Resultat af jordanalyser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultat af jordanalyser"

Transkript

1 Harald Skov Medlemsnr.: Ildvedvej 6 Cvr.nr.: Tørring Telefon: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den. Analyserne giver vigtige og værdifulde oplysninger om næringsstofniveauet på dine marker. Se resultaterne for: Analyser på ejendomsniveau Analyser på markniveau Analyser på jordprøveniveau Kalkplan Tolkning af jordbundsanalyser Analyseværdierne er inddelt i 5 grupper. Hvis nogle af dine analyse værdier ligger i de to ydergrupper, skal du aktivt gøre noget for at hindre udbyttetab eller tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Hvis der ikke er analyser i de to ydergrupper, er det tidsnok at diskutere resultatet ved næste gødningsplanlægning. Oversigt over symboler anvendt i analyserapporten Meget lave værdier Lave værdier Værdier OK Høje værdier Meget høje værdier Analyser på ejendomsniveau Nedenfor ses en samlet oversigt over analyserne på ejendomsniveau inddelt i de 5 grupper. Vær specielt opmærksom på analyser i de to ydergrupper meget lave værdier og meget høje værdier. Analyse Antal jordprøver Gennemsnit af alle analyser Antal jordprøveanalyser fordelt på grupperne Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Reaktionstal 122 6, Fosfor 122 3, Kalium , Magnesium 122 6, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 1 af 14

2 Analyser på markniveau Nedenfor er vist analyseresultaterne på markniveau. For hver mark ses antal jordprøver samt et beregnet gennemsnit for hver analyse. Analyserapport Areal, ha Antal jordprøver pr. mark Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) , ,6 3,9 11,5 6,4 Kobbertal (Cut) , ,5 3,8 12,6 8, ,31 3 6,5 2,1 10,8 6, ,39 3 6,8 3,3 12,3 6, ,26 5 6,8 2,9 11,5 6, ,92 5 6,5 3,3 11,8 6, ,34 5 6,6 2,8 11,2 5, ,27 8 6,8 3,6 14,6 6, ,74 6 6,1 2,7 11,4 7, ,06 3 6,3 4,1 11,2 8, ,62 2 6,2 4,0 11,7 8,5 27-0a 4,55 2 6,1 3,3 14,6 5,9 27-0b 6,63 3 6,3 3,6 19,1 10,1 27-0c 6,62 3 6,2 2,6 16,3 9, , ,4 4,8 14,1 7, ,61 1 5,9 4,0 15,5 8, ,36 2 6,2 1,1 13,3 7, ,10 4 5,7 3,0 6,2 2, ,67 3 5,9 3,2 6,7 3, ,13 4 6,1 3,8 7,8 3, ,58 2 5,9 2,0 11,9 4, ,79 3 6,2 2,1 7,7 3, ,50 1 5,4 3,2 8,3 3, ,59 3 6,2 2,5 16,7 8, ,76 1 6,5 4,0 17,7 11, , ,4 2,4 13,8 7,9 I alt 242, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 2 af 14

3 Oversigten kan indeholde disse symboler: Det gennemsnitlige analysetal på marken er meget lavt. Vær særlig opmærksom på disse marker, da det lave kalkeller næringsstofniveau kan være udbyttebegrænsende. Det gennemsnitlige analysetal på marken er meget højt. Vær særlig opmærksom på disse marker, da det høje kalkeller næringsstofniveau kan være udbyttebegrænsende (Rt), og der er øget risiko for næringsstoftab til vandmiljøet (Pt, Kt). På marken er der en eller flere jordprøver med meget lave analysetal. Markeringen gælder ikke hele marken, men kun dele af marken. De berørte områder bør behandles særskilt. Se evt. de nærmere detaljer på analysebeviset og kortet. På marken er der en eller flere analyser med meget høje analysetal. Markeringen gælder ikke hele marken, men kun dele af marken. De berørte områder bør behandles særskilt. Se evt. de nærmere detaljer på analysebeviset og kortet :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 3 af 14

4 Analyser på jordprøveniveau I beregning af kalkbehov er der anvendt følgende kalktype: Jordbrugskalk (75% neu) Analyserapport Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet ,1 4,5 10,9 6,4 0, ,4 3,7 10,5 5,7 2, ,5 4,0 11,2 6,1 0, ,4 3,5 10,9 6,3 2, ,4 3,3 14,6 6,5 2, ,0 4,1 11,0 6,5 0, ,4 4,0 10,6 6,8 2, ,8 4,3 10,8 6,6 0, ,7 3,9 12,9 7,8 0, ,5 3,5 11,5 5,3 0, ,6 4,1 13,6 7,4 0, ,1 4,2 13,9 8,5 0, ,0 4,1 15,8 9,0 0, ,7 3,4 12,6 7,7 0, ,9 3,9 12,7 8,2 0, ,5 3,6 13,1 8,5 0, ,5 3,8 10,8 8,0 0, ,6 4,0 14,1 9,3 0, ,0 3,2 14,9 8,5 4, ,4 3,4 8,2 8,3 4, ,9 3,2 8,0 6,6 4, ,2 4,7 13,7 6,1 4, ,6 2,4 11,4 6, ,5 2,0 10,9 5, ,4 2,0 10,2 6, ,7 3,2 12,1 6,2 0, ,9 4,1 11,2 6,4 0, ,8 2,6 13,6 5,5 0, ,8 2,5 10,9 6,6 0, ,9 2,8 11,0 5,4 0, ,8 3,4 10,8 6,0 0, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 4 af 14

5 Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet ,7 2,5 11,1 8,0 0, ,7 3,2 13,5 8,1 0, ,2 3,6 8,4 5,0 3, ,2 3,3 13,9 8,2 0, ,4 3,3 13,9 6,9 3, ,2 3,0 11,8 5,2 3, ,6 3,5 10,9 4,8 0, ,7 2,6 12,3 4,8 0, ,5 2,9 13,6 6,4 0, ,6 2,9 9,4 4,7 0, ,4 3,0 11,1 5,6 2, ,9 2,5 9,5 6,4 0, ,4 3,9 20,7 6,5 2, ,0 4,4 25,2 9,3 0, ,4 3,6 13,8 5,9 2, ,8 3,6 16,6 6,9 0, ,2 3,2 12,1 7,6 0, ,4 3,3 10,3 6,0 2, ,6 3,9 5,7 4,7 0, ,2 3,0 12,3 7,5 0, ,1 2,8 8,3 8,2 4, ,2 2,8 14,1 8,7 4, ,0 3,0 10,7 6,7 4, ,1 2,2 11,1 7,0 4, ,1 3,0 13,5 8,3 4, ,2 2,6 10,9 6,6 4, ,1 2,9 11,0 9,1 2, ,2 4,3 9,6 9,2 2, ,5 5,1 12,9 6,7 2, ,1 3,4 11,1 8,9 3, ,3 4,5 12,3 8,1 3, a 6 6,1 3,7 12,5 6,1 5, a 6 6,0 2,9 16,6 5,7 5, b 6 6,2 4,3 19,9 10,8 3, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 5 af 14

6 Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet b 6 6,4 2,3 17,5 8,9 3, b 6 6,3 4,3 20,0 10,6 3, c 6 6,1 2,8 15,9 10,4 3, c 6 6,2 2,9 18,5 9,8 3, c 6 6,3 2,1 14,4 8,0 3, ,6 4,0 17,6 7,7 2, ,3 2,8 13,0 7,7 2, ,1 7,3 16,2 8,1 2, ,4 5,4 15,1 8,2 2, ,2 5,3 15,3 7,0 2, ,3 3,3 19,5 8,4 2, ,5 4,1 15,3 7,0 2, ,4 5,6 12,9 8,9 2, ,3 6,3 15,6 9,6 2, ,6 6,4 13,7 11,1 2, ,3 5,9 11,3 9,0 2, ,5 4,3 14,4 7,9 2, ,1 3,3 10,4 5,7 2, ,7 4,4 10,9 6,5 2, ,3 3,1 10,3 6,2 2, ,9 4,0 15,5 8,1 6, ,2 1,0 12,9 7,6 3, ,2 1,2 13,6 7,4 3, ,6 3,2 7,2 3,5 4, ,8 2,8 5,8 2,4 4, ,6 3,2 5,6 2,6 4, ,7 2,8 6,0 3,0 4, ,6 2,7 7,2 3,3 3, ,7 3,4 7,2 3,3 3, ,3 3,4 5,7 3,3 3, ,9 3,3 7,0 2,7 0, ,2 4,9 6,4 3,4 0, ,6 3,7 8,8 4,2 5, ,6 3,4 9,0 3,7 5, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 6 af 14

7 Stregkode JB Reaktionstal (Rt) Fosfortal (Pt) Kaliumtal (Kt) Magnesiumtal (Mgt) Kobbertal (Cut) Kalkbehov, ton pr. ha Ensartet ,0 1,7 10,9 4,4 3, ,7 2,2 12,9 4,1 3, ,0 2,7 7,8 3,3 2, ,8 1,5 8,2 3,9 2, ,8 2,0 7,0 3,9 0, ,4 3,2 8,3 3,6 6, ,0 2,5 16,8 8,7 3, ,3 2,4 19,9 11,3 3, ,3 2,5 13,4 6,5 3, ,5 4,0 17,7 11, ,2 1,8 14,2 7,5 3, ,1 2,7 10,9 7,9 3, ,3 2,4 14,3 7,4 3, ,4 3,7 13,6 7,4 3, ,1 2,0 13,5 8,2 3, ,2 2,0 13,7 8,3 3, ,5 2,1 11,9 6,4 0, ,4 2,5 17,2 8,6 3, ,4 2,4 16,9 10,0 3, ,7 2,5 12,8 7,2 0, ,5 2,0 10,6 7,1 0, ,8 2,5 12,2 8,6 0, ,4 2,3 17,1 8,3 3,0 Oversigten kan indeholde disse symboler: Analysetallet er meget lavt, og der er behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det meget lave analysetal er udbyttebegrænsende. Analysetallet er lavt, og der vil være behov for at gøre noget aktivt for at rette op på problemet. Det lave analysetal kan være udbyttebegrænsende. Analysetallet ligger fint, og der skal ikke tages specielle hensyn. Analysetallet er højt, og en yderligere stigning kan for fosfor betyde en øget risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. Analysetallet er meget højt, hvilket for fosfor kan betyde en risiko for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 7 af 14

8 Kalkplan I beregning af kalkbehov er der anvendt følgende kalktype: Jordbrugskalk (75% neu) Kalkplanen er opdelt i henholdsvis akut kalkbehov og normalt kalkbehov. Hvis der er marker, der har et akut kalkbehov, skal der kalkes nu! Øvrige marker kan kalkes inden for de næste : 2 år, hvis det gennemsnitlige kalkbehov pr. ha er over 5 tons pr. ha 3 år, hvis det gennemsnitlige kalkbehov pr. ha er under 5 tons pr. ha Vær opmærksom på, at det oplyste areal i nedenstående tabeller er det areal inden for marken, der har et kalkbehov. Marker med et akut kalkbehov Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt Kalkbehov Ton pr. ha Tons i alt ,50 4 3,6 5,4 6,2 6,5 * 3 Kalk i alt 0,50 3 Marker med behov for kalk indenfor de næste 2 til 3 år Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt Kalkbehov Ton pr. ha Tons i alt 1-0 8,41 5 6,3 6,4 6,6 2, ,34 5 7,4 6,1 6,6 4, ,55 5 5,7 6,3 6,6 3, ,07 5 5,6 6,4 6,6 2, ,10 5 6,1 6,4 6,6 2, ,74 5 7,6 6,1 6,6 4, ,06 5 8,3 6,3 6,6 2, ,62 5 8,5 6,2 6,6 3, a 4,55 6 5,9 6,1 6,6 5, b 6, ,1 6,3 6,6 3, c 6,62 6 9,4 6,2 6,6 3, ,93 5 7,9 6,4 6,6 2, ,61 5 8,1 5,9 6,6 6,5 * ,36 5 7,5 6,2 6,6 3, ,10 4 2,9 5,7 6,2 4,5 * ,67 4 3,3 5,9 6,2 3, ,57 4 4,0 5,6 6,2 5,0 * ,58 4 4,3 5,9 6,2 3, ,53 4 3,6 5,9 6,2 2, :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 8 af 14

