IP-retningslinier - dyrkningsbilag
|
|
- Nicklas Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag C. Eksempel på IP-retningslinier dyrkningsbilag Dyrkningsbilagene har til formål at give praktiske retningslinier for, hvordan produktionen tilrettelægges hensigtsmæssigt, så kravene om bæredygtighed bliver overholdt. Bilag 1 Krav til dyrkningsareal:...2 Bilag 2 Træartsvalget og vækstforholdene...3 Bilag 3 - Plantens kvalitet:...4 Bilag 4 - Plantetyper:...6 Bilag 5 - Kulturens fysiske udformning...9 Bilag 6 Kulturetablering...13 Bilag 7 Gødskning...14 Bilag 8 Sprøjtning...15 Bilag 9 Vækstoptimering...17 Bilag 9 Vækstoptimering...18 Bilag 10 - Høst
2 Bilag 1 Krav til dyrkningsareal: IP-retningslinier - dyrkningsbilag Forud for plantning er det vigtigt at vurdere følgende forhold ved det planlagte areal: 1. Topografien. Under udspringet er særligt nordmannsgran meget følsom overfor frost. Da kold luft er tungere end varm, er det derfor en fordel at plante på skrånende arealer, for så kan den kolde og tungere luft løbe ned i dalen. Selvfølgelig skal man tænke på, at der ikke er diger som eksempelvis hegn på tværs af skråningen, da disse så vil bremse den kolde lufts bevægelse væk fra plantagen. 2. Orienteringen. I det tidlige forår kan man opleve dage med højt solskin, og her bliver der altid varmest på sydvendte skråninger. Varmen kan lokke træerne til at begynde at ånde, men i nogle tilfælde kan vandet være frosset i jorden med det resultat, at træet tørrer ud. Derfor er det bedste areal en skråning, som vender mod nord. 3. Hvor er der vandløb og søer i nærheden? Fugtige områder har tendens til at brede sig i perioder med stor nedbør, og ingen af juletræsarterne tåler at få våde fødder. Når jorden bliver mættet med vand, er der ikke plads til ilten, og så drukner rødderne. Hvis vandløbet går over sine bredder blot én gang hvert 10. år er man i fare for at få sin produktion ødelagt. Vælger man at bruge bekæmpelsesmidler i produktionen, skal man iagttage, at der for mange af dem er afstandskrav til vandmiljøet. 4. Hvordan er jordens struktur? Lerjord kan indeholde mere vand end sandjord, og derfor kan der på nogle lerjorder være fare for, at grundvandsstanden i perioder kommer så højt op, at rødderne drukner. Derfor kan det være en god ide at grave et hul for at kigge efter, om der er områder, hvor jorden har et blåligt skær. Når man graver, kan det også være, at man støder på et hårdt lag. Hvis man har svært ved at komme igennem det, så har rødderne det i nogle tilfælde også. 5. Nedbør Nedbøren spiller en afgørende rolle for plantagens succes. En lav nedbør på let jord vil påvirke produktion meget negativt, mens høj nedbør på den lette jord er velegnet til for eksempel dyrkning af nordmannsgran. 6. Hvad indeholder jorden af næringsstoffer? Gennem gødskning kan man forbedre noget, men hvis jorden er for sur eller basisk, kan næringsstofferne blive bundet, så træerne ikke kan optage dem. Der bør altid udtages en jordbundsanalyse, inden plantagen bliver anlagt, for at få et overblik over jordens indhold af næringsstoffer. 7. Afstand til vej. Når man vælger arealer, fokuserer de fleste alene på de dyrkningsmæssige aspekter. Dyrkningen skal gerne bære frugt, så træerne en dag kan sælges. Som en del af dette forløb bør det være muligt for kunden at køre til området ad fast banet vej. Samtidig må man ikke glemme, at den dag træerne er oparbejdet og skal væk fra arealet, så skal det være muligt læsse eksportlastbiler her, med mindre man ønsker at flytte træerne til en læsseplads. En anden salgsmetode kan baseres på fæld-selv-princippet. Her må man overveje, om der er plads til parkering, eller hvor langt kunderne i givet fald er villige til at gå. 2
3 Bilag 2 Træartsvalget og vækstforholdene En generel anbefaling til træartsvalget er: IP-retningslinier - dyrkningsbilag Nordmannsgran Nobilis Rødgran Fyr Klarer sig bedst på morænejord/sandblandet ler, gerne nordhælde, men kan gro fra lerblandet sand, over gruset moræne og op til ler. Kan klare sig på lettere jord, men kræver i så tilfælde høj nedbør. Den stærke lerjord er ikke velegnet. Stiller krav om et rimeligt indhold af næringsstoffer i jorden. Kræver over middel nedbør. Følsom overfor hård vinterfrost, sen vinterfrost og forårsfrost. Optimalt bør reaktionstallet ligge mellem 5,8 6,2, men nordmannsgran kan gro udmærket ved reaktionstal fra 4,5 6,5. Klarer sig bedst på varm gruset morænejord, gerne med hælde (pas dog på østhælde, hvor den kan springe for tidlig ud), men kan gro på lerblandet sand og op til sandblandet ler. Den meget stærke lerjord er ikke velegnet, hvorimod den kan gro på en dårligere jord end nordmannsgran. Stiller små krav til jordens indhold af næringsstoffer. Kan godt lide vand. Kræver læ i ungdommen, men er vindstærk senere. Reaktionstallet bør ligge mellem 5,8 6,2. Egner sig bedst på lerblandet sand og moræne jord, men kan gro på sandjord og op til sandblandet ler. Stiller små krav til jordens indhold af næringsstoffer. Kræver minimum til middel nedbør. Klarer dårligt vinden. Kan skades af forårsnattefrost. Reaktionstallet bør ligge mellem 4,5 5,0. Egner sig bedst på den lette jord, men kan gro fra sandjord til lerjord. Specielt østrigsk fyr kan gro fra sand til stift ler. Reaktionstallet bør ligge mellem 6,0 7,0. 3
4 Bilag 3 - Plantens kvalitet: Plantens kvalitet består dels af den genetiske kvalitet og dels den tekniske kvalitet. Den genetiske kvalitet kan beskrives udfra følgende hovedområder: a) Morfologiske egenskaber: Nålefarve Nålevinkel Nålefylde Grenvinkel Højde/bredde forhold b) Tørketolerance c) Frosttolerance d) Vækstenergi e) Frodighed Umiddelbart tror man, at man ved valget af arten Nordmannsgran eller Rødgran har besluttet sig for, hvad man skal dyrke, men herefter kommer endnu et vigtigt valg: hvilken proveniens 1 skal man bruge? For en række egenskaber er der stor arvelighed, og gennem adskillige trægenerationer er der sket en udvælgelse af de individer, som genetisk passer bedst til voksestedet. Når man producerer juletræer har man ikke tid (eller råd) til at vente på, at der sker en sådan udvælgelse, for typisk går der ca. 30 år, før træerne begynder at blomstre, og undervejs ville man miste mange træer, som ikke passede til voksestedet. Derfor vælger den kloge producent frø fra et område, hvor vækstvilkårene minder meget om det, han har på sin egen jord og samtidig fra nogle træer, som man ved også naturligt ligner juletræer. Det kalder man også for at vælge proveniens. Her må man ikke glemme, at når man planter en træart, der stammer fra meters højde, på en flad mark i Danmark, og samtidig flytter arten adskillige tusinde kilometer nordpå, så kan man ikke få vækstvilkår, der passer fuldstændigt til det oprindelige. Derfor har man gennem mange år afprøvet frø fra forskellige områder og på forskellige steder i Danmark; for den proveniens, som er den optimale et sted, er det ikke nødvendigvis andre steder. Samtidig har man også høstet frø fra nogle af de træer, der har vokset så længe i Danmark, at de er begyndt at blomstre. Her er der naturligvis sket en genetisk tilpasning gennem en generation, men samtidig må man ikke glemme at vurdere, hvad det er for et materiale tilpasningen er sket ud fra, for nogle gange vil man opleve, at det originale frø er bedre tilpasset end det, som bliver høstet fra træer, der har vokset en generation i Danmark. Der er desuden en klar tendens til, at vækstenergien i nordmannsgran er højere i materiale fra tilpassede danske moderbevoksninger i forhold til materialet fra de originale moderbevoksninger i eksempelvis Georgien. 1 Proveniens eller herkomst fortæller om, hvor frøet er høstet. 4
5 Ambrolauri Tlugi har i mange år været standardsvaret, når spørgsmålet har været, hvilken proveniens man har skullet anvende til juletræer. Imidlertid har forsøg vist, at Ambrolauri Tlugi ikke den optimale proveniens på alle lokaliteter i Danmark. Samtidig har dyrekøbte erfaringer de senere år vist, at der kan være meget store genetiske variationer, selv om frøet er certificeret som Ambrolauri Tlugi man må i den forbindelse selvfølgelig ikke glemme de samfundsforhold, der har hersket i den tidligere Sovjetunion og det nuværende Georgien. Derfor: når man køber sin plante, er det vigtigt, at vælge en planteskole som bruger frøleverandører og frøkildeer, hvor begge parter kan dokumentere, hvor frøet er plukket og ikke mindst, hvordan de har kontrolleret det. Samtidig er det ikke til nogen skade at forhøre sig om de pågældende firmaers ry og rygte i branchen. Den tekniske kvalitet kan beskrives udfra følgende hovedområder: a) Roden b) Højde og rodhalsdiameter c) Knopper i øverste grensætning d) Nålelængde, nålefylde, internodieknopper og frodighed e) Antallet af sidegrene f) Den medfølgende madpakke og energi til start efter udplantning. Optimal teknisk kvalitet medfører højt anslag efter udplantning, indbygget hurtig start, tidlig juletræsform og stor frodighed. 5
6 Bilag 4 - Plantetyper: Helt overordnet kan planter opdeles i barrods- og dækrodsplanter. I Danmark har der i mange år været tradition for at bruge barrodsplanter, mens der andre steder i verden udelukkende arbejdes med dækrodsplanter. Op gennem 90 erne har der været en begyndende interesse for dækrodsplanter i Danmark, og fremover forventes denne interesse at være stigende. Dækrodsplanter produceres under tag - for eksempel i drivhuse - hvilket fordyrer dyrkningen i forhold til barrodsplanter. Til gengæld er det muligt at lave dækrodsplanter på kortere tid end barrodsplanter i planteskolen. Plantetype: 1) Barrodsplanter Helt generelt er alle barrodsplanter i Danmark rodskåret fra mindst en til mange gange i løbet af perioden i planteskolen. Det sker for at fremme en forgrenet rod med mange rodspidser lige under jordoverfladen. Jo flere rodspidser, jo større frodighed på planten, hvilket igen medfører en bedre start i kulturen og stor frodighed på det færdige træ. Plantens størrelse/højde skal blandt andet ses i forhold til, hvor stort det omgivende ukrudtstryk er. Samtidig er det afgørende, at der er et tilfredsstillende forhold mellem roden og toppen, da disse synes at påvirke hinanden gensidigt med væksthormoner. Et uhensigtsmæssigt rod-top forhold kan være en del af forklaring på, hvorfor mange producenter oplever, at barrodsplanter går i stå efter udplantningen. En stor plante over jorden skal have en mindst lidt så stor og vidtforgrenet rod under jorden, for at fremme kulturstarten. Det bedste vil være en relativ lille plante over jorden med en kraftig og stærkt forgrenet rod, fordi den store rod vil søge at skabe harmoni i næste sæson ved at tilpasse det over jorden til det potentiale, der er under jorden. Med hensyn til plantetidspunkt vil den største frodighed efter udplantning hurtigst opnås ved plantning om efteråret fra primo august til ultimo september, men der kan også plantes om foråret fra medio marts til medio maj. Barrodsplanterne opdeles grundlæggende i 3 hovedgrupper: a) Priklede planter Planterne bredsås i frøbede, der er ca. 1 m brede. Når planterne har den ønskede alder, bliver de taget op af frøbedene og prikles i lange rækker med en given afstand. Denne prikling kan udføres om foråret eller som sommeren (i vækstperioden). Salgsplanten benævner man som 2/1s, 2/2s eller 2/2f. Det første tal er antal år på frøbed og det efterfølgende tal antal år i priklebed. Det lille s står for sommerprikling, mens det lille f står for forårsprikling. I Danmark har der fra gammel tid været tradition for at anvende priklede planter til nyetablering af kulturer. 6
7 3 års planten, 2/1s, bliver ofte brugt til nyetablering på ager, mens 4 års planten er velegnet til indplantning og til beskidte arealer. b) Bredsåede planter Planterne bredsås i frøbede, der er ca. 1 m brede. Eksempelvis nordmannsgran er en meget social plante, hvilket i praksis betyder, at den gerne vil have selskab. Hvis man derfor udsår til mange planter pr. løbende meter frøbed, så vil planterne blive høje og få tynd rodhals, men omvendt hvis der udsås til et lille antal planter pr. løbende m. frøbed, så vil planterne blive små og tykke i rodhalsen. Dette udnyttes til at lave den 3/0 plante, der ønskes. Normalt tyndes frøbedene den anden sommer efter udsåning for at give plads til at planten efterfølgende kan udvikle rod og top. Planten er velegnet til maskinplantning på grund af dens strømlinede opbygning i primært rodsystemet. c) Rækkesåede planter Planterne rækkesås, så de efter såning oftest står i 5 rækker i frøbedets bredde. Igen udnyttes udsåningsmængden pr. løbende meter række til at regulere, hvilken færdigvare, der ønskes, og igen tyndes rækkerne ned anden sommer efter udsåning til det ønskede antal planter pr. meter bed. Salgsplanten benævnes 3/0r og har været produceret fra 90 erne. Hovedformålet med at rækkeså har været at lette renholdelse og optagning i planteskolen, mens sidegevinsten kan være bedre mulighed for at opbygge en super rod. Planten er velegnet til maskinplantning og kan produceres, så den i størrelse og potentiale kan erstatte en 4 års plante. 2) Dækrodsplanter Der findes i dag en del forskellige medier til dyrkning af dækrodsplanter. En mulighed er at lægge frøet i en potte med faste sider, hvor plantens rod vil tilpasse sig de faste sider. Denne metode er ikke særlig anvendt til produktion af juletræsplanter En anden mulighed er at lægge frøet i en briket, uden faste sider. Her vil plantens rod gro i briketten i starten og efterhånden, som tiden går, vil den gro ud gennem brikettens sider. For at undgå at roden bliver for voldsom, kan disse briketter uden faste sider sættes i bakker, hvor den enkelte briket svæver frit i luften. Herved vil naturen klare beskæringen af rødderne. Roden vil nemlig, når den når brikettens kant, blive luftbeskåret og derved forgrene sig endnu mere i briketten. Denne metode er i dag den mest anvendte til produktion af juletræsplanter. Afhængig af hvor kraftig planten ønskes, kan der vælges forskellige størrelser på briketter. Det gælder såvel i brikettens højde, der vil være afgørende for hvor dybt planten kan sættes ved udplantning, som i brikettens diameter, der vil være afgørende for hvor kraftig/frodig planten bliver som salgsvare. Dækrodsplanter produceres oftest på 2 vækstsæsoner, det vil sige, at salgsvaren er måneder gammel. 7
8 For at udnytte fordelene bedst muligt i dækrodsplanten skal den plantes ultimo juli til ultimo august, men det vil selvfølgeligt også være muligt at plante den i samme periode som en barrodsplante. Dækrodsplanter synes at have en række fordele: bedre arbejdsstilling ved manuel plantning højere præstation ved manuel plantning kortere produktionstid i planteskolen intet omplantningschok, hvilket betyder, at kulturen kommer hurtigere i gang, hvis der plantes i juli/august Såvel barrods- som dækrodsplanter vil kunne anvendes ved etablering af en juletræskultur, og hvilken type, der vælges, vil afhænge af mange parametre. En dækrodsplante produceres på måneder, hvilket skal ses i forhold til produktionstiden for barrodsplanter, som er 3-4 år. Den korte produktionstid kan gøre en kontraktbaseret produktion fordelagtig, idet planteskolen vil kunne planlægge produktionen. Derved vil det være muligt at opnå en besparelse på planteprisen, uden at det får indflydelse på kvaliteten. 8
9 Bilag 5 - Kulturens fysiske udformning IP-retningslinier - dyrkningsbilag Når det ideelle areal er valgt, kan der med fordel laves et kort over arealet. Alle væsentlige ting indtegnes på kortet: nabobevoksninger, spor, læhegn, og de nøjagtige arealer for de dyrkede områder skal regnes ud. Vi skal arbejde i kulturen de næste 8-10 år, så det kan godt betale sig at få detaljerne med fra starten, så fremtiden bliver lettere. Sammen med kortet laves en markbog, hvor alle årets tiltag skal registreres. Jordbundsanalyser En stor del af de arealer, der i dag plantes juletræer på, har tidligere været anvendt til traditionel landbrugsdrift. Planteavleren har andre krav til jordbunden end juletræsproducenterne har, og derfor er det altid en god ide at få lavet en jordbundsanalyse inden tilplantning. Herved kan en mangel på et eller flere næringsstoffer, som efterfølgende kan give problemer, måske løses relativt let, fordi planterne på dette tidspunkt ikke kommer til at stå i vejen for den driftstekniske løsning. Især reaktionstallet er vigtigt, da landbruget ofte ønsker høje reaktionstal, for blandt andet at have så meget fosfor tilgængeligt for planterne som muligt. I nordmannsgran medføre høje reaktionstal (over 6,5) ofte kalkklorose (eller ph-induceret mangel på jern og mangan. Når man sender prøver til analyse, er det vigtigt at kende til forskellen mellem værdier og tal. Værdier er den mængde næringsstof, der kan trækkes ud af jorden med vand, mens tallet viser jordens indhold i alt af det pågældende næringsstof. Tallet er ofte højere end værdien, dog afhængig af jordtype. For landbrugsafgrøder er der fastlagt en række generelle normer for jordbundsanalyser. Disse værdier bliver i vid udstrækning også anvendt i produktionen af juletræer: 9
10 Parameter Plantedirektoratets enheder 1 enhed modsvarer *) ph Reaktionstal (Rt) = ph CaCl2 + 0,5 se tabel 2 3,5-7,5 5 6 Kvælstof (N) Fosfor (P) Kalium (K) Magnesium (Mg) Kalcium (Ca) Svovl (S) Kobber (Cu) Mangan (Mn) Zink (Zn) Bor (B) Nitrattal (Nit) = 1 mg NO 3 -N/1.000 g jord 0 20 ej opgivet Fosforsyretal (Ft) = 3 mg P/100g jord Fosfortal (Pt) = 1 mg P/100 g jord Kaliumtal (Kt) = 1 mg K/100g jord ej opgivet 7 10 Magnesiumtal (Mgt) = 1 mg Mg/100g jord Kalciumtal (Cat) = 1 mg Ca/100g jord ej opgivet Sulfattal (St) = 1 mg SO 4 -S/1000g jord 1 10 ej opgivet Kobbertal (Cut) = 1 mg Cu/1.000g jord Mangantal (Mnt) = 1 mg Mn/1.000g jord ej opgivet > 2,5 Zinktal (Znt) = 1 mg Zn/1.000g jord 0 20 gns. 3 Bortal (Bt)= 1 mg B/ g jord 0,5 300 gns. 3,5 2,5 kg N/ha 75 kg P/ha 25 kg P/ha 25 kg K/ha 25 kg Mg/ha 25 kg Ca/ha 25 kg S/ha 2,5 kg Cu/ha 2,5 kg Mn/ha 2,5 kg Zn/ha 0,25 kg B/ha *) Kolonnen angiver, hvor meget af det pågældende næringsstof, der teoretisk set skal tilføres, for at hæve tallet med en enhed. For magnesium skal der således tilføres 25 kg ren magnesium/ha for at hæve tallet med en enhed. Bruges Kiserit, som indeholder 15% magnesium, skal der tilføres 25 kg/15% = 166,6 kg Kiserit/ha for at hæve magnesiumtallet med en enhed. I praksis skal der ofte tilføres en større mængde end anført af stort set alle næringsstoffer på grund af binding til jordpartiklerne. 10
11 Tabel 2: Nødvendige mængder af henholdsvis kalkningsmidler og forsurende gødningsstoffer for at flytte reaktionstallet 0,5 enheder. Kalkvirkningen afhænger af mange forhold blandt andet jordtype og ph. Derfor kan en egentlig kontrol kun gennemføres ved jævnlige jordprøver. Kalknings/gødningsmiddel ph Mængde handelsvare (kg/ha) Nødvendig mængde tilført N (kg/ha) *) Jordbrugskalk Dolomitkalk Kalksalpeter Urea NPK-gødning Svovlsur ammoniak *) Kvælstofnormen for juletræer er på registrerede arealer 75 kg N/ha/år, dog 100 kg N/ha/år for grovsandede jorder (JB 1 og 3). Afstand til vandmiljøet Der må ikke plantes tættere end 20 meter på vandmiljøet; af hensyn til dels risikoen for drukning af rødderne ved oversvømmelse, dels af hensyn til sprøjtefri zoner mod vandmiljøet. Før plantningen skal den fremtidige metode til renholdelse og bekæmpelse være fastlagt. Såfremt man planlægger at anvende tågesprøjtning som udbringningsmetode af bekæmpelsesmidler, skal afstanden til vandmiljøet øges til 50 m. Den 20 meter brede zone skal være plantedækket hele året ved enten dyrkning eller braklægning. Herved reducerer man tilførsel af jordpartikler til vandmiljøet gennem jorderosion. Flere bekæmpelsesmidler binder sig hårdt til jordpartiklerne, og kan gennem denne transport uønsket ende i vandmiljøet. Rækkeafstand Særligt ved mekanisk renholdelse har en ensartet og konstant rækkeafstand stor betydning, da visse maskintyper, portaltraktorerne, skræver over planterækkerne. Ved plantningen er det derfor en fordel, at plantemaskine og renholdelsesredskab strækker over lige mange rækker, så det efterfølgende bliver lettere at kompensere for eventuelle uregelmæssigheder i rækkernes forløb. Forud for anlæg skal: Produktet fastsættes, så planteafstanden kan afpasses efter, om man vil dyrke små træer under 1,50 meter i højden. De plantes typisk på 0,70 X 0,70 m. Det er dog vigtigt, at der tages højde for, hvilken renholdelsesmetode, der skal anvendes fremefter. Portaltraktorer kræver en rækkeafstand på mindst 1 m. Normale træer i højden 1,75 2,25 meter bliver typisk plantet på 1,20 X 1,20 meter. Store træer over 2,50 m, produceres ofte ved at lade nogle træer vokse sig ekstra høje, men til dette nicheprodukt kræves der megen omhu, samt at man er villig til at tynde i nabotræerne for at sikre plads til de store træers udvikling. 11
12 Renholdelsesmetoden klarlægges; således at rækkeafstanden kan afpasses de planlagte redskabers arbejdsbredde. Vælger man at bruge maskiner, som kører mellem rækkerne, må man huske på, at der skal være plads til dem også når træerne bliver store ellers bliver resultatet hurtigt knækkede grene og ødelagte juletræer. Ikke kun afstanden mellem rækkerne og afstanden mellem planterne i den enkelte række har betydning, men også planternes indbyrdes placering i forhold til hinanden har betydning. Jo større afstand man planter træerne på, jo færre træer kan der være på arealet, og jo færre mulige juletræer kan der være på arealet. Afstanden mellem spor skal tilpasses sprøjtebommens bredde, hvis man planlægger at bruge dette redskab til udbringningen af bekæmpelsesmidler. I forbindelse høst af træerne, får afstanden mellem sporerne betydning for, hvor meget manuelt arbejde, der skal udføres ved udslæbningen af træerne. Læforhold Læhegn bør indeholde egnskarakteristiske løvtræer som skelet Hegnene har til formål både at skabe læ, og derved et bedre mikroklima, men samtidigt bliver der også etableret levesteder for nytteorganismer. Endelig beskytter hegnene mod, at der i forbindelse med sprøjtning bliver ført bekæmpelsesmidler ind på naboarealerne. Typisk blæser det fra vest i Danmark, men oplever vi en rigtig kold vinter eller varm sommer, er vinden oftest østlig. Når det blæser kraftigt, er den reelle afkøling større end, hvad termometeret viser, og kombinationen af kulde og vind, kan tørre træer og knopper ud. Hvis ens areal ligger frit mod øst og vest, kan det derfor være en god ide at etablere læ til disse sider. De yderste læbælter kan om nødvendigt suppleres med yderlige bælter for hver meter, hvis man vil opnå en meget høj beskyttelse. Her må man ikke glemme, at læbælter optager plads, som kunne have været anvendt til dyrkning af juletræer. Ved valg af arter til læhegn bør der arbejdes med hurtigt voksende arter i blanding med mere langsomt voksende arter. Dette for at sikre læ for første generation af plantagen, og de langsomvoksende arter skal sikre et læhegn med lang levetid. Der skal ved anlæg af læhegn tages hensyn til brugen af kemikalier til renholdelse, for eksempel skal der omkring løvhegn sikres sprøjtefrie zoner, mens enkelte nåletræsarter kan tåle forskellige kemiske renholdelsesmetoder. Når læhegnet først er etableret, bør man undlade renholdelse i det for at fremelske en varieret flora og fauna. 12
13 Bilag 6 Kulturetablering Jordlevende leddyr (springhaler og jordmider) sikrer en god jordstruktur (porestørrelse, dræning, gennemluftning og krummestruktur) og stofomsætning (nedbrydning af dødt organisk materiale). Reduceret jordbehandling fremmer disse organismer, og derfor bør punktvis jordbehandling anvendes frem for behandlinger af hele fladen. Afhængig af forholdene kan det ved etableringen være en fordel at lave en behandling af hele produktionsfladen for at reducere fremtidige problemer. Her må man huske på, at jordstrukturen under visse dyrkningssystemer vil være næsten upåvirket i resten af kulturens liv på 8-10 år. Etablering af 1. generation på markjord Såfremt der findes en pløjesål, bør den brydes før anlæg. Generelt bør pigfræsning eller pløjning under 50 cm ikke anvendes ved kulturanlæg på lerjorder, men på sandjorder kan en dybdepløjning udsætte behovet for renholdelse i kulturen. Før en dybdepløjning iværksættes, skal det lokale museum kontaktes jævnfør Museumsloven for at sikre, at kulturminder ikke ødelægges. Overkørsel med en overfladebehandling med eksempelvis en ikke for grov stubharve eller en roterende harve er udmærket til planering af arealet. Meget hårde lerjorder kan med fordel pløjes, men ellers må en minimal jordbearbejdning foretrækkes. Etablering af 2. generationskultur Hvis der vælges en kulturform, hvor der ryddes helt op, inden der tilplantes igen, er en velegnet kulturbearbejdning - efter de sidste juletræer er solgt - at knuse de resterende træer med en stor grenknuser ned til jordoverfladen. Herved undgår man at få rodet op i den store frøbank, der ligger i jordoverfladen, og det er i dag muligt at maskinplante på et sådant areal. Hvis hele arealet afdrives, bør der før gentilplantning efter en tidligere juletræskultur, dyrkes en mellemafgrøde på arealet for at tilføre organisk materiale og forbedre jordstrukturen. Arter som honningurt, hvid ræddike, stenkløver og lupin kan være anvendelige mellemafgrøder. Lupiner bør dog høstes inden frøsætning for at undgå introduktion af en problemukrudt i den efterfølgende kultur. Såfremt der ikke anvendes mellemafgrøde, er det afgørende at lade et 2. generationsareal ligge sommeren over inden tilplantning for at få rengjort arealet bedst muligt, før man planter igen. Denne oprydning kan eksempelvis gennemføres med en sprøjtning med Roundup. Når det regner, skal man plante Når det har regnet, skal man sprøjte Når det er tørt, skal man gøde 13
14 Bilag 7 Gødskning Næringsstofbehov Træernes behov for næringsstoffer afhænger af deres alder. Langt de fleste næringsstoffer finder man i nålene, og så længe træet øger det samlede antal af nåle, har det behov for at få flere næringsstoffer. Før anlæg bør der foretages en jordanalyse, og derefter en hvert 4. år. Prøverne skal som minimum indeholde: reaktionstal, fosfortal, kaliumtal og magnesiumtal. I foråret forud for den forventede første salgssæson skal der foretages en nåleanalyse. Såfremt der opstår mangelsymptomer, bør der foretages en nåleanalyse eventuelt som en sammenligning af normale og misfarvede træer i den enkelte bevoksning. Gødningstyper Der findes en lang række forskellige typer gødning. Grundlæggende kan man dele dem op i kunstgødning og husdyrgødning. Den sidste type bliver i nogle tilfælde også kaldt for organisk gødning. Ved gødskning om foråret i endnu ikke salgsklare kulturer, kan man anvende organisk gødning, da kvælstoffet heri bliver frigivet langsommere end ved kunstgødning. I salgsklare kulturer bør man anvende kunstgødning, men det synes ikke nødvendigt at bruge clorfattige gødninger. Her foretages en forårsgødskning, der eventuelt kan suppleres med en bladgødskning efter forudgående nåleanalyse. Til bladgødskningen er det i vid udstrækning muligt at skræddersy sammensætningen af næringsstoffer i forhold til bevoksningens aktuelle behov. Udbringning Selve udbringningen kan ske mekanisk eller manuelt. Ved den manuelle gødning placerer man gødningen, så den kommer til gavn for træet og ikke ukrudtet. Herved får man en bedre udnyttelse af sin gødning. Den mekaniske udbringning kræver færre mandtimer og kan ske både som en gødskning af hele arealet, men også som en udlægning i striber. Foragre og kørespor bør friholdes for gødskning. Hvornår Gødningen skal være tilgængelig for planten, når den har brug for det. Langt de fleste vælger derfor at grundgødske i foråret. I salgsklare træer bliver der dog også gennemført en gødskning i sensommeren omkring 1. september for at sikre, at træerne er tilstrækkeligt grønne. Ved gødskning skal træerne altid være tørre husk på at der i morgen- og formiddagstimerne kan optræde dug i træerne. Udvaskning Det kan overvejes at bruge gul sennep og olieræddike som dækafgrøde for at fastholde kvælstof på arealet. I givet fald skal disse urter bredsås i august måned. Når det er tørt, skal man gøde Når det regner, skal man plante Når det har regnet, skal man sprøjte 14
15 Bilag 8 Sprøjtning Den kemiske bekæmpelse bør begrænses til den lavest mulige dosering, og ske på det mindst mulige areal, for eksempel gennem båndsprøjtning eller behandling af enkelttræer. Ukrudt Brugen af herbicider skal begrænses mest muligt, men under hensyntagen til en økonomisk bæredygtighed. Så vidt muligt bør sprøjtning ske som afskærmet sprøjtning, pletsprøjtning eller båndsprøjtning i forhold til den aktuelle sammensætning af ukrudtsfloraen Valget af bekæmpelsesmiddel skal ske under hensyntagen til jordbundsforhold og efter en floraanalyse så vidt muligt på kimplantestadiet. For at den lavest mulige dosering kan bruges, skal ukrudtet bekæmpes på det mest optimale tidspunkt under hensyntagen til vejret og ukrudtets udviklingstrin. Skadedyr Der skal ske en løbende monitering i plantagen for at skønne populationen af de enkelte skadevoldere. Inden for lovens rammer er der ingen begrænsninger i brugen af ikke-kemiske metoder som fuglepinde og spejle, vildthegn, muldvarpesakse mod mosegrise og organiske repellenter mod markmus. Svampesygdomme Svampesygdomme er på nuværende tidspunkt kun erkendt som et mindre problem. Såfremt der bliver godkendt fungicider til brug i juletræer, må disse anvendes efter dokumenteret behov. Producenten skal til stadighed søge at mindske smittetrykket gennem en god dyrkningspraksis. Godkendte midler Bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter dansk lovgivning til brug i juletræer, kan efter forudgående dokumentation på SKEMA NR. anvendes i produktionen. De tilladte midler skal holdes adskilt fra andre midler, der måtte forefindes på ejendommen, såfremt der bliver dyrket andre afgrøder end juletræer. En sådan adskillelse kan bestå af en særlig hylde i kemikalierummet eller en adskillelse med en streg på gulvet. 15
16 Sprøjtejournal Selv om ejendommens areal er mindre end 10 ha, skal der føres sprøjtejournal. Den skal indeholde: identifikation af den enkelte kultur kulturens areal i ha med en decimal kulturtræart anvendt middel og dosering dato for udbringning vejrliget og fugtighedsforhold for vegetation og jordoverflade hvem har udbragt midlet dokumentation for behov jf. SKEMA NR. Håndtering af sprøjten Sprøjteudstyret skal være tilpasset kultur og plantesystem, og skal til enhver tid holdes i orden. For hver enkelt sprøjte skal der føres servicejournal. Eftersynet kan foretages af virksomhedens personale. Såfremt der anvendes entreprenør, påhviler det producenten at kontrollere, at entreprenøren opfylder kravene. Fyldning og vask af sprøjten skal ske på en vaske- og fyldplads med opsamling af brugsvandet. Såfremt dette ikke er tilgængeligt på ejendommen, kan håndteringen ske på et areal med plantedække. Fyldning af sprøjten skal ske under opsyn, således at overløb undgås. Sprøjten skal jævnlig kontrolleres for dryp fra utætheder. Sprøjtevindue I forbindelse med ukrudtsbekæmpelse skal sprøjtningen undlades i et mindre område af bevoksningen (3 x 3 meter) for herved at skabe et billede (sprøjtevindue) af den effekt, sprøjtningen har haft. Herved kan man sammenligne med, hvordan resultatet ville have været, hvis der ikke blev sprøjtet, og drage lokale erfaringer til senere brug. Sprøjteplanlægning Hvis man planlægger brug af kemisk ukrudtbekæmpelse, skal der inden 1. oktober udarbejdes plan for ukrudtbekæmpelsen den følgende vækstsæson. Det skal ske med baggrund i vækstsæsonens konstaterede ukrudtsvegetation. Ejendommens sprøjtestrategi skal være fastlagt, før man vælger midler ud fra SKEMA NR.. I skemaet er det angivet, hvor mange miljøpoint den enkelte sprøjtning koster. Til støtte for, hvornår beslutningerne skal træffes, kan beslutningscirklen på næste side anvendes. Når det har regnet, skal man sprøjte Når det er tørt, skal man gøde Når det regner skal man plante 16
17 Oktober November December Januar Februar September: Primo: Eventuel sprøjtning med Roundup, hvis der er konstateret behov i juni. Medio: Bekæmpelsesplan for næste vækstsæson udarbejdes. Marts: Sprøjtning med Karmex og Gardoprim, hvis efterårets opgørelse viste behov, og denne strategi blev valgt. August: Primo: Kig efter: Er der lus eller galmider i salgsklare træer? Hvordan har årets ukrudtstryk været? Hvilke arter? Effekt af bekæmpelse? Juli Juni: Ultimo: Er der højt og stift ukrudt, der skal slås? Er der behov for bekæmpelse af græs i september? Primo: Maj: Kig efter: lus galmider snudebiller viklere tidsler Er der behov for bekæmpelse? Tidlig medio: Bekæmpelse af insekter, hvis der behov. April: Primo: Kig efter: Hvilke ukrudtsarter er fremspiret? Hvilke minimidler skal jeg vælge i forhold til de arter? Medio: Sprøjtning med minimidler, hvis der er behov. 17
18 Bilag 9 Vækstoptimering Turbostart Når kulturen er plantet, gælder det om at få den til hurtigst muligt at vokse op fra den farlige zone ved jorden, hvor konkurrencen med ukrudtet er størst. Ved at fjerne endeknopperne på sidegrene, for eksempel ved hjælp af en hækklipper, kan man koncentrere vækstkraften omkring topknoppen, så planten vokser ekstra i højden. De nederste sidegrene skal alligevel fjernes på et senere tidspunkt i forbindelse med bundklipningen. Mens planten er lille er det dog vigtigt at bruge dem som solfangere for planten. Tvegeklipning På det tidspunkt, hvor bevoksningen når knæhøjde, bør den gås systematisk igennem, og på træer med dobbelte topskud (tveger) klippes de ekstra skud væk, så træet kun har et topskud tilbage. Den ihærdige producent medbringer altid sin saks i bevoksningen, så fundne tveger umiddelbar kan klippes til, når de bliver opdaget i bevoksninger. Sanering Senest når træerne når øjenhøjde, bør bevoksningen gås igennem, og træer med væsentlige fejl bør fjernes fra bevoksningen. Det kan ske ved knusning af det enkelte træ på stedet. Ved stripning af træet, hvorved alle grene saves af med en motorsav, mens stammen efterlades på rod. Endelig kan man vælge at fælde træet og efterfølgende slæbe det til spor, hvor det knuses. Bundklipning Inden træet forlader bevoksningen, skal stabben pudses af, så forbrugeren let kan sætte træet i juletræsfoden. Det arbejdet kan enten ske, mens træet står op, eller først når det er fældet. Da bundklipningen giver en række sideeffekter, bør det ske, mens træet endnu står op. I dette arbejde er det vigtigt, at træet bliver gjort så salgsklart som overhovedet muligt: Bundklipningen muliggør afskærmet sprøjtning, og giver en bedre fordeling af sprøjtevæsken ved brug af bredsprøjtning. Teoretisk set må træerne ligeledes skulle bruge en mindre mængde næring, idet produktionsapparatet er mindsket. Fældningen lettes - med mulighed for øget mekanisering. De salgsklare træer præsenterer sig langt bedre ved fremvisning af kulturerne til køberne. Med undtagelse af perioden udspring ultimo juli kan bundklipning i princippet ske hele året. Arbejdet kan med fordel udføres i vintermånederne, hvor mængden af andre opgaver er begrænset. Hvis jorden ikke er frosset, er der dog risiko for sporkørsel. Ved bundklipning i perioden fra primo marts til udspring kan der opnås en væksthæmmende effekt på hele træet. Bundklipning bør udføres mekanisk, fordi den manuelle bundklipning er ergonomisk belastende. Efter indgrebet skal træet have 3 grenkranse tilbage. 18
19 Højderegulering Ved højderegulering kan der bruges både mekaniske og kemiske metoder. Bredderegulering Breddereguleringen kan gennemføres ved en række forskellige metoder på forskellige tidspunkter i løbet af året. Målet er at opnå et træ, hvor træets bredde maksimalt er 80 % af dets højde. Topbeskyttelse Topskuddet er det vigtigste punkt på juletræet. I perioden efter udspring kan man opleve, hvordan toppen kan blive knækket af fugle, der lander i træet. Ved at etablere siddepladser for fuglene, vil omfanget af sådanne skader kunne reduceres. Reparation Etablering af siddepladser kan ske ved påsætning af fuglepinde. Enten ved etablering af siddepinde på pæle fordelt ud over arealet eller ved at lade høje ikke-salgbare træer vokse op. Ved etablering af siddepinde eller fugletræer bør man klarlægge, hvor højt bomsprøjten kan løftes, såfremt man ved kulturetableringen har planlagt at bruge dette redskab til renholdelse. Topskudsbeskyttelse i form af pinde på topskuddet forhindrer fuglene i at sidde på toppene under udspringet. Til gengæld må de i stedet for sidde på sidegrenene. Sker det, at toppen er knækket, eller der er en skæv fordeling af grenene, er det muligt at foretage en række reparationer. 19
20 Bilag 10 - Høst Redskaber og materialer Der skal anvendes bio-olier til motorsave, hydraulik med videre, og håndredskaberne skal kunne anvende bio-benzin, eksempelvis Aspen. Hjul og dæk skal tilpasses, så de giver det lavest mulige marktryk. Net, paller og anden emballage skal bestå af brændbare eller nedbrydelige materialer. Skovning Spor Netning Typisk sker skovningen manuelt med motorsav eller en særlig hydraulisk fældesaks. Der er dog også udviklet mekaniske fældemaskiner, hvor man ved aktivering af en rundsavsklinge fælder træet, når man køre forbi det. Køresporerne skal holdes vegetationsdækkede, og kan eventuel tilføres flis fra skrottede træer. Formålet er at skabe et bedre køreunderlag i vinterhalvåret. Formålet med netningen er at pakke træets grene sammen, så håndteringen i forbindelse med pakning bliver lettet. Netningen kan også ske ved at snøre træets grene ind til stammen. Palletering Træerne skal om muligt palleteres, da det fjerner meget tungt manuelt arbejde både ved læsning og aflæsning. Store træer bør læsses med kran. Der bør anvendes systemer, hvor træet mekanisk bliver transporteret til toppen af pallen eksempelvis med elevator eller transportbånd. Læsning Håndteringen af paller frem til læssepladsen sker typisk ved brug af en palleløfter monteret på en traktor. Læsning udføres bedst med rendegraver, gummiged eller lignende maskinel. 20
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER
Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER Mange producenter står i disse år overfor afvikling af en eksisterende
Læs mereLars Vittrup-Pedersen
Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereKim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015
Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereMaglesø Plantage Ebbe Bach
Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære
Læs mereDYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.
Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion
Læs mereHenrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)
Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer) Markvandring onsdag den 28. maj 2014 Henrik Læssøe Hansen Henrik Læssøe Hansen startede allerede i 12-14 års alderen med at interessere sig for juletræer, da
Læs mereGødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen
Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre
Læs mereDyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001
Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Claus Jerram Christensen, Anne Frahm, Bent K. Christensen, Ivan Damgaard, Kenneth Klausen, Kristian
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereMarkvandring Juletræer Frøsigvej 14. maj 2019
Markvandring Juletræer Frøsigvej 14. maj 2019 Tidsplan: Velkommen til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Ejendommen v. Jacob Rossen Kl. 17.10-17.25 Historien bag køb af ejendommen og opstart
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mereMarkvandring hos Åse og Jørgen Rasmussen Badstuen, Ølund
Markvandring hos Åse og Jørgen Rasmussen Badstuen, Ølund Torsdag den 1. juni 2017 Badstuen, Ølund Åse og Jørgen Rasmusen købte ejendommen på 9,2 ha af en gren af familien i 1975, og siden er der ad flere
Læs mereBæredygtig produktion af kvalitetsjuletræer
Bilag B. Eksempel på IP-retningslinier overordnede Bæredygtig produktion af kvalitetsjuletræer Retningslinier for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2003-0003 Bent
Læs mereUdover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.
Markvandring hos Birthe og Jørn Gregersen Onsdag 07. juni 2017 Historie Rolles Mølles historie kan spores tilbage til ca. 1550, hvor vandmøllen menes grundlagt af Kong Christian d. III. Dengang hørte møllen
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereTema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt
Læs mereGødskning. er en slags grovskrue til vurdering af den generelle tilgængelighed af næringsstoffer og kalkningsbehov.
Gødskning Gødningsanbefalinger og næringsstofstatus for nordmannsgran resultater fra et gødnings/vandingsforsøg på sandjord Af Lars Bo Pedersen*), Claus Jerram Christensen** & Morten Ingerslev*) *) Skov
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNoter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund
Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereVed siden af egen produktion ydes der også i beskedent omfang dyrkningshjælp til andre producenter.
Markvandring hos Carsten Egebro Mandag 28. maj 2018 Præsentation Firmaet blev stiftet i 2002 og beskæftiger sig med salg af juletræer, klippegrønt og blomster til grosister og kirkegårde, men også med
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereMarkvandring Gisselfeld Kloster ved Jan H. Olsen
Markvandring Gisselfeld Kloster ved Jan H. Olsen Onsdag 31. maj 2017 Gisselfeld Det nuværende Gisselfeld grundlages af rigshofmester Peder Oxe som byggede borgen/slottet fra 1547-1575. Efter skiftende
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereNyheder: Gødningsanbefalinger kvælstof
Skovdyrkerforeningen NordØstjylland Markvandring Juletræer 2012 Program Velkomst v/ Skovfoged Søren Ladefoged Nyheder v/ Skovfoged Michael Rasmussen Nyt om gødningsanbefalinger, Insekticider, Sprøjtemidler,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereGl. Wiffertsholm Gods Ved Flemming Lindegaard
Gl. Wiffertsholm Gods Ved Flemming Lindegaard Markvandring onsdag den 4. juni 2014 Om Gl. Wiffertsholm Gods Gammel Wiffertsholm samledes af Axel Tønnesen Viffert, hvis slægt tidligt kom til Himmerland.
Læs mereMarkvandring hos Jens Krogh Andersen og Birgitte Krogh Esbersen
Markvandring hos Jens Krogh Andersen og Birgitte Krogh Esbersen Onsdag den 6. juni 2018 Præsentation Ulrøgelvej 6 er en gammel skole (fra den tid, hvor det var nødvendigt med lidt landbrug for at supplere
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereJuletræer og pyntegrønt
Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereBedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler
Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereLandbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.
Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereGylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.
Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016
Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 September 2017 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2015/2016 Denne statistik er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i juli 2017, og er blevet korrigeret
Læs mereJuletræerne dyrkes intensivt og man bruger alle de nødvendige værktøjer i værktøjskassen.
Markvandring hos Jette og John Korshøj Tirsdag den 21. maj 2019 Jette og John Korshøj Efter flere års erfaring i branchen begyndte Jette og John deres egen produktion af juletræer og klippegrønt i 1992
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereDønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereJordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser
Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereGrowth from Knowledge
Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2001/02
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mere