NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
|
|
- Inger Østergaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Dato J. nr. 15. oktober Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider, dels at de enkelte rejsetider i stigende grad bliver variable og uforudsigelige. Denne uforudsigelighed kaldes rejsetidsvariabilitet og har potentielt store samfundsmæssige omkostninger. 1. Projektet DTU Transport har på foranledning af Transport- og Bygningsministeriet og Vejdirektoratet, udført et projekt om rejsetidsvariabilitet for vejtrafik. Projektets formål har været at skabe en praktisk anvendelig metode til opgørelse af rejsetidsvariabilitet med henblik på at forbedre den samfundsøkonomiske metode på transportområdet. Projektet blev igangsat som følge af en stigende erkendelse af, at samfundsøkonomiske omkostninger relateret til rejsetidsvariabilitet potentielt kan udgøre en betydelig del af trafikanternes transportomkostninger. Dermed kan rejsetidsvariabilitet udgøre en tilsvarende betydningsfuld samfundsøkonomisk gevinst, såfremt tiltag på vejområdet mindsker uforudsigeligheden. Den nuværende samfundsøkonomiske metode indeholder en approksimation for rejsetidsvariabilitet. En forbedring af metoden kræver, at rejsetidsvariabilitet kan værdisættes i kroner og øre, samt at det bliver muligt at opgøre og forudsige ændringer i mængden af rejsetidsvariabilitet. Sidstnævnte har været fokus i projektet. 2. Nuværende metode versus ny metode Rejsetidsvariabilitet indgår på nuværende tidspunkt gennem en forsimpling i den samfundsøkonomiske analyse. Det forudsættes at stigende trængsel og forsinkelser medfører større udsving i rejsetiden og dermed større usikkerhed om den endelige rejsetid. Dermed kan den gennemsnitlige forsinkelsestid bruges som en approksimation for rejsetidsvariabilitet. De samlede transportomkostninger i den nuværende metode kommer dermed til at bestå af fri rejsetid (uden trængsel) og gennemsnitlig forsinkelsestid, som
2 består af både ventede forsinkelser (daglig trængsel) og uventede forsinkelser (uheld, dårligt vejr mv.). Den ventede forsinkelsestid vurderes ofte ikke til at være mere generende end den fri rejsetid, mens den uventede forsinkelsestid vurderes mere generende end den fri rejsetid. Side 2/9 Et af formålene med projektet har været at arbejde sig tættere på en egentlig opgørelse af rejsetidsvariabilitet med henblik på at forbedre den samfundsøkonomiske metode. Idéen består i at opgøre størrelsen af rejsetidsvariabiliteten i form af standardafvigelsen, dvs. som den gennemsnitlige forskel mellem de faktiske rejsetider (inkl. ventet og uventet forsinkelsestid) og middelrejsetiden (inkl. ventet forsinkelsestid). De samlede transportomkostninger kan derfor opledes i henholdsvis middelrejsetid, som indeholder ventet forsinkelsestid, samt rejsetidsvariabilitet, som indeholder de gennemsnitlige uventede forsinkelser. Ovenstående ændring af opsplitningen af den samlede rejsetid vil, foruden en forventelig mere retvisende opgørelse af rejsetidsvariabilitet, medføre, at der ikke er behov for at fastsætte en såkaldt free-flow hastighed, som skøn for rejsetiden uden uventet og ventet forsinkelsestid. 3. Resultater og udfordringer Projektet har resulteret i en model, der beskriver sammenhængen på motorveje mellem trafikflow/trafikmængde på den ene side og gennemsnitlig rejsetid og rejsetidsvariabilitet på den anden side. Modellens resultater indikerer, at den nuværende samfundsøkonomiske metode undervurderer de totale transportomkostninger, når der alene bruges en approksimation snarere end en egentlig opgørelse af rejsetidsvariabilitet. Mere specifikt har projektet vist, at mindre trængsel ikke alene fører til en hurtigere rejsetid, men også betydelig større sikkerhed omkring den forventede rejsetid. Den største udfordring har været håndtering af effekter ved kø-ophobning. Det er ikke lykkes at inddrage disse effekter, hvilket kan have væsentlig betydning for resultaterne. En anden udfordring har været at datagrundlaget, idet der ikke har været tilstrækkeligt med data på samtlige tilslutningsanlæg til de analyserede strækninger. Det betyder, at der er usikkerhed omkring hvor og hvornår trafikken ankommer. Disse problemstillinger sammenholdt med betydningen af lokale forhold, som eksempelvis vejens udformning, tilkørselsramper mv., betyder, at det ikke på nuværende tidspunkt vurderes muligt at generalisere projektets resultater til brug for den samfundsøkonomiske analyse.
