1 Indledning. 2 Baggrund MEMO

Transkript

1 MEMO TITEL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården - Vandindtrængning ved kviste DATO 21. august 2013 TIL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården KOPI FRA Erik Beck Jensen PROJEKTNR A ADRESSE COWI A/S Stormgade Esbjerg TLF FAX WWW cowi.dk SIDE 1/13 1 Indledning På baggrund af konstaterede rådskader i en tagkonstruktionen i bofællesskabets bebyggelse har Andelsbofællesskabet Forsøgsgården anmodet COWI om at foretage en besigtigelse. Dette med henblik på en vurdering af de konstaterede skader med efterfølgende forslag til afhjælpning og forslag til forebyggende tiltag. 2 Baggrund I Forsøgsgården, som er opført i 1989, har man i flere boliger været udsat for fugtindtrængning i forbindelse med en rumhøj facadekvist. Det har afsløret sig som fugtskjolde, der viser sig i beklædningen ved kvistvinduerne. Ifølge det oplyste har fugtskjolderne typisk været i niveau med tagrenden. I forbindelse med en gennemført vinduesudskiftning har man forsøgt at foretage en bedre tætning på hjørnet, hvor skotrenden mellem kvist og tag løber ud over tagrenden. Dette tiltag har imidlertid ikke løst problemet, og enkelte fugtproblemer var efterhånden så udtalte, at man fra bofællesskabets side har valgt at få en håndværker til at åbne taget og kigge nærmere på problemet. Bofællesskabet har således iværksat en åbning af taget omkring kvisten på Spangsberghaven 87 og har i den forbindelse konstateret at fugtproblemet var mere omfattende end som så, idet der kunne konstateres et kraftigt rådangreb i spærtræet nærmest kvisten. Foranlediget heraf blev COWI anmodet om at foretage en besigtigelse for vurdering af forholdene.

2 SIDE 2/13 Figur 1 Facadekvist i nr Besigtigelse COWI har fredag 9. august 2013 foretaget en besigtigelse af taget på Spangsberghaven 87. Efterfølgende har vi tirsdag 20. august besigtiget Spangsberghaven 83 og 107. Det håndværksmæssige arbejde med åbning og efterfølgende lukning af taget blev varetaget af tømrerfirmaet Jens Ytzen A/S. I besigtigelserne deltog fra Forsøgsgårdens side Jan Ove Petersen samt Ole Kristensen. Fra COWIs side blev besigtigelsen varetaget af Erik Beck Jensen. 3.1 Spangsberghaven 87 Taget var åbnet, lægter fjernet og undertaget skåret op forud for besigtigelsen. Det meste af undertaget på kvistens højre side var således skåret væk og fjernet i spær-

3 SIDE 3/13 faget nærmest kvisten. Hvordan samlingen mellem zinkskotrende og undertag oprindeligt har været udført, har vi derfor ikke haft mulighed for at besigtige. Som underlag for skotrenden er der monteret et lodret bræt skåret i krydsfiner. Dette bræt var rådnet væk fra ca. midt på kvisten og ned til tagfoden. På samme strækning var spæret voldsomt angrebet af råd. Figur 2 Konstruktionstegning visende skotrende og samling med undertag Sammenlignes tegningen med det udførte tyder det på, at det håndværksmæssige arbejde er udført som projekteret.

4 SIDE 4/13 Figur 3 Billede af samling mellem skotrende og undertag. Krydsfinerbrættet er rådnet væk og der er kraftig rådangreb i spærets overside 3.2 Spangsberghaven 83 Taget lå intakt på besigtigelsestidspunktet. Umiddelbart kunne det konstateres, at tagstenene på venstre side af kvisten ikke nåede helt ud over den opbukkede zinkkant.

5 SIDE 5/13 Figur 4 Tagsten på kvistens venstre side når ikke ud over zinkkanten. Hér er det den 3. række regnet fra neden. Af Figur 4 fremgår at tagstenen ikke når ud over zinkkanten, og der vil dermed være stor risiko for, at der ledes vand ind i samlingen. At der er risiko for vandindtrængning forstærkes af den måde, hvorpå undertaget er krøllet sammen og afsluttes løst ind mod skotrendens zinkinddækning. Samlingen er i øvrigt udført uden den på tegning viste kit. Under de nederste tagsten blev undertaget skåret op for at besigtige spæret. Under besigtigelse kunne der ikke observeres råd eller andre tegn på at spæret har været udsat for fugt.

6 SIDE 6/13 Figur 5 Samlingen mellem undertag og skotrende lige over tagrenden Af Figur 5 fremgår hvordan undertaget er krøllet sammen op mod skotrenden. Kommer der vand ind, som den grønne algevækst antyder, vil det være lidt tilfældigt, hvilken vej vandet ledes videre. Det kan være ned over undertaget, som det bør gøre, eller bag om og ned under undertaget. Et kig ned mellem undertag og zinkkant afslører imidlertid ingen umiddelbare fugtproblemer. På Figur 5 ses også, at undertaget har været tæt på at smelte. Det er formentlig sket på et tidspunkt, hvor man har anvendt åben ild for at brænde en pap fast. Den pap som ligger under zinkskotrenden.

7 SIDE 7/13 Figur 6 Undertag er pænt sammenfoldet. Det er række 4, 5 og 6 der her ses taget ned Figur 6 viser undertaget omhyggelig foldet sammen og afsluttet op under skotrendens zinkkant. Umiddelbart ser det pænt ud, men det sikrer stadig ikke en 100 % tæt samling. Vand kan trænge ind mellem zink og undertag. På kvistens højre side var tagstenene skåret tæt ind til mod kvistflunken og efterlod kun 2-3 cm luft.

8 SIDE 8/13 Figur 7 Tagsten skåret tæt ind til kvistens flunker

9 SIDE 9/13 Figure 8 Samling mellem undertag og skotrende, hvor tagsten er skåret tæt ind mod flunken På kvistens højre side blev der åbnet op ved at demontere de nærmeste sten i de 2 nederste rækker. Overordnet afslørede det samme billede som på modsatte side af kvisten, hvad angår samlingen mellem undertag og skotrende. Risikoen for vandindtrængning vil formentlig være mindre på grund af stenenes bedre dækning, men på grund af undertagets lidt tilfældige afslutning er der ingen garanti for succes. Heller ikke i denne side kunne der konstateres råd eller fugt i krydsfineren mellem undertag og skotrende. 3.3 Spangsberghaven 107 Billedet gentager sig selv i nr. 107, hvor kvisten på havesiden blev inspiceret. Også hér lå tagstenene intakt da inspektionen blev indledt.

10 SIDE 10/13 Figur 9 Endnu et typisk billede af samlingen mellem skotrend og undertag Figur 9 viser igen hvordan undertaget afsluttes op mod skotrenden. Hér sidder det meste tagkit endnu, men det er skrumpet og hårdt og mangler vedhæftning. Kun tagstenens overlap sikrer, at det ikke er faldet ud. Til begge sider på kvisten er der sluttet af med hele tagsten, og i begge sider er der et pænt overhæng ud over skotrenden. Dette har formentlig været medvirkende årsag til, at der heller ikke her sås spor efter fugtindtrængning til trods for "indbydelsen", i den måde som undertaget var afsluttet på. Bemærk i øvrigt den dynge af byggeaffald, som er efterladt. Det var ikke et enkeltstående tilfælde, og et sådant omfang af efterladenskaber ovenpå undertaget bør ikke forekomme, da det vil være med til at holde på fugt. I yderste konsekvens kan det føre til vandindtrængning med deraf følgende risiko for angreb af råd og svamp. 4 Konklusion Hvis tagene overalt havde været udført som vist på tegningen, burde tagene have været tætte. I hvert fald for en periode, da den på Figur 2 viste samlingsdetalje har nogle indbyggede kritikpunkter i relation til levetid og praktisk udførelse.

11 SIDE 11/13 Samlingens tæthed er således baseret på, at den udførte tætning med tagkit er tæt og forbliver tæt. Erfaringen viser imidlertid, at tagkit med tiden bliver stift, skrumper ind og mister vedhæftning. Den udførte tætning vil derfor på sigt åbne en sprække mellem tagsten og kit. Når tagkitten skrumper ind, forårsager tagstenens krumning, at kitten kommer til at sidde løs. I mange tilfælde ses at tagkitten efter en årrække ender ude i skotrenden eller glider ned i tagrenden. At vand trænger ind og drypper fra tagstenenes underside er ikke noget problem, så længe det blot foregår ned på et intakt undertag. I den konkrete sag er det imidlertid det problem, at undertaget ikke slutter tæt i samlingen op mod skotrenden. Flere steder er undertaget krøllet tilfældigt sammen og slutter et eller andet udefinerbart sted indenfor zinkkanten. Nogle steder er det krøllet op og berører underside af tagsten. Dér hvor undertaget er krøllet op under tagstenene og berører disse, vil vand, som måtte trænge ind over tagkitten, eller trænger ind, hvor tagkitten mangler, kunne risikere at blive ledt ind i konstruktionen. Der hvor tagstenene ikke dækker samlingen, som set på Spangsberghaven nr. 83, er der overhængende risiko for vandindtrængning. Den gennemførte besigtigelse er selvsagt kun udført som stikprøve, og med undtagelse af nr. 87 blev der ikke fundet egentlige skader i form af opfugtning eller rådangreb. Det kan skyldes, at andre rådangreb er overset, da vi ikke på den efterfølgende undersøgelse har faret helt så kraftigt frem med at fjerne lægter og skære ned i undertaget. 5 Anbefaling Spæret i nr. 87, som er angrebet af råd, burde principielt udskiftes. Vi vurderer imidlertid, at der er tilstrækkeligt træ tilbage til at holde den indvendige beklædning. Spæret kan derfor forstærkes ved at sømlime et tilsvarende spær på siden af det eksisterende spær. Det vil genetablere den manglende bæreevne og genskabe et underlag for fastgørelse af lægter. For at rådangrebet ikke fortsætter er det imidlertid vigtigt, at der skabes en varig tætning mellem skotrende og undertag. På baggrund af den stikprøvevis gennemførte besigtigelse vil vi anbefale, at samtlige samlinger mellem skotrender og undertag sikres, så fremtidig risiko for vandindtrængning gennem samlingerne elimineres. Arbejdet vil generelt omfatte nedtagning af tagsten og taglægter over 2 spærfag. Afstandslister fjernes sammen med undertaget i spærfaget nærmest skotrenden. Det eksisterende undertag skæres fri langs spær nr. 2, så der efterfølgende kan dannes et klemt overlæg, når nye afstandslister monteres.

12 SIDE 12/13 Den bukkede opkant på skotrenden trykkes ned inden nyt undertag føres opover og ned i skotrenden. Herefter klemmes ny zinkkapsel ned over samlingen. Princippet for samlingen er skitseret på Figur 10. Figur 10 Forslag til afhjælpning Samlingen kræver ikke brug af tagkit. I stedet bør monteres et fuglegitter for at sikre mod indtrængning af fugle. Ud over at sikre samlingerne mod fremtidig vandindtrængning giver den viste løsningsmodel mulighed for at inspicere spærene for angreb af råd eller svamp, hvilket bør ske sideløbende med arbejdets gennemførelse. Nyt undertag bør vælges indenfor kategorien "Middelhøj anvendelsesklasse" jf. Dansk Undertagsklassifikationsordning ApS.

13 SIDE 13/13 6 Addendum I forbindelse med besigtigelsen har vi bemærket, at der over kvistene typisk forekommer en ubeskyttet taglægte, som bliver udsat for vandpåvirkning fra de overliggende tagsten. Vælges at eftergå samlingerne mellem skotrende og undertag bør man samtidig overveje at kigge nærmere på den udsatte taglægte. Figur 11 Typisk billede hvor taget afsluttes over kvisten