Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik. 10. februar 2011"

Transkript

1 Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente fakta og etik 10. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Den danske kalkulationsrente... 4 Finansministeriets vejledning... 5 Regneeksempel... 6 Kalkulationsrenten i andre lande... 7 Kalkulationsrenten i et historisk perspektiv...8 Kalkulationsrenten i et etisk og politisk perspektiv... 9 Diskussion Fordele ved nye principper for samfundsøkonomiske vurderinger...12 Kilder

3 Indledning Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente er for de fleste danskere en ukendt størrelse, men i virkeligheden spiller den en afgørende rolle for en lang række politiske beslutninger om vores fælles fremtid. Rent teknisk er kalkulationsrenten også kaldet diskonteringsrenten eller diskonteringsraten den rente man lægger til grund, når man skal beregne, hvad en given investering i f.eks. vindmøller, motorveje eller naturgenopretning koster for samfundet. Som et eksempel kan tages Storebæltsbroen: Udgifterne til at bygge broen skal betales i de år, hvor selve broen opføres, mens indtægterne fra bilisterne, der bruger broen, falder i fremtiden over en lang årrække. For at kunne sammenligne omkostninger og gevinster, som falder på forskellige tidspunkter, oversætter man omkostninger og gevinster i fremtiden til værdier i dag ved hjælp af en diskonteringsrate, hvor fremtidige værdier tilbagediskonteres til nutidsværdier. Valget af størrelsen på diskonteringsraten er afgørende for, om Storebæltsbroen er en god forretning eller ej, når man opstiller sit budget. I forhold til klimapolitikken gælder det samme princip, idet nedbringelse af fremtidige drivhusgasudledninger ofte vil kræve investeringer her og nu. De Økonomiske Råd skriver således om klimapolitik i Økonomi og Miljø 2010: Hvilken diskonteringsrate som vælges, er helt afgørende for, hvornår og hvor meget det kan betale sig at reducere [ ] udledningen af drivhusgasser. Derfor er en diskussion om, hvor ambitiøs en klimapolitik der bør vælges, og tidsdimensionen i klimapolitikken i høj grad en diskussion om den samfundsøkonomiske diskonteringsrate. En høj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden tillægges lav vægt. Det vil dermed alt andet lige være mindre fordelagtigt at bruge ressourcer i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser for at forhindre tab i fremtiden. Dermed udtrykker kalkulationsrenten også den værdi vi tillægger vores efterkommere i forhold til os selv. Og selv om dette spørgsmål i høj grad er vedkommende for de fleste mennesker, er det yderst sjældent at fastsættelsen af renten er genstand for en offentlig debat. Dette notat er et forsøg på at skabe et fundament for en sådan debat ud fra den opfattelse, at en så afgørende præmis i vores politiske beslutningsproces ikke bør reduceres til en teknikalitet, der diskuteres på embedsmandsniveau. Dette så meget desto mere som Danmark tilsyneladende er et af de lande i verden, der har den højeste kalkulationsrente. 3

4 Den danske kalkulationsrente I Danmark anvendes pt. en kalkulationsrente på 6 %. Det betyder, at hvis vi investerer kr. nu, som først kommer igen om 50 år skal værdien på det tidspunkt være 1,85 mio. kr. før vi betragter investeringen som fornuftig. Denne rente er meget høj i forhold til andre sammenlignelige lande og i forhold til anbefalinger fra EU. Anvendes i stedet en kalkulationsrente på 2,2 %, som man gør i Tyskland, vil værdien om 50 år blot skulle være knap kr. Det er derfor ofte størrelsen af kalkulationsrenten, der afgør, om et projekt gennemføres eller ej. Dette gælder også i forhold til klimaet, hvor de videnskabelige anbefalinger indikerer, at vores efterkommere som følge af klimaforandringer vil opleve et total kollaps i økonomi og velfærd, hvis vi ikke formår at dæmme op for problemet på deres vegne. I den sammenhæng skriver De Økonomiske Råd i Økonomi og Miljø 2010: Stern (2007) og Nordhaus (2008) er to af de mest omfattende og omtalte studier af økonomiske konsekvenser af global opvarmning og omkostninger ved at bremse denne. Selvom de to studier på mange måder minder om hinanden, kommer de frem til væsentligt forskellige anbefalinger af, hvor stor indsatsen mod klimaforandringer skal være. Stern finder, at gevinsterne ved stor og tidlig indsats overstiger omkostningerne herved, mens Nordhaus argumenterer for, at indsatsen bør være mindre i starten end den foreslået af Stern, men til gengæld stigende over tid. Den væsentligste grund til de forskellige anbefalinger er, at de tillægger omkostninger i fremtiden forskellig vægt, fordi de benytter forskellige diskonteringsrater. Nordhaus benytter således en real diskonteringsrate på 4 pct., mens Stern bruger en på 1,4 pct. Denne forskel i diskonteringsrater har stor betydning for nutidsværdien af økonomiske tab i fremtiden som følge af klimaændringer. Hvis diskonteringsraten ændres fra 4 pct. til 1,4 pct., stiger nutidsværdien af et tab om 100 år 13 gange. Kalkulationsrenten er særlig relevant i forhold til cost-benefit analyser, hvor man opgør både gevinster og omkostninger i kroner og ører. En cost-benefit analyse kan f. eks. vise, at det ikke kan betale sig at Danmark omlægger til fossilfri energi i 2050, da en høj kalkulationsrente indebærer, at fordelene herved for vores efterkommere ikke vægtes særlig højt. Et alternativ til cost-benefit analyser er cost-effectiveness analyser. Her beregner man ikke om et givent projekt kan betale sig eller ej, men fokuserer på, hvordan man billigst og mest effektivt kan nå et givent mål. I tilfældet med omlægning til fossilfri energi i 2050 vil en cost-effectiveness analyse vise, hvordan vi mest effektivt når et sådant mål. I dette tilfælde er størrelsen af kalkulationsrenten kun af betydning for omkostningernes tidsmæssige placering. 4

5 Finansministeriets vejledning Den kalkulationsrente man i Danmark skal bruge på offentlige projekter fastlægges af Finansministeriet. Udgangspunktet for fastsættelsen er, at offentligt ressourceforbrug har en alternativomkostning. Det vil sige, at ressourcerne kunne være anvendt til alternative formål. Alternativet kunne være, at man sparede indtægter fra eksempelvis salg af Nordsøolien op ved at købe værdipapirer, eller det kunne være at man investerede midlerne i et projekt, som giver et afkast (f.eks. en betalingsbro). I disse tilfælde vil den samfundsøkonomiske kalkulationsrente skulle afspejle, hvad man kunne have fået i afkast af værdipapirer eller gennem broafgifter. Herudover siger vejledningen, at da man i nogle tilfælde låner pengene i udlandet til et givet projekt, så skal den internationale markedsrente på penge også inddrages ved fastsættelse af den samfundsøkonomiske kalkulationsrente. På baggrund af en række studier over historiske afkast på værdipapirer og prisen på lån, når man frem til et procenttal. Finansministeriet har efter eget udsagn arbejdet på en opdateret vejledning i over halvandet år, men den gældende vejledning er fortsat fra 1999 (Finansministeriet, 1999). Ifølge denne skal man anvende en kalkulationsrente på 6 % + et skatteforvridningstab, men kan på projekter med en tidshorisont på mere end 20 år anvende 7 % uden skatteforvridningstab. Siden 2009 har visse planlægningsområder dog kunnet anvende en rente på 5 %. Det er i dag en meget høj kalkulationsrente i forhold til de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med, og den gør i praksis investeringer i projekter, hvis fordele rækker langt ud i fremtiden, særdeles vanskelige at forsvare samfundsøkonomisk. Som følge af diskonteringen vil projekter med en kort tidshorisont i de fleste tilfælde opnå en højere værdi end projekter med en lang tidshorisont. Finansministeriets valg af kalkulationsrente er således forholdsvis kontroversiel og enestående. Til sammenligning bruger De Økonomiske Råd f.eks. en kalkulationsrente på 3 % til langsigtede investeringer i miljø og energi i deres beregninger (se f.eks. Økonomi og Miljø 2008, p. 369). Rådets beregninger af investeringerne i energi i 1990'erne viste da også, at anvendelsen af en kalkulationsrente på 6 % i stedet for 3-4 % var alt hvad der skulle til for at udviklingen af Danmarks vindmøllesektor ville fremstå som en økonomisk fiasko (Hansen, in press; Det Økonomiske Råd, 2002), og dette er et klart eksempel på den betydning kalkulationsrenten har på konkrete vurderinger. 5

6 Miljøministeriet anbefaler en kalkulationsrente på 3 % +/- 2 %. Klimakommissionen bestemte sig for en kalkulationsrente på 5 % i deres beregninger, med følsomhedsanalyser baseret på en rente på 3 %. Anders Christian Hansen (in press) anbefaler en rente på 3 % +/- 2 % for projekter og planer med en tidshorisont på under 30 år, og en faldende rente derefter, ligesom Møller (2009) mener at det nuværende grundlag for beregningen af renten bør ændres, gerne som overvejet i USA med 3 % for korte projekter og 1 % for projekter med lange tidshorisonter. Senest har S, SF, Enhedslisten og De Radikale i det danske Folketing fremsat beslutningsforslag om at diskonteringsrenten nedsættes til 3,0-3,5 % ved samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af klima- og energiprojekter (Folketinget, 2011). I beslutningsforslaget redegøres der for, at daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen i 2008 lovede, at der ville komme forslag til en ny kalkulationsrente i begyndelsen af 2009, hvilket dog ikke skete. I maj 2010 berettede klima- og energiministeren, at et udvalgsarbejde var igangsat og i august 2010 redegjorde finansministeren i et svar på skriftligt spørgsmål for, at arbejdet ville være færdigt i i løbet af efteråret Indtil videre er der ikke sket noget. Regneeksempel Som nævnt angiver Det Økonomiske råd (Økonomiske Råd, 2002) at danske vindmøller, herunder de privatejede, er en samfundsmæssig fordel ved en kalkulationsrente på 3 %, men ikke ved en rente på 6 %. Figur 1. Kalkulationsrentens betydning ved investering i havvindmøller. Alle beløb i 1000 kr. 6

7 Investeringer i f.eks. havvindmølleparker har i Danmark ført til ophedede diskussioner om, hvorvidt dette er samfundsmæssigt hensigtsmæssigt eller ej, og hele diskussionen bunder ikke mindst i størrelsen af den kalkulationsrente man bruger. En investering i en tænkt havvindmøllepark på 200 MW, kan beregnes til at have en negativ samfundsmæssig værdi ved en høj kalkulationsrente, og en høj værdi ved en lav kalkulationsrente. På figur 1 er sammenhængen vist ved en given havvindmøllepark. Det fremgår af figuren, at ved en kalkulationsrente på omkring 3 % vil projektet med de givne forudsætninger være udgiftsneutralt, det vil have positiv værdi ved lavere kalkulationsrenter og negativ værdi ved højere kalkulationsrenter. I Tyskland med deres kalkulationsrente på 2,2 % vil projektet have en positiv samfundsøkonomisk værdi, mens det i Danmark vil være negativt. Kalkulationsrenten i andre lande Kalkulationsrenten varier en del landene imellem. I Norge og Sverige foreskrives en kalkulationsrente på 4 %, i Finland 5 %, og i Tyskland har man de senere år anvendt en rente på 2,2 %, hvilket betyder at investeringer i f.eks. vedvarende energi fremstår langt mere rentable i Tyskland end i Danmark. I Storbritannien anbefales en faldende kalkulationsrente, hvor der anvendes 3,5 % for tidshorisonter op til 30 år, hvorefter den gradvist falder til 1 % for meget lange tidshorisonter. Samme princip følger det franske finansministerium, hvor man anvender 4 % de første 30 år, og 2 % herefter (Hansen, A. in press). I USA forventes de nye anbefalinger at ligge på 3 %, og for projekter der strækker sig over flere generationer på 1 % (Møller, 2009). EU anbefaler specifikt en dansk kalkulationsrente på 3,5 % (European Commission, 2008) ved bl.a. anvendelse af det man kalder en socialt betinget diskontering, og er åben for meget lave kalkulationsrenter på projekter med meget lange tidshorisonter. Der er således tale om en forholdsvis ekstrem dansk praksis, der er i direkte modstrid med EU s anbefalinger. Det skal bemærkes, at da Finansministeriet valgte at lægge sig på 6 % i 1999, var de tilsvarende kalkulationsrenter i Norge 4-8 % (afhængig af projekttype), 7 % i USA og 6 % i Storbritannien. Men hvor de andre lande har revideret deres rentesatser, har Danmark bibeholdt 6 %. 7

8 I hvert land har man sine grunde til at vælge sit niveau for kalkulationsrente, der dels afspejler traditionen for offentlige investeringer, dels den praksis, der løbende har været gældende i statsadministrationen. Fastsættelsen af renten har nemlig i et vist omfang også betydning for niveauet af offentlig investeringer, idet en høj kalkulationsrente dæmper presset på at gennemføre langsigtede offentlige investeringer. Selvom sammenhængen mellem offentlige investeringer og størrelsen af kalkulationsrente kun er indirekte, er det dog bemærkelsesværdigt, at de danske offentlige investeringer ligger på ca. 1,8 % af BNP, medens investeringerne i det øvrige Skandinavien ligger på ca. 3 % af BNP (Hansen, A. in press). Kalkulationsrenten i et historisk perspektiv Økonomer har ikke altid benyttet sig af diskonteringsrenter. Frem til 1940 erne, hvor New Welfare Economics blev fremherskende i mange økonomiske kredse, var der generelt enighed blandt økonomer om at diskontering var uetisk, og man havde den opfattelse at der kunne begås alvorlige samfundsmæssige fejl ved i udpræget grad at lægge vægt på nutiden frem for fremtiden (Møller, 2009). I modsætning til denne opfattelse er New Welfare Economics grundlæggende baseret på de nulevende generationers og individers interesser, og samfundets investeringer og interesser skal afspejle dennes individuelle og nutidige præference. I dag anvender alle økonomer diskontering af fremtidige udgifter og indtægter. De Økonomiske Råd skriver i Økonomi og Miljø 2010, at der er to skoler inden for valg af samfundsøkonomisk diskonteringsrate: Investeringstankegangen og fordelingstankegangen. Ifølge Rådene har investeringstankegangen det udgangspunkt, at kapital kan investeres på forskellige måder, og at den bør investeres, så den giver højest muligt afkast. Det er den tankegang, der lægges til grund i Finansministeriets vejledning. Af tankegangen følger også - ifølge De Økonomiske Råd - at ressourcer brugt på at reducere den globale opvarmning i stedet kunne være blevet investeret i produktiv kapital. Markedsrenten angiver, hvad kapital kan forrentes til på det frie marked, og man bør derfor bruge markedsrenten som diskonteringsfaktor i samfundsøkonomiske projekter. Denne tankegang tilstræber at være objektiv ved at bruge en observerbar rente som markedsrenten. 8

9 Heroverfor står fordelingstankegangen, hvor et samfund investerer for at fordele forbrug over tid, og den samfundsøkonomiske diskonteringsrate derfor bør afspejle det ønske. For at kunne finde den optimale samfundsøkonomiske diskonteringsrate er det nødvendigt at tage stilling til, hvad den optimale fordeling af forbrug over tid er, hvilket ifølge rådene gør denne tankegang normativ. Tilhængere af fordelingstankegangen finder det stadig vigtigt at diskontere af to grunde: For det første bør et samfund diskontere på grund af en ren tidspræference. Den afspejler, at mennesket af natur er utålmodigt, eller risikoen for, at menneskeheden uddør. For det andet bør et samfund diskontere på grund af, at fremtidige generationer som følge af økonomisk vækst må forventes at være rigere. Generelt vil personer værdsætte en ekstra krone til forbrug mindre, når de bliver rigere. Derfor er en krone mere værd i dag end i fremtiden. Kalkulationsrenten i et etisk og politisk perspektiv Blandt andet Kant og Bentham formulerede for over 200 år siden, at man kan vælge at dele menneskeheden op i pligtetikere og nytteetikere. Et eksempel på pligtetik er Brundtlandrapporten, som konkluderede, at verden er til låns, og at vi skal aflevere den i mindst samme stand til eftertiden som da vi overtog den (det er en pligt, heraf pligtetik). Dette er til glæde for vores efterkommere og andre og kommende skabninger på jorden. Opfyldelse af et sådant mål kan man regne på via cost-effectiveness analyser, hvor man fastsætter hvordan man mest effektivt når dette mål. Heroverfor står nytteetikken og utilitarismen, hvor man som udgangspunkt er etisk korrekt når man øger summen af velfærd nu og her eller: den gode forretning er den mest etiske. Nogle er næsten rene pligtetikere, nogle næsten rene nytteetikere, men de fleste er en blanding af begge, og kalkulationsrenten kan i den forbindelse opfattes som et fælles udtryk for, hvilken etik, vi samlet synes samfundet skal have i forhold til vores efterkommere og naturværdier i fremtiden. Cost-benefit analyser er et centralt værktøj for nytteetikeren, når bare de enkelte led kan fastsættes med rimelighed. Men netop størrelsen af kalkulationsrenten kan afgøre resultatet for cost-benefit analysen, og dermed hvad der er etisk korrekt. Samtidigt er nytteetikken oftest (men ikke nødvendigvis) i udpræget grad antropocentrisk, hvilket vil sige at den anskuer etik ud fra et menneskeligt velfærdssynspunkt (naturen tillægges f.eks. ingen selvstændig værdi udover hvad der er til fordel for mennesker). 9

10 En pligtetiker kan således synes, at det er vigtigt at beskytte regnskoven fordi vi ikke kan tillade os andet, og at regnskoven har en værdi i sig selv. En nytteetiker vil som udgangspunkt beskytte regnskoven, fordi der f. eks kan være uopdagede medicinske planter der kan bidrage til menneskets velfærd, om end regnskovens indre værdi i princippet godt kan tillægges en økonomisk værdi. I den moderne vestlige kultur har nytteetikken efterhånden overtaget det offentlige rum på bekostning af pligtetikken, og derfor ender diskussionen om f.eks. klimaforandringer ofte på om det kan betale sig at gøre noget eller ej. Kun hvis det på relativt kort sigt er en god (velfærds)forretning bør klimaforandringer imødegås. Den i forrige afsnit introducerede skelnen mellem investeringstankegangen og fordelingstankegangen i synet på kalkulationsrenten kan et stykke hen ad vejen kobles til skellet mellem pligtetik og nytteetik. Således er det intuitivt rigtigt for en pligtetiker at fordele verdens forbrug af knappe ressourcer over tid, så alle generationer kan have glæde af dem, mens en nytteetiker finder, at investeringstankegangen er den intuitivt mest rigtige, fordi der her konsistent sammenlignes med hvad investeringen ellers kunne give af monetært afkast. Det danske finansministeriums fastsættelse af kalkulationsrenten er ganske rendyrket i sin investeringstankegang og er dermed nytteetisk i sin substans. En række økonomer finder dog, at økonomisk prioritering har sine begrænsninger. Således skriver de Økonomiske Råd i Økonomi og Miljø 2010 om klimapolitikken: Hvor meget verdenssamfundet skal reducere udledningerne af drivhusgasser, er i sidste ende et politisk spørgsmål. Valget af klimapolitik kræver, at der tages stilling til værdien af ikke-handlede goder som biodiversitet, usikkerhed omkring katastrofer og diskontering, som påvirker fordelingen mellem generationer. En global klimaaftale er derfor et politisk spørgsmål. Tager en klimastrategi udgangspunkt i Københavnerklæringen, hvor der er sat en øvre grænse for, hvor meget den globale temperatur må stige, bliver en yderligere diskussion af diskontering af gevinster overflødig. En sådan klimapolitik definerer, hvilke konsekvenser man vil acceptere. Når en sådan målsætning for den maksimale temperaturstigning er blevet sat, reduceres den tilbageværende klimapolitik i høj grad til et spørgsmål om, hvordan målet nås billigst muligt. I praksis vil det dog ofte være et spørgsmål om, hvem der skal foretage reduktioner af udledningen af drivhusgasser, og hvem der skal betale. 10

11 Ifølge vismændene må politikken altså træde ind og vægte mellem nutidige og fremtidige generationers behov og så kan økonomerne hjælpe med at beregne, hvordan politisk fastsatte mål nås mest effektivt. Denne tænkning understøttes af Nævdal (2010). Han skriver, at hvis det er korrekt, at en given global opvarmning medfører overskridelse af tærskelværdier, hvorefter kloden går ind i en selvforstærkende spiral af global opvarmning, så er diskonteringsraten meningsløs: Den er rett og slet uviktig for spørgsmålet om optimalt stabiliseringsnivå for atmosfærisk CO2. Med andre ord er det meningsløst at forsøge at beregne en nutidsværdi af en række civilisationers undergang. Diskussion Når verdens lande ved COP 15 aftaler, at man ikke kan tillade, at den globale menneskeskabte temperatur stiger mere end 2 grader, er dette en politisk og pligtetisk beslutning, der bygger på vores viden om, at skaderne ellers vil blive så store og irreversible, at vi som menneskehed ikke kan tillade os det. Altså i princippet det samme som når Brundtlandrapporten mener, at vi skal efterlade jorden i mindst samme stand fra den ene generation til den næste. Når danske politikere siger, at Danmark skal have 100 % vedvarende energi i 2050, er dette også baseret på en politisk og pligtetisk beslutning om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, kombineret med et nytteetisk hensyn til de stigende fossile brændselspriser og erhvervsøkonomiske effekter. Dette understøttes af en nærmest global enighed om, at verden skal bevæge sig mod bæredygtig produktion og forbrug, som kræver store og langsigtede investeringer i klimatiltag, energi, miljø, fødevareproduktion, naturressourceforvaltning, etc. Det fagligt korrekte i en sådan sammenhæng er at anvende cost-effectiveness analyser til at afgøre, hvorledes disse endeligt fastsatte mål mest effektivt nås. En af de væsentlige eksisterende barrierer for, at denne udvikling rent faktisk bliver sat i gang i Danmark er imidlertid den af Finansministeriet anvendte praksis for samfundsøkonomisk vurdering - herunder kalkulationsrenten, der er så usædvanlig høj, at de fleste langsigtede investeringer kommer til at fremstå som lemfældig omgang med samfundets økonomiske ressourcer. Selvom politikerne beslutter, at man bør gå over til et fossilfrit samfund, og selvom denne beslutning fagligt set kun burde underlægges en costeffectiveness analyse, vil udmøntningen af denne beslutning, som vil ske 11

12 gennem en række delinvesteringer i eksempelvis havvindmølleparker, risikere at blive udvandet, fordi de enkelte delprojekter i praksis underlægges en costbenefit analyse, hvor de risikerer at falde for diskonteringen. Dette fremgår af Finansministeriets vejledning, hvori der direkte står: Der skal udarbejdes samfundsøkonomiske vurderinger af alle væsentlige tiltag inden for trafik- og energiområdet. Det fremgår videre, at en samfundsøkonomisk vurdering er det samme som en cost-benefit analyse. Kun i de tilfælde, hvor det ikke [er] muligt at værdisætte en væsentlig del af initiativets konsekvenser i en kroneværdi kan der som et alternativ til den fuldstændige cost-benefit analyse laves en cost-effectiveness analyse (CONCITOs understregninger). Fordele ved nye principper for samfundsøkonomiske vurderinger På baggrund af ovenstående diskussion er det relevant at overveje to konkrete ændringer af principperne for samfundsøkonomiske vurderinger. For det første, at der ved investeringer, hvor målet er endeligt, alene anvendes cost-effectiveness analyser. Dette betyder ikke, at der ikke skal diskonteres på omkostningssiden: hvis eksempelvis fossilfrihed kan opnås ved (A) at investere 100 mia. kr. nu eller (B) investere 50 mia. kr. nu og 50 mia. kr. om 10 år, så er det mest attraktive at gennemføre løsning B. For det andet, at man beslutter sig for en kalkulationsrente på eksempelvis 3 % for korte projekter faldende til 1 % for projekter med lange tidshorisonter for både cost-benefit analyser og cost-effectiveness analyser. Den lavere rente, ikke mindst ved den lange tidshorisont, indebærer, at cost-benefit analyser af eksempelvis VE-projekter vil fremstå mere attraktive end i dag. For costeffectiveness analyser (hvor kun omkostninger diskonteres) vil en lavere diskonteringsrate indebære, at der ikke bliver unødigt favorabelt at udskyde investeringer. I 2011 skal Danmark beslutte sig for en ny klimapolitik, der skal gælde frem mod 2020, og som i praksis vil blive afgørende for vores mål om at blive fossilfri inden for få årtier. Vælger man at fortsætte den nuværende danske praksis fastsat af Finansministeriet med udelukkende at gennemføre cost-benefit analyser, som oven i købet er baseret på en kalkulationsrente på 6 %, bliver det meget vanskeligt at finde redskaber, der kan forene det politiske mål om et fossilfrit samfund og det pligtetiske mål om at gøre en indsats for fremtidens klima, med de legitime hensyn til de nutidige generationer. 12

13 De fleste økonomer, der arbejder med kalkulationsrenter i en mere bred kontekst, er enige om, at en dansk kalkulationsrente på 6 % er alt for høj, og at den institutionaliserer en overdreven kortsigtethed som rettesnor for politiske prioriteringer. Mindst ligeså bemærkelsesværdigt er det, at alle lande, vi normalt sammenligner os med, benytter markant lavere rentesatser, og at EU officielt anbefaler 3,5 % som rente i Danmark. Det kan politisk og administrativt være fristende at anvende en høj kalkulationsrente. Dels kan man reservere forbrugsmulighederne til den nuværende (vælger)befolkning, dels kan man lettere holde på de offentlige finanser, så de kun anvendes på projekter med meget korte tilbagebetalingstider eller slet ikke anvendes i projektinvesteringer. Det synes imidlertid at stå klart, at disse kortsigtede hensyn inden for ganske få år vil kunne få ganske alvorlige konsekvenser for både os selv og den næste generation, fordi vi forsømmer at udvise rettidig omhu for fremtiden, og fordi den systematiske nedprioritering af fremtiden på et tidspunkt rammer nutiden. Kilder De Økonomiske Råd (2008): Økonomi og Miljø 2008 De Økonomiske Råd (2010): Økonomi og Miljø 2010 Det Økonomiske Råd (2002) Dansk Økonomi forår European Commission (2008): Guide to Cost-Benefit Analysis of investment projects. Finansministeriet (1999): Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Folketinget (2011): B 57 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af diskonteringsrenten til brug ved vurdering af rentabiliteten i klima- og energiprojekter. Fremsat 12. januar 2011 af S, SF, RV og EL. Hansen, A. Chr. (in press) Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente, Nationaløkonomisk tidsskrift. Møller, F. (2009): Velfærd nu eller i fremtiden, Aarhus Universitetsforlag. Nævdal, E. (2010): Diskonteringsratens effekt på optimal klimapolitikk, KLIMA , CICERO Stern, N. (2006): The Economics of Climate Change, Cambridge Notatet er udarbejdet af videnschef Torben Chrintz og direktør Thomas Færgeman fra CONCITO, februar Se for yderligere oplysninger. 13

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes?

Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? , sekretariatsleder Hvorfor skal diskonteringsrenten sænkes? København, d. 17. september 2012 Hvorfor interesserer DØR sig for diskonteringsrenten? Diskonteringsrenten er vigtig Fastlægger prioritering

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klima og diskontering

Klima og diskontering Klima og diskontering Kirsten Halsnæs Klimapolitik en særlig udfordring for diskontering Langsigtet problem knyttet til atmosfæriske drivhusgas koncentrationer med mere end 100 års levetid Usikkerheder

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger

Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Kommentar til Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Peder Andersen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Og nyt institutnavn på vej: Institut for Ressourceøkonomi og Fødevarepolitik

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

KAPITEL IV INTERNATIONAL KLIMAPOLITIK

KAPITEL IV INTERNATIONAL KLIMAPOLITIK KAPITEL IV INTERNATIONAL KLIMAPOLITIK IV.1 Indledning Forventede konsekvenser af global opvarmning Koncentration af drivhusgasser i atmosfæren påvirker klimaet Den globale opvarmning forventes at have

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Nye tider Nye metoder

Nye tider Nye metoder Nye tider Nye metoder En gennemgang af den samfundsøkonomiske analysemetode Oplæg for: Dansk Energiøkonomisk Selskab Af: Theis Hybschmann Petersen D. 27-9-2016 Introduktion Theis Hybschmann Petersen Uddannet

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S. Maj 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DONG Energy A/S Maj 2013 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S Finansministerens redegørelse

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency

Diskontering. Mikael Skou Andersen. European Environment Agency Diskontering Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljø Agentur EEA s formål er at understøtte bæredygtig udvikling og at bidrage til væsentlige og målbare forbedringer i Europa s miljø gennem tilvejebringelse

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

2007/2 BTB 22 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. december Betænkning.

2007/2 BTB 22 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. december Betænkning. 2007/2 BTB 22 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 12. december 2007 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer 2015/1 BSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Josephine Fock (ALT) og Torsten Gejl (ALT) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik

Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar 10. september 2008 Politisk-administrative beregningsforskrifter i energiplanlægning og klimapolitik Olieprisen = IEAs forudsætninger Diskonteringsrenten = 6%

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere