Indhold. Intro. 2 Svalebladet

Transkript

1

2 Indhold Sval Intro Fra volontører til partnerskaber Tidslinje Sådan har vi tjent pengene Interview med VCDS Svale -sang SvaleBladet #13 Udgivet af U-landsforeningen Svalerne - i anledning af 50 års jubilæum, Ansvarshavende redaktør: Sanne Dahlbom Bladet er lavet på baggrund af Svalernes eget arkiv-materiale. Tak til alle informanter & bidragsydere til bladet! Særligt tak til alle dem, som stillede op til interviews & anekdotefortælling; samt tak for unavngivne bidrag og inputs! Ligeledes stor tak for hjælpen i den tidlige proces med dannelsen af bladet til: Birgit Reindahl, Finn Reindahl, Rose Sofie Levinsen, Lone Eskesen, Trine Rys, Jørgen Harboe. Layout og grafisk design: Sébastien Gaye ( Tryk: SvendborgTryk Forside: Fotomontage ved Sébastien Gaye Trykkeår: Svalebladet

3 ernes 50 års flyvetur U-landsforeningen Svalerne har nu med velfortjent stolthed fejret sin 50 års fødselsdag. I 1963 så foreningen første gang dagens lys og siden har den i med- og modgang & op- og nedgang ufortrødent fortsat med at arbejde for sit oprindelige formål nemlig at yde støtte og hjælp til selvhjælp i Danmark og blandt de allerfattigste i Indien & Bangladesh. Et ubeskrivelig stort antal frivillige har i årenes løb formet U-landsforeningen Svalerne indadtil og udadtil. Svalerne har altid været en aktiv forening, men det gør sig generelt gældende, at foreningens virke og aktivitetsniveau er formet af netop det engagement, der på den gældende tid findes blandt foreningens frivillige. Begynder man først at bladre i Svalernes oplysningsmateriale og i særdeleshed i årsberetninger fra de mange lokalafdelinger, butikker, loppemarkeder og udvalg fra årenes løb, så vil man hurtigt opdage, at foreningen aldrig har stået stille, men altid har været i bevægelse og forandring. Det gør sig gældende både i u-landsarbejdet, oplysningsarbejdet samt driften af butikker og loppemarkeder. Det har været fantastisk at føle et strejf af historiens vingesus i arbejdet med denne særlige jubilæumsversion af SvaleBladet, og det er da også med en vis ærefrygt, at det skriftlige materiale til bladet er blevet forfattet. 50 års historie fortalt på 24 sider?? Det er nærmest en umulig opgave. Det er i hvert fald svært at få fortalt alt og repræsenteret alles historier, meninger og vinkler. Indholdet i bladet er derfor kun udtryk for nogle enkelte vigtige begivenheder og aktiviteter, der har formet U-landsforeningen Svalerne i årenes løb. Samlet set forsøges det på de begrænsede antal sider at tegne et overordnet billede af foreningen ved at beskrive nogle af hovedtrækkene i hvert enkelt årtis væsentligste hændelser. Rigtig god læselyst! Sanne Dahlbom Koordinator i U-landsforeningen Svalerne Vi håber med dette blad, at læseren får lyst til at vide mere om U-landsforeningen Svalerne og vores arbejde. Det kan man bl.a. via nyhedsbreve og hjemmeside, hvor der løbende vil være flere udvalgte historier fra arkiverne samt personlige beretninger fra tidligere og nuværende frivillige. Vi vil desuden gerne høre fra dig, som allerede kender U-landsforeningen Svalerne godt, enten fra et nuværende eller tidligere engagement i foreningen på den ene eller anden måde. Det være sig en god historie, anekdote eller væsentlig begivenhed i Danmark, Indien eller Bangladesh, som du gerne vil dele med os til brug i vores oplysningsarbejde. OM SVALERNES NAVN & LOGO: Svalen, som er en fugl, der trækker mellem Europa og Afrika, blev brugt til at symbolisere volontørers rejse til et u-land og hjem igen og den gensidige udveksling mellem Nord og Syd. Derfor forestiller vores logo også to flyvende svaler, der side om side flyver frem og tilbage. Logoet har undergået mindre justeringer i årenes løb, mens logoet som vi kender det i dag forestiller to svaler, der flyver modsat hinanden i ring, som kan symbolisere Svaler, der flyver ud og hjem igen, hele tiden en erfaring rigere. Desuden kan den ydre cirkel, som kan ligne to cirkelformede pile, ses som symbol på genbrugstanken i U-landsforeningen Svalerne, idet den del af vores logo minder lidt om det karakteristiske genbrugs-symbol. Desuden former de to flyvende svaler et S. Derudover har vi altid stavet og staver fortsat vores navn med en bindestreg i u-land ; U-landsforeningen Svalerne. Svalebladet 3

4 U-landsforeningen Svalerne i Danmark blev officielt dannet ved en stiftende generalforsamling den 20. februar Den svenske organisation Svalorna var blevet stiftet nogle år tidligere. På baggrund af en artikel i Berlingske Tidende om Abbé Pierre og organisationen Svalorna i Sverige tog et par danskere kontakt til Svalorna i Lund. Efterfølgende engagerede de egne venner og kontakter og i løbet af kort tid var U-landsforeningen Svalerne i Danmark en realitet. U-landsforeningen Svalerne har sine rødder i Emmaüsbevægelsen. Dannelsen af Svalorna i Sverige og således også U-landsforeningen Svalerne i Danmark var inspireret af Henri Marie Joseph Grouès, en fransk romersk-katolsk præst, som gik under alias Abbé Pierre for at dække over sin identitet under anden verdenskrig. Han er grundlægger af Emmaüs-bevægelsen og er internationalt kendt for at have kæmpet mod fattigdom og ulighed i verden. Emmaüs-bevægelsen arbejder ud fra idéen om, at man ved at hjælpe andre samtidig hjælper sig selv. Abbé Pierres idéer havde sit udspring i efterkrigstidens verden, hvor den globale samfundsudvikling gik mere og mere i retning af en opdeling i de velstående i-lande og de stadig fattige u-lande. Samtidig bidrog TV ets fremdrift til en større bevidsthed omkring og indignation over forholdene for den ubemidlede befolkning i andre dele af verden denne indignation manifesterede sig ved, at en del mennesker valgte at arbejde frivilligt i u-landsorganisationer, som f.eks. Svalerne. Svalernes socialt ansvarlige udgangspunkt har holdt ved lige siden, hvilket blandt andet ses ved, at organisationen til hver en tid har været drevet primært af frivillige kræfter. 1962: Danskere kontakter den svenske u-landsforening Svalorna 20. februar 1963: Stiftende generalforsamling for U-landsforeningen Svalerne November 1963: Svalerne begynder at uddanne volontører. 1964: Første danske volontører udsendes til Indien Lokalafdelinger i Svalebladet

5 OM SVALERNES MOTTO: Hjælp til selvhjælp har næsten siden opstarten været Svalernes motto og det gælder stadig. Mottoet har den dobbelte betydning, at dels skal befolkningen i Indien og Bangladesh hjælpes til at hjælpe sig selv, altså klare deres egen situation, dels er der i arbejdet også et personligt og menneskeligt udbytte for dem, der aktivt går ind i det frivillige arbejde hjemme i Danmark. Selvom denne grundidé også har sit udspring i Emmaüs-bevægelsen, så blev Svalernes motto hjælp til selvhjælp egentlig i sin tid lånt fra Frelsens Hær, men det ved de færreste. 1965: Første blad, U-landshjælperen, udkommer (har siden 1985 heddet Svalebladet) 1967: Lokalafdelinger af Svalerne etableres i Nykøbing Falster og Odense. 1967: Svalerne opretter kontor og butik i St. Kongensgade, København 1969: Svalernes første klunserlejre afholdes (som del af Emmaüs-bevægelsens internationale klunserlejre) Svalebladet 5

6 En bærende aktivitet inden for Svalerne har i foreningens lange liv altid været indsamling og salg af genbrug. Ligesom frivillige i Emmaüs-bevægelsen, har de frivillige i Svalerne klunset brugte genstande for derefter at sælge dem videre og lade overskuddet gå til forskellige u-landsprojekter. I løbet af 1960 erne og 1970 erne var der iblandt de frivillige en så stor interesse for at klunse, at Svalerne afholdt sin første klunserlejr i 1969 (som del af Emmaüs-bevægelsens internationale klunserlejre) og fra 1974 sine egne klunserlejre - mindst én om året (frem til 1986 og igen i de fleste år i 1990 erne). Disse lejre var både en nyttig måde at tjene penge til foreningens projekter på, men de dannede også rammen om et socialt fællesskab, hvor de forskellige lokalgrupper kunne mødes og de frivillige kunne få en god ferieoplevelse sammen. Det betød også, at der åbnede (og lukkede) mange lokalafdelinger i Svalerne i disse år. I 1973 var der således 10 lokalafdelinger, mens der blot 5 år senere i 1978 var hele 17 lokalafdelinger over hele Danmark (foruden hovedkontor i København). Udover klunserlejrene åbnede Svalerne et permanent klunserkollektiv, Svalegården, i Lyngby, der fungerede fra 1974 til 1980 og beskæftigede 4-6 personer, heraf én militærnægter. Idéen med at sælge genbrugsvarer var, udover at det selvfølgelig fungerede som en vigtig indtægtskilde, at påvirke danskernes forbrugsvaner og bidrage til at mindske forbrugsoverproduktionen. Fra 1980 og et par år frem drev man en mindre genbrugsbutik, kaldet Svalereden, i annekset til Svalegården. Den kunne dog ikke løbe rundt og i 1984 valgte man i Svalerne at sælge Svalegården. I u-landsregi var perioden især kendetegnet ved gennemførelse af to store projekter i Bangladesh. Vi udsendte de første to danske volontører til landet i 1973 og ti år senere i 1983, hvor de sidste volontører kom hjem, havde mere end 20 volontører arbejdet i de to projekter, mens der økonomisk var anvendt mellem 2-3 millioner kr. til arbejdet, som lagde stort beslag på det meste af U-landsforeningen Svalernes administrative evne på u-landsområdet. 1973: Et årligt medlemskab af U-landsforeningen Svalerne koster 35 kr. og kun 15 kr. for unge under uddannelse, soldater & pensionister 1973: Svalerne har lokalafdelinger i følgende byer: Hjørring, Aalborg, Ringkøbing, Aarhus, Tarm, Varde, Fredericia, Kolding, Odense og Nykøbing Falster (foruden hovedkontoret & butikker/loppemarked i København) 1973: De første danske volontører for U-landsforeningen Svalerne udsendes til projekter i Bangladesh 1974: Svalerne afholder sin egen første klunserlejr & Abbé Pierre besøger Svalerne i Danmark 6 Svalebladet

7 1974: Svalernes lokalafdeling i Aarhus begynder at importere jutevarer fra projekter i Bangladesh til salg i Danmark (mens Svalerne i København køber batikvarer fra Cherian Nagar projektet i Indien) 1976: Svalerne får butik og hovedkontor på Østerbrogade 49 i København og har ligget der lige siden 1978: Svalerne har lokalafdelinger i følgende byer: Hjørring, Aalborg, Randers, Holstebro, Ringkøbing, Aarhus, Silkeborg, Tarm, Varde, Fredericia, Esbjerg, Odense, Slagelse, Nykøbing Falster, Gedser, Rønne og Lyngby (foruden hovedkontoret & butikker/loppemarked i København) 1980: Man indfører den regel, at det enkelte bestyrelsesmedlem højst kan sidde 6 år i træk i bestyrelsen Svalebladet 7

8 Fra volontører til partnerskaber U-landsforeningen Svalerne udsendte sine første volontører til Indien i 1964 (i samarbejde med de svenske Svalorna i Lund) de rejste med tog og skib til Indien på billetter, de selv havde betalt for. De levede og arbejdede i slumkvarterer, lærte sproget, spiste den lokale mad og fik kun yderst beskedne lommepenge. Tankegangen var helt i Abbé Pierres ånd om at volontørerne for at forstå de fattige og hjælpe dem selv måtte være fattige blandt de fattige. Selvom volontørerne aldrig fuldt ud kom til at dele vilkår med de fattige, tilnærmede de sig dog denne situation. I årenes løb blev de økonomiske vilkår for Svalernes volontører forbedret, men der blev gennem alle årene lagt vægt på at rekruttere mennesker, der var indstillet på at leve på et materielt lavt niveau i tæt kontakt med de mennesker, de blev sendt ud for at hjælpe. De første volontører til Bangladesh blev udsendt i 1973, hvor Svalerne fra 1973 og cirka 10 år frem var involveret i to meget store projekter. Fælles for de projekter, som Svalerne støttede og udsendte volontører til i Indien og Bangladesh i 1960 erne og 1970 erne, var deres fokus på uddannelse af børn og voksne, erhvervsfaglig træning, forebyggende og helbredende sundhedsarbejde og forskellige aktiviteter, som skulle styrke de fattiges indtægtsmuligheder og beskæftigelse indenfor landbrug, fiskeri og småindustri. Hvis man så på projekterne med kritiske øjne var der en tendens til tilfældighed i forhold til opbygningen af projekterne. Der var begrænset sammenhæng og meget få samlede planer for projekternes udvikling de udviklede sig nogle gange nærmest tilfældigt afhængigt af, hvilke faglige talenter de udsendte volontører var i besiddelse af. Det var bl.a. også denne mangel på overordnet planlægning, der betød, at man i 1970 erne begyndte at drøfte mulighederne for nye støtteformer. Ligeledes var der flere af de udsendte volontører, som sendte breve hjem til Danmark med opfordring om at sadle om og ændre u-landsarbejdet til en meget mere lokalforankret støtte end den volontørordningen bidrog med. På et éndagsseminar, afholdt på Svalegården i 1978, om Svalernes u-landsarbejde blev kimen lagt til en afgørende ændring i Svalernes fremtidige u-landsarbejde. Den gamle støtteform med udsendelse af volontører, der igangsatte aktiviteter til gavn for de fattige i projekter, der blev styret og finansieret fra Danmark skulle afløses af en ny, hvor Svalerne i stedet skulle støtte små, lokale græsrodsorganisationers arbejde. Den ved bedst, hvor skoen trykker som har den på, siger et ordsprog. Og det var ud fra den devise, at Svalerne påbegyndte at støtte projekter, som var opstået på lokalt initiativ og som blev ledet af lokale folk. I 1980 vedtog Svalernes bestyrelse et sæt af retningslinjer, som skulle gælde for denne nye form for u-landsarbejde og i 1981 blev det første 3-årige samarbejde med en organisation i Indien indledt. Baggrunden for ændringen i Svalernes u-landsarbejde var således en ændret opfattelse af, hvordan man bedst hjælper de fattige. Hvor man i 1960 erne og 1970 erne lavede projekter, der forsøgte direkte at forbedre de fattiges uddannelsesmuligheder, sundhed, indtjening, m.v., blev vægten nu lagt på at styrke de fattiges fællesskabsfølelse og stilling i det lokale samfund gennem bevidstgørelse og organisering. På den måde kunne de blive stærke nok til selv at kæmpe for højere lønninger, adgang til skole- og sundhedsvæsen, etc. Hermed kunne der skabes varige forbedringer af de fattiges situation, uden af de blev afhængige af permanent støtte udefra såkaldt hjælp til selvhjælp, som mere eller mindre fra starten har været Svalernes idégrundlag. Svalerne erkendte samtidig, at denne opgave ikke 8 Svalebladet

9 kunne løftes af udenlandske volontører man ville nu i stedet for yde støtte til små, lokale organisationer, der arbejdede ud fra ovennævnte idéer. Et samarbejde med græsrodsorganisationer var baseret på tillid og uden ambitioner om at blande sig i den måde, organisationerne lavede deres arbejde på hvilket også havde den store fordel, at det lettede administrationsbyrden på hovedkontoret i København, der dengang som i dag skulle bruge mange kræfter på at samle penge ind og lave oplysningsarbejde i Danmark. Idéen om at støtte små græsrodsorganisationer viste sig hurtigt at være en rigtig god idé. Det var i de første år i 1980 erne ganske let at få kontakt med organisationer, der var velegnede at støtte. Mange og gode kontakter opbygget igennem de næsten 20 år med udsending af danske volontører var medvirkende hertil. Det viste sig desuden hurtigt, at støtteformen også havde den fordel, at Svalerne som donor kom til at stå i en position, hvor man kunne være mere fleksibel i den forstand, at da vi nu støttede mindre projekter med mindre beløb, så var der ikke ét stort projekt, der stod og faldt med Svalernes økonomi (som jo igennem tiden er kendt for at køre op og ned). Omvendt var Svalernes u-landsarbejde heller ikke afhængig af et enkelt projekts succes. I dag sender U-landsforeningen Svalerne omtrent hvert år to rejsende af sted til henholdsvis Bangladesh og Indien, for at besøge vores forskellige partnere. Kontaktrejser eller partnerskabsbesøg har til formål at holde tæt kontakt med eksisterende partnere, at sparre og yde rådgivning, hvis der måtte være brug for det, at evaluere afsluttede projekter, samt at vurdere nye fremtidige partnere og projekter. I august 1978 mødtes en lille redefuld Svaler i foreningens genbrugscenter, Svalegården, en nedlagt landejendom i Lyngby udenfor København. Deltagerne i mødet var bl.a. Lars Peter Christensen, Nisse, Niels Jørgen Jensen og jeg selv. Lars havde i 1972 opfundet og startet et udviklingsprojekt i Bogra og et i Sherpur, Bangladesh. Projekterne var omdrejningspunkt for foreningens u-landsarbejde. Spørgsmålet var, om Svalerne fortsat selv skulle have sine egne projekter, og da dagen var omme, var beslutningen taget: Det skulle vi ikke. Projekterne blev styret fra København og drevet af danske volontører, der var udsendt i to år ad gangen. Volontørerne stod i spidsen for en række lokalt ansatte medarbejdere. Det var spændende for os udsendte og åbnede store muligheder for oplysningsarbejde, når vi vendte hjem. Men fjernstyringen fra København viste sig i praksis vanskelig, og vi volontører kom selv i tvivl: Ydede vi virkelig noget, som lokale organisationer ikke kunne gøre bedre og billigere? Svaret blev som sagt nej, og derfor sadlede Svalerne fuldstændig om ernes danske u-landsprojekter blev afløst af støtte til lokale projekter i Bangladesh og Indien. Jørgen Harboe (volontør for Svalerne i Bangladesh i ) Svalebladet 9

10 I starten af 1980 erne indledte U-landsforeningen Svalerne sin nye form for u-landsstøtte, partnerskaber, hvor man i stedet for at drive egne projekter eller udsende danske volontører gik over til at støtte lokale græsrodsorganisationer i Indien og Bangladesh (se side 8-9 for yderligere beskrivelse). I 1981 startede U-landsforeningen Svalerne sit allerførste partnerskab - med organisationen VCDS i Indien. I 1984 begyndte Svalerne at støtte endnu en indisk græsrodsorganisation, SEAS, der ligesom VCDS gik hen og blev en mangeårig partner. Fra afviklede Svalerne det såkaldte Sherpur-projekt i Bangladesh med Danida-midler og støttede fra 1984 med egne midler den første græsrodsorganisation i Bangladesh, PRODIPAN, som også forblev en mangeårig partner, indtil mistanke om svindel senere afsluttede partnerskabet (mere herom senere). På oplysningsområdet skete der meget i Danmark i slutningen af dette årti. Svalerne kan i al beskedenhed vist roligt kalde sig pionerer indenfor kulturudveksling. Således havde Svalerne både i 1989 og 1990 besøg af partnere fra Indien og Bangladesh, som bruger drama & teaterstykker som led i deres arbejde med at oplyse om forskellige problemstillinger ude i landsbyerne. I foråret 1989 havde Svalerne besøg af græsrodsorganisationen Proshika fra Bangladesh, som rejste rundt i Danmark og besøgte skoler, hvor de bl.a. netop optrådte med teaterstykker, der blev brugt på deres landsbymøder i Bangladesh. I september 1990 var Svalernes partner SEAS fra Indien ligeledes på besøg i Danmark, hvor de rejste rundt og optrådte med deres dramatiske gadeteaterstykke. Det var en stor succes med bred mediedækning i danske aviser. og turnéen fik også en rigtig fin pressedækning. Tilsvarende afholdt Svalerne i sommeren samme år hele to klunserlejre i hhv. København og Odense, med deltagere fra ind- og udland. Begge lejre varede 3 uger og havde i gennemsnit 25 deltagere. Lejrene gav et økonomisk overskud på kr. 1986: på årets generalforsamling i Svalerne vedtages det, at man fremover skal søge Danida om støtte til de veletablerede græsrodsbevægelser og så bruge egne penge på nye og små græsrodsgrupper 1988: Svalerne fejrer deres 25 års jubilæum og udgiver i den forbindelse bogen Ikke kun noget at leve af - erfaringer fra 25 års u-landsarbejde November 1988: Svalerne afholder landsindsamling I sommeren 1989 afholdt Svalerne også en stor oplysningsturné i hele Danmark, der under titlen Danmark rundt på cykelrickshaw bl.a. bestod i at køre en bengalsk cykelrickshaw fra Skagen til København. Den noget specielle cykel bragte Svalerne rundt i mange små og store byer i Danmark 10 Svalebladet

11 Svalebladet 11

12 12 Svalebladet

13 Svalebladet 13

14 Sådan har vi tjent pengene til u-landsarbejdet i årenes løb Salg af genbrug har altid været den primære indtægtskilde for U-landsforeningen Svalerne. Klunseri (altså at indsamle andres kasserede ting og sælge eller bruge dem) har altid været en del af foreningen grundet vores rødder i og inspiration fra Abbé Pierre og Emmaüs-bevægelsen. Af samme årsag har Svalerne i mange år afholdt sommer-klunserlejre, hvor frivillige fra ind- og udland brugte 2-3 ugers sommerferie på at indsamle genbrugseffekter og efterfølgende sælge det på store loppemarkeder. Svalerne afholdt sin første klunserlejr i 1969 som del af Abbé Pierres internationale klunserlejre. Op gennem 1970 erne og 1980 erne ( ) afholdt Svalerne hver sommer en klunserlejr i Danmark. Ud over at være en vigtig indtægtskilde var det også en af foreningens sociale hjørnestene i mange år, da det var her man kunne møde aktive fra andre lokalgrupper, lave et stykke arbejde sammen og tilmed få en god & positiv ferieoplevelse. Lejrene var samtidig en vigtig forbindelse til den internationale Emmaüsbevægelse. Klunserlejrene var derfor internationale med deltagere fra Europa og Asien, udover deltagere fra hele Danmark. Deltagerne fik ophold og kost betalt af lejrens overskud, mens de selv måtte betale rejsen. Det var disse lejre, der blev starten på klunservirksomheden i Svalerne og dannelsen af en række lokalafdelinger, der bl.a. blev startet af deltagere fra lejrene. Svalerne har således i årenes løb haft loppemarkeder og genbrugsbutikker i bl.a. Odense, Fredericia, Nykøbing Falster, København, Hjørring, Rønne, Aarhus og Ålborg. I 1988 skrev redaktionen bag bogen Ikke kun noget at leve af, som blev udgivet i forbindelse med Svalernes 25 års jubilæum, følgende: Siden Svalerne startede sin klunserog genbrugsvirksomhed har idéen om indsamling og afholdelse af loppemarkeder bredt sig til flere andre organisationer, så markedet nu mange steder er mættet. Det er et spørgsmål, om genbrugsvirksomheden fortsat kan være foreningens vigtigste indtægtskilde. Mulighederne for at gå andre veje er det stående diskussionsemne i Svalerne i dag. Vi kan her 25 år senere konstatere, at genbrugsvirksomhed stadig er foreningens vigtigste indtægtskilde, om end salg af Fair Trade varer også begyndende er blevet en indtægtskilde for Svalerne. Alternative indtægtskilder Selvom genbrug altid har været omdrejningspunktet for Svalernes indtjening, så har der også været forsøgt tjent penge til foreningens u-landsarbejde på mange andre mere eller mindre fantasifulde og succesfulde måder. Heriblandt kan bl.a. nævnes: Fadderskaber - i 1965 og mange år frem kunne man for 30 kr. om måneden i mindst 1 år blive fadder for et barn i Indien. Senere kunne man også tegne volontørfadderskab, som var væsentlig dyrere idet det kostede 50 kr. om måneden i mindst 1 år. Køb en mursten - en usædvanlig oplysnings- og indsamlingskampagne i 1971, hvor man for 20 kr. symbolsk købte en mursten. Murstenene eller rettere pengene skulle bruges til at bygge et hus til brug som aftenskole på EEV (Eri Ethir Vayil-projektet i Indien, som Svalerne støttede). Indsamlingen mindede på mange måder om Giv en Ged -kampagnerne, som Folkekirkens Nødhjælp og andre organisationer især ved juletid har stor succes med i dag. Indsamling af brugte frimærker var i årevis en fast tradition i Svalerne. Frimærkerne blev solgt videre og indbragte en mindre skilling. 14 Svalebladet

15 Tobakssalg - i et Svale-blad fra 1973 kan man læse, at daværende lokalafdeling i Tarm havde frugt- og tobakssalg på skolen i Tarm og en salgsbod i byen med hjemmelavede juleting, gaver, samt kaffe og æbleskiver. Disse to arrangementer gav et samlet overskud på kr. Tobakssalg på en skole ville nok ikke gå i dag! Jazz-aften i 1976 afholdt Svalernes lokalafdeling i Ringkøbing jazz-aften med jazzbandet West 58th Street Stompers. Dette var blot ganske få eksempler på kreativitet og gå-påmod, når det kom til at tjene penge ind til U-landsforeningen Svalernes arbejde i Indien og Bangladesh i årenes løb. Massevis af andre gode idéer og arrangementer har været afprøvet og afholdt i hver eneste lokalafdeling i landet. Der er desværre ikke plads til at beskrive dem alle her i bladet, men hvis du kære læser sidder og brænder inde med en lille anekdote om et kreativt/sjovt/ originalt forsøg på at lave oplysningsarbejde eller tjene penge til U-landsforeningen Svalerne i årenes løb, så send meget gerne en kort beskrivelse af det til svalerne@svalerne.dk, så sørger vi for, at det bliver skrevet på vores hjemmeside, hvor vi løbende forsøger at bringe historier og lignende fra arkiverne. Koncert med Gnags blev afholdt i Randers i 1978, arrangeret af U-landsforeningen Svalerne, som selv fik 10 % af overskuddet fra koncerten. Koncert med Poul Dissing og Peter Thorup blev ligeledes afholdt i 1978 i Randers. Roskilde Festival i årene var U-landsforeningen Svalerne repræsenteret med boder på Roskilde Festival en hyggelig oplysnings- og indsamlings-tradition, som man også har forsøgt sig med igen i bl.a Svalebladet 15

16 I 1993 fejrede Svalerne sit 30 års jubilæum og året blev brugt til at lave ekstra mange oplysnings- og kampagneaktiviteter. Det bød bl.a. på besøg fra den indiske partner VCDS samt besøg af maskekunstnere fra Bangladesh. Desuden markerede man jubilæet med et stort arrangement i Nørrebrohallen, med bl.a. Bjørn Afzelius som musikalsk hovednavn. Selvom jubilæumsfesten med sikkerhed var en festlig dag, så gav arrangementet desværre et større økonomisk underskud var også året, hvor U-landsforeningen Svalerne i Aarhus opstartede Fair Trade Butik Bazaren. Svalernes lokalafdeling i Aarhus har i det hele taget været blandt pionererne og en af de bærende kræfter inden for Fair Trade bevægelsen i Danmark. Overgangen til Fair Trade skete glidende, som et skift fra projektorienteret u-landsstøtte til en filosofi om en alternativ måde at handle på. Lokalafdelingen i Aarhus begyndte allerede tilbage i 1974 at importere jutevarer fra projekter i Bangladesh til salg i Danmark (mens Svalerne i København købte batikvarer fra Cherian Nagar projektet i Indien). Idéen til at begynde med var at købe ind fra projekterne i u-landene og tjene penge, som kunne bruges til mere u-landshjælp. Det var filosofien de første år, men Jutegruppen (senere Fair Trade Gruppen) under Svalernes lokalafdeling i Aarhus ændrede strategi omkring 1980, således at indtægterne fra importdelen udelukkende gik til udbygning af flere Fair Trade aktiviteter. I 1995 afholdt U-landsforeningen Svalerne sammen med Svalorna fra Sverige et seminar om genbrug og støttepolitik i København. Samme år gentog man succesen med både kulturkaravane (med besøg af en partner fra Indien) samt rickshawturné rundt i Danmark. næsten hvert år kunne arrangere kulturkaravaner med besøg af partnere fra Indien og Bangladesh, som der kom mange landsdækkende oplysningsaktiviteter ud af. De muligheder for støtte til oplysningsaktiviteter findes desværre ikke længere i dag. De ubundne tipsmidler, som vi heldigvis stadig tildeles i dag, modtog vi for første gang i Trods lang tids polemik fik Svalerne i 1996 et nyt officielt logo (som vi stadig kender det i dag), som skulle erstatte mange tidligere varianter af Svalernes logo, så vi én gang for alle fik et fælles genkendeligt ansigt udadtil. 1997: knap 8 år efter åbningen af U-landsforeningen Svalernes loppemarked i København (1990) forårsager en brand, at loppemarkedet på Nordre Fasanvej må lukke i en periode, for så at flytte til nye lokaler og genåbne i maj 1998 på adressen Nattergalevej 6 i Københavns nordvestkvarter, hvor loppemarkedet stadig ligger i dag 1998: genbrugsbutikken i Fredericia åbner 1998: det diskuteres om Svalerne skal opkobles internettet med en hjemmeside Danidas oplysningsbevilling samt Undervisnings- og Kulturministeriet var i disse år yderst gavmilde, så Svalerne 16 Svalebladet

17 I 1995 fik Svalerne en stor Danida-bevilling på 2,4 millioner kr. over en treårig periode til et retshjælpsprogram i Bangladesh, som skulle gennemføres af den mangeårige partner PRODIPAN. I 1998 blev bevillingen fornyet i yderligere 3 år. I år 2000 afsluttedes partnerskabet imidlertid i utide på grund af mistanke om økonomiske uregelmæssigheder hos organisationen. PRODIPAN var en af Svalernes ældste samarbejdspartnere i Bangladesh, og det var desuden første gang i Svalernes historie, at vi fik erfaring med korruption og afbrydelse af et partnerskab før planlagt tid. Det var en ærgerlig erfaring, som vi dog fik ros for af Danida, idet vi opdagede problemet og tog konsekvensen heraf. I 2001 blev der oprettet to nye grupper under U-landsudvalget, nemlig Indiens-udvalget og Bangladesh-udvalget, som vi kender dem i dag. Dette blev gjort for at gennemføre en endnu bedre kommunikation med vores partnere i de to lande. U-landsudvalget blev herefter til et forum for mere overordnede diskussioner. 2000: for første gang gennemføres der en studietur til Indien for interesserede medlemmer & frivillige i Svalerne 2001: Svalerne får sin første hjemmeside Svalebladet 17

18 Særligt karakteristisk for dette årti er netværks-samarbejde blandt vores partnere i både Bangladesh og Indien. Et netværk, kaldet Net to Rights, blandt Svalernes partnere i Bangladesh kommer op at stå i 2004 med det formål at skabe den nødvendige kapacitetsopbygning blandt de syv deltagende organisationer i netværket, så de kan intensivere deres arbejde for kvinders rettigheder og position i Bangladesh. Dannelsen af netværket skete som afslutning på en fælles workshop i 2004, som Svalerne havde arrangeret for partnerne i Bangladesh. I efteråret 2006 startede aktiviteterne i netværket, der henvender sig til ansatte og frivillige i organisationer på feltarbejderniveau og lederniveau og består i diverse kurser, der skal styrke organisationerne i deres arbejde med kvinders rettigheder enkeltvis, men også så de kan lave aktiviteter sammen og derved få større opmærksomhed. Net to Rights er finansieret med midler fra Projektrådgivningens Minipulje (i dag CISU). Netværket fik formedelst Svalerne i 2012 bevilliget en ny 2½årig støtte fra CISU. Fokus for netværket er nu mere drejet hen på fortalervirksomhed på lokalsamfundsniveau i forhold til reduktion af vold mod kvinder i hjemmet. Inspireret af de gode erfaringer fra vores partneres netværk i Bangladesh ansøgte Svalerne i 2012 desuden igen CISU om økonomisk støtte til dannelse af et netværk i Indien blandt tre af vores partnere der. Svalernes indiske partnere, der arbejder blandt stammefolk, havde gentagne gange efterspurgt mere kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling med andre organisationer, der arbejder med de samme problemstillinger. Heldigvis blev pengene bevilliget og netværksprojektet i Indien trådte i kraft i januar 2013 og løber foreløbigt over en 3-årig periode frem til udgangen af Svalerne, hvor oplysningsudvalget efter nogle års pause genopstår og hvor man i en periode forsøgsvist har to ansatte på kontoret, for at bruge flere ressourcer på oplysningsarbejdet. Ligeledes deltager Svalerne i årene 2003, 2004, 2005 og 2007 på Roskilde Festival, hvor man med indisk udklædning, cykelrickshaw, indisk mad og meget mere laver en oplysningskampagne for at gøre opmærksomme på Svalerne og hverve nye medlemmer blandt de unge festivaldeltagere. I 2007 bliver Fair Trade Butik Svalerne, tidligere u-landsbutik på Østerbrogade, gjort til officiel Fair Trade butik (som medlem af Fair Trade Danmark) under U-landsforeningen Svalerne På U-landsforeningen Svalernes årlige generalforsamling i 2009 blev det besluttet, at vi ikke længere skulle være medlem af Emmaüs-bevægelsen, hvorfor vores medlemskab blev sat i bero. Beslutningen bundede i et manglende engagement i og interesse for Emmaüs blandt vores egne frivillige. Der havde ikke været tilgang til Svalernes Emmaüs-gruppe i årevis til trods for annoncering om muligheden, lige såvel som at der heller ikke havde været den store interesse for de interne oplæg & møder arrangeret af gruppen. Sidst men ikke mindst var der en udbredt holdning til, at medlemskabet var for dyrt i forhold til interessen for Emmaüs i foreningen. Udmeldingen betød dog ikke, at Svalerne ændrede værdigrundlag vi vil altid have vores rødder i Abbé Pierre og Emmaüs-bevægelsen og vi har stadig en dyb respekt og sympati for Emmaüs arbejde ude i verden! På oplysningsfronten er det også et særdeles aktivt årti for 18 Svalebladet

19 2005: for første gang gennemføres der en studietur til Bangladesh for interesserede medlemmer & frivillige i Svalerne 2007: Besøg i Danmark af to af vores indiske partnere 2007: U-landsforeningen Svalernes lokalafdeling på Fyn fejrer 40 års jubilæum 2008: Svalerne får et fast månedligt elektronisk nyhedsbrev 2008: U-landsforeningen Svalerne kommer på Facebook 2013: Svalerne har loppemarkeder, butikker og lokalafdelinger i København, Odense, Fredericia, Aarhus og Holstebro 2013: Et årligt medlemskab koster 300 kr. og 100 kr. for studerende, arbejdsløse & pensionister 2013: U-landsforeningen Svalerne fejrer sit 50 års jubilæum Svalebladet 19

