Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011"

Transkript

1 Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik 10. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den danske kalkulationsrente... 4 Finansministeriets vejledning... 5 Regneeksempel... 6 Kalkulationsrenten i andre lande... 7 Kalkulationsrenten i et historisk perspektiv...8 Kalkulationsrenten i et etisk og politisk perspektiv... 9 Diskussion Fordele ved nye principper for samfundsøkonomiske vurderinger...12 Kilder

3 Indledning Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er for de fleste danskere en ukendt størrelse, men i virkeligheden spiller den en afgørende rolle for en lang række politiske beslutninger om vores fælles fremtid. Rent teknisk er kalkulationsrenten også kaldet diskonteringsrenten eller diskonteringsraten den rente man lægger til grund, når man skal beregne, hvad en given investering i f.eks. vindmøller, motorveje eller naturgenopretning koster for samfundet. Som et eksempel kan tages Storebæltsbroen: Udgifterne til at bygge broen skal betales i de år, hvor selve broen opføres, mens indtægterne fra bilisterne, der bruger broen, falder i fremtiden over en lang årrække. For at kunne sammenligne omkostninger og gevinster, som falder på forskellige tidspunkter, oversætter man omkostninger og gevinster i fremtiden til værdier i dag ved hjælp af en diskonteringsrate, hvor fremtidige værdier tilbagediskonteres til nutidsværdier. Valget af størrelsen på diskonteringsraten er afgørende for, om Storebæltsbroen er en god forretning eller ej, når man opstiller sit budget. I forhold til klimapolitikken gælder det samme princip, idet nedbringelse af fremtidige drivhusgasudledninger ofte vil kræve investeringer her og nu. De Økonomiske Råd skriver således om klimapolitik i Økonomi og Miljø 2010: Hvilken diskonteringsrate som vælges, er helt afgørende for, hvornår og hvor meget det kan betale sig at reducere [ ] udledningen af drivhusgasser. Derfor er en diskussion om, hvor ambitiøs en klimapolitik der bør vælges, og tidsdimensionen i klimapolitikken i høj grad en diskussion om den samfundsøkonomiske diskonteringsrate. En høj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden tillægges lav vægt. Det vil dermed alt andet lige være mindre fordelagtigt at bruge ressourcer i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser for at forhindre tab i fremtiden. Dermed udtrykker kalkulationsrenten også den værdi vi tillægger vores efterkommere i forhold til os selv. Og selv om dette spørgsmål i høj grad er vedkommende for de fleste mennesker, er det yderst sjældent at fastsættelsen af renten er genstand for en offentlig debat. Dette notat er et forsøg på at skabe et fundament for en sådan debat ud fra den opfattelse, at en så afgørende præmis i vores politiske beslutningsproces ikke bør reduceres til en teknikalitet, der diskuteres på embedsmandsniveau. Dette så meget desto mere som Danmark tilsyneladende er et af de lande i verden, der har den højeste kalkulationsrente. 3

4 Den danske kalkulationsrente I Danmark anvendes pt. en kalkulationsrente på 6 %. Det betyder, at hvis vi investerer kr. nu, som først kommer igen om 50 år skal værdien på det tidspunkt være 1,85 mio. kr. før vi betragter investeringen som fornuftig. Denne rente er meget høj i forhold til andre sammenlignelige lande og i forhold til anbefalinger fra EU. Anvendes i stedet en kalkulationsrente på 2,2 %, som man gør i Tyskland, vil værdien om 50 år blot skulle være knap kr. Det er derfor ofte størrelsen af kalkulationsrenten, der afgør, om et projekt gennemføres eller ej. Dette gælder også i forhold til klimaet, hvor de videnskabelige anbefalinger indikerer, at vores efterkommere som følge af klimaforandringer vil opleve et total kollaps i økonomi og velfærd, hvis vi ikke formår at dæmme op for problemet på deres vegne. I den sammenhæng skriver De Økonomiske Råd i Økonomi og Miljø 2010: Stern (2007) og Nordhaus (2008) er to af de mest omfattende og omtalte studier af økonomiske konsekvenser af global opvarmning og omkostninger ved at bremse denne. Selvom de to studier på mange måder minder om hinanden, kommer de frem til væsentligt forskellige anbefalinger af, hvor stor indsatsen mod klimaforandringer skal være. Stern finder, at gevinsterne ved stor og tidlig indsats overstiger omkostningerne herved, mens Nordhaus argumenterer for, at indsatsen bør være mindre i starten end den foreslået af Stern, men til gengæld stigende over tid. Den væsentligste grund til de forskellige anbefalinger er, at de tillægger omkostninger i fremtiden forskellig vægt, fordi de benytter forskellige diskonteringsrater. Nordhaus benytter således en real diskonteringsrate på 4 pct., mens Stern bruger en på 1,4 pct. Denne forskel i diskonteringsrater har stor betydning for nutidsværdien af økonomiske tab i fremtiden som følge af klimaændringer. Hvis diskonteringsraten ændres fra 4 pct. til 1,4 pct., stiger nutidsværdien af et tab om 100 år 13 gange. Kalkulationsrenten er særlig relevant i forhold til cost-benefit analyser, hvor man opgør både gevinster og omkostninger i kroner og ører. En cost-benefit analyse kan f. eks. vise, at det ikke kan betale sig at Danmark omlægger til fossilfri energi i 2050, da en høj kalkulationsrente indebærer, at fordelene herved for vores efterkommere ikke vægtes særlig højt. Et alternativ til cost-benefit analyser er cost-effectiveness analyser. Her beregner man ikke om et givent projekt kan betale sig eller ej, men fokuserer på, hvordan man billigst og mest effektivt kan nå et givent mål. I tilfældet med omlægning til fossilfri energi i 2050 vil en cost-effectiveness analyse vise, hvordan vi mest effektivt når et sådant mål. I dette tilfælde er størrelsen af kalkulationsrenten kun af betydning for omkostningernes tidsmæssige placering. 4

5 Finansministeriets vejledning Den kalkulationsrente man i Danmark skal bruge på offentlige projekter fastlægges af Finansministeriet. Udgangspunktet for fastsættelsen er, at offentligt ressourceforbrug har en alternativomkostning. Det vil sige, at ressourcerne kunne være anvendt til alternative formål. Alternativet kunne være, at man sparede indtægter fra eksempelvis salg af Nordsøolien op ved at købe værdipapirer, eller det kunne være at man investerede midlerne i et projekt, som giver et afkast (f.eks. en betalingsbro). I disse tilfælde vil den samfundsøkonomiske kalkulationsrente skulle afspejle, hvad man kunne have fået i afkast af værdipapirer eller gennem broafgifter. Herudover siger vejledningen, at da man i nogle tilfælde låner pengene i udlandet til et givet projekt, så skal den internationale markedsrente på penge også inddrages ved fastsættelse af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente. På baggrund af en række studier over historiske afkast på værdipapirer og prisen på lån, når man frem til et procenttal. Finansministeriet har efter eget udsagn arbejdet på en opdateret vejledning i over halvandet år, men den gældende vejledning er fortsat fra 1999 (Finansministeriet, 1999). Ifølge denne skal man anvende en kalkulationsrente på 6 % + et skatteforvridningstab, men kan på projekter med en tidshorisont på mere end 20 år anvende 7 % uden skatteforvridningstab. Siden 2009 har visse planlægningsområder dog kunnet anvende en rente på 5 %. Det er i dag en meget høj kalkulationsrente i forhold til de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med, og den gør i praksis investeringer i projekter, hvis fordele rækker langt ud i fremtiden, særdeles vanskelige at forsvare samfundsøkonomisk. Som følge af diskonteringen vil projekter med en kort tidshorisont i de fleste tilfælde opnå en højere værdi end projekter med en lang tidshorisont. Finansministeriets valg af kalkulationsrente er således forholdsvis kontroversiel og enestående. Til sammenligning bruger De Økonomiske Råd f.eks. en kalkulationsrente på 3 % til langsigtede investeringer i miljø og energi i deres beregninger (se f.eks. Økonomi og Miljø 2008, p. 369). Rådets beregninger af investeringerne i energi i 1990'erne viste da også, at anvendelsen af en kalkulationsrente på 6 % i stedet for 3-4 % var alt hvad der skulle til for at udviklingen af Danmarks vindmøllesektor ville fremstå som en økonomisk fiasko (Hansen, in press; Det Økonomiske Råd, 2002), og dette er et klart eksempel på den betydning kalkulationsrenten har på konkrete vurderinger. 5

