Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Transkript

1 Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at skabe en skole til fremtiden, hvor alle børn bliver udfordret og bliver så dygtige, de kan. Alle børn skal have kompetencer til at videreuddanne sig og leve et liv som aktive og demokratiske borgere. Det handler om børnene og de unges fremtid. Det betyder, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Flere undervisningstimer er ikke nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med varierede og nye læringsaktiviteter, som motiverer eleverne. Vi skal altså ikke gøre mere af det samme vi skal gøre noget nyt, og vi skal turde tænke ud af boksen. Det kræver, at alle gode kræfter spiller sammen om at udvikle skolerne i Kalundborg Kommune. Vi skal skabe en sammenhængende skoledag og en ny folkeskole, der åbner sig mod omverdenen. Eleverne skal afprøve og bruge deres viden i nye sammenhænge og lære sammen med voksne både i og uden for skolen. Politikerne i Kalundborg Kommune afholdt derfor d. 26. november 2013 konferencen Kalundborg-mødet, der havde til formål at invitere de relevante aktører i og omkring folkeskolen til dialog om reformen. Dagen stillede skarpt på to temaer: En sammenhængende skoledag og Den åbne skole, samt hvorledes disse to temaer kan være med til at understøtte trivsel og læring i folkeskolen. Selve dagen bestod af en blanding af oplæg, workshops og plenum-drøftelser. Der var inviteret en række oplægsholdere, der gav deres input til arbejdet med en ny folkeskole. Professor Niels Egelund gav sit bud på, hvad der virker når eleverne skal lære, og Rektor Stefan Hermann, professionshøjskolen Metropol gav et oplæg om ledelse af forandringsprocesser. Derudover bidrog lærere, skoleledere, repræsentanter fra ungdomsuddannelse og erhvervsliv med konkrete perspektiver og eksempler på arbejdet med folkeskolereformen. I workshoppene arbejdede deltagerne med de to temaer og fandt frem til pejlemærker for, hvordan vi i fællesskab kan skabe en folkeskole, der er ambitiøs på elevernes vegne. Denne Hvidbog præsenterer dagens resultater i form af fælles pejlemærker samt de argumenter, der ligger bag. Bagerst i hvidbogen findes de konkrete eksempler på en sammenhængende skoledag og den åbne skole, der blev præsenteret i løbet af dagen, og som kan bruges til inspiration for det videre arbejde. Hvidbogen er et udtryk for de meninger og holdninger, der kom frem på dagen fra de deltagende aktører. Pejlemærkerne er et fælles inspirationsoplæg til arbejdet med reformen og skal ses som understøttende i forhold til de mål og styringsparametre for folkeskolereformen som Kommunalbestyrelsen har sendt i høring med henblik på vedtagelse i februar På dagen deltog følgende aktører: Politikere Skole- og viceskoleledere SFO-ledere 1

2 Områdeledere, dagtilbud Direktør og chefer for området Repræsentanter for uddannelsesinstitutioner UU Nordvestsjælland Repræsentanter for erhvervslivet Repræsentanter for kultur- og fritidsområdet Relevante faglige organisationer Lærere Skolepædagoger Skolebestyrelsesformænd Forældrebestyrelsesformænd En af de tværgående hovedkonklusioner fra dagen var, at implementeringen af folkeskolereformen skal ses i et langsigtet perspektiv. Der skal ske noget nyt, og børnene skal møde en anden skoledag, når de møder ind til skoleåret 2014/15. Men det er vigtigt at prioritere i processen og blive klare på, hvor man ønsker at lægge kræfterne. Vi skal altså ikke løbe efter alle bolde på en gang, men finde et relevant fokus for den enkelte skole, hvor det giver mening at prioritere en sammenhængende skoledag eller samarbejdet med aktører uden for skolen, og indholdet i begge temaer kan variere fra skole til skole. Der skal træffes prioriterede valg og skabes tålmodighed i forhold til målopfyldelsen. Et andet tværgående element i forhold til implementeringsprocessen var, at have fokus på at inddrage medarbejderne i processen og kommunikere klart, så ejerskab og tillid styrkes, og der skabes et fælles engagement i forhold til arbejdet med en ny og anderledes skoledag. 2

3 Pejlemærker for En sammenhængende skoledag En Sammenhængende Skoledag handler om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag. Det betyder, at lærere og pædagoger samt øvrige relevante fagpersoner i samarbejde sørger for, at børn og unge kan være i meningsfulde, motiverende og udviklende miljøer hele dagen, og børnene oplever overgange mellem skole og fritid som ukompliceret og meningsfyldt. Med ekstra tid til aktiviteter og nye undervisningsformer gives bedre muligheder for faglig fordybelse, udvikling af færdigheder samt at skabe trivsel og motivation hos eleverne gennem en ny, anderledes og længere skoledag. Den sammenhængende skoledag kan udformes på mange måder. Derfor er der ikke kun ét svar på et klart formuleret spørgsmål men måske flere eller mange forskellige måder, hvorpå der kan skabes sammenhæng helhed og variation i skoledagen. I det følgende beskrives de seks pejlemærker for en sammenhængende skoledag på skolerne i Kalundborg Kommune, som deltagerne på dagen gav udtryk for. Alle elever skal udfordres Skolerne i Kalundborg Kommune er for alle. Der tages hånd om alle, der er plads til alle og vi kan tilgodese læring på forskellige niveauer. Alle børn skal have passende udfordringer, der tager udgangspunkt i de individuelle styrker og potentialer. Det får de blandt andet, når der sættes klare mål for den enkelte elev, og der er fokus på barnets progression/ fremskridt. Læringen giver mening for det enkelte barn I Kalundborg kommune skal læringen give mening for det enkelte barn, og barnet skal kunne se idéen med læringen. Når barnet forstår, hvorfor det skal lære og hvorledes læringen kan omsættes i praksis, styrkes motivationen og lysten til læring. Det betyder, at barnets bevidsthed omkring læringen skal øges. Det skal gøres eksplicit for det enkelte barn hvilke mål og rammer, der er for læringen samt gives løbende feed-back. Børnene skal være engagerede i processen og blive stærke i at give sig selv feed-back. Et inspirerende læringsmiljø skal motivere alle børn Et inspirerende læringsmiljø gør det sjovt og spændende at gå i skole og motiverer børnene til læring. Det betyder blandt andet, at undervisningsdifferentiering spiller en vigtig rolle i en længere og varieret skoledag, så læringsforløb bliver afvekslende og nytænkende. Den praktiske og teoretiske tilgang skal gå hånd i hånd og give mulighed for leg med viden samt faglig fordybelse. Begge dele skal motivere dem, der har det svært med den undervisningsform, skolen har i dag. Men også give plads til, at vi i langt højere grad kan udfordre de dygtigste elever. I den sammenhængende skoledag vil der være tid til nye måder at lære på, og det er vigtigt, at vi ikke bruger tiden til mere af det samme vi skal gøre noget nyt og turde tænke ud af boksen. 3

4 Et ligeværdigt samarbejde mellem fagligheder og en fælles tilgang til barnet For at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret skoledag skal der være et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger samt en fælles tilgang til barnet. Det ligeværdige samarbejde opstår, når forskellige fagligheder betragter hinanden som en ressource, og der er anerkendelse af, at alle bidrager positivt til den fælles opgave på forskellig vis. Det betyder, at lærere og pædagoger på skolerne i Kalundborg Kommune er en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er respekt og anerkendelse af de forskellige fagligheder. Fokus på ledelse og samarbejde i teams Den sammenhængende skoledag er noget nyt, og som nævnt kan der være flere svar på hvordan. Fokus på ledelse og samarbejdet i teams er derfor vigtigt, både i processen samt i forhold til at skabe sammenhæng mellem nye samarbejder. Ledelsen skal være synlig. Det vil sige, at der er en ledelsesbevægelse fra en administrativ opgave til en mere pædagogisk strategisk ledelsesopgave og med et fokus på undervisningsopgaven. De dygtige medarbejdere og stærke medarbejderteams skal være med til at styrke samarbejdet og de professionelle bånd. Medarbejderne på skolerne skal indgå i et arbejdsfællesskab, der er bundet sammen af kerneopgaven. Vi skal have forældrene på banen som aktive læringspartnere Forældrene skal kunne se værdien af reformens indhold, og at en længere og varieret skoledag styrker deres barns læring og trivsel. Forældrene skal være engagerede i barnets skolegang og bakke op om den. De skal i højere grad gå fra social medspiller til en aktiv læringspartner i den nye skoledag og involveres fagligt i skolen. Pejlemærker for Den åbne skole Folkeskolereformen og den understøttende undervisning giver mulighed for at få nye aktører ind i skolen. Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Den åbne skole skal også give eleven et større kendskab til de muligheder, som det danske samfund byder på. Den åbne skole giver nye muligheder for at folde de forskellige fag ud, tid til fordybelse, en praktisk tilgang til emner, lektier og bevægelse. De nye samarbejder skal være med til at gøre undervisningen praksisorienteret og understøtte barnets motivation og lyst til læring. I det følgende gives seks pejlemærker for den åbne skole og de nye samarbejder på skolerne i Kalundborg Kommune, som deltagerne på dagen gav udtryk for. Den åbne skole skal give mening De nye samarbejder, der igangsættes med henblik på at skabe en åben skole, skal først og fremmest give mening. Det vil sige, at det ikke handler om at samarbejde for samarbejdets 4

5 skyld, men at det skal være gennemtænkt, have et fagligt formål og give mening for alle involverede parter. Der skal således være et klart formål med samarbejderne, og de skal kunne bidrage til at læring og trivsel styrkes. Den åbne skole skal give eleverne et billede af, hvad læringen kan bruges til Den åbne skole og de nye samarbejder skal give mulighed for, at undervisningen kan konkretiseres, og teori kan afprøves i praksis, således at børnene får en bedre forståelse for, hvorfor de skal lære, det de skal. Børnene skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen, så den åbne skole er med til at understøtte en klar sammenhæng mellem skole og omverdenen. Den åbne skole skal styrke uddannelsesparatheden og forståelsen for arbejdsmarkedet Den åbne skole skal være med til at styrke uddannelsesparatheden. Gennem samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og ungdomsuddannelser skal børnene opnå kendskab til paletten af forskellige uddannelsesmuligheder og blive afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Samarbejdet skal samtidig give en forståelse af, hvad det vil sige at gå på en ungdomsuddannelse eller gå på arbejde og blive klar til de nye forventninger, der venter efter folkeskolen. Den åbne skole skal være med til at styrke elevernes almene dannelse Den åbne skole skal medvirke til at styrke elevernes almene dannelse gennem forståelse for omverdenen og livet uden for skole og fritidstilbud. Både i forhold til erhvervsliv og uddannelse men også i forhold til deltagelse i lokalsamfund og foreningsliv. Således at den lokale sammenhængskraft styrkes. Den åbne skole skal styrke elevernes kreative og innovative kompetencer Den åbne skole og de nye samarbejder skal være med til at udvikle et kreativt miljø og styrke elevernes innovative kompetencer. Gennem nye og anderledes input i hverdagen skal eleverne øge deres kreativitet og få mod på at prøve noget nyt. De skal igennem samarbejde være kreative, tænke selvstændigt og få ideer til nye løsninger. De skal turde eksperimentere og samtidig kunne følge produktet i hus, så de opnår forståelse for processen fra udvikling til værdiskabelse. Herigennem skal elevernes forudsætninger for at arbejde kreativt og innovativt også styrkes. Det vil sige evnen til at tænke selvstændigt og kritisk, til at kunne samarbejde og anerkende andres synspunkter og holdninger. En god grobund for et godt samarbejde Det er op til de enkelte skoler og aktørerne omkring at skabe de nye partnerskaber, men den kommunale forvaltning skal være med til at skabe grobunden for at godt samarbejde. Det vil 5

6 sige at forvaltningen skal være med til at vise muligheder og veje til målet, give inspiration til partnerskaber og hjælpe med at igangsætte samarbejdet. Der skal foreligge redskaber der giver skolerne mulighed for at se hvilke aktører der er interesserede i at samarbejde og omkring hvad, ligesom der undervejs bør samles op på gode eksempler, der kan anvendes af øvrige skoler og samarbejdspartnere som inspiration. Opsummering Pejlemærkerne er som nævnt resultatet af en fælleskonference for en bred række af aktører i og omkring folkeskolen. Formålet med dagen var en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan skabe en folkeskole, der er ambitiøse på elevernes vegne. En dialog der har resulteret i tolv pejlemærker, der er fælles for både politikere samt de relevante aktører i og uden for skolen. Pejlemærkerne peger således på, hvilken vej vi skal gå, og hvilke tanker vi skal have med os, når vi bevæger os hen igennem en implementeringsfase og hen imod en ny skoledag med mere læring og bedre trivsel. 6

7 Eksempler og konkrete billeder Nedenfor er listet de konkrete eksempler der kom til udtryk på dagen. Eksemplerne rummer både nye bud på tiltag samt eksempler på tiltag der er igangsat på de forskellige skoler. På den sammenhængende skoledag o Elever fra udskolingen tilbereder dagligt frokost til andre klasser. Det giver mulighed for praksislæring, og oplevelsen af at skabe værdi for hinanden, hvilket både giver læring og sociale kompetencer o Læring på tværs af klasserne og gerne som værkstedfag, der for eksempel tager højde for barnets interesser. o Undervisning der niveaudeles og understøtter fagene bredt o Faglige projekter med udgangspunkt i barnets alder. For eksempel læring om pubertet og skoletræthed med inddragelse af for eksempel sundhedsplejersker o Få livsdannelse ind i udskolingen. Give indblik i praktikmuligheder og muligheder for at snuse til forskellige uddannelser. Lære hvordan man passer et arbejde, lægger et budget osv. o Invitere elever fra de forskellige ungdomsuddannelser ind i folkeskolen og fortælle om deres uddannelse. o Lade elever på forskellige niveauer inspirere hinanden på forskellig vis. o Holdopdeling efter hvad eleverne kan. o Lægge fokus på, at eleven lærer det som eleven kan ikke hvad eleven burde i forhold til det enkelte klassetrin. o Løbende skifte mellem fordybelse og bevægelse o Perioder med samme tema på tværs af fag. o Anvende dynamiske elevplaner hvor elevens mål og produkter indgår, og som baseres på refleksion. På den åbne skole o Faste aftaler om forløb med forskellige samarbejdspartnere, der kan gentages igen og igen. o Invitere borgere ind til at fortælle om gamle dage der relaterer sig til forskellige skoleaktuelle emner. o Besøg på rensningsanlæg hvor der både fortælles om de forskellige dele af processen og skabes forståelse for sammenhænge. For eksempel biologi og økonomi. o Havneprojektet kan danne grundlag for forskellige læringsområder o Etablering af et kommunalt rejsehold af stærke fagligheder, for eksempel af musisk eller teknisk art, der står til rådighed for skolerne og kan anvendes i den understøttende undervising. o Etablere en Forældrebank, hvor forældre der har lyst til at fortælle om jobs eller lignende kan skrives op. o Bevægelsesfestival, med deltagelse af forskellige foreninger o Etablering af en Idébank, hvor skoler kan lægge idéer ind til forløb med forskellige samarbejdspartnere og samarbejdspartnere kan byde ind med hvad de kan. o Besøg hos eller af bankrådgiver, der kan fortælle unge om at lægge et budget. o Elever fra ungdomsuddannelser kan undervise skoleelever o Flere idrætsgrene/ foreninger ind i skolen for at fortælle om deres idrætsgren 7