Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager

Transkript

1 Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager 1 NATIONALØKONOMISK FORENING 24. SEPTEMBER 2013 JESPER RANGVID FORMAND FOR UDVALGET PROFESSOR, CBS

2 Opgaven Internationale faktorer som årsag til krisen i den danske finanssektor. Nationale forhold som medvirkede til finanskrisen. Liberalisering af den finansielle sektor. Rådgivning af kunder. Vurdering af iværksatte opstramninger mv. Udvalget har ikke haft til opgave at placere juridisk ansvar på enkeltpersoner, enkeltvirksomheder eller myndigheder. Udvalget har snakket med, og fået bistand af, en række virksomheder og personer, herunder banker, Finanstilsyn, Nationalbank m.v. Målet: 1. møde 6. marts Veldokumenteret og 32. møde 6. september afbalanceret rapport. 2

3 DEL I. Konklusioner og anbefalinger 1. Konklusioner 2. Anbefalinger DEL II: Baggrund Afsnit I: Internationale forhold og danske makroøkonomiske forhold 4. Internationale årsager til finanskrisen 5. Makroøkonomisk udvikling i Danmark 6. Ejendomsmarkedet i Danmark Afsnit II Regulering og tilsyn 7. Regulering og tilsyn med kreditinstitutter inden krisen Rapporten 3 Afsnit III: Den danske finansielle sektor 8. Danske kreditinstitutter inden krisen 9. Fra likviditetskrise til finansiel krise 10. Danske kreditinstitutter efter krisen 11. Danske nødlidende pengeinstitutter Afsnit IV: Krisehåndtering og opfølgning på krisen 12. Den danske krisehåndtering 13. Læring og opfølgning på krisen Afsnit V: Forbrugerforhold 14. Privatkundebeskyttelse Bilag

4 Udvalgets helt, helt overordnede konklusioner 42 konklusionspunkter. 4 Årsagen til finanskrisen er en kombination af mange faktorer både internationale og nationale der spillede sammen, og det er derfor ikke muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise. Det er udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise. Samtidig er det dog udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen.

5 Omkostninger ved krisen Den finansielle krise har været omkostningsfuld. Det samlede produktionstab over årene svarer til omkring 200 mia. kroner. Andre beregninger kan give andre (højere) estimater. Dertil Nedskrivninger (andre 200 mia.) Fald i boligformue Stigning i statsgæld. Mindsket livsglæde hos dele af befolkningen. 5 Nogle af effekter er afledte, mens andre er additive. Den samlede omkostninger er derfor svær at udregne, men stor.

6 Afsnit I: Internationale forhold og danske makroøkonomiske forhold 6 KAP. 4, 5 OG 6

7 Den internationale og makroøkonomiske baggrund Kap. 4: International baggrund. Lave renter, lav inflation, god vækst=> optimisme => undervurdering af risiko. Voldsomt komplekst finansielt system. Skyggebanker. Regelarbitrage. Kap. 5: Dansk økonomi inden krisen. Dansk økonomi var inden krisen klart overophedet. Arbejdsløsheden var meget lav. Kapacitetsudnyttelsen var meget høj. Lønprisstigninger var høje => lønkonkurrenceevnen blev udhulet. 7 Kap. 6: Boligmarkedet To boligbobler: En for enfamiliehuse og ejerlejligheder: Prisstigninger ca. 100%. En for erhvervsejendomme med boligudlejning som formål. Prisstigninger ca. 200%. Gode konjunkturer og lave renter betød noget, men det gjorde nye låneformer også.

8 Kap. 5: Dansk makroøkonomi inden krisen 8 Finanspolitikken var for løs. En mere tilbageholdende finanspolitik ville have hjulpet til at stabilisere konjunkturerne, og dansk økonomi ville have været bedre rustet til at klare krisen og det efterfølgende omslag i væksten.

9 Afsnit II: Tilsyn og regulering inden krisen 9 KAP. 7

10 Regnskabs- og kapitaldækningsregler (IFRS og Basel II regler) blev ændret med virkning fra hhv. primo 2005 og primo 2007 som følge af internationale aftaler. Begge aftaler frigav kapital og mindskede kapitalpolstring. Efterfølgende er reguleringen strammet op. Reguleringspendulet har således svinget kraftigt. Udvalget konkluderer, at indførelsen af IFRS og Basel II under en højkonjunktur var uhensigtsmæssig. Internationale regler 10