6 Miljøministeriet anbefaler en kalkulationsrente på 3 % +/- 2 %. Klimakommissionen bestemte sig for en kalkulationsrente på 5 % i deres beregninger, med følsomhedsanalyser baseret på en rente på 3 %. Anders Christian Hansen (in press) anbefaler en rente på 3 % +/- 2 % for projekter og planer med en tidshorisont på under 30 år, og en faldende rente derefter, ligesom Møller (2009) mener at det nuværende grundlag for beregningen af renten bør ændres, gerne som overvejet i USA med 3 % for korte projekter og 1 % for projekter med lange tidshorisonter. Senest har S, SF, Enhedslisten og De Radikale i det danske Folketing fremsat beslutningsforslag om at diskonteringsrenten nedsættes til 3,0-3,5 % ved samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af klima- og energiprojekter (Folketinget, 2011). I beslutningsforslaget redegøres der for, at daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen i 2008 lovede, at der ville komme forslag til en ny kalkulationsrente i begyndelsen af 2009, hvilket dog ikke skete. I maj 2010 berettede klima- og energiministeren, at et udvalgsarbejde var igangsat og i august 2010 redegjorde finansministeren i et svar på skriftligt spørgsmål for, at arbejdet ville være færdigt i i løbet af efteråret Indtil videre er der ikke sket noget. Regneeksempel Som nævnt angiver Det Økonomiske råd (Økonomiske Råd, 2002) at danske vindmøller, herunder de privatejede, er en samfundsmæssig fordel ved en kalkulationsrente på 3 %, men ikke ved en rente på 6 %. Figur 1. Kalkulationsrentens betydning ved investering i havvindmøller. Alle beløb i 1000 kr. 6

7 Investeringer i f.eks. havvindmølleparker har i Danmark ført til ophedede diskussioner om, hvorvidt dette er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt eller ej, og hele diskussionen bunder ikke mindst i størrelsen af den kalkulationsrente man bruger. En investering i en tænkt havvindmøllepark på 200 MW, kan beregnes til at have en negativ samfundsmæssig værdi ved en høj kalkulationsrente, og en høj værdi ved en lav kalkulationsrente. På figur 1 er sammenhængen vist ved en given havvindmøllepark. Det fremgår af figuren, at ved en kalkulationsrente på omkring 3 % vil projektet med de givne forudsætninger være udgiftsneutralt, det vil have positiv værdi ved lavere kalkulationsrenter og negativ værdi ved højere kalkulationsrenter. I Tyskland med deres kalkulationsrente på 2,2 % vil projektet have en positiv samfundsøkonomisk værdi, mens det i Danmark vil være negativt. Kalkulationsrenten i andre lande Kalkulationsrenten varier en del landene imellem. I Norge og Sverige foreskrives en kalkulationsrente på 4 %, i Finland 5 %, og i Tyskland har man de senere år anvendt en rente på 2,2 %, hvilket betyder at investeringer i f.eks. vedvarende energi fremstår langt mere rentable i Tyskland end i Danmark. I Storbritannien anbefales en faldende kalkulationsrente, hvor der anvendes 3,5 % for tidshorisonter op til 30 år, hvorefter den gradvist falder til 1 % for meget lange tidshorisonter. Samme princip følger det franske finansministerium, hvor man anvender 4 % de første 30 år, og 2 % herefter (Hansen, A. in press). I USA forventes de nye anbefalinger at ligge på 3 %, og for projekter der strækker sig over flere generationer på 1 % (Møller, 2009). EU anbefaler specifikt en dansk kalkulationsrente på 3,5 % (European Commission, 2008) ved bl.a. anvendelse af det man kalder en socialt betinget diskontering, og er åben for meget lave kalkulationsrenter på projekter med meget lange tidshorisonter. Der er således tale om en forholdsvis ekstrem dansk praksis, der er i direkte modstrid med EU s anbefalinger. Det skal bemærkes, at da Finansministeriet valgte at lægge sig på 6 % i 1999, var de tilsvarende kalkulationsrenter i Norge 4-8 % (afhængig af projekttype), 7 % i USA og 6 % i Storbritannien. Men hvor de andre lande har revideret deres rentesatser, har Danmark bibeholdt 6 %. 7

