Spørgsmål og svar om den nye skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål og svar om den nye skole"

Transkript

1 Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever får en mere varieret og sammenhængende skoledag, der bliver længere for at skabe plads til at styrke den enkelte elevs trivsel og læring. Det betyder, at alle skal gå længere i skole fra det nye skoleår. Helt konkret øges det gennemsnitlige vejledende timetal pr. uge til: 30 timer for alle børn i 0. til 3. klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse ) 33 timer for alle børn i klasse (inkl. 3 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) 35 timer for alle børn i klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) Tilbuddet om lektiehjælp/faglig fordybelse er ikke obligatorisk. En stor del af den ekstra tid i skolen vil blive brugt til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, klassens tid, pauser, motion og bevægelse. Der er med andre ord tale om nye former for undervisning og læring - og ikke blot mere af det samme. Indskoling (0. 3. klasse) Mellemtrin (4. 6. klasse) Udskoling (7. 9. klasse) August 2014 Alle: 30 timer om ugen (inkl. 2 timers lektiehjælp) Alle: 33 timer om ugen (inkl. 3 timers lektiehjælp) Alle: 35 timer om ugen (inkl. 2 timers lektiehjælp) Før reform 30 timer fra august 2013 med den sammenhængende skoledag I gennemsnit 30 lektioner om ugen I gennemsnit 32 timer lektioner om ugen Hvordan kommer mit barns skoledag til at se ud? Der er generelle ændringer, der kommer til at præge skoledagen på alle skoler uanset kommune. Der kan være stor variation på skoledagens indhold fra dag til dag og uge til uge. Alle elever får mere motion og bevægelse, der skrues op for de vejledende timetal i en række fag, og udvalgte fag fx sprogfag introduceres tidligere.

2 Alle elever får mere motion og bevægelse Ændring Indskoling: klasse Mellemtrin: klasse Udskoling: klasse Mere motion og bevægelse Alle elever skal have 45 min. bevægelse Her opgjort i gennemsnit pr. dag gældende fra 1/ Det vejledende timetal hæves i en række fag: Ændring Indskoling: klasse Mellemtrin: klasse Udskoling: klasse Mere dansk Mere matematik Alle: + 1 lektion Alle: + 1 lektion Mere natur og teknik 2. klasse: + 1 lektion 4. klasse: + 1 lektion Mere idræt Mere musik Mere Håndværk og design (erstatter Sløjd og Håndarbejde) 1. klasse: + 1 lektion 1. klasse: + 1 lektion 5. klasse: + 1 lektion 4. klasse: + 1 lektion Her opgjort i gennemsnit pr. uge i forhold til det vejledende minimumstal før 1/ lektion = 45 min. Tidligere introduktion af bl.a. sprog- og valgfag Ændring Indskoling: klasse Mellemtrin: klasse Udskoling: klasse Engelsk introduceres tidligere 2. fremmedsprog tysk eller fransk Valgfag fx mulighed for 3. fremmedsprog Geografi 1. og 2. klasse: 1 lektion 5. klasse: 1 lektion 6. klasse: 2 lektioner Fra 7. klasse: 2 lektioner 7. klasse: 1 lektion (flyttes ned fra 8. klasse) Her opgjort i gennemsnit pr. uge i forhold til det vejledende minimumstal. 1 lektion = 45 min. Hvilke fag forsvinder? Og hvilke nye fag kommer til? Nogle fag slås sammen, nye fag kommer til og det faglige fokus ændres: Nye fag:

