GRØNT REGNSKAB KOHBERG BAKERY GROUP A/S

Transkript

1 GRØNT REGNSKAB KOHBERG BAKERY GROUP A/S RAPPORT 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Basisoplysninger Ledelsens beretning Begrundelse for valg af indeksering Historie Virksomhedens aktiviteter og produktionsprocesser Miljøpolitik Målsætninger Miljøkrav til leverandører Inddragelse af medarbejdere Arbejdsmiljø og arbejdsmiljømæssige risici Klagebehandling Øvrige væsentlige ressource og miljømæssige forhold Oplysninger om bageriets miljøforhold Forbrug af råvare Forbrug af emballage Forbrug af energi Elektricitet Forbrug af naturgas Forbrug af vand Spildevand og rengøringsmidler Emissioner Forudsætningerne for beregning af emissioner; elektricitet og naturgas Emission af CO 2 ækvivalenter Emission af SO Emission af CO Emission af NO X Page 1

3 4.5.6 Øvrige emissioner og udledninger Udledning til vand Udledninger til jord Affaldsproduktion og håndtering Støjforhold Støvforhold Lugtforhold Egenkontrol Bilag Page 2

4 1 FORORD Dette er Kohberg Brød A/S s grønne regnskab, hvilket er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts I det grønne regnskab indgår ligeledes arbejdsmiljø. Det grønne regnskab for Kohberg Brød A/S giver efter virksomhedens opfattelse et retvisende billede af selskabets miljøpåvirkning og forhold. Vi er ikke bekendt med andre væsentlige forhold, der burde være medtaget i det grønne regnskab. Det grønne regnskab er opstillet, så det viser det væsentligste ressourceforbrug og de miljøpåvirkninger, der opstår som følge af årets produktion. Det grønne regnskab skal således give et billede af, hvilke råvare der tilføres bageriet, samt anvendelsen af emballage og rengøringsmidler, med mere. Endvidere belyses affald, udledninger (til luft, jord og vand), samt vegetabilske biprodukter til dyrefoder der forlader bageriet. Desuden er forbrug af vand, elektricitet og naturgas medtaget fra bageriets depot. Der foretages løbende måling af ressourceforbrug, som jævnligt opfølges. Der er ikke siden regnskabets afslutning indtruffet betydningsfulde hændelser, som vurderes at have væsentlig indflydelse på bedømmelse af det grønne regnskab. Under udarbejdelsen er der lagt stor vægt på, at medtage oplysninger om de forhold, der er omfattet af miljøgodkendelserne ved de pågældende aktiviteter. Page 3

5 2 BASISOPLYSNINGER Holdingvirksomhed Kohberg Bakery Group A/S Kernesvinget 1 DK 6392 Bolderslev CVR nr Telefon Telefax Mail adresse: kohberg@kohberg.com Selskabernes navne Kohberg Brød A/S Kernesvinget 1 DK 6392 Bolderslev CVR nr Telefon Telefax Kohberg Foodservice A/S Sverigesvej 3 DK 6100 Haderslev CVR nr Telefon Telefax Mail adresse: kohberg@kohberg.com Antal ansatte 275 Branche Industriel fremstilling af brød, kager m.v. Branche kode: Hovedaktivitet Produktion af Rugbrød, hvedebrød og bake off produkter. Bi aktiviteter Salg af vegetabilske biprodukter til dyrefoder Salg af energi fra kraftvarmeværk Page 4

6 Listepunkt E 107: Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Page 5

7 Tilsynsmyndighed Bolderslev afdelingen: P nr Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa Bestyrelse Mads Middelboe (formand) Preben Fogtmann Kasper Madsen Andy N. Andersen Jesper Fogtmann Miljøkontaktperson Jesper T. Andersen Direktion Morten Hellesen Etableringsår 1969 Regnskabsår 1. januar 31. december Miljøgodkendelser Bolderslev Miljøgodkendelse godkendt Modtaget udkast til spildevandsgodkendelse som er i bearbejdning Arbejdsmiljøgodkendelser Kohberg Brød er ikke arbejdsmiljøcertificeret Næste regnskab April 2016 Page 6

