikke bliver opdaget eller ikke opdages i tide fordi mange ikke forbinder kræft med u-lande. Der findes også meget få kræftspecialister i u-landene. Danida bevilgede sidste år kroner til den danske del af NCD-alliancen, som tæller Kræftens Bekæmpelse. Pengene skal bruges til opstart af blandt andet kræftforeninger i Tanzania. /ULM Vækst gavner ikke kvinder Når økonomien vokser i u-landene, er der i princippet også banet vej for mere velstand til alle. Men økonomisk vækst gør stort set intet for at udjævne lønkløften mellem mænd og kvinder. Det fremgår af World Development Report 2012 fra Verdensbanken. På globalt plan tjener kvinder procent mindre end mænd. Mønstret er det samme i rige som i fattige lande. Afstanden i indkomst mellem mænd og kvinder er relativt den samme i Holland og Storbritannien som i Filippinerne. Kvinder er også stadig primært beskæftiget i traditionelle kvindefag, viser rapporten. Ifølge den er hovedårsagen til kvindernes efterslæb i løn, at de ikke på samme måde som mændene bestemmer over deres tid. I Cambodja laver kvinder for eksempel 50 procent mere husligt arbejde end mænd. I Pakistan og Sverige der samme skæve billede. Eftersom kvinder har det største ansvar for hjem og børn, er deres valgmuligheder på arbejdsmarkedet begrænset, og de ender ofte med job, som giver lavere løn. Der er også to andre faktorer på spil: Kvinderne udsættes for diskrimination, og de har generelt en ringere uddannelse end mænd. /RH Flygtninge tynger verdens yngste nation Sydsudan har svært at komme fra start som ny nation, fordi landet er belastet af et stigende antal flygtninge kombineret med et øget antal internt fordrevne. Det er konflikter, der udløser flygtningestrømme. Omkring mennesker er ankommet til Sydsudan de seneste måneder fra Sudan, rapporterer den internationale hjælpeorganisation Oxfam. Hovedparten stammer fra den sudanske Blå Nil-region. Desuden har anslået forladt delstaten Jonglei i Sydsudan på grund af kampe, og de har søgt tilflugt andre steder i selvsamme Sydsudan. Sydsudan blev udråbt som selvstændigt i juli sidste år. Landet har godt ni millioner indbyggere og er blandt de mest fattige og mindst udviklede i verden. Udover flygtningestrømme kæmper den unge nation også med fødevareproblemer, fordi høsten er slået fejl og fødevarepriserne samtidig stiger. Organisationer frygter derfor en kommende sultkatastrofe. /RH FOTOS: COLOURBOX (ØV.) & JOERG BOETHLING/SCANPIX (NED.) 5/

6 Finans GUD FORBYDER RENTER Danske virksomheder, der vil handle med Afrika, kan godt begynde at vænne sig til islamiske banker, som spreder sig på hele kontinentet godt hjulpet på vej af finanskrisen. AF MALENE FENGER-GRØNDAHL 6/ ILLUSTRATION: FLEMMING DUPONT

7 UDVIKLING APR / MAJ #2 / 2012 Jeg tror godt, at danske virksomheder kan indstille sig på, at islamiske banker er en del af den virkelighed, de skal operere i, hvis de vil operere i Afrika. Holger Bernt Hansen, Afrika-ekspert og professor Lån med renter er forbudt, og investeringer i alkohol, svineproduktion eller pornografi duer heller ikke. Der er interessant nyt for danske virksomheder, der har bevæget sig ind på det afrikanske marked, eller overvejer at gøre det. Islamiske banker og finansieringskoncepter er på hastig vej frem i hele Afrika også i lande, hvor muslimer udgør en minoritet. I Senegal og Gambia har man allerede vedtaget en ny banklovgivning, der regulerer de islamiske bankers aktiviteter, og en række andre lande på vej. Også i Østafrika har islamiske banker fået licens til at operere, mens Nigeria barsler med planer om at gennemføre lovgivning, som kan fremme islamiske bankers etablering. Og i december 2011 var Den Afrikanske Udviklingsbank vært for en konference om, hvordan islamic banking kan booste den økonomiske udvikling i regionen. Jeg tror godt, at danske virksomheder kan indstille sig på, at islamiske banker er en del af den virkelighed, de skal operere i, hvis de vil operere i Afrika, siger Holger Bernt Hansen, Afrika-ekspert, professor emeritus og tidligere mangeårig leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. KULTUR TÆLLER Der er flere gode grunde til, at begreber som sharia-kompatible finansieringsformer, islamisk økonomi og IFI er (Islamic Financial Institutions) nu har succes i Afrika, mener Holger Bernt Hansen. I Vestafrika er der en stigende islamisering og arabisering af kulturen. En del vestafrikanske muslimer tager arabisk kultur til sig og identificerer sig i stigende grad som muslimer, og for dem er det naturligvis interessant med banker, der overholder Koranens regler for økonomiske transaktioner, siger han. Men også den globale finanskrise spiller ind. I kølvandet på finanskrisen er der opstået en stærk skepsis over for det konventionelle bankvæsen og dets metoder i Afrika, og det har de islamiske banker formået at udnytte ved at profilere sig på, at de overholder de principper, som de andre banker har overtrådt og som ifølge manges mening førte til den finansielle krise, siger han. Men hvad er islamisk bankvæsen? Hvordan adskiller det sig fra ikkeislamiske finansielle idéer? JOINT VENTURE Tanken bag er blandt andet, at mennesket står i evig gæld til Gud og skal fungere som hans administrator på Jorden. Den enkelte må derfor administrere sin private ejendom på moralsk forsvarlig vis og med et højere formål end blot personlig berigelse for øje. Koranen har et specifikt forbud mod at bruge riba, åger, hvilket af islamiske eksperter fortolkes som et forbud mod at tage renter eller gebyrer på bankindskud og på enhver form for investeringer. Så hvad gør de islamiske banker? De tilbyder finansielle produkter baseret på risikodeling og overskudsdeling. Disse principper giver et acceptabelt økonomisk afkast til investorerne, idet der laves en kontrakt, som 7/ >

