Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Transkript

1 Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND

2 Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den kroniske sygdom, som teksten omtaler.

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Modul Modul Modul Modul Litteratur Deltagere i projektgruppen... 24

4 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med type 2-diabetes. Patientuddannelsen tilbydes af et sygehus, en kommune eller i et fællesskab mellem de to. Patientuddannelsen kan i praksis variere lidt fra sted til sted, da udbyderne har mulighed for at tilrette patientuddannelsen til lokale forhold. Kursusforløbet tilbydes borgere med type 2-diabetes, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i kursusforløbet (se s. 6). Kursusforløbet er det samme på alle de sygehuse i regionen, som tilbyder kursusforløbet. Beskrivelsen af det gruppebaserede efterbehandlingsforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Definition af patientuddannelse Kursusforløbet»Livet med diabetes«er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse, dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Sundhedsstyrelsen definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel og rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres egen livssituation og på sigt opnår en for dem acceptabel livskvalitet. Uddannelsesmål At deltageren ud fra en forståelse for sygdommen og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt vil være i stand til at forebygge en forværring af sin sygdom ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for hans/ hendes helbredstilstand. At deltageren ud fra en forståelse for sygdommen vil lære at vurdere sin tilstand og søge den sundhedsfaglige hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium eller vagtlæge. At kursusforløbet understøtter deltagerne i at opnå en ændret livsstil, som kan være med til at forebygge og nedsætte risikoen for akutte symptomer og følgevirkninger af diabetes. At deltageren orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter kursusforløbet. At deltagerne støttes i at tage vare på sig selv og tage medansvar for eget sygdomsforløb. Patientuddannelsen benævnes»livet med diabetes«for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbart forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsager bruges betegnelsen kursusforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. Uddannelsens formål et med kursusforløbet er, at deltagerne tilegner sig en forståelse af sygdommen og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling i et livsperspektiv, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres sygdomsforløb. Desuden Beskrivelse af målgruppen Type 2-diabetes er en stofskiftesygdom, der skyldes en mangelfuld eller nedsat virkning af insulin, som er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin har hovedansvaret for at regulere kroppens sukkeromsætning. Tilstanden medfører, at blodsukkeret er vedvarende forhøjet og påvirker også kroppens omsætning af kulhydrater, fedt og proteiner. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt gammelmandsdiabetes, men navnet er misvisende, da sygdommen i dag rammer langt bredere end ældre mennesker. Den rammer typisk mennesker efter 40-års alderen, men 4

5 kan også opstå tidligere. I dag får personer typisk stillet diagnosen, når de er omkring 55 år. Hyppighed I alt har ca. 5,2 % af den danske befolkning diabetes (i fagsprog kaldet diabetes mellitus) % af dette antal har type 2-diabetes, og mere end halvdelen af disse er over 65 år. Der er en stor stigning i antallet af personer med type 2-diabetes. På verdensplan har mere end 250 millioner voksne personer type 2-diabetes, og mere end 7 millioner får stillet diagnosen hvert år. I Danmark er der gennem de sidste 30 år sket en tredobling af antallet af personer med diabetes. Årsager til diabetes Der er mange årsager til type 2-diabetes, men de vigtigste har med livsstil og arv at gøre. Overvægt på grund af højt indtag af kalorierig og fed mad kombineret med lav fysisk aktivitet, er den klart vigtigste årsag til type 2-diabetes. Således er hovedparten af personer med type 2-diabetes overvægtige. Arv har dog også betydning for udviklingen af type 2-diabetes. Arv kan således betyde, at man har en tilbøjelighed til at udvikle sygdommen, hvis kroppen udsættes for belastningssituationer, som f.eks. usund livsstil, som fysisk inaktivitet og usunde madvarer mv. Diabetes ses ofte sammen med andre livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, overvægt og forstyrrelser i sammensætningen af fedtstoffer i blodet. Nogle kvinder kan også udvikle diabetes i forbindelse med en graviditet. Behandling af type 2-diabetes Diabetes behandles ved at forsøge at stabilisere insulinproduktionen med det formål at holde personen symptomfri og forhindre akutte komplikationer af for højt eller for lavt blodsukker. På sigt er målet at undgå udvikling af senkomplikationer af sygdommen. Disse medfører karpåvirkninger, som kan medføre alvorlige tilstande som blodpropper i hjertet eller hjernen, nedsat syn/blindhed, amputation af fødder mv. alene vil være tilstrækkelig til at styre sygdommens udvikling. Det er derfor nødvendigt, at personer med diabetes også ændrer på livsstilen, hvilket indebærer en stor opmærksomhed på vægttab, sund mad, regelmæssig motion og rygeophør. Følgesygdomme af type 2-diabetes Med sygdommen diabetes følger også risikoen for følgesygdomme. Følgesygdomme skyldes primært forandringer i små blodkar, som på sigt kan medføre skade på hjerne, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Diabetikere er desuden udsat for at udvikle kroniske sår og infektioner, specielt i fødderne. Det kan for mange være svært at gennemføre de livsstilsændringer, der skal til for at forhindre en alvorlig udvikling af sygdommen. Det kan derfor være en hjælp at deltage i et kursusforløb, som kan give en større forståelse af sygdommen, og hvordan man selv kan være med til at påvirke sygdommens udvikling. Desuden kan samværet med mennesker i samme situation være med til at øge motivationen og opleves som en støtte til at gennemføre livsstilsændringer. Pædagogik Patientuddannelsen er baseret på Principperne for sundhedspædagogik, Region Sjælland, som kan downloades fra Undervisningsform Kursusforløbet er gruppebaseret. Behandlingen vil i praksis bestå af en kombination af medicinsk behandling og livsstilsændringer. Den medicinske behandling kan ikke stå alene, da den ikke 5

6 Krav til undervisere på patientuddannelser Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Det vil være optimalt, hvis den ansvarlige for kursusforløbet deltager på alle moduler. Det vil som udgangspunkt være den gennemgående ansvarlige for uddannelsen, som har de sundhedspædagogiske kompetencer til at undervise efter de sundhedspædagogiske principper beskrevet på (s. 5). Deltagerantal Der kan deltage max. 16 kursister og deres pårørende på et modul, dog max. 24 deltagere i alt på et modul, dvs. at hvis alle kursister ønsker, at deres pårørende deltager, kan der max. være 12 kursister på holdet. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Underviserne på kursusforløbet skal have specialistkompetencer inden for diabetesområdet for at kunne undervise på kursusforløbet. Erfarne patienter kan inddrages som medundervisere på de enkelte moduler efter behov. Inddragelse af pårørende Som udgangspunkt er pårørende velkomne til at deltage på alle moduler, hvis deltagerne ønsker dette. Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med diabetes, dvs. at der både kan være deltagere, der er nydiagnosticerede og andre, der har flere års erfaring med at leve med sygdommen. Patientuddannelsen er målrettet patienter, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af borgere med særlige behov. Hvis et sådan behov opstår, kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde, hvor en borger har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt borgeren kan profitere af en indviduelt baseret patientuddannelse i et ambulatorium, hos egen læge eller i et kommunalt tilbud. Kriterier for deltagelse på uddannelsen Det er en vurdering af sygdommens kompleksitet og personens evne til egenomsorg, der danner baggrund for, om en person kan deltage i kursusforløbet»livet med diabetes«(jf. forløbsprogrammet for type 2-diabetes). Sygdommens kompleksitet vurderes ud fra diabetessygdommens stadium, og hvorvidt personen har andre sygdomme, der kan indvirke på diabetessygdommen. Personens egenomsorg vurderes ud fra personens evne til at tage vare på sig selv og medansvar for egen sundhed sammenholdt med personens behov for sundhedsprofessionel støtte. Kursusforløbet er som udgangspunkt målrettet personer med nyopdaget type 2-diabetes. Hvem kan henvise til kursusforløbet? Det er en sygehuslæge eller egen læge, der vurderer patientens/borgerens tilstand. Vurderingen af tilstanden er ikke endelig, da tilstanden kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Den enkelte patient/borger bør inddrages i de konkrete overvejelser. Hvis egen læge ønsker at henvise en patient til kursusforløbet, sendes en henvisning til det ambulatorium, som står for kursusforløbet. Herefter vurderer de, hvorvidt borgeren opfylder deltagelseskriterierne. 6