8 3 LEDELSENS BERETNING Kohberg Brød A/S væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter ingredienserne mel, kerner, frø, bagemidler, salt, sukker, gær, som alle købes eksternt, men vand benyttes ligeledes til produkterne i større mængder. Der forbruges emballage til primær, sekundær og tertiær emballering af rugbrød, hvedebrød, fastfood og bake off produkter. Emballagen er poser, folie, samt til fastfood og bake off, papkasser og strækfilm. Alt friskbrød forsendes i egne plastkasser der recirkuleres og genbruges efter vask. Til produktionen af ovennævnte produkter anvendes elektricitet, naturgas og vand, samt rengøringsmidler. Elektricitet anvendes primært i bageriet til procesudstyr, ventilation, trykluftanlæg, samt kompression (herunder køling og frysning). Naturgas anvendes i eget kraftvarmeanlægget (kraftvarme produktion), hvor det benyttes til produktion af elektricitet, varme og damp. Endvidere benyttes naturgas til opvarmning af ovne (indirekte opvarmning), dampkedler, samt centralvarmekedler. Vand leveres fra Bolderslev Vandværk, som er det lokale vandværk. Størstedelen af vandet anvendes i processen som ingrediens i brød, hvor en del udledes under bagning som damp og resten forbliver i det færdige produkt. Endvidere anvendes vand til produktion af damp og til køletårne, samt til rengøring af produktionsudstyr og sanitære formål. Processpildevandet ledes først gennem en fedtudskiller, herefter blandes det med det sanitære spildevand og efterfølgende udledes det til kommunes kloaksystem. Affaldet i bageriet er opdelt i de overordnede kategorier: Brændbart affald, farligt affald, genanvendelse og organisk affald. Det farlige affald består bl.a. af polymer, fedt fra fedtudskillerne, kølevæske, malingsrester, mel (sugning), miljøfarligt husholdningsaffald, olie fra olieudskiller, små emballager, spraydåser, spulevand og slam. Affald som genanvendes omfatter papir, pap med mere, plastfolie, samt jern og metal. 3.1 BEGRUNDELSE FOR VALG AF INDEKSERING Det blev vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab at forbrug af råvare, elektricitet, naturgas, vand, emballage, samt biproduktion vurderes som værende af en konkurrencefølsom natur. Vi anmodede derfor Miljøstyrelsen om muligheden for indeksering af disse informationer på baggrund af en dybere redegørelse for valget af indeksering af det grønne regnskab for Kohberg. På baggrund af den fremsendte redegørelse blev det af Miljøstyrelsen vurderet at acceptere indeksering af de ønskede data. Page 7

9 3.2 HISTORIE Kohberg grundlægges i 1969 af Alfred Kohberg som startede sit håndværksbageri i Rødekro i Sønderjylland. Der blev fortrinsvis lavet rugbrød, der blev solgt lokalt. Salget steg og Alfred Kohberg flyttede til den nærliggende by Bolderslev, hvor første sten til et nyt bageri blev lagt. Kohberg Brød ligger den dag i dag på samme adresse, nemlig Kernesvinget i Bolderslev. Men konkurrencen var hård og Alfred Kohberg valgte derfor i 1989 at sælge Kohberg Brød til Preben og Inga Fogtmann. Familien Fogtmann var på det tidspunkt allerede aktive erhvervsdrivende og drev flere betonværker i lokalområdet. Dette blev startsskuddet på en lang række udvidelser. De store detailkæder i Danmark voksede og de ville have store, direkte leverandører. Her fik Kohberg Brød fodfæste. Samtidig lancerede Kohberg de første egentlige mærker som Herkules og Viking. Flere mærker er kommet til hen ad vejen, men altid med Kohberg som det bærende mærke. Efter i mange år kun at have koncentreret sig om rugbrød udvidede Kohberg Brød i 1994, således hvedebrød og især de bløde og lækre boller blev en del af sortimentet. Kohberg blev samtidig landskendt med de opsigtsvækkende reklamer med Boller fra Kohberg. Med større salg og nye produkter gik Kohberg ud over de Sønderjyske grænser. År tilbage havde man startet samarbejde med det familieejede bageri H. C. Andersen Bagergården i Haderslev. Denne virksomhed blev nu en del af Kohberg. Overtagelsen af Trianon bageriet blev til Kohbergs store bageri i Taastrup ved København og Møllens Brød blev også en del af Kohberg. Efterspørgslen på bake off wienerbrød til det professionelle marked steg. Hos Kohberg så man muligheden for at udvide til nye markeder. Et nyt produktionsanlæg blev derfor indviet i 2001, hvor der bliver lavet alt lige fra traditionelle spandauer og kanelsnegle til flettede wienerbrødsstænger med spændende fyld. I 2006 blev et helt nyt og moderne rugbrødsbageri taget i brug. Kohberg Brød A/S har i dag tre bagerier med 600 ansatte fordelt på Bolderslev, Taastrup og H. C Andersen Bagergården i Haderslev. Det gør Kohberg til det største danskejede bageri. Page 8