3 Madkundskab erstatter Hjemkundskab og faget skal være med til at udvikle elevernes viden og færdigheder inden for mad og madlavning. Der vil fx være fokus på mad, smag og sundhed. Håndværk og design erstatter Håndarbejde og Sløjd. Her vil der være fokus på, at eleverne lærer at tænke fra idé til praksis. Faget tilbydes på klassetrin i 4-7. klasse og tilbydes også som valgfag fra 7. klasse. Faget skal oprettes senest fra august På Munkebjergskolen forventer vi at være klar fra august Hvad er understøttende undervisning? Den understøttende undervisning skal medvirke til at styrke elevernes faglige niveau og stiller bl.a. skarpt på elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal ikke ses som et ekstra fag men nærmere som en ressource, der anvendes, så det giver mest mening i forhold til elevernes læring. Indholdet bliver udviklet og planlagt af de involverede lærere og pædagoger. Målene for understøttende undervisning er blandt andet: At hæve elevernes faglige niveau At sikre, at eleverne lærer på flere forskellige måder At eleverne arbejder med og bliver anerkendt for et bredere udsnit af deres evner, kompetencer og interesser At koble teori og praksis og den vej rundt opnå virkelighedsnær læring At give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer fra den fagopdelte undervisning På Munkebjergskolen anvender vi den understøttende undervisning på flere forskellige måder. I indskolingen er der pædagoger til stede i undervisningen i ca halvdelen af skoletiden, og der er ekstra timer til rådighed for dansk- og matematiklærerne, så der kan arbejdes med holddannelse i de fag, der er lagt parallelt. På mellemtrinet (og i mindre omfang i udskolingen) har vi ansat tre personer, som har forskellige komptencer, der skal understøtte både det faglige og det sociale miljø. Alle tre har i flere år været tilknyttet skolens sfo, men har søgt nye udfordringer. Det er: Navn Christa Hornbæk Helena Nørholm Bjarne Bøgelund Hovedfokus i den understøttende undervisning Understøtte de faglige områder. Relationsarbejde i klasserne. Lektieværksted Inklusionsvejledning Relationsarbejde i klasser, enkelte elever eller grupper Understøtte de musisk-kreative fag Relationsarbejde i klasserne. Uddannelse og erfaring Oprindeligt uddannet lærer, men har mest arbejdet som pædagog. Uddannet pædagog og inklusionsvejleder Uddannet pædagog. Har linjefag i musik fra læreruddannelsen

4 I udskolingen er der lagt vægt på at understøtte den faglige udvikling. Det sker ved at flere af de faste lærere har fået timer til at indgå som faglig støtte på årgangen, så der bliver mulighed for at lave fx elevsamtaler (evaluerings- og motivationssamtaler), holddannelser med færre elever eller til at flytte undervisningen væk fra de vante rammer. Der anvendes også ressourcer fra den understøttende undervisning til at afholde lejrskoler på 5. og 9. årgang. Hvordan styrkes og følges mit barns faglige niveau? Alle børn skal blive så dygtige, de kan, og det kan kun opnås, hvis undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevens faglige niveau, interesser og øvrige kompetencer. Både elev og forældre inddrages, når der skal opstilles mål for den enkelte elevs udvikling og læring, og elevens udvikling følges tæt. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen? Skolelederen har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten i undervisningen. Derfor er det også skolelederen, der i tæt dialog med lærerne planlægger, hvor og hvordan ressourcerne bruges bedst Samtidig kommer lærerne både til at tilbringe mere tid sammen og får mere tid sammen med eleverne. Målet er at alle elever som medarbejdere skal nyde godt af de stærke faglige miljøer, der får grobund på den enkelte skole, så der er rum for videndeling og udvikling af viden i faglige fællesskaber. Der afsættes i de kommende år midler til at efteruddanne lærere og pædagoger i fx læsevejledning, matematikvejledning, ekstra linjefag og relationskompetence. Hvis mit barn skal i 1. klasse, skal det så have engelsk? Fra august skal alle elever have engelsk fra 1. klasse og frem. Det betyder også, at de kommende 2. klasser skal have engelsk fra skolestart i august Hvis mit barn skal i 5. klasse, skal det så have tysk? Fra august 2014 skal alle elever have 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Alle skoler skal tilbyde tysk og kan vælge at tilbyde fransk. Vi udbyder tysk, men ikke længere fransk. De elever der er begyndt på fransk, får selvfølgelig mulighed for at gøre det færdigt. Det betyder også, at de kommende 6. klasser skal have deres andet fremmedsprog fra skolestart i august Hvad betyder den forlængede skoledag for mit barns frie tid? Da skoledagen bliver forlænget, betyder det, at eleverne får mindre fri tid - og kortere tid i SFO og klub. Til gengæld bliver indholdet i skoledagen langt mere varieret og der samarbejdes blandt andet med det lokale kultur- og fritidsliv. Det er op til den enkelte skole at organisere skoledagen og udbuddet af aktiviteter og dermed også at sikre og sammensætte en varieret og motiverende skoledag.

