Smattens arkæologi. Arkæologer på Roskilde Festival SIDEN SAXO NR. 2, 2009
|
|
- Gunnar Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smattens arkæologi Arkæologer på Roskilde Festival 4 SIDEN SAXO NR. 2, 2009
2 Arkæologer undersøger traditionelt spor af en fjern fortid, men i sommeren 2006 gennemførte tre arkæologistuderende fra Københavns Universitet en arkæologisk undersøgelse på Roskilde Festivalens campingområde. Dette eksperiment: at se på festivalen gennem arkæologens briller affødte en række interessante overvejelser om den materielle kulturarv, samt arkæologien og dens metoder. S OFIE L AURINE A L bris, A NNA S. b Eck Og L A SSE S ørens EN Roskilde Festivalen er mest kendt for sit til tider ekstreme vejr og det deraf resulterende mudderlag populært kaldet Smatten ; en muddertype der både byder på udfordringer og muligheder for en arkæolog. Billedet er fra festivalen i Foto af Kim Agersten, Polfoto. En usædvanlig arkæologisk udgravning På en mark uden for Roskilde samles hver sommer ca mennesker i syv dage for at høre musik, bo i telt, være sammen og indtage diverse rusmidler. Musikfestivaler har eksisteret som fænomen siden 1960 erne, og efterhånden som flere generationer har dyrket festivalkulturen, er festivalerne blevet en vigtig del af ungdomskulturen i den vestlige verden og en del af vores identitet. Roskilde Festivalen blev grundlagt i 1971 og er i dag Skandinaviens største musikfestival. Festivaldeltagere siger gerne, at ugen på festival er en kort periode, hvor de kan smide alle hæmninger og leve uden for det etablerede samfunds normer. Man kan sige, at festivalen fungerer som en slags ventil i det moderne samfund. Når så mange mennesker er samlet på ét sted, påvirker det jordbunden og landskabet, og festivallivet efterlader markante materielle spor, selvom der hvert år ryddes grundigt op. Som arkæologistuderende har vi ofte spurgt os selv hvad mon man ville tro, hvis man fandt det her om tusind år? Et spørgsmål vi også af og til hører fra den almindelige festivalgæst. Derfor greb vi chancen for at dykke ned i festivalens jordlag, da Danmarks Radio søgte arkæologistuderende, der ville deltage i en anderledes formidling gennem radio- og TV-indslag ved Roskilde Festivalen I Danmark beskæftiger arkæologien sig traditionelt med spor af en fjern fortid, men i f.eks. USA og Storbritannien arbejder discipliner som industriel arkæologi og affaldsarkæologi med spor fra de sidste 200 år. Den såkaldte samtidsarkæologi, hvor man ser på helt samtidigt materiale, er lige nu en voksende disciplin. Med undersøgelserne på Roskilde Festival fik vi mulighed for at ride med på denne bølge. Den danske museumslov udelukker egentlig ikke, at moderne materiale opfattes som arkæologisk kulturarv på linje med materiale fra f.eks. stenalderen eller middelalderen, og da netop Roskilde Festivalen er konstant truet af en voksende grusgrav, kan området egentlig opfattes som et truet kulturarvsareal. Vi satte os for at undersøge, hvilke spor en begivenhed som denne efterlader i SIDEN SAXO NR. 2,
3 området, og om festivallivet er så hæmningsløst, som deltagerne opfatter det. Undersøgelsen blev et spændende eksperiment, der affødte refleksioner over materielle spor som kilde til viden om festivallivet. Ville vi tolke sporene korrekt, hvis vi ikke var bekendte med selve begivenheden? Over fem dage forsøgte vi gennem forskellige metoder at afdække aspekter af festivalens lejrliv. Da der også afholdes andre arrangementer, såsom dyrskue og kræmmermarked på selve koncertområdet, ville festivalen som arkæologisk fænomen være lettere at udskille på campingområdet. Vi valgte derfor at fokusere på festivalens campingplads og livet på denne i dagene op til og under festivalen. Luftfoto af Roskilde Festivallen anno I baggrunden ses Roskilde by og i midten ses den kulturarvstruende grusgrav. For at få et indtryk af hvor meget grusgraven æder af festivalens campingområde, behøver man blot at kigge på søen nederst i billedet; dette er nemlig hullet efter, hvor man gravede grus omkring årtusindskiftet. Luftfoto af Nanna Kreutzmann, RockFoto. Affald fra 30 års teltlejre På et område af campingpladsen, der havde været i brug fra 1977 til og med 2005, opsamlede og registrerede vi alt materiale på overfladen. Jordstykket stod for at skulle graves væk af den voksende grusgrav og kunne dermed betragtes som truet kulturarv. Indsamlingen af genstande på et 700 m2 stort område gav en overraskende mængde af materiale. På trods af festivalens årlige oprydningsindsats indsamledes omkring 600 fund. Fundene var først og fremmest relateret til (alkoholiske) drikkevarer, men også teltdele Cirkeldiagram der viser fordelingen af fund fra rekognosceringen. Langt størstedelen af fund havde med telte eller drikkevarer at gøre. Bemærk den alligevel relativt lave forekomst af ølemballage, et vidnesbyrd om at pantsystemet fungerer. Læg også mærke til den lave forekomst af mademballage, hvilket skyldes at måltider på festivalen primært indtages ved boder på selve festivalpladsen eller i campingområdets udkant. 6 SIDEN SAXO NR. 2, 2009
4 udgjorde en markant del af materialet. Her lå de utallige forsvundne pløkker fra næsten 30 års teltlejre. Til gengæld var der kun få fund af emballage og service, der havde med mad at gøre. Fundene vidnede altså tydeligt om en teltlejr, hvor der blev indtaget store mængder af alkohol i forhold til mængden af mad. Desuden kunne man på datomærkninger på emballage se, at området kun blev benyttet i en kort periode i juni og juli måned. Mellem fundene var flere ting, der fortalte i detaljer om lejrlivet. F.eks. den afbrækkede ende af en chillum, brugte kondomer, medicinemballage og gamle gummistøvler. En type fund, der havde direkte forbindelse til festivalen, var stumper af festivalarmbånd, alle brændt i den ene ende. Det var de lange ender af armbåndene, som festivalgæsterne hvert år svider af med en lighter. Dette er altså spor af en helt konkret handling som de fleste på festivalen har udført en form for ubevidst riutal? Armbåndsstumperne kunne på grund af de forskellige farver relativt let dateres til hhv. 1984, 1987, 1992, 1997 og 1990, da armbåndets farve skifter fra år til år. Ned i Smatten Smatten kaldes det berømte mudder, der dannes på festivalområdet i regnfyldte år. For at undersøge hvorvidt lag af dette mudder kunne iagttages i jorden, lavede vi en mindre udgravning af en central vej på campingpladsen. I vejen registrerede vi Et kondom var håndteret på højst besynderlig vis, idet plastikindpakningen var puttet ned i det brugte kondom inden vedkommende havde slået knude. Et udtryk for ordenssans eller en neurotisk tilgang til seksualakten? Foto af Anna S. Beck. Festivalarmbånd fundet i jorden under undersøgelserne. Armbåndene fungerer som bevis for, at deltagerne har betalt for adgang, hvorfor farven på båndene skifter fra år til år. Derfor kan armbåndene også dateres ud fra farverne alene. Foto af Sofie Laurine Albris. SIDEN SAXO NR. 2,
5 forskellige lag, der var særdeles kompakte og domineret af enten grus eller træflis. Jordlagene havde endnu den umiskendelige lugt af øl, urin og jord. De øverste lag bestod af kompakt groft grus med småsten og mørkebrunt muldet materiale. Længere nede lå der flere kompakte, brune, organiske lag. Lagene blev tolket som spor efter Smatten og især af festivalens håndtering af Smatten. Tilsyneladende har man i de seneste år spredt grus på vejen, hvor man tidligere har brugt træflis. Under det nederste smatlag fandt vi en dansk enkrone fra 1966, som lå i et lyst brunt lag, der kunne ses som den gamle markoverflade. Øl og urin På en festival drikkes store mængder øl, hvilket medfører tilsvarende urinering, især op ad diverse hegn. I området omkring et af campingområdets yderhegn målte vi fosfatindholdet i jorden. Metoden bruges i arkæologien til at lokalisere bopladser og til at identificere funktionsområder såsom stalde inden for den enkelte boplads. Fosfatprøverne viste, at fosfatkoncentrationen ved hegnet var dobbelt så høj som i arealerne udenom og på samme niveau som en svinesti. I teorien ville det gennem systematiske fladedækkende fosfatanalyser være muligt at spore gamle hegnsforløb på festivalpladsen flere tusinde år efter. Arbejde på snittet gennem det kompakte grus i vejen. Foto af Lasse Sørensen. Lejrliv Etnoarkæologi kaldes studiet af nyere tids materiel kultur kombineret med f.eks. interviews og arkæologiske undersøgelser. Oftest er objektet oprindelige befolkninger i fjerne egne af verden, men nu blev de vilde festivalgæster underkastet metoden. Vi valgte fire nutidige lejre på festivalen, der repræsenterede forskellige grupper: En dansk og en svensk lejr, en lejr med gymnasieelever på år, der var på festival første gang, og en lejr med modne festivalveteraner på år. Efter at have interviewet en lejrs beboere blev affaldet i deres lejr indsamlet og registreret, lejrens grundplan blev skitseret, og på grundplanen blev afmærket, hvor affaldet lå. De forskellige lejre var alle indrettet efter samme model, hvor teltene var arrangeret omkring et socialt centrum, der gerne var overdækket. I dette centrum stod beboernes stole, en eller flere ølkasser og evt. et musikanlæg, og her opholdt man sig det meste af dagen. Et hurtigt blik over campingpladsen bekræfter, at dette er standardindretningen Måling af fosfat i jordprøver. Foto af Anna S. Beck. 8 SIDEN SAXO NR. 2, 2009
