Møllenyt er tilbage men i en ny skikkelse..

Transkript

1 Et godt sted at være - Et godt sted at lære NYHEDSBREV DECEMBER 2012 Møllenyt er tilbage men i en ny skikkelse.. Der er så meget, vi gerne vil fortælle om vores hverdag på Møllevangskolen. Hvordan gør vi det? Lærere og pædagoger bruger Forældreintra til at fortælle om, hvad der sker i de enkelte klasser/afdelinger i SFO. Børnene på de forskellige årgange laver på skift Møllebladet M4U. Indtil nu har 5., 2. og 9. årgang været i sving. Se deres bidrag på hjemmesiden. Møllenyt, som du læser netop nu, skal give et samlet indtryk af, hvad der foregår på Møllevangskolen for børnene, for forældrene og for personalet og der vil hver gang være lidt baggrund for hvorfor vi gør, som vi gør. Hvor finder du Møllenyt? Møllenyt rundsendes til alle nuværende forældre via Forældreintra. Møllenyt findes på skolens hjemmeside og der vil komme link til Møllenyt på Børneintra i de lokale dagtilbud. Med venlig hilsen Majbritt Jensen, skoleleder Indhold i dette nummer: Årets afslutning Sidste nyt Skak Lokale børn i den lokale skole 95 % målsætningen - herunder Læs og lær-projektet på 7. årgang Nørd samarbejdet med Langkær gymnasium

2 Årets afslutning d. 21. december Sidste skoledag inden jul er fredag den 21. december. Dagen er en alternativdag dvs. børnene møder kl Vi starter dagen med en fælles samling i festsalen, hvor vi blandt andet skal se billedkavalkaden, som er en opsamling af gode oplevelser fra hele eftersommer og efterårs-perioden. Gitte sørger for at koble billederne med musik med høj puls. Børnene venter i spænding på at genkende sig selv eller vennerne. Man bliver som voksen bare så glad over at se billeder af glade børn til hverdag og fest på skolen. I ren afslapning og i fokuseret læring. Alene og sammen med andre. Ofte på tværs af klasser og årgange. Efter fællessamlingen går små og store i Møllevangskirken, hvor de får del i julestemningen og fortællingerne om, hvorfor vi holder jul. Der arrangeres pasning på skolen for de børn, hvis forældre har ønsket dem fritaget for dette arrangement. Skoledagen afsluttes i klasserne klasserne starter Nisseløbet mv. som fortsætter i SFO. Første skoledag i det nye er torsdag den 3. januar, hvor vi følger skemaet.

3 Sidste nyt Forliget om skolestruktur Som bekendt har vi i efteråret været travlt optaget at forberede overflytningen af 10.klasserne fra Vejlby skole til Møllevangskolen pr. august De kommende elever i 10. klasse skal allerede tilmelde sig i februar måned, så planlægningen skal være på plads før nytår. Det seneste forlig i byrådet gør, at vi alligevel ikke får denne opgave men arbejdet er ikke spildt. Der vil helt sikkert komme et stærkere fokus på samarbejdet med ungdomsuddannelserne på Møllevangskolen i årene fremover. Skolestartere fra Møllevangskolens skoledistrikt, der ikke kan starte deres skolegang på Møllevangskolen pga. byrådets beslutning om, at der max. må indskrives 20% børn med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte på en årgang - er de senere år blevet kørt med bus til Jellebakkeskolen. Jellebakkeskolen bliver fusioneret med Vejlby skole og kan derfor ikke modtage vores distriktselever, som derfor vil komme på en anden modtageskole. (Skole-)skak på Møllevang I oktober december har der været mulighed for frivillig skak hver torsdag fra kl Nogle af eleverne kunne spille skak i forvejen og andre har først skullet lære brættet og brikkerne at kende. Der er blevet spillet skak på kryds og tværs. Eleverne har prøvet forskellige øvelser med skak bondeskak, hurtigskak, hjerne arm og holdskak. Kantinen har aldrig været så stille eleverne har været dybt koncentreret. Dog afløst af jubelråb, når en kamp blev vundet Andre har vist stoltheden med et stille smil. Det har været dejligt at se, at der efter hver kamp, er blevet givet hånd eller sagt tak for kamp. Skoleskak har været velbesøgt af både piger og drenge fra især de yngste klasser, men der har også været gengangere fra sidste år af de ældre elever, som i deres fritid deltager i skakturneringer. Jette Madsen