8 8/ > sikrer, at det potentielle overskud står mål med den formodede risiko. Den grundlæggende teknik er altså deling af overskud og underskud samt joint ventures og leasing-aftaler. For eksempel kan en islamisk bank i stedet for at låne køberen penge til at købe en bestemt vare selv købe varen og derefter videresælge den til køberen med en lille fortjeneste. Køberen kan betale banken et beløb for administration, og banken vil ofte også kræve sikkerhedsstillelse fra kunden. INVESTORER PRESSER PÅ Det er ingen nyhed, at der findes islamiske banker og finansieringsmuligheder. De har eksisteret længe især i overvejende muslimske lande. Det nye er, at der i de seneste ti år har været en dramatisk vækst i antallet af islamiske banker også i lande, hvor muslimer udgør en minoritet. I dag findes der omkring 435 banker i 75 lande, inklusive i finanscentre som London, New York, Luxembourg, Malaysia, Hongkong og Singapore. Internationale bankgiganter som HSBC, Citibank og Standard Chartered Bank har allerede etableret islamiske afdelinger, der opererer i Mellemøsten og andre steder. Vores råd til virksomheder, der er interesseret i Afrika, vil bestemt være, at de skal kigge på alle muligheder for finansiering og ikke lade sig bremse af, at noget kaldes islamisk. Marie Gad, konsulent i Dansk Industri Idéen om, at islamisk bankvæsen var et eksotisk fænomen eller et lidt vanvittigt projekt, som Libyens Gaddafi var stort set alene om at satse på, har vist sig at være forkert, siger Holger Bernt Hansen og tilføjer, at arabiske landes udviklingshjælp og investeringer i Afrika også spiller ind. Ikke kun Kina, men også de arabiske golfstater har nemlig fået øje på Afrika som et kontinent med stort potentiale. Med investorer fra golfstaterne følger også islamiske banker og finansieringskoncepter. I alt har islamisk bankvæsen på globalt plan aktiver for over 200 milliarder dollars og administrerer aktiver for over 250 milliarder dollars. Ifølge revisionsfirmaet KMPG nåede sektoren i 2009 op over milliarder dollars i omsætning, og potentialet vurderes at være mindst fem gange så stort, ikke mindst fordi islamisk bankvæsen kan komme til at udgøre en væsentlig motor i væksten i Afrika ikke mindst i Vestafrika, som sidste år tiltrak hele 20 procent af alle direkte udenlandske investeringer på kontinentet, og hvor op mod 80 procent af alle familier stadig ikke har nogen bankkonto. Når disse familier får penge mellem hænderne og får brug for en bank, står islamiske banker i mange lande allerede klar til at servicere dem. DI: DROP FRYGTEN FOR ISLAMISK I Kina kan islamisk bankvæsen være den gyldne nøgle til at åbne op for endnu mere handel med muslimske lande både i Afrika og i golfstaterne, sagde eksperter allerede i 2010 til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Men hvordan ser det ud for Danmark? Passer danske virksomheders tankegang og traditioner til de islamiske bankprincipper? Det tør hverken Dansk Industri, Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) eller Eksportrådet give noget entydigt svar på, og ingen af dem har haft forespørgsler om emnet fra danske virksomheder. Endnu. Der vil formodentlig dukke et behov op for viden på det her område, for en del danske virksomheder er begyndt at investere i Afrika, og netop finansiering er jo et nøgleparameter for at få en forretningsmodel til at fungere. Og vores råd til virksomheder, der er interesseret i Afrika, vil bestemt være, at de skal kigge på alle muligheder for finansiering og ikke lade sig bremse af, at noget kaldes islamisk, siger Marie Gad, konsulent i Dansk Industri. Forbrugerne i Afrika lader sig nemlig typisk heller ikke bremse af den slags. Det vurderer religionssociolog og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Marie Juul Petersen. Hvis de islamiske banker er i stand til at tilbyde billigere og sikrere bankprodukter end almindelige banker, tror jeg, at folk vil være temmelig HVOR SLÅR ISLAMISKE BANKER RØDDER? Udover størrelsen på den muslimske andel af befolkningen øges sandsynligheden for, at det islamiske bankvæsen udvikles i et land, af størrelsen på landets BNP og af oliepriserne. Også makroøkonomisk stabilitet og nærhed til de vigtigste islamiske finanscentre i Bahrain og Malaysia spiller positivt ind. Det samme gør handelsrelationer til Mellemøsten. Omvendt svækker et højt renteniveau sandsynligheden for, at islamisk bankvæsen spreder sig. Islamiske banker spreder sig bedst i lande, der allerede har et etableret bankvæsen. De tilbyder produkter, som konventionelle banker ikke udbyder og udgør dermed et supplement snarere end en erstatning for konventionelt drevne banker. Barrierer for islamisk bankvæsen kan være: Mangel på islamiske eksperter, der kan rådgive bankerne og blåstemple dem som islamisk korrekte. Mangel på uddannet bankpersonale, som har den fornødne indsigt i islamisk teologi og økonomi. Fravær af nødvendig lovgivning. Kilde: Verdensbanken. ligeglade med, om de er islamiske eller ej i hvert fald i Afrika, hvor man jo er langt mindre religionsforskrækket end herhjemme. Formår bankerne at promovere sig som mere etisk ansvarlige end kapitalistiske banker kunne de måske også tiltrække en del ikke-muslimer især efter finanskrisen, hvor mange sikkert er så trætte af konventionelle banker, at de er villige til at prøve noget helt nyt, siger hun. Hendes vurdering bakkes op af en undersøgelse fra Den Islamiske Udviklingsbank (IDB), der viser, at de fleste islamiske banker finder procent af deres kunder blandt ikkemuslimer. En del islamiske banker har ligefrem udviklet særlige kampagner målrettet mod ikke-muslimske kunder, hvor de især slår på, at deres finansieringsprincipper baserer sig på etisk og social ansvarlighed. /Malene Fenger- Grøndahl er freelancejournalist.