5 Da mange fritidsaktiviteter ligger sidst på eftermiddagen, bør det være muligt for eleverne at fortsætte til deres forskellige fritidsaktiviteter i forlængelse af skoledagen, som de gør i dag. Hvis elevens fritidsaktiviteter ligger inden for den lovpligtige skoledag, må det forventes, at de forskellige fritidstilbud tilpasser sig den nye skoledag. Er der plads til at dyrke musik/idræt på eliteniveau i den nye skole? Hvis du vurderer, at dit barn ikke får samme mulighed for at dyrke musik/idræt i den nye skole, kan du kontakte skolelederen og undersøge om dit barn - i begrænset omfang - kan fritages fra dele af den obligatoriske undervisning. Det kræver dog, at: Dit barn deltager i undervisningen i en kommunal eller statsligt støttet musikskole Dit barn er eliteidrætsudøver i en idrætsforening I begge tilfælde skal du som forælder kontakte skolelederen på dit barns skole, og den vej rundt anmode om at få dit barn fritaget. Det er kun skolelederen, der kan give tilladelse hertil. Skal mit barn have 45 min. bevægelse hver dag? Og kræver det idrætstøj og bad? Alle elever får i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. De 45 minutter er inkl. idrætstimerne og skal ses som et gennemsnit over et skoleår, da der fx kan være temadage og/eller -uger hvor bevægelse er i fokus eller perioder, hvor der er travlt med andre aktiviteter, og derfor ikke er lagt bevægelse ind i skoledagen. Der kan både være tale om små afgrænsede aktiviteter, der lægges ind efter behov, fx når eleverne har siddet stille længe og har brug for et skift for at sikre et godt læringsmiljø. Vi kalder det på nudansk for: Brain Breaks. Men idrætstimerne indgår også, og her vil eleverne både skulle medbringe idrætstøj og håndklæde, som de plejer. Målet er både at styrke elevernes sundhed og læring, så eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen. Samtidig skal det fungere i praksis, og derfor vil de nye aktiviteter som regel hverken kræve omklædning eller bad. Det er dog op til den enkelte skole at tilrettelægge elevernes skoledag. Vi lægger bevægelsesbånd ind i skoledagen for de yngste og på mellemtrinet. Her skal noget af bevægelsen foregå. Men samtidigt er det vigtigt, at bevægelsen også kommer til at indgå i løbet af dagen. I 8. og 9. kl. får de to ekstra idrætstimer om ugen, der giver et vigtigt bidrag til bevægelsen udover den, der skal foregå i undervisningen. Er lektiehjælp obligatorisk? Og hvordan tilrettelægges tilbuddet? Lektiehjælp kan have mange forskellige former og navne fx lektiecaféer. Det skal ses som et tilbud til den enkelte elev om hjælp til lektierne eller mulighed for at fordybe sig fagligt og dermed blive dygtigere. Derfor anbefaler vi, at dit barn tager imod tilbuddet. Lektiehjælpen er dog ikke obligatorisk. Fravælger du/dit barn lektiehjælp, vil dit barn gå 2-3 timer mindre i skole om ugen afhængig af klassetrin.

6 Den enkelte skole har ansvaret for lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Det er derfor en god idé at forhøre dig på skolen, hvor og hvordan det bliver indrettet og tilrettelagt, hvad du og dit barn kan forvente at få ud af tilbuddet og hvem, der kommer til at stå for lektiehjælpen. På Munkebjergskolen er lektiværkstederne bemandet af de kendte voksne. Primært er det faglærerne fra årgangen, der sammen med de tilknyttede pædagoger er til stede. Vi anbefaler, at børnene deltager i lektieværkstederne, men det vil være jer, forældre, der skal beslutte om jeres barn skal deltage. Vi sender besked om tilmelding efter sommerferien. Kommer mit barn til at have lektier for derhjemme? Alle elever bliver tilbudt lektiehjælp efter skoletid. Hvis eleven fravælger lektiehjælpen (hvilket er muligt indtil næste folketingsvalg i 2016) eller ikke er blevet færdig med lektierne i lektiecaféen, skal lektierne fortsat laves derhjemme. Der vil dog være stor forskel på, om der vil være lektier hjemme fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Hvor skal mit barn være, hvis det ikke vil benytte tilbuddet om lektiehjælp? SFO: SFO erne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i SFO, som det plejer. Klub: Klubberne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i klub, som de plejer. Hvad sker der med mit barns SFO/klub? SFO-tilbuddet fortsætter som hidtil. Ændres der på mit barns mødetid om morgenen? Skoledagen begynder alle dage kl. 8:00. Der er tilsyn med eleverne fra kl. 7:50. Af hensyn til rengøring, klargøring og tilsyn må børnene ikke møde op tidligere end kl. 7:50 Hvad sker der med morgenpasningen? Morgenpasningen kommer umiddelbart til at foregå som hidtil. Hvilken voksne indgår i mit barns nye skoledag? Her kan du læse mere om de forskellige roller, de voksne har i dit barns nye skole: Lærere Dit barn vil opleve, at de får mere tid sammen med deres lærere end tidligere. Ligesom dit barn vil lærerne også være flere timer til stede på skolen end tidligere. De vil have flere undervisningstimer og samtidig i højere grad planlægge undervisning, afvikle møder mm. på skolen, inden for skolens normale åbningstid. Det er dog op til den enkelte kommune/skole at tilrettelægge de endelige rammer.

7 Pædagoger Pædagogerne skal samarbejde med, understøtte og supplere læreren i løbet af skoledagen. De kommer derfor til at spille en stor rolle i dit barns skoleliv fremadrettet. I indskolingen skal pædagogerne også varetage afgrænsede undervisningsopgaver. En pædagog med kompetencer inden for bevægelse og motion vil kunne varetage idræt og bevægelse, ligesom en med kreative evner vil kunne varetage dele af musik- og billedkunsttimerne. De får altså en ny, bredere rolle. Pædagogernes kompetencer er særligt relevante i den understøttende undervisning, hvor eleverne har aktiviteter, der kræver og udfordrer deres alsidige udvikling og trivsel. Voksne med andre kompetencer Skolen åbnes op og inviterer lokalsamfundet til et tættere samarbejde. Hvor skolen skal samarbejde med musik- og ungdomsskolen, er samarbejdet med fx kultur-, fritids- og idrætsforeningen eller virksomheder frivilligt. Med det brede spektrum af muligheder er der stor sandsynlighed for, at dit barn kommer til at møde mange forskellige voksne med hver deres spidskompetencer fx musikskolelærere, naturvejledere, medarbejdere i de omkringliggende virksomheder, fodboldtræner mv. Kommer forældremøder og skole-hjem samtaler til at ligge i skolens åbningstid? Der er ikke noget i folkeskolereformen eller de nye arbejdstidsregler, der fra centralt hold styrer planlægningen af aktiviteter som fx forældremøder og skole-hjem samtaler. Det er op til den enkelte kommune, hvordan man vælger at tilrettelægge de aktiviteter, der involverer dig som forælder. Der er med andre ord ikke centrale regler, der hindrer en fleksibilitet i fx afviklingen af møder og samtaler. På Munkebjergskolen vil skole/hjem-samtalerne fremover blive afviklet på flere dage i tidsrummet mellem kl. 15:00 og 17:00. Forældremøder vil dog blive afholdt fra kl. 17:00-19:00. Hvordan og hvornår kan jeg komme i kontakt med mit barns lærere? Har du brug for at komme i kontakt med dit barns lærer, kan du altid sende en mail via Forældreintra. Du kan dog ikke forvente at mailen læses uden for skolens åbningstid. Lærerne vil normalt også være at træffe på selve skolen inden for normal åbningstid. I kan selvfølgelig også ringe til skolens kontor og bede om at tale med en lærer. Kommer mit barn stadig på lejrskole? Vi tilbyder fortsat lejrskole på 5. og 9. årgang. Der er budgetteret med en indenlands lejrskole på begge årgange. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip om sponsorering, der gør det muligt for forældre i en klasse, at beslutte at donere penge til en klasse, der giver mulighed for at komme til udlandet i stedet for til fx Fåborg. Skolen betaler lærernes udgifter uanset rejsemål.

8 Hvordan kommer reformen til at påvirke specialskoler og -klasser? Specialskoler og -klasser er som udgangspunkt også omfattet af skolereformen. Skoledagen bliver tilrettelagt fleksibelt, da det er vigtigt at skabe trygge og gode rammer for elever med særlig behov. Spørg på dit barns egen skole, hvordan de tilrettelægger den sammenhængende dag. Hvordan samarbejder mit barns skole med lokale foreninger og virksomheder? Det er op til den enkelte kommune og/eller skole at indgå aftaler omkring samarbejde med det lokale fritids- og foreningsliv og virksomheder. På Munkebjergskolen samarbejder vi bl.a. med: Boldklubben OKS Ung Syd Syddansk Erhvervsskole (SDE) Munkebjerg Kirke Seniorer i skolen Bioanalytikeruddannelsen Radiografuddannelsen Hunderupskolen Ejerslykkeskolen Vi arbejder på at få flere aftaler i hus. Hvis I har kendskab til virksomheder, institutioner eller uddannelser, der muligvis vil indgå i et samarbejde, hører vi meget gerne om det.

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers

Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Nyt fra skolelederen Lysabild Børneunivers Seneste nyt Kære forældre Foråret er godt på vej og 360 grader rundt om Børneuniverset springer træer og buske ud i de flotteste grønne farver. Det er noget der

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere