Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes

Transkript

1 Forslag til: Nationale retningslinjer for undervisning af personer med diabetes Februar 2006

2 Forord Sundhedsvæsenet bruger mange ressourcer på at undervise personer med diabetes, så de kan håndtere deres diabetes og leve bedst muligt. Der har ikke været nationale retningslinjer for denne undervisning, som derfor har været gennemført ud fra det enkelte diabetesambulatoriums egen opfattelse af, hvilket indhold undervisningen skulle have, og hvilke pædagogiske metoder der bedst sikrede læring. På baggrund af et ønske om at bidrage til at løse ovenstående tog Strategiudvalget under Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker initiativ til at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet nationale retningslinjer. Arbejdsgruppen er sammensat ud fra geografiske hensyn og deltagernes erfaring og interesse for uddannelse. Det er håbet, at anvendelsen af retningslinjerne kan medvirke til at højne og udvikle kvaliteten af diabetesundervisningen i både primær og sekundær sundhedstjeneste. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 4 Formål med retningslinjerne... 4 Personer med diabetes menneskesyn... 5 Formål med undervisning, vejledning og rådgivning af personer med diabetes... 7 Pædagogiske overvejelser... 7 Underviserens kompetencer... 8 Retningslinjernes opbygning og anvendelse... 9 Temaer... 9 Mål for undervisningen Sygdommens natur At leve med diabetes Kost, type 1 og 2 diabetes Fysisk aktivitet Metabolisk regulation Medicinsk behandling af hyperglykæmi Tilstødende sygdomme og stress Fodpleje og behandling Diabetiske senkomplikationer Graviditet Sociale forhold Rejser Evaluering af undervisningen Referencer anvendt i indledning Kilder anvendt i indhold og undervisningsmetoder Referencer anvendt i evalueringsafsnit Bilag spørgeskemaer

4 Indledning og baggrund Et af kerneområderne i diabetesomsorgen er undervisning, da personer med diabetes har brug for viden, færdigheder og holdninger, så de kan håndtere deres diabetes i hverdagen, opnå god metabolisk regulation og opleve livskvalitet. Der foregår undervisning såvel i sekundær som primær sundhedstjeneste, og der anvendes mange ressourcer hertil. Selv om både personer med diabetes, sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle således anser undervisning for særdeles vigtig, eksisterer der ikke nationale retningslinjer for undervisningen. Derfor er det vanskeligt at sikre eller udvikle kvaliteten af den undervisning, der tilbydes, ligesom det er svært at opgøre, sammenligne og evaluere kvaliteten og/eller effekten af undervisningen. Undervisning kan derfor heller ikke indgå som en indikator i for eksempel Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) (1). Ser man på den undervisning, der foregår, er der erfaringsmæssigt nogenlunde enighed om, hvilke emner der skal undervises i. Derimod er der ingen ensartethed i valg af teoretisk referenceramme, pædagogiske metoder, mål med undervisningen eller selve indholdet, og undervisningens kvalitet er således meget afhængig af den enkelte undervisers kompetencer. Udarbejdelse af disse retningslinjer er tænkt som et forslag til at løse ovenstående problemer. Retningslinjerne er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af: Bente Bassett, amtsdiabeteskoordinator, cand. scient. san., Amtsdiabetesudvalget, Fyns Amt (formand) Jette Drost, klinisk diætist, Odense Universitetshospital Marianne Lundgreen, fodterapeut, Odense Universitetshospital Kirsten Nørgaard, overlæge, dr. med., MHPE, Hvidovre Hospital Charlotte Schiøtz, klinisk diabetessygeplejerske, Rigshospitalet Vibeke Zoffmann, sygeplejerske, adjunkt, Ph.D., Århus Universitet Formål med retningslinjerne Formålet med retningslinjerne er: At sikre en ensartet kvalitet af diabetesundervisningen, både individuelt og i grupper. At danne baggrund for, at undervisningen kan kvalitetssikres blandt andet i NIP. Arbejdsgruppen har følgende forslag til en indikator, der kan anvendes i NIP: Har personen med diabetes gennemgået et struktureret undervisningsforløb ja/nej. Hvis ja, anføres 4

5 dato for afklaring af undervisningsbehov dato for tilbudt undervisning dato for gennemført undervisning. Retningslinjerne beskriver den undervisning, som personer med diabetes har krav på og ret til, og tænkes anvendt af alle diabetesundervisere, uanset hvilken sundhedssektor og faggruppe de tilhører. Selv om sundhedsprofessionelle i primær og sekundær sundhedstjeneste kan have forskellige faglige og organisatoriske forudsætninger for at efterleve anbefalingerne, anses det for væsentligt, at de har eller tilegner sig de kompetencer, der anses for nødvendige for at kunne fungere som diabetesunderviser. De opstillede mål er ideelle mål og kan kritiseres for udelukkende at kunne anvendes i forhold til ressourcestærke personer. Det er dog gruppens opfattelse, at det samlede materiale også kan anvendes i undervisning af mindre ressourcestærke personer i disses bestræbelser på at nå individuelle mål. Retningslinjerne beskriver den strukturerede undervisning, der bør tilbydes nogen tid efter og være afsluttet senest et år efter, at den enkelte har fået stillet diagnosen. Retningslinjerne beskriver således ikke den undervisning, der bør gives i den akutte fase i relation til diagnosetidspunktet. Retningslinjerne vil tillige kunne anvendes til løbende undervisning eller genopfriskningsseancer hos personer, som har haft diabetes i en årrække. Oftest har disse personer igennem årene allerede opnået en relativ stor viden om temaerne og har formentlig også de praktiske færdigheder, som sygdommen fordrer. Personer med erfaringer som diabetikere har desuden også udviklet en adfærd mere eller mindre hensigtsmæssig i forhold til diabetes, og de har udviklet relationer gode eller mindre gode omkring diabetes i forhold til deres behandlere, familie, venner. Disse erfaringer vil naturligt inddrages som centrale elementer i undervisningen af denne gruppe. Retningslinjerne beskriver en generel undervisning, og det bør fremhæves, at undervisning altid bør foregå med udgangspunkt i den enkelte persons behov. Læring anses for en livslang proces og personen med diabetes vil derfor fortsætte sin læringsproces efter den tilbudte undervisning. Selv om personer med diabetes er forskellige, og de som følge heraf skal behandles forskelligt, tager den individuelle behandling udgangspunkt i et generelt menneskesyn, i generelle pædagogiske filosofier og i et generelt syn på læring, hvorfor dette beskrives i det efterfølgende. Personer med diabetes menneskesyn Den enkelte person med diabetes er unik og har sin egen opfattelse af virkeligheden og af sit eget liv. Både biologiske, psykologiske og sociale aspekter som eksempelvis metabolisk regulation, 5

6 angst for senkomplikationer, det ansvar og de krav, der er forbundet med egenomsorg og andres reaktioner på sygdommen, har indflydelse på, om den enkelte lever godt og længe med sygdommen (2, 3, 4). At tage kontrol og klare forandringer i eget liv er et andet centralt aspekt i bestræbelserne på at håndtere livet med diabetes. De bedste resultater og den største tilfredshed opnås, når personen formår at tage hensyn både til sig selv og til andre, i modsætning til en adfærd, hvor personen er passiv og overlader initiativet til andre personer eller institutioner, eller en adfærd, hvor personen kun tager hensyn til sig selv på bekostning af andre (5). Faktorer som livsfase, erfaring, uddannelse, viden, livsform og kultur samt personlige kompetencer influerer på, hvordan den enkelte håndterer livet med diabetes. Den enkelte anses for et frit væsen, der handler, tænker, føler og har evne til at træffe bevidste valg ud fra egne værdier, det vil sige ud fra det, der er vigtigt og giver mening for den enkelte. Valgene træffes med udgangspunkt i det, han/hun ved og anser for fornuftigt, men også ud fra de følelser, der er forbundet med at træffe valget og de konsekvenser, som valgene kan have i forhold til de sociale relationer, han/hun indgår i. Instanser som patientforeninger, behandlere, pårørende og sundhedsvæsenet har interesse i og kommer med (forskellige) informationer om diabetes, men ingen kan siges at have patent på sandheden. De forskelligartede informationer kan give anledning til forvirring og usikkerhed hos personen med diabetes, og den enkelte må håndtere disse informationer ud fra det, han/hun anser som vigtigt og rigtigt, for at opnå stabilitet og tryghed (6, 7). Personen med diabetes er således i en varig læringssituation, hvor det at skabe orden og sortere det vigtige fra det mindre vigtige er en forudsætning for at håndtere livet med diabetes. Refleksion er et vigtigt redskab til dette (6, 8, 9). Ovenstående grundlæggende antagelser har betydning for, hvilke pædagogiske filosofier, teorier og metoder der anvendes i diabetesundervisning. 6

7 Formål med undervisning, vejledning og rådgivning af personer med diabetes Det overordnede formål med undervisningen er at sikre den enkeltes livskvalitet og livslængde (10, 11). Fokus er således det hele menneske (12, 13), hvor både objektive, det vil sige behandlerens vurdering og biomedicinske parametre, og subjektive aspekter, herunder den enkeltes oplevelse af livskvalitet, anses som gensidigt forbundne og afhængige og lige vigtige. Desuden har undersøgelser vist, at personlighedstræk og mestringsstrategier har indflydelse dels på, at de objektive og subjektive mål for livskvalitet nås (14, 15, 16), dels på de sociale relationer (2, 14, 16, 17). Undervisning må derfor stimulere, det vil sige udfordre og støtte, til læring og udvikling, og intentionen er, at den enkelte, eventuelt i samarbejde med sin behandler, opdager og følger sin egen vej til at opnå personlige mål. Underviserens grundlæggende udfordring er, at personen hører og modtager hans/hendes budskaber, men ud fra egne værdier og mål selv sorterer og afgør, hvilke budskaber der giver mening, og om han/hun vil revurdere og muligvis forandre sit liv med diabetes (7). For at nå formålet med livslængde og livskvalitet må den enkelte opleve sig empowered, dvs. at han/hun oplever at have kontrol over egen situation. Dette kræver, at han/hun har viden, færdigheder og holdninger (18) samt evne til at træffe bevidste valg ud fra egne værdier og mål, men under skyldig hensyntagen til andre. Den enkeltes værdier, erfaringer og valg samt udvikling af personlige kompetencer tillægges således stor betydning i både undervisnings- og behandlingsprocessen, hvilket har konsekvenser for valg af pædagogiske metoder. Pædagogiske overvejelser Når der skal opnås succes i diabetesundervisningen, må der være sammenhæng mellem de mål, der stræbes efter, de anvendte metoder og den filosofi, der ligger bagved. I dag er målet empowerment (19), som er nået, når personen har tilstrækkelig viden til at foretage rationelle beslutninger, udøve kontrol, har ressourcer til at integrere sine beslutninger og erfaring til at evaluere, om beslutningerne har den ønskede virkning (20, s. 11, egen oversættelse). At nå målet om empowerment kræver, at den enkelte gennemgår en proces, hvor han/hun opdager og udvikler de medfødte ressourcer, han/hun har behov for, for at kunne være ansvarlig for eget liv (20, egen oversættelse). Følelser er stærke kræfter, som også influerer på de beslutninger, personen træffer. Det er derfor vigtigt, at han/hun bliver bevidst om egne følelser og reaktioner, så de ikke blokerer for evnen til at handle hensigtsmæssigt. Både biomedicinske, psykologiske og sociale aspekter er vigtige i diabetesomsorgen, og undervisningsmetoderne må tage udgangspunkt i dette helhedssyn og samtidig stimulere til læring. Ideelt set stimulerer undervisningsmetoderne til udvikling af følgende kompetencer: Øget viden, øgede færdigheder, selvindsigt, så den enkelte kender sine egne værdier og ønsker for sit liv og tager ansvar for de beslutninger, han/hun træffer, løsning af eventu- 7

8 elle problemer i relation til diabetes samt afklaring af og hjælp til løsning af eventuelle følelsesmæssige belastninger og sociale konflikter. Den pædagogiske metode må derfor tage udgangspunkt i den enkeltes behov (være patientcentreret), være helhedsorienteret (indeholde biopsykosociale aspekter) og anvende refleksion som metode. At undervise efter ovenstående principper stiller krav til undervisernes kompetencer. Underviserens kompetencer Undervisning af personer med diabetes er, som det fremgår af ovenstående, en aktiv proces, gennem hvilken den enkelte tager ansvar for eget liv, tilegner sig viden og anvender denne viden i læringen om, hvordan han/hun kan opleve livskvalitet og livslængde. Underviseren må derfor understøtte læreprocesser og bruge problembaserede og eksperimenterende læreprocesser, herunder interaktive læringsmetoder og gruppeundervisning, hvor der lægges vægt på det praktiske aspekt og tilegnelse af færdigheder, der giver mening for deltagerne. Den enkeltes klargøring af, hvad han/hun selv mener at have brug for, er som tidligere nævnt en væsentlig forudsætning for læring (18, 21). Undervisning af personer med diabetes kræver således en særlig relation mellem den enkelte og underviseren, hvor blandt andet uenighed mellem parterne ses som et forandringspotentiale, som kan udnyttes til fordel for personen med diabetes (5, 9). At mestre ovenstående kræver særlige pædagogiske kompetencer af diabetesunderviseren. Han/hun må have store mængder paratviden om risikofaktorer og forebyggelse, diagnose, livsfaser, psykosociale aspekter ved at leve med diabetes, håndtering af akutte og kroniske komplikationer, livsstilsændringer, viden om, hvordan psykosociale behov og kulturel baggrund influerer på fysiologiske behov samt kunne mestre vejledningsteknikker og pædagogiske teorier og metoder (11). Sidst men ikke mindst skal underviseren kunne improvisere og bruge de muligheder, der opstår i undervisningssituationen både i individuel undervisning og gruppeundervisning (9). Underviseren skal kunne og turde sætte basale forudsætninger til diskussion for at stimulere til at tænke anderledes. Dette kræver, at underviseren kan skelne mellem egne og personen med diabetes værdier, hvilket kræver selvindsigt. Slutteligt skal underviseren have overblik over det, der foregår i undervisningen: Han/hun skal kunne sætte sig i personens sted og vide, hvornår han/hun skal improvisere og diskutere, og hvornår han/hun kan nærme sig de afgrunde, som han/hun ikke ved, hvor fører hen (9). Underviseren må således være involveret, kreativ, nysgerrig, nænsom og spørgende. Desuden skal underviseren kunne evaluere sin egen rolle, herunder vurdere, om de beslutninger, han/hun træffer i situationen, har den ønskede virkning, hvilket kræver refleksion og bevidsthed om eget ståsted. Underviseren kan siges at fungere som guide for personen i læringsprocessen. En guide ved populært sagt, hvad der kan være vigtigt at vide og være opmærksom på, og kan samtidig anvise forskellige veje, mens personen med diabetes har til opgave at sætte sig mål baseret på autonomi, altså ud fra det, han/hun finder vigtigt og rigtigt. Læring må således 8

9 bygge på en motivation, som udspringer af autonomi og ikke kontrol, hvor personen føler sig tvunget til at handle af indre eller ydre incitamenter (5). Der findes forskellige pædagogiske metoder, som tilgodeser ovenstående principper. Den teoretiske referenceramme i disse retningslinjer er i overensstemmelse med principperne i patientcentreret undervisning, Guidet egenbeslutning (5) og konfluent pædagogik (6). Guidet egenbeslutning er udviklet til at overkomme påviste barrierer i problemløsningen, primært hos personer med svært regulerbar type 1 diabetes. Desuden har metoden vist sig at være et effektivt bindeled mellem filosofien empowerment og et mål, hvor den enkelte person kan håndtere sit liv med diabetes. Konfluent pædagogik kan medvirke til at sikre helhed i undervisningen. Her anses viden, følelser og handlinger for lige vigtige elementer i undervisningen, og målet er at opdrage personen til at tage ansvar for egne valg ud fra egne værdier og under hensyntagen til andre (6, 22). Retningslinjernes opbygning og anvendelse På de efterfølgende sider beskrives mål for undervisningen, temaer og indhold i undervisningen, og der gives forslag til undervisningsmetoder. Indledningsvis præsenteres samtlige mål for undervisningen med henblik på at give et overblik over hele forløbet. Herefter præsenteres det enkelte tema med de tilhørende mål, indhold og til sidst forslag til undervisningsmetoder. Undervisningsmetoderne er tænkt som forslag og er formuleret, så de lever op til de pædagogiske principper. Den enkelte underviser kan og vil, afhængigt af situationen, inddrage andre øvelser og spørgsmål. Der er lagt vægt på at formulere mål, indhold og metoder, hvorimod der ikke gives anbefalinger til, hvilken faggruppe der kan og bør varetage undervisningen. Det anbefales, at den underviser, som er i besiddelse af de bedste faglige og personlige kompetencer inden for det enkelte tema, varetager undervisningen i overensstemmelse med den beskrevne pædagogiske filosofi. Temaer Følgende 12 temaer bør være inkluderet i undervisningen: 1. Sygdommens natur 2. At leve med diabetes 3. Kost, type 1 og 2 diabetes 4. Fysisk aktivitet 5. Metabolisk regulation 6. Medicinsk behandling af hyperglykæmi 7. Tilstødende sygdomme og stress 8. Fodpleje og -behandling 9. Diabetiske senkomplikationer 10. Graviditet 9

10 11. Sociale forhold 12. Rejser Mål for undervisningen I det følgende beskrives for hvert tema, hvad personerne med diabetes skal have opnået efter endt undervisning. 1. Sygdommens natur At personen med diabetes har kendskab til fordøjelse og stofskifte under normale forhold og ved diabetes har viden om og forståelse for de årsager, der udvikler diabetes kender sin egen diabetestype er bevidst om diabetestypens konsekvenser for egen livsstil og livskvalitet. 2. At leve med diabetes At personen med diabetes påbegynder en proces, der fører til accept af diabetes afklarer egne værdier og mål i livet er bevidst om den virkning, diabetes har eller kan have på hans/hendes måde at leve på og på familielivet gør rede for, hvem han/hun har informeret om sin diabetes, og/eller gør rede for, hvem der bør informeres og hvorfor er bevidst om egne følelser i relation til det at have diabetes deler erfaringer med andre, personlige succeser og problemer med at håndtere diabetes identificerer en person/kilde, hvor han/hun kan få følelsesmæssig støtte, eller kommer med forslag til en måde, hvorpå han/hun kan få den støtte, han/hun oplever at have behov for. 3. Kost, type 1 og 2 diabetes At personen med diabetes har viden om og forståelse for kostens betydning i forhold til regulation af blodglukose, blodlipider (fedtstoffer i blodet), blodtryk og kropsvægt samt forebyggelse og behandling af senkomplikationer (følgesygdomme) har kendskab til steder, hvor der kan rekvireres yderligere information om diabeteskost har ideer til smags- og variationsmuligheder af kosten er motiveret for at spise sundt 10

11 har relevant fødevarekendskab og foretager bevidste indkøb kan omsætte anbefalingerne for diabeteskost til praktiske handlinger er bevidst om egne kostvaner er bevidst om kostens betydning for egen livskvalitet udvikler nysgerrighed for kostens indvirkning på blodglukose og er bevidst om kost og fysisk aktivitet som faktorer til blodglukoseregulation opstiller egne mål for kostvaner eller samarbejder med behandler om det i forhold til, hvad der er vigtigt og muligt at opnå har viden om og forståelse for alkohols virkning på krop og psyke kender egne reaktioner af alkohols virkning er bevidst om alkohols betydning for regulation af blodglukose, blodlipider, blodtryk og kropsvægt er bevidst om egne alkohol- og kostvalg samt fravalg i forskellige situationer. 4. Fysisk aktivitet At personen med diabetes har viden om og forståelse for fysisk aktivitets betydning i forhold til regulation af blodglukose, blodlipider, blodtryk og kropsvægt samt forebyggelse og behandling af senkomplikationer har kendskab til forskellige former for fysisk aktivitet/motion har truffet et bevidst valg af motionsform og integrerer fysisk aktivitet i egen hverdag er bevidst om fysisk aktivitets betydning for egen livskvalitet opstiller egne mål for motionsvaner i forhold til, hvad der er vigtigt og muligt at opnå, eller samarbejder med behandler om det evt. har foretaget et bevidst fravalg af motion og fysisk aktivitet og forstår mulige konsekvenser af fravalget. 5. Metabolisk regulation (blodglukoseregulation) At personen med diabetes i relation til HbA1c (langtidsprøven): har kendskab til sammenhængen mellem HbA1c og blodglukoseværdier er bevidst om eget mål for HbA1c. Blodglukosemåling: har viden om, hvordan han/hun foretager korrekte blodglukosemålinger har viden om og forståelse for mulige fejlkilder i forbindelse med blodglukosemåling vurderer og handler (hensigtsmæssigt) på målte blodglukoseværdier har forståelse for betydningen af blodglukosemålinger og vigtigheden af at registrere disse 11

12 er bevidst om, hvorfor og hvornår han/hun måler (og ikke måler) blodglukose måler blodglukose ud fra egen motivation. Hypoglykæmi (for lav blodglukose): har viden om og forståelse for symptomerne på og årsagerne til hypoglykæmi har viden om og forståelse for forebyggelse og behandling af hypoglykæmi kender egne symptomer på hypoglykæmi og ved, hvilke handlinger der skal til for at forebygge og behandle dette handler, så alvorlige hypoglykæmitilfælde undgås er bevidst om og har forståelse for vigtigheden af og fordelene ved, at omgivelserne/pårørende har kendskab til symptomer og behandling af hypoglykæmi er bevidst om egne følelser/angst i relation til hypoglykæmi. Hyperglykæmi (for høj blodglukose): har viden om og forståelse for symptomerne på og årsagen til hyperglykæmi har viden om og forståelse for forebyggelse og behandling af hyperglykæmi kender egne symptomer på hyperglykæmi og ved, hvilke handlinger der skal til for at forebygge og behandle dette har viden om og forståelse for, hvornår og hvorfor ketonstoffer dannes og dermed kan forebygge ketoacidose (syreforgiftning) handler, så hyperglykæmi så vidt muligt undgås ved, hvornår måling af ketoner er relevant, og kan handle derpå er bevidst om egne følelser/angst i relation til hyperglykæmi udvikling af senkomplikationer. 6. Medicinsk behandling af hyperglykæmi a. At personer uden medicinsk behandling eller i behandling med perorale antidiabetika (blodglukosesænkende tabletter) kan beskrive effekten af insulinmangel på blodglukose har viden om, at ved type 2 diabetes kan kost og motion ofte holde blodglukose normal i starten har viden om, at der muligvis kan blive behov for at påbegynde peroral antidiabetisk medicin kender egen antidiabetiske medicins indvirkning på blodglukose kender navnet, doseringen og tidspunktet for egen antidiabetisk medicin har viden om og forståelse for sammenhængen mellem antidiabetika og blodglukosemålinger, kost og motion kender mulige bivirkninger til egen antidiabetisk medicin kender mulige interaktioner mellem egen antidiabetisk medicin og anden medicin har viden om, at insulin i visse situationer kan blive nødvendigt midlertidigt (kirurgi, stress) 12

13 har viden om og forståelse for, at de fleste personer med type 2 diabetes med tiden får behov for fast insulin, eventuelt i kombination med fortsat peroral antidiabetika er bevidst om, i hvilke situationer og hvorfor antidiabetisk medicin udelades er bevidst om konsekvenser af at fravælge/udelade antidiabetetika. b. At personer i insulinbehandling kan beskrive insulins effekt på blodglukose kender virkninger af egen/egne anvendte insulintype/r har viden om og anvender korrekt injektionsteknik har viden om og forståelse for korrekt opbevaring af insulin har viden om og forståelse for korrekt opbevaring/afskaffelse af affald justerer relevant i egen insulindosis efter erfaringer og/eller udleverede retningslinjer har viden om, hvornår og hvor de forskellige insulintyper skal tages i forhold til måltider og motion kender forskellige måder at kombinere insulin på og fordele og ulemper ved de forskellige måder er bevidst om, i hvilke situationer og hvorfor insulin udelades er bevidst om konsekvenser af at fravælge/udelade insulinbehandling kender glukagons effekter på blodglukose kan beskrive glukagons brug og opbevaring, og hvem der er oplært/skal oplæres i anvendelsen. 7. Tilstødende sygdomme og stress At personen med diabetes har viden om, hvordan kroppen og blodglukose generelt reagerer på fysisk og psykisk sygdom/stress kender egne reaktioner og handler hensigtsmæssigt på sygdom/stress handler, så ketoacidose forebygges er bevidst om, hvilke situationer der medfører stress hos ham/hende selv. 8. Fodpleje og -behandling At personen med diabetes er bevidst om føddernes betydning for livskvalitet udfører egenomsorg i relation til forebyggelse af fodkomplikationer er bevidst om, hvorvidt han/hun har en risikofod kan vurdere, hvad hensigtsmæssigt fodtøj er har kendskab til tilskudsmuligheder. 13

14 9. Diabetiske senkomplikationer At personen med diabetes har viden om og forståelse for årsagerne til udvikling af senkomplikationer ved, om han/hun har senkomplikationer, og i så fald hvilke er bevidst om egne følelser i relation til risikoen for at udvikle senkomplikationer har viden om, hvordan organsystemerne påvirkes kender symptomer på og faktorer til forebyggelse og behandling af retinopati (diabetisk øjensygdom) nefropati (nyresygdom) kardio-vaskulær sygdom (hjerte-kar sygdom) atherosclerose i UE (dårligt blodomløb i benene) neuropati (perifer og autonom) (nervebetændelse i forskellige nervesystemer) har viden om, hvordan og hvor ofte der er behov for forebyggende screeningsundersøgelser kender eget og behandlerens ansvar i forebyggelsen og behandlingen af senkomplikationer udviser hensigtsmæssig egenomsorg med henblik på forebyggelse af senkomplikationer har forståelse for, at rygning er specielt farlig for personer med diabetes er inspireret og motiveret til at påbegynde proces mod rygestop har viden om, at diabetes kan bevirke problemer med seksualfunktionen af flere grunde har kendskab til hjælpemuligheder ved seksuelle problemer. 10. Graviditet At kvinden med diabetes har forståelse for betydningen af god metabolisk regulation før og under graviditet har forståelse for, hvordan man gennemfører en så normal graviditet som muligt er bevidst om egne følelser/reaktioner i relation til at skulle gennemføre en graviditet. 11. Sociale forhold At personen med diabetes Om sociale ydelser: kender aktuelle medicintilskudsregler kender aktuelle regler om tilskud til indkøb af blodglukoseapparat, blodglukosestiks, kanyler m.m. kender andre regler som kronikertilskud, merudgiftstilskud, pensionsforhold, hvis relevant for den enkelte 14

15 har kendskab til mulighederne for at få yderligere viden på området, som fx hos kommunens sagsbehandlere, Diabetesforeningens socialrådgivere, evt. socialrådgiver i egen diabetesafdeling. Om kørekort: har viden om, hvilken indflydelse blodglukoseniveauet har på evnen til at føre motorkøretøj kender og agerer efter individuelle fastlagte adfærdsregler, således at motorkørsel med hypoglykæmi undgås kender gældende regler for fornyelse af kørekort har viden om, at reglerne er forskellige, afhængigt af den enkeltes diabetesbehandling og erhvervssituation. Om forsikringer: har viden om de særlige forhold, der gør sig gældende, når en person med diabetes ønsker at tegne ulykkesforsikring og/eller livsforsikring kender de særlige regler for sygeforsikring i forbindelse med rejseaktivitet for kronisk syge. 12. Rejser At personen med diabetes har viden om og forståelse for forholdsregler i forbindelse med rejser håndterer forholdsreglerne hensigtsmæssigt ved rejseaktivitet. 15

16 1. Sygdommens natur Mål for undervisningen At personen med diabetes har kendskab til fordøjelse og stofskifte under normale forhold og ved diabetes har viden om og forståelse for de årsager, der udvikler diabetes kender sin egen diabetestype er bevidst om egen diabetestypes konsekvenser for livsstil og livskvalitet. 16

17 1. Sygdommens natur Disposition Indhold 1. Kort om type 1 og type 2 diabetes Diabetes er en stofskiftesygdom, som skyldes mangel på hormonet insulin, enten fordi der produceres for lidt, eller fordi det virker insufficient eller både og. 2. Fordøjelse og stofskifte Fødens vej gennem fordøjelseskanalen gennemgås. Maden består typisk af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner, hvor kulhydraterne har den største og mest direkte indvirkning på blodglukose, som stiger. Insulinet, som produceres i betacellerne i pankreas, frigøres ved måltidet og sikrer, at blodglukose hos personer, der ikke har diabetes, holdes inden for det normale niveau. Insulin er et livsvigtigt hormon, der opretholder normal blodglukose og stimulerer til vækst. 3. Sammenhæng mellem udvikling af diabetes og produktion/virkning af insulin Type 1 diabetes kan debutere i alle aldersgrupper, men ses hyppigere ved 7-8 års alderen og i puberteten. Årsagen til sygdommens udbrud er en autoimmun destruktion af betacellerne i pankreas. Symptomerne kommer, når kapaciteten til insulinproduktionen er under 10 %, og sygdomsprocessen har da ofte været undervejs i nogen tid (måske år). Type 2 diabetes forekommer også i alle aldre, dog hyppigst hos midaldrende personer, hyppigst i års alderen, men ses i stigende grad også hos yngre (endog børn). Årsagen er insulinresistens, som udvikles på grund af overvægt og fysisk inaktivitet. Sygdommen kan være symptomfri i adskillige år, før den diagnosticeres. 4. Type 1 diabetes Der er cirka personer med type 1 diabetes i Danmark. Diagnosen stilles ved høj blodglukose, den kliniske tilstand og sygdomsforløbet. Akutte symptomer på type 1 diabetes er store diureser tørst vægttab 17

18 1. Sygdommens natur Disposition Indhold træthed tågesyn lægkramper. Medicinsk behandling: Type 1 diabetes behandles altid med subkutan insulin, flere gange dagligt. Arvelighed: Risikoen for, at et barn får diabetes, er ca. 5-6 %, hvis en af forældrene har type 1 diabetes. 5. Type 2 diabetes Type 2 diabetes er en metabolisk sygdom, som er karakteriseret ved hyperglykæmi og abnormiteter i glukose-, fedt- og proteinstofskiftet. Sygdommen skyldes insulinresistens, væsentligst i den tværstribede muskulatur, og en defekt i betacellerne, som forhindrer, at den øgede insulinsekretion kompenserer for insulinresistensen. Cirka 80 % er overvægtige, % har hypertension, og cirka 50 % har mindst en diabetisk følgesygdom, når sygdommen diagnosticeres. Der er aktuelt ca personer med erkendt type 2 diabetes i Danmark, og formentlig det samme antal, som blot er udiagnosticeret. Diagnosen stilles ved tilfældig plasmaglukose > 11 mmol/l og symptomer eller ved en fasteplasmaglukose > 7 mmol/l gentaget to gange. Kliniske symptomer på type 2 diabetes er ofte fraværende. Men følgende kan ses: træthed store diureser eventuelt cystitis eventuelt svampeinfektion især i genitalregionen. 18

19 1. Sygdommens natur Disposition Indhold Behandling: I starten af sygdomsforløbet kan blodglukose ofte reguleres med kost og motion. I de fleste tilfælde bliver det dog hurtigt nødvendigt at supplere med tabletter, og da betacellerne udtrættes over tid, vil de fleste opleve også at skulle behandles med insulin for at opnå tilstrækkelig blodglukosekontrol. Allerede ved diagnosen er der ofte behov for anden medicin for at kontrollere risikofaktorer for hjerte-kar sygdom. Arvelighed: Udvikling af sygdommen skyldes en kombination af arv og miljø. Hvis en af forældrene har type 2 diabetes, er risikoen for selv at få type 2 diabetes 40 %. Screening: Der foregår i dag ingen systematisk screening for type 2 diabetes, men det anbefales at screene alle, som er overvægtige, har hypertension eller hyperlipidæmi, samt andre disponerede individer. 6. Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom forstås som en ophobning af risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom, hvoraf insulinresistens, abdominal fedme og dyslipidæmi er det centrale, men hvor også glukoseintolerans og arteriel hypertension indgår. Syndromet, som findes med en prævalens omkring % blandt voksne uden diabetes i Europa, kan føre til både type 2 diabetes og kardio-vaskulær sygdom. Definition på metabolisk syndrom er nedsat glukosetolerans eller diabetes insulinresistens forhøjet blodtryk > 135/85 mm Hg forhøjede plasmatriglycerider og/eller lavt HDL kolesterol 19

20 1. Sygdommens natur Disposition Indhold central adipositas (æbleform) mikroalbuminuri. Hvis insulinresistens og/eller glukoseintolerans er til stede sammen med to eller flere af de øvrige komponenter, har personen metabolisk syndrom. 20

21 1. Sygdommens natur Forslag til undervisningsmetoder og undervisningsmateriale Inddrage deltagerens/deltagernes erfaringer med sygdommen, symptomer og behandling Involvere deltageren/deltagerne: Spørge til dennes/deres viden om sygdommen Skrive deltagerens/deltagernes oplysninger og symptomer på tavlen eventuelt lade vedkommende selv nedskrive symptomer, inden det listes op på tavlen Inddrage deltagerens/deltagernes erfaring med arvelighed eventuelt relatere til børn og børnebørn Anatomisk dukke til at vise fordøjelsessystemet Tegne fordøjelsessystemet på tavlen Tegne/vise på overhead insulins og blodglukoses sammenhæng (normal BG, hypo- og hyperglykæmi) Udlevere relevant materiale/pjecer 21

22 2. At leve med diabetes Mål for undervisningen At personen med diabetes afklarer egne værdier og mål i livet påbegynder en proces, der fører til accept af diabetes er bevidst om den virkning, diabetes har eller kan have på hans/hendes måde at leve på og på familielivet gør rede for, hvem han/hun har informeret om sin diabetes, og/eller gør rede for, hvem der bør informeres og hvorfor er bevidst om egne følelser i relation til det at have diabetes deler erfaringer, personlige succeser og problemer med at håndtere diabetes identificerer en person/kilde, hvor han/hun kan få følelsesmæssig støtte, eller kommer med forslag til en måde, hvorpå han/hun kan få den støtte, han/hun oplever at have behov for. 22

23 2. At leve med diabetes Disposition Indhold 1. At acceptere sin diabetes Diabetes er en kronisk sygdom og er derfor et vilkår, som den enkelte skal leve med resten af livet. At have diabetes influerer på hverdagslivet og livskvaliteten, og det er derfor væsentligt, at sygdommen integreres i personens liv, og uden at personen oplever, at sygdommen styrer hans/hendes liv. 2. At afklare egne værdier og mål i livet med diabetes 3. Er bevidst om den virkning, diabetes har eller kan have på hans/hendes måde at leve på og på familielivet Den enkelte må afklare det, der er vigtigt for ham/hende i livet. Denne afklaring er en hjælp for den enkelte til i højere grad at have det godt med de beslutninger, valg og fravalg, han/hun træffer, og til at leve godt og længe med sygdommen. Personer med diabetes oplever generelt, at følgende faktorer er af betydning for at have et godt liv: Frihed til at gøre, hvad man har lyst til, et godt socialt netværk især en eventuel partners støtte, og om han/hun er tilfreds med sin egen indsats i relation til behandling og livsstil. Personer med diabetes har altid sygdommen i baghovedet og oplever, at sygdommen influerer på deres måde at leve på. Eksempelvis er der behov for planlægning af hverdagsaktiviteter dagligt medicinindtag eventuelt forandringer i relationer til andre mennesker eventuelt ændringer i arbejdssituationen eller i planlægning af en fremtidig arbejdssituation muligvis ændring i spisevaner angst for senkomplikationer ændringer i familielivet. Eksempelvis at ægtefællen/samleveren tager ansvar for den metaboliske regulation, herunder medicinering og blodglukosemåling, og at familie/venner behandler ham/hende anderledes ved for eksempel at servere speciel mad. Personen selv kan måske få dårlig samvittighed over ikke at følge behandlernes anbefalinger, føle skyld over, 23

24 2. At leve med diabetes Disposition Indhold at resten af familien lever som ham/hende osv. Der kan også være positive ændringer, som at den enkelte oplever at få mere omsorg, mere opmærksomhed, bedre kontrol over sit liv og andet. 4. Information til andre om diabetes At informere andre om, at den enkelte har diabetes understøtter processen til at acceptere, at han/hun er en person med diabetes. Det gør det lettere at integrere diabetes i livet og lettere for personen selv at bede om støtte til at håndtere diabetes, ligesom det bliver lettere for omgivelserne at støtte og hjælpe. Der er muligvis nogen, der bør informeres, og andre, der kan informeres, og det er vigtigt, at den enkelte reflekterer over, hvem der informeres og hvorfor. 5. Er bevidst om egne følelser i relation til det at have diabetes Følelser er stærke kræfter, der indvirker på den enkeltes måde at håndtere sin diabetes på. Alle har følelser og tanker om deres diabetes, og følelser må derfor anerkendes og integreres i undervisningen. Følelser giver sig for det meste udslag i kropslige reaktioner, som kan blive bevidste gennem refleksion. Den enkelte må lære sine egne følelser at kende, for først når følelsen og reaktionerne herpå er bevidste, kan den enkelte beslutte, om og i hvilken udstrækning følelser skal have lov til at dominere ens handlinger, eller om han/hun i højere grad ønsker, at fornuft og viden styrer handlingerne. Angst for senkomplikationer er en generel følelse hos personer med diabetes, men også skyldfølelse og dårlig samvittighed eksempelvis over ikke altid at følge behandlernes anbefalinger er almindelige. Vrede kan være en anden følelse. At have fået diabetes kan også have positive konsekvenser: Eksempelvis oplevelsen af at have styr på sit liv, glæde over ikke at have fået en livstruende sygdom og en mulighed for at leve sundt. 24

25 2. At leve med diabetes Disposition 6. Deler erfaringer, personlige succeser og problemer med at håndtere diabetes Indhold At reflektere over, udtrykke og dele erfaringer med andre er medvirkende til at udvikle eller ændre måder at håndtere forskellige situationer på. At være bevidst om egne reaktioner samt finde og erkende årsagen til, hvorfor han/hun valgte at handle på en bestemt måde i en bestemt situation, kan medvirke til, at personen eksempelvis handler anderledes i en anden lignende situation eller accepterer/indser, at denne handlemåde er den bedst mulige. Når den enkelte hører andres erfaringer, kan han/hun få nye ideer til, hvordan han/hun selv kan agere og dermed udvide sit handlingsrepertoire. 7. Identificerer en person/kilde, hvor han/hun kan få følelsesmæssig støtte, eller kommer med forslag til en måde, hvorpå han/hun kan få øget støtte De fleste personer med diabetes føler, at det er lettere at håndtere deres diabetes, når de får støtte af venner og/eller familie. En forudsætning for at få støtte er, at den eller de mennesker, som forventes at støtte, ved, at personen ønsker at blive støttet og også har viden om, hvordan det er at leve med diabetes. Venner og familie ønsker for det meste at støtte personen, men ved måske ikke, hvordan de bedst kan støtte. Det kan derfor være en god idé at deltage i erfaringsgrupper med ligestillede og/eller bruge sine behandlere. Venner og familie kan også have følelser og tanker i relation til, at personen har diabetes. For at kunne yde bedst mulig støtte er det derfor vigtigt, at begge parter er åbne om deres følelser og tanker. Det kan kræve træning at kommunikere følelser, tanker og ønsker til andre. 25

26 2. At leve med diabetes Forslag til undervisningsmetoder og undervisningsmateriale Underviseren skal også i denne lektion medvirke til at sikre, at klimaet i gruppen/eller i relationen er så anerkendende, respektfuldt og rummeligt, så den enkelte føler sig tryg ved at udtrykke sine tanker og følelser. Fokus er, at selv om den enkelte ikke selv har valgt at have diabetes, har han/hun mulighed for at vælge, hvordan han/hun vil håndtere sin diabetes. Den enkelte skal have mulighed for at reflektere over egen situation både alene og også gerne i en gruppe. At stille spørgsmål, formuleret skriftligt eller mundtligt, er den bedste måde at stimulere til refleksion. Der kan stilles mange og forskellige spørgsmål. De skriftlige kan udarbejdes og udleveres på forhånd, mens de mundtlige vil afhænge af situationen. Der kan stilles forskellige spørgsmål afhængigt af deltagerne, situationen og underviserens kompetencer. I det følgende gives eksempler: Accept: Hvad betyder det for dig at have diabetes? Hvordan har diabetes ændret på dit liv, dine sociale relationer, dine vaner? Har det at have diabetes haft betydning i forhold til din opfattelse af dig selv som person, din familie, dine venner og/eller dine kollegers opfattelse af dig? Føler du dig eksempelvis anderledes behandlet af andre? Og i så fald, hvad betyder det for dig? Hvis du ønsker at ændre dette, hvordan kan og vil du så gøre det? Hvilke tanker gør du dig om din diabetes og dit liv? Er du tilfreds med den plads, diabetes fylder i dit liv? Fylder diabetes for meget, for lidt, tilpas? Hvis du ikke er tilfreds med den plads, diabetes har, hvad vil og kan du gøre for at ændre det? Hvem kan hjælpe og støtte dig i den proces? Følelser: Hvilke følelser har du i relation til din diabetes? Er du vred på sygdommen, ked af det, har du angst for senkomplikationer? Hvilke positive effekter har der været ved at få sygdommen? Hvilke negative sider er der ved at have diabetes? Har du skyldfølelse, dårlig samvittighed? Føler du dig stresset ved at skulle have kontrol eller? Hvis du har haft nogle af ovenstående følelser (vrede, depression, glæde mv.), hvordan har de indvirket på din måde at håndtere din diabetes på? Er du tilfreds med den måde, du håndterer din diabetes på? Hvorfor hvorfor ikke? 26

27 2. At leve med diabetes Forslag til undervisningsmetoder og undervisningsmateriale Erfaringer: Hvad er det værste ved at have diabetes? Hvad er det bedste ved at have diabetes? Hvad er mest besværligt ved at have diabetes? Hvilke konflikter/dilemmaer oplever du ved både at skulle opretholde metabolisk regulation og have et godt liv? I hvilke situationer er det sværest at håndtere din diabetes? I hvilke situationer er det lettest at håndtere din diabetes? Hvad gør du, når du synes, det er svært at håndtere din diabetes? Hvad gør du, når det er let at håndtere din diabetes? Hvordan kan du anvende disse erfaringer? Støtte: Er du tilfreds med den støtte du får i relation til din diabetes? Hvorfor hvorfor ikke? Hvilken støtte har du brug for i dit liv med diabetes? Hvem vil kunne give dig denne støtte? Har du fortalt, at du har brug for støtte? Hvis ikke, hvem vil du bede om støtte og hvorfor? Hvad skal der til, for at du beder om støtte? Hvem ved, at du har diabetes? Er der nogen i din omgangskreds, der ikke ved, at du har diabetes? Og i så fald hvorfor har du ikke fortalt dem det? Hvilken betydning har det, at de ikke er informeret? Værdier: Hvad er vigtigst for dig i dit liv? Hvad vil du gerne opnå i dit liv? Hvordan kan du opnå det? Hvem kan hjælpe dig med at opnå det? Er der mål, du ikke kan nå på grund af diabetes? Hvilke andre mål kunne du stille op i stedet og alligevel være tilfreds med det? Hvad kræver det af dig at nå dine mål? Kræver det noget af andre? Og i så fald hvem? Og hvad kan du gøre for at opnå deres hjælp? Forhindrer din diabetes dig i at gøre noget af det, du gerne ville? 27

28 3. Kost, type 1 og 2 diabetes Mål for undervisningen At personen med diabetes har viden om og forståelse for kostens betydning i forhold til regulation af blodglukose, blodlipider (fedtstoffer i blodet), blodtryk og kropsvægt samt forebyggelse og behandling af senkomplikationer (følgesygdomme) har kendskab til steder, hvor der kan rekvireres yderligere information om diabeteskost har ideer til smags- og variationsmuligheder i kosten er motiveret for at spise sundt har relevant fødevarekendskab og foretager bevidste indkøb kan omsætte anbefalingerne for diabeteskost til praktiske handlinger er bevidst om egne kostvaner er bevidst om kostens betydning for egen livskvalitet udvikler nysgerrighed for kostens indvirkning på blodglukose og er bevidst om kost og fysisk aktivitet som faktorer til blodglukoseregulation opstiller egne mål for kostvaner eller samarbejder med behandler om det i forhold til, hvad der er vigtigt og muligt at opnå har viden om og forståelse for alkohols virkning på krop og psyke kender egne reaktioner af alkohols virkning er bevidst om alkohols betydning for regulation af blodglukose, blodlipider, blodtryk og kropsvægt er bevidst om egne alkohol- og kostvalg samt fravalg i situationer med sociale relationer. 28

29 3. Kost, type 1 diabetes Disposition Indhold 1. Kostens betydning Kostens betydning er mangeartet, herunder er kosten bl.a. værdi- og identitetsskabende, forankret i kultur og religion, nedarvet gennem generationer, central i sociale situationer, tæt forbundet med følelser kostens betydning ændres ved sygdom; hvad sker der, når mad bliver medicin? 2. Kostprincipper Rekommandationerne for diabeteskosten er overordnet samstemmende med generelle kostrekommandationer (Nordiske Næringsstofanbefalinger), men diabeteskostprincipperne adskiller sig fra de generelle ved et højere indhold af kostfibre en fordeling af kosten på 5-6 daglige måltider for at undgå postprandial hyperglykæmi og hypoglykæmi mellem måltiderne. Energi: Energiniveauet skal tilpasses individuelt, så normalvægt fastholdes eller opnås. Energifordeling: Kulhydrat 55 E % (45-60) heraf min. 40 g kostfibre/dag (ca. 20 g/4200 kj): 50 % vandopløselige max. 10 E % sukker (dog max. 50 g/dag) Fedt 30 E % (25-35) heraf max. 10 E % mættede fedtsyrer og transfedtsyrer max. 10 E % polyumættede fedtsyrer min. 10 E % monoumættede fedtsyrer max. 300 mg kolesterol/dag Protein 15 E % (10-20) ved manifest nefropati: max. 0,8 g/kg legemsvægt/dag Alkohol kvinder: max. 10 g/dag mænd: max. 20 g/dag 29

30 3. Kost, type 1 diabetes Disposition Indhold Måltidsmønster: 3 hoved- og 2-3 mellemmåltider, herunder især et sent mellemmåltid. Alle i insulinbehandling, fraset brugere af hurtigtvirkende analog insulin, skal anbefales at spise mellemmåltider for at undgå hypoglykæmi. Mellemmåltidets størrelse baseres på en blodglukosemåling, den aktuelle sult samt på energibehovet. 3. Fokus i diabeteskosten Personer med type 1 diabetes er i insulinbehandling og er overvejende slanke/normalvægtige. Alle former for diabetesrelaterede senkomplikationer kan forekomme hos personer med type 1 diabetes; mikroangiopati (neuro-, nefro- og retinopati) dominerer. På denne baggrund er kulhydraterne i kosten, deres samspil med insulin i blodglukoseregulationen og betydningen af vedvarende hyperglykæmi i forhold til udvikling af mikroangiopati vigtig. Det primære i undervisningen er derfor kulhydratindtaget variationen af indtaget i forhold til insulindosis, behov, præferencer og motion. Sekundært fokuseres på indtaget af mættede fedtsyrer med henblik på at ændre til fødevarer med et højt indhold af umættede fedtsyrer. 4. Hvorfor spise diabeteskost Diabeteskost, insulin og fysisk aktivitet skal afstemmes hinanden og er fundamentet til at opnå stabil og nærnormal blodglukose. Diabeteskost er samtidig en af hjørnestenene til at opretholde normalvægten og opnå nærnormale serumlipider. 30

31 3. Kost, type 1 diabetes Disposition Indhold Diabeteskost skal om muligt være med til at forebygge eller forsinke senkomplikationer forbedre den generelle sundhed og velvære. 5. Kulhydrat Kulhydrat påvirker blodglukose. Kulhydrater findes fortrinsvis i brød- og morgenmadsprodukter, mælkeprodukter, frugt, kartofler, ris, pasta, bælgfrugter, søde drikkevarer, som fx sodavand, saftevand, juice, iste, cider, søde alkoholiske drikkevarer, øl, kager, chokolade, slik og is. Kulhydratmængden er den mest afgørende faktor for blodglukosestigningen. Diabeteskosten skal overvejende bestå af stivelse og være med et højt indhold af kostfibre (> 40 g/dag). 50 % af kostfibrene anbefales at være vandopløselige kostfibre. Disse findes fortrinsvis i grove brød- og morgenmadsprodukter, grove grønsager, frugt og bælgfrugter. Ved et dagligt kostfiberindtag på 40 g/dag (ca. 20 g/4200kj) eller mere reduceres det postprandiale blodglukoseniveau HbA1c risiko for udvikling af hypoglykæmi insulinbehovet LDL-kolesterol. Det anbefalede kostfiberindtag på 40 g/dag eller mere vil også øge insulinfølsomheden. 5a. Kulhydrattælling Kulhydrattælling: Det centrale i at stabilisere og normalisere blodglukose er at tælle kulhydrater og afstemme insulindosis efter kulhydratmængden. 31

32 3. Kost, type 1 diabetes Disposition Indhold Forudsætningerne for at tælle kulhydrater er ud over et kendskab til, hvilke fødevarer der indeholder kulhydrater, også hvor mange gram kulhydrat der spises i hvert måltid og kulhydratbehovet. Redskaberne til at tælle kulhydrater er i starten med diabetes en individuelt udarbejdet grundkostplan med angivelse af fødevarers vægt og kulhydratindhold. Nøgletal: Som udgangspunkt giver 10 g kulhydrat 1 mmol/l stigning i blodglukose. Der skal 1ie hurtigtvirkende insulin til at omsætte 10 g kulhydrat. Tallet er dog helt individuelt og afhængigt af insulinfølsomheden. Insulinbehandlede (på intensivt regime med måltidsinsulin eller pumpe) vil opnå en bedre blodglukoseregulation, hvis der udregnes en præcis insulindosis til hvert måltid ved at finde den individuelle og personlige kulhydrat/insulinratio. Forudsætningerne for at beregne kulhydrat/insulinratioen er, at personen med type 1 diabetes har opnået normale blodglukoseværdier, hvilket er postprandiale blodglukoseværdier 9 mmol/l. Kulhydrat/insulinratio beregnes fx for hvert måltid, da ratioen kan ændre sig over dagen, fx på grund af fysisk aktivitet 70g kulhydrat = 11,6 ~ 12 g (1ie insulin omsætter 12 g kulhydrat) 6 ie måltidsinsulin 5b. Variation Variation: For at opnå variation i den daglige kost og samtidig tilgodese stabil og nærnormal blodglukose ved at tælle kulhydrater, benyttes Diabetesforeningens Variationslister og fødevarers nærings- 32