3 Foruden forståelse for betydningen af lokale forhold, har projektet i forhold til det fremadrettede arbejde bidraget til en øget forståelse for kompleksiteten af rejsetidsvariabilitet. Projektet har tydeliggjort behovet for detaljeret data omkring trafikflow. Således har udvikling og senere simulering i modellen gjort kravspecifikationerne til data endnu tydeligere. Dette er særlig relevant i håndteringen af kø-ophobning, der fremadrettet fremstår som den største udfordring. Side 3/9 Selvom at den samfundsøkonomiske metode ikke ændres på bagrund af dette projekt, offentliggøres resultaterne som et led i at dele erfaringerne fra projektet. Det videre arbejde vil fortsat have fokus på at forbedre inkluderingen af effekter knyttet til ændringer i rejsetidsvariabiliteten. 4. Eksempelberegninger Der er i forbindelse med projektet opstillet en række eksempelberegninger for dels at illustrere anvendeligheden af modellen, og dels at kunne sammenligne resultaterne med den nuværende samfundsøkonomiske metode. Der er opstillet fire forskellige case-scenarier, som ikke nødvendigvis er 100 procent realistiske. Det skal samtidig bemærkes, at der fortsat er en diskussion omkring modellens styrker og svagheder, hvorfor resultaterne i nedenstående eksempelberegninger alene skal bruges som eksempler på hvilke effekter en eksplicit inkludering af rejsetidsvariabilitet kan have for opgørelsen af transportomkostninger. Case 1: Tidsafhængig kørselsafgift I den første case betragtes en 3-sporet motorvej, hvor det antages, at man har indført tidsafhængige kørselsafgifter. Dette vil sige, at brugerne af motorvejen betaler en afgift for at benytte motorvejen, hvor denne afgift er størst når motorvejen benyttes i myldretidsperioder. Dette har den effekt, at en del af trafikmængden flyttes fra myldretidsperioderne til udenfor myldretidsperioderne. Myldretidsperioden er antaget at være fra kl. 06:00 til kl. 09:00. I figur 1 sammenlignes omkostningerne tilknyttet de gennemsnitlige rejsetider, samt rejsetidsvariabiliteten, før og efter introduktionen af en tidsafhængig afgift.
4 Figur 1 Case 1: Tidsafhængig kørselsafgift Kr. per time per vej-km Side 4/ Gns. rejsetid før Gns. rejsetid efter Rejsetidsvariabilitet før Rejsetidsvariabilitet efter Tidspunkt Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) Af figur 1 ses det, at omkostningerne ved både de gennemsnitlige rejsetider og rejsetidsvariabiliteten falder i myldretidsperioderne som en konsekvens af kørselsafgifterne. I perioderne uden for den oprindelige myldretid (kl. 5-6 og kl. 9-12) sker der en stigning i omkostningerne, fordi både gennemsnitlig rejsetid og rejsetidsvariabilitet stiger som følge af den ekstra trafik. Stigningen mere end opvejes imidlertid af gevinsten i perioden kl. 6-9, hvor der er betydelige fald i omkostningerne. Det væsentlige er her, at omkostninger fra rejsetidsvariabilitet synes at udgøre en betydelig del af de samlede omkostninger. Tabel 1 Transportomkostninger i kroner pr. morgen pr. vej-km Scenarie Nuværende metode Ny metode Forskel Fri rejsetid Gns. forsinkelse Middelrejsetid Rejsetidsvariabilitet Basisscenarie ,4 % Case ,7 % Ændring ,0 % Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) samt egne beregninger. Pct. I tabel 1 ovenfor ses de samlede transportomkostninger for hele morgenen opgjort i kroner per morgen per vej-km. Det er beregnet både for basisscenariet samt for case 1 både efter den nuværende og nye metode.
