af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet
|
|
- Frida Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Festival-arkæologi Arkæologi som kilde til moderne kulturhistorie Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 af Anna S. Beck, Lasse Sørensen og Laurine Albris, arkæologistuderende ved Københavns Universitet I sommeren 2006 gennemførtes en arkæologisk undersøgelse på Roskilde Festivalens campingområde. I samspillet mellem det arkæologiske materiale fra tidligere år og den nutidige begivenhed opstod et interessant empirisk materiale samt en række væsentlige refleksioner over arkæologien og dens metode. Arkæologi er en kulturhistorisk metode, der traditionelt beskæftiger sig med materielle spor af en fjern fortid. Men det er ikke kun de ældre perioder, der skaber arkæologisk kildemateriale. Mennesket har til alle tider efterladt spor efter sin adfærd. Således også i de historiske perioder inklusiv de helt nære selvom sporene sjældent anerkendes som arkæologisk relevante. Der er dog et stigende fokus på potentialet i nyere materiale (se fx flere essays i essaysamlingen Fra Vandkunsten til Vestpynten af Amager ). Vi greb den sjældne chance for at få lov til at arbejde med et recent materiale, der opstod, da Danmarks Radio søgte arkæologistuderende, der ville deltage i en arkæologisk undersøgelse ved Roskilde Festivalen Undersøgelserne skulle foregå i dagene op til selve festivalen, og vi derfor fik adgang til et materiale, der var så recent som muligt. For Danmarks Radio var formålet at bruge de arkæologiske undersøgelser som en anderledes formidling af festivalen gennem radio- og TV-indslag. For os var det en oplagt mulighed for at lave et seriøst eksperiment og afprøve det arkæologiske potentiale i et recent materiale. Projektet udviklede sig i gensidig positiv respekt for både de formidlingsmæssige og de forskningsmæssige aspekter af projektet. Festivalfænomenet er gennem årene blevet belyst fra mange sider, men har aldrig tidligere været undersøgt arkæologisk. Når ca mennesker hvert år samles på en mark for at høre musik, bo i telt og for en kort periode forsøge at leve uden for det etablerede samfunds normer, efterlader det et markant spor på området, på trods af at Roskilde Festivalen er kendt for en effektiv oprydningsstrategi med blandt andet brug af biologisk nedbrydeligt bestik og udvidede pantsystemer. I denne artikel vil vi kort fortælle om undersøgelsen af disse spor og dens resultater. Da den har karakter af et pilotprojekt, vil vi især lægge vægt på de refleksioner, undersøgelserne har affødt: Kan materielle spor belyse nye sider af det mangeartede fænomen, som festivaler er? Ville vi tolke sporene korrekt, hvis vi ikke var bekendte med selve begivenheden? Hvilke forhold skaber det materiale, vi har at arbejde med, og hvad kan læses ud af det? Hvornår er noget truet kulturarv? Hvornår er noget arkæologi? Vi ønsker at vise, hvor vigtig samtidsarkæologien er, både for en diskussion om en udvidelse af arkæologiens dataområde og en refleksion over arkæologiens metoder. Derudover kan samtidsarkæologi også være relevant for den øvrige samtidsforskning. Undersøgelsens fire dele Undersøgelserne faldt i fire forskellige dele: traditionelle arkæologiske undersøgelser i form af rekognoscering, udgravning, udtagning af fosfatprøver samt en række etno-arkæologiske undersøgelser. Undersøgelserne tog udgangspunkt i et område af campingpladsen, som skulle graves væk i forbindelse med grusgravning. Området har været campingareal for festivalen fra 1977 frem til Fordelen ved at fokusere på campingpladsen var, at festivalen som arkæologisk fænomen ville være lettere at udskille end på selve festivalpladsen, hvor der også afholdes dyrskue, kræmmermarked etc. Da 18
2 Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 undersøgelserne var begrænset 5 dage, var der naturligvis visse begrænsninger i undersøgelsens empiriske materiale. Rekognoscering Der blev lavet en rekognoscering på et 700m 2 stort udsnit fra det areal af campingpladsen, der skulle bortgraves. Det var det areal vi kunne nå at undersøge på den begrænsede tid vi havde til rådighed. Alt materiale, der var synligt på overfladen, blev indsamlet og registreret. Mængden af materiale var overraskende. På trods af festivalens affaldshåndtering indsamledes omkring 600 fund (se fig.1). Fundene var først og fremmest relateret til (alkoholiske) drikkevarer. Derudover udgjorde teltdele også en markant del af materialet. Til gengæld var der kun få fund af emballage og service, der havde med mad at gøre. Der blev også gjort fund, der havde direkte påviselig forbindelse til festivalen. Det drejede sig om stumper af festival-armbånd. Disse kunne relativt let dateres til hhv. 1984, 1987, 1992, 1997 og keramik flint cigaretter/pakker andet lightere ølkapsler mad/emballage bestik sølvpapir batterier øldåser pløkker spiritus glasskår teltstænger forsk. teltdele søm metal træ uidentificerbart plastik uidentificerbart drikkelse drikke uden alkohol vinprop Figur 1: Cirkeldiagram, der viser fundfordelingen af fund fra rekognosceringen Udgravning Udgravningen var begrænset til et snit i en central vej. Formålet var at undersøge, hvorvidt der kunne iagttages lag af den såkaldte smat bestående af mudder fra regnfyldte år. Ved snittet blev der erkendt adskillige lag. De øverste lag bestod af kompakt groft grus med småsten og mørkebrunt, humøst materiale med stærk urinlugt. Længere nede lå der flere kompakte, brune, organiske lag. Lagene blev tolket som spor efter smatten og især af festivalens håndtering af smatten. Tilsyneladende har man i de seneste år spredt grus på vejen, hvor man tidligere har brugt træflis. Det var påfaldende, at der i udgravningen af vejstykket kun var få genstande set i forhold til det rekognoscerede område. Under det nederste smat-lag lå et lyst brunt lag, der kunne tolkes som den gamle markoverflade. Det blev bekræftet ved fundet af en dansk enkrone fra
3 Fosfattagning Ved et af campingområdets yderhegn blev der lavet en fosfatundersøgelse. Formålet var at undersøge om den megen urinering ved hegnene under festivalen efterlader et så markant fosfataftryk i jorden, at det i teorien ville være muligt at spore disse hegn på et langt senere tidspunkt ved at tage systematiske fosfatprøver over en større flade. Fosfatprøverne viste, at fosfatkoncentrationen ved hegnet var dobbelt så høj som i arealerne udenom. Etno-arkæologiske undersøgelser Endelig gennemførtes etno-arkæologiske undersøgelser i fire eksisterende lejre, der bevidst repræsenterede fire forskellige grupper: en lejr med danske drenge på omkring 20 år, en lejr med svenske drenge og piger på omkring 20 år, en lejr Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 med gymnasieelever på år og en lejr med modne festivaldeltagere på år. Formålet med dette var dels at gøre iagttagelser om lejrenes placering og indretning, dels at undersøge affaldsspredningen. Efter at have interviewet lejrens beboere blev affaldet i deres lejr indsamlet og registreret. Vi indskrænkede indsamlingen til ølkapsler, cigaretskod og madaffald. Lejrens grundplan blev skitseret og på grundplanen blev afmærket, hvor affaldet lå. Undersøgelserne i de bestående lejre gav et indblik i, hvordan folk indretter deres lejre, og hvordan de behandler og definerer affald. Der var både påfaldende ligheder og forskelle på, hvordan lejrene ordnede deres materielle univers. Forhold der er betinget af alder, køn, kultur og sociale forhold. Figur 2: Eksempel på plantegning over lejr. I dette tilfælde: lejr med unge danske fyre omkring 20 år. Refleksioner og resultater Undersøgelserne på Roskilde Festivalens campingområde giver et billede af, hvad man potentielt kan få ud af recent materiale. Der er store mængder materiale at hente i jorden og mange iagttagelser at gøre, samtidig med at materialet kan sammenholdes med stadig eksisterende praksis og de historiske kilder. Af dette kan der udledes nogle nyttige refleksioner over det arkæologiske materiale og kildekritik i forhold til tolkningerne af dette. At tage disse refleksioner seriøst er i høj grad med til at løfte undersøgelsen til at være mere end blot en formidlingsgimmick. Refleksioner og resultater 20
4 Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 kan deles op i 4 underkategorier: de konkrete, de arkæologiske, de kulturelle og de filosofiske. De konkrete resultater De konkrete refleksioner drejer sig om den konkrete viden, man kan få ud af materialet om vores samtid og om miljømæssige spørgsmål. Festivalkulturen opstod omkring 1970 som del af ungdomskulturen, og de materielle spor giver anledning til at se nye sider af det mangeartede kulturelle fænomen, som festivaler er. Ved vores undersøgelser fandt vi således spor af nye historier, som ikke tidligere har været fortalt. For eksempel kunne vi gennem udgravningen belyse den historiske udvikling i festivalens håndtering af smatten. I tolkningen af lagene kunne vi se en udvikling, der gik fra ingen håndtering, over brug af flis og til brug af grus i de sidste par år. Gennem de etno-arkæologiske undersøgelser fik vi indtryk af, at der findes nogle træk, som går igen, når lejren skal indrettes på Roskilde Festivalen (se fig.2). Teltene ligger omkring et tydeligt centrum, der gerne er overdækket. I dette centrum står stole, ølkassen og evt. et musikanlæg, og her opholder beboerne sig det meste af dagen. Både materialet fra rekognosceringen og fra de etno-arkæologiske undersøgelser viste, at der var forskel på hvilke aktiviteter, der foregår i lejrene (fx druk, rygning), og hvad der ofte foregik uden for lejren (fx spisning). Denne viden kan bruges til en bedre forståelse af lejrlivet, men måske også til en bedre planlægning af boder og aktiviteter på festivalen. Gennem hele undersøgelsen var det også muligt at få indsigt i regler og normer ved festivalen i forhold til verden udenfor. Nogle regler tages med (fx affaldssortering), hvorimod andre regler brydes (fx urinering for begge køn ved hegn). Ved siden af viden om festivalfænomenet kan de arkæologiske undersøgelser belyse miljømæssige spørgsmål som: Hvor meget påvirker urineringen på ureglementerede steder det naturlige fosfatindhold i jorden? Hvor effektiv er festivalens egen oprydning? Hvad bevares i jorden og hvad forgår? Det viste sig fx, at der var stor forskel mellem mængden af cigaretskod, der fandtes i de eksisterende lejre i forhold til dem, der opsamledes ved rekognosceringen. Det har sandsynligvis ikke bund i forskel i mængden af rygere, men snarere i bevaringsmæssige forhold, hvilket også kan bekræftes af andre undersøgelser af samtidens rygevaner. De arkæologiske refleksioner Gennem materialet fra både de etno-arkæologiske undersøgelser og rekognosceringen fremkom der en række refleksioner over arkæologisk kildekritik og over faren for stereotype tolkninger, som kan genkendes fra andre arkæologiske sammenhænge. Ved rekognosceringen var det tydeligt, at det ikke er muligt at udskille den enkelte lejr gennem fundspredningen. Dertil var materialet for omrodet og forstyrret, således at materiale fra alle år var sammenblandet og ikke lå i genkendelige koncentrationer. At materialet aftegner sig så omrodet efter kun ganske få år i jorden, kan mane til forsigtighed med hensyn til tolkninger af fund-spredninger, som også er af ældre dato. Når materialet fra rekognosceringen og fra de eksisterende lejre sammenholdes med den generelle baggrundsviden om festivalen, bliver det tydeligt, at ikke alle forhold tegner sig lige evident i det arkæologiske materiale. Hvor ruskulturen i form af alkohol og rygning (af forskellige slags) var meget tydelig, var musikken, der er den primære grund til festivalens afholdelse, totalt fraværende i det arkæologiske materiale. Hvordan ville festivalen blive forstået, hvis man ikke havde en baggrundsviden om, hvad der foregik? Derudover var det meget tankevækkende at se forskellene i mængde og karakter af materiale indsamlet i de eksisterende lejre. Selvom der principielt foregik nøjagtig det samme i de pågældende lejre, var materialet så forskelligt, at det måske ville blive tolket som helt forskellige begivenheder, hvis det alene skulle danne baggrund for en tolkning. De kulturelle refleksioner De kulturelle refleksioner går i høj grad på, hvor meget forhold som alder, køn, social og kulturel baggrund har indflydelse på håndteringen af den materielle kultur i dette tilfælde affald, og om hvorvidt disse forhold kan aflæses ud fra det arkæologiske materiale. Sådanne forhold har en tendens til at blive overset i arkæologiske tolkninger. 21
5 Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 Figur 3: Eksempel på forskellig affaldshåndtering. Billedet er taget, hvor den svenske lejr (intet affald) støder op til en lejr med danske unge (affald). Der var markante forskelle mellem de danske lejre og den svenske lejr. Mængden af affald var påfaldende lille i den svenske lejr, samtidig med at affaldet blev sorteret i hhv. dåser, glasflasker og andet affald. I de danske lejre var mængden affald generelt større, samtidig med at alt undtagen ølflasker med pant røg ud i samme affaldsbunke/- pose. Dette kan tolkes på baggrund af de forskellige traditioner for affaldshåndtering der findes i Danmark og Sverige. Sverige har en temmelig udbygget affaldssortering, som slet ikke findes tilsvarende i Danmark, og som kan forklare den næsten rituelle håndtering af affald i den svenske lejr (se fig.3). Denne adfærd kommer til at indvirke på det arkæologiske materiale og kan også aflæses herudfra. Et andet eksempel på forhold der har påvirket materialet, kan gives ved at sammenligne håndteringen og definitionen af affald i hhv. gymnasiumlejren og den ældre lejr. I gymnasielejren lå der affald både i poser og løst. I det centrale område lå der meget affald, især rester fra måltider. Beboernes personlige bagage flød nærmest sammen med affaldet, og gjorde det svært at skelne mellem hvad der var hvad. I den ældre lejr var der en anderledes skelnen mellem personlige ting og affald. Personlige sager var ganske organiserede på fx sengeborde af ølkasser. Affaldet blev til gengæld indsamlet i affaldsposer i et hertil bygget affaldsstativ. Heraf kan ses, at alder også har en betydning for hvordan man organiserer sine ting og sit affald, og dermed påvirker det arkæologiske materiale. Det skal for god ordens skyld siges, at det empiriske materiale fra de etno-arkæologiske undersøgelser er alt for lille til at basere egentlige kulturelle generaliseringer på. Det kan kun vise overordnede tendenser. De filosofiske refleksioner Undersøgelserne giver også anledning til refleksioner af mere generel karakter. Overordnet arbejder arkæologien med tiden og dens materialisering. Derfor får genstande fra fortiden os til at reflektere over tidens gang, og over hvad der forgår. At finde genstande fra sin egen tid i jorden minder om, at også vores egen kultur efterlader spor og vil forgå. 22
6 Arkæologisk Forum nr.16, Maj 2007 Undersøgelserne gør i høj grad opmærksom på, at vi selv producerer et arkæologisk materiale, og at der principielt ikke er forskel på det materiale som efterlades af stenalderens flinthugger og af nutidens mennesker. På grund af arkæologiens traditionelle fokus på oldtidens perioder har arkæologer en tendens til at tænke på materialet, som om det tilhører helt forskellige kategorier. Dermed behandler man også ureflekteret de forskellige materialegrupper fx flintaffald vs. ølkapsler forskelligt i videnskabelig sammenhæng. Men hvilke kriterier kvalificerer et materiale frem for et andet? Undersøgelserne giver dermed anledning til at diskutere, hvad vi opfatter som vigtig, bevaringsværdig kulturarv. Dette spørgsmål er ofte blevet afgjort på baggrund af den tidsmæssige placering. Festivalkulturen er et særligt fænomen, der er typisk for ungdomskulturen i sidste halvdel af det 20. årh. Arealer, der har været del af festivalens campingareal siden 1977, bliver gravet væk i forbindelse med grusgravning og repræsenterer dermed for at sætte tingene på spidsen - en truet kulturarv. Vi vil ikke argumentere for, at alt der ødelægges skal undersøges, men mener, at provokationen i spørgsmålet kan være med til at holde gang i debatten om den arkæologiske praksis, så vi ikke blot falder tilbage til en urefleksiv repetition af tidligere praksis. Samtidsarkæologiens bidrag Arkæologien er en kulturhistorisk metode, der kan arbejde med materielle levn fra alle tider og alle steder. Den kan også bruges til at fortælle moderne historie, idet den bidrager med en anden tilgang end de sædvanlige, der ofte fokuserer på skriftlige vidnesbyrd. Med dette pilotprojekt har vi forhåbentlig vist, hvordan samtidsarkæologien kan være et yderst frugtbart bidrag til konkret viden om kulturelle fænomener i vores egen tid. Materielle ting fortæller deres egne historier: Aspekter der måske ikke skrives ned og ubevidste handlinger kommer på denne måde frem i lyset. En lignende konklusion sås fx i den amerikanske arkæolog og antropolog Bill Rahtjes garbologi projekt, der er et af de mest berømte eksempler på samtidsarkæologi (Rathje & Muphy 1992; Rahtje 1996). Vi vil på ingen måde argumentere for, at samtidsarkæologi er den eneste vej frem til at belyse samtidige kulturelle fænomener og dermed forsøge at skubbe andre fag af banen, men derimod at arkæologien kan indgå på lige fod med andre fag i et positivt samarbejde, når samtidige fænomener forsøges beskrevet. Vi har forhåbentlig også vist hvordan samtidsarkæologiske undersøgelser i og med man selv er en del af kulturen med den baggrundsviden det giver har givet en anden opmærksomhed på metoder og tolkninger, og dermed et væsentligt bidrag til den faglige refleksion. Når alt kommer til alt; hvordan kan vi som arkæologer argumentere for, at et tusindårigt kulturlevn har undersøgelsesmæssig relevans, hvis vi ikke mener, at vores egen nære historie har lige så meget relevans. Litteratur Lyngstrøm, Henriette (red.) 2006 Fra Vandkunsten til Vestpynten af Amager. 20 arkæologiske essays. Saxo instituttet Tak til DRs Christina Høyer og Otto Schelin for den gode idé og det positive samarbejde. Roskilde Museum for udlån af udstyr og støtte til projektet. Rathje, WL The archaeology of us. I: Ciegelski, C.(red.), Encyclopaedia Britannica's Yearbook of Science and the Future New York, Encyclopaedia Britannica Tilgængelig på: (læst d. 5/ ) Rathje, W. & C. Murphy 1992 Rubbish! The Archaeology of Garbage. London: Harper Collins. 23
Smattens arkæologi. Arkæologer på Roskilde Festival SIDEN SAXO NR. 2, 2009
Smattens arkæologi Arkæologer på Roskilde Festival 4 SIDEN SAXO NR. 2, 2009 Arkæologer undersøger traditionelt spor af en fjern fortid, men i sommeren 2006 gennemførte tre arkæologistuderende fra Københavns
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs mereOPGAVEN BESTÅR AF FIRE DELE:
LÆRINGSMÅL Deltageren kan forstå hovedindhold og centrale synspunkter i tekster på engelsk. Deltageren kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster og sætte tekster i relation til mulige
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereAnalyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013
Analyse af webtracking værktøjers brug pa danske websites, 2013 Undersøgelsen viser at der er sket en kraftig stigning i brugen af webtracking værktøjer på danske websites over de seneste fire år. Således
Læs mereMØLLEBAKKEN GIM 3786 BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Foto: V. Türck BYGHERRERAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gribskov Kommune foretog efteråret 2007 en forskønnelse af Vesterbrogade
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereGIM 3934 Fiolgade 7 sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3934 Fiolgade 7 sb. 010407-83 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig.1.Oversigtskort over Helsingør. Fiolgade 7 er markeret med en rød stjerne. Fig.2. Foto af Fiolgade 7 se fra nord (Google
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mere2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4
Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereEdgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...
Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereDansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereEffektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling BOFA
Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling BOFA Gennemført i efteråret 2016 Indhold Indledning... 3 Resultater... 3 Spørgsmål 1: Viden om affaldssortering... 3 Spørgsmål 2: Hvor skal
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereStenalderbopladsen. Vi kan tilbyde
ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereVKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr Sb.nr. 353
Arkæologisk rapport VKH7456 Søndermarken Give, Give sogn,sted nr. 170804 Sb.nr. 353 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med byggemodning af et 11500 m2 stort areal i den sydlige del af Give, bestilt
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereTAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse
TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereGRIBSKOV EFTERSKOLE GIM 3961
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Oversigt over prøvegrøfterne, set fra syd. Vejby sogn, Holbo herred. FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereARV 14 Kjelstvej, cykelsti
ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering
Læs mereOm udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger
Om udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger Af Signe Stidsing Hansen De seneste år har der i den danske museumsverden været fokus på arbejdet med genstandssamlingerne, og der har været
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereEffektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling. Hjørring Kommune
Effektiv kommunikation i sommerhusområder - Resultatopsamling Hjørring Kommune Gennemført i efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 3 Spørgsmål 1: Viden om affaldssortering...
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereAffald på havnen OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse
Lærervejledning Tidsforbrug (samlet for de fire aktiviteter) 1-2 timer Klassetrin 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET AFFALD PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i, at eleverne er affaldskonsulenter,
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereKapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?
Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereKarakterbogen. Netværk E, Teknisk EUD grundforløb. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D
Karakterbogen Netværk E, Teknisk EUD grundforløb Elevtrivselsundersøgelser 21 Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Karakterbogen Elevtrivselsundersøgelse 21 Netværk E, Teknisk EUD grundforløb Benchmarkingrapporten
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereMelgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie
Af Christian Klinge Melgaard i Storvorde 500 års gårdshistorie Nordjyllands Historiske Museum udgraver sjældent bebyggelse fra middelalderens landsbyer. Men vinteren 2014/15 var en undtagelse, da museet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på kirkegården d. 13. dec 2011 Emmerlev sogn, Højer hrd., Tønder amt., Stednr. 21.02.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro december 2011 J.nr. 807/2011
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereSeks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd
Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mere