BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2013 MILJØREDEGØRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2013 MILJØREDEGØRELSE"

Transkript

1 BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2013 MILJØREDEGØRELSE 2014

2 Indhold Forord Beskrivelse af virksomhederne Miljøpolitik Oversigt over afdelingernes miljøforhold Miljøledelsessystemet Innovation og kommunikation Generelt om miljøtal og væsentlige miljøforhold Aktiviteter, miljøtal og væsentlige miljøforhold: Genbrugspladser...11 Genbrugscenter Forbrændingsanlæg Miljøanlæg Kørselsafdeling Modtagestation Vendsyssel Arbejdsmiljø Nåede vi miljømålene for 2013? Målsætninger Mål og handlingsplan for Certifikater Forsiden: Efter det første Nulskraldforsøg holdt Nulskralderne genbrugsbal med restemad og modeshow i genbrugstøj på den grønne løber. 2

3 Forord Hermed udsendes EMAS-miljøredegørelse 2014 for miljøarbejdet i de to fælleskommunale affaldsselskaber Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (herefter AVV I/S) Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøredegørelsens data er baseret på miljøtal for kalenderåret 2013 og omfatter alle afdelinger i de to selskaber. Udover EMAS-registreringen er AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S certificerede efter de internationale standarder DS/EN ISO 14001:2004 for miljøledelse og DS/OHSAS for arbejdsmiljøledelse. Miljøledelsessystemet efter ISO 14001/EMAS blev påbegyndt hos AVV I/S i 1998, og i 1999 fulgte Modtagestation Vendsyssel I/S efter med et tilsvarende miljøledelsessystem. I 2001 besluttede de to selskabers bestyrelser at lave et fælles miljøledelsessystem, som siden har været gældende for de to selskaber. I 2009 lod selskaberne det fælles miljøledelsessystem certificere efter arbejdsmiljøstandarden OHSAS Denne miljøredegørelse er den 12. i rækken af fælles EMAS-miljøredegørelser for AVV I/S og Modtage station Vendsyssel I/S. EMAS-miljøredegørelse 2014 er verificeret af Det Norske Veritas Danmark A/S, akkrediteringsnr. 6001, i henhold til bestemmelserne i EUs miljøforordning EMAS. Den næste EMAS-miljøredegørelse udsendes i maj AVV I/S, Modtagestation Vendsyssel I/S, maj 2014 Torben Nørgaard Innovationschef Lisbeth Sanderhoff Miljøkoordinator 3

4 Beskrivelse af virksomhederne AVV I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brønderslev og Hjørring kommuner. AVV tager sig primært af indsamling og behandling af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Modtagestation Vendsyssel I/S er ligeledes et fælleskommunalt affaldsselskab. Udover de to AVV-kommuner deltager Frederikshavn og Læsø kommuner i selskabet. Modtagestation Vendsyssels opgave er at indsamle og behandle farligt affald. AVV og Modtagestation Vendsyssel udfører affaldsopgaver for inte ressenterne samt borgere og virksomheder i området. Begge selskaber har en politisk valgt ledelse, der består af byrådsmedlemmer, valgt af medlemskommunernes byråd. Den daglige ledelse og administration af begge selskaber varetages af AVVs øverste ledelse bestående af direktør, innovationschef, administrationschef og direktionsassistent. Medarbejderne ved de to selskaber er ansat som specialarbejdere, håndværkere, kontorpersonale og udviklingsmedarbejdere. AVV I/S og Modtagestation Vendsyssel I/S NAVN OG ADRESSE P-NUMRE GODKENDELSES- TILSYNSMYNDIGHED MYNDIGHED AVV I/S - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, Mandøvej 4, 9800 Hjørring, cvr-nr Asaa Genbrugsplads, Skelgårdsvej 55, 9340 Asaa, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Bindslev Genbrugsplads, Barkholtvej 3B, 9881 Bindslev, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Bjergby Genbrugsplads, Asdalvej 53, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Vest Genbrugsplads, Enggårdsvej 21, 9700 Brønderslev, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Brønderslev Øst Genbrugsplads, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Børglum Genbrugsplads, Børglumvej 427, Børglum, 9760 Vrå, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Hirtshals Genbrugsplads, Grævlingevej 13, 9850 Hirtshals, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Hjallerup Genbrugsplads, Håndværkervej 60, 9320 Hjallerup, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Hjørring Genbrugsplads Vest, Krustrupvej 56, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Hjørring Genbrugsplads Øst, Miljøvej 4, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Jerslev Genbrugsplads, Sejerøgade 10, 9740 Jerslev, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Lendum Genbrugsplads, Industrivej 3, Lendum, 9870 Sindal, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Løkken Genbrugsplads, Egevej 49A, 9480 Løkken, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Poulstrup Genbrugsplads, Saksagervej 121, 9760 Vrå, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Sindal Genbrugsplads, Ledetvej 10, 9870 Sindal, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Tårs Genbrugsplads, Postholdervej 34, 9830 Tårs, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Vennebjerg Genbrugsplads, Grønne Klitvej 25, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Affaldscenter Dronninglund, Dregårdsvej 1B, 9330 Dronninglund, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Genbrugscenter, Miljøvej 5, 9800 Hjørring, P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune Forbrændingsanlæg, Miljøvej 7, 9800 Hjørring, P-nr Miljøstyrelsen Århus Miljøstyrelsen Århus Miljøanlæg Rønnovsdal, Rønnovsholmvej 154, Harken, 9800 Hjørring P-nr Hjørring Kommune Miljøstyrelsen Århus Miljøanlæg Stadevej, Stadevej 140, 9700 Brønderslev, P-nr Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune Miljøanlæg Trynbakke, Trynbakkevej 5, 9881 Bindslev, P-nr Hjørring Kommune Miljøstyrelsen Århus Modtagestation Vendsyssel I/S, Miljøvej 10, 9800 Hjørring, Cvr-nr , P-nr Hjørring Kommune Hjørring Kommune 4

5 Miljøpolitik ANSVARLIG LEDELSE Direktør Steen Madsen Innovationschef Torben Nørgaard Administrationschef Niels O. Larsen Direktionsassistent Dina K. Bentzen Afdelingsleder Thomas N. Thomsen Afdelingsleder Peter L. Kristensen Afdelingsleder Michael Bering Afdelingsleder Jonny E. Nielsen Miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff ANTAL ANSATTE 107 REGNSKABSÅR 1. januar 31. december 2013 Arbejdstilsyn Samtlige anlæg er arbejdsmiljøcertificeret og er registreret med en Krone Smiley. Det betyder, at vi ikke modtager besøg fra Arbejdstilsynet. Vores arbejdsmiljøorganisation henter dog regelmæssigt vejledning hos Arbejdstilsynets Call Center. Krone Smiley en viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. AVVs / Modtagestation Vendsyssels miljøpolitik Vores kerneopgave er at levere miljørigtige affaldsløsninger. Miljøhensynet er således vores afsæt i alle de opgaver, affaldsselskaberne beskæftiger sig med, og vi arbejder ud fra devisen tænk miljøet først. Miljøpolitikken formulerer selskabernes visioner og definerer indsatsområderne for det fremtidige arbejde på miljøområdet. AVV/MODTAGESTATION VENDSYSSEL VIL: afskaffe affald som begreb og i stedet forholde sig til ressourcer skabe resultater og grøn vækst nedbringe mængden af affald lokalt bortskaffe og energiudnytte globalt udvikle innovative, miljørigtige løsninger i samarbejde med andre styrke forbrugermagten hos de miljøinteresserede frontløbere være en 100% grøn virksomhed og arbejdsplads være på forkant i forhold til medarbejdernes sikkerhed og helbred ved at forebygge skader og arbejdsrelateret sygdom 5

6 Oversigt over afdelingernes miljøforhold Beskrivelse Miljøbelastning Administration Administrative opgaver, rådgivning. Udviklingsopgaver, anlægsopgaver. Varetager opgaver for både AVV og Modtagestation Vendsyssel. + Affaldsminimering samt fremme af genbrug og genanvendelse. 18 pladser for borgere og virksomheder. 35 affaldstyper. Modtagelse og sortering af farligt affald. Primært støj samt udledning fra lastbiler og maskiner. Genbrugspladser To genbrugsbutikker. Presning af pap, papir og plast. Makulering af fortroligt papir demontering samt omlastning af elektronik og kølemøbler. Genanvendelse af begrænsede ressourcer og andre materialer. Emission fra forbrug af el og varme. Genbrugscenter Komposteringsanlæg. Behandling og lagring af glas, dæk, tanke o.lign. Mellemlagring. Tre anlæg til deponering af affald. For hvert ton genanvendt materiale spares der CO 2. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. Miljøanlæg Forbrændingsanlæg Forbrænding af affald, slam og klinisk risikoaffald. Kontrol og neddeling af affald Produktion af el og varme. Enkeltkremering af kæledyr. Nyttiggørelse af energien i affald, der ikke genanvendes. Emission fra forbrændingen. Restprodukter fra forbrænding og rensning af røg. El til drift af anlæg og maskiner samt vand til køling af slaggen. Afhentningsordning for storskrald. Tømning af bobler til papir og glas. Transport fra affaldsproducenter og genbrugspladser. Emission fra forbrug af diesel. Kørselsafdelingen Modtagestation Vendsyssel Indsamling af farligt affald og klinisk risikoaffald. Behandling og sortering af farligt affald. Rådgivning og kurser for virksomheder og kommuner Genanvendelse og nyttiggørelse af farligt affald. Emission fra forbrug af energi (primært fjernvarme). Risiko for forurening. (Grundvand) 6