8 I hvert land har man sine grunde til at vælge sit niveau for kalkulationsrente, der dels afspejler traditionen for offentlige investeringer, dels den praksis, der løbende har været gældende i statsadministrationen. Fastsættelsen af renten har nemlig i et vist omfang også betydning for niveauet af offentlig investeringer, idet en høj kalkulationsrente dæmper presset på at gennemføre langsigtede offentlige investeringer. Selvom sammenhængen mellem offentlige investeringer og størrelsen af kalkulationsrente kun er indirekte, er det dog bemærkelsesværdigt, at de danske offentlige investeringer ligger på ca. 1,8 % af BNP, medens investeringerne i det øvrige Skandinavien ligger på ca. 3 % af BNP (Hansen, A. in press). Kalkulationsrenten i et historisk perspektiv Økonomer har ikke altid benyttet sig af diskonteringsrenter. Frem til 1940 erne, hvor New Welfare Economics blev fremherskende i mange økonomiske kredse, var der generelt enighed blandt økonomer om at diskontering var uetisk, og man havde den opfattelse at der kunne begås alvorlige samfundsmæssige fejl ved i udpræget grad at lægge vægt på nutiden frem for fremtiden (Møller, 2009). I modsætning til denne opfattelse er New Welfare Economics grundlæggende baseret på de nulevende generationers og individers interesser, og samfundets investeringer og interesser skal afspejle dennes individuelle og nutidige præference. I dag anvender alle økonomer diskontering af fremtidige udgifter og indtægter. De Økonomiske Råd skriver i Økonomi og Miljø 2010, at der er to skoler inden for valg af samfundsøkonomisk diskonteringsrate: Investeringstankegangen og fordelingstankegangen. Ifølge Rådene har investeringstankegangen det udgangspunkt, at kapital kan investeres på forskellige måder, og at den bør investeres, så den giver højest muligt afkast. Det er den tankegang, der lægges til grund i Finansministeriets vejledning. Af tankegangen følger også - ifølge De Økonomiske Råd - at ressourcer brugt på at reducere den globale opvarmning i stedet kunne være blevet investeret i produktiv kapital. Markedsrenten angiver, hvad kapital kan forrentes til på det frie marked, og man bør derfor bruge markedsrenten som diskonteringsfaktor i samfundsøkonomiske projekter. Denne tankegang tilstræber at være objektiv ved at bruge en observerbar rente som markedsrenten. 8

9 Heroverfor står fordelingstankegangen, hvor et samfund investerer for at fordele forbrug over tid, og den samfundsøkonomiske diskonteringsrate derfor bør afspejle det ønske. For at kunne finde den optimale samfundsøkonomiske diskonteringsrate er det nødvendigt at tage stilling til, hvad den optimale fordeling af forbrug over tid er, hvilket ifølge rådene gør denne tankegang normativ. Tilhængere af fordelingstankegangen finder det stadig vigtigt at diskontere af to grunde: For det første bør et samfund diskontere på grund af en ren tidspræference. Den afspejler, at mennesket af natur er utålmodigt, eller risikoen for, at menneskeheden uddør. For det andet bør et samfund diskontere på grund af, at fremtidige generationer som følge af økonomisk vækst må forventes at være rigere. Generelt vil personer værdsætte en ekstra krone til forbrug mindre, når de bliver rigere. Derfor er en krone mere værd i dag end i fremtiden. Kalkulationsrenten i et etisk og politisk perspektiv Blandt andet Kant og Bentham formulerede for over 200 år siden, at man kan vælge at dele menneskeheden op i pligtetikere og nytteetikere. Et eksempel på pligtetik er Brundtlandrapporten, som konkluderede, at verden er til låns, og at vi skal aflevere den i mindst samme stand til eftertiden som da vi overtog den (det er en pligt, heraf pligtetik). Dette er til glæde for vores efterkommere og andre og kommende skabninger på jorden. Opfyldelse af et sådant mål kan man regne på via cost-effectiveness analyser, hvor man fastsætter hvordan man mest effektivt når dette mål. Heroverfor står nytteetikken og utilitarismen, hvor man som udgangspunkt er etisk korrekt når man øger summen af velfærd nu og her eller: den gode forretning er den mest etiske. Nogle er næsten rene pligtetikere, nogle næsten rene nytteetikere, men de fleste er en blanding af begge, og kalkulationsrenten kan i den forbindelse opfattes som et fælles udtryk for, hvilken etik, vi samlet synes samfundet skal have i forhold til vores efterkommere og naturværdier i fremtiden. Cost-benefit analyser er et centralt værktøj for nytteetikeren, når bare de enkelte led kan fastsættes med rimelighed. Men netop størrelsen af kalkulationsrenten kan afgøre resultatet for cost-benefit analysen, og dermed hvad der er etisk korrekt. Samtidigt er nytteetikken oftest (men ikke nødvendigvis) i udpræget grad antropocentrisk, hvilket vil sige at den anskuer etik ud fra et menneskeligt velfærdssynspunkt (naturen tillægges f.eks. ingen selvstændig værdi udover hvad der er til fordel for mennesker). 9

10 En pligtetiker kan således synes, at det er vigtigt at beskytte regnskoven fordi vi ikke kan tillade os andet, og at regnskoven har en værdi i sig selv. En nytteetiker vil som udgangspunkt beskytte regnskoven, fordi der f. eks kan være uopdagede medicinske planter der kan bidrage til menneskets velfærd, om end regnskovens indre værdi i princippet godt kan tillægges en økonomisk værdi. I den moderne vestlige kultur har nytteetikken efterhånden overtaget det offentlige rum på bekostning af pligtetikken, og derfor ender diskussionen om f.eks. klimaforandringer ofte på om det kan betale sig at gøre noget eller ej. Kun hvis det på relativt kort sigt er en god (velfærds)forretning bør klimaforandringer imødegås. Den i forrige afsnit introducerede skelnen mellem investeringstankegangen og fordelingstankegangen i synet på kalkulationsrenten kan et stykke hen ad vejen kobles til skellet mellem pligtetik og nytteetik. Således er det intuitivt rigtigt for en pligtetiker at fordele verdens forbrug af knappe ressourcer over tid, så alle generationer kan have glæde af dem, mens en nytteetiker finder, at investeringstankegangen er den intuitivt mest rigtige, fordi der her konsistent sammenlignes med hvad investeringen ellers kunne give af monetært afkast. Det danske finansministeriums fastsættelse af kalkulationsrenten er ganske rendyrket i sin investeringstankegang og er dermed nytteetisk i sin substans. En række økonomer finder dog, at økonomisk prioritering har sine begrænsninger. Således skriver de Økonomiske Råd i Økonomi og Miljø 2010 om klimapolitikken: Hvor meget verdenssamfundet skal reducere udledningerne af drivhusgasser, er i sidste ende et politisk spørgsmål. Valget af klimapolitik kræver, at der tages stilling til værdien af ikke-handlede goder som biodiversitet, usikkerhed omkring katastrofer og diskontering, som påvirker fordelingen mellem generationer. En global klimaaftale er derfor et politisk spørgsmål. Tager en klimastrategi udgangspunkt i Københavnerklæringen, hvor der er sat en øvre grænse for, hvor meget den globale temperatur må stige, bliver en yderligere diskussion af diskontering af gevinster overflødig. En sådan klimapolitik definerer, hvilke konsekvenser man vil acceptere. Når en sådan målsætning for den maksimale temperaturstigning er blevet sat, reduceres den tilbageværende klimapolitik i høj grad til et spørgsmål om, hvordan målet nås billigst muligt. I praksis vil det dog ofte være et spørgsmål om, hvem der skal foretage reduktioner af udledningen af drivhusgasser, og hvem der skal betale. 10

