Aktivt at støtte virksomhedernes arbejde med miljø- og energi med henblik på at minimere belastningen af det omgivende samfund

Transkript

1 1. VIRKSOMHEDER MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV Baggrund Kommunen skal udpege tilstrækkelige arealer til virksomheder med særlige krav til beliggenheden, hvor virksomhederne kan lokaliseres uden konflikter til miljøfølsom anvendelse, vand-, natur- og grundvandsinteresser og hvor behov for megen godstransport kan tilgodeses. Motorbaner, skydebaner, forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner behandles i afsnittet Støjbelastede arealer. Det er byrådets mål, at Herning Kommune kan anvise virksomheder med særlige beliggenhedskrav placering uden risiko for miljømæssige konflikter med følsom anvendelse og andre miljøinteresser. Aktivt at støtte virksomhedernes arbejde med miljø- og energi med henblik på at minimere belastningen af det omgivende samfund Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Udlægge passende arealer til placering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav, der ikke kan placeres i eksisterende erhvervsområder eller som har behov for en særlig beliggenhed udenfor byerne. Inddrage risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder i planlægningen, inden der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed. Sikre at der er udpeget områder til Forsvarets øvelsesområder/skydebaneanlæg, så disse fortsat kan bruges til militære skydeøvelser Retningslinjer 1. Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav udlægges i kommuneplanen og må ikke anvendes til andre erhvervstyper. 2. Ved udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, skal der sikres en sådan afstand til boliger og anden miljøfølsom arealanvendelse, at der ikke opstår støj-, lugt- og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. 3. Arealer til virksomheder, der indebærer en risiko for forurening af grundvandet, placeres i overensstemmelse med retningslinjerne i Beskyttelse af grundvand og drikkevand 4. Virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre bør lokaliseres i områder tæt op ad det overordnede trafiknet, så trafikale gener minimeres, og sikkerhedshensynene er tilgodeset. 5. Ved risikovirksomheder kan der i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner fastlægges sikkerhedszoner ud fra risikoen for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer ved de konkrete aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed. 6. Planlægning af områder omkring virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal ske med hensyntagen til disse virksomheders særlige behov. 7. Risiko for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger indenfor 500 m fra en risikovirksomhed 8. Ved virksomheder med særlige beliggenhedskrav forstås bl.a.: Virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen.

2 Virksomheder, der kan påføre naboområder store gener som f.eks. cementfabrikker, slagte rier, oparbejdning eller destruktion af affald, kemikalier og lignende, metalstøberier, medicinalvare- og bioteknisk virksomhed og renseanlæg. Virksomheder der har behov for stort vandforbrug..virksomheder med megen tung godstransport samt transportcentre. I kommuneplanens afsnit om Miljøklassificering beskrives de forskellige virksomhedstypers opdeling i miljøklasser og de dertil knyttede anbefalede afstande til miljøfølsom anvendelse. 9. Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er udlagt Aulum Kronbakke (genudlæg): Området er udlagt til virksomheder der kan medføre væsentlige gener mht. støj, lugt, støv og lignende og med stort transportbehov. Aulum Feldborgvej ved Genbrugspladsen (delvis nyudlæg): Virksomheder der kan medføre væsentlige gener mht. støj, lugt, støv og lign. En del af arealet er allerede udlagt til fyldplads, genbrugsgård og lignende. Der åbnes mulighed for udvidelse af genbrugspladsen og etablering af andre affaldsrelaterede virksomheder. Arnborg Øst (nyudlæg): Området er udlagt primært for virksomheder med stort transportbehov. Mørupvej (genudlæg): Området er udlagt til virksomheder, hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening og gener må stilles særlige eller betydelige afstandskrav. Hele området kan anvendes til virksomheder der ikke har store udendørs oplag af forurenende materialer eller anden diffus luftforurening.

3 2. PLACERING AF VIRKSOMHEDER Baggrund: Lokalisering af virksomheder skal ske i et samspil mellem planlovgivningen og miljølovgivningen, hvor en række faktorer som virksomhedens art, naboområders følsomhed, andre lokale forhold og eksisterende lovgivning og anbefalinger inddrages. Ved fastlæggelse af anvendelsen af planlagte arealer og placeringen af konkrete virksomheder sikres det dels at der udlægges passende arealer til erhverv og industri, dels at forureningsfølsom anvendelse ikke belastes og at nabokonflikter undgås. Miljøklasser bruges som et redskab ved fastlæggelse af anvendelse af planlagte erhvervsarealer og i rammerne for lokalplanlægningen er angivet hvilke miljøklasser området er omfattet af. Miljøklassificering Miljøklassificering foretages på grundlag af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2002). Der er opstillet 7 miljøklasser og der er til hver klasse knyttet en anbefalet mindste afstand til forureningsfølsom arealanvendelse. Disse anbefalede afstande kan anvendes i planlægningssituationer. Klassificeringen er fastsat med henblik på at minimere gener fra specielt støj og diffuse, ufarlige udslip af forurening som støv og lugt, men uheld som brand og eksplosion er ikke inddraget Klassificeringen gælder for en typisk virksomhed i branchen og en virksomhed kan, efter en konkret vurdering af de miljømæssige forhold, flytte til en anden klasse. I vurderingen indgår ud over støj og lugt blandt andet driftstiden, trafik og eventuelle udendørsaktiviteter. Alle virksomheder skal, når de er placeret og i drift, som udgangspunkt overholde kravene i Miljøstyrelsens vejledninger; men med en placering der svarer til klasseinddelingen, skulle hverken støj eller lugt normalt være et stort problem. Opdelingen i klasser har ingen umiddelbare konsekvenser for aktuel lovlig anvendelse af virksomhederne. Men ved ændret anvendelse kan virksomhederne forvente øgede omkostninger på grund af miljøkrav, hvis afstanden til boliger er mindre end den minimums-afstand der svarer til deres klasse. Miljøklasse Anbefalet afstand til miljøfølsom anvendelse Bemærkninger Klasse 1 0 m Giver ikke anledning til nævneværdig påvirkning. Omfatter mindre forretninger, gallerier, kontorer og små værksteder med butik/kiosk. Kan integreres med boliger. Klasse 2 20 m Giver kun en ubetydelig påvirkning af de nærmeste

4 omgivelser. Det er mindre virksomheder af typen elektronikværksteder, mindre engrosvirksomheder og mindre indendørs værksteder. Kan indplaceres i boligområder. Klasse 3 50 m Virksomheder som giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Bør ligge i egentlige erhvervsområder, men gerne tættest på boligområder. Herunder hører mange håndværksprægede virksomheder (bygningstømrer og - snedker, mindre smedeværksteder), tekstilvirksomheder og visse servicevirksomheder (benzinstation uden vaskehal, grillbar). Klasse m De mindre belastende af egentlige produktionsvirksomheder, som bør ligge i erhvervsområder. Omfatter visse speditions- og transportvirksomheder, bilvaskehaller og autoværksted. Klasse5 150 m Mere belastende produktionsvirksomheder, såsom maskinfabrikker, møbelfabrikker, betonvarefabrikker, industrilakering og diskoteker. Klasse m Disse virksomheder kan belaste omgivelserne i betydeliggrad. De bør placeres i større industriområder, så der kan blive en betydelig afstand til følsomme naboområder. Kan med fordel placeres i industriområder med særlige beliggenhedskrav. I klassen ligger slagterier, savværker, jern- og metalstøberier, affaldsforbrændingsanlæg. Klasse m Denne klasse giver anledning til omfattende belastning af omgivelserne og stiller normalt krav om særlig beliggenhed. De bør ligge i industriområder forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav eller eventuelt i midten af store industriområder. Her kan være tale om for eksempel kraftvarmeværker, bilophug med skrotsaks og biogasanlæg. Bolig i erhvervsområde og blandet bolig og erhverv I industriområder, hvor det er tilladt at indrette bolig i forbindelse med virksomhed (portnerbolig), skærpes støjkravene til virksomhederne i området ikke. De støjvilkår, der er gældende for industriområdet, må accepteres. I områder med blandet bolig og erhverv, vil det være muligt at etablere virksomheder fra klasse 1 og 2 og i nogle tilfælde også klasse 3. Konsekvenserne er at boligerne må tåle lidt mere støj end i rene boligområder, og at en erhvervsbygning ikke kan sælges/bruges til mere forurenende anvendelser. Det er byrådets mål, at

5 Forebygge miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og såvel følsom arealanvendelse (f.eks. boliger og institutioner), som miljøinteresser (beskyttelse af grundvand, naturområder og lignende). Forebygge unødig risiko for skade på personer, miljøet eller ejendomme i forbindelse med eventuelle uheld på risikovirksomheder. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Placere virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder støjende fritidsaktiviteter, så der kommer færrest mulige konflikter med eksisterende forureningsfølsomme anvendelser, eksempelvis boliger. Dette sker både ved udlæg af nye erhvervsområder og ved lokalisering af nye eller udvidelse af eksisterende virksomheder i allerede planlagte erhvervsområder. Inddrage risikoen for større uheld i forbindelse med risikovirksomheder i planlægningen, inden der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en risikovirksomhed. Retningslinjer 1. Virksomheder må ikke placeres i modstrid med den fastlagte miljøklasse, undtagen hvor en konkret vurdering viser at den specifikke virksomhed falder i en tilladt miljøklasse. 2. Udlægges der arealer til skydebaner, motorbaner og andre særligt støjende fritidsanlæg skal det fortrinsvis ske ved placering i tilknytning til eksisterende anlæg. Arealudlæg skal ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledninger om disse anlæg, herunder afstandskrav i forhold til eksisterende støjfølsomme anvendelser i omgivelserne. 3. Der må som udgangspunkt ikke etableres anlæg, herunder vådområder, der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra Karup Lufthavn, jf. Statens luftfartsvæsen bestemmelser om civil luftfart og Teknisk anvisning fra DMU, nr. 23 fra Virksomheder må ikke placeres i modstrid med den fastlagte grundvandsklasse GV1-GV3 (se afsnittet Beskyttelse af grundvand og drikkevand) Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 5. For områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal det sikres: a. at eventuelle landzoneområder overføres til byzone, b. at der ikke placeres boliger, institutioner eller lignende i områderne, c. at der i en afstand svarende til minimumsafstandene udlægges konsekvensområder, hvor der fremtidigt ikke må opføres boliger eller anden forureningsfølsom bebyggelse eller anlæg, bortset fra bebyggelse, der er nødvendig for landbruget. Virksomheder med stort varmeforbrug 1. Virksomheder med stort varmeforbrug skal etableres hvor der kan udnyttes varme fra en større central varmeproduktion via fjernvarmenet. Der er dog mulighed for anden placering, hvis virksomheden bruger overskudsvarme fra nabovirksomheder eller ikke-fossile brændsler, f.eks. biomasse. Virksomheder med produktion af overskudsvarme 1. Særligt varmeproducerende virksomheder skal som hovedregel etableres hvor der er eller kan etableres fjernvarmenet, der kan aftage den producerede overskudsvarme, eller hvor overskudsvarmen kan udnyttes af nabovirksomheder. Virksomheder med stort transportbehov Erhvervsområder der forbeholdes virksomheder med stort transportbehov skal udlægges således, 1. at der er gode forbindelser frem til områderne fra veje af regional betydning,

6 2. at der er kort afstand til jernbanenettet så der er mulighed for at føre banespor frem til områderne, 3. at trafikken til og fra områderne ikke påfører boliger, institutioner o.l. højere støjbelastning end de anbefalede værdier i Miljøstyrelsens vejledninger. Bilag Skema med miljøklasser og grundvandsklasser for forskellige virksomhedstyper. Virksomhedstype Grundvandsklasse (GV) Miljøklasse Handel Detailhandel i form af bil-, campingvogns-, lystbåde-, landbrugsmaskinforretninger samt tømmerhandler og byggemarkeder der opføres i tilknytning til tømmerhandlen og udgør en integreret del af tømmerhandelen Detailhandel i form af kioskvirksomhed (butiksareal < 100m 2 ) Dagligvarebutikker, supermarkeder og udvalgsvarebutikker Hundehandlere,-kenneler eller -pensioner 2 4 Liberale erhverv 2 1 Mindre engrosvirksomheder uden tung trafik 1 2 Service og kontor Service/benzinstation (med og uden vaskeanlæg) Diskotek 1 4 Dyreklinikker og dyrehospitaler 2 3 Grillbar 1 3 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2 1 Kontorvirksomheder 1 1 Servicevirksomheder 1 1 Vaskerier eller renserier 3 4 Institutioner, undervisning Køretekniske anlæg for personbiler 2 5 Undervisnings- og konferencevirksomheder 1 1 Affaldsbehandling, oplagring mv. Affaldsbehandling, biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald 3 6 Affaldsbehandling, komprimering og sortering 3 4 Bortskaffelse af farligt affald 3 6 Containerpladser, max. 4 containere 2 4 Komposteringsanlæg M Nedknusningsanlæg og shredderanlæg 3 7 Nyttiggørelse af affald 3 6 Omlastestationer og containerpladser, mere end 4 containere Ophugningsanlæg, herunder bilophugning med skrotsaks 3 7 Værksteder Autoværksted 3 4 Bogbinderier 2 2 Bygningssnedkerier Elektrotekniske virksomheder 2 2 Forarbejdning af jern, stål eller metal, små værksteder (produktionsareal < 100 m 2 ) 3 2 Guld-og sølvsmedier. 2 2 Kunststøberier 2 4 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal < 100 m 2 ) 3 2 Værksteder med butik 2 1 Industri Akkumulatorfabrikker 3 6 Asfaltfabrikker 3 6 Autolakering Behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner Benmels-, blodmels-, fjermels- eller blodplasmafabrikker 2 7 Betonblanderier eller betonstøberier Biogasanlæg 3 7 Bryggerier eller mineralvandsfabrikker Brødfabrikker eller engrosbagerier 2 5 Bygningselementer, fremstilling af mineralske råmaterialer 2 5 Cellulose-, papirmasse-, papir- og papfabrikker 3 7 Cementfabrik 2 7 Cementstøberier Dyrefoder, fremstillet af fisk eller skaldyr 2 6 Eddikefabrikker 2 5 Elektrolytisk/kemisk overfladebehandling af metaller eller plastmaterialer Farve-, lak- eller limfabrikker 3 6 Farve-, tilsætnings- eller hjælpestoffer, fremstilling af 3 4 Finer- eller fiberplader, fremstilling af 3 5

7 Fiske- eller skaldyrsprodukter, fremstilling af Foderstofproduktion Forarbejdning af jern, stål eller metal Fotografisk industri Fremstilling af andre metaller end jern og jernprodukter 3 6 Fremstilling af levnedsmidler (animalske råstoffer) (produktion > 75 tons/dag) 2 6 Fremstilling af madvarer (produktion > 500 kg/dag) 2 4 Fremstilling af metaller ved metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer 3 6 Frugtsaft og -konserves, fremstilling af 2 4 Galvanisering 3 4 Garverier 3 6 Gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten, fremstilling af Genetisk mod. organismer, fremstilling af 2 6 Glasværker 3 6 Grøntsager, vask eller rensning af 2 4 Grønttørring eller grøntpilleproduktion 2 6 Gummivarefabrikker, herunder vulkanisering Gærfabrikker 2 6 Halmludning 2 6 Jern- og stålstøberier 3 6 Kabelfabrikker 3 5 Kafferisterier 2 5 Kartoffelmelsfabrikker Kartonnage- eller papirvarefabrikker 3 4 Kemikalier m.v., aftapning eller pakning 3 3 Kemiske stoffer eller produkter, oplag og fremstilling ved kemisk eller biologisk proces 3 6 Keramiske produkter, fremstilling af 2 7 Konfektions- eller trikotagefabrikker 1 4 Konsumisfabrikker Korn eller frø, behandling eller forarbejdning af 3 6 Kraft- og varmeværker, biobrændsel 1 MW -5 MW 2 6 Kraft- og varmeværker, herunder gasmotor- eller gasturbineanlæg 5 MW -50 MW 3 7 Kunstgødningsfabrikker 3 7 Kødfoderfabrikker 2 7 Kødkonservesfabrikker og fremstilling af dybfrosne kødvarer 2 6 Lædervare- eller skotøjsfabrikker 2 4 Lægemiddelfabrikker Løgristerier 2 5 Margarinefabrikker 2 5 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal < 1000m 2 ) 3 5 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal 500m m 2 ) 3 4 Maskinfabrikker, maskinværksteder eller smedjer (produktionsareal > 1000 m 2 ) 3 6 Maskinsnedkerier herunder møbelfabrikker 3 5 Metallisering af plastgenstande 3 4 Mineraluldsfabrikker 3 7 Møllerier 2 6 Mørtelværker 2 7 Offsettrykkerier og serigrafiske trykkerier u/opl.midler 3 2 Oliemøller 3 7 Ost, fremstilling 2 6 Overfladebehandling med lak Overfladebehandling med smeltet metal Overfladebehandling, støvende 2 4 Pelsberederier 3 6 Plantebeskyttelsesmidler eller biocider, aftapning 3 3 Plantebeskyttelsesmidler eller biocider, fremstilling 3 7 Plastvarer, pressestøbning, fiberarmering, sprøjtestøbning, ekstrudering 3 5 Porcelæn, fajance eller lervarer, fremstilling af (produktion > 200 kg/dag) 2 5 Produktionsapoteker 3 3 Protein, pektin eller enzymer Pulverlakeringsanlæg 2 4 Raffinering eller behandling af animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 3 7 Rengøringsmiddel-, sæbe- eller vaskemiddelfabrikker 3 5 Rotations-, offset-, bog- og serigrafiske trykkerier Røgerier 1 6 Savværker 2 6 Sennepsfabrikker 2 5 Skumplast eller polymere materialer, fremstilling af 3 5 Slagterier 2 6

8 Smedjer med hamre 2 6 Spinderier eller væverier 1 4 Spritfabrikker 2 6 Sukkerfabrikker 2 6 Tagpapfabrikker 3 6 Talg- eller fedtsmelterier 2 7 Tarmrenserier 2 4 Tekstilstoffer og fibre, forbehandling og farvning 3 5 Tjæredestillationsanlæg 3 6 Transformatorer, fremstilling af 3 3 Trykimprægneringsanlæg (træ) 3 5 Trykkerier på papirvare- eller kartonnage- eller plastfabrikker Trykte kredsløb, fremstilling af 2 2 Tørmælksfabrikker 2 5 Varmforzinkning Vejmaterialer, fremstilling af 3 6 Transport og lager Betydende oplag af olie kemikalier eller andet der kan true grundvandet 3 6 Busremiser, busterminaler eller redningsstationer 3 4 Entreprenørvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materiel Lager- og engroshandelsvirksomheder Olielager Speditions og transportvirksomhed Vaskepladser, hvor bekæmpelsesmiddeludstyr påfyldes og vaskes 3 3 Vognmandsvirksomheder, garageanlæg eller pladser til kørende materiel 2-3 4

9 3. IDRÆT OG FRITID - OVERORDNET Efter en borgerinddragelsesproces har Byrådet i december 2007 vedtaget en ny Idræts- og Fritidspolitik for Herning Kommune. Idræts- og fritidslivet er i både vækst og udvikling. Det er et område, som forandres i takt med tidens strømninger. Idræts- og fritidsbilledet er mangfoldigt og deltagelsen stigende. Der kommer løbende mange nye aktiviteter til og således også mange forskellige behov at opfylde. Det er en løbende udfordring at skabe balance mellem interessen for nye idéer og at sikre de mere traditionelle aktiviteter. Der skal være aktiviteter og faciliteter til gavn for alle. Her tænkes også på de borgere, som ikke pt. deltager aktivt i kommunens idræts- og fritidsliv - det uorganiserede idræts- og fritidsliv. Idræts- og fritidslivet spiller en aktiv rolle i udviklingen af Herning Kommune, som et godt sted at leve og være og rummer en lang række værdier, der kendetegner et meningsfyldt fritidsliv. Aktiviteter som giver mulighed for at lege, udfolde sig kreativt, konkurrere, færdes i det fri og indgå i sociale fællesskaber. Endvidere har eliteidrætten med dens fascination, spænding og æstetik sin unikke egenværdi - både for den enkelte, for fællesskabet og for kommunen. Breddeidrætten og eliteidrætten er hinandens forudsætning og udgør en samlet bevægelse, hvor rygraden er foreningslivet. Bredden og eliten supplerer hinanden og skaber værdi sammen og hver for sig. Idræts- og fritidspolitikken sigter på at skabe trivsel, velfærd og sundhed for alle kommunens borgere og bygger på dialog, demokrati og samarbejde. Vi sigter efter, at alle aldersgrupper i hele kommunen kan tilbydes gode idræts- og fritidstilbud inden for lokalområdet. Samtidig sigtes der på stor tilgængelighed for alle. Se også afsnittene om Sundhed og Grøn struktur. Herning Kommunes Idræts- og Fritidspolitik har den overordnede vision at: Idræts- og fritidslivet skal være en dynamo for Herning Kommunes vækst, udvikling af nationale/internationale talenter og for borgernes trivsel og sundhed. Herning kommunes Sundhedpolitik lægger op til: gennem en forstærket lokal sundhedsindsats blandt andet at mindske udbredelsen af livsstilssygdomme, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og sætte fokus på borgernes muligheder for at vælge en sundere levevis.

10 Herning Kommunes Parkpolitik overordnede vision er at: Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer der bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug og som tilgodeser borgernes skiftende behov. Alle tre politikker understreger og underbygger hinanden. Det er byrådets mål at: Gennemføre idræts- og fritidsvisionen gennem fokusområderne: Den organiserede foreningsaktivitet med fokus på bredden, den organiserede foreningsaktivitet med fokus på eliten, den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet, særlige grupper/projekter på tværs, oplevelsesmuligheder og events Byrådet vil arbejde for sine mål ved, at: Udarbejde en konkret handleplan for alle idræts- og fritidspolitikkens fokusområder. Planlægge for, at der maksimalt er 300 m. til det nærmeste grønne friareal eller grønne forbindelse. Gøre de grønne områder rige på sanseindtryk og imødekommende for et aktivt friluftsliv med tilgængelig information samt i naturområderne eksempelvis overnatningspladser. Foreningslivet Det er Byrådets mål at: Kommunens borgere sikres mulighed for og tilskyndes til aktivt at deltage i idrætsaktivitet eller anden idé- og interessebetonet virksomhed. Der tilstræbes en proaktiv og løbende tilpasning af foreningernes daglige rammer set i relation til aktuelle og fremtidige aktivitetstilbud. Tilpasning af rammer og aktiviteter sker ud fra et balanceret hensyn mellem nyanlæg og renovering og i et naturligt samspil med udbygning af kommunale idrætsfaciliteter og anlæg geografisk placering og tilgængelighed. Der tilstræbes en løbende udvikling af foreningernes organisations- og aktivitetsformer. Foreninger, som har lyst og overskud, animeres til at indgå i nye udviklings- og velfærdsopgaver rettet mod særlige grupper og tværfaglige projekter. Herunder gælder bl.a. senioridræt. Det frivillige foreningsliv understøttes i forbindelse med fastholdelse og tiltrækning af frivillige ledere. Elitesatsning Herning har i 2007 som Elitekommune indgået samarbejdsaftale med Team Danmark omkring udvikling af eliteidrætten. Det er byrådets mål at: Herning Kommune skal være et idrætskulturelt kraftcenter og sikre udviklingen af et attraktivt og sammenhængende eliteidrætsmiljø og dermed tiltrække flere eliteidrætskraftcentre.

11 Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at: Der sikres optimale rammer for udviklingen af den lokale eliteidræt og eliteidrætsmiljøer. Der sikres opbygning og udvikling af en selvstændig eliteorganisation i samarbejde med eliteklubber, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Talent- og rekrutteringsudviklingen i kommunens idrætsforeninger fremmes, og der skabes fleksible og sammenhængende uddannelsestilbud til talenter og etablerede eliteidrætsudøvere. Det sikres, at idrætsudøvere understøttes i opnåelsen af idrætslige resultater. Selvorganiseret idræts-/fritidsaktivitet Det er Byrådets mål at: Den selvorganiserede fritidsaktivitet tilgodeses via multianvendelige og åbne anlægsprojekter. Det vil sige fleksible byrum og miljøer, hvor man kan udfolde sig aktivt og kreativt. Der skabes rammer, som samtidig tager højde for den enkeltes planlægning, tryghed, tilgængelighed og mulighed for et uforpligtende socialt samvær og læring. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Der sikres mulighed for aktivitet og bevægelse døgnet rundt gennem flere, bedre og åbne legepladser, som indbyder til aktivitet og kreativitet. Der sikres en bedre udnyttelse af byens rum og de grønne områder i midtbyen med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse. Endvidere synliggøres og udbygges eksisterende muligheder på naturlegepladser, mountainbikeruter, ridestier, afmærkede ruter til vandring / stavgang og cykling, kanosejlads, primitive overnatningssteder m.m. Der sikres mulighed for at understøtte og imødekomme mere utraditionelle og individuelle aktivitetstilbud. Der tilstræbes en modernisering af eksisterende foreningstilbud, tværgående samarbejde og udnyttelse af faciliteter, som til sammen understøtter en sund og mangfoldig livsstil for hele familien eller på arbejdspladsen. Der sættes fokus på transportmotion, dvs. på cykel eller til fods til arbejde, skole eller fritidsaktivitet. Projekter på tværs Det er byrådets mål at: Der sættes fokus på en bred og helhedsorienteret satsning på idræts- og fritidsaktivitet både i forhold til skoler, daginstitutioner og foreningslivet. Der udvikles nye partnerskaber mellem det offentlige og foreninger / organisationer med fokus på opbygning og styrkelse af ungdomskulturelle indsatser og sociale netværk. Der støttes op om projekter, der styrker borgernes sundhed og trivsel herunder indgåelse i forskning og udviklingsarbejde inden for idræt og velfærd. Der sikres understøttelse af opbygning og videreudvikling af selvbærende sociale netværk og aktiviteter, som imødekommer udsatte borgeres særlige behov. Idræts-events

12 Det er Byrådets mål at tiltrække større idrætsarrangementer og events (VM, EM og lignende) til kommunen.

13 4. KULTURHISTORIE Kommuneplanen skal sikre bevarelse af kulturhistoriske elementer og miljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Kultursporene kan være enkeltstående elementer i det åbne land og byen, eller det kan være helheder i form af geografisk afgrænsede områder, som ved deres fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling såkaldte kulturmiljøer. Herning Kommune er i høj grad påvirket af de mennesker, der har boet i området. Overalt i landskabet og i byerne findes kulturspor, der fortæller om livet i kommunen før og nu, om en livsstil der har været og er tilpasset områdets natur og geografiske beliggenhed. Det er ikke muligt at tage hensyn til alle kulturspor Fortidsminder, kirker, sten- og jorddiger og deres omgivelser er sikret via lovgivning. Andre kulturspor er beskyttede, fordi beboerne tager vare på dem. Herning Kommune ønsker at sikre såvel disse kulturspor som yderligere en række kulturmiljøer, bygninger og parkanlæg som vist på kortbilag 1 og 2, således at vi bevarer fortællingen om livet i kommunen fra de ældste bosættelser og frem til nutiden. Registreringen på kortbilag 1 og 2 giver en vis beskyttelse af værdierne mod andre indgreb. En række af de mange kulturmiljøer er udpeget som særligt værdifulde At være borger og bosat i netop Herning Kommune har betydning for vores selvopfattelse. Områdets særlige kulturværdier er med til at præge vores identitet. I et historisk perspektiv er det særligt tre områder, som har og har haft betydning for kommunens borgeres selvopfattelse. Det er heden og dens opdyrkning (Herning, hedens hovedstad), Tekstilbyen Herning og i de senere år Kulturbyen Herning. Kommunen rummer kulturværdier, hvis betydning rækker ud over kommunegrænsen. Det fredede Søby Brunkulsleje, det nationale industriminde Tekstilbyen Herning, Herning, Hedens hovedstad og Kulturbyen Herning er eksempler herpå. Beskrivelse af samtlige værdifulde kulturværdier kan findes på Herning Kommunes hjemmeside (indsæt WEB- LINK). Det giver Herning Kommune en særlig forpligtelse til at behandle kulturværdierne med omhu, og det giver samtidig særlige muligheder for at inddrage kulturmiljøerne i udvikling og profilering af Herning Kommune. 100 års købstadsjubilæum 2013 I 2013 fejrer Herning by 100 års købstadsjubilæum. Dermed er Herning en af Danmarks yngste købstæder, hvor kun Struer (1917) og V. Brønderslev (1921) er yngre. De ældste skriftlige vidnesbyrd om Herning finder vi i Ribe Oldemor fra ca De følgende år levede Herning en ret anonym tilværelse. Sognet blev som kommune først adskilt fra Rind i 1882 og fuldstændigt adskilt fra Rind sogn i 1889, hvortil det havde været anneks indtil da. Samme år blev Herning Ny Kirke indviet.

14 De første spæde skridt hen mod købstadsstatus blev taget i 1827 med opførelsen af det 1. tinghus, det ny Ting- og Arresthus. Derefter fulgte byens første apotek i 1832, gæstgivergård 1839, læge 1841, landevej , sparekasse 1868, avis 1867, jernbaner til Silkeborg 1877, Skjern 1881, Holstebro 1904, Viborg 1906 og Vejle Telegraftjeneste blev oprettet i 1871, telefoncentral i 1888 og toldsted i Kulturarvsatlas I 1992 blev der udgivet et kommuneatlas over kommunens bevaringsværdige bygninger. Atlasset dækker kun Herning gl. Kommune og ikke de nytilkomne kommuner, som blev slået sammen med Herning efter kommunalreformen i Kortbilag 2 viser samtlige potentielle bevaringsværdige bygninger i Herning kommune, men da registreringen mangler for de nye kommuner, kan der ikke redegøres for samtlige bygningernes bevaringsværdi. Kulturmiljøråd En kommune - eller flere kommuner i fællesskab - kan nedsætte et kulturmiljøråd til at rådgive offentlige myndigheder om sikring af kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier i den fysiske planlægning i lokalområdet (museumsloven, 23a). Et kulturmiljøråd kan søge støtte hos Kulturstyrelsen til særlige aktiviteter eller initiativer på kulturmiljøfeltet. I praksis vil det være det lokale statsanerkendte museum, der på vegne af kulturmiljørådet ansøger om støtte. Det er byrådets mål at: Bevare kulturhistoriske særpræg i byen og det åbne land. Synliggøre de kulturhistoriske værdier og elementer som en faktor af væsentlig betydning for den lokale selvforståelse og profileringen af kommunen. Synliggøre og markedsføre Industri- og Kulturbyen Herning. Markere, synliggøre og udbrede kendskabet om Herning Bys 100 års jubilæum som købstad. Udarbejde et opdateret kulturarvsatlas som dækker hele Herning Kommune. Byrådet vil arbejde for sit mål ved at: Sikre og værne kulturminderne både i byen og det åbne land. Støtte indsamling af viden om og dokumentation af de kulturhistoriske bevaringsværdier til brug for vurdering af, hvorledes hensynet til kulturmiljøer og kulturelementer varetages bedst muligt. Støtte formidling af kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier på en måde, der giver borgerne og besøgende indsigt i og forståelse for de værdier, der skal beskyttes. Styrke Hernings position som en af landet førende kulturbyer. Eksempelvis gennem oprettelsen af et kulturmiljøråd, samt øget samarbejde med kultur- og kulturhistoriske institutioner såsom museer og lokalhistoriske arkiver. Retningslinjer 1. Ved planlægning i områder angivet på kortbilag 6 skal de kulturhistoriske interesser inddrages i samme grad som øvrige interesser. Der skal foretages en vurdering af, om områdets nye anvendelse vil kunne skade kulturmiljøet, og det kan komme på tale at stille krav til, hvilke hensyn der skal tages, for at kulturmiljøets værdier ikke skades.

15 2. I beskyttelsesområder omkring kirker må byggeri, tilplantning og lignende ikke skæmme kirker og deres omgivelser. Retningslinjen omfatter beskyttelsesområder vist på kortbilag Indenfor områder udpeget som nationalt industrimiljø skal lokalplanlægning, ændringer af bybilledet, ændringer, ombygning og udbygning af enkeltbygninger samt nybygning ske på grundlag af en historisk undersøgelse og registrering af det pågældende område og de berørte bygninger. Der skal ved vurdering af eventuelle ændringer lægges særlig vægt på at bevare det industrihistoriske miljø og udtryk i bybilledet. 4. Indenfor områder udpeget som nationalt industriminde kan bevarende lokalplaner benyttes til sikring af de kulturhistoriske værdier. 5. Områder udpeget som særligt værdifulde kulturmiljøer fremgår af kortbilag 1. Inden for disse områder skal det så vidt muligt undgås at inddrage areal til formål, der kan forringe de bærende kulturhistoriske værdier. Det skal tilstræbes at eventuelle nye anlæg og bebyggelser bliver udformet og placeret således, at der ikke sker en forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de bærende kulturhistoriske værdier. 6. I det åbne land og i byzone bør der inden igangsættelse af byggeri, anlægsarbejder og andre ændringer foretages en konkret vurdering af, om indgrebet er i strid med hensynet til kulturhistoriske interesser herunder kulturmiljøer jf. kortbilag 1 samt fredede og bevaringsværdige bygninger. Redegørelse I forhold til den gældende kommuneplan er der lavet tilføjelser indenfor følgende områder: Beskrivelse af særlige værdifulde kulturværdier som Tekstilbyen Herning, Herning, Hedens hovedstad og Kulturbyen Herning. Opdateret beskrivelse af samt udarbejdelse af et opdateret kulturarvsatlas og oprettelse af et kulturmiljøråd. Begrundelse: Tekstilbyen Herning, Herning, Hedens hovedstad og Kulturbyen Herning er særlige områder, hvor Herning i kulturhistorisk sammenhæng rækker langt ud over kommunegrænsen. Med et revideret kulturarvsatlas vil Herning Kommune leve op til statens interesser i kommuneplanlægning 1, hvoraf det fremgår at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige bygninger og videre at Kommunens bevaringsværdige bygninger skal udpeges for at være omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse. Erfaringer fra andre kommuner viser at et opdateret kulturarvsatlas har et stort kulturelt og økonomisk potentiale, som kan udnyttes af byens borgere og virksomheder, dels som identitetsskabende (hvem er vi? Hvad er vi og hvor vi kommer fra?) og dels i forbindelse med virksomheders markedsføring. Undersøgelser 2 af Herning Kommunes er der bevaringsværdige viser, at en opdateret registrering af kommuneatlasset har et stort økonomisk potentiale, return of investment som kan: Sikre at byudviklingen hele tiden relaterer sig til det omgivende samfund. Sikre at Herning Kommune udvikles med afsæt i kommunens særlige kvaliteter. Skabe grundlag for at politikere, borgere, forvaltninger i kommunen såvel som eksterne aktører og interessenter har mulighed for at involvere sig i den kommunale bebyggelses-udvikling. Derudover kan: 1 Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Kulturarvsatlas. Registrering af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger i Herning Kommune. Erik Møller-Jensen 2012.

16 Virksomheder anvende kulturarven i markedsføring, produktudvikling og i forbindelse med at tiltrække arbejdskraft i attraktive arbejds- og kulturmiljøer. Øge ejendomsværdien for private ved at man bliver opmærksom på de unikke træk som et boligkvarter rummer. Undersøgelserne 3 viser videre at: 82% af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier - og de er indstillet på at betale en højere husleje for disse værdier. 46% mener, at kulturarven har stor betydning, når de skal vælge et sted at bo. 77 % af ejerne af bevaringsværdige bygninger ser kommunen som det naturlige sted at søge viden i forbindelse med vedligeholdelse, udvikling og genanvendelse af deres bygninger. Oprettelsen af et kulturmiljø vil kunne styrke Herning Kommunes allerede fremtrædende rolle som en af landets førende kulturbyer. Hvilken betydning får det: At kommunen gennem beskrivelse af de særlige værdifulde kulturmiljøer i endnu højere grad kan tage hensyn til og værne om de kulturhistoriske værdier som kendetegner og definerer Herning Kommune i den brede offentlighed. Erfaringer fra andre kommuner viser at et opdateret kulturarvsatlas har stor betydning for borgere og virksomheder. Generelt pålægger udpegning som bevaringsværdig bygningen ikke ejeren yderligere restriktioner end den til enhver tid gældende lokalplan foreskriver. Kulturstyrelsen kan dog i særlige tilfælde erklære en bygning bevaringsværdig, hvilket betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Forholdet til statslige krav: Indarbejdelse af de kulturhistoriske værdier i kommuneplanen, samt udarbejdelse af et revideret kulturarvsatlas betyder, at Herning Kommune vil leve helt op til statens krav om at: Kulturmiljøer, både fra ældre og nyere tid, skal kortlægges og beskrives. og at Kommunens bevaringsværdige bygninger skal udpeges for at være omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse. 3 Bygningskultur 2015 En koordineret indsats for bygningskulturen. Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling en analyse af danskernes holdning til kulturarv. 2005

17 5. FRITIDSFORMÅL I DET ÅBNE LAND Baggrund Gode muligheder for en aktiv fritid er en del af vores velfærd og kan være med til at styrke sundhed og livskvalitet gennem oplevelser i byen, naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Friluftslivet kan stimulere den generelle interesse for at sikre naturværdier og naturforbedrende tiltag. Udviklingen af rekreative tilbud kan medvirke til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling. Herning Kommune ønsker, at der i de kommende år skal ske en styrkelse af indsatsen for at fremme turisme i kommunen. Udfordringen vil være at finde den rigtige balance, så turismens udviklingspotentiale bliver udnyttet uden at ødelægge de natur-, landskabs- og kulturværdier, som udgør kernen i turismen. Det er byrådets mål, at Integrere idræts- og friluftslivet i den samlede fysiske planlægning Der er optimale rammer for idrætten såvel på eliteplan som på motionsplan Herning kommune udvikles som et idrætskulturelt kraftcenter, der dækker et bredt spektrum af fritidstilbud, oplevelser og events Øge velfærd, sundhed og livskvalitet ved aktivt at forbedre mulighederne for idræts- og friluftslivet Etablere nye naturområder (naturgenopretning, skovrejsning) i nærhed af byer og fritidsområder med nem adgang for befolkningen Sikre gode adgangsmuligheder og sammenhænge fra byer til de forskellige naturområder, ligesom der også skal være gode forbindelser mellem de forskellige natur- og rekreative områder. Byrådet vil arbejde for sit mål ved, at Lægge retningslinjer for placering af ferie- og fritidsboliger, overnatningsmuligheder og andre tilbud rettet mod fritidsliv og turisme Udvikle og benytte virkemidler til at skabe rum for udbygning i hele kommunen af fritidstilbud såvel i byzone som i det åbne land Gennem placeringen af overnatningsmuligheder og friluftsfaciliteter at skabe mulighed for at lokalisere turismen og forøge aktiviteterne i områder, hvor hensynet til beboerne og naturen ikke taler imod det Skabe stisystemer, der sammenkæder arealer til fritidsformål i by og land og tilgodeser tilgængelighed for alle brugergrupper Medvirke aktivt i udviklingen af faciliteter for idræts- og friluftslivet, så borgenes og forskellige interessegruppers behov bliver dækket. Det sker både gennem egne aktiviteter og ved at støtte de mange frivillige initiativer i alle dele af kommunen med rådgivning og deltagelse i udviklingsprojekter. Øge borgernes viden om natur i sammenhæng med sundhed og livskvalitet gennem tilbud om formidling, naturvejledning - ikke mindst til børn og et aktivt friluftsliv i samarbejde med frivillige og foreninger. Gennem sin naturpolitik, parkpolitik og idrætspolitik sikre, at der udlægges nødvendige arealer til fritidsformål herunder kolonihaver og golfbaner samt regionale og nationale rekreative stianlæg. Herudover vil byrådet medvirke til at sikre de åbne landskaber og grønne, sammenhængende korridorer. Retningslinjer 1. Ved udlæg af arealer til ferie- og friluftsanlæg skal sikres, at a.der bruges mindst mulig landbrugsjord. Det gennemsnitlige arealforbrug til ferie- og fritidsbebyggelse inkl. fællesarealer m.v. må ikke overstige 1 ha/1000 etagem2 ferie- og fritidsbebyggelse b.natur- og kulturhistoriske værdier ikke skæmmes og offentlighedens færdselsrettigheder ikke indskrænkes c.boligområder o.l. ikke belastes med støj, jf. Miljøstyrelsens vejledninger og at spildevandsudledning ikke hindrer opfyldelse af målsætning for recipienten. 2. Der reserveres arealer til anlæggene i Ferie og fritidsliv, bilag 3. Her kan ferie- og fritidsanlæg etableres under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser jf. retningslinie1.

18 3. I vurdering af aktiviteter for ferie- og fritidslivet skal der være fokus på balancen mellem beskyttelse og benyttelse af værdifulde kvaliteter i byen og landskabet i overensstemmelse med naturpolitikken f.eks. ved aktiviteter i relation til vandløb og søer, ved ønsker om nye fritidsanlæg som kolonihaver og golfbaner med tilhørende boligbebyggelse og omkring ferie- og oplevelsescentre samt byvækst og byfortætning.

19 6. TURISME OG EVENTS Baggrund Herning er i dag hjemsted for Skandinaviens største messecenter med over 50 års erfaring inden for oplevelsesøkonomi, og erhvervsturisme udgør den største del af Herning Kommunes turistaktiviteter. Erhvervsturisme, herunder enkeltstående arrangementer, skaber ekstra liv og økonomisk vækst for områdets attraktioner og erhvervslivet. Herning er kendt for større sportsbegivenheder og optimale rammer for både elite- og breddeidræt. Herning er ligeledes kendt for sin høje miljøprofil. Der er et stort potentiale for udvidelse af erhvervsturisme med fokus på energi- og miljøteknologi. Herning-området er mindre kendt som turistområde. Vi har imidlertid en række seværdigheder og attraktioner, som har stort udviklingspotentiale. Samtidig sikres en større tilgængelighed til turistattraktioner og events. Det er byrådets mål, at Herning bliver midtpunkt for national og international erhvervs- og event-turisme samt øge bevidstheden om Herning som turistområde. Dette overordnede mål vil byrådet søge at opfylde ved at sætte fokus på initiativer og aktiviteter inden for fem områder: 1. Erhvervsturisme 2. Events 3. Ferieturisme 4. Attraktionsudvikling og oplevelsesøkonomi 5. Serviceydelse Byrådet vil arbejde for, at: Aktivt videreudvikle og tiltrække arrangementer inden for erhverv, sport og kultur, som appellerer til nationale og internationale besøgende. Fremme udvikling og etablering af attraktioner og andre turistprodukter af høj kvalitet og dermed øge interessen for familieturisme. Udnytte samspillet mellem byen, erhvervslivet, naturen, kulturen samt sporten.

20 Aktivt markedsføre og skabe en bevidsthed blandt turister, borgere og erhvervslivet om, at Herning Kommune er et turistområde.

21 7. Sundhed - overordnet Byrådet har vedtaget en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken lægger op til gennem en forstærket lokal sundhedsindsats blandt andet at mindske udbredelsen af livsstilssygdomme, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb og sætte fokus på borgernes muligheder for at vælge en sundere levevis. Folkesundheden ønskes højnet ved at skabe rammer, der gør det lettere for borgerne at træffe sunde valg. Dette er der bl.a. taget højde for i parkpolitikken og i afsnittet om grøn struktur i kommuneplanen. I dette afsnit er beskrevet både målsætning og retningslinjer for skabelsen af disse rammer. Byens grønne områder bidrager til bedre byer på mange måder. Først og fremmest byder parker og andre grønne områder på mange muligheder for rekreation, leg, bevægelse og motion. De grønne områder i byerne er fysiske og mentale åndehuller, hvor man kan nyde frisk luft, fravær af trafikstøj, opleve naturens gang og årstidernes skiften. Grønne områder bidrager til befolkningens sundhed, velvære og velfærd. Et vigtigt mål er at skabe større social lighed i sundhed. Det kan kommunerne ikke løse alene, men vi vil arbejde for, at der kommer et godt samarbejde mellem regering, folketing, regioner, kommuner og andre organisationer om at udvikle en sammenhængende sundhedsindsats, hvor der er lige muligheder for alle til at træffe sunde valg. Det er byrådets mål at: Herning Kommune vil kendes på en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel. I Herning Kommune skal livskvaliteten og folkesundheden løbende øges via en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Indsatsen skal både rettes mod alle borgere og fokuseres særligt på udsatte grupper for at øge social lighed i sundhed. Sundhed er for alle, og Herning Kommune vil i samarbejde med andre sundhedsaktører som regionen, privat praksis, frivillige foreninger og offentlige og private virksomheder medvirke til, at borgerne sikres sunde rammer i hverdagen og får mulighed for at træffe sunde valg. Byrådet vil arbejde for sine mål ved at Der igangsættes tiltag, der fokuserer på sammenhængen mellem risikofaktorer og sundhed. Der tages udgangspunkt i de kendte risikofaktorer og de store folkesygdomme. Den kommunale indsats skal hensigtsmæssigt supplere den regionale sundhedsindsats. Der skal opbygges supplerende og komplementære indsatsområder, så ressourcerne samlet set anvendes mest optimalt. Sundhedsfremmeperspektivet integreres i alle kommunale aktiviteter samt udbredes til såvel andre offentlige som private arenaer Indsatsen udvikles løbende gennem en både vidensbaseret og innovativ tilgang, idet der fokuseres på effekt og dokumentation.

22 Fysiske rammer for sundhed Byrådet vil arbejde for sine mål ved, at: Indtænke den grønne struktur og de landskabelige elementer i planlægning af nye boligområder, især ved nye udstykninger og for boligområder. Planlægge for, at der maksimalt er 300 m. til det nærmeste grønne friareal eller grønne forbindelse. Indtænke nær adgang til stisystemer og grønne strukturer, der appellerer til bevægelse, i nye byområder. Så vidt muligt at placerer virksomheder integreret i et grønt miljø, hvilket kan være med til at understrege en holdning omkring sundhed og et godt arbejdsmiljø, i forhold til virksomhedens samarbejdspartnere og kunder. Gøre de grønne områder rige på sanseindtryk og imødekommende for et aktivt friluftsliv med tilgængelig information samt i naturområderne eksempelvis overnatningspladser. Retningslinier FOR KOMMUNENS ADMINISTRATION og oplysning for borgere og stat 1. Ved planlægning, byudvikling eller byomdannelse skal der sikres nærhed og adgang til grønne friarealer, evt gennem nyanlæg af grønne områder, bynær skov og stiforbindelser, såfremt der er mere end 300 m. til nærmeste eksisterende grønne område. 2. Af hensyn til sundhedsfremme skal der ved etablering af nye søarealer på kommunal grund etableres erstatning for mulig udnyttelse af de rekreative områder. Redegørelse Herning Kommune er i hastig udvikling. Kommunen har derfor udarbejdet en parkpolitik, der skal sikre de grønne områders tilstedeværelse og indhold, så der fortsat bliver udviklet en bred vifte af grønne tilbud med mange formål og funktioner. Det gælder såvel i Herning, forstæderne og centerbyerne som i de mindre byer. Parkpolitikken finder du her (link til parkpolitik, hjemmeside) Det er vigtigt at bevare de eksisterende grønne områder og beplantninger, da de tilfører byen mange værdier både æstetisk og sundhedsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk. Den grønne struktur skal også udvikles og forbedres. Det betyder bl.a., at den skal udvides i takt med byudviklingen for at sikre nærhed til et grønt område, men også, at den udbygges ved etablering af flere grønne forbindelser til de grønne områder eller bynær natur. Se desuden afsnittet om grøn struktur.

23 8. Bevaringsværdige bygninger Der er udarbejdet kommuneatlas for Gl. Herning Kommune. I de forhenværende kommuner Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup vil Herning Kommune i hver enkelt sag foretage en registrering og vurdering af bevaringsværdien. Byrådet har valgt, at bygninger der i kommuneatlasset er placeret i kategorierne: 1. Fredet bygning 2. Høj bevaringsværdi 3. Middel bevaringsværdi er bevaringsværdige, og derfor kun kan nedrives, i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor overordnede planlægningsmæssige - eller trafikale hensyn kræver det. Retsvirkningen af udpegningen er dels en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning, i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, dels at der kan gives støtte via bygningsforbedringsudvalget oprettet efter byfornyelseslovgivningen.

24 9. Bynære grønne områder 1. Baggrund Grønne områder i Herning Kommune omfatter: Parker, grønne friarealer, idrætsarealer, bynære skove og grønne områder indenfor 300 m fra byzone, beplantninger i byrum og langs veje, stier gennem grønne korridorer og havekunstanlæg. De grønne områder udgør samlet byernes grønne struktur, som er en vigtig del i nuværende og fremtidige planer for udvikling af byerne i Herning Kommune. Byens grønne områder bidrager til bedre byer på mange måder. Først og fremmest byder parker og andre grønne områder på mange muligheder for rekreation, leg, bevægelse og motion. De grønne områder i byerne er fysiske og mentale åndehuller, hvor man kan nyde frisk luft, fravær af trafikstøj, opleve naturens gang og årstidernes skiften. Grønne områder bidrager til befolkningens sundhed, velvære og velfærd. Derudover bidrager byens grønne områder og grønne elementer såsom vejplantninger til at skabe variation i bymiljøet, en større oplevelsesværdi og et smukkere og mere varieret bymiljø. Byens grønne struktur spiller også en vigtig rolle i byernes strategier for at tilpasse sig klimaforandringerne og deres konsekvenser, som for eksempel øget vandstand og oversvømmelser. Bynær skov er med til at beskytte vores grundvand, og byens træer og parker er med til at formindske luftforurening. Byens grønne områder byder på en vigtig økonomisk dimension. De kan være med til at markedsføre en by og til at tiltrække indbyggere, turister og investeringer. Et grønt, attraktivt miljø øger arbejdspladsens prestige og tilfredsheden blandt medarbejdere, og i boligområder er udsigten til grønne områder, vand og store træer med til at hæve ejendomsprisen betragteligt. De grønne områder og grønne elementer udgør samlet en overordnet grøn struktur, som skal bidrage til sundhed og velvære og styrke bosætningsgrundlaget. Det bynære grønne skal bevares og udvikles, så det skaber gode rammer for mangfoldigt brug og som tilgodeser borgernes skiftende behov. Det er byrådets mål, at Udviklingsmålene i kommunens parkpolitik realiseres Sikre og beskytte de bevaringsværdige grønne områder og træer i byerne ved byudvikling Sikre, udvikle og forbedre den grønne struktur, så den fortsat har en høj kvalitet Styrke den grønne struktur som et samlende element, der giver harmoniske og funktionelle boligog erhvervsområder Den grønne struktur i højere grad danner overordnede bymæssige sammenhænge og skaber en tydelig overgang mellem by og land Sikre og udvikle sammenhængen mellem byerne og bynære rekreative landskaber Håndtering af klimaforandringerne indgår som rekreative elementer i byerne og i de grønne områder Styrke borgernes indflydelse, medansvar og ejerskabsfølelse for de grønne områder i nærmiljøet ved borgerinddragelse