9 Areal med kalkbehov, ha Jb (min / max) Gns. Mgt Gns. Rt Tilstræbt Rt Kalkbehov Ton pr. ha Tons i alt ,59 5 8,8 6,2 6,6 3, ,88 5 8,2 6,3 6,6 3,0 57 Kalk i alt 154, * Kalkmængden er så stor, at den skal tildeles ad 2 gange henholdsvis før og efter en pløjning. Kalkplanen kan indeholde disse symboler: Det gennemsnitlige reaktionstal på marken er meget lavt og dermed direkte begrænsende for udbyttet. Derfor skal der tilføres kalk inden næste vækstsæson. Vælg afgrøder som havre, vinterrug eller kartofler, der er tolerante overfor lavt reaktionstal. Undgå f.eks. vårbyg, roer eller lucerne, der er følsomme over for lavt reaktionstal. På marken er der en eller flere analyser med meget lavt reaktionstal. Det betyder, at kun en del af marken skal kalkes. Det angivne areal repræsenterer derfor kun den del af marken, der har et kalkbehov. Positionsbestemt kalkning kan være en fordel her. Se evt. nærmere detaljer på analysebevis og kort. På marken er der enkelte analyser med meget høje reaktionstal. Disse områder må ikke få tilført kalk. Det betyder, at kun en del af marken skal kalkes. Det angivne areal repræsenterer derfor kun den del af marken, der har et kalkbehov. Positionsbestemt kalkning kan være en fordel her. Se evt. nærmere detaljer på analysebevis og kort :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 9 af 14

10 Tolkning af jordbundsanalyser Optimal plantevækst forudsætter, at jordens kalktilstand og indhold af næringsstoffer er korrekt. Derfor er det vigtigt at kende næringsstofniveauet på marken og vide, hvad der skal gøres for at rette op på værdier, der ligger uden for "middel"-området. Reaktionstal, Rt Reaktionstallet bestemmes ved at måle jordens ph (jordens surhedsgrad). Ved meget lave reaktionstal er der høj risiko for områder med dårlig vækst. Lave reaktionstal øger risikoen for angreb af kålbrok i korsblomstrede afgrøder og rodbrand i roer. Høje eller meget høje reaktionstal øger risikoen for mangan- og bormangel. Reaktionstallet hæves ved at tilføre kalk. Normalt vælges mellem kalktyperne jordbrugskalk, magnesiumkalk, dolomitkalk eller carbokalk fra sukkerfabrikkerne i egne med sukkerroer. Der kalkes normalt hvert år med 2-4 ton kalk pr. ha. I beregning af kalkbehov korrigeres reaktionstal for indholdet af organisk stof i jorden. Derudover tages der hensyn til bedriftens sædskifte. Herunder ses vejledende værdier for reaktionstal, Rt. Den markerede søjle svarer til de anbefalede værdier ved forskellige typer sædskifter Jordtype, JB Sædskifte * Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Tolerante < 5,2 5,2-5,7 5,8-6,1 6,2-6,5 > 6,5 1-4 Middel < 5,5 5,5-5,9 6,0-6,3 6,4-6,7 > 6,7 Følsomme < 5,7 5,7-5,9 6,0-6,5 6,6-6,9 > 6,9 Tolerante < 5,3 5,3-6,0 6,1-6,5 6,6-6,9 > 6,9 5-6 Middel < 5,5 5,5-6,2 6,3-6,7 6,8-7,1 > 7,1 Følsomme < 5,7 5,7-6,4 6,5-6,9 7,0-7,3 > 7,3 Tolerante < 5,3 5,3-6,3 6,4-6,7 6,8-7,2 > 7,2 7-9 Middel < 5,5 5,5-6,5 6,6-6,9 7,0-7,4 > 7,4 Følsomme < 5,7 5,7-6,7 6,8-7,1 7,2-7,6 > 7,6 Tolerante < 4,3 4,3-4,7 4,8-5,2 5,3-5,7 > 5,7 11 Middel < 4,5 4,5-4,9 5,0-5,4 5,5-5,9 > 5,9 Følsomme < 4,7 4,7-5,1 5,2-5,6 5,7-6,1 > 6,1 * Tolerante afgrøder: Kartofler, rug, havre, græs. Middel følsomme afgrøder: Vinterhvede, vinterbyg, majs, rød- og hvidkløver, raps, markært. Følsomme afgrøder for kalkmangel: Lucerne, sukkerroer, sneglebælg, vårbyg :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 10 af 14