11 Ifølge vismændene må politikken altså træde ind og vægte mellem nutidige og fremtidige generationers behov og så kan økonomerne hjælpe med at beregne, hvordan politisk fastsatte mål nås mest effektivt. Denne tænkning understøttes af Nævdal (2010). Han skriver, at hvis det er korrekt, at en given global opvarmning medfører overskridelse af tærskelværdier, hvorefter kloden går ind i en selvforstærkende spiral af global opvarmning, så er diskonteringsraten meningsløs: Den er rett og slet uviktig for spørgsmålet om optimalt stabiliseringsnivå for atmosfærisk CO2. Med andre ord er det meningsløst at forsøge at beregne en nutidsværdi af en række civilisationers undergang. Diskussion Når verdens lande ved COP 15 aftaler, at man ikke kan tillade, at den globale menneskeskabte temperatur stiger mere end 2 grader, er dette en politisk og pligtetisk beslutning, der bygger på vores viden om, at skaderne ellers vil blive så store og irreversible, at vi som menneskehed ikke kan tillade os det. Altså i princippet det samme som når Brundtlandrapporten mener, at vi skal efterlade jorden i mindst samme stand fra den ene generation til den næste. Når danske politikere siger, at Danmark skal have 100 % vedvarende energi i 2050, er dette også baseret på en politisk og pligtetisk beslutning om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, kombineret med et nytteetisk hensyn til de stigende fossile brændselspriser og erhvervsøkonomiske effekter. Dette understøttes af en nærmest global enighed om, at verden skal bevæge sig mod bæredygtig produktion og forbrug, som kræver store og langsigtede investeringer i klimatiltag, energi, miljø, fødevareproduktion, naturressourceforvaltning, etc. Det fagligt korrekte i en sådan sammenhæng er at anvende cost-effectiveness analyser til at afgøre, hvorledes disse endeligt fastsatte mål mest effektivt nås. En af de væsentlige eksisterende barrierer for, at denne udvikling rent faktisk bliver sat i gang i Danmark er imidlertid den af Finansministeriet anvendte praksis for samfundsøkonomisk vurdering - herunder kalkulationsrenten, der er så usædvanlig høj, at de fleste langsigtede investeringer kommer til at fremstå som lemfældig omgang med samfundets økonomiske ressourcer. Selvom politikerne beslutter, at man bør gå over til et fossilfrit samfund, og selvom denne beslutning fagligt set kun burde underlægges en costeffectiveness analyse, vil udmøntningen af denne beslutning, som vil ske 11

12 gennem en række delinvesteringer i eksempelvis havvindmølleparker, risikere at blive udvandet, fordi de enkelte delprojekter i praksis underlægges en costbenefit analyse, hvor de risikerer at falde for diskonteringen. Dette fremgår af Finansministeriets vejledning, hvori der direkte står: Der skal udarbejdes samfundsøkonomiske vurderinger af alle væsentlige tiltag inden for trafik- og energiområdet. Det fremgår videre, at en samfundsøkonomisk vurdering er det samme som en cost-benefit analyse. Kun i de tilfælde, hvor det ikke [er] muligt at værdisætte en væsentlig del af initiativets konsekvenser i en kroneværdi kan der som et alternativ til den fuldstændige cost-benefit analyse laves en cost-effectiveness analyse (CONCITOs understregninger). Fordele ved nye principper for samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af ovenstående diskussion er det relevant at overveje to konkrete ændringer af principperne for samfundsøkonomiske vurderinger. For det første, at der ved investeringer, hvor målet er endeligt, alene anvendes cost-effectiveness analyser. Dette betyder ikke, at der ikke skal diskonteres på omkostningssiden: hvis eksempelvis fossilfrihed kan opnås ved (A) at investere 100 mia. kr. nu eller (B) investere 50 mia. kr. nu og 50 mia. kr. om 10 år, så er det mest attraktive at gennemføre løsning B. For det andet, at man beslutter sig for en kalkulationsrente på eksempelvis 3 % for korte projekter faldende til 1 % for projekter med lange tidshorisonter for både cost-benefit analyser og cost-effectiveness analyser. Den lavere rente, ikke mindst ved den lange tidshorisont, indebærer, at cost-benefit analyser af eksempelvis VE-projekter vil fremstå mere attraktive end i dag. For costeffectiveness analyser (hvor kun omkostninger diskonteres) vil en lavere diskonteringsrate indebære, at der ikke bliver unødigt favorabelt at udskyde investeringer. I 2011 skal Danmark beslutte sig for en ny klimapolitik, der skal gælde frem mod 2020, og som i praksis vil blive afgørende for vores mål om at blive fossilfri inden for få årtier. Vælger man at fortsætte den nuværende danske praksis fastsat af Finansministeriet med udelukkende at gennemføre cost-benefit analyser, som oven i købet er baseret på en kalkulationsrente på 6 %, bliver det meget vanskeligt at finde redskaber, der kan forene det politiske mål om et fossilfrit samfund og det pligtetiske mål om at gøre en indsats for fremtidens klima, med de legitime hensyn til de nutidige generationer. 12