11 Advarsler: Finanstilsynet Advarede om risikable træk ved pengeinstitutternes forretningsmodeller (f.eks. julebreve). Inspektioner førte i en række tilfælde til fastsættelse af et højere individuelt solvensbehov end det af institutterne oprindeligt beregnede. Finanstilsynet vurderede, at der ikke var hjemmelsgrundlag for at gribe mere proaktivt ind. Efter krisen er hjemmelsgrundlaget blevet skærpet. Udvalget vurderer, at: Tilsyn baseret på, at institutterne efterlevede de formelle regler. Finanstilsynet var tilsyneladende tilbageholdende i sin fortolkning af solvensreglerne. 11 Det er bemærkelsesværdigt, at Finanstilsynet ikke i højere grad brugte erfaringerne fra tidligere kriser til at overvåge koncentration af potentielle risici. Tilsynet anlagde en forholdsvis mekanisk tilgang i den danske håndhævelse af IFRS-reglerne. Hverken fra Finanstilsynets eller pengeinstitutternes side var der fokus på, om ledelsen indregnede effekten fra overgangen til nye regnskabsregler i det individuelle solvensbehov.

12 Nationalbanken Advarsler: Nationalbanken påpegede en række forskellige risici i det finansielle system, og i endnu højere grad overophedningen af dansk økonomi, i perioden op til krisen. Udvalget anerkender, at det ikke er muligt for Nationalbanken direkte at styre pengeinstitutternes udlån med kassebindingsregler, kvoter eller lignende instrumenter. 12 Udvalget vurderer, at: Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisici, der kunne opstå som følge af det hastigt voksende og meget store indlånsunderskud. Overvågningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici var ikke tilstrækkelig. Da Nationalbanken helt frem til sommeren 2008 konkluderede, at pengeinstitutsektoren var robust, fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor frem til finanskrisens udbrud ikke så klar som bankens advarsler mod overophedningen af den danske økonomi.

13 Afsnit III: Den danske finansielle sektor 13 KAP. 8, 9, 10, 11

14 Kap. 8. Danske kreditinstitutter inden krisen Overordnet høj risikotagning inden krisen. Høj udlånsvækst. Opbygning af stort (+600 mia. kr.) indlånsunderskud. Både i store og små institutter. 14 Øget risikotagning kan findes i andre lande. Ikke åbenlyst om risiko i den samlede sektor blev øget mere end i andre lande. Men lå heller ikke i den lave ende. Dansk sektor stor i international sammenligning, men ikke størst. Dansk sektor koncentration stor, men også stor i andre lande Men Danske Bank er stor ift. dansk økonomi

15 Risikotagning i dansk finansiel sektor inden krisen 15

16 Størrelse af sektor 16 Dansk sektor stor, ja, men ikke Dansk sektor koncentration størst (2007) stor, men også stor i andre lande Men Danske Bank er stor ift. dansk økonomi.

17 Danske Bank skiller sig ud blandt store institutter mht. indlånsunderskud, likviditetsoverdækning, kapitalforhold. Udvalget er ikke i tvivl om, at Danske Bank havde bragt sig i en sårbar position, som givet bankens størrelse kunne ryste den finansielle stabilitet, hvis risiciene havde materialiseret sig. Bankpakke I skal blandt andet ses i det lys. Store institutter inden krisen 17

18 Egenkapital ift. vægtede og uvægtede aktiver Kapitalniveau lavt inden krisen. Kapitalsituation bedre efter krisen, især hvis der måles på risikovægtede aktiver. 18

19 Kap. 9 og Kap. 9. Paniktiden omkring efteråret : Markeder frøs til. Realkreditobligationer kunne udstedes, i modsætning til i andre lande. Realkreditforeninger genbelånte egne obligationer i Nationalbanken. Kap. 10. Sektoren efter krisen: Stor spredning på tværs af institutter mht. nedskrivninger. Store nedskrivninger især inden bygge- og anlæg og senere landbrug. Store nedskrivninger i internationalt lys. Dansk sektor hårdt ramt.

20 Kap. 11. Nødlidende institutter 62 institutter ophørt fra august % af sektorens balance. Helt overordnede fælles træk: Høj udlånsvækst. Eksponering mod ejendomsbranchen Store engagementer Indlånsunderskud. 20

21 Det gik altså hurtigt. Nøgletal for Amagerbanken 21

22 Var 17 mand årsag til (en del af) finanskrisen? 22

23 Kap. 12, 13 og AFSNIT IV: KRISEHÅNDTERING OG OPFØLGNING PÅ KRISEN AFSNIT V: FORBRUGERFORHOLD

24 Kap. 12. Bankpakker Nationalbankens initiativer indtil bankpakke I, og valutakrisen. 24 Konklusioner om bankpakkerne: Det er udvalgets vurdering, at bankpakkerne overordnet og generelt har været hensigtsmæssigt udformet i betragtning af den sårbare situation på tidspunkterne for bankpakkernes vedtagelse samt ejerstrukturen i de danske kreditinstitutter. Bankpakke II: Det er usikkert, om de alternative løsningsmodeller, der har været diskuteret, entydigt ville have fungeret bedre end de valgte modeller. Upside model: Vi har regnet ordentligt på det. Maksimale værdi af upsidemodel efter fem år ville være ca. 8 mia. kr., hvis 2/3 af den samlede mængde udstedt hybrid kernekapital havde været efter upsidemodellen. Sandsynligheden for dette på daværende tidspunkt er mellem 19 pct. og 29 pct. Heroverfor skal holdes, at staten kunne risikere at have mistet ca. 3 mia. kr. i forhold til den valgte model, såfremt aktiekurserne ikke steg tilstrækkeligt.

25 Kap. 13 og 14 Kap. 13. Efterfølgende læring. God ( ) gennemgang af ny regulering. Argumenter for og imod mere egenkapital. Beskrivelse af omkostninger ved krisen. Beskrivelse af den forrige krise. Kap. 14. Forbrugerforhold. Privatkunders anvendelse af risikable produkter steg inden krisen. Vi konkludere: I en del sager er det blevet konkluderet, at rådgivningen har været utilstrækkelig. Vi beskriver efterfølgende regulering. 25

26 Anbefalinger 26

27 Indledende Anbefalinger skal ses i lyset af en voldsom mængde ny regulering. 27 Vi: Beskriver regulering. Vurdere allerede vedtagen (eller planlagt) regulering. Kommer med visse nye anbefalinger.

28 Anbefalinger om makropolitik og finansielt tilsyn 28 Anbefalinger angående opretholdelse af den systemiske stabilitet: Ophæv fastfrysning af ejendomsværdi skattestop. Automatiske stabilisatorer er gode. Anbefalinger angående det finansielle tilsyn: Holdt fast. Udvis varsomhed med lempelser af den finansielle regulering. Hold fast i tilsynsdiamanten. Cash-flow baseret udlån. Anbefalinger med størst betydning for mindre institutter: Skærpet grænser for store engagementer i tilsynsdiamanten. Mulighed for udveksling af oplysninger i kreditbanditregister. Søg/arbejd for mulighed for regler for simpel og sikker sparekassevirksomhed i lokalområdet, dvs. kirketårnsprincippet.

29 Anbefalinger med størst betydning for store institutter Institutter, som anvender interne modeller, skal også offentliggøre, hvad kapitalkravet vil være ved anvendelse af standardmetoden. 29 Nedre grænse for risikovægte, der kan benyttes i interne modeller. Kan ses som en differentieret form for leverage ratio. Nedsættelse af ekspertgruppe, der skal vurdere, om der bør fastlægges et højere niveau for den generelle leverage ratio end 3%. Tilsynsdiamant målrettet realkreditinstitutter med grænser for andelen af variabelt forrentede og afdragsfrie lån.

30 Anbefalinger vedr. corporate governance 30 Lovbestemte ejer- og stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser bør ophæves. Bestyrelsen i et pengeinstitut skal ikke tage stilling til enkeltsager om bevilling af kredit, medmindre det er engagementer af usædvanlig art eller af stor betydning. Bestyrelsens forpligtigelse til aktivt at forholde sig til instituttets samlede kreditrisikoprofil bør skærpes. Nye bestyrelsesmedlemmer skal gennemføre et kursusforløb, der giver en introduktion til de væsentligste forpligtelser og funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem i et finansielt institut.

31 Anbefalinger vedr. forbrugere, indskydergaranti og revisorer 31 Risikomærkningen af investeringsprodukter og risikomærkningen af lån skal enten (i) gennemgår en grundig og omfattende revision, samt løbende ajourføres eller (ii) afskaffes. Forbud mod variabel aflønning, der afhænger af salgsmængden af værdipapirer, for personer, der er involveret i rådgivning/salg af værdipapirer til privatkunder. Indbetalingerne til Garantifonden for Indskydere og Investorer gøres risikobaserede. Revisornævnet tilføres ekstraordinært ressourcer

32 Mindretal 32 DERUDOVER MINDRETALSKONKLUSIONER OG -ANBEFALINGER

33 Ekstra slides 33

34 Udvalget 34 Sagkyndige medlemmer Professor Jesper Rangvid (formand) Professor Anders Grosen Professor Finn Østrup Professor Peter Møgelvang-Hansen Forhenværende nationalbankdirektør Jens Thomsen Forhenværende bankdirektør Peter Schütze Indstillet af myndigheder Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vicedirektør (Finanstilsynet) Julie Galbo Finansdirektør (EVM) Christian Ølgaard Kontorchef (FM) Niels Kleis Frederiksen Fuldmægtig (ØIM) Birger Buchhave Poulsen