10 3.3 VIRKSOMHEDENS AKTIVITETER OG PRODUKTIONSPROCESSER Bageriet i Bolderslev består af 3 afdelinger 1) Rugbrødsproduktion 2) Hvedebrøds produktion 3) Bake off 3.4 MILJØPOLITIK Kohberg Brød A/S har i 2009 styrket sit fokus på virksomhedens samfundsansvar (Corporate Social Responsibility CSR), og har som del af dette tilsluttet sig principperne i UN Global Compact. CSR modellen for Kohberg Brød A/S er baseret på 3 fokusområder, hvilket er: 1) Mennesker 2) Sundhed 3) Miljøet På miljøområdet er det Kohberg Brød A/S s hovedpolitik / målsætning, at gennemføre alle aktiviteter med mindst mulig forurening af miljøet, med et så lille forbrug af energi og med så stor hensyn til arbejdsmiljøet som muligt. Miljøpolitikken sætter fokus på til enhver tid, at følge lovgivningen på miljøområdet og i konstruktivt samarbejde med miljømyndighederne, at forbedre påvirkningen af det eksterne miljø MÅLSÆTNINGER Det overordnede mål på miljøområdet, ud fra CSR modellen er, at reducere udledningen af CO 2 med 20 % pr. kilogram produceret brød inden Kohberg Brød A/S vil til enhver tid overholde gældende lovgivning, miljøbestemmelser og vilkår i miljøgodkendelser, samt etablere et godt og konstruktivt samarbejde med myndighederne. Kohberg Brød A/S har som målsætning, at udnytte energi og andre ressourcer bedst muligt i samarbejde med vore medarbejdere og leverandører, således at vi minimerer energiforbruget og mængden af affald, emissioner / udledninger, samt spildevand. Vi er hele tiden på udkig efter ny teknologi, der kan hjælpe os med vores målsætning. Kohberg Brød A/S har implementeret BAT kravet (Bedst tilgængelige teknik) til rengøringsmidler uden EDTA i samarbejde med kemileverandøren. Der er udarbejdet krav Page 9

11 til procesleverandører om, at den bedst mulige teknik anvendes og at forhold som støj, energiforbrug, m.m. er en væsentlig del ved udvælgelsen af leverandører. I det omfang det er muligt, bruges der kun energisparemotorer. Ligeledes udfases snekkegear, hvilket erstattes af gear med bedre virkningsgrad, samt sparemotorer. Der anvendes en del plastmateriale, hvilket alt sammen er PVC frit. Kohberg Brød A/S tilstræber, at efterkomme vore kunders krav vedrørende miljø og genbrug / genanvende af papir, pap, m.m. i det omfang, det er muligt dels indenfor de gældende myndighedskrav, samt de for firmaet mulige rammer. Desuden er det Kohberg Brød A/S mål og politik, at fremstå som en troværdig leverandør overfor vore kunder bl.a. ved et højt serviceniveau. 3.5 MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER Vi tilstræber at vore leverandører har en miljøpolitik og der stilles miljøkrav til underleverandører i form af funktionskrav, som det indkøbte materiale skal overholde. I relation til Kohberg Brød A/S s styrket fokus på virksomhedens samfundsansvar (Corporate Social Responsibility CSR) stilles der krav til alle leverandørerne om, at de skal overholde Kohberg s Code of Conduct. Kohberg har valgt at kræve af leverandørerne, at rug og hvedemel ikke er sprøjtet med Glyphosat, samt at der ikke er anvendt stråforkortere. Dette hjælper miljøet, samt sikre et sundt produkt for vores kunder og forbrugere. Kohberg Brød A/S har valgt at foretage indkøb lokalt, så vidt det er muligt, for hermed at reducere transporten af råvarerne. 3.6 INDDRAGELSE AF MEDARBEJDERE Medarbejdere er involveret i udarbejdelsen af det grønne regnskab i størst mulige omfang således, at personer med relevant viden har været inddraget i processen om indsamling og behandling af data for deres respektive område. 3.7 ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSMILJØMÆSSIGE RISICI Siden lovgivningen på arbejdsmiljøområdet blev ændret i oktober 2010, har Kohberg ændret sin arbejdsmiljøorganisation så den svarer til de lovgivningsmæssige krav. Dette indebærer, at vi har et strategisk udvalg og 4 operationelle grupper. De 4 grupper dækker Page 10

