Friluftsvejlederen: en stille kratlusker eller en larmende naturtonser?

Transkript

1 Friluftsvejlederen: en stille kratlusker eller en larmende naturtonser? Af Sune Steiniche Kjær, adjunkt De overvægtige drenge fra projektet ankommer lidt mutte og tillukkede på naturskolen. De har fået at vide, at de skal ud og sejle i kano for første gang, nogle er bange for vand og andre tænker, at det da er alt for let, det har de prøvet mange gange før. Friluftsvejlederen samler dem og fortæller om dagens program, hvor der både er udfordringer i og uden for båden. De starter ud i kanoen og får lov til at bruge deres kræfter på at komme fremad, mens der zig-zagges på søen. Friluftsvejlederen padler roligt forbi dem alene i sin kano og ved næste pause spørger drengene nysgerrigt til, hvordan hun kan padle så hurtigt alene, når de nu er to i båden. Friluftsvejlederen bruger nysgerrigheden til at starte med en kort introduktion om J-tag og senere andre slags kanotag, som kan bruges til effektivt at få kanoen fremad i en lige linje. Drengene begynder at eksperimentere med kanotag og får jævnligt udfordrende spørgsmål, som giver dem mulighed for at eksperimentere med alene at styre kanoen. Spørgsmål til friluftsvejlederen bliver i første omgang vendt til et spørgsmål tilbage til gruppen af drenge, som selv forsøger at arbejde med de udfordringer og spørgsmål kanopadlingen giver. Gradvist bliver de i stand til selv at styre kanoen, uden at vejlederen har været inde og fortælle, hvad de skal og ikke skal gøre. Afslutningen med den store ridderkamp stående i kanoerne får grinene frem hos drengene, som ved afslutningen taler højlydt om, hvordan de skal klare sig gennem slalombanen næste gang. 51

2 Processen om at nå frem til målet kan være en større læringsoplevelse end det oprindelige mål eller resultat. Sune Steiniche Kjær er adjunkt og uddannelsesansvarlig på friluftsvejlederuddannelsen i VIA University College 52 Det interessante ved denne undervisningssituation handler i høj grad om, hvordan vejledningen kunne foregå uden at friluftsvejlederen præcist og direkte fortalte, hvordan drengene skulle padle i en kano. Gennem drengenes oplevelser og egne refleksioner fik friluftsvejlederen gradvist gjort dem interesseret i, hvordan man kunne beherske en kano, og han fik dem til selv at undersøge og udvikle deres teknik gennem reflekterende og åbne spørgsmål. Et af spørgsmålene var f.eks.: Hvordan kan du ændre det tag du tager nu, så du drejer mere mod venstre? Drengen prøvede sig frem og fandt ud af, hvordan det kunne gøres. Fokus var her på en indirekte læring, hvor deltagerne selv fandt frem til målet og gerne gennem deres egen proces. Hvis friluftsvejlederen kunne få gruppen af drenge til selv at give et bud på svarene på deres spørgsmål vil der være større mulighed for at få belyst spørgsmålet fra mange perspektiver. Denne artikel vil fokusere på den friluftsvejlederuddannelse, som kan tages som VVU (Videregående Voksen Uddannelse) på flere af landets uddannelsesinstitutioner, eksempelvis ved friluftsvejlederuddannelsen i VIA University College i Viborg. Hvad er en friluftsvejleder? En friluftsvejleder formidler og vejleder praktisk og teoretisk viden og aktiviteter i naturen, samtidig med at hun forsøger at overflødiggøre sig selv ved at deltagerne udvikler selvstændighed og myndighed som en del af et alment dannelsesideal. Deltagerne lærer i og af situationen. Vejlederen forsøger at give ansvar til deltagerne, således at de i størst mulig omfang har indflydelse på turen. Målet med friluftsvejledningen er således ikke kun at give deltagerne størst mulig viden og erfaring indenfor konkrete områder og aktiviteter i friluftslivet, men også at facilitere ansvar indenfor selve det at tage beslutninger i en gruppe, at indgå i et forpligtigende fællesskab med respekt for alle gruppemedlemmer. Friluftsvejlederen har i forhold til en række andre undervisningstilgange også sikkerheds-perspektivet i mente, således at hun nogle gange kan blive nødt til at træde til i beslutningsprocessen i situationer, hvor gruppen ikke har erfaringer. Friluftsvejlederen kan gennem sin forståelse af vejlederbegrebet være med til at stille skarpt på, hvordan vi træffer beslutninger på en række områder. At processen om at nå frem til målet til tider kan være en større læringsoplevelse end det oprindelige mål eller resultat. Gennem udendørs oplevelser for både skolebørn, men også kollegaer og ledelse, kan der fokuseres på en måde at opnå et fællesskab, hvor tiden og rummet står stille. Vores samfund i dag er kendetegnet ved et online ideal, så vi altid og alle steder skal være tilgængelige for andre. Med den fare, at vi ikke formår at være fuldt til stede, hvor vi fysisk er. I friluftslivsvejledningen er målet, at deltagerne

3 Aktiviteten er afstemt i forhold til målet med læringen, og ikke kun et mål i sig selv. Der har tidligere været to tilgange til, hvad friluftsliv var. En traditionel tilgang med fokus på at være i naturen med minimal påvirkning (ikke gå med stålkanter på skiene, så de skader f.eks. rødder, og dit tøj skal du selv kunne lave og reparere) og en mere moderne tilgang med nye aktiviteter som mountainbike, adventurerace oa., hvor der til tider kunne være meget fokus på selve aktiviteten som et mål i sig selv. I dag er de to tidligere skarpt opdelte tilgange i nogen grad smeltet sammen omkring et fokus på indholdet af friluftsvejledningen, så aktiviteten er afstemt i forhold til målet med læringen, og aktiviteten ikke kun bliver et mål i sig selv. Mange dyrker situationsbestemt friluftsliv, således man den ene dag kan nyde aftenbålets magnetiske tiltrækning og udesidning i meditativ tavshed og den næste dag lave adventurerace og geocaching med høj puls og opmuntrende råb til holdkammeraterne. indirekte opnår viden og erfaringer, at de ikke bliver minutiøst instrueret i bålets opbygning, eller måden hvorpå kanoen styres, men at de gennem spørgsmål og vejledning fra friluftsvejlederen selv bliver i stand til at besvare de udfordringer, de stilles overfor. Fra enten-eller til både-og Friluftsvejledningen blev institutionaliseret i 1970érne først i Norge, hvorfra det spredte sig til bl.a. Denmark. Det var dels et miljømæssigt opgør med ressourcespild og tæmning/ødelæggelse af naturen, dels et forsøg på at give mennesket mulighed for at komme tæt på naturen igen, og dels et forsøg på at give mennesket en mulighed for i højere grad at dyrke det forpligtigende fællesskab. Hvor og hvordan kan man bruge sine kompetencer som friluftsvejleder? En friluftsvejleder vil gennem uddannelsesåret have opnået kompetencer indenfor en lang række teoretiske og praktiske områder, som kan være brugbare bl.a. indenfor skolen og på SFO/ Klubområdet. Friluftsvejlederen har dels viden og erfaring om forskellige aktiviteter og ikke mindst, hvordan de kan bruges, så et forpligtigende og læringsudviklende fællesskab kan stimuleres, dels blandt børnene, men også i relation til læreren. I modsætning til naturvejlederne har der indtil for nylig ikke været friluftsvejlederstillinger at søge. Det har i højere grad været den enkelte studerendes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, som har været afgørende i hvor høj grad man har kunnet implementere sin friluftsvejlederuddannelse i et eksisterende eller 53

4 Man skal kunne gå 10 km med rygsæk og svømme 400m. nyt job. I de seneste par år har der i stigende grad været stillinger i kommunerne og andre steder, som har indeholdt jobfunktioner, som skrevet til en friluftsvejleder. Dermed menes at jobbet indeholder en blanding af praktiske aktiviteter i en pædagogisk kontekst kombineret med et fokus på udvikling af forskellige natur og friluftsprojekter, hvor en grundlæggende samfundsforståelse eksisterer. Friluftsvejlederens kompetencer kan rettet mod skolen bl.a. bruges i retning af en implementering af udeskolebegrebet, som en stadig stigende antal skoler fokuserer på. 1 Udeskolebegrebet hviler på en ide om at klassen er ude 1 dag om ugen, ikke kun for at være ude i naturen, hvad fordele det så i øvrigt kan medføre for motorik, sundhed, sociale relationer og meget andet, men primært fordi man kan inddrage de forskellige fag i en udendørs tværfaglig kontekst. Dermed sættes der denne udedag fokus på en konkret læring som supplement til det abstrakte vidensoptag, der nogle gange kan foregå i klasselokalet. Det kunne være at man i højere grad ville lære om matematik ved f.eks. at skulle bygge et shelter end ved kun at læse om matematik i en bog. Se mere på 1 Se Lærebogen er en kæmpehøj, Liv i Skolen nr Opbygning af friluftsvejlederuddannelsen i VIA UC Friluftsvejlederuddannelsen består af 6 moduler som kan tages på fuld tid over et år eller deltid over to eller tre år. På deltid tages uddannelsen i afgrænsede perioder mellem 6-13 uger på fuld tid sammen med det øvrige fuldtidshold. Indholdet af de seks moduler varieres mellem teori og praksis. Det er muligt at få Statens Voksenuddannelsestøtte. Krav for optagelse på friluftsvejlederuddannelsen i VIA UC Kravene for at kunne gå på uddannelsen er en 2-årig ungdomsuddannelse kombineret med to års relevant erhvervserfaring og en fysisk grundform, så man kan gå 10 km med rygsæk og svømme 400 meter. Der kan dog dispenseres i tilfælde af andre kvalifikationer. Friluftsvejlederuddannelsens erhvervsmæssige fokus Uddannelsen er ikke rettet særligt mod børn og unge, men det er den målgruppe som en stor del af de studerende arbejder med efterfølgende, både indenfor almindelige folkeskoler, SFOér, daginstitutioner og i specialskoler, døgninstitutioner osv. De studerendes praksis skaber mulighed for at afprøve deres kompetencer indenfor de områder som de er interesseret i. Det har været på en produktionshøjskole med en grøn linje, eller måske på en naturskole, hvor friluftsliv, overvægtige børn og moderne teknologi som GPS har givet nogle fantastiske oplevelser i f.eks. geocaching for nogle af de børn som ellers opholder sig mest foran computeren og ikke kommer ud og bevæger sig i naturen. 54

5 Indhold af uddannelsen Modul 1 Studieintroduktion: Uddannelsen handler om grundlæggende færdigheder i at kunne færdes og opholde sig ude, samtidig med en introduktion til vejledning og pædagogik. F.eks. gennem et forløb kaldet Vores Sted som foregår ved Hald Sø. Her får de studerende i mindre grupper til opgave at præsentere hver deres lejrsted for resten af holdet og underviser både i forhold til aktiviteter, historie, kultur, geologi, biologi, og gastronomi. Gennem årene har vi fået input som f.eks. at lave rund kano i pil på 45 minutter, været på heksetur i middelalderens hærvej, isfugledans i troldeslugten, og fået historien om filmmekkaet i Dollerup Bakker. Modul 2 friluftsaktiviteter: Her har de studerende kajak, klatring og kano. Denne del foregår på Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg, som er partner på friluftsvejlederuddannelsen. Modul 3 friluftstraditioner: Handler om den teoretisk/pædagogiske tilgang til det at være friluftsvejleder i en historisk og sociologisk kontekst. Dette modul afsluttes med en synopsiseksamen hvor en selvvalgt pædagogisk praksis skal belyses. Modul 4 Valgmodul Er et valgmodul hvor man kan vælge blandt tre områder: Friluftsliv og håndværk har fokus på både mindre håndværksaktiviteter i skoven som at lave bue og pil, dragebygning, knivlavning og på større projekter i sløjdlokale elle smedjer som smedning, kano og kajakbygning, alt sammen med et fokus på formidling overfor børn og andre målgrupper. Friluftsliv og vinterfjeldsområdet giver mulighed for at få tilstrækkelig vinterfjeldserfaring til at kunne tage grupper med på overnatningsture i vinterfjeldet f.eks. på snehuletur. De studerende er i Norge i knap 3 uger i det måske mest fysisk hårde modul på uddannelsen. Friluftsliv og teamudvikling har fokus på, hvordan man som vejleder, underviser, formidler, instruktør altid bliver nødt til at forholde sig til, at man også er leder af en gruppe. De studerende lærer om, hvordan man går fra gruppe til teams. Der inddrages forskellige gruppedynamiske teorier kombineret med forskellige procesværktøjer, bl.a. coaching. Modul 5 Speciale: er en fordybelse som enten havkajakinstruktør, træklatrerinstruktør eller en yderligere fordybelse i sit valgmodul. Her såvel som i andre moduler er der stor fokus på at de studerende udover undervisningen selv er ansvarlig for at dygtiggøre sig teoretisk og praktisk i stoffet. Modul 6 afgangsprojekt: Hvor den studerende skal koble den praktiske og teoretiske viden og erfaringer som hun har opnået gennem uddannelsen. Hun skal så og sige argumentere for friluftsvejlederens rolle og funktion i en given jobmæssig kontekst Uddannelsesmæssig baggrund Fra pædagoger til landmænd Der er på hvert hold en stor spredning af uddannelsesog erhvervsmæssig baggrund lige fra lærere og pædagoger, der udgør knap halvdelen af holdet til soldater, selvstændige, håndværkere, landmænd, pædagogmedhjælpere, grafikere, og en lang perlerække af andre beskæftigelser og uddannelser. Mange der starter på uddannelsen er i gang med en ændring i deres liv, oftest i forbindelse med jobindhold eller skifte, men også i forhold til privatlivet. Friluftsuddannelsen er ofte et meget aktivt ønske fra den studerende, så hver årgang studerende er præget af studerende som udstråler en stor lærings- og videnslyst. Uddannelsen er præget af en stor aldersmæssig spredning fra starten af tyverne til starten af tresserne med de fleste mellem 30 og 50 år. 55