Danmark er et dejligt land

Transkript

1 Danmark er et dejligt land vil gøre det endnu bedre at være dansker

2 det bedste valg Et kryds ved er et kryds for et bedre Danmark

3 principprogram Skattepolitik Kommunalpolitik Socialpolitik Sundhedspolitik Erhvervspolitik Uddannelsespolitik Kulturpolitik Udlændingepolitik Forsvarspolitik Retspolitik Miljøpolitik

4 skattepolitik Efter s bedste skøn vil fattigdomsgrænsen i Danmark gælde for indkomster under kr I Danmark lever hovedparten af befolkningen et godt og økonomisk sundt liv. Vi lever i et land, hvor få har for meget og færre for lidt. Alligevel udgør de såkaldte færre mere end 10% af befolkningen. Det er den del af danskerne, som lever under fattigdomsgrænsen. Men hov, er der overhovedet noget, som hedder fattigdomsgrænsen? Der er da i hvert fald ingen politiske partier, som har forholdt sig til dette begreb. Samtlige partier i folketinget nægter kategorisk at forholde sig til begrebet, og der er da slet ingen, der tør sætte tal på, hvad det vil sige at være fattig i dagens Danmark. Hvis vi ikke vil acceptere, at nogen overhovedet lever under fattigdomsgrænsen, så må og skal et skatteforslag også forholde sig til begrebet fattigdomsgrænse. vil som det første i Danmark forholde sig til fattigdomsgrænsen i partiets nye skatteforslag, hvilket så igen betyder, at alle indkomster under kr ikke beskattes. Det må være sådan, at folk med små indkomster betaler en forholdsvis lille skat, og at folk med store indkomster betaler en forholdsvis større skat. Og det er i sagens natur også den sidstnævnte gruppe, som har bedst råd til at bidrage økonomisk til samfundet. En radikal ændring af vores skattesystem kan ikke gå hurtigt nok. kommunalpolitik Det er i sig selv ikke en naturlov, at fordi man gør ting større, så bliver de også automatisk bedre. Måske endda snarere tværtimod. Det er s opfattelse, at vi med den nye kommunalreform med storkommuner og regioner har fået opbygget enheder, som er alt for store og uhåndterlige. Det har også vist sig, at de nye storkommuner klarer sig dårligere økonomisk, at der er blevet længere mellem kommunen og borgerne og meget længere mellem borgerne indbyrdes. Da Danmark er overadministreret, ønsker Dansk Fremskridt en kulegravning af hele den offentlige sektor med henblik på afskaffelse af al unødvendig administration. En stor del af de offentlige opgaver kan nemlig privatiseres, hvilket vil gavne opgavernes kvalitet og nedsætte omkostningerne. ønsker et Danmark, hvor borgerne kan leve i det nære samfund. ønsker mindre kommuner. ønsker regionerne nedlagt. ønsker, at staten skal overtage hovedparten af de opgaver, som regionerne hidtil har varetaget.

5 socialpolitik Udgangspunktet for s socialpolitik er, at alle skal kunne klare sig selv. Borgere, der i kortere eller længere tid bliver omfattet af sygdom, handicap, invaliditet, alderdom eller lignende, og som derfor ikke kan klare sig selv, skal have den hjælp, de har brug for. Samfundet skal ikke være småligt over for dem, der har behov for hjælp fra det offentlige. Hurtig hjælp er mangedoblet hjælp. Bureaukratisk hjælp er langsom hjælp, og derfor ofte dårlig hjælp. Bureaukratiet skaber sociale tilfælde og ikke social fremgang. Hele bistandslovgivningen vedrørende såvel danske statsborgere som udlændinge skal revideres og ændres således, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Flygtninge og indvandrere bør som grundregel ikke kunne oppebære mere end hvad der svarer til folkepensionen. Der skal gives tilstrækkelig hjælp til, at de involverede hurtigst muligt kan komme på fode igen. Det nuværende system fastholder alt for mange i en social klemme. Det er både af rent menneskelige, men også af økonomiske grunde væsentligt, at de sociale klienter i den arbejdsdygtige alder kommer i en beskæftigelse, de kan klare, i stedet for at blive spist af med et pengebeløb, som de passivt modtager uden til gengæld at skulle præstere nogen modydelse. sundhedspolitik Kosmetiske operationer, aborter, der ikke er lægeordinerede, inseminationer og andre behandlinger, der ikke er lægeligt begrundede, bør det offentlige ikke betale. Det understreges, at ingen kommer til at betale for behandling ved sygdom. Det skal fortsat være gratis at blive behandlet inden for sundhedssektoren, men sektoren skal fungere på konkurrencemæssige vilkår. Alle med anerkendte sundhedsuddannelser skal have fri adgang til at etablere sig og udbyde sundhedsydelser. Der indføres frit lægevalg, frit lægeskift, fri speciallægeadgang samt journalindsigt for alle patienter. Patienter bør frit kunne vælge behandlingsinstitution, altså blandt andet sygehus, privathospital samt andre private behandlingsinstitutioner. Det vigtigste inden for sundhedssektoren er forebyggelse. Vi må undgå, at sygdomme opstår. Personlig og psykisk ligevægt og økonomisk stabilitet er afgørende for, om børn udvikler sig som psykisk og fysisk sunde. Derfor er forhold som, arbejdsmarked, undervisning, boligmasse m.m. betydningsfulde elementer i den generelle helbredstilstand i samfundet. Sundhedssektoren som helhed skal fungere mere effektivt og hurtigere med deraf følgende mindre kødannelser og en langt højere kvalitet af ydelserne. Dette fremkommer ved at tilbyde valgfrihed af høj kvalitet til så lave priser som muligt.

6 erhvervspolitik vil afvikle det offentliges deltagelse, kontrol og styring af erhvervslivet. Den opfattelse, at aktiv erhvervspolitik er lig med store tilskud og offentlig regulering, er forkert. 30 års politik har dokumenteret behovet for en markedsstyret erhvervspolitik, hvor kodeordet er erhvervsfrihed. Dansk industri er krumtappen i den danske eksportindsats. Industrien skal have frihed til at anvende den nyeste teknologi og befries for politiske stopklodser. Så længe det danske samfund er forgældet, må der gøres en indsats for at sikre vores industri ekstra frihed og konkurrenceevne. En frigørelse af byggeriet fra offentlig planlægning og forbud vil betyde fremgang for håndværksfagene. Høje skatter og bureaukrati er med til at få handelens veje til at gå uden om Danmark. Da handel både skaber arbejdspladser og økonomisk afkast, ligesom den åbner døre for danske producenter, må vi reducere vores erhvervsbeskatning og vores bureaukrati til et absolut minimum. Lukkeloven skal ophæves. For servicesektoren gælder også det grundlæggende behov for mindre offentlig indblanding, lavere skatter og frihed til etablering og erhvervsudøvelse. uddannelsespolitik ønsker et uddannelsessystem, hvor uddannelserne kan opfylde de krav, et moderne samfund i eksplosiv udvikling frem mod informationssamfundet stiller. Såvel grundlæggende som videregående uddannelser skal derfor være målrettede og kvalitetsprægede, og de skal sikre, at brugerne og samfundet får kvalitet for alle pengene. vil ændre uddannelsessystemet således, at alle starter i folkeskolens 0. klasse i en alder af 5 år. Frem til det 15. år gennemføres 10 års obligatorisk grundskole. Frem til det 18. år tilbydes 3-årige uddannelser på gymnasier, handelsskoler eller erhvervsskoler. Fra det 18. år tilbydes videregående uddannelser. Forældrene skal sikres reel indflydelse på og valgfrihed mellem de forskellige offentlige og private skoler. Dette opnås ved, at finansieringen af den grundlæggende undervisning (1.-9. skoleår) følger eleven og via et billetsystem tilgår den skole, som eleven vælger at bruge. Efter grundskolen skal de årige sikres valgmuligheder til såvel praktisk som teoretisk uddannelse. Der skal være frit valg af uddannelse og uddannelsessted og ligestilling mellem private og offentlige skoler, så sund konkurrence og kvalitetspræget undervisning opnås. Kvaliteten på de gymnasiale uddannelser sikres ved kontrol af studieegnetheden, prøver og eksamener. Der arbejdes henimod, at erhvervslivet overtager mere og mere af erhvervsuddannelserne, således at disse uddannelser privatiseres og reelt bliver erhvervslivets ansvar.

7 kulturpolitik s kulturpolitik bygger på princippet om tolerance og ytringsfrihed. Kultur er ikke noget statisk, men udtrykker de værdier og kvaliteter, hvert enkelt menneske sætter højt. Det, der er kultur for den ene, behøver ikke nødvendigvis at være kultur for den anden. Kulturen skal være fri for politisk styring. Den må være baseret på frivillighed og personligt engagement. Udbud og efterspørgsel må regulere kulturen, så den enkelte kan vælge de kulturgoder, han/hun ønsker. Kulturstøtten skal fjernes og kulturbudgettet spares på de offentlige finanser, hvorefter der gives tilsvarende skattelettelser. Det bør være frit, om man vil oprette en radio eller TV-station, og om man vil sende reklamer eller ej. Al statslig indblanding i radio og TV ophæves. Licensen afskaffes. En fri og uafhængig presse er en forudsætning for demokrati og ytringsfrihed. Al statsstøtte til aviser skal således fjernes. udlændingepolitik Vi lever i en globaliseret verden, hvilket indebærer, at afstandene mellem grænser er skrumpet ind. Det er en positiv udvikling, som blandt andet indebærer, at Danmark modtager mennesker fra andre lande, som af den ene eller anden grund ønsker varigt ophold i Danmark. I Danmark bor mange velfungerende borgere af anden etnisk herkomst end dansk. Disse borgere er meget velkomne i Danmark. Desværre lever der også en del i Danmark, som bestemt ikke er velfungerende. De ønsker ikke på nogen måde at leve sig ind i det danske samfund, og de ønsker ikke at lære det danske sprog og kultur at kende. Denne gruppe fremmede fylder også godt op i vores kriminalstatistik. Disse fremmede er ikke velkomne i vores land og skal sendes tilbage, hvor de kom fra. ønsker forbud mod kvindeundertrykkende påklædning i det offentlige rum.

8 retspolitik Tryghed skal være nøgleordet for samtlige borgere i Danmark. Derfor er det af afgørende betydning, at politi og domstole får tildelt de nødvendige ressourcer. Det er ikke i orden, at almindelige mennesker er utrygge såvel i deres eget hjem som i det offentlige rum. mener ikke, at straf skal være samfundets hævn over for de kriminelle. Straf skal alene have det formål at sikre trygheden for almindelige mennesker ved at fjerne de kriminelles adgang til det normale samfund. Straf skal derfor sættes i værk med øjeblikkelig virkning. Det må ikke være sådan, at både politi og offer kan møde den kriminelle gerningsmand på gaden få timer efter anholdelse og en efterfølgende løsladelse. mener, at straffen for kriminelles overgreb på borgere bør skærpes væsentligt. miljøpolitik ønsker gennem miljøpolitikken at sikre, at ingen ved forurening krænker andres private ejendom eller helbred, samt at den, der forurener, principielt må bære de fulde omkostninger ved at rense efter sig, når vores miljø er blevet udsat for en væsentlig overbelastning. Afgørelsen af, om miljøet er truet, skal bygge på seriøse undersøgelser og ikke styres af politiske mål. Man kommer dog ikke uden om, at kampen mod udledning af røg, støj, kvælstof, fosfor samt forskellige andre mere eller mindre skadelige stoffer, kan koste mere offentlig administration og flere skatteyderpenge, når miljøredningen skal gennemføres med påkrævet hurtighed. Især må der sættes ind mod giftstoffer og langsomt nedbrydelige kemiske forbindelser i naturen. Livet i have, vandløb og søer skal vi værne om. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at placere ansvaret for en forurening, er det en offentlig opgave at betale oprensningen. Forurenerne, der i mange tilfælde er industrivirksomheder og landbrug, kan kun klare oprydningen selv, hvis miljøkravene er realistiske og virksomhedernes konkurrenceevne er i orden. g år ind for at tilskynde borgerne til at investere i vedvarende miljørigtig energi.