9 Ambassadørens rejsetips: Zambia 9/ Interview med Thomas Schjerbeck, 66, Danmarks ambassadør i Lusaka siden Hvad må man ikke gå glip af i Zambia? Zambia er ikke kun et bistandsland. Det er også et land med et fantastisk turistpotentiale, hvilket ikke er så kendt. Victoria-vandfaldene (på Zambezi-floden, red.) er et enestående skue, og der er masser af tilbud om adrenalinoplevelser i området riverrafting og andet. Zambia har flere dyreparker med en oprigtighed, som kun findes få andre steder. Parkerne råder over de fem store inden for vilde dyr i Afrika elefant, næsehorn, vandbøffel, løve og leopard. Hvilken begivenhed har gjort indtryk på dig? Jeg boede også i Zambia i en periode i 1980 erne, og den største begivenhed hvert eneste år har så afgjort været festfyrværkeriet i naturen ved slutningen af tørketiden i september-oktober. Først springer jacaranda-træerne ud med deres lilla blomster, og derefter følger, hvad vi her kalder flamboyant-træerne, som har blomster i en flammende rød farve. Hvor kan man få indblik i landets historie? Jeg vil gerne fremhæve museer flere steder i landet, der skildrer Zambias historie og kultur før selvstændigheden i 1964, og som Danmark i øvrigt har støttet. Det er Moto Moto-museet i nord og Mongu-museet i vest. Begge har kunsthåndværk og kunst. Livingstone-museet er det mest berømte og har mange facetter. Hvilke fejl begår udlændinge ofte? Den største fejl er nok, at udlændinge ikke forstår Zambias historie og kultur. De træder på fænomener, som betyder noget for den oprindelige befolkning. Eller de tager fotos af dæmninger og andre installationer uden at tænke på, at det er strafbart, fordi sikkerhedslovgivningen er fra tiden, da Zambia var knyttet til Østblokken. Hvad kan Danmark lære af Zambia? Zambierne er et imødekommende og tolerant folkefærd. Der er stammer i Zambia med forskelligt sprog og kultur. De lever sammen uden krig og uden voldsom kriminalitet. Det er bemærkelsesværdigt, når man ser på, hvordan vi i Danmark er over for fremmede. ZAMBIA Landet i det sydlige Afrika er lidt større end Frankrig og har cirka 13 millioner indbyggere. Koloniseret i 1800-tallet og hørte under Storbritannien med navnet Nordrhodesia frem til selvstændigheden i Efterfølgende regeret med et-parti-system og planøkonomi af uafhængighedshelten Kenneth Kaunda, præsident Hører i dag til kategorien af lavere mellemindkomstlande men der er fortsat udbredt fattigdom og stigende ulighed. Læs mere på ambassadens hjemmeside: T Thomas Schjerbeck Danmarks ambassadør i Lusaka D FOTOS: MALCOM SCHUYL/SCANPIX (TV.) & ESP-PHOTO/SCANPIX (TH.) & LARS GRUNWALD AF REGNER HANSEN

10 Etik FREM MED PENGENE ELLERS DØR BØRNENE Nødhjælpens umulige dilemma: Lokale militser opkræver penge hos de organisationer, der kommer for at hjælpe. Penge, som holder en konflikt i gang. AF JEPPE VILLADSEN 10/ FOTOS: KARSTEN BIDSTRUP/POLFOTO (ØV.) & FARAH ABDI WERSAMEH/AP/POLFOTO & JASON STRAZIUSO/AP/POLFOTO (NED.) De humanitære organisationer med lastbiler fulde af livsvigtig mad og medicin vil normalt blive modtaget med åbne arme af den nødlidende befolkning. Men ikke altid af områdets lokale magthavere. I verdens konfliktzoner skal der ofte penge op af lommen for at få lov til at hjælpe. Organisationer som Unicef, Læger uden Grænser og FN s Fødevareprogram (WFP) presses til at indgå studehandler for at få lov til at udbringe nødhjælp studehandler, der betyder penge i lommerne på undertrykkende lokale militser, og dermed mulighed for nye våbenkøb. Nødhjælpsmidler, som egentlig skulle redde liv, ender som den benzin, der holder konfliktens motor kørende. Den svære problemstilling har Læger uden Grænser taget fat på i antologien Humanitarian Negotiations Revealed, som udkom i anledning af organisationens 40-års jubilæum i november sidste år. De besluttede, at en ærlig og selvkritisk undersøgelse af transaktionerne ville være bedst i overensstemmelse med organisationens traditioner. I godt 40 år har Læger uden Grænser sat en ære i at være de første på stedet. At hjælpe mennesker i nød og forsøge at redde liv. Med bogen vil vi gerne fortælle om vores egen indsats, og hvordan vi i stigende grad står over for vanskelige dilemmaer. Den er et forsøg på at skabe en nødvendig debat omkring de forhold, som vi arbejder under, siger organisationens danske direktør Michael Gylling Nielsen. Bogen leverer den hidtil mest grundige og selvkritiske fremstilling af de studehandler, en humanitær organisation kan føle sig presset til at indgå for at kunne fortsætte sit arbejde inde i en konfliktzone. Dilemmaet, som vi står i, er mellem at redde liv dér, hvor behovet er størst, eller kun at arbejde de steder, hvor der for os er de nemmeste forhold. Michael Gylling Nielsen, direktør, Læger uden Grænser Et eksempel: I Somalia bliver Læger uden Grænser i 2009 pålagt en afgift til den al-qaeda-tilknyttede al-shabaab-milits på fem procent af alle lønninger til sine medarbejdere. Hertil kommer registreringsomkostninger på dollars pr. projekt, en halvårlig skat på dollars og HURST Claire Magone, Michaël Neuman and Fabrice Weissman (eds) "HUMANITARIAN NEGOTIATIONS REVEALED" Rapporten udkom i anledning af Læger uden Grænsers 40-års jubilæum i et forbud mod kvindelige ansatte. Organisationen stiller sig på bagbenene og kæmper imod. Men, som lederen af Læger uden Grænsers Somaliaaktiviteter, Benoît Leduc, siger i et kapitel i bogen af samme navn: Alt er til forhandling. Det er en del af at være en neutral, humanitær organisation. Nogle gange er vi nødt til at betale gebyrer for at komme frem til dem, det drejer sig om, nemlig patienterne. Dilemmaet, som vi står i, er mellem at redde liv Fr ci m i

11 dér, hvor behovet er størst, eller kun at arbejde de steder, hvor der for os er de nemmeste forhold, siger Michael Gylling Nielsen. Et andet eksempel, samme år i Yemen: Læger uden Grænser ønsker at yde hjælp i den nordlige del af landet, hvor regeringsstyrker kæmper mod en shiamuslimsk oprørsgruppe. Regeringen reagerer ved at suspendere alle organisationens aktiviteter i landet. Det lykkes dog efter forhandlinger at finde et kompromis: Læger uden Grænser får lov til at genoptage sine aktiviteter, hvis de trækker påstande om en humanitær krise i nord tilbage KR. PR. LASTBIL Afpresningsforsøgene og betalingen af beskyttelsespenge er der intet nyt i. Det nye er, at det kommer frem og bliver diskuteret offentligt. Læger uden Grænsers livtag med det svære dilemma kommer i kølvandet på flere års debat. I 2010 vakte den hollandske journalist og forfatter Linda Polman opsigt med bogen The Crisis Caravan What s Wrong with Humanitarian Aid, hvor hun beskriver de utilsigtede konsekvenser for internationale humanitære organisationer, som hun mener i stigende grad er blevet til ren forretning. Året før kastede den daværende leder af FN s børnefond Unicefs Somalia-kontor Christian Balslev-Olesen en veritabel håndgranat i den hjemlige debat, da han i et interview i DR s udenrigsmagasin Horisont fortalte, at Unicef betaler omkring kroner i bestikkelse til militser for hver lastbil, de sender ind i Somalia. Da der årligt er tale om mange hundrede lastbiltransporter og en samlet nødhjælp, som Balslev-Olesen anslog til tæt på en halv milliard kroner i 2009, ender den samlede bestikkelsessum i millioner af kroner. Hver gang vi skal passere en vejstrækning, skal vi erlægge betaling. Den transport, vi står med mad til her, skal passere 43 vejspærringer, og de skal alle have noget for at lade os køre videre, sagde Balslev-Olesen. Hvis vi ikke gør det, kan vi risikere, at børn dør i næste måned, sagde han og konkluderede: Vi er derhenne, hvor vi må erkende, at den store hjælp i sig selv er en del af problemet, og at den finansierer en del af det kaos, der hersker. SKAL LÆGER UDEN GRÆNSER......BETALE AL-SHABAAB-MILITSER... FOR AT HJÆLPE INTERNT FORDREVNE I SOMALIA? 11/ >

12 > 12/ WFP OPLEVER, AT DERES DISTRIBUTION AF FØDEVARER I SOMALIA PRESSES FRA FLERE SIDER. HER BESPISNING AF INTERNT FORDREVNE. FOTO: AP/BEN CURTIS/POLFOTO Det eneste pressionsmiddel, vi har, er diplomati. Stefano Porretti, WFP s Somalia-chef, til Bistandsaktuelt PENGE UNDER BORDET Siden er sultproblemerne på Afrikas Horn blevet værre, og nødhjælpsaktørerne flere. Enorme mængder fødevarehjælp skal hver uge ind i landet tons alene i 2011 fra WFP s enorme fødevarelager i Kenyas havneby Mombasa. Men også FN s nødhjælpsgigant oplever at blive presset for penge. Allerede i havnen i Mombasa kommer de første hindringer. Betales der ikke bestikkelse, risikerer aflæsningen at tage mange uger. Det handler om, at folk betaler penge over eller under bordet for at komme længere frem i køen. Det eneste pressionsmiddel, vi har, er diplomati, siger Stefano Porretti, WFP s Somalia-chef, til det norske tidsskrift Bistandsaktuelt. Rigtig svært bliver det, når varerne skal videre fra lagrene i Somalias sønderskudte hovedstad Mogadishu til de distributionssteder, der findes ud over Somalia. Her benytter FN lokale transportfirmaer, som foretager de usikre ture med lastbiler. Ikke alene er der krig mellem væbnede militser, men også grupper, der ernærer sig som landevejsrøvere. Hertil kommer korrupte embedsfolk, elendig infrastruktur og lastbiler, som er op til 50 år gamle. WFP har dog trukket sig ud af de al-shabaab-kontrollerede områder i det centrale og sydlige Somalia efter krav om betaling af skatter, fyring af kvindelige ansatte og kontrol af, hvilken slags mad der skal deles ud hvor. Kamelerne, som skal sluges, kan også blive for store. /Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad.