12 områderne brand, fysisk arbejdsmiljø herunder APV, og den forebyggende tilgang, psykisk arbejdsmiljø, frost og kemi. Derudover er der udarbejdet arbejdsmiljøhåndbog som indeholder dels en strategi og politik for området, dels en beskrivelse af håndtering af hele det forebyggende område, som der kontinuerligt arbejdes med. Der bliver i de årlige lovpligtige redegørelser beskrevet om hvilke tiltag der har været arbejdet med og hvilket der ønskes iværksat det kommende år. Vi har siden 2011 systematisk registreret tilløb til ulykker og arbejdsulykker, og har et skema til intern undersøgelse af en arbejdsulykke for at finde ud af, hvad der reelt var årsagen til at det skete. Vi sørger for at holde ledelse og medarbejdere orienteret via vores intranet og ved opslag på vores sikkerhedstavle. For en oversigt over arbejdsulykker kan der henvises til nedenstående tabel 3.1. Stigningen i antallet af tilløb til uheld skyldes bl.a. virksomheden øgede fokus på at undgå ulykker. Tabel 3.1: Opgørelse over anmeldte arbejdsulykker Forbrug Anmeldte arbejdsulykker Tilløb til ulykke KLAGEBEHANDLING Kohberg Brød A/S har i 2012 modtaget enkelte klager fra naboer vedrørende støj i forbindelse med aflæsning. Støjen skyldtes et defekt teknisk anlæg som blev udbedret efter henvendelsen. De steder i produktionsanlægget og ved opbevaring af råvarer, hvor støv kan opstå, er der filter jf. miljøgodkendelsen. Der har været enkelte hændelser, hvor en slange er faldet af ved aflæsning af mel / kerner, hvilket resulterede i dannelsen af støvmængder. Støvmængden er reduceret ved kravet om, at der er overvågning ved aflæsning, så der kan gribes hurtigst muligt ind, hvis uheldet er ude. Efterfølgende er området blevet rengjort. Der er ikke modtaget klager om støv i Produktion af brød giver anledning til lugtemissioner i forbindelse med lugtstoffer i Page 11

13 dampemissioner fra bageovne og køletunneler. Disse lugte afledes på taget via skorsten. Kohberg Brød A/S har ikke modtaget klager i relation til lugtforhold. 3.9 ØVRIGE VÆSENTLIGE RESSOURCE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD Oplysninger om de væsentlige af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand, samt tilslutningstilladelse. Kohberg Brød A/S s seneste miljøgodkendelse er dateret den 23. august Kohberg har desuden nu modtaget udkast til spildevandsgodkendelse og denne er nu i bearbejdning. 4 OPLYSNINGER OM BAGERIETS MILJØFORHOLD Det skal understreges, at essentielle miljødata præsenteret i det nedenstående er valgt indekseret i overensstemmelse med godkendelse fra Miljøstyrelsen, hvor det første grønne regnskabsår (år 2009) anvendes som basisår. Begrundelsen for valget kan findes i ledelsens beretning. Relevante miljødata vil endvidere præsenteres ud fra mængden af færdigvare, eksempelvis i form af kwh pr. kilogram færdigvare produceret i samme periode. Forholdet som fremkommer ved denne sammenligning vil fungerer som indikator for udviklingen og vil udtrykkes som et indeks sammenlignet med niveauet i år Dataene i det grønne regnskab er opgjort på årsbasis, så en udvikling over årene kan følges. Til dette formål er år 2009 valgt som indeks FORBRUG AF RÅVARE Den primære råvare til produktion af brød er mel, men der benyttes også gær og vand til produktet i større mængder. Derudover anvendes forskellige andre ingredienser alt efter produkttype, samt mindre mængder af hjælpestoffer. Overordnet set er råvarerne opdelt i to overordnede kategorier: 1) Silovare 2) Sækkevare I dette grønne regnskab vil der med råvare være refereret til den samlede mængde forbrugt i perioderne af silo og sækkevare, hvilket vil sige alle råvare som indgår i det færdige produkt undtagen vand og emballage. Det er bevidst valgt, at vand ikke indgår i den samlede mængde råvare, hverken vand fra procesmålere eller det samlede vandforbrug. Dette er valgt for ikke at give et misvisende billede af produktionsvolumen Page 12

14 (råvareforbruget), da der bl.a. sker omkring % fordampning under produktionen. Emballage er ikke medtaget, da det indkøbes i stk. og ikke i kilo som opgørelsen baseres på. Endvidere vil tal løbende sammenholdes med mængden af færdigvare produceret i perioderne, da det som udgangspunkt anses som givende det mest retvisende billede af udviklingen over året. Til opgørelse af råvareforbruget er taget udgangspunkt i data omkring indkøb af råvare fra økonomistyringssystemet som efterfølgende er korrigeret for lagerforskydninger. Fremgangsmåden er benyttet med henblik på en så korrekt opgørelse af råvareforbruget i kg som muligt. Bageriets råvareforbrug kan ses i figur 4.1, hvor det er indekseret over året med år 2009 som basisperiode. Råvareforbruget anses som målt, og besidder kun fejlkilder eksempelvis i form af fejl i optælling af lager. Figur 4.1: Råvareforbrug (indeks) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Kilde: Indeksforbruget over forbruget af råvare (silo og sækkevare) i perioden. For en samlet oversigt over råvareforbruget fordelt på månedsbasis (indekseret) henvises der til nedenstående tabel 4.1. Page 13

15 Tabel 4.1: Råvareforbrug (indeks) Forbrug Råvare Færdigvare Som det fremgår af figur 4.1 og tabel 4.1 er råvareforbruget over årene faldet fra indeks 100 i år 2009 til indeks 97 i år Der anses at være stor overensstemmelse mellem råvareforbruget og mængden af færdigvare produceret, hvilket bekræfter dataenes pålidelighed. 4.2 FORBRUG AF EMBALLAGE Der forbruges emballage til primær, sekundær og tertiær emballering af rugbrød, hvedebrød, fastfood og bake off produkter. Emballagen er poser, folie, samt til fastfood og bake off, papkasser og strækfilm. Alt friskbrød forsendes i egne plastkasser der recirkuleres og genbruges efter vask. For en oversigt over forbruget af emballage se tabel 4.2. Tabel 4.2: Emballageforbrug (indeks; år 2010 som indeks 100) Forbrug (stk.) Poser Lukkeclips Plastkasser Laminat Papir Etiketter Folie Bølgepap Plastkasser angiver ikke forbruget, da de recirkuleres. Page 14

16 Alu bakker Detail æsker FORBRUG AF ENERGI Bageriet anvender elektricitet og naturgas som energikilder. For optimal styring af energiforbruget er der installeret målere på relevante steder i virksomheden. Elektriciteten forsynes af elektricitetsnettet, men bageriet forsynes ligeledes af eget kraftvarmeværk baseret på naturgas (gas based stempelmotor) ELEKTRICITET Indikatoren for bageriets el forbrug kan ses i figur 4.2, hvor det er opgjort forholdsmæssigt som kwh pr. kg færdigvare produceret i samme periode. Elforbruget er målt ud fra hovedmålerne, hvilket ligeledes bruges til afregning af elektricitet. Figur 4.2: kwh pr. kg færdigvare (indeks) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Elektriciteten anvendes primært i bageriet til produktionsanlæg, ventilation og kompression (herunder køling og frysning). For en samlet oversigt over energiforbruget fordelt på årsbasis (indekseret) henvises der til nedenstående tabel 4.2. Datene fra figur 4.2 fremgår ligeledes som indikator i tabel 4.3. Page 15

17 Tabel 4.3: Elektricitetsforbrug Forbrug (indeks) Elektricitet Færdigvare Indikator (kwh/kg færdigvare) Ud fra udviklingen i tallene jf. figur 4.2 og tabel 4.2 kan det ses, at kwh pr. kg færdigvare produceret er faldet over årene fra indeks 100 i år 2009 til indeks 88 i år Tendensen viser derfor tydeligt fald i elforbruget over årene, samt elforbruget relativt i forhold til færdigvare produceret. Dette indikerer at der er opnået en øget effektivitet hvad angår anvendelsen af elektricitet. Dette er ikke overraskende givet virksomhedens målsætning omkring reduktion af udledningen af drivhusgasser som fastsat fra år 2009 til og med år Al produktion af elektricitet fra eget kraftvarmeværk sælges til elektricitetsnettet. Kraftvarmeværket leverer yderligere varme og damp til bageriet. For en oversigt over salget af elektricitet til elektricitetsnettet henvises til nedenstående tabel 4.4. Tabel 4.4: Samlet oversigt over salg af energi fra eget kraftvarmværk til el nettet Forbrug Elektricitet (MWh) Der er løbende fokus på reduktion af energiforbruget i bageriet. Bageriet er underlagt vurdering af anvendelse af Bedste tilgængelige teknikker jf. Miljøstyrelsens Orientering 2/2006, eller Best Available Technology (BAT) som er den engelske betegnelse. BAT stiller ikke specifikke krav til produktionen af brød, men bageriet anvender de generelle BAT beskrivelser som vurderingskriterier ved investering i nyt anlæg og udstyr. Page 16

18 4.3.2 FORBRUG AF NATURGAS Bageriet benytter udover elektricitet naturgas som energikilde. Der er installeret målere på relevante steder i bageriet. Naturgasforbruget for bageriet kan ses i figur 4.3, hvor det er opgjort forholdsvist som normalkubikmeter (nm 3 ) 2 pr. kg færdigvare produceret i samme periode. Naturgasforbruget er målt ud fra faktureret mængde forbrugt i perioderne. Figur 4.3: Normalkubikmeter naturgas pr. kg færdigvare produceret, inklusiv (blå) og eksklusiv (rød) eget kraftvarmeanlæg år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Kilde: Tallet er opgjort ud fra aflæsning af gasmålere, samt det i perioderne opgjorte færdigvare produktion. Naturgas anvendes i eget kraftvarmeanlægget (kraftvarme produktion), hvor det benyttes til produktion af elektricitet, varme og damp. Endvidere benyttes det til opvarmning af ovne (indirekte opvarmning), dampkedler, samt centralvarmekedler. For en samlet oversigt over naturgasforbruget fordelt på årsbasis (indekseret) henvises der til nedenstående tabel 4.5. Datene fra figur 4.3 fremgår ligeledes som indikator i tabel Normalkubikmeter er en betegnelse for gassens volumen og forkortes nm 3. En normalkubikmeter er defineret som 1 kubikmeter gas ved referencetilstanden 0 C og 1 atmosfæres tryk (1 bar). Eftersom gassers volumen afhænger af tryk og temperatur, sikrer måleenheden, at en direkte sammenligning af gasmængder kan foretages. Page 17

19 Tabel 4.5: Naturgasforbruget Forbrug (indeks) Naturgas, total Naturgas, u/kraftvarme Færdigvare Indikator (nm 3 /kg færdigvare) Ud fra udviklingen i tallene jf. figur 4.3 og tabel 4.4 kan det ses, at nm 3 pr. kg færdigvare produceret er faldet over årene fra indeks 100 i år 2009 til indeks 95 i år Dette indikerer samlet, ligesom det var tilfældet for elektricitet, at der er opnået en øget effektivitet hvad angår anvendelsen af naturgas. Dette er ikke overraskende givet virksomhedens målsætning omkring reduktion af udledningen af drivhusgasser som fastsat fra år 2009 til og med år FORBRUG AF VAND Bageriet forsynes af vand fra Bolderslev Vandværk, som er det lokale vandværk. Der er ligesom med elektricitet installeret målere på relevante steder i bageriet. Bageriets vandforbrug kan ses i figur 4.4, hvor det er opgjort forholdsmæssigt som liter vand pr. kg færdigvare produceret i samme periode (faktisk forbrug). Vandforbruget er målt ud fra hovedmålerne, hvilket ligeledes bruges til afregning af vand. Page 18

20 Figur 4.4: Liter vand pr. kg færdigvare 1,400 1,200 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 0,000 år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Kilde: Tallet er opgjort ud fra aflæsning af vandmålere, samt det i perioderne opgjorte færdigvare produceret. Størstedelen af vandet anvendes i processen som ingrediens i brød, hvor en del udledes under bagning som damp og resten forbliver i det færdige produkt. Endvidere anvendes vand til produktion af damp og til køletårne, hvilket udledes som emission, samt til rengøring af produktionsudstyr og sanitære formål, hvilket udledes som spildevand. For en samlet oversigt over vandforbruget fordelt på årsbasis (indekseret) henvises der til nedenstående tabel 4.6. Datene fra figur 4.4 fremgår ligeledes som indikator i tabel 4.6, men bemærk at de er opgjort ud fra faktiske tal og således ikke er indekserede. Tabel 4.6: Samlet oversigt over vandforbruget Forbrug Vand (indeks) Færdigvare (indeks) Indikator (litre/kg færdigvare) 1,23 1,29 1,28 1,29 Ud fra udviklingen i tallene jf. figur 4.4 og tabel 4.5 kan det ses, at liter pr. kg færdigvare produceret er staget over årene, fra 1,23 i år 2009 til 1,34 i år Vandforbruget har generelt været svagt stigende. Page 19

21 4.4.1 SPILDEVAND OG RENGØRINGSMIDLER Spildevandet opstår i forbindelse med rengøring og sanitære formål. Det skal bemærkes, at bageriet som fødevareproducerende virksomhed skal overholde lovgivningsmæssige krav til fødevaresikkerhed, herunder hygiejne. Dette omfatter eksempelvis krav til anvendelse af specifikke rengøringsmidler, varmt vand og hyppig rengøring, hvilket nødvendigvis medfører en øget spildevandsbelastning. For at imødegå dette er der for bageriet udarbejdet rengøringsinstruktioner, således at både drift, hygiejne og miljø tilgodeses bedst muligt. Processpildevandet ledes via 5 processtrømme, hvor det først kommer gennem en fedtudskiller, herefter blandes med det sanitære spildevand og efterfølgende udledes til kommunes kloaksystem. Der er endvidere rense og inspektionsbrønde, samt prøveudtagningsbrønd. Endvidere benyttes der et sandfang til opfangning af kerner før fedtudskilleren ved et af afløbene. Slammet i fedtudskillerne samt sandfang bliver tømt af eksternt slamsugerfirma hver 14. Dag. Tømningen af slam er placeret dagen før hovedrengøringen foregår. Argumentet for placeringen er, at sikre maksimum kapacitet på udskillerne til evt. ekstra udledning af fedt under hovedrengøring. For en oversigt over spildevandet og anvendelsen af rengøringsmidler henvises til tabel 4.7. Tabel 4.7: Spildevand og rengøringsmidler Forbrug Spildevand (indeks) Rengøringsmiddler (m 3 ) Færdigvare (indeks) Spildevandet er beregnet på baggrund af det totale vandforbrug fratrukket mængden af vand benyttet i proces ud fra faktiske målinger. Spildevandsmængden anses derfor som retvisende. Tendensen i spildevandet viser generelt en faldende tendens over årene, hvilket er modsat anvendelsen af vand til procesformål. 4.5 EMISSIONER Fremstilling af brød er forbundet med emissioner knyttet til energiforbruget, dvs. CO og NO X fra elektricitetsnettet og naturgasnettet. Emissioner fra kraftvarmeanlægget er reguleret ved BEK nr af 20. december 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af Page 20

22 emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner, mens de øvrige fyringsanlæg er reguleret ved Luftvejledningen. Eksternt firma er tilknyttet i forbindelse med måling af bageriets procesafhængige emissioner i form af NO X og CO, således krav herom efterkommes. I nedenstående tabel 4.8 belyses de relevante emissioner, som medtages i denne redegørelse, samt den miljøeffekt som udledningen kan forventes at bidrage til. Emissionernes relevans er vurderet ud fra volumen udledt, den miljømæssige effekt, samt lovmæssige regler til overholdelse af emissionskrav, eksempelvis for procesafhængige emissioner ved forbrænding af naturgas. Tabel 4.8: Miljøeffekt og relevante emissioner Miljøeffekt Drivhuseffekt Relevante emissioner, der bidrager til miljøeffekten Kuldioxid (CO 2 ) og kulilte (CO) Forsuring Svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO X ) Emissionernes relevans er vurderet ud fra volumen udledt, den miljømæssige effekt, samt lovmæssigt krav til overholdelse af emissioner, eksempelvis for procesafhængige emissioner belyst nedenfor. Det vil endvidere være nødvendigt at dele emissionerne op i to typer for naturgasforbruget, hvilket fremgår af tabel 4.9. Opdelingen vil ikke ske for forbrug af elektricitet fra det danske elektricitetsnet, da der er angivet en gennemsnitlig udledning heraf fra energinet.dk, se senere figur Tabel 4.9: Opgørelse af emissioner fra naturgas. Emissionstype Relevante emissioner Brændselsafhængige Kuldioxid (CO 2 ) og Svovldioxid (SO 2 ) Procesafhængige kulilte (CO) og kvælstofilter (NO X ) Opdelingen er foretaget for at belyse, at der for de brændselsafhængige emissioner vil anvendes samme emissionsfaktor for det samlede naturgasforbrug, hvorimod der for de procesafhængige emissioner vil anvendes en måling af de konkrete processer enkeltvis. Argumentet herfor er, at de brændselsafhængige emissioner, ifølge Dansk Gasteknisk Center (DGC), vil være ret præcist beregnet, hvorimod dannelse og reduktion af de procesafhængige emissioner afhænger af temperatur, opblandings og luftforhold ved Page 21

23 forbrændingen, hvorfor det kan være misvisende til beregning af disse, at benytte generelle emissionsfaktorer. Da svovlmængderne i naturgas kun udledes i meget begrænset omfang jf. senere tabel 4.9, eksempelvis ved forbrænding, er det derfor valgt ikke at medtage udledning af SO 2 fra naturgas som del af beregning af bageriets samlede miljøbelastning FORUDSÆTNINGERNE FOR BEREGNING AF EMISSIONER; ELEKTRICITET OG NATURGAS Til beregning af udledningen i relation til elforbruget fra det danske elektricitetsnet benyttes den seneste generelle el deklaration fra Energinet.dk. Nedenfor i tabel 4.10 er faktorerne til beregning af emissioner angivet ved forbrug af 1 kwh fra det danske elektricitetsnet. Tabel 4.10: Miljødeklaration af el til grønt regnskab 2012fra Energinet.dk Miljødeklaration af el til grønt regnskab % metode Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) 303 CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,14 N 2 O (Lattergas - drivhusgas) 0,005 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) 308 SO 2 (Svovldioxid) 0,06 NO x (Kvælstofilter) 0,25 CO (kulilte) 0,16 NMVOC (Uforbrændte kulbrinter) 0,03 Partikler 0,01 I tabel 4.10 tages der således udgangspunkt i de nyeste tilgængelige tal (år 2012), men emissioner vil dog kun være udregnet for de relevante emissioner i form af CO 2, CO, SO 2 og NO X jf. tabel 4.8 og 4.9. Det skal noteres, at beregningen tager sit udgangspunkt i miljøbelastningen fra elektricitet fra det danske elektricitetsnet, hvorfor el produktion fra eget kraftvarmeværk er fratrukket det samlede energiforbrug når emissioner beregnes. Dette gøres, da kapaciteten af eget kraftvarmeværk er lavere end eget forbrug og følger et nettoafregningsprincip. Miljøbelastningen fra kraftvarmeværket vil i stedet beregnes som del af den Page 22