20 især blandt kasteløse og kvinder. Det bevidstgørende arbejde har bl.a. været udført ved hjælp af uformelle aftenskoler, træningsprogrammer (kurser og seminarer) og drama. Sidstnævnte har spillet en stor rolle i VCDS arbejde med de fattigste; gennem kulturelle aktiviteter som sange og teater, der aktivt involverer lokalbefolkningen, forsøger VCDS at give folk troen på eget værd og egen evne ud fra devisen kan man lave teater og sange, så kan man også så meget andet!. Hvilke erfaringer har I fra samarbejdet med Svalerne? Svalerne i Danmark betragtede VCDS som en af sine frivillige partnere på den måde, at vi styrkede dalitterne og de marginaliserede, idet vi behandlede og respekterede dem som ligeværdige. Hele denne indsats mindes i det område, hvor VCDS virker. Som eksempler kan nævnes det mange- Interview med Svalernes første partner U-landsforeningen Svalernes arbejde i Indien og Bangladesh foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som i daglig tale omtales som partnere eller partnerorganisationer. Her på siden lader vi en af Svalernes første partnere i Indien komme til orde og fortælle mere om, hvordan de ser på samarbejdet med U-landsforeningen Svalerne. VCDS (Village Community Development Society) var U-landsforeningen Svalernes første partner i Indien efter volontørordningens ophør. Således begyndte Svalerne at yde økonomisk støtte til VCDS i Organisationen forblev vores partner gennem 20 år. VCDS har siden sin start (i 1979) arbejdet med bevidstgørelse og styrkelse af de mest udsatte grupper blandt de fattigste, herunder 20 Svalebladet

21 1983: Aftenmøde med teater og diskussion; en af VCDS arbejdsformer sidige træningscenter i Karasanur og programmet for uformel uddannelse. De kontaktrejsendes ligefremme måde og respekt for fattige mennesker er bemærkelsesværdige kvaliteter. VCDS kulturgruppe blev inviteret til Danmark og besøget var en øjenåbner for dem. Seminaret Vision 2000, der blev afholdt i Karasanurcentret og de fælles drøftelser, der blev startet blandt de indiske partnere, fik dem til at samarbejde. Det var uheldigt, at partnerskabet med VCDS ikke blev fortsat, da Svalerne hævdede, at VCDS kan finde ressourcer andetsteds fra. Som bevægelse fortsætter vi vores arbejde med samme kampånd for at give de udsatte en stemme, uden mange ressourcer. Men vi behøver Svalernes støtte for at bekæmpe diskriminationen. Hvordan har samarbejdet med Svalerne udviklet sig igennem årene? Det har udviklet sig gennem gensidige besøg, dokumentation og spredning af kendskab til VCDS-arbejdet og ved at vore meninger blev taget alvorligt. Derudover har det været et fælles hjerteligt og venskabeligt forhold. Hvad var den vigtigste virkning af den årelange støtte fra Svalerne i Danmark? Landarbejdernes bevægelse, saltarbejdernes og stenhuggerarbejdernes sammenslutning og at navajothi-kvindernes bevægelse blev styrket. Som resultat heraf blev arbejderne nu bedre betalt og dårlig behandling af kasteløse på offentlige steder, politibrutalitet samt diskrimination mod kvinder og dalitter blev mindsket. Svalebladet 21

22 Vi har spurgt en række nuværende & tidligere volontører, frivillige, militærnægtere, ansatte, etc., hvad de husker særligt fra deres tid i Svalerne og/eller hvordan de ser på Svalerne som organisation. Det er der kommet mange gode lange, sjove, hyggelige beretninger ud af nok til et helt blad i sig selv! Derfor må du her nøjes med en ganske kort forsmag og så læse de forskellige interviews i deres fulde længde på vores hjemmeside ( Citaterne er således frit klippet & redigeret. I dag er jeg blot passivt medlem, men husker med glæde tilbage på fællesskabet. Jeg husker også tilbage på besøgene fra Indien og Bangladesh. Endelig har det været meget tilfredsstillende at kunne sende penge til København og at butikken i Fredericia fortsat eksisterer. Jeg savner engang imellem at være aktiv Svale. Jeg synes, at Svalerne skiller sig andre lignende foreninger ved at fok verden er bedre til at hjælpe sig se et projekt. Svalerne er også en for indflydelse fra medlemmerne, hv lide, at Svalerne ikke deltager i e erhvervssponsorer, og at vi ikke b som jeg er dødtræt af at Thomas Rugård Poulsen (aktiv og tidligere for Karin Køpke Hauge (stod for opstarten af genbrugsbutik i Fredericia i 1998) Jeg nyder at få et afbræk i hverdagen med et rart personale og nogle rare kunder. Lissi Sundahl (frivillig i genbrugsbutikken på Østerbrogade i København siden 1986) Der var efter min mening for megen central styring fra hovedkontoret i København og for lidt plads til, at bengalerne selv kunne få lov til at sætte en dagsorden. Det fik en anden frivillig og jeg til at opsige vores kontrakter 3 måneder før deres udløb, efter lange diskussioner, der ikke førte til nogen fælles forståelse. Det glæder mig meget, at Svalerne få år senere ophørte med at drive egne projekter, til fordel for udelukkende at støtte lokale samarbejdspartnere. Jeg kan derfor i dag helhjertet ønske Svalerne tillykke med jubilæet og det gode arbejde for nogle af verdens fattigste og mest undertrykte. Elsebeth Gravgaard (volontør i Bangladesh i Idag seniorrådgiver for HIV og AIDS samt ligestilling i Folkekirkens Nødhjælp) Jeg startede i Svalerne som militærnægter. Jeg kunne lide blandingen af praktisk arbejde i Danmark og solidaritetsarbejde i Indien og Bangladesh, og den blanding af mennesker, som kombinationen trak til; fra bedsteborgere til lærerstuderende til bz ere til gamle modstandsfolk. Svalerne var for mig en skole i praktisk u-landsarbejde og i hvordan en folkelig forening kan organiseres, så man laver store ting sammen - og man samtidig har det sjovt. Sven Gårn Hansen (militærnægter på hovedkontoret i København i og halvtidsansat ifm. jubilæumsbogen til Svalernes 25 års jubilæum i 1988) Jeg går op i bøgerne, men ikke særlig meget i Svalepolitikken. Debatterne er for indforståede og alt er styret på forhånd. Men hvis jeg skulle bestemme, skulle man bruge flere penge til støtte til organisationer og projekter og færre til oplysningsaktiviteter, som folk alligevel er trætte af. Marcia Hershkovitz (frivillig i Fair Trade Butik Svalerne og p.t. aktiv i bestyrelsen som foreningens formand) For mig er det meget vigtigt at bidrage til samfundet. Det føler jeg, at jeg gør ved mit aktive medlemskab. Jeg sætter pris på, at der sker så meget i Svalerne og at vi er en forening med plads til alle og plads til debat. Jeg er stadigvæk meget forbløffet over, at vi kan køre en forening med kun én ansat og resten frivillige. Jørgen Andersen (frivillig i bogafdelingen på loppemarkedet i København) 22 Svalebladet

