Retningslinje 8 Landbrug og fiskeri

Transkript

1 Retningslinje 8 Landbrug og fiskeri 93

2 8. Landbrug og fiskeri Retningslinjer 1. Det er Byrådets målsætning, at jordbrugserhvervene landbrug, gartneri og skovbrug sikres de bedst mulige produktionsbetingelser blandt andet ved at friholde landområderne uden for byer og landsbyer for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugs- og fiskerierhvervet. 2. Det er Byrådets målsætning, at der skal være plads til natur i landbrugslandet, at levesteder for det naturlige dyre- og planteliv så vidt muligt opretholdes, at naturen plejes og forbedres og om muligt at naturindholdet øges, og at der skal være et finmasket og sammenhængende net af naturområder i kommunen. 3. Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, som skal beskyttes. Permanent anvendelse af dyrkningsjord til andet end jordbrug skal derfor begrænses mest muligt. 4. Kort 8, side 95 viser de værdifulde landbrugsområder. Der kan i disse områder ikke meddeles tilladelse til byggeri eller anlæg, som forhindrer eller vanskeliggør den jordbrugsmæssige udnyttelse, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsiger det. 5. På kort 8, side 95 er også vist områder til store husdyrbrug. Driftsbygninger og anlæg på store husdyrbrug på mere end 500 dyreenheder kan som udgangspunkt etableres alle steder i kommunen, hvor hensynet til byer, miljø, natur mv. ikke taler afgørende imod - dog helst inden for de udpegede områder til store husdyrbrug. 6. Der reserveres areal til udvidelse af en række større husdyrproduktioner som fastlagt i regionplantillæggene i skema Byrådet lægger vægt på, at fælles biogasanlæg lokaliseres nær større veje, gylleproducenter og aftagere samt under hensyntagen til byer, natur-, landskabsog miljømæssige interesser. Lokalisering bør fortrinsvis ske inden for de udpegede områder, som er potentielt egnede til fælles biogasanlæg; de er vist på kort 8, side Eksisterende havnefaciliteter for erhvervs- og fritidsfiskeri og opdrættere af muslinger skal så vidt muligt bevares i de større og mindre havne langs Limfjorden. 94

3 Aalestrup Gammel Hvam Kort 8 Hvam Hobro Ulbjerg Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Låstrup Skringstrup Bjerregrav Skive Lindum Skals Knudby Kvols Vorde Hjarbæk Løvel Hvidding Vammen Vorning Kølsen FiskbækLøgstrup Tastum Rødding Fly Kvorning Mollerup Gammelstrup Stoholm Iglsø Hammershøj Foulum Ørum Romlund Sparkær Kjedlbjerg Tindbæk Lånum Vridsted Vroue Sjørup Mønsted Ravnstrup Viborg Tapdrup Løvskal Torsager Vejrumbro Daugbjerg Lee Bruunshåb Hjorthede Vinkel Finderup Mammen Hald Ege Bækkelund Birgittelyst Rindsholm Sdr. Rind Hjermind Ulstrup Bjerring Bjerringbro Resen Almind Dollerup Grønhøj Vindum Brandstrup Skelhøje Fårup Tange Rødkærsbro Lysgård Frederiks Højbjerg Gullev Sahl Havredal Karup Ans Kølvrå Værdifulde landbrugsområder Kjellerup Lokaliseringsmulighed for fælles biogasanlæg Område til store husdyrbrug 95

4 Redegørelse Kommuneplanen skal, ifølge planlovens 11 a, stk. 1, nr. 5, 10 og 11 indeholde retningslinjer for arealer til fælles biogasanlæg, varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, og for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Retningslinjen omfatter først og fremmest landbruget, men også gartneri, skovbrug og fiskeri. Det er Byrådets vurdering, at landbruget skal videreudvikles på en sådan måde, at det i videst mulig udstrækning kan fastholdes som et stabilt grundlag for bosætning, beskæftigelse og indtjening i kommunens landområder. Status er, at der i 2012 er husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold i Viborg Kommune. De er fordelt med 60 % på kvæghold, 25 % på svinehold og 15 % på blandet dyrehold eller andet. Statsforvaltningen udarbejder jordbrugsanalyser, der har til formål at bidrage med at sikre de jordbrugsmæssige interesser i bl.a. kommuneplanen. Analysen skal inddrages i vurdering af de særligt værdifulde jordbrugsområder. Seneste jordbrugsanalyser er fra 2009 og revideret med nye tal for dyretryk i Tallene viser, at der i perioden 2007 til 2011 er et faldende antal dyreenheder i oplandet til Hjarbæk Fjord og Randers Fjord, mens antallet af dyreenheder* til oplandet til Skive Fjord er stigende. I perioden 2007 til 2010 er antal fuldtidsbeskæftigede inden for landbrugssektoren faldet med ca. 6 %. Den intensive husdyrproduktion i Viborg Kommune har væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for Kommunen, men giver også anledning til en belastning af omgivelserne. Den intensive husdyrproduktion i Viborg Kommune har væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for Kommunen, men giver også anledning til en belastning af omgivelserne. Store husdyrbrug påvirker også vandmiljøet med kvælstof og fosfor. mere miljøvenlige produktionsmetoder vil det fortsat være muligt at have en husdyrproduktion i udvikling samtidig med, at belastningen af omgivelserne reduceres. Biogasproduktion er en energikilde, hvor landbruget kan opleve store fordele, bl.a. vil kvælstofudnyttelsen i gødningen blive øget. Desuden kan biogasanlægget fungere som formidlingscentral af gylle, så overskud af næringsstoffer fra en ejendom formidles til en ejendom med underskud, samtidig med at fordelingen/ udbringningen af husdyrgødningen optimeres. Langsigtede produktionsvilkår (8.1) Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, som skal beskyttes. Permanent anvendelse af dyrkningsjord til andet end jordbrug skal derfor begrænses mest muligt. Det er af stor betydning for jordbrugserhvervenes investeringssikkerhed og økonomiske bæredygtighed, at erhvervenes udviklingsmuligheder er beskrevet så godt som muligt. Det vil forebygge konflikter med natur- og miljøinteresser, andre erhvervsinteresser og øvrige interesser. 96 Jordbrugsproduktionen har stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning i Viborg Kommune. Den kraftige strukturudvikling, hvor produktionen koncentreres på færre, meget store bedrifter, kan imidlertid give anledning til konflikter i forhold til kommunens øvrige udvikling, f.eks. bosætning, turisme, miljø, natur og erhvervsinteresser. Byrådet ønsker derfor at sætte fokus på udviklingsmuligheder, som sikrer en god balance mellem et konkurrencedygtigt landbrugserhverv og øvrige interesser. Planlægningen skal dels bidrage til en øget investeringssikkerhed, dels bidrage til, at der tages hensyn til omgivelserne og øvrige arealinteresser i det åbne land. Jordbrugserhvervene har behov for investeringssikkerhed og økonomisk bæredygtighed. Derfor skal konflikter i forhold til andre interesser så vidt muligt forebygges. En vigtig del af Byrådets strategi for en bæredygtig udvikling af landbrugserhvervet er derfor at støtte udviklingen af miljøvenlige produktionsmetoder og at arbejde for, at de bliver anvendt. Ved udvikling af *1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Udviklingen inden for landbrugserhvervet går imod færre men større husdyrproduktioner og større planteavlsbrug. De store bedrifter kan antage en mere industriel karakter og kan medføre en

5 betragtelig landskabelig påvirkning. Inden for de seneste 20 år er antallet af bedrifter halveret. I 2009 var gennemsnitsstørrelsen for en bedrift på 63 ha, hvilket er langt over EU s gennemsnit. Natur i landbrugslandet (8.2) Forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt jordbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og fortsat mulighed for at udvikle jordbrugserhvervene. Udviklingen skal dog ikke ske på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne. Jordbrugserhvervene kan spille en vigtig rolle for natur- og landskabspleje, for eksempel i naturområder, som er betinget af ekstensiv græsning. Dyrkningsjorden (8.3) En grundlæggende forudsætning for at fastholde jordbrugserhvervene som betydningsfulde erhverv er, at kommunens jordbrugsarealer beskyttes mod arealanvendelse, som varigt reducerer eller ødelægger dyrkningsværdien. Dette gælder især byudvikling og visse former for råstofindvinding. I nogle tilfælde må hensynet til jordbrugserhvervene vige, men arealforbruget til andre formål skal begrænses mest muligt, og lokaliseringen skal altid ske med hensyntagen til strukturudvikling, investeringssikkerhed og dyrkningsmuligheder i berørte jordbrugsområder. Hvor det kan lade sig gøre, skal andre arealanvendelser henvises til arealer med ringe dyrkningsværdi. Værdifulde landbrugsområder (8.4) Jordbrug har generelt stor betydning i Viborg Kommune. Der er udpeget værdifulde landbrugsområder, som er forbeholdt jordbrugserhvervene, det vil sige landbrug, skovbrug og gartneri. I de udpegede områder skal permanent anvendelse til andre formål begrænses mest muligt. Udpegningen rummer arealer, der er vurderet særligt egnede til jordbrugsdrift på grund af jordens egnethed til dyrkning, og områder med koncentration af store husdyrbrug. De værdifulde landbrugsområder er udpeget på baggrund af dels en overførsel af de primære jordbrugsområder i Kommuneplan , og dels en udpegning af tre nye områder ved henholdsvis Resen, Grønhøj og syd for Karup. De overførte udpegninger er udpeget på grundlag af Jordbrugsredegørelse 1996 for Viborg Amt viden om jordbrugserhvervenes udvikling, herunder Statsforvaltningens jordbrugsredegørelse fra Udpegningen af de tre nye værdifulde landbrugsområder er primært begrundet i, at der er lokaliseret flere intensive husdyrproduktioner i de pågældende områder. Beskyttelsen af dyrkningsjorden skal ikke forhindre beskyttelse af natur og miljø. Der kan således være områder inden for de værdifulde landbrugsområder, hvor Byrådet og andre myndigheder i forbindelse med konkret sagsbehandling vil forudsætte eller stille krav om forskellige former for ekstensivering af landbrugsdriften. Store husdyrbrug (8.5) Som noget nyt skal kommuneplanen jf. planloven indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug. Med store husdyrbrug menes brug med mere end 500 dyreenheder. I 2012 er der 27 bedrifter med godkendelse til over 500 DE i Viborg Kommune. Landbrugsloven blev ændret i Det betyder, at grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet, og der er åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. Der kan derfor opstå meget store husdyrbrug med industrikarakter. Store driftsbygninger og anlæg kan resultere i nabogener i form af lugt, trafik og støj, ligesom de kan skæmme landskabet. Byrådet lægger vægt på, at landbrugsejendomme optræder som samlede helheder i landskabsbilledet. Derfor bør nyt byggeri ligge i tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. Ved opførelse af store driftsbygninger lægger Byrådet vægt på, at udformning, placering, farvevalg og beplantning ofres særlig opmærksomhed. Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de udpegede områder til store husdyrbrug. En ansøgning skal altid behandles ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Efter Husdyrgodkendelsesloven skal en lang række hensyn varetages ved den konkrete vurdering herunder bl.a. landskabelige hensyn, hensyn til beskyttede naturtyper og miljø i bredere forstand; drikkevand, lugtgener, støj m.v. Udpegning af områder til store husdyrbrug er sket efter følgende kriterier: Udpegningen af værdifulde landbrugsområder er lagt til grund og reduceret med: Naturbeskyttelsesområder Økologiske forbindelseslinjer Værdifulde landskaber Kystnærhedszonen Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsoplande 500 m buffer om alle rammer for lokalplanlægningen Arealer mindre end 2 ha 97

6 98 Konkrete reservationer (8.6) I Regionplan 2005 for Viborg Amt indgår der flere konkrete arealreservationer til udvidelse af produktioner på landbrugsejendomme i kommunen. Arealreservationerne er fortsat gældende for de husdyrbrug, der endnu ikke er godkendt efter husdyrbrugsloven. I kommuneplanen fra 2009 var medtaget 13 arealreservationer. Af disse er 8 bortfaldet pga. af en ny godkendelse efter husdyrloven. De 5 resterende husdyrbrug fremgår af skema 8.1. Fælles biogasanlæg (8.7) Som noget nyt skal kommuneplanen jf. planloven indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fælles biogasanlæg. I 2009 blev vedtaget en Grøn Vækst aftale efterfulgt af en ny landbrugslov. Aftalen indeholder visioner om at udvikie en ny grøn vækstøkonomi, hvor bl.a. et højt niveau af klima, miljø- og naturbeskyttelse skal gå hånd i hånd med et moderne og konkurrencedygtigt landbrugs- og fødevareerhverv. Overordnet set har aftalen fokus på at styrke landbrugserhvervet ved større investeringssikkerhed og øgede udviklingsmuligheder. Aftalen har også fokus på forbedringer vedrørende klima, miljø og natur. I Grøn Vækst aftalen er målet, at 40 % af husdyrgødningen udnyttes til grøn energi i 2020 og på sigt al husdyrgødning. En ansøgning om et fælles biogasanlæg skal - uanset placering - vurderes detaljeret i forhold til en række hensyn. Det betyder at en placering også indenfor de udpegede områder kan vise sig ved en nærmere vurdering ikke at være egnet til etablering af et biogasanlæg. Udpegning af områder, der kan være egnede til lokalisering af fælles biogasanlæg er sket efter følgende kriterier, som angiver områder, hvor det ikke er muligt at lokalisere et biogasanlæg: Områder mindre end 4 ha Råstofgraveområder og råstofinteresseområder jf. region Midtjyllands råstofplan 2012 Områder med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsoplande samt indvindingsopland til almene vandværker jf. Miljøministeriets vandplaner 300 m beskyttelseslinje om alle drikkevandsboringer Arealreservationer til vejforlægninger (rute 26 og omfartsvej ved Karup) jf. anlægslove 500 m buffer om alle rammer for lokalplanlægningen Kirkeomgivelser jf. retningslinje om værdifulde kulturmiljøer 300 m byggelinje om kirke jf. naturbeskyttelsesloven 100 m beskyttelseszone omkring fortidsminder jf. naturbeskyttelsesloven Fredede områder Registrerede beskyttede naturtyper jf naturbeskyttelseslovens 3 Arealer med tinglyst fredskov 30 m om skove (skovbyggelinje er jf. naturbeskyttelsesloven på 300 m; det vurderes, at det er muligt efter konkret vurdering at gå nærmere på skovbryn, derfor fradrages 270 m i kriteriet) 150 m beskyttelseslinje om søer og åer jf. naturbeskyttelsesloven EU-habitat områder, natura 2000 områder og EF ramsarområder Kystnærhedszonen, jf. planloven Værdifulde landskaber, jf. retningslinje Støjfrie områder, jf. retningslinje Lavbundsarealer, jf. retningslinje Potentielle vådområder, jf. retningslinje Naturbeskyttelsesområder, jf. retningslinje Økologiske forbindelseslinjer, jf. retningslinje Bevarelse af havnefaciliteter (8.8) Skal et alsidigt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri kunne eksistere i Limfjorden, er det vigtigt, at der opretholdes landings- og opmagasineringsfaciliteter i de større og mindre havne. Efter Byrådets opfattelse skal nye aktiviteter, f.eks. opdræt af muslinger, baseres på de eksisterende havne.