4 I perioden januar til marts 2013 deltager 1. og 3. årgang i et stort anlagt forsøg på at undersøge om 1 ugentlig lektion i skak i matematiktimerne kan give børnene så meget fokus mv. at det er målbart ift deres matematikfærdigheder. 1.b og 3.b får undervisning i skak, mens 1.a og 3.a indgår som kontrolgruppe. Forløbet kører samtidigt på flere andre skoler i Århus og er lavet i samarbejde melle Børn og unge og Dansk skoleskak, som også har været i gangsættere af vores skoleskak-klub. Overordnede fokusområder for Møllevangskolen i skoleåret 2012/13 Vi har i dette nummer valgt at fortælle om Lokale børn i den lokale skole 95% målsætningen I næste udgave fortæller vi mere om inklusion og trivsel for børn og voksne. Lokale børn i den lokale skole Vores kommende elever, der går i de lokale børnehaver, kommer i stadig større grad på skolen, før de faktisk starter i skole og det er vi rigtig glade for. Vi går langt for at hjælpe med udlån af lokaler til fx leg og bevægelse i gymnastiksalene, skolestue til storbørnsgrupper, oplæsning på biblioteket. mv. SFO inviterer til aktiviteter om formiddagen for grupper af børn og forældre og kommende skolebørn inviteres 8 gange i løbet af året til miniskole om eftermiddagen. Her møder børn på tværs af børnehaver og ikke mindst deres forældre hinanden. Det kan være særligt aktuelt for den forholdsvis store gruppe lokale børn, der ikke går i en af de lokale børnehaver. Fra sommer 2013 tilbyder Den kreative skole Århus fritidsaktiviteter på skolen, som ligeledes vil være en anledning til, at børn og voksne mødes før skolestart. Information om diverse tiltag sendes direkte hjem til småbørnsforældre i skoledistriktet og til dagtilbuddet. Læs ligeledes mere på skolens hjemmeside. 95 % målsætningen En ungdomsuddannelse er vejen til et godt liv eller omvendt: det fælles for rigtig mange mennesker med et svært liv er, at de ikke har fået en ungdomsuddannelse siger forskerne og dermed vores politikere. Målsætningen er, at 95 % af en årgang, der går ud af grundskolen kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Pt. er gennemsnitstallet for Århus 86 % for de unge, der gik ud af skolen sommer Tallet for Møllevangskolen for denne årgang er netop nu 89 %, så det er vi rigtig stolte af.

5 Vi skal i grundskolen understøtte de unge mennesker i at vælge den helt rigtige ungdomsuddannelse. De skal lave en realistisk og gerne en ambitiøs plan der bygger på kendskab til sig selv og egne resurser og til den uddannelse, man nu har for øje. Derfor tilbydes de unge brobygning i 8. og 9, hvor de besøger forskellige uddannelses steder i grupper og alene. Det er vigtigt for os, at de både oplever en gymnasial og en erhvervsuddannelse. Se hjemmesiden for en beskrivelse af det generelle tilbud til udskolingseleverne på Møllevangskolen. 8 elever fra 9. årgang fik lige før efterårsferien mulighed for at komme i et særligt forløb på Statsgymnasiet, hvor de fik individuel sparring på om de allerede nu er parate til at starte på gymnasiet, om de har mulighed for at nå rette op på noget i løbet af 9. klasse eller om det vil være en bedre ide at tage 10. klasse. Det er ikke kun faglighed men selvstændighed og mod til at tage del i klassedrøftelser mv. der har været i fokus i tilbagemeldingerne. Det er vigtigt for os på Møllevangskolen at de unge mennesker har så solide færdigheder som muligt. Der tales om % funktionelle analfabeter på en årgang det genkender vi ikke. Men vi har alligevel prioriteret at vores 7. årgangsteam deltager i Danmarks Lærerforenings projekt Læs og lær, hvor samtlige lærere på årgangen i samtlige fag arbejder med faglig læsning. Se viceskoleleder Helle Klejs uddybe dette nedenfor. Som et af valgfagene på 8. og 9. årgang har vi oprettet Nørd. Tanken er at udfordre en gruppe af vores unge til allerede her i grundskolen at få konkrete erfaringer med den natur-videnskabelige arbejdsmetode, som man bruger på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Læs mere om krudt og kugler mv. i Flemming Høy s artikel neden for. Robusthed og stabilitet i fremmøde og afleveringer af hjemmearbejde mv. er områder som vi skal arbejde med i hele skoletiden for at sikre, at de unge mennesker ikke bare starter men også gennemfører en ungdomsuddannelse. Mere om det i næste nummer. Læs og Lær Projekt Læs og Lær er en del af Børn og Unges indsats for faglig læsning på mellemtrin og udskoling. Forløbet er et tre-årigt aktionslæringsprojekt og det overordnede formål med indsatsen er at fremme elevernes forståelse af fagtekster. Det er et faktum, at gode læsefærdigheder er en vigtig forudsætning at lære og for at vores elever også kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Læs og Lær skal være med til at sikre, at elevernes læsefærdigheder forbedres og at elevernes udbytte af undervisningen i skolens fag øges. Mange elever har lært at afkode en tekst at kunne læse men når kravene bliver større og teksterne mere komplekse, kan det være vanskeligt rent faktisk at forstå det, man har læst. Derfor er det nødvendigt, at vi i skolen også lærer eleverne at bruge strategier, som hjælper dem til at forstå det læste. Eleverne skal blive bevidste om deres egen læsning og de strategier, de anvender, før de læser teksten, imens de læser og efter de har læst en given fagtekst. På Møllevangskolen deltager vi i projektet med vores 7. årgang. Alle lærere, som underviser på 7. årgang deltager i et kursusforløb, hvor de får praksisnære redskaber til undervisning i faglig læsning og skrivning. Kurserne handler om før-, under og efterlæsningsstrategier og i samarbejde med sko-

6 lens læsevejleder, planlægger og udvikler teamet i fællesskab undervisningen i faglig læsning. Denne vekselvirkning mellem kursus og fælles planlægning er med til at sikre sammenhæng mellem teori og praksis. God læsekompetence kræver kontinuerlig udvikling og det er vores ønske, at elevernes udbytte af forløbet resulterer i bedre og mere effektive læsefærdigheder, da det er forudsætningen for at de selvstændig kan læse sig til viden. Helle Klejs Naturfagsvalghold - Eller bare Nørd Hvad er Nørd I dette skoleår har vi i samarbejde med Langkær gymnasium og Tilst skole lavet valghold i naturfag for 8. og 9. årgang. Vi vil arbejde efter de naturvidenskabelige principper i en innovativ proces. Den naturvidenskabelige proces er en arbejdsmetode, hvor man som udgangspunkt angriber alle problemer eller opgaver ud fra samme skabelon. Det er den arbejdsmetode, man bruger i bl.a. gymnasieuddannelserne. Det betyder, at vi vil følge en fast arbejdsgang når vi laver forsøg. 1. Vi definerer hvad vores problem/opgave er 2. Vi indsamler information om emnet 3. Der opstilles en hypotese 4. Dernæst udfører vi et forsøg eller eksperiment, som kan be- eller afkræfte vores hypotese 5. Vi observerer hvad der sker under forsøget og dokumenterer det 6. Vi laver en konklusion på vores resultater 7. Vi bruger konklusionen til at opstille en ny hypotese eller finpudse vores første og så starter vi forfra. Langkær er et innovativt gymnasium og senere skal vi arbejde innovativt. Det betyder kort sagt, at eleverne skal forsøge at tænke ud af boksen. De får en problemstilling som de skal tage stilling til og dernæst skal de forsøge at komme med løsninger, som de ikke har set før. Senere skal de forsøge at beskrive, hvordan man kan opfylde deres løsningsforslag - hvad skal vi opfinde eller hvilke opfindelser skal vi bruge anderledes. Besøg på Langkær Indtil nu har vi arbejdet med vandraketter og optimeringen af disse, og som afslutning på forløbet tog vi på besøg på Langkær gymnasium, hvor fysiklærer Niels-Henrik og kemilærer Frede ville hjælpe os med at nå et lidt højere teoretisk og praktisk niveau. Lørdag morgen kl. 9:00 var alle mødt op på gymnasiet. Vi var 11 elever og en lærer fra Møllevangskolen og 12 elever samt en lærer fra Tilst skole.

7 Vi startede med et foredrag i krudts kemi af Frede, som er forfatter til bogen Krudt og Kugler. Han fortalte om krudts kemi og nytårsrakettens opbygning. Undervejs blev der naturligvis fyret en del kemiske forbindelser af - under relevante sikkerhedsforanstaltninger selvfølgelig. Efter indledningen om raketters kemi blev eleverne delt op i to hold. En gruppe skulle arbejde med fysik - en anden med kemi. Fysikken Fysikholdet arbejdede med aerodynamik, ballistiske baner og faldhastigheder. Boldkanoner blev ladet og affyret, afstande og højder målt. Dette giver os mulighed for at se på matematikken bag et legemes bevægelse i rummet.

8 En ballon blev fyldt med hydrogen og opdriften målt med automatisk computerstyret afstandsmåler. Enhver som har set Baumgartners spring kan se den aerodynamiske relevans i dette forsøg. Og til slut skulle vi prøve at styre en AirDrone - en meget avanceret helikopter. Det var egentlig mest for sjovt - og sjovt var det. Kemien Raketter som vi kender dem fra nytårsaften er bare et spørgsmål om krudt og kemiske forbindelser, som giver flotte farver når de brændes af. I laboratoriet skulle eleverne lave de forskellige forstadier til krudt og se på hvad de gjorde ved processen der sker, når vi fyrer en raket af. Det var en oplevelse for eleverne at arbejde i et laboratorium med masser af udstyr og kemiske stoffer, som vi normalt ikke kommer i nærheden af i folkeskolen. Og der var røg, lysglimt og brag som bonus. Flemming Næser Høy Efter skrift Dette var Møllenyt for denne gang. Vi vender tilbage i det nye år med flere beretninger om hverdagen på Møllevangskolen. I håb om at alle får en rigtig god juleferie Majbritt Jensen