279 ud af de 894 kvinder, der i perioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "279 ud af de 894 kvinder, der i perioden"

Transkript

1 53 FAG- FORENINGS KVINDER I PARTI- POLITIK Af Karin Sandvad 279 ud af de 894 kvinder, der i perioden fra 1909 til ca.1950 blev valgt ind i de kommunale råd, var socialdemokrater. Det var langt flere, end de øvrige partier kunne mønstre: Der var 151 konservative, 138 fra Venstre, 114 radikale, 145 fra borger- og kvindelister, og 29 fra højre. Fra de øvrige partier var der kun en meget beskeden repræsentation, men de fleste af disse partier er jo også først opstået mod slutningen af perioden, fx kommunisterne, der tegnede sig for 12 ud af de Socialdemokratiets kvinder udgjorde således 31% af periodens kvindelige kommunalpolitikere - og som det vil fremgå nedenfor, kom en væsentlig del af dem fra fagbevægelsens rækker. Denne betragtelige andel af socialdemokrater var så meget desto mere bemærkelsesværdig, som Socialdemokratiet ikke i særlig grad gjorde en indsats for at promovere sine kvinder, snarere tværtimod. Da kvinderne ved århundredets begyndelse fik adgang til det politiske liv, var fagbevægelsens kvinder med i forreste række. De fagligt aktive kvinder engagerede sig i vid udstrækning også partipolitisk og kvindepolitisk. Det er en af de konklusioner, man kan drage på grundlag af "Personalhistorisk database over danske kvinder fra 1850 til i dag." Kvindernes formelle adgang til det politiske liv Kvinderne fik i 1903 stemmeret og valgbarhed til menighedsrådene fulgte stemmeret og valgbarhed til de kommunale hjælpekassers bestyrelse og i 1908 kom loven om kvinders valgret og valgbarhed til de kommunale råd. I anledning af den kommunale stemmeret diskuterede man på Socialdemokratiets kongres i Odense i september 1908 kvindernes organisering i partiet. 2 At man ville have kvinderne med, var hævet over enhver tvivl, men det skulle ske inden for partiets eksisterende organisationsstruktur. I de principper, der blev vedtaget på kongresssen, hed det bl.a.: "Partikongressen kan kun anerkende én Arbejderbevægelse, den socialistiske, og maa derfor hævde, at der iblandt Arbejderkvinderne ikke er Plads for en særlig Kvindebevægelse eller et separat Kvindeparti." Og det hedder videre: "Naar Spørgsmaalet da rejses om Arbejderkvindernes politiske Organisation, maa

2 54 ARBEJDERHISTORIE NR Kongressen ligeledes hævde, at Kvinderne har deres Plads i Socialdemokratiets Organisationer og ikke i separate Kvindeforeninger." Kongressen var dog indstillet på at gøre adgangen til partiet så let som mulig for kvinderne, og det skete ved at kvinderne kun skulle betale halvt kontingent. Socialdemokratiet havde således knæsat to principper for kvindernes organisering i partiet: Kvinderne skulle ikke organiseres i separate kvindeforeninger, Kvinderne skulle ikke organiseres gennem kvindebevægelser eller særlige kvindepartier på tværs af partiskel. Drude Dahlerup anfører, at det danske Socialdemokrati i spørgsmålet om en særlig kvindeorganisering adskilte sig fra de nordiske broderpartier, hvor man for at fremme rekrutteringen af kvinderne accepterede separate kvindeforeninger. Heller ikke et særskilt kvindeblad, således som de tyske, østrigske, norske og svenske socialdemokratiske medsøstre havde, kunne de danske socialdemokratiske kvinder få lov at udgive. Kvindeorganisering Kvinderne var dog allerede tidligere, i slutningen af forrige århundrede, gået deres egne veje både fagligt og kvindepolitisk. Fra 1880erne grundlagdes en række kvindelige fagforeninger. De tidlige kvindelige fagforeninger havde haft nær kontakt med Kvindelig Fremskridtsforening, og 8 kvindelige fagforeninger deltog sammen med Kvindelig Fremskridtsforening i dannelsen af De samlede Kvindeforeninger ( ) og udgivelsen af bladet "Hvad vi vil". Især spillede Anna Nielsen, der var formand for De kvindelige Herreskrædderes Fagforening, en meget aktiv rolle. Hendes datter, Andrea Brochmann, der ligeledes var formand for De kvindelige Herreskræddere, var også stærkt engageret i kvindesagen og som en af de få arbejderkvinder aktiv i Dansk Kvindesamfund. 3 De kvindelige fagforeninger deltog ligeledes i Danske Kvinders Valgretsudvalg, siden Valgretsforbundet, indtil de socialdemokratiske kvinder efter den første internationale socialistiske kvindekonference i 1907 trak sig ud af Valgretsforbundet og i stedet dannede Socialdemokratisk Kvindevalgretsforening. Da foreningen i 1908, et par måneder før kongressen, anmodede om optagelse i Socialdemokratiet, blev dette afslået af hovedbestyrelsen med den begrundelse, at der ikke optoges særskilte kvindeforeninger i partiet. Stillet over for partiets modstand tog kvinderne nu kvindeorganiseringen i egen hånd. November 1908 stiftede kredsen omkring valgretsforeningen Socialdemokratisk Kvindeforening, der som formål havde gennem foredrag og medlemsmøder at virke for socialistisk oplysning, udnyttelse af den kommunale og opnåelse af den politiske valgret. Kvindeforeningen opfattede sig selv som en del af Socialdemokratiet, men mødte ikke nogen umiddelbar accept fra partiets side. Skønt Socialdemokratisk Kvindeforening var en yderst selvstændig kvindegruppe med egen medlemsskare, egen økonomi og eget brevpapir - fra 1915 sågar eget sangkor - blev den aldrig accepteret som en partiorganisation. Foreningen eksisterede frem til 1958, men det lykkedes den ikke at blive et landsomfattende socialdemokratisk kvindeforbund. Forsøgene i 1910, og 1946 blev mødt af partiet med voldsom modstand, ikke mindst fra Stauning, der i 1910 han var lige blevet formand for partiet - sendte en skrivelse ud til samtlige partiforeninger i landet, hvori han advarede mod "Dannelsen af Afdelinger til et særligt socialdemokratisk Kvindeforbund med politiske Opgaver" og de "separatiske Tilbøjeligheder", som han mente kvindeforeningen var udtryk for. Der dannedes dog Socialdemokratiske Kvindeforeninger i Ålborg, Århus og Kolding (foreningen i Ålborg eksisterer stadig).