6 Interview og affaldsregistrering i en lejr med danske fyre i 20-års alderen. Foto af Sofie Laurine Albris. for festivalens lejre. Denne struktur kan sammenlignes med indretningen af midlertidige lejre, f.eks. i jægerstenalderen, hvor teltene blev slået op omkring bålet. De mange flintafslag fra værktøjsproduktion, man finder i sådanne lejre, var her afløst af ølkapsler og ildstedet af ølkassen i midten. På denne måde bliver den enkelte lejr sin egen sociale enhed, orienteret mod musik og bajere. Inden for denne ensartede lejrstruktur var der dog stor forskel på, hvordan de forskellige lejre behandlede og definerede deres affald. Mest overraskende var den markante forskel mellem affaldshåndteringen i den svenske og de danske lejre. Beboerne i den svenske lejr ryddede grundigt op hver dag og sorterede omhyggeligt deres affald, f.eks. sorterede de glasflasker efter farve. I de danske lejre var man mindre SIDEN SAXO NR. 2,
7 Eksempel på plantegning over lejr. I dette tilfælde: lejr med unge danske fyre omkring 20 år. Til sammenligning ses en plan en boplads fra Magdalenienkulturen (ca f.kr.). I midten ses et ildsted. Flere personer har siddet omkring bålet og har efterladt dyreknogler, redskaber og rester af flintarbejde. Boligerne har ligget bagved dette centrum. Spredningsmønsteret minder om Roskildelejren, hvor centrum er en ølkasse og en ghettoblaster med ølkapsler og madaffald fordelt i området. Gengivet efter Berit Valentin Eriksen: Flintstudier. 10 SIDEN SAXO NR. 2, 2009
8 systematiske. Her var mængden af affald generelt større: visse lejre flød ligefrem med skrald, og alt, undtagen ølflasker med pant, røg ud i samme bunke. Denne forskel kan tolkes som et resultat af de forskellige traditioner for affaldshåndtering i Danmark og Sverige. Sverige har en temmelig udbygget affaldssortering, som slet ikke findes tilsvarende i Danmark, og som kan forklare den næsten rituelle håndtering af affald i den svenske lejr. Især hos de helt grønne festivaldeltagere, gymnasielejren, lå der meget affald. Rester fra måltider og beboernes personlige bagage flød nærmest sammen. I den ældre lejr var der en anderledes skelnen mellem personlige ting og affald. Personlige sager var ordnet på f.eks. sengeborde af ølkasser, mens affaldet blev indsamlet i affaldsposer i et hertil bygget stativ. Alder og erfaring påvirkede altså det arkæologiske materiale i lighed med kulturel baggrund. Det skal for god ordens skyld siges, at det empiriske materiale fra de etnoarkæologiske undersøgelser er alt for lille til at basere egentlige kulturelle generaliseringer på. Arkæologi og moderne fænomener Ved at kigge på Roskilde Festivalen gennem det arkæologiske materiale får vi en anden vinkel på festivalfænomenet, end de traditionelt samtidsforskende fag kan give. Hvor skriftlige eller mundtlige kilder fortæller om folks idé om, hvad de gør, er de materielle levn produkt af konkrete aktiviteter. Dermed ikke sagt, at de arkæologiske kilder er mere sande: spændingen mellem hvad folk gør, og hvad de tror, de gør, tydeliggøres i samspillet mellem kildetyperne. Som udgangspunkt giver de materielle levn anledning til andre spørgsmål end de traditionelle historiske kilder. De kan gøre opmærksom på træk, som enten har været opfattet som ubetydelige og hverdagsagtige, eller ting man ikke har ønsket at vise frem. For eksempel fik vi gennem undersøgelserne øje på den svenske lejrs affaldssortering, som afspejler en vane, beboerne nærmest ubevidst havde taget med udefra. Materialet fra Roskilde Festivalens campingområde bidrager dermed på flere måder til en konkret viden om hverdagslivet på festivalen. De arkæologiske undersøgelser viste, at der er visse regler og normer, som gælder, når man er på festival. Nogle regelsæt eller normer tages med fra det omgivende samfund (f.eks. affaldssortering), mens andre adfærdsnormer er anderledes end hverdagens (f.eks. urinering ved hegn for begge køn). På festivalen skabes nogle sociale rammer, hvor særlige festivalnormer omfatter en kollektiv accept af anderledes adfærd. Her dannes meget stærke traditioner og mønstre, hvilket f.eks. den strukturerede lejrindretning viser. Ved siden af viden om festivalfænomenet kan de arkæologiske undersøgelser belyse miljømæssige spørgsmål som: Hvor meget påvirker urineringen på ureglementerede steder det naturlige fosfatindhold i jorden? Hvor effektiv er festivalens oprydning? Hvad bevares i jorden og hvad forgår? Festivalundersøgelserne blev udført, mens den levende begivenhed foregik overalt omkring os, og samtidigheden fremhævede faldgruberne ved at arbejde med arkæologisk materiale. F.eks. var materialet i jorden så omrodet og forstyrret, at alle år var sammenblandet, og det var ikke muligt at udskille den enkelte lejr. Det mest afgø- SIDEN SAXO NR. 2,
9 Eksempel på forskellig affaldshåndtering. Billedet er taget, hvor den svenske lejr (intet affald) støder op til en lejr med danske unge (affald). Foto af Anna S. Beck. Pænt stablede Bacardi Breezer-flasker i den svenske lejr. Foto af Sofie Laurine Albris. 12 SIDEN SAXO NR. 2, 2009
10 Solen går ned over Roskilde Festivallen Fundene fra festivalen understreger tydeligt, at de materielle levn kun fortæller om visse aspekter af aktiviter og dagligliv på et givent sted. Til tider afslører de også, at det, vi går og tror vi gør, i virkeligheden blot er en forestilling eller en myte en myte, vi vælger at leve ud. Foto af Martin Lehmann. Polfoto. rende problem var dog, at selvom det arkæologiske materiale vidnede om både sex og drugs ruskulturen i form af alkohol og rygning af forskellig slags, samt brugte kondomer, så var den primære grund til festivalens afholdelse - rock n roll totalt fraværende i de materielle levn. Spørgsmålet er, hvordan disse levn ville være blevet tolket, hvis ikke vi havde haft en baggrundsviden om, hvad der foregik? Det maner selvfølgelig til forsigtighed med tolkningen af arkæologisk materiale og understreger, at forskellige kildetyper bør supplere hinanden, hvor det er muligt. Undersøgelserne af Roskilde Festivalens jordbund gør også opmærksom på, at vi i nutiden producerer et arkæologisk materiale, der principielt ligner det, som er efterladt af mennesker i landskabet gennem tusinder af år. Festivalkulturen er et særligt fænomen, der er typisk for ungdomskulturen i sidste halvdel af det 20. århundrede. Med forskellige tilgange til fænomenet kan vi blive klogere, ikke bare på festivalen men også på os selv. Soie Laurine Albris, Anna S. Beck og Lasse Sørensen er arkæologistuderende ved Københavns Universitet SIDEN SAXO NR. 2,
af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet
Festival-arkæologi Arkæologi som kilde til moderne kulturhistorie Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet I sommeren
Læs mereStenalderbopladsen. Vi kan tilbyde
ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted
Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereGIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereLEV SOM I JERNALDEREN
FOR EVENTYRLYSTNE FAMILIER: LEV SOM I JERNALDEREN I Odins Odense - i en uge af jeres sommerferie - mellem 8. juli og 25. august 2017 Singleuge den 8. juli 14. juli. Både for jer med og uden børn HAR DU
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereDen lille guldbog om KILDEKRITIK
Den lille guldbog om KILDEKRITIK Du skal ikke tro på alt, hvad du læser Den sætning har du sikkert hørt før. I denne vejledning vil vi give dig værktøjer til at bedømme kilder. 2 HVAD ER EN KILDE? Kilder
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereInterviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan
Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereMØLLEBAKKEN GIM 3786 BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Foto: V. Türck BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune foretog efteråret 2007 en forskønnelse af Vesterbrogade
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs mereKommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse
Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april
Læs mereKom/it afsluttende projekt
Roskilde Tekniske Gymnasium Kom/it afsluttende projekt Udemiljø - affald i naturen Jonas Olesen, SeUn Takamoto og Theis Nielsen 2015 Indhold Formål og indledning... 2 Planlægning... 2 Tidsplan... 2 Problem...
