Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Åbningsbalance pr. 1. januar 2007

2 INDHOLD Side Kommunens åbningsbalance pr. 1. januar Noter til balance: Generel note vedr. rettelser 4 Note 1, Materielle anlægsaktiver spildevandsområdet 4 Note 2, Langfristede tilgodehavender 4 Note 3, Værdipapirer 5 Note 4, Hensatte forpligtigelser 5 Note 5, Kautions- og garantiforpligtelser 6 Påtegninger Ledelsens påtegning 7 Revisionspåtegning 8 Regnskabspraksis 9-2 -

3 Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Noter Balance i kr. Åbningsbalance pr. 1. januar 2007 AKTIVER ANLÆGSAKTIVER 1 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar Anlæg under udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver 0 Finansielle anlægsaktiver Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (gæld) I alt ANLÆGSAKTIVER I ALT OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) Tilgodehavender Værdipapirer Likvide aktiver I alt AKTIVER I ALT PASSIVER EGENKAPITAL Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto I alt HENSATTE FORPLIGTELSER LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER NETTOGÆLD VEDR. FONDS, LEGATER, DEPOSITA M.V KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER I ALT

4 Noter til balance Generel note vedr. rettelser til åbningsbalancen Generelt er åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 dannet med baggrund i de 5 gamle kommuners status pr. 31. december Desuden skal aktiver og passiver overtaget fra Fyns Amt og specificeret i delingsaftalen indgå i åbningsbalancen. Der har i 2007 været behov for at foretage enkelte rettelser til beløb optaget i åbningsbalancen. nedenfor er beskrevet de væsentligste ændringer, der indtil nu er foretaget på kommunens status i 2007: Nedskrivning af egenkapitalen med ca. 0,9 mio. kr. i forbindelse med regulering af kommunens obligationsbeholdning, refusionstilgodehavender hos staten samt deponeret obligationsbeholdning. Opskrivning af egenkapitalen med ca. 0,2 mio. kr. i forbindelse med regulering af tilgodehavender ved forsyningsvirksomhederne. Nedskrivning af garantier, det vil sige såvel aktiver (9.43) som passiver (9.47) med ca. 0,6 mio. kr., idet garantien stillet for et ejendomskøb som er effektueret i I alt er egenkapitalen således nedskrevet med ca. 0,7 mio. kr. ved direkte reguleringer på status i Note 1 I åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 er de materielle anlægsaktiver vedr. spildevandsområdet fra Broby, Ringe, Ryslinge og Årslev kommuner indregnet med den bogførte værdi pr. 31. december Generelt er der ved værdiansættelsen anvendt kostprisen. Hvor kosteprisen ikke var kendt, er der i de enkelte kommuner anvendt forskellige priser ved kalkulation af nutidsværdien, afhængig af, hvilken leverandørs/entreprenørs prislister, man har anvendt i opgørelserne. Note 2 Langfristede tilgodehavender (mio. kr.) Status (nominel værdi) Udlån til beboerindskud 11,0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 29,8 Deponerede beløb 78,6 I alt 119,4 I forbindelse med åbningsbalancen er der ikke indregnet tab. Dette vil først ske i forbindelse med årsregnskabet for

5 Note 3 Langfristede tilgodehavender vedr. aktier, Primo 2007 ejerandele og andelsbeviser Ejerandel Indre værdi Kommunal (mio. kr.) andel MLK Fyn 10,27 13,9 1,5 Miljøcenter Fyn I/S 7,88 10,5 0,6 Naturgas Fyn I/S 5,89 281,3 30,6 Grundkort Fyn A/S 11,10 22,5 3,3 FAKS (Sh. Lyndelse Losseplads) 28,87 11,4 4,4 FilmFyn A/S, Ø-færgen og havnen i Fjellebro 0,1 AFT 2005 A/S (tidl. Tarco) 0,74 46,1 0,4 Åløkkestedet I/S 33,33 0,1 0,0 Tarup Davinde I/S 35,55 8,3 Faaborg Forsyning 100,00 559,0 559,0 Aktier og andelsbeviser i alt 608,2 Tilgodehavender i pantebreve 13,8 Tilgodehavender hos grundejere 0,1 Værdipapirer i alt 622,1 Landsbyggefonden skal, jf. ISM s regler, ikke værdiansættes i balancen, og er derfor tilsvarende i åbningsbalancen indregnet til 0 kr. Indskuddet udgør 88,8 mio. kr. primo Note 4 Faaborg-Midtfyn Kommune har pr. 1. januar 2007 overtaget tjenestemandsforpligtelsen fra de 5 gamle kommuner samt for de tjenestemænd kommunen har overtaget fra Fyns Amt. Der er pr. 1. januar 2007 overtaget følgende forpligtelser: kr. Broby Kommune Faaborg Kommune Ringe Kommune Ryslinge Kommune Årslev Kommune Fyns Amt I alt:

6 Der er anvendt følgende principper i kommunerne og amtet ved kapitalisering af tjenestemandsforpligtelsen beregnet af Sampension: Kapitalværdien af forpligtelsen er opgjort aktuarmæssigt pr. 31. december Der er anvendt en diskonteringsrente på 5 % p.a., en forventet lønudviklingstakt på 3 % p.a. samt en pensionsalder på 62 år. Kommunerne har derudover en forpligtelse vedr. tjenestemandsansatte folkeskolelærere, der pensioneres grundet sygdom inden pågældende fylder 63½ år, samt en forpligtelse vedr. borgmester/tidligere borgmestre der optjener pension på tjenestemandslignende vilkår. Der har dog været forskellig praksis i kommunerne vedr. indregning af denne forpligtelse. For at få et opdateret beregningsgrundlag for Faaborg-Midtfyn Kommunes samlede forpligtelse, vil der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2007 blive foretaget en ny aktuarmæssig beregning pr. 31. december Note 5 Almindelige kautions- og garantiforpligtelser kr. Almindelige kautions- og garantiforpligtelser Fælleskommunale selskaber Naturgas Fyn 35,6 Idrætsformål Idrætshaller 2,4 Ryslinge Tennisklub 0,3 Andre lokale selskaber og institutioner 3,3 Vej, kloak, vand, fjernvarme og boligindskudslån 48,1 I alt 89,7 Kautionsforpligtelser vedr. boligforanstaltninger ekskl. boligindskudslån m.v. Regaranti for statslån 13,5 BRF, Nykredit, Realkredit Danmark og Landsbankernes Reallånefond 249,7 I alt 263,2 Almindelige kautions- og garantiforpligtelser i alt 352,9 Andre eventualforpligtelser Opsat momsforpligtelse vedr. udstykningsregnskaber 2,4 Lejeaftaler 0,6 Eventualrettighed Grundejer 0,2 Forpligtigelser i alt 356,1 Herudover har kommunen en forpligtigelse i FAKS, hvor det ikke er muligt at opgøre den faktiske forpligtigelse

7 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har til kommunalbestyrelsen aflagt åbningsbalancen pr 1. januar 2007 for Faaborg-Midtfyn Kommune. Åbningsbalancen bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at åbningsbalancen giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen/byrådet hermed åbningsbalancen til revision. Faaborg-Midtfyn Kommune, den X. oktober 2007 Borgmester Kommunaldirektør - 7 -

8 Revisionspåtegning XX, den X. januar 2008 KOMMUNERNES REVISION A/S Chefrevisor / Ledende revisor - 8 -

9 Efterfølgende afsnit beskriver kommunens regnskabspraksis i forhold til åbningsbalancen og regnskab Anvendt regnskabspraksis Generelt Faaborg-Midtfyn Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægsog kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ved etableringen af åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 skal alle kommuner foretage registreringen af de fysiske aktiver efter mere standardiserede regler end ved registreringen i de gamle kommuner pr. 1. januar De nye regler indføres først og fremmest for at øge sammenligneligheden mellem kommunerne og en af ændringerne er, at der indføres faste levetider for aktiver

10 Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden, der slutter 28. februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentation af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Årsregnskabet indeholder en afrapportering af kommunens resultat og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau. Det beskrives, på hvilket niveau - og med hvilken detaljeringsgrad - kommunen har valgt at vise driftsudgifterne i regnskabet (udvalgsniveau, sektorer, servicerammer, hovedkonti m.v.). Præsentation i omkostningsregnskabet Det omkostningsbaserede regnskab er en central del af det samlede kommunale regnskab. Årsregnskabet skal indeholde en overordnet præsentation af kommunens regnskab opgjort efter omkostningsbaserede principper. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven. Formålet med resultatopgørelsen er at specificere årets resultat som årets indtægter fratrukket årets periodiserede ressourceforbrug. Ekstraordinære poster Her beskrives eventuelle driftsmæssige dispositioner, som er ekstraordinære for det pågældende regnskabsår. Der sondres mellem indtægter og omkostninger afledt af kommunens primære og ekstraordinære aktivitet. Sidstnævnte vedrører aktiviteter, der ikke forventes at være tilbagevendende, og som ikke har sammenhæng til den ordinære aktivitet, f.eks. ekstraordinære tab afledt af naturkatastrofer, ekstraordinær afhændelse af aktiver, ekspropriationer e. lign

11 Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo og ultimo regnskabsåret, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af ISM fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for de fysiske aktiver i åbningsbalancen er anlægskartoteker, som er dannet på baggrund af de gamle kommuners anlægskartoteker og registreringsskemaer, som er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v., samt fordelingsaftalen med Fyns Amt. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 skal pr. 1. januar 2007 værdiansættes til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 og afskrives herfra ud fra den forventede restlevetid. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger og grunde som, jf. fordelingsaftalen, er overtaget fra Fyns Amt er i åbningsbalancen værdiansat til det beløb, som det fremgår med i efterreguleringsaftalen samt med startdatoen 31. december Der vil således ikke være afskrevet på ejendommen

12 Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner m.v. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende Aktivtype Levetid pr Bygninger Installationer Tekniske anlæg, maskiner m.v. Inventar, it-udstyr m.v år år 5 10 år 3-5 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ISM, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Faaborg-Midtfyn Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Faaborg-Midtfyn Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv

13 Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - Tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Faaborg-Midtfyn Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o. lign.) foretages indregningen efter indre værdis metode. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Der er fra åbningsbalancen 2007 krav om registrering af varebeholdninger over 1 mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Kravet omfatter endvidere, at der foretages omkostningsregistrering af årets bevægelser på varebeholdningerne via art 0.2. Varelagre mellem kr. og 1. mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFU-princippet. (først ind, først ud dvs. at et evt. lager vil blive optaget til den senest kendte pris) Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris

14 Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Finansielle gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ISM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. ISM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. Det er frivilligt i 2007, men pligtigt fra regnskab 2008, at registrere kommunens forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler