Mål alt hvad måleligt er
|
|
- Ivar Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål alt hvad måleligt er Forudsætninger for Stern-rapportens diskonteringsrater og konsekvenser for planlægningen af en global klimaindsats Miniprojekt på Master i miljøvurdering Rasmus S. Larsen, årgang 2007 Vejleder: Frede Hvelplund
2 Mål alt hvad måleligt er Forudsætninger for Stern-rapportens diskonteringsrater og konsekvenser for planlægningen af en global klimaindsats Rasmus S. Larsen, årgang 2007 Miniprojekt på Master i miljøvurdering Aalborg Universitet 4. januar tegn Vejleder: Frede Hvelplund
3 Mål alt hvad måleligt er Forudsætninger for Stern-rapportens diskonteringsrater og konsekvenser for planlægningen af en global klimaindsats Problemformulering Hvilke argumenter bruger Stern-rapporten hhv. dens kritikere til at støtte deres forskellige vurderinger af grundlaget for rapportens diskonteringsberegninger? Hvilke direkte omtalte eller underforståede forudsætninger ligger til grund for uenigheden? Og hvilken konsekvenser har dette for diskussionen om, hvordan vi skal håndtere de menneskeskabte klimaændringer? Kort om Stern-rapporten The Stern Review Report, udgivet med titlen The Economics of Climate Change, er en 700- siders rapport om globale velfærdsøkonomiske aspekter af de menneskeskabte klimaændringer. Rapporten blev til på foranledning af den tidligere britiske finansminister og nuværende premierminister Gordon Brown. Den blev udformet i af ca. 20 personer under ledelse af økonomen Nicholas Stern, 1 og beskæftiger sig med følgende problemstillinger: - Hvad er de sandsynlige omkostninger og risici ved den globale opvarmning over de næste 300 år? - Hvad er omkostningerne ved at modvirke den? - Hvilke konsekvenser bør det få for samfundsøkonomiens indretning og de offentlige udgifter? - Hvad kan vi gøre for at tilpasse os opvarmningen, og hvordan vil det kunne finansieres? - Hvordan kan såvel modvirkning som tilpasning fremmes på internationalt plan? Rapporten betragter drivhuseffekten som en negativ eksternalitet ved den globale økonomi, dvs. en uønsket konsekvens, der ikke indgår i markedsprisdannelsen og som derfor heller ikke forsvinder af sig selv uden politiske tiltag. Drivhuseffekten adskiller sig fra andre eksternaliteter ved, at dens konsekvenser opstår over et længere tidsrum, er globale og i vid udstrækning irreversible. Desuden er det forbundet med stor usikkerhed at beregne deres omfang. Stern-rapporten konkluderer, at selvom vi skal gøre en indsats for at tilpasse os den drivhuseffekt, der på nuværende tidspunkt er uundgåelig, er der også tungtvejende økonomiske grunde til en omfattende indsats imod yderligere opvarmning. Indsatsens mål bør være at stabilisere atmosfærens CO 2 -indhold på et niveau imellem 450 og allerhøjest 550 ppm (milliontedele). Et lavere niveau vil være uforholdsmæssigt dyrt at opnå, et højere vil betyde en uforholdsmæssig større risiko for katastrofescenarier. 2 Jo før indsatsen indledes, jo lavere bliver omkostningerne ved at forebygge i forhold til de skader, som vi risikerer at påføre verden ved at vente eller lade stå til. Undersøgelsens relevans Rapporten og dens beregningsmetoder er relevante, fordi konklusionerne har fået en betydelig mediedækning og en vigtig placering i den internationale debat om, hvordan den globale opvarmning skal håndteres. Samtidig er den også et godt eksempel på, at politiske ønsker om 1 Stern, s. ix-xii. 2 Stern, s Det nuværende niveau er ca. 430 ppm og stiger med godt 2 ppm årligt. (Stern, s. xvi.) 2
4 at fremme planlægningen på et givet område kan præge den måde, økonomiske analyser foretages på. Selvom rapporten generelt er blevet godt modtaget blandt politikere, miljøorganisationer og adskillige økonomer, 3 er den også blevet udsat for kritik fra andre økonomer og diverse samfundsdebattører. Kritikerne fokuserer især på dele af rapportens empiriske fundament, beregningsgrundlaget og de anbefalede løsningsmodeller. 4 Ofte består debatten af en blanding af faglig uenighed og forskellige syn på offentlig planlægning generelt. Jeg vil her undersøge den del af uenigheden om beregningsmetoderne, der handler om valget af parametre til Stern-rapportens diskonteringsrater. De er særligt interessante, fordi konklusionerne i alle undersøgelser af omkostninger ved klimaændringer og samfundsøkonomiske projekter i øvrigt står og falder med disse værdier. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de præmisser, der ligger til grund for valget af parametre, især ved et meget komplekst og langsigtet projekt som forebyggelse af drivhuseffekten. Bag de ofte abstrakte økonomiske modeller gemmer sig forskellige videnskabelige, etiske og politiske antagelser, som måske og måske ikke giver mening i de konkrete situationer, som modellerne anvendes på. En beslægtet men mere overordnet problematik er den ældre debat om grænserne for eksponentiel materiel vækst. Her fremhæver de dominerende øko-modernister betydningen af enten selvregulerende økonomiske mekanismer eller politisk styring, mens et mindretal af vækstkritikere ikke mener, at dette kan bidrage væsentligt til at afhjælpe det grundlæggende problem med begrænsede ressourcer eller naturens evne til at absorbere forurening i forhold til klimaproblematikken diverse drivhusgasser. 