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereBorret - Kongens Bakker projektet - April 2014
Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 1 Borret - Kongens Bakker projektet - April 2014 Indledning Den 9. juni 2013 henvendte Steen Agersø sig til Øhavsmuseet med et forslag om at foretage en metaldetektorafsøgning
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs merePå påskebesøg i Kairos Skraldeby
På påskebesøg i Kairos Skraldeby Forfatter og fotograf: Kirsten Graversen Rejser man til Kairo, bør man besøge den autentiske bydel Mokattam, som betyder Skraldebyen. Trods bynavnet er det ikke slum alt
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereTrollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00
Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereDybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr
Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor
Læs mereStatistisk oversigt Spørgeskema resultater
Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereHAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn
HAM 5265 Sdr. Sejerslev, Emmerlev sogn Arkæologisk forundersøgelse forud for etablering af syv byggegrunde ved præstevænget i Sdr. Sejerslev. Der fremkom arkæologiske anlæg i form af to kogestensgruber.
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereSAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie
SAINT Opgave 3: Etnografisk feltstudie Fremgangsmåde Vores fremgangsmåde var at få et generelt overblik og indblik i, hvilke aktiviteter, der foregik i Riis Skov på stierne, dedikerede aktivitetsområder
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereBygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn. Stednr.
Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM2520, Ponygården Solvang, Stensballe Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Vær Sogn Stednr.: 160512 HOM2520 Grøft 1 Grøft 2 Resume Forundersøgelsen har vist
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereOPGAVEN BESTÅR AF FIRE DELE:
LÆRINGSMÅL Deltageren kan forstå hovedindhold og centrale synspunkter i tekster på engelsk. Deltageren kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster og sætte tekster i relation til mulige
Læs mereUdgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed.
Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Af Arkæologi som værdiskaber Formidling i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder Niels Haue Torben Sarauw Større arkæologiske
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mereDanskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. april 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereLSD, svampe og nye psykoaktive stoffer
LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereROSKILDE IN THE MAKING ROSKILDE FESTIVAL 2018
ROSKILDE IN THE MAKING ROSKILDE FESTIVAL 2018 Velkommen til Roskilde Festival 2018 in the making tidspunktet, hvor vi for alvor åbner op for, hvad der skal ske på næste Roskilde Festival, hvad vi vil arbejde
Læs mereReferat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias
Læs mereFortid kontra Historie
HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,
Læs mereRod i historien Lærervejledning
Rod i historien Lærervejledning Lad dine elever gå på opdagelse i Histotoriet og fortiden som rigtige historikere, hvor de skal arbejde med relativ kronologi gennem historiske spor i form af forskellige
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereBeretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.
Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereAnalyse om organisk affald Centrum Nordvest Randers Kommune 2017
Analyse om organisk affald Centrum Nordvest Randers Kommune 2017 Indhold 1 Formål, metode og fordeling Side 3 2 Opsummering af nøgleresultater Side 5 3 Affald generelt Side 7 4 Organisk affald Side 14
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereRapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.
Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereAnalyse Sommerskrald
Analyse Sommerskrald Juni 2011 Indholdsfortegnelse 1.1. Indledning 3 1.2. Resumé af analyseresultaterne 4 2. HOLDNINGER TIL SKRALD PÅ FERIEN 5 2.1. Skrald påvirker fire ud af 10 negativt i ferien 5 2.2.
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mere