13 VÆKSTLAND EKSPERTER OG ERHVERVSLEDERE SKRIVER OM MARKEDS- OG FORRETNINGSUDVIKLING I U-LANDENE HVIS PRIVATBISTAND VIRKER, SÅ VIS DET Bistand i samarbejde med erhvervslivet er en ny trend blandt donorlandene. Med hjælp fra private investeringer, handel og virksomheds samarbejde skal udviklingslandene lægge fattig dommen bag sig. Men der er meget lidt, som taler for, at det virker. 13/ AF NILS RESARE, U-LANDSJOURNALIST, SVERIGE Trends i bistandsverdenen kommer og går. Indtil for nylig handlede det meste om den såkaldte Parisdagsorden. Effektiviteten i bistanden skulle øges, og modtagerlandene skulle selv få kontrol over deres fattigdomsbekæmpelse. Det lader nu til, at en vis træthed har bredt sig blandt donorerne, og idéerne fra Paris er ikke længere så hotte. I stedet er det en halvgammel trend, med forskellige typer indsatser gennem den private sektor, som er i vælten. Under titler som det danske Business-to-Business (B2B) eller det svenske Business for Development (B4D) har de fleste større donorlande lanceret nye privatsektorprogrammer med henblik på at skabe udvikling, vækst og beskæftigelse. Ifølge fortalerne for denne form for bistand er det vigtigt at drage fordel af erhvervslivets indflydelse og tilstede værelse i udviklingslandene. De private investeringer, som er i vækst på alle kontinenter, kan generere et større afkast pr. satset krone end traditionel bistand, mener de. Rent principielt stemmer dette ræsonnement sikkert. Iværksætterånd, handel og et pulserende erhvervsliv er fundamentalt for samfunds udvikling og vækst. Selvfølgelig må det også ske i samarbejde med udenlandske virksomheder. Men spørgsmålet er, om de nye B2B- og B4B-satsninger er den rette vej at gå. HVOR ER DOKUMENTATIONEN? Faktum er, at vi ikke ved det. I dag savnes der i høj grad forskning, som dokumenterer, at de nye satsninger på erhvervslivet skulle være bedre og mere effektive end den traditionelle bistandsindsats. Det er ligeledes usikkert, om statslige bureaukrater er bedst egnede til at sy de nye internationale virksomhedssamarbejder sammen. I Sverige, hvor al støtte vurderes meget omhyggeligt, savnes mærkeligt nok evalueringer af flere B4Dprojekter. Men de evalueringer, som er blevet gennemført, peger entydigt på, at de udviklingsmæssige effekter har været ringe. Ud af de syv evaluerede eksport- og handelsfremmende bistandsprojekter blev kun én satsning anset for have bidraget til at skabe udvikling i modtagerlandet. FOR LIDT UDVIKLING FOR PENGENE Et andet problem er, at visse af de nye tiltag udformes med henblik på at støtte og subsidiere donorlandenes egne eksportvirksomheder. Al forskning viser, at såkaldte bundne bistandsprojekter bliver betydeligt dyrere end ubundne indsatser. Samtidig mindsker de u-landenes muligheder for selv at afgøre, hvad der er vigtigt at satse på. Både OECD og EU arbejder for, at al bunden bistand skal ophøre. Trods dette har både Danmark og Sverige fortsat denne type af indsatser i deres B4D- og B2B-programmer. Desværre ved vi, at store lande som Japan, Tyskland, USA og Frankrig har endnu mere bundne indsatser i deres porteføljer. Hvis B4D-tendensen fortsætter, risikerer vi at få meget lidt udvikling for pengene. Nils Resare er svensk journalist med speciale i udviklingsspørgsmål og skriver blandt andet for magasinet OmVärlden. Har forfattet en rapport om privatbistand for diakonia og svenska kyrkan i FOTO: ESTER SORRI

14 Nordkorea DAGLIGDAG I DIKTATURET FOTOS: TOMAS VAN HOUTRYVE 14/ MODERNE. NORDKOREAS REGIME ER IMOD VESTLIG KAPITALISME, MEN PYONGYANG HAR RULLETRAPPER OG METRO TIL FÆLLES MED ANDRE STORBYER PÅ KLODEN.