13 De fleste økonomer, der arbejder med kalkulationsrenter i en mere bred kontekst, er enige om, at en dansk kalkulationsrente på 6 % er alt for høj, og at den institutionaliserer en overdreven kortsigtethed som rettesnor for politiske prioriteringer. Mindst ligeså bemærkelsesværdigt er det, at alle lande, vi normalt sammenligner os med, benytter markant lavere rentesatser, og at EU officielt anbefaler 3,5 % som rente i Danmark. Det kan politisk og administrativt være fristende at anvende en høj kalkulationsrente. Dels kan man reservere forbrugsmulighederne til den nuværende (vælger)befolkning, dels kan man lettere holde på de offentlige finanser, så de kun anvendes på projekter med meget korte tilbagebetalingstider eller slet ikke anvendes i projektinvesteringer. Det synes imidlertid at stå klart, at disse kortsigtede hensyn inden for ganske få år vil kunne få ganske alvorlige konsekvenser for både os selv og den næste generation, fordi vi forsømmer at udvise rettidig omhu for fremtiden, og fordi den systematiske nedprioritering af fremtiden på et tidspunkt rammer nutiden. Kilder De Økonomiske Råd (2008): Økonomi og Miljø 2008 De Økonomiske Råd (2010): Økonomi og Miljø 2010 Det Økonomiske Råd (2002) Dansk Økonomi forår European Commission (2008): Guide to Cost-Benefit Analysis of investment projects. Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Folketinget (2011): B 57 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af diskonteringsrenten til brug ved vurdering af rentabiliteten i klima- og energiprojekter. Fremsat 12. januar 2011 af S, SF, RV og EL. Hansen, A. Chr. (in press) Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente, Nationaløkonomisk tidsskrift. Møller, F. (2009): Velfærd nu eller i fremtiden, Aarhus Universitetsforlag. Nævdal, E. (2010): Diskonteringsratens effekt på optimal klimapolitikk, KLIMA , CICERO Stern, N. (2006): The Economics of Climate Change, Cambridge Notatet er udarbejdet af videnschef Torben Chrintz og direktør Thomas Færgeman fra CONCITO, februar Se for yderligere oplysninger. 13

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.

Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler

Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Sag 9: Aftale med boligorganisationerne om frikøb af tilbagekøbsklausuler Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Den næste sag på dagsordenen er sag nummer 9, aftale med

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015.

Garantkapital. Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. Garantkapital Fakta om Garantkapital i Middelfart Sparekasse gældende fra 1. juni 2015. 02 // Garantkapital Garantkapital i Middelfart Sparekasse Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Middelfart

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Rentesregning. Kalkulationsrenten

Rentesregning. Kalkulationsrenten Rentesregning Kapitel 2 1 Kalkulationsrenten Renten er et udtryk for prisen på penge. Den viser, hvad det koster at kunne disponere over 1 kr. i 1 termin Investors kalkulationsrente må opfattes som det

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Borgermåling om vindmøller i København

Borgermåling om vindmøller i København Borgermåling om vindmøller i København Københavns Energi Februar 2011 Konklusion Undersøgelse blandt myndige borgere i Københavns Kommune Stort set alle borgere i Københavns kommune er meget positive overfor

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere