Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
|
|
|
- Edvard Jørgensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1
2 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august Formålet med reformen er blandt andet, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Derfor har vi i dialog med lærere og pædagoger om skolereformen haft særligt fokus på udvikling af den enkelte elevs potentiale. Med folkeskolereformen indføres en længere og mere varieret skoledag med fokus på udvikling af børn og unges læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed. Eleverne skal have flere lektioner, hvoraf nogle har obligatoriske timetal (dansk, matematik og historie) imens andre har vejledende timetal. Folkeskolereformen indeholder bl.a. også et nyt begreb understøttende. Træning bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Træning på Egebækskolen placeres om eftermiddagen for alle elever. I vil som forældre skulle tilmelde jeres børn til træningen en måned forude. Vi glæder os alle på skolen til det kommende spændende skoleår. Folkeskolereformen Reformen har følgende 3 mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt anden gennem respekt for professionel viden og praksis. Rudersdal Kommune Egebækskolen skal endvidere styre efter pejlemærkerne for en i Rudersdal Kommune: Undervisning og aktiviteter skal løfte alle elever fagligt, personligt og socialt. Undervisningen og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes engagement. Undervisning og aktiviteter skal understøtte og udvikle elevernes trivsel. Undervisningen og aktiviteter skal differentiere og skabe rammer for at understøtte elevernes mulighed for at forfølge deres egne interesser i deres læring. Egebækskolens delmål for skoleåret 2014/15. Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet at ugen. Den tid kaldes på Egebækskolen:. Alle elever skal have en digital læringsportfolio. Synlig læring elevernes progression skal være tydelig. Skoleugen. Ved fravalg af træning får skoleugen følgende timetal: 28 timer i 0. til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Skolereformen indfører et nyt begreb i folkeskolen, den understøttende. Den understøttende skal supplere og støtte en i fagene og de obligatoriske emner i skolen. Den skal bidrage til at hæve elevernes faglige niveau. 2
3 Tid til fordybelse og udforskning Udgangspunktet er, at lærere og pædagoger ser på det enkelte barns styrker og potentialer. Når der bliver mere tid til eleven i en sammenhængende skoledag, så bliver der også bedre muligheder for, at lærere og pædagoger kan planlægge dagen, så den er meningsfyldt for eleven. Læring er mange ting og kan foregå på mange måder. Den nye og længere skoledag giver mere tid til fordybelse og udforskning på og uden for skolen. Læringsaktiviteter, opgaver og Den understøttende består især af læringsaktiviteter, og med feedback og opfølgning. Denne sform bidrager til variation i skoledagen, faglig udfordring af eleverne og differentieret, så den imødekommer den enkelte elev. faglig fordybelse I følg din passion, som er skemalagt på hele skolen hver fredag i skoleåret 2014/15, får eleverne mulighed for at forfølge deres interesser og sammen med lærere og pædagoger, opstille egne læringsmål og læringsstrategier. Desuden skal eleven vælge, hvordan det lærte kan vises til andre. At ændre fokus fra læringsresultater til læringsfremgang betyder en motivation hos alle uanset niveau. I skoleåret 2013/14 er vi startet på den form for læringsindgang. Her har det heddet fredag på tværs, hvor udgangspunktet netop har været elevernes ønsker i forhold til læring og indhold. Det kan eksempelvis dreje sig om interessehold indenfor klatring, svømning, matematik, dansk, musik, medier, skakspil. nak og æd mv. Motion og Idræt, motion og hver dag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter daglig i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og kan både indgå i den fagopdelte, herunder idræt, og i den understøttende. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af saktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter f.eks. i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. På Egebækskolen har vi lagt et sbånd hver dag på 30 minutter. 3
4 Synlig læring tydelige mål og evaluering af den enkelte elevs læring elevernes portfolio Et andet centralt element i skolereformen er, at den enkelte elevs læring skal danne afsættet for lærernes og pædagogernes planlægning, gennemførelse og evaluering af en. Der skal opstilles målsætninger for, hvad eleven skal lære, og der skal skabes en pædagogisk praksis, hvor elevens læringsudbytte evalueres på baggrund af de opstillede mål. Eleverne skal i endnu højere grad inddrages og være medskabende, samtidig med at de har tydeligt differentierede læringsmål, og at lærere og pædagoger i fællesskab reflekterer over egen praksis. At et barn eller en ung selv ved, hvad han/hun skal lære og er med til at sætte sine egne mål betyder, at man har langt bedre muligheder for at læringen passer til det enkelte barn. Det er særligt vigtigt, da huller i læringen kan gøre det meget vanskeligt for et barn at følge med. På Egebækskolen har vi i skoleåret allerede arbejdet med den enkelte elevs mål og evaluering. Ønsket er at fremme og udvikle en spraksis omkring den fagfaglige, hvor lærerne og pædagogerne opstiller læringsmål for den enkelte elev, og hvor den enkelte elevs udbytte af en løbende evalueres. Målet er, at lærerne og pædagogerne skal opnå erfaring med at praktisere en, hvor målene er eksplicitte og tydelige for pædagogerne, lærerne, eleverne og forældrene, og hvor der bliver gennemført en evaluering af, hvorledes den enkelte elev erhverver de sociale og faglige kompetencer, der på forhånd er opsat mål for. I planlægningsfasen skal lærerne og pædagogerne formulere, hvad der er ens mål for perioden, og derefter formulerede, hvilke læringsmål den enkelte elev skal nå i perioden. På Egebækskolen samarbejder både lærere og pædagoger om en på alle årgange. I disse teams samarbejder lærerne og pædagogerne derfor om at udarbejde sociale mål og læringsmål. Digitalisering og nye muligheder for læring Alle elever og medarbejdere på Egebækskolen har ipads. Vi startede på ipads i skoleåret It er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til en bedre skole, hvor eleverne bliver aktive medproducenter af viden, og hvor medarbejderne har en fælles platform til at tilrettelægge en på. Det er ikke teknologien isoleret set, der forandrer praksis og skaber læring, det er den didaktiske brug af teknologien, der er afgørende. (Den gode digitale skole) Den nye skolereform bevirker samtidig et øget fokus på digitalisering. Vi har på skolen haft Ipads siden Det betyder, at der allerede er digital understøttelse af elevernes læring, digitale målsætningsskemaer og generelt et øget brug af de digitale hjælpemidler. Apps som Showbie (delingsapp), Book Creater (samle, dele og kombinere bøger), Explain Everything (lave dynamiske, interaktive timer, aktiviteter og vejledninger) og Meebook (Læringsplatform til planlægning, videndeling mv.) er en del af vores hverdag. Digitalisering giver både børn og voksne i skolen langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs. Digitaliseringen betyder også, at læringen i langt højere grad kan understøttes af billeder, film og lyd. Det kan have stor betydning for mange børn og unge, at de kan få valget mellem forskellige medier i deres arbejde, når de skal have ny viden, og når de selv skal formidle. Man taler om begrebet multimodalitet, som betyder, at man kan bruge flere kilder i for eksempel en tekst den kan både ses og høres sproget kan høres, mens det læses, fysikforsøget kan ses igen, og måske endda før det skal udføres. Digitalisering skal bruges med omtanke, men rummer mange nye muligheder, herunder også nye muligheder for at det enkelte barn kan bruge de kilder og det udtryk, der passer bedst til barnets egen læringsstil og læringstrin. 4
5 Alle medarbejdere på Egebækskolen har deltaget i kurser i forhold til ipad og læring. Dette vil fortsætte i næste skoleår. Som noget nyt vil vi også tilbyde kurser til forældrene i ipad (mere information følger) Skoledagens opbygning skoleåret klasse klasse klasse i SFO Træning 2 gange om ugen Træning 3 gange om ugen Træning 2 gange om ugen 5
6 Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1
7 Den understøttende : 1. faglig fordybelse I følg din passion, som er skemalagt på hele skolen hver fredag i skoleåret 2014/15, får eleverne mulighed for at forfølge deres interesser og sammen med lærere og pædagoger, opstille egne læringsmål og læringsstrategier. Desuden skal eleven vælge, hvordan det lærte kan vises til andre. At ændre fokus fra læringsresultater til læringsfremgang betyder en motivation hos alle uanset niveau. I skoleåret 2013/14 er vi startet på den form for læringsindgang. Her har det heddet fredag på tværs, hvor udgangspunktet netop har været elevernes ønsker i forhold til læring og indhold. Det kan eksempelvis dreje sig om interessehold indenfor klatring, svømning, matematik, dansk, musik, medier, skakspil. nak og æd mv. 2. Samarbejdet med foreninger og andre? Hvad er jeres videre planer på dette område? Vi arbejder på et endnu tættere samarbejde med områdets idrætsforbund. For vores elever er det særligt vigtigt, at vi hjælper dem til at blive præsenteret for de muligheder, der findes. Vi er desuden opsøgende på, at få et skolebestyrelsesmedlem, som er forankret i en lokal virksomhed. Vi ønsker at bringe skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen:praktikforløb, oplæg fra medarbejdere, tema om hvad kan jeg blive mv. 3. Betyder reformen nye valgfag hos jer? Næste skoleår har vi følgende nye valgfag: Computerspillets verdener og fortællinger Musik med fokus på digitalisering 4. Digitalisering Den nye skolereform bevirker samtidig et øget fokus på digitalisering. Vi har på skolen haft Ipads siden Det betyder, at der allerede er digital understøttelse af elevernes læring, digitale målsætningsskemaer og generelt et øget brug af de digitale hjælpemidler. Apps som Showbie (delingsapp), Book Creater (samle, dele og kombinere bøger), Explain Everything (lave dynamiske, interaktive timer, aktiviteter og vejledninger) og Meebook (Læringsplatform til planlægning, videndeling mv.) er en del af vores hverdag. Digitaliseringen giver både børn og voksne i skolen langt flere muligheder for at arbejde sammen og kommunikere på kryds og tværs. Digitaliseringen betyder også, at læringen i langt højere grad kan understøttes af billeder, film og lyd. Det kan have stor betydning for mange børn og unge, at de kan få valget mellem forskellige medier i deres arbejde, når de skal have ny viden, og når de selv skal formidle. Læringsaktiviteter, opgaver og Den understøttende består især af læringsaktiviteter, og med feedback og opfølgning. Denne sform bidrager til variation i skoledagen, faglig udfordring af eleverne og differentieret, så den imødekommer den enkelte elev. På Egebækskolen har vi i skoleåret allerede arbejdet med den enkelte elevs mål og evaluering. Ønsket er stadig at fremme og udvikle en spraksis omkring den fagfaglige, hvor lærerne og pædagogerne opstiller læringsmål for den enkelte elev, og hvor den enkelte elevs udbytte af en løbende evalueres. Der er hver dag lagt et bånd ind med tid til i forhold til læring. 2
8 Reformens betydning for vores skoledags struktur: Det er nyt, at flere teams nu skal planlægge deres fagtimer parallelt. Det vil sige, at f.eks. team 1 og 2 har samme fag på samme tidspunkt mv. Det vil give faglærerne øget tid til at planlægge en, holddele mv. På Egebækskolen har lærere og pædagoger altid arbejdet sammen fra klasse. Skemaet er gældende indtil uge 42. Perioden evalueres med alle medarbejderne og et nyt skema planlægges fra uge 43. Skoledagens opbygning skoleåret klasse klasse klasse i SFO Træning 2 gange om ugen Træning 3 gange om ugen Træning 2 gange om ugen Kommunikation: 1. Involvering af medarbejderne: Medudvalget har været en central platform igennem hele skoleåret 2013/14. I efteråret nedsatte udvalget et underudvalg Reformgruppen. Her sidder ledelsen, TR og 2 medarbejderrepræsentanter. Her er arbejdet med skoledagens tilrettelæggelse, årskalender, opgaveroversigter mv. Lørdag den 12. april 2013 var alle medarbejdere og ledelsen samlet for at lave rammen for skoledagen. Den 5. Og 6. juni skal alle teams have deres eget skema og elevernes skema klar til skoleåret 2014/15. Reformen har derudover haft et fast punkt på de månedlige personalemøder. I marts 2014 var ledelsen med alle teamkoordinatorerne på konference. Her talte professor Lars Qvartrup om Folkeskolereformen en skole med fokus på læring og Ph.d., Forskningschef Lise Tingleff Nielsen om teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om 3
9 elevernes læring. 2. Involvering af skolebestyrelsen: Reformen har været et fast punkt på alle skolebestyrelsesmøderne i skoleåret 2013/14 3. Planlagte eller afholdte orienteringsmøder for forældrene: Vores skoledag ligger tæt op ad den nye folkeskolereform. Vi samler og besvarer løbende spørgsmål fra forældre, teamkoordinatorerne og TR. Derved kan vi give fælles svar og samtidig få kendskab til usikkerhed mv. Vi har planlagt et fælles forældremøde for hele skolen i august Egebækskolens delmål for skoleåret 2014/15. Alle elever får mulighed for at forfølge deres interesser i deres læring i løbet at ugen. Den tid kaldes på Egebækskolen:. Alle elever skal have en digital læringsportfolio. Synlig læring elevernes progression skal være tydelig. 4
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Proces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