15 BILLEDSERIE ET ANDET NORDKOREA Frygt, sult, forfølgelse og et liv i ufrihed. Sådan ser Nordkorea ud for de fleste af landets indbyggere, og sådan er det blevet skildret i vestlige medier i årevis. Den kære leder Kim Jong-ils død i december sidste år føjede endnu en dimension til det uhyggelige billede: Tv-optagelser af menneskemasser, der græd som pisket over landsfaderens bortgang, blev sendt ud af Nordkorea til resten af verden. Siden har Kim Jong-ils søn Kim Jong-un overtaget lederskabet i Nordkorea. Hvad det vil betyde for befolkningen, er uvist. Men lige nu står landet over for en kæmpe sultkatastrofe, advarer de få vestlige hjælpeorganisationer, der har adgang til Nordkorea. Ingen ved dog helt præcist, hvordan situationen i Nordkorea er. Få lande har ambassader i Nordkorea de fleste er fra Asien og Mellemøsten. Regimet tillader med få undtagelser heller ikke besøg af udenlandske journalister og når nogle er sluppet ind i det ellers lukkede land, er det på officielt besøg med konstant overvågning og forbud mod at bevæge sig rundt på egen hånd. En undtagelse er den prisbelønnede belgiske fotograf Tomas van Houtryve. Han besøgte Nordkorea i flere omgange fra august 2007 og frem. Ved at udgive sig som mulig investor i en chokoladefabrik fik han eksklusiv adgang til steder i hovedstaden Pyongyang, som aldrig før er blevet besøgt af vestlig presse. Resultatet er en unik fotoreportage, der skildrer dagligdagen i et af verdens mest berygtede kommunistiske diktaturer og dermed udfordrer den gængse og vestlige forestilling om Nordkorea. /Ulrikke Moustgaard 15/ >

16 > VENTETID. NÅR DET REGNER, ER DET GODT AT VÆRE I LÆ HER ER PYONGYANG- BORGERE PÅ VEJ HJEM FRA DAGENS GØREMÅL I BUS. 16/ LAND OG BY. PROPAGANDA PRYDER BYBILLEDET I HOVED- STADEN OGSÅ UNDER JORDEN PÅ METROSTATIONERNE, HVOR EN BILLETKONTROLLØR ER PÅ ARBEJDE.

17 17/ SHOPPING. EN UNG MOR HAR TAGET SIT BARN MED PÅ INDKØB I EN T ØJBUTIK I PYONGYANG. >

18 > 18/ FROKOST I DET GRØNNE. DET SMUKKE BJERG MYOHYANG ER ET AF UNESCO S "VERDENS-BIOSFÆRE-RESERVATER" OG ET POPULÆRT UDFLUGTSMÅL FOR STORBYFOLK.

19 19/ NORDKOREA Historie: Oprindeligt hørte Sydkorea og Nordkorea sammen i ét samlet kongerige, der blev besat af Japan i Efter Anden Verdenskrig blev landet delt i et nord og syd. Nationen Nordkorea blev grundlagt af Kim Il Sung i 1950 efter en tre år lang krig mod Sydkorea. De to lande har siden haft adskillige sammenstød. Styre: Kommunistisk et-parti-system, hvor præsidentmagten går i arv fra far til søn. Landet var i 2011 det mest korrupte i verden ifølge det årlige korruptionsindeks fra Transparency International. Nordkorea er også en af verdens få atommagter. Befolkning: 24,45 millioner. Ifølge FN er antallet vokset med 151 procent siden Religion: Buddhisme og konfucianisme. >

20 > ET KIG BAG JERNTÆPPET Hvordan er livet i det 21. århundrede i lande, der præges af stærke kommunistpartier? Det satte fotograf Tomas van Houtryve sig for at undersøge. Gennem syv år har han rejst i en lang række kommunistiske lande med sit kamera for at dokumentere dagligdagen. Nordkorea er et af dem. Andre er Cuba, Kina, Vietnam, Laos og Moldova. Resultatet kan opleves i en ny fotoreportagebog, som udkommer i foråret / Behind the Curtains Fotograf: Tomas van Houtryve Editions Intervalles, 288 s., 65 dollars (vejl.) editionsintervalles.com VAREMANGEL. DER ER KATASTROFAL MANGEL PÅ MAD I NORDKOREA. MEN I DETTE SUPERMARKED I PYONGYANG ER DER VARER NOK PÅ HYLDERNE.