Vejledning til ansøgning om støtte fra Isolerede sindslidende i egen bolig Ansøgningsfrist d. 4. november 2013 kl. 12.

Transkript

1 Social- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra Isolerede sindslidende i egen bolig Ansøgningsfrist d. 4. november 2013 kl INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål og baggrund Metodebeskrivelse Projektets målgruppe Forventede resultater Projektperiode Støtteegnede projekter Tids- og Aktivitetsplan Kriterier for projektdeltagelse Krav til beskrivelse af projektet Dokumentation Køn skal tænkes ind i projekterne (ligestillingsvurdering) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Praktiske oplysninger Budget Regnskabsaflæggelse Side 1 af 16

2 1 Indledning Puljen Isolerede sindslidende i egen bolig udmeldes som en 2 ½ -årig pulje fra 1. december 2013 til 1. juli I forbindelse med Satspuljeaftalen 2012 er der afsat midler til at nedbringe antallet af isolerede sindslidende i egen bolig gennem en styrket metodisk indsats i det opsøgende og kontaktskabende arbejde i kommunerne. Denne pulje tager afsæt i de metoder og redskaber, der er udviklet og afprøvet i Isbryderprojektet. Projekterne, som tildeles midler fra denne pulje, foretager således en metodeafprøvning. Erfaringer indhentet fra Isbryderprojektet er beskrevet under afsnit 2. Der er udvalgt tre projektkommuner, som er Gladsaxe, Aarhus og Næstved kommuner. 2 Puljens formål og baggrund Psykiatriaftalen for satte fokus på sindslidende, der isolerer sig i egen bolig. I forbindelse med aftalen iværksatte Socialstyrelsen Isbryderprojektet, der havde til formål at udvikle og afprøve metoder, som kan bidrage til at finde de isolerede borgere, skabe en relation til dem og opbygge et samarbejde omkring gruppen på tværs af kommunale sektorer. Projektet løb fra 2007 til 2011 med Esbjerg, Odense og København som projektkommuner. Metoder og redskaber, der er udviklet i forbindelse med Isbryderprojektet, er beskrevet og evalueret i metodehæftet Isolerede sindslidende i egen bolig et metodehæfte til fagpersoner i socialpsykiatrien og i evalueringsrapporten Isolerede sindslidende i egen bolig. Når isolationen bliver brudt om kontakten til de mest udsatte og isolerede sindslidende i egen bolig 1 (2012). Erfaringerne fra projektet viste, at de tre projektkommuner inden projektstart ikke havde en systematiseret og målrettet tilgang til det opsøgende arbejde omkring isolerede sindslidende i egen bolig. Konsekvensen af dette var, at de isolerede borgere ikke blev kontaktet førend, der forelå en konkret boligudsættelsessag. Det opsøgende arbejde omkring isolerede sindslidende borgere udføres oftest af kommunernes støtte- og kontaktpersoner (SKP), der opererer med udgangspunkt i servicelovens 99. Det er en udfordrende opgave for kommunerne at finde frem til denne type borgere, fordi de lever tilbagetrukket, og ikke gør opmærksom på sig selv i lokalmiljøet. I de tilfælde, hvor kommunerne har kendskab til sådanne borgere, er selve kontaktskabelsen også svær; borgerne er afvisende, og ofte åbnes døren ikke for de kommunale støtte- og kontaktpersoner. På trods af de svære arbejdsforhold indikerer evalueringen af Isbryderprojektet, at en opsporende og opsøgende indsats har effekt. Når en isoleret borger med en sindslidelse først har åbnet døren, sker der forbedringer i hans eller hendes livssituation og livskvalitet allerede efter tre måneder. Det er derfor nødvendigt med et fortsat fokus på disse borgere, og nærværende pulje sætter derfor fokus på målgruppen ved at foretage en metodeafprøvning af metoder og redskaber, der er udviklet i forbindelse med Isbryderprojektet og kvalificeret efterfølgende. Puljens overordnede formål er at nedbringe antallet af isolerede sindslidende i egen bolig og nedbringe antallet af isolerede sindslidende, der udsættes af deres bolig gennem en styrket metodisk indsats i det opsøgende og kontaktskabende arbejde i kommunerne. Gennem en styrket metodisk indsats forventes det, at målgruppen opspores og dernæst motiveres til at modtage den hjælp og støtte, de har brug for. Projektets forandringsteori vises i model 1. Her er de forventede resultater indført, hvilket uddybes under pkt. 4. Under pkt. 2.1 beskrives metodens elementer. 1 Evalueringsrapporten er udgivet i to dele. Første del består af selve evalueringsrapporten, mens anden del består af relevante bilag. Læs mere på Side 2 af 16

3 Model 1: Forandringsteori 2.1 Metodebeskrivelse Metoden, som afprøves i dette projekt er et supplement til den indsats, som der allerede finder sted i den kommunale SKP-ordning. Det er kommunale støtte- og kontaktpersoner, som opererer efter servicelovens 99, der vil være den centrale medarbejdergruppe i projektets metodeafprøvning. De kommunale støtte- og kontaktpersoner har til opgave at opspore projektets målgruppe, skabe kontakt, opbygge den nødvendige relation og endelig sørge for, at der bliver formidlet kontakt og bygget bro til de hjælpeforanstaltninger, som den enkelte borger har brug for at få iværksat. Metoden indeholder 2 kernelementer, som kan opdeles i en række redskaber og delelementer. Metoden illustreres som vist i model 2. Model 2: Illustration af metoden Side 3 af 16

4 Metoden indeholder følgende kerneelementer (med rødt i model 2): En opsporingsindsats med vægt på det indirekte opsøgende arbejde, det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde samt udvikling af netværksmodel til aktivering af civilsamfundet. Her anvendes redskaberne o Geografisk afdækning. o Kommunikationsstrategi. En socialfaglig indsats, som indeholder delelementerne kontakt og relationsskabelse, brobygning og overdragelse. Det bemærkes, at der i det kontakt- og relationsskabende arbejde ikke er sat fuldstændig klare rammer for, hvordan man skal arbejde samme med borgerne for at sikre gode resultater for dem. Der er derfor risiko for, at det kontakt- og relationsskabende arbejde ikke implementeres med tilstrækkelig systematik på tværs af medarbejdere og kommuner. Socialstyrelsen vil frem mod projektstart udvikle og kvalificere indholdet af indsatsen med henblik på at tilføre indsatsen mere systematik og struktur. Metodens redskaber beskrives nedenfor: Beskrivelse af redskabet Geografisk afdækning. Geografisk afdækning Målgruppe Isolerede sindslidende i egen bolig, som lever under uacceptable forhold Formål At udarbejde en holdbar overordnet plan for det opsøgende arbejde. At foretage en systematisk afdækning af, hvor i kommunen, det er mest sandsynligt at finde målgruppen, samt at skabe et overblik over mulige samarbejdspartnere i området, som med deres viden og information kan hjælpe med at finde frem til borgerne i målgruppen og støtte dem i hverdagen. Afdækningen skal kunne besvare følgende spørgsmål: - Hvor bor de? - Hvor går de hen? - Hvem ser dem? Indhold Afklaring og fælles forståelse af, hvem målgruppen er. Afdækning af boligområder: Hvilke boligtyper eller bydele kan det tænkes, at målgruppen bor i (almennyttige boligforeninger, landejendomme, haveforeninger, campingpladser mm.)? Afdækning af særlige karakteristika for målgruppen: Er der mange på overførselsindkomst i området? Er der mange ældre/unge? Afdækning af mulige besøgs- og opholdssteder: Hvor henter målgruppen mad og dagligvarer (den lokale købmand, pizzeriaer etc.)? Afdækning af samarbejdspartnere: Hvilke private og offentlige samarbejdspartnere kan inddrages? Hvilke personer kan have adgang til private hjem (viceværter, vagtlæger, politiet og forsyningsvirksomheder mm)? Er der andre typer af hjælpetjenester og organiseringer i civilsamfundet (kirker, foreninger, beboerforeninger etc.)? Er der andre udviklingsprojekter i kommunen, som kunne have kendskab til målgruppen (opsøgende psykoseteam, boligsocialt arbejde, sundhedsprojekt etc.)? Afdækning af kommunikationskanaler: Hvilke særlige kommunikationskanaler er der i de enkelte områder (lokale aviser, opslagstavler, beboerblade mm.)? Ovenstående sker ved inddragelse af borgere/brugere og forskellige samarbejdspartnere, som kan bidrage med væsentlig information til afdækningen f.eks. boligkontorer og teknisk forvaltning). Implementering Forudsætninger: At medarbejderne deltager i et kompetenceforløb, hvor de oplæres i metoden og efterfølgende følger metoden. At opgaven med at foretage en geografisk afdækning prioriteres i det daglige arbejde og på personalemøder. At afdækningen frem- Side 4 af 16

5 går af et fælles dokument, som danner udgangspunkt for det opsøgende arbejde. Barrierer: At opgaven ikke prioriteres, da målgruppen ikke gør opmærksom på sig selv, og andre opgaver derfor presser mere på. Beskrivelse af redskabet Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi Målgruppe Isolerede sindslidende i egen bolig, som lever under uacceptable forhold Formål At finde frem til isolerede sindslidende via en systematiseret direkte og indirekte opsøgende indsats. At der er en tydelig og virkningsfuld informationsstrøm fra SKP medarbejderne om deres rolle og tilbud, og at der kommer relevante henvendelser fra samarbejdspartnere til SKP medarbejderne, herunder fra civilsamfundet. At skabe en køreplan, der sikrer fremdriften i og vedligeholdelsen af kontakten til de relevante samarbejdspartnere. Indhold Kommunikationsplanen svarer på følgende spørgsmål: - Hvilke samarbejdspartnere skal vi prioritere i det opsøgende og koordinerende samarbejde? - Hvilke budskaber er relevante for hvilke samarbejdspartnere? - Hvordan kommunikerer vi bedst med de relevante samarbejdspartnere? - Hvor, hvornår og hvor ofte vil vi sætte ind overfor samarbejdspartnere? Identificerede områder fra den geografiske afdækning prioriteres i forhold til, hvem det vil give mest mening at kontakte. Der sparres med kommunens kommunikationsenhed om udviklingen af kommunikationsstrategien og trykt materiale og en evt. kontakt til forskellige medier (f.eks. avis eller radio). Budskaber bliver fastsat, så de målretter sig de enkelte samarbejdspartnere. Kommunikationsformen og ordlyden skal overvejes og evt. udformes forskelligt for hver samarbejdspartner. Der udarbejdes en plan indeholdende tidsramme, samarbejdspartnere, budskaber, ønsket effekt, medie, ansvarshavende, status og evaluering. Kommunikationsstrategien sætter rammen for de opsøgende medarbejderes regelmæssig kontakt med samarbejdspartnere med henblik på at vedligeholde kommunikationsstrømmen. Implementering Forudsætninger: At medarbejderne deltager i et kompetenceforløb, hvor de oplæres i metoden samt efterfølgende følger metoden. At opgaven med at skabe kommunikationsstrategien prioriteres f.eks. på personalemøder. At kommunikationsstrategien fremgår af et fælles dokument, som danner udgangspunkt for det opsøgende arbejde. At man har mulighed for at trække på kommunikationsmedarbejdere i kommunen. Barrierer: At opgaven ikke prioriteres, da målgruppen ikke gør opmærksom på sig selv, og andre opgaver derfor presser mere på. Side 5 af 16

6 Beskrivelse af den socialfaglige indsats Socialfaglig indsats Målgruppe Isolerede sindslidende i egen bolig, som lever under uacceptable forhold Formål At skabe muligheden for en bæredygtig kontakt med borgeren med henblik på at bryde borgerens isolation. At skabe en relation til borgeren med henblik på at støtte borgeren i at bryde sin isolation og få bygget bro til det offentlige system, det omgivende samfund og eventuelt borgerens familie eller andet netværk. At borgere får kendskab til hvilke muligheder, han/hun har for at få den nødvendige støtte til at forbedre sine livsvilkår. At borgeren fastholder den etablerede kontakt til det offentlige og private netværk og ikke vender tilbage til sin isolerede tilværelse. At borgeren fastholder en forbedring af sine livsvilkår. Indhold Der tages udgangspunkt i indsatsen i metodehæftet udviklet på baggrund af Isbryderprojektet. Indsatsen bygger på en antagelse om, at borgeren selv skal være en del af forandringsprocessen før, at den kan lykkes. Den socialfaglige indsats har et recovery-perspektiv, hvor borgeren anskues som en person med potentiale til at komme sig og blive (re)integreret i samfundet. Udover at sikre brobygning og give tryghed og omsorg i hverdagen, fokuserer indsatsen på at udvikle borgerens kompetencer og at identificere og styrke borgerens ressourcer. Empowerment er et vigtigt element. Det er medarbejderens opgave gennem samarbejdet med og støtten til borgeren at sætte borgeren i stand til selv at handle og opnå kontrol over sit liv. Indsatsen tilbydes, hvor borgeren er, og i tilrettelæggelsen er fokus på den enkelte borger, og det er borgerens ønsker og behov, der er styrende for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges, så den er fleksibel og hele tiden kan justeres i forhold til borgerens aktuelle behov. Med udgangspunkt i recovery-perspektivet og målet om empowerment bliver medarbejderens rolle følgende: Medarbejderen optræder ikke som ekspert, men snarere som konsulent og katalysator. Medarbejderen skal have et professionelt og personligt forhold til borgeren uden at blive privat. Samarbejdet mellem borgeren og medarbejderen har karakter af et partnerskab med ligeværdige relationer. Retten til at definere og benævne borgerens virkelighed ligger hos borgeren. Medarbejderen skal hjælpe borgeren med at identificere muligheder, valg og konsekvenser af eventuelle handlinger. Medarbejderen skal dele viden med borgeren, løse problemer eller opgaver sammen med borgeren og sætte borgeren i stand til i stigende grad at tage initiativ, søge informationer, træffe valg og handle for sig selv. Medarbejderen skal udfordre, stille spørgsmål og støtte borgeren. Indsatsen til borgerne skal kunne leve op til ovenstående principper, hvilket monitoreres i projektperioden. Side 6 af 16

7 Den socialfaglige indsats indeholder 3 delelementer: 1. Kontaktskabelse 2. Relationsarbejde 3. Brobygning og overdragelse 1. Kontaktskabelse I kontaktskabelsesfasen arbejdes med forskellige måder at skabe kontakt på - både inden det lykkes at få kontakt med borgeren og efter at den første kontakt er skabt. Der fokuseres på hvor, hvordan, hvornår og hvor ofte man forsøger at komme i kontakt med borgeren. 2. Relationsarbejde I relationsarbejdet gennemløbes nedenstående faser, som generelt illustrerer SKPindsatsen ikke blot til isolerede sindslidende borgere, men til hele SKP-målgruppen. Den kan illustreres som vist i model 3: Model 3: Relationsarbejde Kontakt Tillid Erkendelse Motivation Relationsarbejde Handling Der fokuseres på: At kunne skabe en holdbar relation ved at anerkende og acceptere borgeren, lytte, udvise forståelse og empati, kende de faglige redskaber og bruge dem, når det giver mening (når borgeren har behov for det, og kan have glæde af redskaberne). At arbejde for en ligeværdig relation og anerkende borgeren som eksperten på sit eget liv. Lade borgeren sætte dagsordenen og beslutte, hvilke initiativer, der skal tages. At arbejde på at give borgeren en ny forståelse af relationer, så borgeren får færdigheder til at indgå i nye relationer. At arbejde reflekterende sammen med borgeren, dvs. sætte ord på sine følelser og handlinger. At arbejde motiverende med borgeren, når borgeren har erkendt behovet for hjælp. 3. Brobygning og overdragelse Øverst på trappen i illustrationen ligger det sidste element i indsatsen - brobygning og overdragelse. Der fokuseres på: At der efter aftale med borgeren at skabe kontakt til de samarbejdspartnere, der kan støtte borgeren. At følge borgeren i en overgang indtil der er skabt en bæredygtig kontakt til andre samarbejdspartnere. At fungere som rollemodel overfor borgeren i forhold til social adfærd, at være buffer/tolk i forhold til omverdenen i konfliktsituationer og at korrigere uhensigtsmæssig adfærd hos borgeren eller samarbejdspartneren Side 7 af 16

8 At forberede en afslutning af kontakten, så borgeren kan overgå til en mere vedvarende indsats. Implementering Forudsætninger: At medarbejderne har kendskab til målgruppen fra SKP-arbejdet. At medarbejderne har kompetencer til at kunne arbejde kreativt med det kontakt- og relationsskabende arbejde ud fra borgernes individuelle behov inden for de beskrevne principper og ud fra den beskrevne trappemodel og de værdier og holdninger, der er beskrevet ovenfor. Medarbejderne forudsættes at deltage i et indledende kompetenceforløb, hvor der bl.a. vil være mulighed for drøftelse og skabelse af et fælles grundlag for den socialfaglige indsats. Barrierer: Opgaven er tidskrævende og kræver stor vedholdenhed. Opgaven prioriteres ikke, da målgruppen ikke gør opmærksom på sig selv, og andre opgaver derfor presser mere på. Når man finder frem til målgruppen, så vil arbejdet ofte være mere tidskrævende end den øvrige SKP-målgruppe. Side 8 af 16

9 3 Projektets målgruppe Projektets målgruppe er isolerede sindslidende i egen bolig. Målgruppen er en del af SKP-indsatsens bredere målgruppe, og kan konkret afgrænses med udgangspunkt i fire punkter: Målgruppen har en sindslidelse: Borgere med psykiske vanskeligheder, som er eller kunne være diagnosticeret på alle grupperinger fra ICD 10. Målgruppen er isoleret: Borgere, der bor alene, og som regel ikke gør brug af allerede eksisterende offentlige tilbud og kun har begrænset eller slet ingen kontakt til andre mennesker. Målgruppen bor i egen bolig: Borgere, der hovedsageligt bor i almennyttige boliger eller på nedlagte landbrugsejendomme, men som kan bo i alle boligformer. Der kan også være tale om borgere, som har egen bolig, men ikke evner at bo i boligen, fx på grund af elendige forhold. Målgruppen lever under uacceptable forhold: Borgere, som oplever forholdene i egen bolig som usle eller uønskede, men på grund af sygdom ikke selv evner at ændre på tilstanden. Boligforholdene kan også defineres som uacceptable i forhold til nærmiljøets normale værdier af den professionelle, naboer eller boligselskabet. Målgruppens størrelse: Omkring ti pct. af de indberettede brugere af SKP-indsatsen i Isbryderprojektets tre projektkommuner var isolerede sindslidende borgere, som bor i egen bolig under uacceptable forhold. På baggrund af dette estimeres det, at der på landsplan er omkring 385 borgere, der falder inden for nærværende projekts målgruppe. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det reelle antal kan være større. I dette projekt forventes målgruppen at være ca borgere. 4 Forventede resultater Model 1 viser den forventede sammenhæng mellem brugen af metoden og de forventede resultater og effekter, jf. side 3. Forandringsteorien bygger på en antagelse om, at isolerede sindslidende kan bringes ud af isolationen, opnår bedre livskvalitet og undgå boligudsættelser, hvis man igangsætter en systematisk indsats for at finde frem til de isolerede borgere ved inddragelse af offentlige og private samarbejdspartnere. En antagelse er også, at ved at møde borgeren med en særlig tilgang, hvor der arbejdes sammen med borgeren på borgerens præmisser, så kan der skabes tillid mellem medarbejder og borger, en tillid, som kan medvirke til, at der også kan skabes tillid til andre systemer, hvor borgeren kan få den hjælp og støtte, der er behov for. For at målsætningerne på kort, mellemlang og lang sigt kan opnås er det nødvendigt, at: - Borgere i målgruppen i de tre projektkommuner bliver kontaktet af SKP- medarbejdere. - Alle opsøgende medarbejdere i tre udvalgte projektkommuner er uddannede i at anvende projektets metode, inden afprøvningen går i gang. Relevant ledelsesniveau i kommunerne er inddraget helt fra starten af projektet. - Projektmetoderne er afprøvet i projektkommunerne i forventede 1,5 år. - Civilsamfundet og relevante samarbejdspartnere er aktiveret i projektkommunerne inden afprøvningsfasen går i gang. Virkninger på borgerniveau af en styrket indsats vil forventeligt på sigt være, at målgruppen i de tre projektkommuner: - Får brudt deres isolation og gør brug af hjælpe- og støttetilbud. - Bliver bevidste om alternativer til deres nuværende situation og ny-orienterer sig. - At borgerne oplever øget kontrol og magt over eget liv. Side 9 af 16

10 - At borgerne oplever større livskvalitet. Virkninger på projektniveau af en styrket indsats vil forventeligt på sigt være, at - Civilsamfundet og relevante samarbejdspartnere er aktiveret i projektkommunerne. - Kontaktskabende indsatser i forhold til isolerede sindslidende i eget hjem er iværksat. - Projektmetoderne er afprøvet i projektkommunerne. - Færre isolerede sindslidende. - Færre boligudsættelser. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. december 2013 til 31. december 2015, hvor metodeafprøvningen finder sted. Der vil være evalueringsaktiviteter samt formidling i første halvår af Side 10 af 16

11 6 Støtteegnede projekter Der tildeles midler til projekter, som har til formål at foretage en metodeafprøvning af den beskrevne metode i afsnit 2.1. Metoden omfatter: Opsporingsstrategi med vægt på geografisk afdækning og kommunikationsstrategien er en del af opsporingsstrategien. SKP-arbejdets elementer mht. kontaktskabelse, relationsarbejde, brobygning og aflevering. Midlerne fordeles ligeligt mellem projektkommunerne, således hver projektkommune modtager i alt kr. i hele projektperioden. Midlerne fordeles på projektårene på følgende måde (kr): Aarhus Næstved Gladsaxe Total kr kr kr. 7 Tids- og Aktivitetsplan Projektet gennemløber følgende faser: Tabel 1: Aktivitetsplan Aktivitet Opstartsseminar og implementeringsworkshop for projektkommuner afholdt Dato Primo/medio dec Kompetenceudviklingsprogram udarbejdet ved ekstern leverandør/oplægsholder. Medio jan Undervisning af fagpersoner i projektkommuner afholdes. Ultimo jan/feb Metodeafprøvning starter Febr/marts 2014 Metode implementeret i projektkommuner Ultimo maj 2014 Midtvejsevalueringsnotat udarbejdet Ultimo mar Metode færdigafprøvet i projektkommuner Ultimo dec Evalueringsrapport udarbejdet April Opstartsseminar og konference Socialstyrelsen afholder opstartsmøde med projektkommunerne. Derudover afholdes en landsdækkende psykiatri konference i december Denne skal bl.a. sætte fokus på isolerede sindslidende i egen bolig, herunder problemstillingerne vedrørende indgriben over for isolerede sindslidende, der lever under uacceptable forhold, og målgruppens rettigheder og selvbestemmelse. 2. Kompetenceudvikling af SKP-medarbejdere Side 11 af 16

12 Medarbejdere og evt. ledere skal uddannes i arbejdet med metoden og de tilhørende manualer. I kompetenceudviklingsforløbet vil der også indgå undervisning i konkrete kommunikative redskaber i forhold til samtale med målgruppen og samarbejdspartnere og/eller bevidsthed om egen rolle i det kontakt- og relationsskabende arbejde. Kompetenceudviklingen vil finde sted i starten af forløbet, og vil være fælles for de tre kommuner. Kommunerne vil i projektperioden skulle følge manualer for opsporingsindsatsen og for det socialfaglige arbejde og skal stille sig til rådighed for en evaluering af fideliteten i forhold til metoden. De tre projektkommuner forpligter sig til at deltage i projektets kompetenceudvikling og til at implementere og afprøve metoderne som foreskrevet. 3. Parathedsvurdering og rådgivning vedr. metoden i kommunerne Socialstyrelsen leverer processtøtte og rådgivning til kommunerne i implementeringsfasen forud for den egentlige afprøvning med henblik på at sikre metodeloyalitet, dvs. at projektkommunerne arbejder systematisk og ensartet ud fra det beskrevne metodiske grundlag. Først efter denne periode sætter evaluator dataindsamling i gang. 4. Afprøvning af metoden samt dataopsamling i de 3 kommuner. Når implementeringen af metoden i kommunerne er parathedsvurderet vil den egentlige afprøvning finde sted igennem 1½ år. Her vil kommunerne arbejde systematisk med metoden og parallelt hermed medvirke til indhentning af data, der kan dokumentere projektets metodeafprøvning og resultater for borgerne i projektkommunerne. Den eksterne evaluator har ansvaret for, at der foreligger et relevant dataindsamlingsmateriale. Kommunerne forpligter sig ligeledes til at bidrage til indsamling af projektdata. 5. Evaluering En ekstern leverandør skal gennemføre en implementerings-, effekt- og økonomisk evaluering 6. Formidling af resultater og anbefalinger til implementering nationalt. Socialstyrelsen står for at formidle resultaterne fra projektet og komme med anbefalinger til en evt. implementering nationalt. 8 Kriterier for projektdeltagelse 8.1 Krav til beskrivelse af projektet 1. Det er en forudsætning for at kunne deltage i projektet, at de kommunale projekter arbejder indenfor puljens formål. a. Beskriv kommunens aktuelle formål med SKP-indsatsen og beskriv, hvordan projektets formål kan integreres i indsatsen 2. At de kommunale projekter arbejder med den beskrevne målgruppe a. Beskriv den målgruppe, som kommunen aktuelt arbejder med i SKP-indsatsen b. Hvem indgår i målgruppen c. Hvor mange er omfattet af målgruppen d. Hvordan forventes projektet at påvirke målgruppen (i forhold til antal, evt. udvidelse af den nuværende målgruppe) e. Er der relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Er der særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, som der skal tages højde for i projektet? f. Hvordan vil antal deltagere blive opgjort/dokumenteret? 3. At de kommunale projekter arbejder med den beskrevne metode med henblik at nå den beskrevne målsætning Side 12 af 16

13 a. Beskriv hvordan der aktuelt arbejdes med SKP indsatsen i kommunen b. Beskriv, hvordan man forventer, at delelementerne i projektet geografisk afdækning, kommunikationsstrategi og metoden i det socialfaglige arbejde - vil kunne integreres i den nuværende SKP-indsats. c. Beskriv medarbejdergruppens aktuelle kompetencer d. Beskriv eventuelle kompetenceudviklingsbehov i relation til implementering af projektet 4. At de kommunale projekter arbejder efter tids- og aktivitetsplanen for puljen a. Beskriv hvordan kommunen forventer at kunne leve op til tids- og aktivitetsplanen. 5. At de kommunale projekters organisation og ledelse er beskrevet. a. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. i. Hvor mange ansatte forventes at indgå i projektet? ii. Hvad er projektlederens beføjelse? iii. Hvem har det overordnede ansvar for projektet? iv. Projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med? 6. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 8.2 Dokumentation Der vil være en central ekstern evaluering af puljens projekter, og der udover indsender projektkommunerne årlige projekt-erklæringer som dokumentation for fremdrift i projektet til Puljestyring i Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Skabelonen for projekterklæringer findes på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside under puljer/puljeportal/rapportering eller via dette link: I den samlede evaluering af projektet samarbejder projektkommunerne aktivt, deltager i aktiviteter og leverer data til evaluator. Det overordnede formål med evalueringen er at tilvejebringe et vidensgrundlag, der gør det muligt at vurdere, om den udviklede metode til indsatsen i forhold til isolerede sindslidende i egen bolig er en virkningsfuld metode, som kan anbefales i forhold til en bredere implementering til resten af landets kommuner. Evalueringen skal belyse effekterne og de økonomiske konsekvenser af at tilbyde en indsats til isolerede sindslidende i egen bolig. Yderligere skal evalueringen give viden om, hvordan metoden skal implementeres i kommunerne med henblik på en eventuel bredere national udrulning. 9 Køn skal tænkes ind i projekterne (ligestillingsvurdering) Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. Ligeledes må det også overveje, om tilbuddet indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af det. Endelig skal der tages stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 10 Tilskudsberettigede udgifter Tilskudsberettigede udgifter kan være: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Der gøres opmærksom på, at der kan være tale om lønudgift til deltidsprojektleder, projektmedarbejder og til vikardækning i forbindelse med kompetenceudviklingen. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til aktiviteter i forbindelse med afprøvning af metoder.. 3. Revisionsudgifter. 4. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Side 13 af 16

14 5. Udgifter til transport i egen bil i forbindelse med netværks/opfølgningsmøder og kompetenceudvikling. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 6. Udgifter til offentlig transport i forbindelse med netværks/opfølgningsmøder og kompetenceudvikling. 7. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr). 8. Andre definerede udgifter. 11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 4. november 2013 kl Efter denne dato kan projektbeskrivelser ikke fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen i november Socialfaglige spørgsmål stilles til Socialstyrelsen til Brith Alleslev på bral@socialstyrelsen.dk, og spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller pulje@sm.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Social-, Børne- og Integrationsministeriets puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen budgetskema anvendes. Du får adgang til skabelonen for budgetskemaet, når du går i gang med at ansøge om midler fra en af ministeriets puljer eller fra puljens side. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. Periodiserede budgetter For hvert år udfyldes et budget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Side 14 af 16

15 Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Side 15 af 16

16 Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Social- og Integrationsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 16 af 16