11 Hvad skal jeg gøre, hvis reaktionstallene er: Meget lave Lave Reaktionstallene er meget lave og er direkte begrænsende for udbyttet. Derfor skal der tilføres kalk her inden næste vækstsæson. Vælg afgrøder som havre, vinterrug eller kartofler, der er tolerante over for lavt Rt. Undgå f.eks. vårbyg, roer eller lucerne, der er følsomme over for lavt Rt. Reaktionstallene er lave. For ikke at risikere udbyttetab bør der kalkes inden næste vækstsæson. Middel Reaktionstallene er middelhøje Høje Meget høje Reaktionstallene er høje. Hvis det er generelt for marken, skal der ikke kalkes før tidligst efter næste jordprøveudtagning. Reaktionstallene er meget høje. Pas på manganmangel generelt og bormangel i raps og roer. Hvis der ikke forekommer lave Reaktionstal i marken, skal der ikke kalkes før tidligst efter næste jordprøveudtagning. Næringsstofanalyser De enkelte analysetal er et udtryk for jordens indhold af plantetilgængeligt næringsstof. En analyseenhed modsvarer 25 kg næringsstof pr. ha i pløjelagets dybde. Dette gælder alle nedenstående analyser, på nær kobbertal, her modsvarer 1 analyseenhed 2,5 kg kobber pr. ha. Nedenfor ses analyserne inddelt i fem grupper. Det skal tilstræbes, at analyseværdierne ligger inden for gruppen Middel. Analyse Meget lav Lav Middel Høj Meget høj Fosfortal, Pt < 1,0 1,0-2,0 2,1-4,0 4,1-6,0 > 6,0 Kaliumtal, Kt - jordtype < 4 < 3,0 3,0-5,0 5,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 Kaliumtal, Kt jordtype >= 4 < 4,0 4,0-7,0 7,1-10,0 10,1-15,0 > 15,0 Magnesiumtal, Mgt < 2,0 2,0-4,0 4,1-8,0 8,1-12,0 > 12,0 Kobbertal, Cut < 0,8 0,8-2,0 2,1-5,0 5,1-8,0 > 8,0 Bortal, Bt < 1,5 1,5-3,0 3,1-5,0 5,1-8,0 > 8,0 Fosfortal, Pt Fosfor bevæger sig meget langsomt i jorden, og al fosfor optages inden for 2 mm fra roden. Derfor skal der være et vist niveau af fosfor i jorden for at sikre en optimal planteproduktion. Kravet til fosforindholdet er størst på jorde, hvor rodudviklingen ikke er så kraftig (f.eks. på grovsand og på jorde med dårlig jordstruktur). Ved meget lave fosfortal bør fosforindholdet i jorden hæves ved at tilføre større fosformængder på én gang. Det kan f.eks. ske i form af fosfor i affaldsprodukter eller rene fosforgødninger. Ved middelhøje fosfortal skal tilføres den fosformængde, som afgrøderne fjerner i gennemsnit over sædskifteperioden. Bortførslen af fosfor med afgrøderne afhænger af afgrøde og udbytteniveau, og den er typisk kg fosfor pr. ha, pr. år. Meget høje fosfortal bør undgås, da det forøger risikoen for tab af fosfor fra marken, som kan skade vandmiljøet :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 11 af 14

12 Hvad skal jeg gøre, hvis fosfortallene er: Meget lave Lave Middel Fosfortallene er meget lave og fosformangel begrænser udbyttet. Der bør derfor tilføres en 50 til 100 kg fosfor som engangsgødskning. Derudover skal der årligt suppleres med fosforgødning. Fosfortallene er lave. Hvert år skal der tilføres mere fosfor, end afgrøden fjerner. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Fosfortallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til fosfor ved gødningsplanlægningen. Høje Meget høje Fosfortallene er høje. Derfor bør fosfortildelingen i gennemsnit over årene ikke overskride afgrødernes bortførsel. Fosfortallene er meget høje. Her skal fosfortildelingen minimeres af hensyn til miljøet. Kaliumtal, Kt Kalium bundet til lers og til organisk stofs overflader er plantetilgængeligt. Kalium bundet inde i lerfraktionen kan frigives ved lave kaliumtal og bindes igen ved høje kaliumtal. Sandjord (specielt JB 1 og JB 2) har ikke så stor evne til at binde kalium. På sandjord kan kaliumtallene falde betydeligt fra efterår til forår, fordi kalium udvaskes med vinternedbøren. Kaliumtal i jordprøver udtaget på sandjord om efteråret giver derfor mest svar på, om der har været gødsket hensigtsmæssigt med kalium i det aktuelle år. Bortførslen af kalium varierer meget mellem afgrøderne. Der er størst bortførsel af kalium i græs, lucerne og roer, hvor bortførslen kan være kg pr. ha, pr. år. Derfor skal man være specielt opmærksom både på kaliumtilførslen til disse afgrøder og ikke mindst til afgrøder med de nævnte afgrøder som forfrugt, fordi de kan tømme jorden for tilgængeligt kalium. Det gælder specielt, at græs og lucerne skal tilføres mindre kalium, end de fjerner fra marken, idet der ellers sker en meget stor luksusoptagelse af kalium. Kaliumforbruget afhænger meget af, om halm fjernes eller nedmuldes. Der er ca. 0,75 kg kalium i 100 kg halm. Hvad skal jeg gøre, hvis kaliumtallene er: Meget lave Kaliumtallene er meget lave og kaliummangel begrænser udbyttet. Der skal derfor årligt tilføres ca. 30 % mere kalium, end afgrøderne bortfører. Tal med planteavlskonsulenten om det ved gødningsplanlægningen. Lave Middel Høje Kaliumtallene er lave. Der skal årligt tilføres minimum den mængde kalium, som afgrøden fjerner. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Kaliumtallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til kalium ved gødningsplanlægningen. Kaliumtallene er høje. Her kan der spares på kaliumgødningen. Meget høje Kaliumtallene er meget høje. Her kan kaliumgødskning undlades i de nærmeste år, med mindre der dyrkes slætgræs eller lucerne i flere år. Pas på afgrødens magnesiumforsyning. Magnesiumtal, Mgt Plantetilgængeligt magnesium bindes ligesom kalium til lers og til organisk stofs overflader. Specielt på sandjord skal man være opmærksom på afgrødernes magnesiumforsyning. Det gælder især ved lave reaktionstal samt ved høje kaliumtal, idet kalium hæmmer magnesiumoptagelsen. Bortførslen af magnesium varierer typisk mellem 5 og 30 kg pr. ha, pr. år. Græsafgrøder har størst bortførsel. Ved meget lave magnesiumtal kan magnesiumindholdet i jorden hæves ved at anvende dolomitkalk, der indeholder 10 pct. magnesium. På jorde, der ikke tildeles husdyrgødning, kan magnesiumindholdet vedligeholdes ved anvendelse af magnesiumkalk, der indeholder 2,5 pct. magnesium :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 12 af 14

13 Hvad skal jeg gøre, hvis magnesiumtallene er: Meget lave Lave Middel Høje Magnesiumtallene er meget lave og begrænser udbyttet. Det er mest kritisk i rodfrugter og raps. Magnesiumtallene skal hæves f.eks. ved brug af dolomit- eller magnesiumkalk. Tal med planteavlsplanteavlskonsulenten om det. Magnesiumtallene er lave. Der skal derfor hvert år tilføres mere magnesium, end afgrøden fjerner. Anvend magnesiumkalk ved næste kalkning. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Magnesiumtallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til magnesium ved gødningsplanlægningen. Magnesiumtalene er høje. Der kan vælges gødninger uden indhold af magnesium i de nærmeste år. Meget høje Magnesiumtallene er meget høje. Der kan vælges gødninger uden indhold af magnesium i de nærmeste år. Kobbertal, Cut Kobbermangel er primært et problem på sandjord, og især på sandjord med et højt indhold af organisk stof. På lerjorde skal man være opmærksom på, at der i sandede områder/pletter i marken kan være et lavt kobberindhold og dermed optræde kobbermangel. Afgrøderne fjerner gram kobber pr. ha pr. år. Kornafgrøder, bælgplanter, lucerne og spinat er mest følsomme over for kobbermangel. Hvad skal jeg gøre, hvis kobbertallene er: Meget lave Lave Middel Høje Kobbertallene er meget lave og kobbermangel kan reducere kornudbyttet. Hvor der er målt meget lave kobbertal, kan mangel i de følgende år forebygges ved en engangstilførsel af minimum 2,5-5 kg kobber pr. ha (10-20 kg blåsten pr. ha). Blåsten kan udspredes med gødningsspreder med mikrogranulatudstyr eller udsprøjtes med marksprøjten. På humusrige jorde kan kg kobber pr. ha (40-60 kg blåsten) være nødvendigt. På grund af kobbers ringe mobilitet i jorden bør det opblandes godt i jorden. Kobbertallene er lave. Korn er mest følsom over for kobbermangel. Kobbertallet kan hæves ved brug af blåsten - eller der kan årligt udsprøjtes kobberoxychlorid eller lignende. Diskuter dette med planteavlskonsulenten ved gødningsplanlægningen. Kobbertallene er middelhøje. Der skal derfor ikke tages specielt hensyn til kobber ved gødningsplanlægningen. Kobbertallene er høje. Årsagen bør identificeres. Diskuter det med planteavlsplanteavlskonsulenten. Meget høje Kobbertallene er meget høje. Årsagen bør identificeres med henblik på at undgå yderligere stigning. For høje kobbertal kan være giftigt for planter, herunder specielt bælgplanter. Bortal, Bt Bormangel forekommer især på sandjord med et højt reaktionstal. Bormangel optræder mest i tørre år. Bortallet giver derfor ikke en entydig indikation af behovet for tilførsel af bor. Roer og korsblomstrede afgrøder er mest følsomme over for mangel på bor, mens bormangel ikke optræder i kornafgrøder. Ved lave bortal bør bormangel i roer og korsblomstrede afgrøder forebygges ved at anvende borholdige gødninger eller ved udsprøjtning af f.eks. solubor først i vækstsæsonen :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 13 af 14

14 Hvad skal jeg gøre, hvis bortallene er: Meget lave Bortallene er meget lave og kan begrænse udbyttet i navnlig bredbladede afgrøder som raps og roer. Til disse afgrøder skal tilføres bor sammen med andre gødninger eller ved udsprøjtning. Vær meget opmærksom på bormangel i vækstsæsonen. Lave Middel Høje Meget høje Bortallene er lave og kan begrænse udbyttet i navnlig bredbladede afgrøder som raps og roer. Til disse afgrøder skal tilføres bor sammen med andre gødninger eller ved udsprøjtning. Bortallene er middel. Derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel. Bortallene er høje og behovet for tilførsel af bor derfor begrænset. Bortallet kan dog ændre sig relativt hurtigt, og derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel. Bortallene er meget høje og behovet for tilførsel af bor derfor begrænset. Bortallet kan dog ændre sig relativt hurtigt, og derfor kan der godt være behov for at tilføre bor til bredbladede afgrøder som raps og roer, hvis reaktionstal er høje i forhold til jordtypen, eller hvis der tidligere har været bormangel :37. Peter Bach Nikolajsen. LMO I/S. Side 14 af 14

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning

Plante & Miljø udtager både almindelige jordprøver samt GPS jordprøver NYT: Du kan nu bestille EM-38 kortlægning For dig der tager din jord alvorlig For dig der ikke vil kalke i blinde For dig der vil sikre optimale dyrkningsforhold For dig der går efter højere udbytter For dig der vil kende markernes næringsstofindhold

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter

TEMA: Jordprøver. Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter TEMA: Jordprøver Jordprøver er den sikre vej mod optimal vækst og høje udbytter grobund TEMA JORDPRØVER Hver anden kalker Halvdelen af landmændene får aldrig eller alt for sjældent Lilli Snekmose Redaktør

Læs mere

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø

Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger. Kristian Elkjær Planter & Miljø Gødningsforsøg, planteanalyser og bladsaftmålinger Kristian Elkjær Planter & Miljø Agenda Gødning Fosfortildeling Kalium/magnesiumforhold Mikronæringsstoffer Planteanalyser (samarbejde med lokale avlere)

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD

Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning

Læs mere

Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10. Analysedatabase. Analyse og specifikation

Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10. Analysedatabase. Analyse og specifikation 2009 Udkærsvej 15 Skejby DK-8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10 Analysedatabase Analyse og specifikation Side 1 af 41 Claus Jeppesen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Indledning 1.1 Baggrund

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed

Mangan. Anbefaling. Afgrødernes følsomhed Side 1 af 8 Mangan Manganmangel er meget udbredt i Danmark i mange afgrøder. Manganmangel kan resultere i store udbyttetab navnlig i vinterbyg og vinterhvede, hvor det kan forårsage udvintring. Forebyggelse

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Maglesø Plantage Ebbe Bach Maglesø Plantage Ebbe Bach Markvandring torsdag den 26. maj 2016 Om Maglesø Plantage Produktionen blev grundlagt for 55 år siden, hvor Ebbes far Niels Bach Nielsen startede med at plante rødgran. Det primære

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling

Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling 22. november 2002 Positionsbestemt kalkning - fra overvejelse til handling I det følgende gennemgås, hvordan marker kan kalkes positionsbestemt. Det første der skal tages stilling til er om kalkbehovet

Læs mere

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade. Markvandring onsdag den 1. juni 2016 BRØDRENE PÅ NABOGÅRDENE Overgaard I/S indehaves af Bjarne og Henning Overgaard Pedersen. Vi er brødre og bor på hver vores gård, nabo til hinanden. Vi har begge juletræsproduktion

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Danish Agro tilbyder både organiske - og mineralske gødninger, der er tilladt i økologisk planteavl.

Danish Agro tilbyder både organiske - og mineralske gødninger, der er tilladt i økologisk planteavl. GØDNINGER TIL ØKOLOGISK PLANTEPRODUKTION tilbyder både organiske - og mineralske gødninger, der er tilladt i økologisk planteavl. Til planteavleren, der ikke har adgang til f.eks. husdyrgødning anbefales

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Gødskning og kalkning

Gødskning og kalkning Gødskning og kalkning Konklusioner Kvælstofbehov Hvert år gennemføres et stort antal forsøg med stigende mængder kvælstof til forskellige afgrøder. Det sikrer et opdateret grundlag for at fastsætte kvælstofnormer

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Planteernæring med fokus på det praktiske

Planteernæring med fokus på det praktiske KURSUS i planteernæring på højt niveau: Planteernæring med fokus på det praktiske Du står med en plante, som udviser mangel på et plantenæringsstof. Hvordan finder du ud af, hvilket det er? Hvordan finder

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Jordanalyse Majs kontinuerligdyrkning pakket 3

Jordanalyse Majs kontinuerligdyrkning pakket 3 Majs kontinuerligdyrkning pakket 3 Undersøgelse Undersøgelses-/ordrenr: Udtagnings dato: Rapport dato: 456278/002549346 15-09-2011 30-09-2011 Jord type: Prøvedybde: Prøve udtaget af: Kontaktperson prøveudtagning:

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe

Statusrapport vedrørende kalkning 1. Statusrapport vedrørende. Kalkning. LandboCentrum. Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Statusrapport vedrørende kalkning 1 Statusrapport vedrørende Kalkning LandboCentrum Forsidebillede: Kalkudbringning. Billedet er venligst udlånt af Anette Ilsøe Rapporten afsluttet: April 2001 Redaktion:

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst

Plant-Route. Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Route Næringsstoffer og deres betydning for planternes vækst Plant-Routes Baggrunds artikler (3) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Denne artikel er tænkt som en oversigt, du kan bruge til at få en grundlæggende

Læs mere