23 ud på en positiv måde i forhold til usere på, at mennesker i den tredje lv, end hvis man blot pådutter dem ening med flad struktur og meget stor is man ønsker det. Jeg kan også godt n masse dyre reklamekampagner med enytter os af professionelle facere, møde på gågaden igen og igen. t medlem af Svalerne i Aarhus siden 1991 mand for hovedforeningen) Det vigtigste ved at være Svale er arbejdet på loppemarkedet. Der er et vældig godt sammenhold og der er sjovt at være, selvom jeg godt kan savne klunserlejrene i 1970 erne. Der var liv og glade dage! Annie Norup (frivillig i tøjafdelingen på loppemarkedet i København gennem 21 år) For os var det godt at være ude med Svalerne. Det var godt at se, hvordan andre lever og være tæt på andre folkeslag i længere tid og forstå en smule af deres liv. Om det var godt for bengalerne ved jeg ikke, men jeg tror ikke vi har gjort skade. Personligt var det en kæmpe stor oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. Jeg har holdt kontakt med et par af de lokale bengalere siden mit ophold i Bangladesh. Det synes jeg er fantastisk! Birgit Arentoft (volontør i Bangladesh i ) Jeg ved ikke, om de fattige i Bangladesh fik så meget ud af min indsats, at det dækkede de lommepenge, volontører fik dengang. Derimod fik jeg selv fuld valuta. Jeg fik udviklingsarbejdet så meget ind under huden, at det forslog i resten af min aktive tid som journalist: En stor blandet landhandel af artikler, bøger, radioarbejde, selv lidt TV og alt det løse. Jeg følte mig hjemme i mit stof. Det kan jeg takke Svalerne for! Jørgen Harboe (udsendt til Bangladesh som volontør for Svalerne i ) Det er arbejdet med loppemarkedet, der fylder mest i mit Svaleliv. Det er for mig en kilde til både glæde, afslapning og af og til lidt hovedbrud i en ellers travl hverdag. Tenna Jensen (frivillig på loppemarkedet i København siden 1992 og af flere omgange også aktiv i Svalernes bestyrelse) Foreningens rummelighed var dejlig der var mange slags mennesker, men det store engagement var alle fælles om. De fællesskaber og relationer har været meget vigtige det har været med til at danne mig som person og har i høj grad præget mit arbejdsliv frem til i dag. Pia Myrthue (ansat som koordinator i ) Hjælp til selvhjælp er et af de gennemgående principper i det frivillige arbejde. På den ene side hjælper man andre, men derigennem hjælper man også sig selv. Man får indhold i sit liv ved at lave noget sammen med andre mennesker. Arbejdet hos Svalerne har vist mig, at rummelighed er essentiel. På en måde har Svalerne nærmest haft en opdragende effekt på mig, fordi det har udviklet mit menneskesyn. Jeg er blevet oplært i, at der skal være plads til alle, også de skæve og dem, der bare er anderledes. Ebbe Primdahl (frivillig i Svalerne igennem 30 år) Jeg kan godt lide den uformelle og åbne tone, der er i Svalerne. Alle kan komme til orde og man bliver accepteret som den, man er. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med alle de forskellige mennesker, jeg har mødt hos foreningen i tidens løb og ikke mindst mødet med inderne og bangladesherne i forbindelse med studierejserne til henholdsvis Tamil Nadu og Bangladesh. Det er mennesker med stor vilje til at forandre og forbedre deres liv. Det er livsbekræftende at være Svale. Lone Eskesen (frivillig på hovedkontoret i København siden 1999) Svalebladet 23

24 Owen Beuchet Peter Hartley Bliv medlem eller giv et medlemskab til en du kender Det koster ikke meget at blive medlem af Svalerne og derved bidrage til at forbedre forholdene for de fattigste befolkningsgrupper i Indien og Bangladesh. Samtidig giver det også mulighed for at blive aktiv i en lille idealistisk græsrodsorganisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Et almindeligt medlemskab koster 300 kr. om året. For studerende, arbejdsløse og pensionister koster det kun 100 kr. om året. Udover den kontante værdi her og nu har et medlemskab en dobbelt værdi for os. Jo flere medlemmer vi har, desto nemmere er det at få øget støtte fra offentlige kanaler til vores partnere og projekter. Vil du være medlem, give et støttebidrag eller forære et medlemskab til en du kender, kan du gøre det ved at indbetale beløbet på gironummer eller kontakte kontoret på telefon Adresser Hovedforeningen: U-landsforeningen Svalerne Østerbrogade København Ø Tlf svalerne@svalerne.dk Butikker København Genbrug og Fair Trade Butik Svalerne Østerbrogade København Ø Tlf Svalernes loppemarked Nattergalevej København NV Tlf Aarhus Fair Trade Butik Bazaren Guldsmedegade 8 A 8000 Aarhus C Tlf Lokalafdelinger: Aarhus Svalerne i Aarhus Rosengade 24, 1. o. g Aarhus C. Tlf Odense Svalerne i Odense Vindegade Odense C Tlf Fredericia Genbrugsbutik Prinsessegade Fredericia Tlf Odense Genbrugsbutik Vindegade Odense C Tlf Holsterbro Fair Trade Bisgårdgade Holstebro Tlf Bliv frivillig Der er altid plads til nye frivillige hos U-landsforeningen Svalerne. Du kan bl.a. deltage i vores oplysningsarbejde i Danmark, deltage i diverse u-lands-udvalg, arbejde i Fair Trade- og genbrugsbutikker, og meget mere! Send os en eller kom forbi kontoret på Østerbrogade 49, 2100 København Ø, til en uforpligtende snak for at høre om alle mulighederne for at blive frivillig hos U-landsforeningen Svalerne. Tilmeld dig Svalernes nyhedsbrev Har du lyst til at modtage Svalernes elektroniske nyhedsbrev, som udkommer en gang om måneden, så send dit navn og til svalerne@svalerne.dk, så sørger vi for, at du modtager det fremover. Bliv ven med U-landsforeningen Svalerne på