5 Stern-rapportens holdning kan beskrives som øko-modernistisk med stor vægt på værdien af politiske initiativer. Men da hverken rapporten eller de her omtalte kritikere og forsvarere forholder sig til den overordnede ressourcedebat, vil jeg ikke komme nærmere ind på dette emne. Undersøgelsens opbygning Som kildemateriale anvender jeg Stern-rapporten, generel litteratur om diskonteringsraternes betydning i offentlig planlægning samt en række udvalgte anmeldelser/tidsskriftsartikler om Stern-rapportens beregningsgrundlag. De er skrevet af Martin L. Weitzman (økonom, Harvard University), William Nordhaus (økonom, Yale University), Daniel Cole (jurist, Indiana University), Sir Partha Dasgupta (økonom, University of Cambridge), Ian Byatt m.fl. (selv er han økonom og formand for Water Industry Commission for Scotland), John Quiggin (økonom/politolog, University of Queensland), Richard S. J. Tol (bæredygtighedsforsker, Hamburg Universität), Robert O. Mendelsohn (økonom, Yale University), Bjørn Lomborg (politolog/statistiker, Copenhagen Business School) og Gary W. Yohe (økonom, Wesleyan University). Jeg vil først redegøre for Stern-rapportenss diskontering og valg af parametre. Derefter sammenligner jeg argumenterne for og imod hvert enkelt valg og vurderer deres holdbarhed, præmisser og betydning for debatten om politisk planlægning på klimaområdet. 3 Det britiske finansministeriums hjemmeside rummer ca. 130 kommentarer til Stern-rapporten fra diverse forskere, institutioner, virksomheder, tænketanke og græsrodsbevægelser. De fleste er overvejende positive. 4 Se f.eks. Carter, Mendelsohn, Tol samt Tol & Yohe. 5 Holten-Andersen, s
5 Diskontering i Stern-rapporten Diskontering er den beregning, man foretager i forbindelse med private og samfundsøkonomiske investeringer, for at afklare om udbyttet af en given investering er højt nok til at retfærdiggøre den, når man medregner renterne. De vigtigste dele af Sternrapportens diskontering tager udgangspunkt i den her meget forenklede formel: ρ = η x (C / C) + δ hvor diskonteringsraten, ρ (rho) er en funktion af grænsenytteelasticiteten, η (eta), ganget med vækstraterne i forhold til et givet udgangspunkt, C / C, samt den rene tidsdiskonteringsrate, δ (delta), også kaldet nyttediskontering. De egentlige beregninger er udbygget med hensyn til bl.a. den globale befolkningsvækst, økonomisk ulighed mellem forskellige generationer og usikkerhed om de fremtidige vækstraters niveau. 6 Men de her nævnte parametre er stadig afgørende for resultaterne, og står centralt i den efterfølgende diskonteringsdebat. Valget af parametre i en langsigtet samfundsøkonomisk diskontering bliver ofte inddelt i to hovedtilgange: 1) Den etiske, der fokuserer på, hvad der skal til, for at det på forhånd ønskede mål bliver opnået. 2) Den beskrivende, der fokuserer på, hvordan valget af parametre aktuelt foretages, når det gælder private investeringer, og heraf slutter, at man bør efterligne dem, når man laver samfundsøkonomiske investeringer, uanset hvilken type. 7 Tilhængere af den sidste tilgang forsvarer den ofte med, at den er mere objektiv end den første, da den bygger på iagttagelser snarere end politiske målsætninger. Men forudsætningerne for offentlige investeringer og især beslutninger med økonomiske konsekvenser for hele samfundet kan godt adskille sig så meget fra forudsætningerne for de private investeringer, at det bliver absurd at bruge deres parametervalg som målestok eller at hævde, at de er apolitiske. 8 Stern-rapporten anvender den etiske tilgang. Det har især konsekvenser for forfatternes syn på nyttediskonteringsraten. Nyttediskonteringsraten udtrykker i normale investeringer den utålmodighed mht. forbrug/resultater, som kendetegner individuelle forbrugeres og private virksomheders handlinger, og som overført på samfundsøkonomiske projekter, der skal vare i flere generationer, tillægger fremtiden mindre betydning, jo længere væk den befinder sig fra nutiden. Stern-rapportens målsætning er imidlertid at sikre acceptable klimaforhold for i princippet uendeligt mange fremtidige generationer. I modsætning til andre former for offentlig planlægning, f.eks. investeringer i jernbaner, er dette ikke et projekt, der blot kan droppes til fordel for noget helt andet, og derfor kan kobles til en bestemt tidshorisont. 9 At anvende tidspræferencer, når det handler om at forebygge drivhuseffekten, svarer ifølge Stern-rapporten til, at en bedstefar nedvurderer værdien af sit barnebarn og træffer beslutninger med alvorlige og uoprettelige konsekvenser for barnebarnet, blot fordi det vil leve 50 år senere end bedstefaderen selv. 10 Derfor kunne forfatterne i princippet have sat værdien af δ til 0. For en god ordens skylds anvender de dog i stedet den ret vilkårlige værdi 0,1. Den skal afspejle den hypotetiske risiko for at store dele af menneskeheden udryddes i løbet af de næste århundreder, som følge af f.eks. en global atomkrig. Værdien er så lav, at den ikke får nogen særlige konsekvenser for de videre beregninger Stern, s Halsnæs, s En kritik kan findes i Arler 2007, s Stern, s samt Stern, s Stern, s. 53. Selvom værdien 0,1 svarer til, at der er 10 % risiko for masseudryddelse indenfor de næste 100 år. Dette virker meget højt sat, men i sagens natur kan man jo aldrig vide... 4
6 Når det gælder de fremtidige vækstrater, betragter forfatterne til gengæld diskonteringen som en naturlig ting. Hvis det slet ikke blev diskonteret, ville det svare til at antage, at fremtidige generationer ikke bliver rigere end i dag og derfor også har øgede muligheder. Selvfølgelig under forudsætning af, at klimaændringerne ikke undergraver denne udvikling i ekstrem grad. Elasticiteten η, dvs. forholdet mellem de øgede forbrugsmuligheder og den relativt set faldende nytte, fremtidige og rigere generationer vil have pr. ekstra forbrugsenhed, sættes i Stern-rapportens beregninger til 1,0. Dvs. det antages, at den gennemsnitlige grænsenytte faktisk ikke vil falde. Så heller ikke η påvirker det endelige resultat. Det betyder, at det altovervejende er de forventede fremtidige vækstrater, der kommer til at trække diskonteringslæsset. Forfatterne opererer med en gennemsnitlig stigning i de globale vækstrater på 2,0 % pr. år i perioden , 2,8 % i og 1,3 % i Med computermodellen PAGE2002 beregner forfatterne seks forskellige scenarier, hvor omkostningerne kombineres med risikoen for egentlige katastrofer, alt efter hvor høje temperaturstigninger vi kommer til at opleve i løbet af det 21. århundrede. Generelt forsøger de at inddrage væsentligt flere af skadevirkningerne end i hidtidige analyser. Disse har beskæftiget sig med udvalgte og økonomisk målbare dele af samfundet men ikke risikoen for eksempelvis øgede konflikter, folkevandringer eller kapitalflugt. 13 De forskellige mulige temperaturstigninger bygger på scenarierne i det Internationale Klimapanels (IPCC) Third Assessment Report fra Her vurderer panelet, at der med det eksisterende datagrundlag er 90 % sandsynlighed for, at den globale temperatur vil stige med mellem 2,4 og 5,8 C i løbet af det 21. århundrede. Stern-rapporten inddrager desuden risikoen for katastrofer, der skyldes mulige selvforstærkende effekter som følge af temperaturstigningerne. Såsom svækkede carbon sinks, især verdenshavenes evne til at optage CO 2, eller frigivelsen af de store mængder af drivhusgassen metan, som i dag er bundet i vådområder eller områder med permafrost. 14 Stern-rapporten citeres ofte for at vurdere omkostningerne ved de fremtidige klimaændringer til at svare til 5 % af den årlige globale produktion, now and forever, og i værste fald kunne komme op på hele 20 %. Blandt de seks opstillede scenarier giver det værste et gennemsnitstab på 14,4 %. 15 Forfatterne går selv et skridt videre, og anslår at hvis der derudover viser sig at være flere men endnu ukendte risici forbundet med de selvforstærkende effekter og/eller hvis klimaet viser sig at være mere følsomt end først antaget, kan dette tal komme op på 20 %. Samtidig advarer de dog gentagne gange imod at lægge alt for stor vægt på tallene i sig selv. De høje værdier afspejler ikke målbare omkostninger ved en kendt og velbeskrevet proces men snarere risikoaversion i forhold til mulige men bogstaveligt talt uberegnelige katastrofer. 16 Debatten om tidspræferencer Den svageste kritik af Stern-rapportens diskonteringsrater retter sig mod den manglende tidspræference. Især Weitzman bryder sig ikke om forfatternes etiske begrundelse for dette og mener ikke, at det giver mening at vælge en δ på (i praksis) 0, når den adfærd folk normalt udviser ved investeringer, netop tyder på, at de prioriterer nutiden højere end fremtiden. Han påpeger, at en række tidligere undersøgelser har inddraget tidspræferencer, og henviser til 12 Stern, s Stern, s , især Figur I PAGE2002-beregningerne lader forfatterne disse selvforstærkende effekter betyde en opjustering af temperaturstigningerne i det 21. århundrede, fra mellem 2,4 og 5,8 C til mellem 2,6 og 6,5 C. Stern, Box 6.1, s Stern, s. xv samt Tabel 6.1, s Stern, s samt
7 Nordhaus, der før har konkluderet, at diskonteringsrater for offentlige projekter bør afspejle økonomien som helhed, medmindre der er et solidt grundlag for at gøre noget andet. 17 Weitzman gør en del ud af, at rapportens forfattere og forgængere som økonomen William Cline angiveligt udgør et mindretal, både blandt økonomer og i samfundet generelt. 18 Også Nordhaus selv kritiserer den manglende tidspræference, men mest i sidebemærkninger. Cole forsvarer Stern-rapporten med, at den henviser til tidligere analyser i sin argumentation for de lave rater. Bl.a. Frank Ramsey som allerede i 1928 nåede frem til, at valget af social diskonteringsrate ikke bare var et spørgsmål om objektiv økonomi men om normativ etik. 19 Og Clines The Economics of Global Warming fra 1982 havde i øvrigt en δ på 0 %. Argumentet om at staterne bør efterligne adfæren på markederne er dårligt, for det at have en tidspræference er noget, der knytter sig til de enkelte individer, mens udgifter til klimaændringer snarere skal ses som en slags kollektiv overførsel af penge fra nutid til fremtid. 20 Dasgupta er enig i Coles kritik, og hævder i modsætning til Weitzman, at Sterns etiske grundlag faktisk er standard i moderne økonomisk tænkning. Som belæg fremhæver Dasgupta ligeledes Clines konklusion om, at det godt kan betale sig at forfølge en aggressiv strategi, til trods for at fremtiden bliver rigere end nutiden. Årsagen er, at de potentielle ødelæggelser alligevel vil overstige omkostningerne ved at forebygge dem en argumentation der minder en del om Stern-rapportens. Også Byatt m.fl. og Quiggin anerkender den lave δ. Men at rapporten ligefrem giver udtryk for et etisk standardgrundlag indenfor økonomi, modsiges tydeligt af andre af dens kritikere. Tol mener ligesom Weitzman, at det ikke giver mening, når forfatterne anvender etisk diskontering, men heller ikke han er i stand til at komme med et bedre argument for at inddrage tidspræferencer i en samfundsøkonomisk analyse uden tidsbegrænsning. I stedet kritiserer han Stern-rapporten for at være ude af trit med, hvad der er almindelig praksis. Cole ironiserer over dette argument, som Tol også har fremført i en tidligere artikel. For betyder det, at man uden videre bør følge med, hvis noget er almindelig praksis, uden hensyn til om denne praksis er etisk forsvarlig eller ej? 21 Til gengæld finder Cole det problematisk, at diskonteringsraterne i rapporten afviger betydeligt fra dem, der anbefales i det britiske finansministeriums egen grønbog om spørgsmålet. Det kan nemlig give indtryk af, at der er fusket med tallene. 22 Generelt beskæftiger grønbogen hhv. Stern-rapporten sig dog med så forskellige emner og forskellige forudsætninger, at det er svært at sammenligne dem. Grønbogen fokuserer tilsyneladende på investeringer med langt kortere tidshorisont end Stern-rapportens. Hvis de strækker sig over 30 år eller mere, omtales de som projekter med very long-term impacts. Grønbogens standardrate er på hele 3,5 %, men det skyldes bl.a., at den anbefaler at inddrage 17 Weitzman, s Cline argumenterede i The Economics of Global Warming for helt at udelade tidspræferencen fra samfundsøkonomiske analyser. Det gjorde han selv ved konferencen Copenhagen Consensus i 2004, hvor han leverede en beregning af drivhuseffektens omkostninger. Efterfølgende blev han kritiseret af sine to opponenter Robert Mendelsohn og Alan S. Manne for at anvende en urealistisk lav diskonteringsrate. Især Mendelsohn mente, at fremtidige generationer selv måtte være i stand til at betale for at afhjælpe eller ligefrem fjerne de skadelige konsekvenser af drivhuseffekten, i takt med at de opstod. Cline forsvarede sine beregninger med, at det ikke var muligt at justere den globale temperatur uden videre, samt at Mendelsohn ikke tog højde for risikoen ved en opbremsning af Golfstrømmen m.v. Lomborg 2004, s , 54 samt Cole, s. 15 samt Stern, s , 51 samt Cole, s Cole, s Cole, s
8 tidspræferencer ved langsigtede projekter. Begrundelsen er, at samfundet som helhed prioriterer nutiden højere end fremtiden. 23 Denne ukommenterede påstand kan let anfægtes; således stemmer den dårligt overens med det forhold, at den britiske regering promoverer Stern-rapporten, der netop forsøger at give nutidens og fremtidens generationer samme vægt. 24 Alt i alt virker Stern-rapportens afvisning af tidspræferencer som et meget logisk valg, der trods hård kritik ikke lader til at støde på nogen reelle modargumenter. En del af kritikerne fastholder dog, at det giver mening at slutte fra er på mikroplan til bør på makroplan. Men de kommer ikke med dybere argumenter, end at der findes en tradition for at gøre det. Og traditioner skal følges! Debatten om grænsenytteelasticitet Et par af kritikerne angriber valget af η. Dasgupta anerkender den lave værdi for δ, men finder det absurd at sætte η til 1, da det reelt betyder, at vi skal spare op til rigere generationer. Som eksempel anfører han, at hvis man samtidig sætter δ til 0,1, ser bort fra befolkningsvækst og teknologisk udvikling og dertil føjer en årlig rente på 4 %, bliver resultatet, at vores generation skal foretage en opsparing på hele 97,5 % af sin produktion til fremtiden! Selvom Dasgupta er enig i behovet for at sætte ind mod drivhuseffekten, mener han ikke, at indsatsen bør fremmes ved at vælge parametre, der gør, at udregningerne på forhånd når frem til dette ønskede resultat. Byatt m.fl. gør opmærksom på, at selv små variationer i både η og δ kan give konklusioner, der adskiller sig markant fra Stern-rapportens. Hvis man f.eks. erstatter dens δ på 0,1 med 1,5, kommer klimaændringerne ikke til at koste 5 % af det årlige globale BNP, men falder til 1,4 %. Den anbefalede diskonteringsrate stiger hermed fra 2,1 % pr. år til 3,5 %. Hvis man fastholder et δ på 0,1 og i stedet sætter η til 1,5, hvilket sagtens kan forenes med forfatternes egne overvejelser om fordeling, får man en diskonteringsrate på 3,1 % pr. år. 25 Stern-rapporten gør i første omgang ikke meget ud af at forklare det lave η. Forfatterne nævner dog i et Technical Annex, at det både skal udtrykke risikoaversionen overfor katastrofer og en aversion overfor økonomisk ulighed. 26 Så Dasgupta har faktisk delvist ret i, at konklusionen her ser ud til at gå forud for valget af parametre. Man kan dog stadig forsvare det lave η med ulighedsargumentet, hvis de fremtidige generationers øgede rigdom i virkeligheden afspejler, at mange i forvejen fattige mennesker i ulandene bliver mindre fattige. De vil have større relativ nytte af økonomisk udvikling, end hvis det drejer sig om i forvejen rige mennesker, der bliver endnu rigere selvom de totale beløb sagtens kan være ens. Og Stern-rapporten lægger netop stor vægt på ulandenes sårbarhed overfor klimaændringer og disses funktion som hæmsko for landenes kommende økonomiske udvikling. 27 Debatten om grænsenytteelasticitet fylder ikke meget hos kritikerne, men illustrerer ganske godt, hvor stort et element af skøn der ligger bag fastsættelsen af parametrene. Samt at det ikke umiddelbart er muligt at finde en objektiv økonomisk balancegang mellem modstridende hensyn, når man planlægger over flere generationer. Uanset hvilke diskonteringsrater man anvender, kommer enten nutiden eller fremtiden hurtigt til at få enten ekstremt stor eller ekstremt lille betydning. 23 HM Treasury, s. 27 samt Se også Arler 2007, s Carter, s Forfatterne er selv opmærksomme på dette, jfr. Stern, s Stern, s Stern, s
9 Debatten om vækstrater og underforståede muligheder for substitution mellem kapitaltyper Den mest omfattende debat handler om godediskontering, altså hvordan de fremtidige generationers stigende velstand skal afspejles i raterne. Weitzman kritiserer Stern-rapporten for at fremstille sine konklusioner som et resultat af økonomiske beregninger, når dens formål egentlig ikke er at optimere klimaindsatsen ud fra økonomisk teori. Det havde været mere ærligt, hvis forfatterne meldte ud, at det i stedet handler om subjektive vurderinger af små men diffuse sandsynligheder for, at den globale opvarmning opnår et katastrofalt niveau. Weitzman foreslår derefter, at vi i stedet for at forebygge drivhuseffekten fokuserer på, hvor meget det vil koste at udvikle et advarselssystem, der kan advare os, hvis der skulle være ved at ske noget katastrofalt. Når en evt. klimakatastrofe er overhængende og først da bør vi ifølge Weitzman iværksætte en storstilet nødplan, der skal bremse katastrofen, ved at vi maler alle menneskeskabte strukturer hvide og spreder enorme mængder af metalstøv eller svovlaerosoler i atmosfæren. Begge dele for at reflektere sollyset og på den måde sænke temperaturen igen. 28 Om dette overhovedet er teknisk muligt eller vil blive det i tide, kommer han ikke nærmere ind på. Cole er igen meget forbeholden overfor Weitzmans tilgang, og mener, at hans kritik af Sternrapporten ikke bare rammer forfatterne men reelt også hele den måde, cost-benefit-analyser foretages på. 29 Med udgangspunkt i Weitzmans kritik finder Cole, at det grundlæggende problem er, at vi simpelthen ved for lidt om konsekvenserne af den fremtidige udvikling. I hvert fald hvis vi havner i den situation, at temperaturen stiger med 6 C eller mere i 2150, sådan som IPCC for øjeblikket vurderer, at der er 5 % sandsynlighed for. Nordhaus slår til lyd for, at den optimale økonomiske politik på klimaområdet i modsætning til Stern-rapportens anbefalinger bør bestå i en climate-policy ramp : Vi bør foretage begrænsede nedskæringer på kort sigt, efterfulgt af kraftige nedskæringer på mellemlangt og langt sigt. Hans udgangspunkt er, at klimaskaderne i nutiden er relativt små i forhold til det udbytte, vi kan få af andre investeringer, f.eks. i alternative energiteknologier. I fremtiden vil klimaskadernes relative betydning øges, og derved bliver det af sig selv mere attraktivt at investere i en mere omfattende reduktion af CO 2 -udledningen. Stern-rapportens risiko for et produktionstab på hele 20 % skyldes, at den inddrager store men teoretiske skader langt ude i fremtiden, og derpå lader et δ på næsten 0 forstørre skaderne op til en stor nutidsværdi. Hvis man anlægger tilstrækkeligt små rater, bliver det logiske resultat, at vi i dag skal betale enorme summer for at hindre fremtidige skader. Nordhaus opstiller et alternativt regnestykke, hvor han anslår, hvad man med Stern-rapportens metode ville nå frem til, at nutiden burde betale for at fjerne en hypotetisk uregelmæssighed ( wrinkle ) i klimasystemet, hvis den fra og med 2200 og ud i al fremtid førte til skader, der svarede til 0,1 % af vores produktion. Resultatet bliver, at det i dag ville kræve 56 % af produktionen at fjerne uregelmæssigheden. 30 Dette er korrekt, men afspejler endnu engang diskonteringsraternes paradoks: Forholdsvist høje rater giver mening ved kortsigtede investeringer, men over længere tidsrum kræver det stadigt lavere rater, hvis fremtiden ikke på forhånd skal betragtes som værdiløs. Dette påpeges også af Quiggin, som ikke finder, at paradokset er afklaret tilfredsstillende i Stern-rapporten. Han er grundlæggende positiv overfor forfatternes projekt og i det store og hele enig i deres valg af parametre. Men han vurderer samtidig, at kernen i problemstillingen er, at analysen 28 Weitzman, s Cole, s Nordhaus, s
10 beskæftiger sig med et emne, der ligger på kanten af, hvad man egentlig kan bruge økonomisk teori til. 31 Cole kritiserer Nordhaus kritik for at være præget af, at han selv har stået bag adskillige økonomiske analyser af klimaændringerne gennem de seneste tre årtier. Stern-rapporten kritiserer ham for selv at have anvendt en rate på 3 %, som gradvist aftager til 1 % over 300 år, da dette undervurderer omkostningerne. Derfor er Nordhaus angreb på rapporten reelt et forsvar for hans egne tidligere valg. Når hovedparten af den øvrige litteratur på området stemmer overens med Nordhaus, kan det netop skyldes, at den er påvirket af hans tidligere analyser. 32 Nordhaus har endnu et argument imod Stern-rapportens ekstreme antagelser om diskontering. Nemlig at de har rod i en britisk utilitaristisk (nytteetisk) tradition, mens man sagtens kan anvende andre. Såsom at hver generation skal efterlade sig mindst lige så meget samlet samfundskapital, som den selv har arvet. Eller at de fattigste generationers velstand bør maksimeres, og at intet derfor må hæmme vores egen generations økonomiske vækst, da vi relativt set er de fattigste mennesker, der kommer til at leve fra nu af. 33 Begge alternativer svarer til det såkaldte meget svage bæredygtighedsprincip, hvor enhver form for naturkapital og menneskeskabt kapital kan erstatte hinanden uden problemer. 34 Det forudsætter her, at man kan kompensere for selv en selvforstærkende klimakatastrofe, hvis blot produktionen i samfundet er høj nok. Og diskontering over flere århundreder kan netop kritiseres for at have en underforstået forudsætning om, at der er fuld substitution mellem de forskellige kapitaltyper. 35 Bl.a. Cline ser dette som en vigtig potentiel begrænsning ved cost-benefit-analyser. Der kan forekomme omstændigheder, hvor et trade-off mellem forskellige goder bliver uendelig stort, og diskonteringen herved mister sin mening. Cline finder det med rette usandsynligt, at det er muligt at kompensere for stigende vandstande, ørkendannelse og tab af arter med et selv nok så højt antal biler og videomaskiner. 36 Weitzman og Nordhaus mener dog næppe noget sådant. Deres mere eller mindre underforståede præmis er snarere, at afkastet fra en uhindret økonomisk aktivitet kan investeres i projekter, der afhjælper de skadelige effekter af drivhuseffekten eller ligefrem er i stand til at bremse den. Om ikke andet så med hjælp fra de endnu ukendte men særdeles effektive teknologier, som nok vil opstå i rette tid som følge af økonomiens udvikling. Weitzman giver meget direkte udtryk for denne antagelse med sin anbefaling af at løse problemerne med avanceret teknologi i sidste øjeblik. Hos Nordhaus er antagelsen mere underforstået, men kommer til udtryk i hans tiltro til ubegrænset substitution og store læggen vægt på, at fremtidens generationer vil have adgang til teknologier og goder, som vi i dag knapt nok kan forestille os, f.eks. indbyggede supercomputere i vores kroppe. 37 Også Mendelsohn kritiserer Stern-rapporten for at undervurdere folks evne og vilje til at tilpasse sig klimaændringerne. Teoretisk er det rigtigt, at hvis vi bliver i stand til udvikle, hvad man kan kalde en perfekt teknologi, som vil kunne rulle drivhuseffekten tilbage, uden uoverkommelige 31 DeLong. Se også Quiggin. 32 Cole, s Nordhaus, s Samfundskapital dækker her alle former for menneskeskabt kapital og naturkapital (miljø og ressourcer) under ét. 34 Holten-Andersen, s samt Neumayer, s Neumayer, s Cline, s Nordhaus, s
11 omkostninger, vil substitutionsmulighederne mellem natur- og menneskeskabt kapital gradvist kunne øges, indtil det meget svage bæredygtighedsprincip kan bruges universelt. Fraværet af perfekt teknologi samt vores manglende viden om, hvorvidt og i givet fald hvornår vi bliver i stand til at udvikle denne, er til gengæld en stor svaghed ved denne optimistiske tilgang. Når det gælder drivhuseffekten, er tilgangen kun et spørgsmål om tro, så længe der ikke er noget, der peger i retning af en snarlig udvikling af de perfekte teknologier. 38 Selvom det i 2508 skulle blive muligt at regulere det globale klima som med en termostat, hjælper det ikke meget, hvis der er behov for dette allerede i 2108 for at undgå katastrofer. Stern-rapportens forfattere nærer ingen tiltro til, at det bliver teknisk muligt at vende drivhuseffekten, når den først har fundet sted. 39 Til gengæld lader antagelsen om ubegrænsede substitutionsmuligheder til at ligge bag store dele af kritikken af Sterns diskonteringsrater. Antagelsen præger også debatten om, hvorvidt ulandenes økonomiske udvikling vil blive bremset af klimaændringer, eller om uhindret økonomisk vækst i det 21. århundrede vil gøre dem i stand til at løse problemerne på egen hånd. På det konkrete plan fremhæver Tol, at selvom klimaændringer aktuelt vil give store problemer med fødevareproduktion i især Afrika, vurderer de socio-økonomiske scenarier, Stern-rapporten bruger, at de afrikanske økonomier vil vokse kraftigt fremover. Og eftersom den globale fødevareproduktion angiveligt ikke vil være truet af klimaforandringer, vil de kommende afrikanske mellemindkomstlande sandsynligvis bruge deres overskud til at importere fødevarer. 40 Byatt m.fl. finder, at Stern-rapportens lave diskonteringsrater reelt får dens anbefalinger til at består i, at vores nulevende og relativt fattige generation skal overføre en stor del af sine midler til de fremtidige og relativt rige generationer. Dette er ifølge Byatt m.fl. lige så absurd, som hvis de mennesker, der levede i begyndelsen af industrialiseringen, skulle have ofret sig for deres endnu rigere efterkommere i nutiden, til trods for, at de selv var rigere end nogen af deres forgængere. 41 Ifølge Byatt m.fl. overser Stern-rapporten også, at den globale opvarmning netop giver et øget incitament til at tilpasse sig klimaændringerne, samt at den tekniske udvikling vil gøre store fremskridt. Især med så langt et tidsperspektiv som 300 år. Rapporten antager desuden, at ændringerne vil ramme hårdest i ulandene, men selvom den bygger på IPCC s Special Report on Emissions Scenarios (SRES), 42 tager den ikke højde for, at SRES forudser betydelige velfærdsstigninger, så ulandenes befolkninger vil være rige nok til at imødegå klimaforandringerne. I år 2100 hævdes det gennemsnitlige indkomstniveau i ulandene således at være højere end gennemsnittet i OECD-landene i I sin bog Cool it tilslutter Lomborg sig denne kritik af Stern, og gentager, at fremtidige generationer også i ulande som Bangladesh vil være langt rigere end i dag, og at de derfor godt selv kan håndtere klimaændringerne. 43 Også han underbygger det med en henvisning til SRES, især rapportens mindst optimistiske A2-scenarie, som er præget af høj befolkningstilvækst og lav økonomisk vækst, men hvor den øgede rigdom ikke desto mindre er en realitet. Disse scenarier er dog konstrueret ved, at der på forhånd er fastsat en bestemt global befolkningsstørrelse samt et bestemt globalt BNP, hvorefter det beskrives, hvordan 38 Som Neumayer argumenterer for, kan hverken teser om svag eller stærk bæredygtighed falsificeres. Neumayer, s Stern, s Se også Cline. 40 Tol, s Carter, s Stern, Figur 3.1, s. 69 samt Lomborg 2007, s
12 verden i 2100 er nået frem til denne kombination. 44 Om Scenarie A2 siges det direkte i rapporten, at der ikke er lagt særlig vægt på miljøspørgsmål. 45 Lomborg henviser desuden til konklusionerne fra konferencen Copenhagen Consensus i 2004 og citerer A. Maddisons fremskrivninger om den globale udvikling, men ingen af delene er særligt relevante for problemstillingen. På Copenhagen Consensus blev forebyggelse af klimaændringer placeret meget lavt på en prioriteret liste over indsatsområder for global ulandsbistand. Det siger ikke alverden, da klimaproblematikken kun i meget ringe grad handler om ulandsbistand. Og selvom man betragter problematikken isoleret, står og falder en økonomisk vurdering af det rentable i at forebygge drivhuseffekten stadig med valget af diskonteringsrater. 46 Maddisons tekst er blot en historisk oversigt over en beregnet udvikling af det globale BNP, opgjort på enkelte lande gennem især og 1900-tallet, og forsynet med en ukommenteret fremskrivning af den økonomiske vækst frem til Den globale fordeling af skader ved drivhuseffekten er i høj grad en integreret og irreversibel del af klimaændringerne selv. Så selvom man når frem til en given potentiel Pareto-optimal fordeling af gevinster og omkostninger ved at forebygge ændringerne hhv. lade stå til, kan det godt vise sig umuligt at realisere fordelingen. 47 Det præger også Stern-rapportens argumentation. Omvendt lader de nævnte kritikere til at antage, at uhindret økonomisk vækst og de medfølgende teknologiske landvindinger af sig selv vil skabe en situation, hvor det enten bliver muligt at realisere den Pareto-optimale fordeling ad politisk vej, eller hvor den nærmest realiserer sig selv. Hvilket i denne sammenhæng igen forudsætter, at det bliver muligt at substituere frit mellem kapitaltyperne. Det er svært at bygge bro mellem disse meget forskellige grundholdninger. Konklusion og perspektivering Stern-rapportens diskonteringsrater har ført til en omfattende debat, præget af vidt forskellige syn på, hvordan de enkelte parametre i beregningerne bør fastsættes. Forfatternes argumentation for ikke at inddrage tidspræferencer i deres beregninger virker overbevisende. Selvom dette valg støder på en del modstand, er ingen af kritikerne i stand til egentlig at forklare hvorfor. Der er mindre uenighed om, hvorvidt forfatterne burde have inddraget faldende grænsenytte. Men her handler diskussionen mere om det problematiske i at fastsætte mere eller mindre objektive diskonteringsrater, når man skal opgøre omkostninger ved drivhuseffekten. Især når de skal vurderes over flere hundrede år. Raterne kan hurtigt få absurde konsekvenser ved enten at tillægge nutiden eller fremtiden alt for stor betydning. Hvis man skal balancere imellem hensynene til nutidens og fremtidige generationer, får valget af diskonteringsrater omvendt et meget tilfældigt præg. Fronterne er trukket skarpt op, når det handler om diskontering som følge af fremtidig økonomisk vækst: På den ene side findes Stern-rapportens målsætning om at undgå at løbe en risiko for uoprettelige katastrofer, hvis sandsynlighed det dog er svært, grænsende til umuligt, at sætte sikre tal på pga. mængden af uforudsigelige faktorer. På den anden side findes en række af kritikernes underforståede og endnu mindre underbyggelige tiltro til udviklingen af 44 Nakicenovic, 45 For instance, no environmentally related barriers to nuclear energy development or environmental costs of fossil energy use are assumed. ( A2 Scenarios, ) 46 Lomborg 2004, s Se også denne undersøgelses note 18 om Clines diskontering ved Copenhagen Consensus. 47 Arler
13 perfekt teknologi, der skal vende udviklingen eller i hvert fald sikre, at drivhuseffektens konsekvenser ikke kan blive katastrofale. Den manglende mulighed for at sætte præcise tal og procenter på de mulige scenarier gør, at rapporten kan kritiseres for overhovedet at bruge tal, der i medierne er blevet fremstillet som udtryk for objektiv økonomisk sagkundskab. Forfatterne prøver at komme ud over dette problem ved at inddrage særdeles høje omkostninger, der skal afspejle uoprettelige og omfattende skader, samtidig med at de gør opmærksom på, at disse tal afspejler en risikoaversion og ikke præcise beregninger. Men dette forsøg på at løse cirklens kvadratur bidrager yderligere til det tilfældige (om end ikke urealistiske) præg ved de anslåede omkostninger. Dette ser også ud til at være det mest kritisable punkt ved Stern-rapportens brug af diskonteringsrater; ikke så meget det konkrete valg af dem, da andre rater næppe ville være mere velbegrundede. Men det er selvfølgelig muligt, at rapportens konklusioner er forsynet med de omtalte beregninger, fordi de politiske systemer lægger stor vægt på, at analyser som Sterns bør give en klar økonomisk konklusion, uanset om det egentlig er muligt eller ej. Netop dette er flere af kommentatorerne opmærksomme på. Nogle af dem som Nordhaus advarer om, at rapporten er blevet til indenfor nogle politiske rammer, der på forhånd har fastsat konklusionen. 48 Andre især Cole konkluderer, at Stern-rapporten ganske vist er et lige så politisk som økonomisk dokument, men dette gælder for alle cost-benefit-analyser. Valget af parametre ville ikke have været mere neutralt, hvis det havde ligget tættere på mainstream -analyserne. 49 Tol & Yohe er trods forskellige kritikpunkter enige med rapportens konklusion om, at risikoen ved klimaændringerne i sig selv er store nok til at retfærdiggøre markante initiativer. Men dens forfattere sætter nogle problematiske tal på risiciene. Det vil ifølge Tol & Yohe give klimaskeptikere rig anledning til at gøre debatten til et spørgsmål om beregningsmetoderne i Stern-rapporten, mens opmærksomheden afledes fra den globale opvarmnings egentlige problemstillinger. 50 Man kan dog lige så godt argumentere for, at det faktisk er nødvendigt at forsyne advarsler om klimakatastrofer med økonomiske beregninger, hvis advarslerne skal tages alvorligt i det politiske system og herigennem påvirke den offentlige planlægning. Og dilemmaet består i, at tilhængere af begge disse argumenter godt kan have ret på samme tid. 48 Nordhaus, s Cole, s samt Cole er enig med kritikerne i, at rapporten giver indtryk af at stå på fastere videnskabelig grund, end den egentlig gør. Hele debatten om Stern-rapporten demonstrerer, at der ikke findes grundlæggende konsensus om, hvilke rater der skal vælges. Dette er dog ifølge Cole kun en fordel, da alt for mange politikere opfatter økonomiske analyser som naturvidenskab. Men rapportens forfattere får ros af Cole for at være mere villig til at diskutere deres præmisser end tidligere forfattere til cost-benefit-analyser på klimaområdet. 50 Tol & Yohe, s
14 Kilder Arler, Finn: Drivhuseffekt og global fordeling i Arler, Finn (red.): Humanøkologi. Miljø, teknologi og samfund. Aalborg Universitetsforlag Arler, Finn: Cost-Benefit Analysis and Ethics i Kørnøv, L., M. Thrane, A. Remmen & H. Lund (red.): Tools for Sustainable Development. Aalborg Universitetsforlag Carter, Robert M. (red.): The Stern Review: A Dual Critique. World Economics, Vol. 7, No. 4, October-December Anden del af denne kritik handler om Stern-rapportens beregningsmetoder, og er skrevet af Byatt, Ian, Ian Castles, Indur M. Goklany, David Henderson, Nigel Lawson, Ross McKitrick, Julian Morrin, Alan Peacock, Colin Robinson & Robert Skidelsky. Cline, William R.: The Economics of Global Warming. Institute for International Economics Cole, Daniel: The Stern Review and Its Critics: Implications for the Theory and Practice of Benefit-Cost Analysis 31. august (Preliminary draft for UCLA Workshop). Dasgupta, Sir Partha: Comments on the Stern Review's Economics of Climate Change. 11. november 2006 (revideret 12. december 2006). DeLong, Brad: Do Unto Others... uddrag af maildebat, offentliggjort 18. december 2006 på Grasping Reality with Both Hands: Brad DeLong's Semi-Daily Journal, Halsnæs, Kirsten, Peder Andersen & Anders Larsen (red.): Miljøvurdering på økonomisk vis. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Holten-Andersen, John, Thomas Nicolai Pedersen, Hanne Stensen Christensen & Sanni Manninen (red.): Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport nr. 1. Naturrådet 2000 Lomborg, Bjørn (red.): Global Crises, Global Solutions. Cambridge University Press Lomborg, Bjørn: Cool It. The Skeptical Environmentalist's Guide to Global Warming. Alfred A. Knopf, New York Intergovernmental Panel on Climate Change: Climate Change IPCC Third Assessment Report. Maddison, A.: World Population, GDP and Per Capita GDP, AD. Retrieved , from Mendelsohn, Robert O.: A Critique of the Stern Report i Regulation magazine Winter , Cato Institute. Nakicenovic, N., & IPCC WG III (2000): Special Report on Emissions Scenarios: A Special Report of Working Group III of the Intergovernmental Panel on Climate Change. New York: Cambridge University Press. Se 13
15 Neumayer, Eric: Weak versus Strong Sustainability. Exploring the Limits of Two Opposing Paradigms. Edward Elgar, Chaltenham Nordhaus, William: The Stern Review on the Economics of Climate Change. 3. maj Quiggin, John: The Stern Review on MER/PPP, Stern, Nicholas (red.): The Economics of Climate Change. The Stern Review. Cambridge University Press Tol, Richard S.J.: The Stern Review of the Economics of Climate Change: A Comment. Energy & Environment, Vol. 17, No. 6, Multi-Science Publishing Co. Ltd Tol, Richard S. J. & Gary W. Yohe: A Review of the Stern Review. World Economics, Vol. 7, No. 4, October-December HM Treasury: The Green Book. Appraisal and Evaluation in Central Government. London Weitzman, Martin L.: The Stern Review of the Economics of Climate Change 31. april
Bør vi handle på klimaforandringerne?
Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil
Læs mereKlimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015
Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereHvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling
Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereKommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger
Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereMiljøvurderinger, Kyoto og Lomborg
Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereKan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?
Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDiskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency
Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereKlima og diskontering
Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereRegler for offentlige underskud og overholdbarhed. Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs)
Regler for offentlige underskud og overholdbarhed Morten Holm Kontorchef Det Økonomiske Råds sekretariat (DØRs) Dagsorden Regler for offentlige underskud - Hvorfor har man regler for offentlige underskud?
Læs merePrioritering af sundhed presser den øvrige velfærd
Prioritering af sundhed presser den øvrige velfærd Af Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Direkte: Side 1 af 10 Formålet med analysen er at undersøge, hvordan det offentlige forbrug er blevet prioriteret fordelt
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereDen samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011
Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik 10. februar 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den danske kalkulationsrente... 4 Finansministeriets vejledning... 5 Regneeksempel... 6 Kalkulationsrenten
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere
NØGLETAL UGE 16 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den vigtigste økonomiske nyhed i den forgangne
Læs mereHvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte
Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mere2011-12 EU-note E 20 Offentligt
2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereKorte eller lange obligationer?
Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereMcKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017
McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereHvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?
, sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012 Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereAf Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK
i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereVirksomhedsinvesteringer for alle
Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereHvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?
Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-
Læs mereHvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereBæredygtighed de mange forskellige tolkninger
Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEuropaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt
Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer
2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereInvesteringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015
Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereDigital Forvaltning 2.11.04
Digital Forvaltning 2.11.04 Digital forvaltning og produktivitetsforbedringer Fremlæggelse af John Leslie King: Where are the payoffs from computerization? - Technology, learning, and organizational change.
Læs mere