5 Tabel 1 viser, at de samlede transportomkostninger er undervurderet med knap 29 pct. i case 1, når man sammenligner de to metoder. Det kan samtidig ses, at ændringen i transportomkostninger mellem case 1 og basisscenariet i de to metoder er omtrent ens (forskel på -2,0 pct.). Således synes den nuværende grove approksimation i dette specifikke eksempel at ramme relativt præcist med hensyn til den samfundsøkonomiske effekt. Side 5/9 Case 2: Rampedoseringssystem Case 2 belyser hvordan indførelsen af et rampedoseringssystem påvirker gennemsnitlig rejsetid og rejsetidsvariabilitet på en 3-sporet motorvej. Med et rampedoseringssystem reguleres automatisk antallet køretøjer, der tillades at køre ind på motorvejen. Således nedbringes sandsynligheden for at der kan opstå trængsel på motorvejen. I figur 2 sammenlignes omkostningerne tilknyttet de gennemsnitlige rejsetider og rejsetidsvariabiliteten før og efter, at der er indført et rampedoseringssystem. Figur 2 Case 2: Rampedoseringssystem Kr. per time per vej-km Gns. rejsetid før Gns. rejsetid efter Rejsetidsvariabilitet før Rejsetidsvariabilitet efter Tidspunkt Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) Figur 2 viser, at en indførelse af et rampedoseringssystem i eksemplet alene medfører en meget begrænset reduktion i gennemsnitlige rejsetider og rejsetidsvariabilitet. Derfor er der også kun en begrænset reduktion i omkostningerne knyttet hertil.
6 De meget små ændringer skyldes formenligt, at indførelsen af et rampedoseringssystem kun reducerer trængslen meget lidt, samt egentlig blot udskyder myldretiden en smule. Side 6/9 Tabel 2 Transportomkostninger i kroner pr. morgen pr. vej-km Scenarie Nuværende metode Ny metode Forskel Fri rejsetid Gns. forsinkelse Middelrejsetid Rejsetidsvariabilitet Basisscenarie ,4 % Case ,4 % Ændring ,2 % Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) samt egne beregninger. Pct. I tabel 2 ses de samlede transportomkostninger for hele morgenen opgjort i kroner per morgen per vej-km beregnet efter den nuværende metode og metoden udviklet i projektet. Tabel 2 viser, at den nuværende metode undervurderer de samlede rejseomkostninger med omkring 25 pct. i både basisscenariet og i case 2. Tabel 2 viser ligeledes, at ændringen i transportomkostningerne, som følge af rampedoseringssystemet, er omtrent ens i de to metoder. Case 3: Udvidelse af motorvej fra 3 til 4 spor I denne case betragtes en motorvej som oprindeligt er 3-sporet, men herefter udvides med et ekstra spor. Derved udvides kapaciteten på motorvejen betydeligt, hvilket, alt andet lige, vil reducere trængslen. Det skal bemærkes at det antages, at trafikmængden er den samme før og efter udvidelsen. I figur 3 sammenlignes transportomkostningerne tilknyttet de gennemsnitlige rejsetider og rejsetidsvariabiliteten før og efter at motorvejen er udvidet.
7 Figur 3 Case 3: Udvidelse af motorvej fra 3 til 4 spor Kr. per time per vej-km Gns. rejsetid før Gns. rejsetid efter Rejsetidsvariabilitet før Rejsetidsvariabilitet efter Tidspunkt Side 7/9 Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) Af figur 3 ses det, at omkostningerne ved rejsetid og rejsetidsvariabilitet er faldet for alle de givne tidsrum, som følge af udvidelsen. Omkostningerne er dog faldet betydeligt mest i myldretidsperioderne, hvor der også er den største trafikmængde. Som følge af motorvejsudvidelsen, er der dermed en betydelig gevinst at hente i form af sparet rejsetid, samt en mere konstant rejsetid. Det forventes, at besparelserne fra en reduktion i rejsetidsvariabiliteten, vil være tilstrækkeligt store til at kunne påvirke resultatet i en samfundsøkonomisk analyse. Tabel 3 Transportomkostninger i kroner pr. morgen pr. vej-km Scenarie Nuværende metode Ny metode Forskel Fri rejsetid Middelrejsetid Gns. forsinkelse Rejsetidsvariabilitet Pct. Basisscenarie ,4 % Case ,0 % Ændring ,1 % Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) samt egne beregninger. I tabel 3 ovenfor ses de samlede transportomkostninger for hele morgenen, opgjort i kroner per morgen per vej-km. Dette er beregnet både for basisscenariet samt for case 3 både med den nuværende og nye metode. Tabel 3 viser, at de samlede transportomkostninger i case 3 er undervurderet med 19 pct. i den nuværende metode sammenlignet med nye metode. Herudover ses det, at ændringen i samlede rejseomkostninger, dvs. effekten af udvi-
8 delsen, er 38 pct. større ved den nye metode end ved den nuværende metode. Således undervurderer den nuværende metode de samfundsøkonomiske gevinster af udvidelsen i dette forsimplede eksempel. Side 8/9 Case 4: Udvidelse af motorvej fra 2 til 3 spor I den sidste case betragtes en motorvej, der oprindeligt var 2-sporet, men nu er udvidet med ét spor. Ligesom ved case 3 udvides kapaciteten på motorvejen betydeligt, hvilket, alt andet lige, vil reducere trængslen. Det antages som ved case 3, at trafikmængden er den samme før og efter udvidelsen. I figur 4 sammenlignes transportomkostningerne tilknyttet til de gennemsnitlige rejsetider og rejsetidsvariabiliteten før og efter at motorvejen er udvidet. Figur 4 - Case 4: Udvidelse af motorvej fra 2 til 3 spor Kr. per time per vej-km Gns. rejsetid før Gns. rejsetid efter Rejsetidsvariabilitet før Rejsetidsvariabilitet efter Tidspunkt Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) Af figur 4 ses det, at udvidelsen af en 2-sporet motorvej til 3 spor giver markante forbedringer for både gennemsnitlig rejsetid og rejsetidsvariabilitet. Det er særligt indenfor myldretiden, som for denne strækning er fra kl. 7:00 til kl. 9:00. På tidspunkter, hvor trafikmængden er lav, er der ikke særlige rejsetidsbesparelser, da der ikke er pres på kapaciteten. Besparelserne ved en forbedret rejsetidsvariabilitet forventes også her at være tilstrækkeligt store til at kunne påvirke resultatet i en samfundsøkonomisk analyse.
9 Tabel 4 Transportomkostninger i kroner pr. morgen pr. vej-km Scenarie Nuværende metode Ny metode Forskel Side 9/9 Fri rejsetid Middelrejsetid Gns. forsinkelse Rejsetidsvariabilitet Basisscenarie ,1 % Case ,8 % Ændring ,2 % Kilde: DTU Transport - Prediction model for travel time variabiliy (2015) samt egne beregninger Pct. I tabel 4 ovenfor ses de samlede transportomkostninger for hele morgenen, opgjort i kroner per morgen per vej-km. Dette er beregnet både for basisscenariet og for case 4 efter den nuværende og nye metode. Bemærk, at basisscenariet adskiller sig fra basisscenariet i de forrige eksempelberegninger. Det ses her, at de samlede transportomkostninger i case 4 er undervurderet med knap 10 pct. med den nuværende metode sammenlignet med den nye metode. Herudover er ændringerne i de samlede transportomkostninger, som følge af udvidelse fra to til tre spor næsten dobbelt så stor ved den nye metode. Konklusion på eksempelberegninger De fire ovenstående eksempler bekræfter, at den nuværende samfundsøkonomiske metode undervurderer de totale transportomkostninger, når der bruges en approksimation for rejsetidsvariabiliteten. Dette ses tydeligt, når man sammenligner de samlede rejsetidsomkostninger beregnet efter nuværende metode med de samlede rejsetidsomkostninger beregnet efter metoden i dette projekt. Det kan imidlertid fra de fire eksempler også ses, at der ikke er et entydigt billede af, hvorvidt ændringerne i de samlede transportomkostninger, dvs. effekten af et tiltag, undervurderes i den nuværende metode. Som præsenteret i afsnit 2, vil der dog utvivlsomt være en tale om en forbedring af den samfundsøkonomiske analyse, såfremt rejsetidsvariabilitet eksplicit kan medregnes.
NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereRejsetidsvariabilitet på veje. Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017
Rejsetidsvariabilitet på veje Vejdirektoratet og Transport DTU Trafikdage 2017 Baggrund Rejsetidsvariabilitet -> mulighed for at forudsige rejsetider Risiko for forsinkelse tage for tidligt af sted
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 i Østjylland
Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske
Læs mereAkut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej
Akut udbygningsbehov på E45 Østjyske Motorvej Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion Det koster min virksomhed 100.000 kr. om måneden, når jeg sidder her i 15 min hver dag. Akut udbygningsbehov
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereNygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.
Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mereEvaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/
Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereØkonomisk effekt af udvidet tidsrum for afhentning i handicapkørslen. Notat til Movias bestyrelse
Økonomisk effekt af udvidet tidsrum for afhentning i handicapkørslen Notat til Movias bestyrelse August 2010 Indhold 1 Resumé...4 2 Baggrund, formål og metode...4 3 Beregning af økonomisk effekt for Slagelse
Læs mereNOTAT. 1. Hovedkonklusioner
NOTAT Projekt Sammenhæng mellem trængsel og hændelser på E20 over Fyn Kunde Byregion Fyn og Region Syddanmark Notat nr. 02 Dato 24. august 2017 Til Thomas Thume Nielsen, Byregion Fyn Erik Ørskov, Region
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereHvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi
Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereBilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereLandstrafikmodellens anvendelse
Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereVariable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø
1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt
Læs mereTRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereVejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.
Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereVejdirektoratets planer for ITS
Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTSA 52, Odense SV. Evaluering af dynamisk ruderanlæg. Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H.
TSA 52, Odense SV Evaluering af dynamisk ruderanlæg Annette Jørgensen, Vejdirektoratet Ole Svendsen, Vejdirektoratet Jonas H. Olesen, Cowi Før 2 Efter 3 4 5 6 Hvad forventer vi af det dynamiske ruderanlæg?
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB, OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 21. december 212 CAB, OAN Dette notat er udarbejdet af DTU Transport med input fra Vejdirektoratet og Movia. Notatet kommer
Læs mereRegionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler
January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereVæksten forsvandt men trængslerne fortsatte
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af ITS
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereDen alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Læs mere182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?
182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger
Læs mereEvaluering af variable tavler på Motorring 3. Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7.
Evaluering af variable tavler på Motorring 3 Steen Merlach Lauritzen, Vejdirektoratet Lars Jørgensen, Rambøll Vejforum - 7. december 2016 Indhold Baggrund og rammer for evalueringen Resultater Kapacitet
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling
Til Henrik Nygaard Sekretariatet for Energitilsynet Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg 19. august 2014 NSY/JDA 1. Indledning I dette notat redegøres der for, at den af
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereVejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen
Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra
Læs mereFremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING
ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING ESBJERG KOMMUNE ÅRHUS MAJ 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereF O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N
BETYDNING AF FORSINKELSER VED LIMFJORDEN FOR NORDJYSKE VIRKSOMHEDER FORSINKELSERNES BETYDNING FOR ERHVERVSLIVET - ET SUPPLEMENT TIL VVM-REDEGØRELSEN Transport og infrastruktur er en forudsætning for at
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereForbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor
Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed
Læs mereRIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3
VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereTRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
VEJDIREKTORATET TRAFIKMÆNGDER OG REJSETIDER IGENNEM TSA52, ODENSE SV ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk EVALUERING AF ETABLERING AF DYNAMISK
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereOrientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017
Notat Orientering om belægningssituation på hospitalerne i Region Nordjylland for 2016 og første halvdel af 2017 Sundhedskoordinationsudvalget bad på deres møde den 10. marts 2017 administrationen om at
Læs mereFremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG
Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst
Læs mereTrafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.
Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,
Læs mereBilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne. Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 1: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Indledning
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereKørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne
er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereRejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen
Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre
Læs mereRegionsanalyse: Fynboernes trafikale trængsler
January 5, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereVognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010
Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereBeregning af licens for elbybiler
Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereBaggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune med at måle trængslen ved at have en GPS-enhed installeret i bilen.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Til TMU og ØU NOTAT 22-09-2011 Trængselsindeks for perioden 2001-2010 Baggrund Siden 2001 har en række bilister hjulpet Københavns Kommune
Læs mere