7 En borger kan således ikke selv tilmelde sig kursusforløbet, men kan henvende sig til egen læge eller sygehuslægen i forbindelse med et ambulant forløb eller indlæggelse. Lægen kan herefter vurdere, hvorvidt patienten hører ind under målgruppen. Opbygning og varighed af kursusforløbet Kursusforløbet består af 4 moduler af en varighed på 3 timer over en periode på ca. 4 uger. Optimalt skal der tilbydes kursusforløb fire gange om året, hvor der hver anden gang tilbydes forløb om formiddagen og hver anden gang tilbydes forløb om eftermiddagen, hvilket gør det muligt for deltagere, der er på arbejdsmarkedet, at deltage. Desuden tilrettelægges formiddags- og eftermiddagsforløbene således, at de foregår henholdsvis i lige og ulige uger på ugedagene fra tirsdag-torsdag. Undervisningen foregår i lokaler, som er fysisk tilgængelige for deltagere med funktionsnedsættelse. Tilbuddet er fleksibelt således, at det er muligt at følge hele forløbet, såvel som det er muligt kun at følge enkelte moduler. Det optimale udbytte opnås dog kun ved at følge kursusforløbet i sin helhed. Kursusforløbet skal betragtes som en del af den medicinske behandling, hvorfor det anbefales at følge alle moduler. Tilbuddet er dog gjort fleksibelt, da der kan være helt særlige forhold for den enkelte deltager, der gør det hensigtsmæssigt, at han/hun kan nøjes med at følge enkelte moduler. Oversigt over kursusforløbet 1. uge Modul 1 2. uge Modul 2 3. uge Modul 3 4. uge Modul 4 Præsentation af kursusforløbet Mad og diabetes Hvad er følgesygdomme af diabetes? Psykiske reaktioner på diabetes Hvad er diabetes? Ret og regler Hvad kan jeg selv gøre? Blodsukker og diabetes Motion og diabetes Hvad kan patientforeninger tilbyde? Opsamling og evaluering Forslag til fordeling af kursusforløbene over året Det anbefales, at man koordinerer udbuddet af patientuddannelserne, således at de spredes over hele året, hvilket gerne skulle indebære at så mange som muligt har mulighed for at deltage. Nedenstående er kun et forslag til spredning over året. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Formiddag X X Eftermiddag X X 7

8 Modul 1 et med modul 1 er, at deltagerne introduceres til kursusforløbet og opnår en grundlæggende forståelse af diabetes og sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. Desuden introduceres deltagerne her til den sundhedspædagogiske tilgang, som kursusforløbet er baseret på. Modul 1 har en varighed på 3 timer. en af de enkelte emner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 1 har følgende indhold: Modul 1 Formiddagshold Eftermiddagshold 9:00-9:30 15:00-15:30 Præsentation af kursusforløbet 9:30 10:30 15:30-16:30 Hvad er diabetes? 10:30 10:45 16:30-16:45 Pause 10:45 12:00 16:45 18:00 Blodsukker og diabetes 12:00-12:30 18:00 18:30 Injektionsteknik et frivilligt ekstratilbud For de deltagere, som bruger insulin, og som har spørgsmål til injektionsteknik. Der er også mulighed for at få tjekket, om man bruger en korrekt teknik. De deltagere, som ønsker at tage imod tilbuddet, henvender sig til underviseren. 8

9 Modul 1 Lektion 1: Præsentation af kursusforløbet et med dette indlæg er, at deltagerne introduceres til kursusforløbet og den sundhedspædagogiske tilgang, som kursusforløbet er baseret på. Uddannelsesmål At deltagerne introduceres til kursusforløbet. At deltagerne introduceres til den sundhedspædagogiske tilgang, som kursusforløbet er baseret på. At underviser og deltagerne præsenterer deres gensidige forventninger til hinanden og kursusforløbet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Velkomst og præsentation af dagens program Præsentation af kursusforløbet Præsentation af hinanden Afklaring af forventninger til hinanden Afklaring af forventninger til kursusforløbet Introduktion til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. 30 min. Underviser Sygeplejerske (ansvarlig for kursusforløbet). 9

10 Modul 1 Lektion 2: Hvad er diabetes? et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en forståelse af sygdommen diabetes, dens behandlingsmuligheder og risikofaktorerne for sygdommens videre udvikling. Uddannelsesmål At deltagerne tilegner sig en viden om diabetes, herunder bugspytkirtlens anatomi og fysiologi ift. insulinproduktion mv. At deltagerne opnår en forståelse for årsager til diabetes. At deltagerne orienteres om behandlingsformer af diabetes. De emner, som typisk indgår, er: Anatomi og fysiologi ift. bugspytkirtlens produktion af insulin Hvordan virker insulin? Hvordan har insulin indflydelse på kroppens omsætning af kulhydrater, fedt og proteiner? Symptomer på diabetes Årsager til diabetes Prognose Behandlingsmuligheder Medicin. 60 min. Underviser Læge eller sygeplejerske. At deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og sygdommens udvikling på sigt. At deltagerne opnår en forståelse for egne handlemuligheder i forhold til at forebygge forværring af egen sygdom. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. 10

11 Modul 1 - Lektion 3: Blodsukker og diabetes et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en forståelse for, hvilken betydning et stabilt blodsukker har for en velreguleret diabetes. Desuden er formålet med dette indlæg, at deltagerne opnår handlekompetencer i forhold til at håndtere et for højt eller for lavt blodsukker. Uddannelsesmål At deltagerne opnår en forståelse for vigtigheden af et stabilt blodsukker, der ligger inden for det niveau, som er fastsat som behandlingsmål. At deltagerne kender kroppens signaler ved for højt eller for lavt blodsukker. At deltagerne ved, hvordan de skal reagere ved for højt eller for lavt blodsukker. At deltagerne bliver i stand til at vurdere deres helbredstilstand og søge sundhedsprofessionel hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium eller vagtlæge. De emner, som typisk indgår, er: Hvad er blodsukker (BS)? Hvad er HbA1c? Hvordan måles blodsukkeret? Hvad betyder et højt eller lavt blodsukker? Hvad er kroppens signaler på for højt/lavt blodsukker? Hvordan reagerer man på kroppens signaler på for højt/for lavt blodsukker? Hvornår skal man søge hjælp hos en sundsprofessionel? Sammenhængen mellem blodsukker og livsstil Infektionssygdomme og diabetes. 75 min. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. Underviser Sygeplejerske. 11

12 Modul 2 et med dette modul er, at deltagerne opnår en forståelse for, hvilken betydning et stabilt blodsukker har for en velreguleret diabetes og sammenhængen mellem motion og diabetes. Modul 2 har en varighed på 3 timer. en af de enkelte emner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 2 har følgende indhold: Modul 2 Formiddagshold Eftermiddagshold 9:00 10:15 15:00 16:15 Mad og diabetes 10:15 10:30 16:15 16:30 Pause 10:30 12:00 16:30 18:00 Motion og diabetes 12

13 Modul 2 Lektion 1: Mad og diabetes et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem mad og diabetes. Og at deltagerne opnår en forståelse for, at diabetes kræver en livslang omlægning af madvaner for at forebygge både akutte og kroniske komplikationer. Uddannelsesmål At deltagerne opnår en forståelse for principperne for sammensætningen af maden i forhold til diabetes. At deltagerne opnår en forståelse af madens indhold af energigivende næringsstoffer og kostfibre. At deltagerne opnår kompetencer i at læse varedeklarationer. Opmærksomhed på madens saltindhold. Hvordan sammensættes maden mest hensigtsmæssig i forhold til diabetes? Hvordan kan man via maden være med til at sikre et stabilt blodsukker døgnet rundt? Hvordan læses en varedeklaration, og hvordan bruges denne viden ved indkøb og i den daglige madlavning? Hvordan kan måltider og mad håndteres, når man er hjemmefra? 75 min. Underviser Klinisk diætist. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Hvilken rolle har maden i forhold til diabetes? Hvordan har vægten indvirkning på diabetes og risikoen for følgesygdomme? Hvad er sund mad, når man har diabetes? Introduktion til de energigivende næringsstoffer i mad og drikkevarer (kulhydrater, fedt, protein, alkohol). 13

14 Modul 2 - Lektion 2: Motion og diabetes et med dette indlæg er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for, hvilken betydning fysisk træning har for reguleringen af diabetes på sigt og for at opnå en øget livskvalitet i forhold til at leve med diabetes. Indlægget vil både bestå af en teoretisk gennemgang af motionens betydning for sygdommens udvikling såvel som fysisk træning i praksis. Uddannelsesmål At deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem motion og diabetes. At deltagerne deltager i fysisk aktivitet i praksis. At deltagerne motiveres og inspireres til at finde en motionsform, der passer til den enkeltes niveau, behov og ønsker. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Hvordan har motion og bevægelse indflydelse på diabetes? Hvordan kan man tilrettelægge en hverdag med regelmæssig motion? Hvordan motiverer man sig selv til regelmæssig motion? Hvordan finder jeg en motionsform, der passer mit niveau, behov og ønsker? Hvordan kommer jeg i gang med at motionere? Fysisk træning i praksis. 1½ time (½ times teori og 1 times fysisk træning i praksis). Underviser Fysioterapeut. 14

15 Modul 3 et med modul 3 er at orientere deltagerne om de følgevirkninger, som diabetes kan medføre samt orientere om Sociallovgivningen, og hvad Diabetesforeningen kan tilbyde. Modul 3 har en varighed på 3 timer. en af de enkelte emner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. Modul 3 har følgende indhold: Modul 3 Formiddagshold Eftermiddagshold 9:00 10:30 15:00 16:30 Hvilke følgesygdomme kan diabetes medføre? 10:30 10:45 16:30 16:45 Pause 10:45 11:30 16:45 17:30 Ret & regler 11:30 12:00 17:30 18:00 Hvad kan patientforeninger tilbyde? 15

16 Modul 3 Lektion 1: Hvilke følgesygdomme kan diabetes medføre? et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en forståelse for, hvilke følgesygdomme diabetes kan medføre, og hvordan de selv gennem en velreguleret diabetes kan være med til at forebygge og nedsætte risikoen for følgesygdomme. Uddannelsesmål At deltagerne opnår en viden om de forskellige følgesygdomme, som diabetes kan medføre. At deltagerne opnår en forståelse for, hvordan de selv kan være med til at forebygge og nedsætte risikoen for følgesygdomme. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Fodsår og infektionsrisiko, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandlingsmuligheder. Tandkødsbetændelse og paradentose, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. Mavesækslammelse (i fagsprog kaldet gastroparese), herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. Seksuelle problemer hos mænd og kvinder, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. 1½ time Underviser Læge eller sygeplejerske. Hvilke følgesygdomme kan diabetes medføre? Åreforkalkning og risiko for hjertekarsygdomme, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. Diabetisk nervesygdom, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. Diabetisk nyresygdom, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. Diabetisk øjensygdom, herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandling. 16

17 Modul 3 Lektion 2: Ret og regler et med dette indlæg er at orientere deltagerne om Sociallovgivningen, herunder hvilke rettigheder man har, når man har en kronisk sygdom, og hvor man kan søge om hjælp til at få besvaret spørgsmål eller løst problemer, som kan opstå ifm. diabetes. Uddannelsesmål At deltagerne kender til rettigheder, regler og lovgivning i forbindelse med typiske problemstillinger, der kan opstå, når man har en kronisk sygdom som diabetes. At deltagerne ved, hvor de kan søge hjælp til at løse forskellige sociale/økonomiske problemstillinger, der måtte opstå i forbindelse med deres sygdom. De emner, som typisk indgår, er: Regler for medicintilskud Reglerne omkring en 56-aftale Indholdet af Servicelovens 100 Regler for tilskud til hjælpemidler ( 112) Sundhedslovens tilskud til fodpleje Regler for kørekort og diabetes Rejseregler (sundhedskort (blåt og gult), indlæggelser og rejser mv. Sygedagpenge, herunder mulighederne for delvis sygemelding/raskmelding Samarbejde med kommunen Hvad kan kommunen tilbyde? 45 min. Underviser Socialrådgiver. At deltagerne tilegner sig en forståelse for, hvordan det sociale system fungerer, og på hvilket grundlag kommunerne foretager vurderinger og beslutninger. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. 17

18 Modul 3 Lektion 3: Hvad kan patientforeningen tilbyde? med dette indlæg er at introducere deltagerne til de tilbud, Diabetesforeningen har. Uddannelsesmål At deltagerne orienteres om Diabetesforeningens tilbud og får kontaktoplysninger til foreningen. De emner, som typisk indgår, er: Hvad kan Diabetesforeningen tilbyde? Mulighed for oprettelse af netværk. 30 min. Underviser Repræsentant fra Diabetesforeningen. At deltagerne orienteres om mulighederne for at danne sociale netværk gennem patientforeningerne. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. 18

19 Modul 4 et med dette modul er at orientere deltagerne om de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have en kronisk sygdom. Desuden er modulets formål, at den enkelte deltager får et indblik i, hvad han/hun selv kan gøre for at opnå en velreguleret diabetes. Modul 4 har følgende indhold: Modul 4 Formiddagshold Eftermiddagshold Modul 4 har en varighed på 3 timer. en af de enkelte emner i løbet af dagen kan ses i nedenstående program for dagen. 9:00 10:00 15:00 16:00 Psykiske reaktioner på diabetes 10:00 10:15 16:00 16:15 Pause 10:15 11:30 16:15 17:30 Hvad kan jeg selv gøre? 11:30 12:00 17:30 18:00 Opsamling og evaluering 19

20 Modul 4 Lektion 1: Psykiske reaktioner på diabetes et med dette indlæg er at orientere deltagerne om de psykiske reaktioner og andre problemstillinger, der kan følge med det at have en kronisk sygdom. Modulets formål er, at han/hun står bedre rustet til at håndtere og mestre en hverdag med diabetes. Uddannelsesmål At deltageren orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses ved diabetes. At deltageren opnår kompetence i at vurdere, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om han/ hun bør søge hjælp. At deltageren opnår en forståelse for omgivelsernes reaktion på diabetes. Kronisk sygdom ny identitet - farvel til det gamle liv (ny selvopfattelse, begrænsninger på selvudfoldelse mv). Hvordan reagerer omgivelserne på diabetes, og hvordan håndterer man omgivelsernes reaktion? Motivation og barrierer for ændring af livsstil og vaner. Hvordan finder man motivationen til livsstilsændringer? Hvordan lever jeg et liv med diabetes? 60 min. Underviser Psykolog. At deltageren opnår hverdagsviden om, hvad det vil sige at leve med diabetes. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Hvilke psykiske reaktioner kan der ses i forbindelse med diabetes? Hvornår er psykiske reaktioner normale, og hvornår skal man søge hjælp? 20

21 Modul 4 Lektion 2: Hvad kan jeg selv gøre? et med dette indlæg er, at deltagerne opnår en forståelse for, hvad de selv kan gøre for opnå en velreguleret diabetes for derigennem at forebygge og nedsætte risikoen for akutte symptomer og følgevirkninger. Uddannelsesmål At deltagerne opnår en forståelse for sammenhængen mellem livsstil og diabetes. At deltagerne opnår en forståelse for, hvordan de gennem regelmæssig motion, sund mad og rygeophør kan være med til at forebygge og nedsætte risikoen for akutte symptomer og følgevirkninger. At deltagerne præsenteres for og inspireres af metoder til at komme i gang med at motionere regelmæssigt, spise sund mad og holde op med at ryge? At deltagerne opnår en forståelse for at passe og indtage sin medicin korrekt. At deltagerne præsenteres for og inspireres af metoder til at finde en livsstil, som både passer til den enkelte person, den enkeltes diabetes og omgivelserne? Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med diabetes, og som vil have betydning for, hvordan man kan mestre et liv med diabetes. Desuden vil deltagerne have mulighed for at komme med emneønsker, som underviseren herefter vil inddrage i undervisningen. De emner, som typisk indgår, er: Hvordan kan regelmæssig motion, sund mad og rygeophør være med til at opnå en velreguleret diabetes? Hvordan kommer man i gang med motionere regelmæssigt? Hvordan kommer men i gang med at spise sund mad? Hvilken betydning har det at passe og indtage sin medicin korrekt? Hvordan motiverer man sig selv, når man skal ændre sin livsstil? Skal hele familien ændre livsstil, eller er det den enkeltes personlige projekt? Hvordan finder man en livsstil, som både passer til den enkelte person, den enkeltes diabetes og omgivelserne? Opstilling af mål og brug af handleplaner. 75 min. Underviser Læge eller sygeplejerske, eventuelt deltager også erfaren patient, der kan supplere med sine erfaringer med at leve med diabetes. Hvilken indflydelse har livsstilen på diabetes? Hvordan holder man op med at ryge? 21

22 Modul 4 Lektion 3: Opsamling og evaluering 30 min. et med dette indlæg er, at underviser og deltagere samler op den viden, de emner og problemstillinger, der har været gennemgået under kursusforløbet. Samtidig skal deltagerne have mulighed for at komme med feedback på kursusforløbet og forslag til forbedringer. Underviser Sygeplejerske. Uddannelsesmål At undervisere og deltagere samler op den viden, de emner og problemstillinger, der har været gennemgået under kursusforløbet. At deltagerne får mulighed for at komme med feedback på kursusforløbet. At deltagerne får mulighed for at komme med en samlet evaluering af kursusforløbet. Indhold Opsamling og evauering vil foregå som en dialog mellem underviser og deltagere vedrørende underviserens og deltagernes oplevelse af kursusforløbet. De emner, som typisk indgår, er: Hvilke emner og problemstillinger under kursusforløbet har gjort størst indtryk? Hvad har den enkelte deltager lært af kursusforløbet? Hvordan kan den enkelte deltager bruge kursusforløbet til at ændre livsstil? Hvordan ser den enkelte deltager en fremtid med diabetes? Er der emner, der mangler i kursusforløbet? 22

23 Litteratur Sundhedsstyrelsen (2009):»Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«. 23

24 Deltagere i projektgruppen Christina Ravn Møller Sygeplejerske Kalundborg Sygehus Anette Lisbeth Hartvig Lange Klinisk diætist Kalundborg Sygehus Gitte Maria Bardrum-Larsen Fysioterapeut Kalundborg Sygehus Anni Ursin Poulsen Socialrådgiver Køge Sygehus Claus Larsen Feltoft Læge Næstved Sygehus Hanne Hebo Henriksen Diabetes sygeplejerske Næstved Sygehus Inger Hindhede Kjær Konsulent Regionshuset 24

25

26 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Alleen Sorø