3 FAGFORENINGSKVINDER I PARTIPOLITIK 55 Socialdemokratiske kvindeudvalg I 1928 lykkedes det Sylvia Pio, datter af Louis Pio, at overtale Stauning til at acceptere oprettelsen af kvindeudvalg, der formelt skulle knyttes til de lokale partiforeninger. I løbet af 1929 oprettedes i København 14 kvindeudvalg, men kun ganske få i provinsen. Kvindeudvalgene vakte ikke udelt begejstring i partiet - og modstanderne fandtes især blandt mændene. Men nedslående valgresultater understregede nødvendigheden af at mobilisere kvinderne. På kongressen i 1931 blev kvindeudvalgene ganske vist accepteret, men det understregedes klart, at de skulle indordne sig under den eksisterende partistruktur, og frygten for dannelsen af et særligt kvindeparti lurede. På samme måde som Kvindeforeningen blev også kvindeudvalgene opfattet som forsøg på separatisme. Bedre blev det ikke, da kvindeudvalgene begyndte at samarbejde uden om partiforeningernes bestyrelser, og da de i 1930 formaliserede samarbejdet i Kvinde- Udvalgenes-Klub, K.U.K., kom det til konflikt med partiet, der opfattede det som et fornyet forsøg på at danne en selvstændig socialdemokratisk kvindebevægelse. I 1934 vedtog den københavnske partiledelse at formalisere og legalisere samarbejdet mellem kvindeudvalgene. Men først på kongressen i 1935 var partiets holdning til kvindeudvalgene udtalt positiv, og der opfordredes direkte til dannelse af kvindeudvalg over hele landet dog fortsat inden for rammerne af den eksisterende partistruktur. Først efter 1945 skete det egentlige gennembrud for kvindeudvalgene med oprettelse af kredskvindeudvalg og amtskvindeudvalg, ansættelse af en kvindesekretær og etablering af et kvindeblad afholdt Socialdemokratiet sin første landsdækkende konference for socialdemokratiske kvinder. I 1960erne stagnerede arbejdet i kvindeudvalgene og efter mange, forbitrede diskussioner der kulminerede på kongressen i 1969, fulgte en gradvis opløsning af kvindeudvalgene. Kvinder i database Men tilbage til de 894 kommunalpolitikere og de 279 socialdemokratiske kvinder. Oplysningerne om disse kvinder har vi fra "Personalhistorisk database over danske kvinder fra 1850 til i dag," et projekt der påbegyndtes i 1994 og som skal løbe frem til oktober Basen vil da rumme oplysninger om godt 5000 danske kvinder - pionerer og banebrydere, aktive kvinder fra kvindebevægelse eller fagbevægelse, sygeplejersker og lærerinder, håndværkere og arbejdere, kunstnere og akademikere, politikere og erhvervskvinder. Kvinder der har ydet en indsats inden for deres fag og for samfundet. Den vil være et værdifuldt grundlag for fremtidig kvindeforskning. 4 Det har været en nærliggende opgave for baseprojektet at finde frem til de kvindelige kommunalpolitikere, der fra 1909 og frem til ca indvalgtes i sogneråd og byråd - siden kommunalbestyrelser. Der er foretaget en systematisk inddatering af de kvinder, der blev valgt ved kommunalvalgene fra 1909 til og med De kvinder, der kom ind ved senere kommunalvalg, er medtaget i det omfang, de også har gjort sig gældende på andre områder. I perioden blev der afholdt ni kommunalvalg. Ved de første fem (1909, 1913, 1917, 1921 og 1925) kom 110 socialdemokratiske kvinder ind i de kommunale råd, heraf i 1909 alene 32, i 1925 til gengæld kun 12. Ved de efterfølgende fire valg (1929, 1933, 1937 og 1943) var antallet 111, heraf 12 i 1929, men til gengæld 26 i 1933 og 28 i Den entusiasme, som Socialdemokratiet lagde for dagen, bl.a. i Social-Demokraten, op til valget i 1909 for at få kvinderne med, synes at være kølnet ved de efterfølgende valg. Til gengæld er der jo en klar fremgang fra Det kan muligvis tilskrives den øgede indflydelse fra kvindeudvalgene, der jo oprettedes fra Det er lidt nedladende blevet anført, at de kvindelige kommunalpolitikere stort set kun fik tildelt de "bløde" udvalg. Og sandt er det, at det hører til undtagelserne, når en kvin-

4 56 ARBEJDERHISTORIE NR de blev medlem af eksempelvis budgetudvalget. Kvinderne kom især til at beskæftige sig med børne- og ældreforsorg, sundhedsvæsen, skolevæsen og kultur. Men selvom de således ikke fik direkte økonomisk ansvar, må man ikke underkende den betydning, det fik, at så mange socialdemokratiske kvinder allerede fra århundredets begyndelse - over hele landet, i byråd, sogneråd og kommunalbestyrelser - var med til at forme og forvalte omsorgen for de svage i samfundet. De fik på den måde en væsentlig andel i tegningen af Socialdemokratiets velfærdsmodel. 6 De fagligt aktive kvinder Det har ligeledes været et af projektets mål, at basen skulle omfatte de mest betydende og aktive kvinder fra den tidlige kvindelige fagbevægelse. Indtil nu (aug. 96) er det lykkedes at kortlægge 250 kvinder fra den tidlige fagbevægelse frem til ca Kvinder med tillidsposter fra Kvindeligt Arbejderforbund, De kvindelige Herreskræddere og syerskerne, bryggeriarbejdersker, tobaksarbejdersker, tekstilarbejdersker og tjenestepiger. Som arbejdet skred frem viste det sig imidlertid, at der for nogle gruppers vedkommende var tale om personsammenfald, at mange af de kvinder, der var aktive på eet område også gjorde sig gældende på andre. Det gjaldt således de fagligt aktive kvinder, hvoraf 51 ud af de i alt 250 også var partipolitisk aktive, først og fremmest på kommunalt plan, men nogle af dem også landspolitisk - samt en enkelt minister: Medlem af kommunale råd 48 Heraf siden medl. af Folketing eler Landsting 8 Heraf minister 1 Udelukkende medlem af Folketing eller Landsting 3 Geografisk fordeler de 51 fagligt og politisk aktive kvinder sig omtrent ligeligt mellem hovedstad og provins, dog med en vis overvægt for provinsen. Når provinsens kvinder fortrinsvis kom fra købstæderne, endda de større købstæder, hænger det sammen med, at de som arbejdersker - industriarbejdersker - jo netop var arbejdsmæssigt og fagligt aktive dér, hvor industrien var; deres bopæl kunne derimod godt være uden for byen. Aktive i hovedstad 23 Aktive i købstad 25 Aktive i landkommuner 3 Den partimæssige fordeling kan ikke overraske. Arbejderkvinderne følte sig primært knyttet til Socialdemokratiet, men som nævnt var der enkelte medlemmer af Danmarks kommunistiske Parti. Den partimæssige fordeling blandt de 51 så således ud: Socialdemokratiet 46 DKP 5 Hvis man ser på, hvilke faglige organisationer, kvinderne kom fra, kan det ikke undre, at Kvindeligt Arbejderforbund som den største, mest selvstændige og mest vidtforgrenede af de kvindelige fagforeninger også havde størst gennemslagskraft inden for kommunalpolitikken. Men også Syerskernes Fagforening, der var lokale, selvstændige afdelinger under Dansk Skrædderforbund, er pænt repræsenteret. Tekstilarbejderforbundet havde ikke selvstændige kvindeafdelinger, men en stor andel af kvindelige medlemmer. Mange opnåede både at blive formænd for lokalafdelinger og medlemmer af forbundsbestyrelsen, og den styrke afspejler sig i det kommunalpolitiske engagement. Når de selvstændige og meget selvbevidste kvindelige herreskræddere tilsyneladende er forholdsvis ringe repræsenteret kommunalpolitisk, skyldes det, at det var en rent københavnsk forening, og de 3 herreskræddere er altså udelukkende valgt til Københavns borgerrepræsentation. Til gengæld var herreskrædderne blandt de første, der gik ind i kommunalpolitik, og både ved valgene 1909, 1913 og 1917 indvalgtes kvin-

5 FAGFORENINGSKVINDER I PARTIPOLITIK 57 delige herreskræddere i Borgerrepræsentationen. I øvrigt kom 10 af de 12 socialdemokratiske kvinder, der i perioden valgtes ind i Borgerrepræsentationen, fra fagforeningernes rækker. Den faglige fordeling så således ud: Kvindeligt Arbejderforbund Tekstilarbejderforbundet Syerskernes Fagforening (under Dansk Skrædderforbund) De kvindelige Herreskræddere Tjenestepigernes Fagforening Tobaksarbejderforbundet Bryggeriarbejderforbundet Typografforbundet Biscuitarbejderne De faglige kvinder gjorde sig således gældende både kommunalpolitisk og landspolitisk. Drude Dahlerup anfører, at en selvstændig socialistisk kvindebevægelse kunne have dannet rammen om et samarbejde mellem partiets og fagbevægelsens kvinder, og hun påpeger ganske rigtigt, at "de socialdemokratiske kvindeudvalg og fagbevægelsens kvinder har... fungeret adskilt, men med et vist samarbejde." 9 Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Der eksisterede ganske rigtigt ikke noget formaliseret, organisatorisk samarbejde, ikke før etableringen af Kredsen i 1942, et fælles forum for faglige og politiske kvinder. 10 Men mange af de socialdemokratiske kvinder tilhørte jo netop begge kategorier, de så at sige forenede dem i samme person, og i hvert fald frem til 1950 var mange af dem både fagligt og partipolitisk aktive. Eksempelvis sad der faglige kvinder i spidsen for Socialdemokratisk Kvindeforening (Andrea Brochmann og Thea Tønder i København og Kristine Jensen i Aalborg, se nedenfor). I sin grundige analyse af de socialdemokratiske kvindegrupperinger, Socialdemokratisk Kvindeforening og kvindeudvalgene, fremhæver Beth Lauridsen med rette disse grupperingers betydning for kvindernes vej til ledende poster i partiet. Nærlæsning af biografier af periodens socialdemokratiske kvindelige kommunalpolitikere" bekræfter bl.a. at mange af dem var bestyrelsesmedlemmer eller formænd for de lokale kvindeudvalg. Men det forekommer mig, at hun underkender de faglige kvinders betydning, når hun anfører, at det i den periode, hun behandler ( ), ikke var "de faglige kvinder, der dominerede på de ledende poster." 12 Ikke mindre end 5 af de 19 kvinder, hun opregner fra Socialdemokratiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, 13 var dog udgået fra fagbevægelsen, nemlig Henriette Crone, Alvilda Andersen, Thea Tønder, Helga Larsen og Elna Syvertsen. De var alle fem fremtrædende fagforeningskvinder, og Henriette Crone og Alvilda Andersen sad som HB-medlemmer endnu på ledende faglige poster. Vi finder også de faglige kvinder i Folketing og Landsting - og en af dem blev som nævnt sågar minister. Portrætter af arbejderkvinder Men hvem var de egentlig, disse 51 kvinder, om hvem vi ved, at de overkom både at være fagligt og partipolitisk aktive? Kan vi gøre dem til mennesker af kød og blod? Det kan være vanskeligt nok, for oplysningerne om dem varierer, både kvantitativt og kvalitativt. Arbejderklasens kvinder - og mænd - har kun sjældent efterladt sig breve eller dagbøger eller personlige beretninger. Deres individuelle historie falder sammen med organisationens historie, og det skriftlige materiale, de har efterladt sig, udgøres af organisationens forhandlingsprotokoller og mødeberetninger. Men ved at sammenstykke de mange spredte oplysninger fra jubilæumsskrifter, fagblade og avisudklip kan vi tegne et lidt fyldigere portræt af nogle af dem: Henriette Crone ( ) var den ene af de tre socialdemokratiske kvinder, der ved kommunalvalget 1909 som de første blev valgt ind i Københavns borgerrepræsentation. De to andre var Anna Johansen, formand for De kvindelige Herreskrædderes Fagforening, og Olivia Nielsen, forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund, der kom ind som sup-

6 58 ARBEJDERHISTORIE NR pleant. Det var altså tre kvinder fra fagbevægelsen, der i 1909 var Socialdemokratiets pionerer i Borgerrepræsentationen. Henriette Crone var født på Vestsjælland mellem Kalundborg og Slagelse, men flyttede som 14-årig, ved faderens død, sammen med sin mor til København. Hun arbejdede først som tjenestepige og blev siden trykkeriarbejderske stiftedes De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening, og Henriette Crone blev straks medlem af bestyrelsen valgtes hun til næstformand og fungerede samtidig som foreningens sekretær. I 1906 valgte de kvindelige trykkeriarbejdere hende til formand, og hun beholdt formandsposten til sin død i Hun var ligeledes medlem af Dansk Typografforbunds hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Sin partipolitiske karriere startede Henriette Crone som nævnt i Københavns borgerrepræsentation, hvor hun sad indvalgtes hun for Socialdemokratiet i Landstinget, hvor hun sad til sin død blev hun medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, hun havde dog allerede fra 1915 stået som suppleant. Hun argumenterede energisk for kvindens ligestilling -- på arbejdsmarkedet såvel som i samfundet. Og det var netop erfaringerne fra trykkeriarbejdet, der gjorde hende til en skarp kritiker af forslaget om indførelse af forbudet mod kvinders natarbejde i industrien. Hun vidste, at det for de kvindelige trykkeriarbejdere ville være ensbestydende med, at de ville miste deres job. Hun fremførte sit synspunkt på den internationale socialistiske kvindekongres i København 1910, og det vakte stor opstandelse, både i det danske Socialdemokrati og i danske og internationale socialistiske kvindekredse. Derimod var hun i dette spørgsmål helt på linie med Dansk Kvindesamfund og Kvindeligt Arbejderforbund, der frygtede at loven ville diskvalificere kvinderne på arbejdsmarkedet. Den samfundsmæssige ligestilling demonstrerede hun bl.a. ved som socialdemokratisk ordfører i Landstinget ved behandling af loven om ægtefællers arveret at gå ind for, at kvinden i tilfælde af ægtemandens død skulle have en økonomisk Henriette Crone værge - forudsat naturligvis, at manden underkastedes samme betingelser! Henriette Crone placerede sig endvidere centralt i det internationale socialistiske kvindearbejde. Hun deltog fra 1910 i en lang række internationale kongresser, 1925 blev hun medlem af den internationale faglige kvindekomité og fra 1927 var hun medlem af den internationale socialistiske kvindekomité. Helga Larsen ( ) indvalgtes i 1918 i Folketinget for Socialdemokratiet som den ene af de første fire kvinder, der kom ind efter grundlovsændringen i og som den første arbejderkvinde, der kom på tinge. 14 Hun var barn af en enlig, ufaglært mor, der var bryggeriarbejderske, og allerede som 9- årig måtte hun arbejde 6 timer dagligt efter

7 FAGFORENINGSKVINDER I PARTIPOLITIK 59 Helga Larsen skoletid for at bidrage til hjemmets økonomi. Hun ville egentlig gerne i lære som maskinstrikkerske, men lønnen i læretiden var for lav. Hun blev derfor bryggeriarbejderske, som sin mor. Helga Larsen havde som barn fået indpodet tilknytningen til fagbevægelsen, hendes mor havde været aktiv i arbejdet for at organisere bryggeriarbejderskerne. Da Det kvindelige Bryggeriarbejderforbund for København og Omegn dannedes i 1903 blev Helga Larsen, som knap 19-årig, kasserer. Allerede i 1908 valgtes hun til formand, og da kvinderne fra 1909 blev repræsenteret i Dansk Bryggeri-, Brænderi- og Mineralvandsforbunds hovedbestyrelse overtog hun denne post måtte Helga Larsen imidlertid forlade sine tillidsposter i både fagforening og fagforbund, da den samlede hovedbestyrelse efter et mistillidsvotum trådte tilbage på grund af en lånesag, hvor hovedbestyrelsen havde godkendt et lån til et par medlemmmer, uden at foreningens medlemmer var blevet fuldt informerede. I øvrigt havde Helga Larsen også selv lånt et mindre beløb. Kendelsen var til stor sorg for både Helga Larsen selv og for fagforeningen. Helga Larsen var højt respekteret for sin store indsats i en periode, der var præget af verdenskrig, arbejdsløshed, konflikter, økonomisk krise og bankkrak var Helga Larsen blevet medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, og hun sad på denne post til sin død i 1947, afbrudt af en periode som rådmand Hun var tilsynsførende ved den kommunale børneforsorg og forstander for kommunens husvildeforsorg blev hun som nævnt valgt ind i Folketinget, og det kan vel næppe undre, at hun især interesserede sig for bedre forhold for arbejderfamilierne i almindelighed og de enlige mødre og deres børn i særdeleshed. Det var måske lige så meget som barn af en enlig mor som i loyalitet med Socialdemokratiet at hun kunne gå helhjertet ind for loven om forbud mod kvinders natarbejde. Og for bryggeriarbejderskerne udgjorde loven ikke en nævneværdig trussel nedlagde hun imidlertid sit folketingsmandat for helt at kunne hellige sig sit arbejde i Københavns kommune. Andrea Brochmann ( ) var en af pionererne både i fagbevægelsen og i det politiske liv. Som datter af Anna Nielsen, formand for De kvindelige Herreskrædderes Fagforening , havde hun fået det fagpolitiske arbejde ind med modermælken. Andrea Brochmann blev herreskrædder som sin mor, og i 1897 blev hun formand for den på det tidspunkt skrantende fagforening for de kvindelige herreskræddere. I Andrea Brochmanns formandsperiode ( ) voksede foreningen - fra 35 medlemmer i 1897 til 1200 i Det år kastede foreningen sig ud i sin første strejke. Den kom til at vare 14 dage, fik stor opbakning i Dansk Skrædderforbund og førte til en

8 60 ARBEJDERHISTORIE NR Andrea Brochmann Kristine Jensen lønforhøjelse på ca. 12% til kvinderne var Andrea Brochmann medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for Dansk Skrædderforbund, der fra 1889 optog de kvindelige herreskræddere i forbundet, omend der fra mange mandlige svendes side var stor modvilje mod de kvindelige fagfæller. 15 Andrea Brochmann var blandt de ledende i kampen for kvinders valgret, og i lighed med sin mor var hun aktiv i kvindesagen. Fra 1898 deltog hun som repræsentant for de kvindelige herreskræddere i Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg. Hun var overbevist socialdemokrat men også kvindesagsforkæmper, og man finder hende derfor blandt de socialdemokratiske kvinder, der var forbitrede over Socialdemokratiets lunkne kvindepolitiske holdning. Hun var således i 1908 medstifter af Socialdemokratisk Kvindeforening og var hun foreningens formand. 16 Andrea Brochmanns kamp for kvinders valgret førte hende selv ind i det politiske liv: var hun medlem af Københavns borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, og hun var medlem af Landstinget og Bemærkelsesværdigt er det, at hun var medlem af Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse og forretningsudvalg. Hun var således en af de få arbejderkvinder, der deltog i den borgerlige kvindebevægelse. 17 Kristine Jensen ( ) var en af provinsens kvindelige pionerer, både fagligt og politisk. Hun arbejdede som syerske, og fortsatte med at arbejde efter at hun i 1899 var blevet gift. Familien boede i Sundby-Hvorup uden for Aalborg var hun med til at stifte Syerskernes Fagforening i Aalborg og blev fra starten foreningens formand, en post hun be-

9 FAGFORENINGSKVINDER I PARTIPOLITIK 61 holdt helt frem til Syerskerne blev i 1915, efter mange diskussioner, optaget i Dansk Skrædderforbund, og fra 1916 frem til 1936 var Kristine Jensen medlem af forbundets hovedbestyrelse. Allerede mens familien endnu boede i Sundby-Hvorup var Kristine Jensen aktiv i politik: Hun blev medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse , og var hun socialdemokratisk medlem af Sundby-Hvorup sogneråd flyttede familien til Aalborg, og her fortsatte hun i samme politiske spor, for allerede samme år blev hun medlem af Aalborg byråd, og også denne post beholdt hun til Hun gjorde sig stærkt gældende inden for partiet og var 1924, 1932 og 1939 suppleant til Landstinget, valgt af Socialdemokratiet i Nordjylland. Hun hørte til den kvindepolitiske kreds af socialdemokratiske kvinder og blev fra 1923 næstformand for Socialdemokratisk Kvindeforening i Ålborg og siden formand. Hendes kvindepolitiske engagement strakte sig også til Danske Kvinders Beredskab, og hun blev formand for foreningen i Aalborg og medlem af organisationens hovedkomité. Thea Tønder Thea Tønder ( ) var en københavnsk tobaksarbejderske, der gjorde en enestående kommunalpolitisk karriere. Allerede da hun var 10 år gammel begyndte hun at arbejde på Hirschsprungs tobaksfabrikker, og hun blev på denne arbejdsplads til I og igen var hun medlem af bestyrelsen for Enigheden, tobaksarbejdernes fagforening i København indvalgtes hun i Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse, og dermed trådte hun ind i en udpræget mandeverden. Hun var ganske vist ikke den første kvinde, der kom ind i forbundsbestyrelsen, men i de år hun sad der, frem til 1937, var hun eneste kvinde i forsamlingen blev Thea Tønder socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen og blev som en af de få kvinder medlem af budgetudvalget. Men allerede 1938 blev hun af den socialdemokratiske gruppe udpeget til rådmand i magistratens 2. afdeling (hospitaler og boliger). Som borgmesterens nærmeste medarbejder og stedfortræder måtte hun adskillige gange være fungerende hospitals- og boligborgmester. Thea Tønder var den første arbejderkvinde i Københavns magistrat - og var i sin embedsperiode den eneste kvinde. Hun var rådmand ved sin død i var hun formand for Socialdemokatisk Kvindeforening og fra 1939 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Fanny Jensen ( ) var den første arbejderkvinde, der kunne sætte sig på en ministertaburet. Hun stammede fra et arbejderhjem i Horsens, og hun selv kom i arbejde som fabriksarbejderskc, fra 1911 på Kirks Telefonfabrikker i Horsens. S.a. kom hun ind i bestyrelsen for Kvindeligt Arbejderforbunds Horsensafdeling. Da hun undrede sig over ikke at blive indkaldt til bestyrelsesmøder, fik hun det

10 62 ARBEJDERHISTORIE NR Fannv Jensen svar, at hun jo var gift, så derfor mente man ikke, hun kunne komme til møder om aftenen. Hun blev dog et særdeles aktivt bestyrelsesmedlem, og allerede det følgende år, 1912, blev hun valgt til formand. Hendes ægteskabelige status har tilsyneladende ikke bremset hendes aktivitet, for var hun medlem af Horsens byråd, valgt for Socialdemokratiet. Hun deltog regelmæssigt i Kvindeligt Arbejderforbunds kongresser og udfoldede stor aktivitet, både som taler og dirigent valgtes hun til forbundssekretær i Kvindeligt Arbejderforbund, og familien flyttede nu til København valgtes hun til forbundsformand indtil hun i 1947 udnævntes til minister. Den partipolitiske virksomhed i København indledte hun som medlem af Borgerrepræsentationen og i 1947 blev hun medlem af Folketinget. Og s.a. kom så udnævnelsen til minister uden portefølje -"med særskilt henblik på hjemmenes, husførelsens og børnenes interesser inden for sociale og forsyningsmæssige områder og på selverhvervende kvinders interesser." Ministeriet var oprettet som led i Socialdemokratiets kampagne for at få kvinder ind i politik, og det var uden reel indflydelse. De socialdemokratiske kvinder var stærkt utilfredse både med kvindernes placering i Socialdemokratiets politik og med ministeriets ringe indflydelse. 1 forbindelse med regeringsomdannelsen i 1950 bad Fanny Jensen selv om sin afsked, men hun fortsatte som medlem af Folketinget til Fanny Jensen huskes måske mest som minister - ovenikøbet for et mislykket ministerium. Men det var fagforeningsarbejdet og lokalpolitikken, der var hendes egentlige virkefelt. Vagn Dybdahl skriver om hende i Dansk biografisk leksikon, at hun var "en respekteret fagforeningsleder, men gjorde sig ikke stærkt gældende." Hun var imidlertid en dygtig og troværdig forhandler, og man skal ikke glemme, at hun var forbundsformand i en periode med krise og besættelse, hvor den danske fagbevægelse var trængt. Ovenstående portrætter er et lille udpluk af de mest fremtrædende af de 51 faglige og politiske kvinder, nogle af dem, vi hidtil har kunnet finde flest oplysninger om. Men også de, der sad på mere beskedne poster og som udelukkende virkede i det lokale miljø, havde en væsentlig rolle at spille både på det faglige og på det politiske plan. Som vi har set engagerede de sig bredt: fagpolitisk, partipolitisk, kvindepolitisk. De kom fra hovedstad og provins og repræsenterede forskellige fag, men fælles for dem var, at de var arbejderkvinder - fabriksarbejdersker, tjenestepiger, syersker. Deres udgangspunkt var fagbevægelsen, og de havde en styrke og en gennemslagskraft, der bar dem videre ind i det partipolitiske arbejde. De havde frem for alt et udsyn, der bar ud over dagen og vejen.

11 FAGFORENINGSKVINDER I PARTIPOLITIK 63 Noter 1. Der blev, ikke overraskende, valgt en del kommunistiske kvinder ind i de kommunale råd ved kommunalvalget i De følgende afsnit om Socialdemokratisk Kvindeforening og Socialdemokratiets kvindeudvalg bygger i det væsentlige på Drude Dahlerup: Kvinders organisering i det danske Socialdemokrati , Meddelelser om Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, nr. 13 okt Endvidere har jeg gennemlæst Beth Helle Lauridsens speciale: De politiske kvindegrupper i Socialdemokratiet fra 1929 til 1958 med særlig henblik på forholdet til partiet, dets faglige kvinder og kvindebevægelsen samt partiets forståelse af kvindepolitik. 3. Se biografier i Personalhistorisk database over danske kvinder. 4. Databasen vil fra 1.oktober 1996 være offentlig tilgængelig på ABA, Kvinfo, Statsbiblioteket og Det kgl. Bibliotek. 5. De anførte tal angiver udelukkende nyvalgte kommunalpolitikere. 6. Beth Lauridsen ser (s. 63) kvindegruppernes arbejde for bedre forhold for børn, ældre, handicappede, socialt dårligt stillede grupper i det hele taget, mødrehjælp, daginstitutioner, seksualklinikker, sundhedsplejerskeordninger etc. som en muliggørelse af "kvindernes frigørelse fra hjemmenes vægge" og som et arbejde for "at forbedre reproduktionsfunktionerne." (s. 101). 7. I basen er medtaget alle medlemmer af hovedbestyrelser, hovedkasserere og forbundsrevisorer samt fra lokalafdelingerne de formænd og kasserere, der har siddet i mindst 10 år. 8. Tyende fik først kommunal valgret i forbindelse med Grundloven øvrigt blev Tjenestepigernes Fagforening under den magtfulde Marie Christensen først socialdemokratisk orienteret efter Hun var selv socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen Dahlerup, s Beth Lauridsen s. 72ff. 11. I fx Kirsten Halberg (red.): Dansk Kvinders Aarbog 1947, Kbh. 1946, der indeholder biografier af samtlige kvindelige kommunalpolitikere, valgt ind i Beth Lauridsen, s Do. s. 93f. 14. De øvrige var 2 konservative og 1 radikal. 15. Sandvad: Den kvindelige fagbevægelse i København Specialeopgave i historie, Kbh., Hos Beth Lauridsen er en redegørelse for foreningens udvikling i slutningen af Andrea Brochmanns formandsperiode. 17. Beth Lauridsen påpeger s. 89ff. forbindelsen fra 1930erne mellem Dansk Kvindesamfund og de socialdemokratiske kvinder, men der er ikke tale om arbejderkvinder. Abstract Sandvad, Karin: Union Women in Politics Arbejderhistorie 3/1996 p In the beginning of this century, women were gaining access to political affairs also in formal terms: 1908 saw legislation for woman suffrage and eligibility to the local authorities and in 1915 followed the constitutional change introducing woman suffrage and eligibity to the two parliamentary chambers (Folketing and Landsting). The studies involved in establishing a "Biographical Database of Danish Women from 1850 up to the present time" have shed new light on women's participation in political affairs. Today, for instance, we know that a little under one third of women elected to local governing bodies during the period 1909 and up to approximately 1950 belonged to the Social-Democratic Party, and we can see that women trade unionists have always played an important role in party political life. They constituted an important group within the Social-Democratic Women's Association. They were elected to the City Council of Copenhagen, to local town councils throughout Denmark, mainly representing the Social- Democratic Party, but also the Danish Communist Party. They made their presence felt in both parliamentary chambers (and one of them was even made a minister). Six women have been selected to document the wide scope of interest and involvement demonstrated bv these women. Karin Sandvad Cand. phil i historie Projektmedarbejder ved "Personalhistorisk databaser over danske kvinder fra 1850 til i dag" ABA, Nørrebrogade 66D Tlf:

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund 1 vedtaget 22. april 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

I august 2010 var det 100 år siden, at den anden

I august 2010 var det 100 år siden, at den anden 8 DE SOCIA- LISTISKE KVINDERS INTERNA- TIONALE KONFEREN- CE I KØBEN- HAVN I 1910 netværk, valgret og velfærd Af Anette Eklund Hansen Konferencen blev en milepæl i de socialistiske kvinders kamp for bedre

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R

Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R Falsterske Fodregiments Soldaterforening V E D T Æ G T E R 2009 Navn 1 Foreningens navn er Falsterske Fodregiments 5. Regiments Soldaterforening. Hjemsted 2 Foreningens hjemsted er på Repræsentantskabets

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Næstved den 16. april 2010 Indkaldelse til generalforsamlingen i Skatterevisorforeningen Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i Skatterevisorforeningen i henhold til vedtægternes 7. Generalforsamlingen

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Referat

Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1. Referat Arbejdermuseet, København - 13. marts 2014 Generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds 1 Dagsorden Referat 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kredsens regnskaber 4. Forslag fra bestyrelsen

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

SOCIAL- POLITISKE KARRIERER

SOCIAL- POLITISKE KARRIERER 93 SOCIAL- POLITISKE KARRIERER Kvindelige pionerer i socialt og kommunalpolitisk arbejde 1888-1933 Af Hanne Rimmen Nielsen Kvinders vej ind i politik i begyndelsen af dette århundrede gik typisk via deltagelse

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30)

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Mette Leth, Sonja Vinkler, Eva Ejlersen Wæhrens, Lisa Østergård, Helle Dreier, Kirsten Petersen,

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

En kort historie om Det konservative Folkeparti i Albertslund

En kort historie om Det konservative Folkeparti i Albertslund En kort historie om Det konservative Folkeparti i Albertslund Udgivet i anledning af vælgerforeningens 75 års dag Lars Østenfjeld Den 5. juni 1849 fik Danmark sin første egentlige grundlov. Monarkiets

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød ABF s kreds Nordsjælland, den 9. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød Antal fremmødte foreninger: 11, som

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU

Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU Forslag til de samlede nye vedtægter for SAFU 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er SAFU med binavnene Samarbejdende Funktionærforeninger og Sammenslutningen af Funktionærer. SAFUs hjemsted er København.

Læs mere

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen.

FORMÅL MEDLEMSKAB. 2 Enhver kan optages som medlem af klubben, jfr. dog 5. 3 Kontingentets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. FORMÅL 1 Lindholm Badminton Klub, der er stiftet den 30. september 1949 og hjemmehørende i Aalborg kommune ser det som sit formål at fremme interessen for badminton og herunder at tilbyde kvalitet for

Læs mere

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål

VEDTÆGTER. for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål Lett Advokatfirma Adv. Flemming Kragh Hansen J.nr. 274279-KLY VEDTÆGTER for Konditorlauget (Københavns Konditorlaug) 1. Formål 1.1 Konditorlaugets formål er primært at fungere som brancheforening for konditorfaget

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

Generalforsamling 2012 Dansk Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Danica) 1. ordinære generalforsamling Møstings Hus, Frederiksberg 20.V.

Generalforsamling 2012 Dansk Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Danica) 1. ordinære generalforsamling Møstings Hus, Frederiksberg 20.V. Generalforsamling 2012 Dansk Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Danica) 1. ordinære generalforsamling Møstings Hus, Frederiksberg 20.V.2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent (Bestyrelsen indstiller valg

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012 Bestyrelsens beretning for året 2011 til generalforsamlingen den 28. januar 2012. Så er der gået et år, og vi er igen samlet for at prøve at lave status

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING 1 Foreningens navn er Sæby Erhvervsforening, som er en forening med hjemsted i Sæby og omegn. tidligere Sæby kommune 2 Foreningens formål er gennem en indsats for samarbejde

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST

VEDTÆGTER FOR KREDS VEST KREDS VEST VEDTÆGTER FOR KREDS KREDS VEST VEST 1. KREDSENS NAVN Stk. 1. Kredsens navn er Kreds Vest. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er København

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014

Skolebestyrelsesvalg 2014 Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit barn Din skole Dit valg Indhold: Et vigtigt valg... 3 Skolebestyrelsen har indflydelse....4 Skolebestyrelsens arbejdsområder:... 4 Skolebestyrelsens sammensætning... 5 Hvem

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011

Hovedmøde Pharmadanmark Hospital 10. april 2011 Dagsorden 1 Valg af dirigent og referent 2 Bestyrelsens beretning, herunder beretning fra SHAU 3 Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4 Behandling af indkomne forslag (der var ved fristens

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Vedtægter for All Of Dance

Vedtægter for All Of Dance Vedtægter for All Of Dance 1 Navn/Hjemsted All Of Dance Halsnæs kommune. 2 Formål Foreningens formål er, at tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven indenfor dans - og udbrede glæden

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening.

Regionalforeningen SydØstjyllands Dyrlægeforening. Regionalforeningen SydØstjyllands Vejledende vedtægter for regionalforeningen stiftet d. 22/4-2015 ved genforening af Vejle Amts Dyrlægeforening samt Horsens og Omegns Foreningernes fælles historie er

Læs mere

Flere kvinder i Århus Byråd. Invitation til dialoginvitatioinvitation til dialog i din partiforening

Flere kvinder i Århus Byråd. Invitation til dialoginvitatioinvitation til dialog i din partiforening Flere kvinder i Århus Byråd Invitation til dialoginvitatioinvitation til dialog i din partiforening FO-Århus i samarbejde med Århus Kommune 2008-2009 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Tema 1-10 Kvindelige

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED

LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED LOVE for Aalborg Kaserners Idrætsforening FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1. NAVN. Foreningens navn er Aalborg Kaserners Idrætsforening (AKIF). Dens hjemsted er Aalborg Kaserner, 9400 Nørresundby. Foreningen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FAIR DOG 1 Foreningens navn, hjemsted og målgruppe 1.1 Foreningens navn er Fair Dog og er stiftet d. 23.01. 2011. 1.2 Foreningens hjemsted er bopælsadressen For den til enhver tid valgte formand. 1.3 Foreningen

Læs mere