Blodsukkerets betydning for dit barns sundhed og immunforsvar.

Transkript

1 Blodsukkerets betydning for dit barns sundhed og immunforsvar. Hvorfor skal du vide noget om det? Det skal vi kigge på, fordi det faktisk har en rigtig stor betydning for dit barns sundhed surprice. Et ustabilt og svingende blodsukker påvirker nemlig bl.a. immunforsvaret i en negativ retning. Så derfor får du i det tema først noget viden om, hvordan det der med blodssukkeret fungerer. Hvad er det, der sker, når dit barn spiser mad. Og hvad er det for nogle mekanismer i kroppen, som går i gang, når kroppen forsøger at holde blodsukkeret stabilt. Og hvad er det så, du kan gøre, for at hjælpe dit barns krop bedst muligt, så blodsukkeret holder sig inden for de grænser, hvor hele kroppen fungerer bedst. Hvis du mest har lyst til at hoppe hen til sidste del af temaet og bare få løsningerne, så kan du selvfølgelig gøre det. Men jeg vil nu alligevel anbefale dig at høre eller læse det hele. Det er nemlig sådan, at hvis du får forståelsen bag mekanismerne så sker der mindst 2 ting. For det første, så bliver det meget nemmere at holde fast i de beslutninger om nye vaner, som du evt. vil indføre i familien for at styrke det stabile blodsukker. Når du har forstået argumenterne for, hvorfor det stabile blodsukker er så vigtigt. Så kan du med meget større gennemslagskraft være med til at lave de nødvendige ændringer i hverdagen. Og for det andet, så vil du meget bedre kunne reagere, hvis du fornemmer, at dit barns blodsukker er på vej ud af balance. Du bliver en slags mini-blodsukker ekspert. Og du vil kunne finde frem til de løsninger, som passer allerbedst til jeres familie i forskellige situationer. Som en ekstra gevinst, så vil et stabilt blodsukker også give dit barn en bedre indlæring og koncentration. Og det har de færreste vist noget imod. Et stabilt blodsukker giver nemlig hjernen og alle nervecellerne de bedste betingelser for at arbejde godt hele dagen. For ikke at snakke om, at blodsukkerbalancen har en stor betydning for verdensfreden i jeres familie. Det lyder måske lidt voldsomt, men når hele familien har et balanceret blodsukker, så fungerer alting meget nemmere, end hvis de ikke har. Når blodsukkeret er meget højt eller meget lavt, så tænker man simpelthen ikke nær så klart og det er uanset alder. Nogle bliver urolige, nogle bliver trætte og pylrede, nogle løber på væggene. Og alle bliver dårlige til at tage hensyn til andre. Det har en stor betydning for, hvor mange konflikter, der opstår. Og for hvordan konflikterne bliver taklede. Så et stabilt blodsukker er en ret effektiv ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1

2 måde at sikre den helt lokale verdensfred (og hvem ved måske også et skridt på vejen til den globale verdensfred) Så hent en håndfuld mandler, hvis du har det i huset. Eller en kold frikadelle fra aftensmaden. Så dit eget blodsukker holder sig stabilt, så du kan koncentrere dig om at læse temaet om dit barns blodsukker. Dit barns blodsukker Vi starter helt basis: Blodsukker er mængden af det sukkerstof, der hedder glukose, i blodbanen på et givent tidspunkt. Der findes også andre sukkerstoffer f.eks. fruktose og galaktose. Men de skal en tur forbi leveren og omdannes til glukose eller fedt for at kunne bruges til energi. Når de har været det, vil de også påvirke blodsukkeret, hvis de er blevet omdannet til glukose. Dit barns blodsukker er som regel lavest, når det står op om morgenen og højst, når det lige har spist. Noget af glukosen stammer fra det stivelse, som dit barn spiser. Der er stivelse mange stedet i dit barns mad. I kartofler, rodfrugter, bælgfrugter, pasta, brød, gryn, ris, morgenmadsprodukter osv. Stivelsen bliver nedbrudt i tarmsystemet, som du læste om i det foregående kapitel, og bliver så absorberet igennem tarmvæggen og ud i blodbanen. Resten af glukosen stammer fra sukkerstoffer i maden som ikke skal nedbrydes først, men optages direkte fra fordøjelsessystemet. Det drejer sig selvfølgelig om sukker, sirup, honning og alle produkterne, der indeholder sukkerstoffer f.eks. sodavand, saft, juice, slik, frugtyoghurt, ketchup, morgenmadsprodukter osv. Og hvad sker der så med glukosen i blodbanen? Der kan ske flere ting. Det kan blive transporteret ind i kroppens celler, hvor det kan blive til energi eller til fedt. Det kan også transporteres ind i fedtcellerne og omdannes til mættet fedt. Leveren kan også omdanne glukosen til fedt, hvis der er for meget. Men det bedste er selvfølgelig, at det meste bliver til brugt til energi. Så dit barn ikke får unødige fedtdepoter. Kroppen forsøger at holde blodsukkeret stabilt. Kroppen arbejder hele tiden på at holde blodsukkeret stabilt. Det gør den især for hjernens skyld. Hjernecellerne kan nemlig kun fungere optimalt, hvis blodsukkerniveauet er på ca.3,3-5,5 mmol/l før måltiderne. Men der ligger blodsukkeret selvfølgelig ikke hele tiden. Lige efter dit barn har spist, er det højere. Blodsukkeret bevæger sig i løbet af dagen, indenfor mellem 4-8 mmol/l. Men spiser dit barn sukkerstoffer eller meget stivelse, som bliver hurtigt nedbrudt (vi vender tilbage til, hvorfor nogle former for stivelse er værre end andet), kan det stige højere op. Blodsukkeret kan selvfølgelig også blive lavere, hvis barnet ikke får noget at spise og blodsukkeret et ustabilt i forvejen. Hvis det falder ned til mindre end 2 mmol/l, besvimer man, men det sker ikke i en ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 2

3 normalt fungerende krop (ses for eksempel hos mennesker med sukkersyge, der er kommet til at tage for stor en dosis insulin). Kroppen har nemlig forskellige måder at regulere blodsukkeret på. Kroppens mekanismer for at styre blodsukker balancen fungerer fortrinsvist via de to stoffer insulin og glukagon. Insulin er et hormon fra bugspytkirtlen. Jo mere sukker, der er i blodet, jo mere insulin bliver der produceret og udskilt. Men allerede hvis kroppen bare registrerer, at noget smager sødt, begynder den at udskille insulin. Så derfor er kunstige sødemidler altså også problematiske, når det handler om at holde blodsukkeret stabilt. Insulin stimulerer så cellerne til at transportere glukose ind i cellerne. Insulin får også leveren til at stoppe med at frigive glukose. Og det stimulerer forbrændingen. Insulin er altså ikke farligt. Men der skal være balance. Hvis kroppen hele tiden bliver stimuleret til at frigive insulin, bliver insulinniveauet meget højt. Og det giver mange problemer, da insulin har en del forskellige virkemekanismer. Det stimulerer bl.a. dit barns krop til at begynde at lagre energien i form af fedt. Glukagon virker modsat af insulin. Glukagon øger blodsukkeret og frigivelsen af energi. Det virker mættende og stopper produktionen af insulin. Men ud over det med hjernen. Hvorfor er det så vigtigt at dit barns blodsukker holde stabilt? Ja som sagt, så har blodsukkeret faktisk en stor indvirkning på immunforsvaret. Og det skal vi selvfølgelig se lidt nærmere på. Blodsukker og immunforsvaret Hvis dit barn spiser noget mad, som får blodsukkeret til at stige kraftigt, så sker der flere forskellige ting. Når blodsukkeret stiger kraftigt, så frigives der masser af insulin. Insulin hæmmer udskillelsen af væksthormon i dit barns krop. Og ud over at det selvfølgelig ikke er godt for dit barns vækst, så undertrykker det faktisk også dit barns immunsystem. En anden af de ting, der sker, er at der kommer mindre C-vitamin rundt i dit barns krop, fordi C-vitamin og glukose konkurrere om pladserne til at blive transporteret rundt med blodet. C-vitamin er rigtig vigtigt for immunforsvaret, fordi det betyder noget for, hvor hurtigt de hvide blodlegemer kan bevæge sig. Og også for, hvor gode de hvide blodlegemer er til at slå ubudne gæster ihjel, hvis dit barn er udsat for en infektion. Så en faldende indhold af C-vitamin i de hvide blodlegemer giver altså en dårligere funktion. Og en højere koncentration af C-vitamin giver en lagt bedre funktion og dermed et bedre immunforsvar. En anden mekanisme er, at de hurtige kulhydrater er med til at øge mængden af visse typer af fedtstoffer i blodet de såkaldte triglycerider. Det medfører så, at lymfocytterne (som er en type af hvide blodlegemer) får en nedsat protein og DNA syntese, så de bl.a. ikke producerer så mange antistoffer. Frugtsukker har den effekt, at det indvirker på kobberafhængige enzymer. For at bekæmpe infektioner med bakterier, benytter kroppen sig bl.a. af processer, der forudsætter at der er nok kobber tilgængeligt. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 3

4 Generelt hænger det også tit sådan sammen, at mad, der indeholder sukker eller mange hurtige kulhydrater, ikke indeholder ret store mængder af andre næringsstoffer som vitaminer, mineraler og sporstoffer. Alt sammen noget som er vigtigt for, at immunforsvaret kan være i top. Så altså, sukker af enhver form hvidt sukker, hurtige kulhydrater og frugtsukker generer immunforsvaret, fordi de hvideblodlegemer ikke fungerer optimalt. Sådan får dit barn stabilt blodsukker Alt den snak om blodsukker har måske gjort dig helt sulten. Eller måske tænker du, at det virker helt russisk. Men hvis du vil have det sundeste barn i byen eller bare slippe for alle de trælse sygedage, så er du nødt til at tage tyren ved hornene og kigge på, hvordan du kan give dit barn et stabilt blodsukker igennem hele dagen. Og måske er det slet ikke så store ændringer der skal til. Tit er det faktisk beslutningen, som er den sværeste. Når først i har besluttet jer i familien for at ændre lidt på vanerne, så går der som regel ikke ret længe, inden tingene går næsten helt af sig selv. Og den vane, som jeg gerne vil have jer til at indkøre allerførst hedder: Tallerkenfordeling. Og nej, det handler ikke om, at dit barn skal få en masse motion ved at løbe rundt og fordele tallerkner i hele huset. Det handler om, hvilke typer af næringsstoffer, som skal være en del af indholdet på tallerknen til alle måltider. Og nøgleordene her er til alle måltider. For lige om lidt vil du se, at vores kultur har gjort, at vi har mest tendens til at bruge tallerkenfordelingen til aftensmaden og til dels til frokost. Men helt anderledes ser det ud med morgenmad og mellemmåltider. Tallerkenfordelingen har flere fordele. Først og fremmest er den jo med til at stabilisere blodsukkeret, så det ikke ryger direkte til himmels for derefter at styrte i afgrunden. Men tallerkenfordelingen giver som regel også et større og mere varieret indhold af næringsstoffer til dit barn. Og det er i sig selv også med til at styrke hele immunforsvaret. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 4

5 Så hvordan gør du så? Til hvert eneste måltid stræber du efter, at dit barns tallerken bliver fordelt sådan her: 50 % af tallerknen bliver dækket af grøntsager og evt. lidt frugt. 25 % af tallerknen bliver dækket af gode grove kulhydrater. Og de sidste 25 % er til protein og sunde fedtstoffer. Når du bruger denne model, bliver dit barn dækket ind med masser af fibre, vitaminer, mineraler, sporstoffer mm. Fra grøntsagerne og frugten. De grove kulhydrater sørger for stabil energi og igen fibre og næringsstoffer. Og protein og fedt leverer masser af byggematerialer til kroppen og er samtidig yderst vigtige for det stabile blodsukker. Og det er nemt at gå til, fordi du ikke skal i gang med at veje mad eller tælle kalorier eller andre sindrige systemer. Du bruger bare tallerknen og dine øjne. Men lad os også lige dykke lidt ned i, hvad det er for nogle madvarer, der er godt at lægge på de forskellige områder af tallerknen. Og hvorfor de er så gode. Lad os starte lidt med grøntsagerne. Jeg ved godt, at rigtigt mange børn har deres favoritgrøntsager: agurk, gulerod, majs eller ærter. Men nu får du lidt viden om forskellige grøntsagstyper, og så synes jeg, du skal gå i gang med at introducere nogle nye typer lidt af gangen og gerne sammen med noget af det de kender i forvejen. Husk nu jeg kommer sikkert til at sige det mange gange Rom blev ikke bygget på en dag! Så selvom dine børn ikke falder dig jublende om halsen, så prøv alligevel at servere den smukke romanesco kål engang imellem. Og giv de søde kartofler (sweet potatoes) en chance sammen med gulerødderne. Jo flere gange dit barn bliver præsenteret for noget nyt. Og ser af andre familiemedlemmer spiser af det. Jo større er sandsynligheden for, at dit barn selv får lyst til at smage på og spise af det nye og spænende. Men her får du nogle tips til grøntsager, som både er gode til at stabilisere blodsukkeret, men som ekstra gevinst indeholder nogle stoffer, der booster immunforsvaret. Rødbedefibre stimulerer immunforsvaret i tyktarmen. Rå revet rødbede er sødt og kan evt. blandes med revet æble. Søde kartofler indeholder en del beta-karoten, som er guf for immunforsvaret. (Det går gulerødder selvfølgelig også) Agurker indeholder faktisk en del C-vitamin. Løg indeholder mange antioxidanter og rigtig godt for immunforsvaret. Lav evt. en blended løgsuppe. Sødt og børnevenligt! ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 5

6 Broccoli indeholder også mange anti-oxidanter. Damp broccolien i 3 cm kogende vand i max 3 minutter. Så bliver den lækker og sprød. Lige til en barnehånd! Fennikel indeholder en del C-vitamin og mange gode fibre til fordøjelsen. Den har en anelse lakridssmag og mange børn synes den smager skønt i helt tynde skiver. Avocado er fyldt med fytosteroler, der er med til at holde styr på immunforsvaret. Brug det evt. som pålæg på brød. Eller bare i skiver på tallerknen. Rød peberfrugt er proppet med C-vitamin. Der er masser af andre grøntsager for ikke at sige alle som er fyldt med stoffer, der er gode for immunforsvaret. Så ud over at være med til at stabilisere blodsukkeret, så er der altså også mange andre gode ting at hente derfra. Så gå i bare ombord i supermarkedets grøntsagsafdeling og find jeres favoritter. Husk igen, at det tager tid at få nye vaner og at vænne sig til nye smage og konsistenser. Hvis du er ked af at købe en masser grøntsager ind, som det så viser sig, at ingen gider at spise, så du er nødt til at smide det hele ud, når det bliver for gammelt, så lad mig give dig 3 tips: 1) Kog dine grøntsagsrester til en dejlig suppe. Tilsæt lidt god bouillon og blend suppen. Det smager forrygende. 2) Køb en juice-maskine og brug dine grøntsagsrester til super sund juice. Tilføj lidt forskellig frugt og ½ citrusfrugt og nogle isterninger. Så får du en lækker smag. Og så kan dine børn få alle de skønne vitaminer på den måde. (Det kan dog ikke helt gøre det ud for grøntsagerne på tallerknen, da de så mangler bl.a. fibrene. Men det er en rigtig god måde at bruge grøntsagsresterne på.) 3) Brug resterne af grøntsagerne i en smoothie. Sammen med bær, banan, og mælk eller plantemælk. Et herligt mellemmåltid, hvis det serveres sammen med noget fedt og protein, så blodsukkeret holdes i skak. Hvad med kartoflerne, tænker du måske? Kartofler er også en grøntsag, men i varm tilstand er de faktisk en forholdsvis hurtig kulhydrat. Det vi sige, at de faktisk ikke er specielt gode for det stabile blodsukker. Så derfor skal de faktisk ikke tælle med i grøntsags-afdelingen, men i kulhydrat-afdelingen. Og hvad med frugt? Frugt indeholder ofte en masse C-vitamin og mange andre gode stoffer. Men frugt indeholder også en del frugtsukker. Så begræns mængderne lidt og læg hovedvægten på grøntsagerne. Men lidt frugt kan virkelig være med til at pifte måltidet op, så det skal du endelig udnytte! Fra grøntsagerne går vi videre til at se lidt på kulhydraterne. Man kan groft dele kulhydraterne ind i 3 typer: Dem, der spurter ind i blodbanen. Får blodsukkeret til at stige voldsomt med det samme. Bliver lynhurtigt brændt af eller lagret som fedt, hvorefter blodsukkeret dykker langt ned. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 6

7 Dem, der løber ind i blodbanen. Blodsukkeret stiger forholdsvist hurtigt og daler også ret hurtigt igen. Dem, der går ind i blodbanen. Blodsukkeret stiger i et fornuftigt tempo og falder lige så stille igen. Det vil sige, at dit barn også føler sig mæt i længere tid. Den første gruppe indeholder sukker i alle afskygninger, honning, sirup og derfor alle former for: slik, saftevand, sodavand og faktisk også frugtjuice. Og også til dels alle de ting, som indeholder ret meget sukker: kage, diverse morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, hvidt brød med marmelade, honning, figenpålæg osv. Derudover er der nogle fødevarer, som lynhurtigt omdannes til sukkerstoffer i kroppen: helt hvidt brød og hvide ris herunder risgaletter, lavet af hvide ris. Den anden gruppe indeholder f.eks. hvedeboller med kerner og groft mel, fuldkornspasta og parboiled ris. Den sidste gruppe er (ud over de fleste grøntsager, som vi jo har puttet over i den anden afdeling) linser, bønner, rugbrød uden hvedemel, byg, quinoa (koges som ris) og brune ris. Så kræver det jo ikke den store videnskabsmand at gætte, at det er bedst at vælge mest fra den sidste eller de to sidste grupper. Hvis ikke I har prøvet at spise quinoa endnu, kan det varmt anbefales. Det købes i større supermarkeder. Og det koges og spises som ris. Quinoa indeholder ret meget protein og godt med fibre så det er virkelig godt til at holde blodsukkeret stabilt. Og så smager det skønt. Men vi skal også have kigget lidt på gruppen med proteiner og fedt. Især fedtet er vigtigt at se nærmere på. I mange år har vi desværre fået at vide, at det er vigtigt at spise fedtfattigt. Det er endda stadig et af de officielle 8 kostråd. Råd nr. 5 hedder faktisk: Spar på fedtet. Men fedt er livsvigtigt! Især for børn, som skal udvikle deres hjerner, nervesystem, immunforsvar osv. Selvfølgelig skal dit barn ikke mæske sig i chips og flæskesvær. Men at generalisere ved at sige, at vi skal spare på fedtet, er at smide barnet ud med badevandet! Kroppen behøver nemlig fedtstoffer for at fungere. Den har især brug for de essentielle fedtsyrer (EFA) fordi det er grundlæggende stoffer, kroppen ikke selv kan danne. Kroppen bruger dem bla. til at danne hormoner, for at kunne optage visse vitaminer og udføre andre vigtige funktioner, som også har betydning for immunforsvaret. F.eks. indeholder det ydre lag om alle kroppens celler (cellemembranen) vigtige fedtstoffer, som har stor betydning for transporten af næringsstoffer til cellen og affaldsstoffer ud afcellen. Hvis ikke den transport fungerer ordentligt, ja så er dit barns krop ikke i balance og immunforsvaret fungerer ikke ordentligt. Men fedt er ikke bare fedt! Der er virkelig stor forskel! Hvis dit barns kost indeholder mange umættede fedtsyrer, bliver cellemembranerne mere ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 7

8 smidige, og de forskellige stoffer passerer lettere. Mættede langkædede fedtsyrer gør til gengæld membranerne mere stive. Så på den måde er det jo ikke ligefrem raketvidenskab, at det har en stor betydning hvilken type fedt man spiser. De bedste kilder til de sunde fedtstoffer kommer forskellige steder fra. Først og fremmest er der dem, du får fra fisk. Og så er der er de vegetabilske fedtstoffer altså dem i nødder, mandler, frø, bønner, fuldkorn og avocado. Også grøntsager, f.eks. broccoli, salatblade og andet bladgrønt, indeholder sunde fedtstoffer dog kun meget få i forhold til deres vægt men mange i forhold til kalorieindhold. Endnu en grund til at spise meget grønt! Så det er en god idé at spise fisk. Men sørg for at spise varieret og undgå rovfiskene, som har store mængder tungmetaller. (helleflynder, sværdfisk, gedde, sildehaj, tun, smørfisk) Når du skal vælge vegetabilske fedtstoffer, så brug koldpressede økologiske olier. Det er vigtigt, at olierne er koldpressede! Ellers har de været igennem en masse kemiske processer, der har fjernet alle de gode egenskaber fra dem. Det er en god idé at skifte mellem forskellige olier f.eks. olivenolie, avocadoolie, rapsolie og kokosolie. Kokosolie er en mættet fedtsyrer, men mere en 2/3 af fedtsyrerne er mellemlange. Derfor bliver det lynhurtigt nedbrudt i kroppen og bliver ikke transporteret med rundt, som andre mættede fedtstoffer. Kokos olie kan tåle opvarmning og egner sig glimrende til at stege i. De andre olier kan ikke tåle ret meget varme. Brug olierne i maden, i smoothies og i dressinger. Og lad dit barn spise masser af kerner, nødder og frø. (Husk at passe på, at de helt små børn ikke får dem galt i halsen). Nu er du klar til at sørge for, at dit barns måltider bliver blodsukkerstabiliserende via tallerkenfordelingen. Lov mig ikke at gå i panik. Det er ikke sikkert, at du lige nu kan huske alle detaljerne i søvne, som du lige har læst. Pyt nu med det. Du kan altid læse kapitlet igen engang, hvis du gerne vil have det repeteret. Lige nu er det vigtigste, at du tænker på, at alle dit barns måltider skal indeholde både grøntsager/frugter, protein/fedt og grove kulhydrater. Så nu har du styr på, hvorfor et stabilt blodsukker er vigtigt. Og hvilken model du kan bruge til at opnå et stabilt blodsukker for dit barn. Men vi har sådan set ikke været ret meget inde på det rene sukker. Lad os kigge lidt på det, så du får en god forståelse for, hvorfor det skal begrænses mest muligt i dit barns hverdag. Og du kunne måske også godt tænke dig et par praktiske idéer til måltider, der kunne opfylde den der tallerken-fordelings plan. Bare rolig. Dem får du også med til sidst i kapitlet. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 8

9 SUKKER Lad os også lige kigge et kort øjeblik på det rene sukker. For måske sidder du med en forståelse af, at sukker jo er et naturprodukt. Så det må da være Ok for kroppen at få noget sukker? Selvom du jo nu har læst, at det er vigtigt at dit barns mad generelt stabiliserer blodsukkerbalancen, så tænker du måske alligevel, at sukker jo ikke er skadeligt i små mængder. Og det kan du sådan set også have ret i. Hvis langt største parten af dit barns kost er sund og varieret og uden hurtige kulhydrater og sukker, så er der selvfølgelig også plads til noget sødt til festlige lejligheder. Og det søde i små mængder kan også være med til at fremhæve smagen i forskellige retter ligesom et krydderi. Hvis vi kigger på sukker, så må det jo da være ret naturligt for kroppen det kommer jo fra sukkerroen. Og den tanke er giver også meget god mening, indtil vi ser lidt nærmere på, hvordan vi når frem til det hvide sukker, som står på hylderne i supermarkedet. For det er jo ikke hele sukkerroen, som er puttet i posen. Alle fibrene er fjernet. De er som regel solgt til brødindustrien, så de kan lave deres brød ekstra fiberrigt og få fine nøglehulsmærker på pakkerne. Derudover er der et restprodukt melasse. Det er her alle næringsstofferne sidder, altså vitaminerne og mineralerne. Og det bliver sendt tilbage til landbruget, som bruger det til dyrefoder. Så det rene hvide pulver, som kommer i poserne i butikken, har godt nok en naturlig oprindelse, men alle de dele af sukkerroen, som har nogle gode egenskaber for kroppen, er sorteret fra. Og tilbage er ren glukose, som ikke behøver at blive nedbrudt i kroppen, men farer direkte ud i blodbanen og påvirker blodsukker og insulin-produktionen. Så kan du jo med rette spørge hvad så med det brune rørsukker? Ja, der er nogle af næringsstofferne stadig i poserne, men det er ret begrænset, og blodsukkerpåvirkningen er den samme som med det hvide sukker. Så konklusionen er fortsat. Undgå mest muligt sukker til dit barn, hvis du vil have et barn med et stabilt blodsukker og et stærkt immunforsvar. Lightprodukter Yes! Tænker du måske så. Jeg skal undgå sukker til mit barn, men jeg kender heldigvis masser af sukkerfri lightprodukter. Så kan jeg jo bare servere dem. Altså sukkerfri cola, tyggegummi, slik, saftevand, kager, kiks, chokolade osv. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 9

10 Og jeg kan godt forstå fristelsen. Tænk hvis man nu kunne spise alt det, der smager sødt. Uden at påvirke blodsukkeret og give kroppen for meget energi. Desværre må jeg skuffe dig (måske havde du allerede set det komme), men light produkter er altså ikke vejen frem. Og det er der flere grunde til. I forhold til blodsukkersvingninger, så er det sådan, at 25 % af blodsukker påvirkningen den kommer allerede, når munden smager noget sødt. Så hvis dit barn drikker en light saftevand, så starter kroppen allerede med at udskille insulin, når den søde smag registreres. Problemet opstår så, når der ikke kommer noget sukkerholdigt ind i kroppen. For så transporterer insulinet for meget sukker fra blodbanen ind i cellerne. Blodsukkeret falder og dit barn bliver skrup sulten og sukker-hungrende. Det andet problem med light-produkter er, at sødemidlerne er små kemi-fabrikker, som på ingen måde er naturlige for kroppen. Og så kan vi diskutere herfra og hele natten med, om de nu er direkte skadelige eller ej. Der findes fine undersøgelser, som viser både at de er sikre, mens andre at de er meget skadelige. Og det kunne der skrives tykke bøger om, som muligvis ville kede dig ret meget. Derfor jeg vil bare invitere dig til at overveje, om dit barn skal være kemisk prøveklud? Jeg synes ikke, vi skal gamble med vores børns kroppe. Så hvis der er fest i huset og det er tid til saftevand eller sodavand. Så vil jeg varmt anbefale dig at vælge en med sukker frem for de kemisk sødede udgaver. Og så selvfølgelig begrænse det til virkelig festlige lejligheder. Med risiko for at du nu bliver alt for forskrækket, så vil jeg alligevel lige advare dig om en ting. Hvis jeres familie igennem et stykke tid har været glade for sukker og andre hurtige kulhydrater, så kan det faktisk godt give nogle abstinenser, hvis man på en gang vælger at lægge vanerne om. I kan opleve hovedpine, træthed, irritabilitet mm. Men prøv at se det som et tegn på, at jeres kroppe virkelig har brug for at komme i balance igen. Og det varer som regel kun et par dage. Tænk i stedet på alle de fordele, som I opnår ved at få fuldstændig styr på jeres blodsukker: bedre immunforsvar, bedre koncentration og indlæring, bedre søvn og meget mere. Som lovet vil jeg slutte kapitlet af med nogle praktiske idéer til, hvordan du kan opnå det stabile blodsukker i hverdagene. Tallerkenfordelingen er lidt nemmere at gå til ved nogle måltider, end ved andre. Vores mad-kultur gør, at kombinationen af grønt, protein og kulhydrater passer bedt til aftensmad og måske frokost. Der spiser vi som regel både kød, brød/kartofler/ris/pasta og nogle grøntsager. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 10

11 Så som regel, er det nok at opgradere lidt på grøntsagssiden til de måltider. Men hvad med morgenmad og mellemmåltider? Der ser det ofte noget anderledes ud. Morgenmaden består tit af ret mange hurtige kulhydrater. Og mellemmåltiderne er tit brød eller frugt. Og faktisk er det de vigtigste måltider på dagen. Morgenmaden er fantastisk vigtig for hele dagens blodsukkerbalance. Og mellemmåltiderne især om eftermiddagen, har en kæmpe stor betydning for, hvordan resten af dagen kommer til at forløbe. Du får her nogle idéer til morgen- og mellemmåltider, som kan være en inspiration eg et alternativ til al den såkaldte morgenmad, som man hælder ud af en kasse og hælder mælk på. Intet af det er nemlig et ordentlig blodsukkerstabiliserende måltid. Hver enkelt linie er IKKE en tallerkenfordeling. Du kan sætte sammen på kryds og tværs. Rugbrød/Rugfler med pålæg, makrel, andet smørbart. GROV-boller rigtige grovboller (svært at købe ordentlige grovboller, der ikke er hovedsagelig raffineret mel altså ikke fuldkorn) Knækbrød af rugmel mange børn kan godt lide knækbrød. Smoothie med protein og fedt. Enten tilsat i form af proteinpulver og olie. Eller spise noget kød/æg ved siden af. Æg på alle måder: kogt, spejlet, scramblet, æggekage, blødkogt, you name it.. Havregrød med frugt, rosiner, kanel. Og en god klat fedtstof. Husk protein. Øllebrød som havregrød - uden sukker. Yoghurt natural med frisk frugt og/eller müsli uden sukker. Husk protein og fedt. Pandekager af fuldkornsmel med frugt. Mums en søndag morgen! Klatkager af grød eks. Havregrød. En rest grød med et par æg røres i og steges på panden. Grøntsagsstænger, som tilbehør til alt det andet. Nødder, mandler også som tilbehør. Toast af rugbrød. Smager faktisk skønt. Og en god måde at bruge toastjernet! Frugt i kombination med noget af det andet. MIN PÅSTAND: ALLE KAN LIDE ET ELLER ANDET FRA LISTEN. Lad de lidt større børn selv være med til at vælge mellem det sunde. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 11

12 God fornøjelse med det stabile blodsukker. Prøv engang at lægge mærke til alt det gode, det bringer med sig til hele familien. ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 12