7 Hvad gør vi? Indgået affaldsmængde Energiforbrug Vandforbrug Spildevands udledning Arealforbrug og bebygget areal Ton GJ m³ m³ m² Information, kampagner, samarbejder og oprettelse af fora til fremme af affaldsminimering og ressourceudnyttelse. Planlægning af ressourceudnyttelse. Støtter anlæggene i optimering af drift og ressourceudnyttelse Fokus på kvalitet i sorteringerne. Udbrede anvendelsen af pladserne. Moderne og velholdte pladser med fokus på service for brugerne. Krav til transportmateriel og adfærd for både AVVs kørselsafdeling og eksterne vognmænd. Støjafskærmning etableret, hvor nødvendigt / Inddrager miljø- og arbejdsmiljøforhold ved valg af aftagere. Overvåger vores energiforbrug / Dertil uudnyttet areal i tilknytning til anlæggene: Kontrol og sortering, således at mest muligt affald genbruges eller nyttiggøres ved forbrænding. Inddrager miljø- og arbejdsmiljøforhold ved valg af aftagere. Bortleder regnvand, der er sevet gennem deponiet som spildevand (perkolat). Måler og overvåger grundvand for evt. forurening / Overvåger og renser røgen i forhold til de krav der stilles til røgens renhed. Metaller sorteres fra slaggen, hvorefter slaggen anvendes som bundsikring ved anlægsarbejder. Restprodukt indeholdende koncentrat fra røgrensningen deponeres på godkendt deponi. Forbrug af energi og vand overvåges og optimeres løbende Anlægget producerer: / Daglig planlægning af kørslen. Inddragelse af miljø ved køb af biler (EURO-norm og sikkerhedsudstyr) Sikrer forsvarlig håndtering og transport, bl.a. gennem rådgivning og information om sortering, emballering og mærkning. Rensning af processpildevand, forud for udledning til rensningsanlæg i forhold til stillede krav. Overvåger forbrug og udledning. Måler og overvåger grundvand for eventuel forurening Forbrug i administrationen er medtaget under genbrugscenteret / ² Arealforbrug for genbrugscenter, kørselsafdeling og administration er opgjort samlet under genbrugscenteret ³ Inkl. perkolat / 4 Forbrug inkl. støttebrændsel / 2.400

8 Miljøledelsessystemet Miljøledelsessystemet er opbygget, så det overholder kravene i ISO14001, EU s EMAS-forordning samt i arbejdsmiljøstandarden OHSAS Hos os og i denne redegørelse anvendes ordet miljø således for både det eksterne miljø og arbejdsmiljøet. Organisering af miljøarbejdet Miljøarbejdet er bygget op omkring de to selskaber: AVV I/S genbrugspladser miljøanlæg genbrugscenter kørsel forbrændingsanlæg administration Modtagestation Vendsyssel I/S Afdelingslederne er ansvarlige for den daglige drift af systemet i egen afdeling. Vi har udpeget en miljøkoordinator til at koordinere arbejdet på tværs i afdelingerne, der refererer til ledelsen. Miljøledelsessystemets dokumenter vedligeholdes udelukkende elektronisk. Alle medarbejdere har adgang til miljøledelsessystemet via vores intranet. Miljøpolitik, miljømål og miljøhandlingsplan Miljøpolitikken fastsættes af AVVs og Modtagestation Vendsyssels ledelse og godkendes af de respektive bestyrelser. Miljøpolitikken gennemgås og revideres årligt. Miljømålene for de enkelte afdelinger præciserer miljøpolitikken. For hvert miljømål oprettes der et projekt, som blandt andet indeholder en handlingsplan. Handlingsplanen omfatter altid en ansvarlig samt en tidsfrist for gennemførelse. Projekterne gennemføres i samspil mellem relevante medarbejdere, afdelingslederen for området samt ledelsen. Inddragelse af medarbejdere Medarbejdere inddrages, hvor det er relevant i forbindelse med projekter og ved korrigerende eller forbyggende handlinger. Endvidere er miljø på dagsordenen i forbindelse med afdelingsmøder og informationsmøder. Hver afdeling har en arbejdsmiljøgruppe. For at styrke medarbejderinddragelsen i væsentlige beslutninger og for at fremme sundhed, trivsel og samarbejde har vi oprettet et MED-udvalg. MED-udvalget er en sammensmeltning af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget. Koordineringen af arbejdsmiljøgruppernes arbejde foregår i MED-udvalget. Organisering af miljøarbejdet AVVs / Modtagestation Vendsyssels bestyrelser Bestyrelsesformænd Jørgen Bing/Jette Kirkeby AVVs og Modtagestation Vendsyssels ledelse Direktør Steen Madsen Innovationschef Torben Nørgaard Adm. chef Niels O. Larsen Direktionsassistent Dina K. Bentzen Miljøkoordinator Lisbeth Sanderhoff Genbrugspladser Afdelingsleder Thomas N. Thomsen Kørsel Afdelingsleder Peter L. Kristensen Genbrugscenter Afdelingsleder Peter L. Kristensen Forbrændingsanlæg Afdelingsleder Michael Bering Miljøanlæg Afdelingsleder Thomas N. Thomsen Modtagestation Afdelingsleder Jonny E. Nielsen 8

9 Innovation og kommunikation En af vores vigtige opgaver er at få brugerne involveret i affaldsområdet. Det gør det muligt for os at skabe de bedste og mest vedkommende løsninger ikke kun når det gælder sortering, men også områder som affaldsminimering og generelle aktiviteter, hvor affald kan tænkes smartere. Nulskrald Et af vores pionerprojekter har været forsøget Nulskrald, hvor familier selv skal finde relevante affaldsløsninger i hjemmet, når de handler ind, og tænke over, hvornår noget i det hele taget kan kaldes affald. Via Facebook og en særlig hjemmeside gav de hinanden gode råd og stillede vores konsulenter udfordrende spørgsmål. De fandt endda løsninger, som reddede brugte genstande fra skraldespanden. En taske af 100 chipsposer snød skraldespanden for et produkt, der ikke findes traditionelle genanvendelsesmuligheder for. I første omgang var der tale om et femugers forsøg, hvor 105 familier meldte sig frivilligt. Det lykkedes dem at reducere deres mængde af brændbart affald med 51%. I anden omgang valgte vi at søsætte et 1-årigt forsøg i byen Tversted, hvor 300 familier skal nedbringe deres affaldsmængde og blive bedre til at sortere i løbet af Ph.d.-studerende Som led i Nulskrald har vi fået to ph.d.-studerende ansat, som vil gå i dybden med resultaterne fra Nulskrald. De vil både undersøge adfærd og holdninger samt samspillet mellem virksomheder og forbruger. Kan tingene designes, så de er lette at genanvende? Og hvor meget og hvordan kan man få folk til at involvere sig i deres affald? Det er spørgsmål som disse, de studerende over tre år vil undersøge. Kræmmermarked og jubilæer Af andre borgerinvolverende tiltag valgte vi at afholde årets børnekræmmermarked i Dronninglund i stedet for i Hjørring. Det skyldtes ombygning og en interesse i at gøre det lettere for borgerne i Brønderslev Kommune at deltage. Arrangementet var en stor succes med et proppet telt med kræmmere. Derudover afholdt vi jubilæum for både AVV og Modtagestationen. Begge virksomheder kunne fejre 25 års fødselsdag og både nye og gamle samarbejdspartnere dukkede op. Til AVV s jubilæum underskrev rektor fra AAU ligeledes en samarbejdsaftale, der skal sikre, at AVV og AAU kan udveksle viden og erfaringer de næste mange år. Læs mere på nulskrald.dk Nulskrald i Tversted skydes i gang med peptalk af Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af mad. Sammen med Selina står folkene bag Nulskrald 9

10 Generelt om miljøtal og væsentlige miljøforhold Hvad er miljøtal? De miljøtal, vi viser på de følgende sider, er en række nøgletal for vores miljøpåvirkninger. Miljøtallene viser både, hvor store mængder råvarer vi modtager, og hvilke produkter vi sender ud af huset. Vores råvarer er det affald, som afleveres og indsamles fra virksomheder og borgere. Vores produkter er: elektricitet og fjernvarme, som vi producerer ved forbrænding af affald sorterede materialer til genbrugsindustrien affald til deponering på AVVs anlæg affald til behandling på andre anlæg Hvad er væsentlige miljøforhold? Når vi i det følgende beskriver miljøforholdene for hvert anlæg, er formålet at uddybe, hvilke påvirkninger vores aktiviteter udøver på det eksterne miljø og på medarbejdernes arbejdsmiljø. Miljøpåvirkningerne for de enkelte anlæg er illustreret i starten af hvert afsnit med et flowdiagram. De enkelte anlægs arbejdsmiljø samt direkte og indirekte miljøpåvirkninger vurderes på baggrund af kriterier, som vi har opstillet. Vurdering af miljøpåvirkningerne foretages i forbindelse med sikkerhedsrunder, arbejdspladsvurderinger, væsentlige ændringer i aktiviteter mv. på hvert anlæg. Vurdering af de nævnte forhold foretages løbende og samles i anlæggenes kortlægninger. Ud fra disse opstilles de miljømål, som vi arbejder med i løbet af året. 10

11 Genbrugspladser - Aktiviteter AVV står for driften af genbrugspladserne i Brønderslev og Hjørring kommuner. Vi har 18 genbrugspladser, seks i Brønderslev Kommune og 12 i Hjørring Kommune. Pladserne dækker tilsammen et areal på ca m². Vores udgangspunkt for placering af genbrugspladser er, at borgere maksimalt skal have fem til syv km til nærmeste genbrugsplads. På genbrugspladserne kan borgere og virksomheder aflevere alle typer affald, med undtagelse af dagrenovation. Genbrugspladserne holder åbent på alle hverdage og lørdage, mens enkelte pladser også holder åbent søn- og helligdage. Hjørring Brønderslev Fra genbrugspladserne bliver affaldet sendt til viderebehandling, enten i form af genanvendelse, forbrænding, deponering eller specialbehandling. Alt affald bliver vejet, så vi har overblik over affaldsstrømmene. AVVs genbrugspladser Virksomheder kan, hvis de tilmelder sig ordningen Mærk Affaldet, benytte samtlige vores genbrugspladser. Mere end 700 virksomheder har tilmeldt sig Mærk Affaldet. Affaldsflow Støj Emissioner Affald Genanvendelse Forbrug: El Vand Diesel Forbrænding Deponering Spildevand Specialbehandling 11

12 Genbrugspladser - Miljøtal Indgåede mængder og besøgende Affald på genbrugspladserne ton Besøgende biler Affald pr. besøg kg Mængden af affald indleveret på genbrugspladserne i 2013 er faldet med 2% set i forhold til året før, mens antal besøg er steget. Det stigende besøgstal skyldes primært, at AVV i 2013 har taget en ny genbrugsplads i brug i Løkken. 12

13 Forbrug Enhed Vand m³ El* kwh Diesel liter Fyringsolie liter * Elforbruget for Miljøanlæg Stadevej indgår i regnskabet for genbrugspladserne. Vand- og energiforbrug overvåger vi løbende. Der er udsving i forbrugene som følge af byggeaktivitet og i forbindelse med, at nye pladser ibrugtages. Udgåede mængder For at reducere vores forbrug har vi udstyret pladserne i Løkken og Hjallerup med solcelleanlæg, som producerer over 50% af pladsens samlede energiforbrug. Dette tiltag vil i løbet af de næste år blive udbredt på flere af vores genbrugspladser. Vi ser også på andre muligheder for at reducere vores miljøpåvirkning, bl.a. ved genanvendelse af regnvand samt LED-belysning. Genanvendeligt ton Brændbart ton Deponering ton Farligt affald ton I alt ton Vi søger til stadighed at genanvende en større del af affaldet. Således er der over de seneste år flyttet affald fra forbrænding til genanvendelse. Vi har blandt andet øget genanvendelsen af træ, plastik samt keramik og porcelæn. Behandling af affald fra genbrugspladserne 7% 1% % Genanvendelse Forbrænding Deponering % Farligt affald 13

14 Genbrugspladser - Væsentlige miljøforhold Væsentligste miljøforhold for genbrugspladserne er støj samt udledning fra de lastbiler, der henter affald fra genbrugspladserne. Ved både planlægning og drift af pladserne søges transportarbejdet reduceret for at nedbringe miljøpåvirkningerne. Den korte afstand mellem pladserne reducerer den samlede transport fra brugerne til behandlingsanlægget i forhold til, hvis vi valgte at have færre større pladser. Samtidig anvender vi primært lokale affaldsbehandlere eller egne lokale anlæg for at reducere transporten. Således anvendes flere forskellige aftagere for bl.a. murbrokker, haveaffald samt jern- og metalskrot. Vi søger løbende at optimere containerstørrelserne, så transportarbejdet reduceres, samtidig med at brugervenligheden på den enkelte genbrugsplads tilgodeses. Transportarbejdet udføres af henholdsvis AVVs kørselsafdeling og eksterne vognmænd. Fordelingen opgjort i kr. er 50% til AVVs kørselsafdeling og 50% til eksterne vognmænd. Udover reduktion i transportarbejdet forsøger vi at nedbringe påvirkningerne ved at stille krav til vognmændene om bilernes udledning af skadelige partikler (EURO-norm), om tidspunkter for kørsel samt om adfærden på pladserne. Eksterne henvendelser og tilsyn Tilsynsmyndighederne har været på besøg på 6 af vores genbrugspladser i Tilsynene gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Vi har modtaget henvendelser fra borgere om forskellige forhold. Der har været henvendelser om flyvsk affald, lysgener samt at vores vognmænd kører for stærkt eller benytter andre kørselsruter end de aftalte. Henvendelserne har resulteret i stramninger, henstillinger overfor vores vognmænd samt opsætning af hegn. Driften af genbrugspladserne påvirker miljøet med støj samt udledning fra lastbiler og maskiner.

15 Genbrugscenter - Aktiviteter På genbrugscenteret samles hovedparten af det genanvendelige affald fra AVVs genbrugspladser, indsamling i bobler, storskraldsordning og fra virksomheder. Vi sorterer og omlaster affaldet, så det kan sendes til videre forarbejdning i genbrugsindustrien. Aktiviteterne omfatter presning af pap, papir, plast, sortering af tøj og brugsting til salg i AVVs genbrugsbutikker samt omlastning af elektronikaffald og hårde hvidevarer. Hårde hvidevarer fra genbrugspladserne køres til genbrugscenteret. Her demonteres kølekompressorerne, inden hvidevarerne omlastes og sendes til videre behandling. Partier af elektronikaffald fra virksomheder modtages på genbrugscenteret og sorteres og omlastes, inden det sendes videre til behandling. Ansvaret for den videre behandling af elektronik og hårde hvidevarer hører under producentansvarsordningen. Mange ting, der afleveres på genbrugspladserne eller afhentes som storskrald, er for gode til at blive materialegenanvendt eller havne i forbrændingsovnen. Der kan gøres gode genbrugsfund i vores butikker, og der er hver dag rift om at komme først til hylderne. Dem sælger vi i stedet i AVVs genbrugsbutikker. Butikkerne har dagligt besøgende. Overskuddet fra butikkernes salg går til finansiering af AVVs øvrige genbrugsaktiviteter og medvirker på den måde til at nedbringe det renovationsgebyr, borgerne i AVV-området betaler. Genbrugscenteret råder sammen med kørselsafdeling, besøgscenter og administration over et totalt areal på m² samt et bebygget areal på m². Desuden råder AVV over et uudnyttet areal i tilknytning til anlæggene i Hjørring på m². Affaldsflow Affald Støj Emissioner Salg i butik Forbrug: El Gas Vand Varme Tråd til emballering Genanvendelse Forbrænding Deponering Spildevand Specialbehandling 15

16 Genbrugscenter - Miljøtal Indgåede mængder Pap og papir ton Flasker, glas og dåser ton Hårde hvidevarer ton Elektronik ton Plast ton Andet ton I alt ton Genbrugscenteret modtager mange mindre affaldsfraktioner. Disse fraktioner er medregnet under Andet og er bl.a. tøj, møbler, brugsting, plast og dæk. Affaldet kommer fra virksomheder, institutioner, genbrugspladserne og storskrald afhentet hos borgerne. Under Nulskraldprojektet indsamlede vi kartoner. Kartonerne sendes til Sverige, hvor papet genanvendes I 2013 indsamlede vi ca. 300 kg. kartoner 16

17 Forbrug El* MWh Fjernvarme MWh Vand m Tråd til ballepresser ton 10,5 9,5 8,7 14,2 Gas til truck kg Diesel til truck liter * I elforbruget indgår el til administrationen. Forbruget af el og varme har stort set været uændret i 2013, mens vandforbruget er steget som følge af øget aktivitet. Før bortskaffede vi affald. Nu udnytter vi ressourcer. Korrekt sortering sikrer en god kvalitet af materialerne, der sendes til genanvendelse. Udgåede mængder Butik* ton Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponering ton I alt ton * Mængden af de materialer, vi har solgt i butikkerne, er beregnet ud fra omsætningen kr. i omsætning svarer til 116 kg - baseret på målinger foretaget i De udgåede mængder er de mængder, vi har afsat til videre behandling i genbrugsindustrien eller kørt til et af vores andre anlæg, f.eks. forbrændingsanlægget. Da vi i 2013 har haft lidt mindre affald (indgående mængder) end i 2012 medfører det, at der er lidt mindre affald at afsætte (udgående mængder). I genbrugsbutikkerne har vi solgt for 19% mere end i 2012, og omsætningen er nu på 5,4 millioner kroner. Genbrugsbutikkerne sælger også varer på netauktionen 17

18 Genbrugscenter - Væsentlige miljøforhold Genbrugscenteret har ikke nogen væsentlige miljøpåvirkninger, men har selvfølgelig et forbrug af el og fjernvarme. Indirekte har genbrugscenteret en positiv påvirkning af miljøet, idet vi sikrer, at genanvendelige materialer bliver håndteret, så flest mulige materialer kan genanvendes. Genbrug og materialegenanvendelse medvirker til at reducere udledningen af drivhusgasser. Udvinding af nye råvarer er væsentligt mere CO²-krævende end oparbejdning af indsamlede materialer, for eksempel sparer ét ton genanvendt aluminium miljøet for udledningen af ca. 12 ton CO². Når genbrugscenteret vælger aftagere, inddrages en række hensyn: Nytteværdien af behandling, aftagerens miljøstatus, pris og transportafstand. Vi vælger lokale aftagere, hvor det er muligt. Arbejdsmiljø I 2013 har vi etableret en aflæsserampe. Flere arbejdsmiljøforhold er herved blevet væsentligt forbedret. Eksterne henvendelser og tilsyn Valg af aftagere samt transport Der har i 2013 ikke været miljøtilsyn fra Hjørring Kommune. Vi har heller ikke haft eksterne henvendelser fra borgere, virksomheder eller andre interesseparter. Genbrugscenteret modtager affaldet leveret ved genbrugscenteret, men der er transport i forbindelse med flytning af containere ved genbrugscenteret, kørsel til forbrændingsanlægget (der ligger ved siden af genbrugscenteret), samt ved transport til behandlere af genanvendeligt affald. En del genanvendelige materialer sælges afhentet hos genbrugscenteret. Genbrugscenteret køber primært sine transportydelser hos AVVs kørselsafdeling. Trækgener for personalet i genbrugscenteret er reduceret, arbejdsgangene er optimeret og chaufførernes af- og pålæsningsforhold er væsentlig forbedret. 18

19 Forbrændingsanlæg - Aktiviteter Forbrændingsanlægget modtager forbrændingsegnet affald fra virksomheder og borgere. Virksomhederne kan selv aflevere affaldet til forbrænding, mens dagrenovationen fra borgere samles ind via de kommunale renovationsordninger. Forbrændingsanlægget er placeret på en m² stor grund. Det bebyggede areal er på ca m² Vi brænder desuden klinisk risikoaffald fra sygehuse og laboratorier, maling/olieaffald, medicinrester samt slam fra kommunale renseanlæg. I en mindre oliefyret ovn foretages endvidere enkeltkremering af døde kæledyr. Udledningen herfra er koblet på forbrændingsanlæggets røgrensning. Ved udnyttelse af energien fra forbrændingsanlægget producerer vi elektricitet og fjernvarme. Den mindste af anlæggets to ovne producerer kun fjernvarme. Varmen og elektriciteten sælges videre til forsyningsvirksomheder. Forbrændingsprocessen skaber nogle restprodukter, som sendes til videre behandling. Inden røgen sendes ud gennem skorstenen, renser vi røggassen ved at tilsætte aktivt kul og kalk, hvorefter røgen ledes gennem en række filterposer. Tungmetaller og dioxin i røgen bliver opsuget af kullet, som aflejrer sig på filter poserne. Restproduktet - kalk og aktivt kul med forurenende stoffer - bliver blæst af og opsamles i bunden af siloen, hvorfra det sendes til behandling. Den nyrenoverede ovnlinje, som blev taget i brug i januar 2013, er forsynet med de mest moderne komponenter og reguleringssystemer, som vil sikre en miljørigtig og stabil varmeproduktion de næste mange år. Affaldsflow Støj Emissioner Affald Fjernvarme og el Forbrug: Restprodukter: Vand El Diesel Luft Kemikalier Slagger Røgrenseprodukter Metaller Spildevand 19

20 Forbrændingsanlæg - Miljøtal Indgåede og brændte mængder Dagrenovation* ton Storaffald ton Klinisk risikoaffald ton Slam ton Andet erhvervsaffald ton Farligt affald ton Indgået i alt ton Brændt ton ** * Dagrenovation fra tidligere Dronninglund Kommune bliver brændt hos Reno-Nord i Aalborg. ** Den registrerede brændte mængde på ton vurderes til at være fejlbehæftet og er korrigeret udfra energiproduktion mm. I 2012 gennemførte vi en gennemgribende renovering på den ene af vores to ovnlinjer, desuden havde vi en kraftig eksplosion i en ovn. Dette betød, at vi i et halvt år kørte med væsentlig nedsat kapacitet. I 2013 har driften atter været normal. Der er fortsat nogen usikkerhed forbundet med den brændte affaldsmængde, der registreres på kranens vægt ved indfyring i ovnene. Fra 2014 vil vi derfor opgøre den brændte mængde som den indgående affaldsmængde registreret på brovægten ved aflevering af affaldet i siloen, korrigeret for lagerforskydning i affaldssiloen. Driftstimer Ovnlinie 3 timer Ovnlinie 2 timer I alt timer Kapaciteten på ovnlinie 3 er på 7 ton/time, mens kapaciteten på den nyrenoverede ovnlinie 2 er på ca. 3,8 ton/time 20

21 Forbrug Enhed El MWh Diesel liter ,136 Letolie ** liter Spildolie ** liter Luft mio. Nm Vand m Kalk ton Aktivt kul ton Salt * ton Ammoniakopløsning * ton 0,3 0,5 0,4 0,6 * Disse forbrug er opgjort udfra indkøbte mængder. ** Er fra 2013 opgjort udfra indkøbte mængder og korrigeret for lager. Vi anvender letolie og spildolie som støttebrændsel. Støttebrændsel anvendes for at holde temperaturen i ovnen oppe og sikre en effektiv forbrænding. Brugen af støttebrændsel er afhængig af affaldets sammensætning og kvalitet. Kalk og aktivt kul anvendes ved rensning af røggassen. Til produktion af kedelvand anvender vi salt, ammoniakopløsning samt en mindre mængde natronlud. Udgåede mængder Slagge ton Røgrenseprodukter ton Metaller ton I alt ton Spildevand m

22 Forbrug og udgåede mængder pr. ton brændt affald El kwh/ton Støttebrændsel * liter/ton 2,0 2,6 3,6 2,3 Vand liter/ton Spildevand liter/ton Kalk kg/ton Røgrenseprodukt kg/ton Slagge ton/ton 0,19 0,20 0,22 0,21 * Sum af letolie og spildolie. Vi arbejder løbende på at effektivisere driften af anlægget for at overholde miljøkrav og udnytte anlæggets kapacitet var et atypisk år på grund af renovering af vores ældste ovnlinie. Dette betød øget elforbrug til byggeriet, øget forbrug af støttebrændsel, da affald med god brændværdi blev mellemlagret. Samtidigt blev forbrug af kalk og røgrenseprodukt reduceret, da en større del af affaldet blev brændt på den nyeste ovnlinie er således det første år efter renoveringen af den ældste ovnlinie. Det relative vandforbrug er reduceret væsentligt som resultat af, at vi på den renoverede ovnlinie anvender processpildevand til afkøling af slagger. Energiregnskab Varmeproduktion * MWh El-produktion MWh Energiproduktion i alt MWh Energiproduktion pr. ton brændt affald MWh/ton 2,43 2,43 2, Varmesalg MWh Bortkølet varme MWh Ledningstab MWh Eget varmeforbrug MWh * Der er fortaget ændring i opgørelsesmetoden af varmeproduktionen i Den absolutte energiproduktionen for 2013 er steget med 6% i forhold til 2011 og den relative energiproduktion er forøget med 7% i forhold til

23 Emissioner - krav i lovgivningen Enhed Grænseværdi Udledt 2010 Udledt 2011 Udledt 2012 Udledt 2013 Total udledning 2013 Røggasmængde Nm3/ton mio Nm3 Støv/partikler (k) mg/nm3 10 0,1 0,1 0,01 0,00 0 kg CO (k) mg/nm kg HCL (k) mg/nm3 10 0,9 0,4 0,3 0,7 424 kg SO 2 (k) mg/nm kg TOC (k) mg/nm3 10 0,05 0,008 0,04 0,02 10 kg NO x (k) mg/nm kg HF (s) mg/nm3 1 0,1 0,2 0,1 0,2 118 kg Hg (s) mg/nm3 0,05 0,004 0,001 0,02 0,003 2 kg Cd + Tl* mg/nm3 0,05 0,003 0,002 0,001 0, kg Sb + As + Pb + Cr + Co + Cu + Mn + Ni + V** (s) mg/nm3 0,5 0,1 0,01 0,004 0,002 1 kg Cd + As + Ni + Cr*** (s) mg/nm3 0,08 0,03 0,01 0,005 0,004 2 kg Dioxin (s) ng/nm3 0,1 0,02 0,001 0,0001 0,0002 0, kg * Cadminum + Thallium ** Antimon + arsen + bly + chrom + kulilte + cobolt + kobber + mangan + nikkel + vanadium *** Cadmium + arsen + nikkel + chrom (k) kontinuerlige målinger, (s) stikprøve målinger (2 stk/år) Emissionerne er vist som døgnmiddelværdier. Vi har gennem de seneste år gennemført flere tiltag til effektivisering af driften, senest renoveringen af den ældste og mindste ovnlinie. Resultaterne af disse tiltag kan ses af de reducerede udledningsværdier. I enkelte situationer har vi overskridelser på halvtimes-middelværdierne for CO. Overskridelserne indberettes til miljømyndigheden. Drivhusgasser Ved affaldsforbrænding med energiudnyttelse reducerer man generelt udledningen af drivhusgasser, fordi det forudsættes, at affaldet erstatter fossilt brændsel. Affaldsforbrænding sparer miljøet for 0,26 ton CO ² pr. ton brændt affald. AVV sparede således miljøet for udledningen af ca ton CO ² i Vi har i vores miljøgodkendelse ingen krav om opgørelse eller måling af drivhusgasser, men opgør i forbindelse med CO 2 - kvoteordningen belastningen fra affaldsforbrændingen. CO ² ton CO ² belastning ton Den samlede CO 2 -emission, som vi opgør på baggrund af stikprøvemålinger, kan opdeles i biogent- og fossilt-co 2. Den biogene CO 2 stammer fra afbrænding af organisk affald og regnes CO 2 -neutralt, mens den fossile CO 2 forårsager en belastning. 23

24 Forbrændingsanlæg - Væsentlige miljøforhold Forbrændingsanlæggets væsentligste miljøpåvirkning er emissionerne fra røggassen og de restprodukter, der dannes ved forbrændingsprocessen. De øvrige miljøpåvirkninger omfatter forbrug af el til elmotorer, der driver anlæggets maskiner, samt forbrug af vand til køling af slaggen. Transportarbejde Forbrændingsanlægget modtager affaldet leveret i siloen. Dog er der periodevis behov for mellemlagring af affald. Affaldet mellemlagres på Miljøanlæg Rønnovsdal. For ikke at skabe unødvendig transport fylder vi så vidt muligt mellemlageret med affald fra området syd for Rønnovsdal. Fra forbrændingsanlægget transporteres slagge til Miljøanlæg Rønnovsdal, hvor det sorteres og lagres, indtil det kan afsættes til genanvendelse. Slaggen indbygges ved forskellige anlægsarbejder. Restprodukt fra rensningen af røggassen bliver transporteret til Norge, hvor en sikker slutdeponering er mulig. Der foretages deponering i mine i grundfjeld. Alternativ slutdeponering kunne foretages i Tyskland. Forbrændingsanlægget køber sine transportydelser hos forskellige vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Vi medtænker vognmandens miljøstatus ved valg af leverandør. Eksterne henvendelser og tilsyn Der har i 2013 ikke været tilsyn fra miljømyndigheden, men i forbindelse med fremtidige planer for anlægget er vi i løbende dialog med vores miljømyndighed. Vi renser røgen i filtre med kalk og aktivt kul og ikke som tidligere med vand. Derfor er udledningen ikke synlig. 24

25 Miljøanlæg - Aktiviteter Der udtages regelmæssigt prøver for at overvåge eventuelle påvirkninger af grundvandet. AVVs miljøanlæg - hhv. Rønnovsdal, Stadevej, Trynbakke og Dronninglund - behandler affald, som kræver bearbejdning og omlæsning med entreprenørmaskiner, og affald som kræver meget plads. Miljøanlæggene råder tilsammen over et areal på m² svarende til 28,45 hektar. Miljøanlæggene modtager affald fra AVVs øvrige afdelinger. Affaldet er primært slagge, have-/grenaffald, jord til behandling og affaldstyper til mellemlagring. Miljøanlæg Rønnovsdal fungerer som hovedanlæg. Aktiviteterne på Rønnovsdal omfatter mellemlagring af brændbart affald, mellemlagring af genanvendelige materialer som f.eks. glas, dæk og gips, neddeling og eksport af imprægneret træ, modtagelse af asbest, sortering af blandet affald, slaggesortering, kompostering af have-/grenaffald samt deponering. Vi har tilladelse til at mellemlagre mineralsk affald, før endelig deponering på Trynbakke. Deponiet på Rønnovsdal har lermembran, og perkolat udledes til offentlig kloak. Miljøanlæg Stadevej omfatter deponi til inert affald, dvs. ikkevandopløseligt affald. Her findes udelukkende naturlig beskyttelse af grundvandet i form af et lerlag, som leder gennemsevet regnvand til Stubdrup Bæk. Miljøanlæg Trynbakke omfatter et nyetableret deponi for mineralsk affald, samt to nedlukkede deponier for henholdsvis kemikalieforurenet jord og blandet affald. De nedlukkede deponier på Trynbakke har lermembran, mens den nye etape desuden er anlagt med plastmembran. Perkolatet udledes til offentlig kloak. Affaldscenter Dronninglund omfatter et miljøanlæg, hvor der foretages oplagring og behandling af mur- og betonbrokker samt have- og grenaffald. Endvidere foretager vi mellemlagring af genanvendelige materialer, inden de sendes til videre behandling. Overvågning Vi overvåger perkolaten fra deponierne. Målingerne fortæller os, om der som forventet sker en udvaskning af det deponerede. Når en etape er fyldt og nedlukket, anvendes perkolatmålingerne til at se, i hvor høj grad udvaskningen foretages og for at følge efterbehandlingstiden. Det er normalt, at der skal afledes spildevand / perkolat fra et nedlukket deponi i op til 30 år, før perkolatafledningen stoppes og deponiets membran brydes. For at overvåge eventuelle påvirkninger af grundvandet fastlægger miljømyndighederne et moniteringsprogram. Det består af et antal moniteringsboringer samt et analyseprogram. I redegørelsen har vi valgt, for samtlige boringer, at vise de parametre, der indgår i standardanalyserne og som der er fastsat grænseværdier for. Analyserne foretages to gange årligt. Vi har valgt kun at vise analyseresultaterne for et enkelt år, idet et endeligt moniteringsprogram endnu ikke er fastlagt. Affaldsflow Støj Emissioner Affald Genanvendelse Forbrug: El Vand Smøre- og hydraulikolier Fyringsolie Diesel Forbrænding Deponering Grundvands montering Grundvandsmonitering Perkolat Spildevand Specialbehandling 25

26 Miljøanlæg - Miljøtal for Rønnovsdal Indgåede mængder Enhed Have- og grenaffald ton Genanvendeligt affald ton Jord til behandling* ton Mellemlager af deponeringsegnet affald ton Mellemlager af brændbart affald ton Slam til behandling** ton Slagge ton I alt ton ton Forarbejdning og mellemlager Deponi Deponeret på Rønnovsdal Vi har i 2013 modtaget mere slagge efter at begge forbrændninganlæggets ovne atter er i drift. * Jord til behandling omfatter ren jord og olieforurenet jord, samt jord til 19-anlæg. ** Slam til behandling omfatter sand fra olieudskillere og rendestensbrønde. Mængden af deponeringsegnet affald, der mellemlagres, er steget som følge af at mineralsk affald ofte mellemlagres på Rønnovsdal, før det transporteres til Trynbakke. 26

27 Slagge fra forbrændingsanlægget er en væsentlig indgået mængde. Jern og ikke-magnetiske metaller bliver sorteret fra forbrændingsanlæggets slagge for at blive genanvendt. Frasorteringen betyder udover øget materialegenanvendelse også en forbedring af slagge som vejmateriale. Slaggesorteringen foretages periodisk, og mængden kan ikke henføres til et givent kalenderår. I tabellen herunder er vist de sorterede slaggemængder og de procentvise frasorterede genanvendelige mængder jern og metaller. De frasorterede mængder er indregnet i de udgåede mængder på side 28. Enhed Der blev i 2013 sorteret 1190 ton jern og metaller fra forbrændingsslaggerne Sorteret slagge ton Frasorterede metaller Pct 0,91 0,81 1,0 1,0 Frasorteret jern Pct 7,03 5,23 7,25 6,08 Enhed Forbrug Diesel* liter Vand** m3 El kwh Smøre- og hydraulikolie* liter Fyringsolie liter Forbrugene, som knytter sig til miljøanlæggets maskinpark, er sammen med vand og øvrige energiforbrug angivet i skemaet herover. * Indkøbte mængder. Indkøbet er til brug på alle tre miljøanlæg. ** Vand bruges til sanitet og rengøring, hvorfor spildevandsmængden er tilsvarende. 27

28 Udgåede mængder Genanvendelse ton Forbrænding ton Deponering på andre anlæg ton Farligt affald ton I alt ton Perkolat m Metangas kg Metan-emissionen og emissionerne fra perkolaten indberettes til Miljøstyrelsen, som sørger for offentliggørelse i EU s PRTR-register. Udledningen af metangas er udelukkende estimeret ud fra den deponerede mængde, uden hensyn til hvilke affaldstyper der er deponeret. Grundvandsmonitering 2013 Parameter Enhed Grænseværdi Boring K5 Boring K1 Boring K2 AOX* mg/l 0,01 0,05 0,07 <0,01 NVOC (kun september)** mg/l 5,4 7,0 15,0 2,8 Ammonium mg/l 0,5 + baggrund 1,0 2,4 0,54 Chlorid mg/l PH - 6,5-7,9 7,1 6,9 7,7 Sulfat mg/l * Halogenerede organiske forbindelser ** Ikke flygtigt organisk kulstof Analyserne fra 2013 viser en fortsat stigende tendens i chlorid i K1, som indikerer en stigende påvirkning. Analyserne fra K5 indikerer, at vandet her ikke er en god lokalitet som kontrolboring. Der er usikkerhed om de forhøjede værdier er relateret til deponiet eller boringens beliggenhed. Analyseresultaterne er nærmere beskrevet i årsrapporten for anlægget. 28

29 Miljøanlæg - Miljøtal for Stadevej Indgåede mængder Forarbejdning & mellemlager Have- og grenaffald ton Ren jord ton Mur- og betonbrokker ton Mellemlager brændbart affald ton I alt ton Deponi Fyldplads* ton * Sorteringen fyldpladsaffald omfatter inerte materialer som glas, rockwool o. lign. Fra Rønnovsdal sender vi fyldpladsaffald til Stadevej. Stadevej modtager desuden ren jord fra Rønnovsdal, som anvendes til afdækning på fyldplads og voldarbejde. Udgåede mængder Genanvendeligt ton Forbrænding ton I alt ton Metangas kg Genanvendeligt affald består af brokker, kompost samt knuste, rensede grene til jordforbedring. Komposten afsættes via genbrugspladserne til interesserede borgere, mens knuste rensede grene afsættes til jordbrugere eller virksomheder med relation til disse. 29

30 Grundvandsmonitering 2013 Parameter Enhed Grænseværdi Boring B1 Opstrøms Boring B2 Nedstrøms AOX (kun september) mg/l 0,01 0,06 0,25 NVOC (kun september)* mg/l 5,4 2,5 2,5 Phenoler (kun september)** mg/l 0,0005 0,002 0,002 Chlorid mg/l PH - 6,5-7,9 7,8 8,2 Sulfat mg/l * Halogenerede organiske forbindelser ** Ikkeflygtigt organisk kulstof Der er konstateret et højt indhold af chlorid i grundvandsprøverne udtaget i det primære grundvand i hhv. en opstrøms og nedstrøms boring. Det vurderes, at indholdet af chlorid ikke er relateret til en perkolatpåvirkning fra deponiet. Analyseresultaterne er nærmere beskrevet i årsrapporten for anlægget. Miljøanlæg - Miljøtal for Trynbakke Indgåede mængder Ren jord ton Deponi Kemikalieforurenet jord ton Andet mineralsk affald ton 307 I alt ton Ren jord anvendes i forbindelse med nedlukning samt løbende neddækning. I 2013 har vi taget den nye etape til mineralsk affald i brug. 30

31 Miljøanlæg - Miljøtal for Trynbakke Forbrug Det øgede strømforbrug på Trynbakke i 2013 skyldes primært etablering af den nye etape. Vand m El kwh Udgåede mængder Perkolat m Metangas kg Grundvandsmonitering 2013 Parameter Enhed Grænseværdi Boring K3 Opstrøms / kontrolboring Boring K7 Nedstrøms Boring K8 Nedstrøms AOX (kun september) mg/l 0,01 0,07 0,09 0,13 NVOC (kun september) mg/l 20 5, Phenoler (kun september) mg/l 0,0005 <0,0007 <0,001 <0,0007 Chlorid mg/l PH - 6,5-7,9 7,7 75 7,1 Sulfat mg/l Der er i området generelt et højere indhold af NVOC end alarmtærskelværdien, der er angivet i overgangsplanen, mens indholdet af NVOC med undtagelse af en boring er under alarmtærskelværdien, der er fastsat i miljøgodkendelsen til det nye deponianlæg. I boringerne som er placeret nedstrøms i det terrænnære grundvand, er der konstateret indhold af AOX og phenoler over alarmtærskelværdierne, og udviklingen i disse boringer skal derfor følges ved de kommende moniteringsrunder. De påviste indhold vurderes dog ikke at være problematiske, idet de øvrige målte parametre ikke indikerer en perkolatpåvirkning. Analyseresultaterne er nærmere beskrevet i årsrapporten for anlægget. 31

32 Miljøanlæg - Miljøtal for Dronninglund Indgåede mængder Forarbejdning & mellemlager Genanvendeligt affald ton Affald til sortering ton Trærødder ton Brændbart ton Mellemlager deponi ton Imprægneret træ ton I alt ton Deponeringsegnet affald bliver omlastet i Dronninglund og kørt til Rønnovsdal eller Stadevej. Udgåede mængder Forbrænding ton Deponering ton Genanvendeligt ton I alt ton Genanvendeligt affald består blandt andet af mur- og betonbrokker samt jordforbedringsmateriale. 32

33 Miljøanlæg - Væsentlige miljøforhold Valg af aftagere samt transport Miljøanlæggenes væsentligste miljøpåvirkninger omfatter risikoen for nedsivning af forurenende stoffer til jord og grundvand. Indirekte er modtagelse og sortering af affald væsentlig, idet det kan være med til at hindre forurening. Endvidere medfører valg af aftagere samt transportarbejdet indirekte påvirkninger af miljøet. Når miljøanlæggene vælger aftagere, inddrager vi en række hensyn. Nytteværdien af behandlingen, aftagerens miljøstatus, pris og transportafstand. Vi forsøger at reducere transportarbejdet for miljøanlæggene ved at have flere indsamlings- og behandlingssteder samt ved at anvende lokale aftagere. Deponering Vi deponerer affald på Rønnovsdal og Trynbakke, som har membraner af ler under deponierne. Stadevej er udelukkende fyldplads, og der kræves ingen membran. Vi er løbende opmærksom på faren for forurening af grundvandet fra deponierne. Et udvidet moniteringsprogram er startet op, hvor et akkrediteret firma to gange om året udtager og analyserer prøver af grundvandet for en række udvalgte stoffer. Hvert 5. år gennemføres et udvidet analyseprogram. Miljøanlæggene køber sine transportydelser hos forskellige vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Vognmandens miljøstatus inddrages ved valg af leverandør. Eksterne henvendelser og tilsyn Modtagekontrol I 2013 har vi haft en olieforurening på Rønnovsdal som følge af et tæret nedgravet rør. Relevante myndigheder er underrettet, afværgeforanstaltninger er iværksat og udredningsarbejde pågår. Vi foretager kontrol og sortering for at så meget affald som muligt kan sendes til genbrug og forbrænding og farligt affald sendes til specialbehandling. Vi er løbende i dialog med miljømyndighederne om implementering af overgangsplanerne. Vi har i 2013 haft tilsyn på Rønnovsdal og Trynbakke. Ved tilsynet fik vi et varsel om klassificering af Rønnovsdal. Ved modtagelse af affald bliver flere affaldstyper aflæsset på asfalteret areal nær bygning. Dette skal sikre, at vi bedre kan kontrollere affaldet ved aflæsning og sikre, at det er nemmere at arbejde videre med affaldet efter aflevering. 33

34 Kørselsafdeling - Aktiviteter Affaldsflow AVVs kørselsafdeling har vognmandstilladelse til godskørsel for fremmed regning. Sammen med flere eksterne vognmænd varetager kørselsafdelingen AVVs og Modtagestation Vendsyssels transportarbejde. Kørselsafdelingen kører mellem AVVs egne anlæg, foretager afhentning af affald hos virksomheder og borgere samt forestår tømning af AVVs papir- og flaskebobler. Forbrug: Vand Diesel Støj Emissioner Kørselsafdelingen råder over ti lastbiler og tre påhængsvogne. Afdelingen har fælles adresse med genbrugscenteret. Spildevand 34

35 Kørselsafdeling - Miljøtal Forbrug Diesel liter Vand m Dieselregnskab Kørt strækning km Kørt km pr. liter diesel km/liter 2,8 2,7 2,6 2,5 Kørt mængde total ton Kørt ton pr. liter ton/liter 0,21 0,22 0,36 0,41 I kørselsafdelingen har vi over de sidste år reduceret det relative dieselforbrug opgjort som kørt ton pr. liter. Vi synliggør hver måned dieselforbruget pr. km for de enkelte biler for at fastholde fokus på forbruget. Flere forhold spiller ind på de relative forbrug, og forudsætningerne for forbrugene ændrer sig fra år til år. F.eks. udskiftede vi i sidste halvår af 2012 en komprimatorbil med en containerbil, som kan transportere en større mængde. Vi finder det trods ændrede forudsætninger relevant at opgøre såvel kørte km som kørte mængder pr. liter diesel. Udviklingen viser, at vi generelt transporterer stadigt større mængder pr. forbrugt liter diesel. Bilerne vasker vi i vaskehal ved forbrændingsanlægget. Vandforbruget opgøres. Spildevandet ledes til offentlig kloak. Kørselsafdeling - Væsentlige miljøforhold Kørselsafdelingens miljøpåvirkning er udledning til luften fra brug af dieselolie. I forbindelse med den daglige kørsel afholder vi hver dag et planlægningsmøde for at tilrettelægge transporten optimalt. Endvidere inddrager vi miljøforhold ved indkøb af nye biler. I 2013 etablerede vi på genbrugscentret en aflæsserampe, hvilket har givet chaufførerne væsentligt bedre arbejdsforhold. 35

36 Modtagestation Vendsyssel - Aktiviteter Modtagestation Vendsyssel modtager farligt affald, primært fra virksomheder, men også fra borgere via diverse indsamlingsordninger. På modtagestationen bliver affaldet sorteret, omemballeret og/eller behandlet, inden vi sender det til videre forarbejdning. Erhvervsaffaldet omfatter bl.a. kemikalier, som vi enten sender direkte videre, eller som sorteres eller omemballeres inden videresendelse til slutbehandling på godkendte anlæg. Bygningen, der anvendes ved sortering af farligt affald, er indrettet med sump, så eventuelt spild vil opsamles og der er etableret flere punkudsug samt rumventilation for at sikre et godt arbejdsmiljø. Erhvervsaffaldet omfatter også spildolie. Spildolien behandler vi i eget anlæg, hvor vi udskiller vand og urenheder før videresendelse. Oliegruben, hvorfra der sker aftapning af olie fra biler til modtagestationens tankanlæg, er udstyret med dobbeltmembran for at forhindre nedsivning til grundvandet. Olietankene er placeret i bygninger, hvor der kan ske opsamling af olien, hvis en tank skulle lække. Tankene er monteret med alarm mod overfyldning, og oliebehandlingsprocessen kan overvåges og styres centralt, hvilket reducerer reaktionstiden og øger sikkerheden ved styring af anlægget. Klinisk risikoaffald fra sygehuse, laboratorier o.lign. indsamler vi til forbrænding på AVVs samt eksternt forbrændingsanlæg. Affaldet transporteres i forede kasser eller sække. Farligt affald fra borgere omfatter bl.a. batterier, kemikalier og malingsrester. Affaldet indsamles på genbrugspladser, hos husstandene i miljøkasser, hos farvehandlere og apoteker i området samt i et stort antal batterispande, opstillet på skoler, i supermarkeder og på andre offentlige samlingssteder. Modtagestationen er beliggende på en m² stor grund med et bebygget areal på m². Der er etableret afspærringsventiler til det offentlige kloaknet og til den nærliggende grøft i tilfælde af, at der sker spild på pladsen. Som en ekstra kontrol er der etableret to kontrolboringer til registrering af eventuel forurening af grundvandet. Vi udtager halvårlige prøver, og der er aldrig målt forhøjede værdier ved kontrollerne. Farligt affald indsamlet hos borgere og mindre virksomheder, sorteres manuelt. Affaldsflow Farligt affald Affald Støj Støj Emissioner Emissioner Genanvendelse Genanvendelse Forbrug: Forbrug: El El Vand Drivmidler/Olie Smøre- Vand og hydraulikolier Fyringsolie Kemikalier Diesel Forbrænding Forbrænding Deponering Deponering Grundvandsmonitering montering Perkolat Spildevand Spildevand/Procesvand Specialbehandling 36

37 Modtagestation Vendsyssel - Miljøtal Indgåede mængder, affaldstype Oliemængderne er faldet med 15% i forhold til Der er en stigning i mængden af kemikalieaffald på 58%, den øgede mængde kommer primært fra norske virksomheder. Mængden af klinisk risikoaffald er uændret. Indgåede mængder, leverandører Olie ton Kemikalier ton Klinisk risikoaffald ton I alt ton Virksomheder ton Husholdninger ton I alt ton virksomheder har i 2013 leveret affald til modtagestationen. 37

38 Forbrug El MWh Fjernvarme MWh Diesel liter Vand m Kemikalier kg Fjernvarmeforbruget udgør 83% af det samlede energiforbrug. Fjernvarmen anvendes i forbindelse med oliebehandlingen samt til rumvarme. Dieselforbruget udgør 6% af det samlede energiforbrug og anvendes til intern transport og omlastning. Kemikalierne anvendes til rensning af vand fra oliebehandlingen, før det ledes til offentligt rensningsanlæg. Udgåede mængder Genanvendelse ton Forbrænding m/energiudnyttelse ton Deponering ton Specialbehandling ton Processpildevand m³ Relative forbrug og udledninger Kemikalier pr. ton olie kg/ton 1,90 2,46 4,45 2,48 Energi pr. ton indgået affald* kwh/ton 91,1 65,9 63,5 62,9 Processpildevand pr ton olie m³/ton 0,57 0,53 0,49 0,60 * sum af fjernvarme, el og diesel. Det relative kemikalieforbrug var i 2012 højt, da der blev foretaget en række forsøg med nye kemikalier til rensning af spildevandet. 38

39 Spildevandsanalyser for Split-O-Mat anlæg Enhed Grænseværdi Bundfald ml/l 50 <0,7 <0,1 <0,3 <0,1 ph-værdi ph 6,5-9,0 6,78 7,66 8,08 6,03 Olie/fedt ml/l 50 <1,1 23,5 Cadmium µg/l 1 <0,33 0,91 0,34 0,01 Kobber µg/l 20 <12,7 7,42 4,43 1,23 Krom µg/l 40 9,0 72,40 36,16 41,63 Kviksølv µg/l 3 <0,71 <0,08 <0,045 <0,03 Nikkel µg/l 150 <109,0 194,75 97,5 107,75 Bly µg/l 50 <3,63 8,28 0,93 0,12 Spildevand m De nævnte grænseværdier er fastsat i modtagestationens spildevandstilladelse. Gennemsnittet af et års analyser skal overholde de nævnte grænseværdier og ingen enkeltprøver må overstige grænseværdien med mere end 50%. Der er foretaget 4 analyser i Der har i første halvår været en enkelt overskridelse på nikkel, som vi også tidligere har haft problemer med. Envidere har der været to overskridelser af grænseværdien for krom. Analyseresultaterne er afrapporteret til tilsynsmyndigheden. Spildevandsmængden er overskredet i forhold til den gældende spildevandtilladelse. Der er i 2008 søgt om en ny spildevandstilladelse, da det også tidligere har været et problem at overholde den tilladte spildevandsmængde. Spildevandstilladelsen vil blive revideret i forbindelse med behandling af ansøgning om miljøgodkendelse. 39

40 Modtagestation Vendsyssel - Væsentlige miljøforhold De væsentlige miljøpåvirkninger sker ved håndteringen af det farlige affald på modtagestationen samt ved afhentning hos virksomheder. Påvirkningerne omfatter emissioner til omgivelserne, forbrug af energi, vand og kemikalier samt medarbejdernes sikkerhed. Rådgivning For at opnå den størst mulige sikkerhed omkring håndtering og bortskaffelse af farligt affald er det vigtigt, at både affaldsproducenterne og vores personale har et godt kendskab til håndtering af farligt affald. Vi rådgiver affaldsproducenterne om sortering, emballering og mærkning af affaldet, bl.a. for at opfylde kravene om transport af farligt gods. Transport Modtagestationens service omfatter afhentning af det farlige affald hos virksomheder, idet der er sikkerhedsmæssige hensyn, der skal overholdes i forbindelse med transport af farligt affald. Planlægningen af kørslen foretages af modtagestationen. Transportydelserne køber vi hos forskellige vognmænd, også hos AVVs kørselsafdeling. Ved køb af transportydelser er sikkerhedskravene en vigtig parameter. Chaufføren skal have gyldig ADRuddannelse, og vi vægter erfaring med transport af farligt gods højt. Samtidig skal køretøjerne opfylde alle gældende lovkrav for transport af farligt gods. Endvidere stiller vi ved køb af transportydelser krav med hensyn til miljøstatus og til køretøjernes standard og udstyr. Eksterne henvendelser Vi er i dialog med Hjørring Kommune om revision af miljøgodkendelse og spildevandstilladelse. Der gælder særlige regler for transport af farligt affald og farligt gods. 40

41 Arbejdsmiljø Medarbejderne hos AVV og Modtagestation Vendsyssel håndterer mange forskellige typer affald. Vi vægter medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø meget højt, og derfor arbejder vi løbende med forbedringer på området. Sundhed, trivsel og samarbejde For at styrke sundhed, trivsel og samarbejde oprettede vi i 2011 et sundhedsudvalg, der arbejder under MED-udvalget. Sundhedsudvalget iværksætter aktiviteter. Aktiviteterne dækker området bredt og sammensættes efter, at alle skal kunne være med til noget, at det er sjovt og nemt at deltage og at der også skal være konkurrencemomenter i nogle af aktiviteterne. Igen i år har vi deltaget i den landsdækkende kampagne Tæl skridt, og der bliver fortsat løbet i vores interne løbeklub. Desuden har vi i 2013 haft arbejdsmiljø, humor og stress på dagsorden ved et interaktivt foredrag Ta smilet alvorligt, mens det var sammenhold, udfordringer og socialt samvær, der var udgangspunktet, da sundhedsudvalget arrangerede en tur til Rold Skov Adventure. Vi følger løbende op på trivsel og samarbejde gennem trivselsundersøgelser. Sidste trivselsundersøgelse blev foretaget i 2012, og vi har i 2013 arbejdet med undersøgelsens resultater i hele organisationen. Arbejdsulykker Antal arbejdsulykker opgjort pr arbejdstimer - i 2013 var der arbejdstimer. 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0,00 0, , , , føres hvert andet år, mens hyppigheden af sikkerhedsrunderne fastsættes efter de enkelte anlægs behov. I forbindelse med arbejdspladsvurderingerne inddrager vi sygefraværet. Sygefravær, som er arbejdsmiljøbetinget, vurderes til at være meget lavt. Arbejdsulykker og forbedringer Opgørelsen, som viser udviklingen i antal arbejdsulykker sat i forhold til antal arbejdstimer, er udelukkende baseret på anmeldte og anerkendte arbejdsulykker. Vi har i 2013 anmeldt to ulykker, begge uden fravær. Samtlige ulykker og nærved-ulykker undersøger vi, så årsagen fjernes og gentagelse hindres. Desuden sikrer vi forbedringer gennem arbejdspladsvurderinger (APV) og sikkerhedsrunder. APV gennem- I slutningen af 2012 indrettede vi et motionsrum på hovedadressen. Motionsrummet, som vi kalder Pusterummet, anvendes dagligt og er i alt anvendt af 34 af vores 107 medarbejdere. Sammenhold, udfordringer og socialt samvær var udgangspunktet, da sundhedsudvalget og personaleforeningen arrangerede en udfordrende dag i Rold skov. Dagen blev afsluttet med en sommerfest i vores lokaler i Hjørring. 41

42 Nåede vi miljømålene for 2013? Emne Miljømål Resultat Nyt kørende materiel til genbrugsplads Stadevej Komprimatorer til pap på udvalgte genbrugspladser. Øge mulighed for at komprimere indhold i containere, skrabe containere tomme samt udsortere genanvendelige materialer på Stadevej. Reducere transportarbejdet ved indsamling af pap. Forventer at kunne spare 5800 km årligt, svarende til ca liter diesel. Der er indkøbt en rendegraver, som gør det muligt at tage genanvendelige materialer fra, der fejlagtigt er kommet i den brændbare fraktion. Der er opsat mobile komprimatorer på genbrugspladserne med størst transportafstand. Der er i 2013 sparet ca liter diesel. Solcelleanlæg på udvalgte genbrugspladser. Flytte kwh / plads til vedvarende energi. Der er opsat solcelleanlæg på to genbrugspladser, og der er produceret kwh, svarende til 54% af energiforbruget på de to pladser. Etablering af olieudskiller på udvalgte genbrugspladser. Uddannelse og træning af personalet på genbrugspladserne. Etablering af deponietape på miljøanlæg Trynbakke. Minimere risikoen for udledningen af olie-/ benzinholdigt overfladevand til recipienten. Øge service på genbrugspladserne. Øge genanvendelse gennem vejledning Etablere etape til mineralsk affald. Forventes afsluttet i 2013 Der er etableret olie- og benzinudskillere på strengen til overfladevand på to udvalgte genbrugspladser (Jerslev og Brønderslev Vest) Målet er flerårigt og et uddannelsesforløb, med fokus på kommunikation og affaldsteknisk viden er påbegyndt og fortsættes i Etapen er anlagt og blev taget i brug i oktober Udvide og modernisere eksisterende afvandings - og jordkarteringsplads på miljøanlæg Rønnovsdal. Bedre driftsforhold for kunder og personale samt mulighed for at mellemlagre mineralsk affald inden slutdeponering, gennemføres i 2013 Der er søgt og givet tilladelse til at udvide den eksisterende plads. Pladsen forventes etableret i sommeren Undersøge mulighederne for at etablere solfangere på Rønnovsdal. Reducere mængden af fyringsolie og indkørt strøm. Tilbud er modtaget, det er endnu uafklaret hvorvidt der vil blive etableret solfangere. Genanvendelse af porcelæn og keramik. Nemmere håndtering/ sortering af dæk. Flytte fraktionen fra deponi til genanvendelse. Det skønnes, at der pt. deponeres omkring 1000 ton porcelæn og keramik årligt. Færre arbejdsgange ved sortering og affælgning af dæk. I efteråret 2013 har vi etableret indsamling af keramik og porcelæn på samtlige pladser. Der er blevet indsamlet og genanvendt 100 ton, og vi vurderer at der fremadrettet kan indsamles 500 ton/år. Efter en forsøgsperiode er der nu permanent etableret indsamling af dæk med fælge og dæk uden fælge på de største pladser. Overfladevand fra kompostplads og areal til biobrændsel på miljøanlæg Rønnovsdal. Reducere vandmængden, der ledes til kloak. Ansøgning om miljøgodkendelse forventes udarbejdet medio Rodzoneanlæg overvejes. 42

43 Emne Miljømål Resultat Trækgener på kontor på miljøanlæg Rønnovsdal. Fjerne kulde- og trækgener på kontor. Der er indhentet tilbud på udskiftning af vinduer. Udskiftning foretages i Undersøge muligheden for at etablere et samarbejde med Hjørring Beredskabscenter. Indgå som en aktiv medspiller i beredskabet ved miljøuheld og oprydningsopgaver. Målet videreføres til Lokal energiudnyttelse af trykimprægneret træ. Undersøge muligheden for afbrænding af trykimprægneret træ på forbrændingsanlægget, Vi er i dialog med miljømyndighederne og fortsætter arbejdet i forbindelse med revision af vores miljøgodkendelse. Etablere en permanent plads til stikprøvekontrol ved forbrændingsanlægget Forbedre arbejdsmiljøforhold og arbejdsgange ved stikprøvekontrol. Målet er flerårigt. Vi afventer mere konkrete krav til modtagekontrol inden projektet genoptages. Reducere ulykkesrisiko ved af- og pårigning af høje containere. Montering af hydrauliske låg på de højeste containere (2,4 meter). 50% af containeren monteres med låg i 2012, de resterende 50% i % har fået monteret hydrauliske låg i 2012 og 2013, de resterende 10% monteres i Aflæsserampe i genbrugscenteret. Organisering af elektroniske dokumenter. Intern kommunikation. Etablere et nyt aflæssested for storskrald, brugsting, tøj, elektronik mv. med forbedrede arbejdsforhold (reducere påvirkning fra udstødning, træk, løft samt ud- og indstigninger i lastbil). Forbedre overskueligheden af gemte filer. Udforme en kommunikationsstrategi og implementere organisationens formulerede værdier Der er etableret en aflæsserampe for to lastbiler. Rampen blev taget i brug sidst i Medio 2013 tog vi dokumenthåndteringsprogrammet DocuNote i brug. Nyhedsmail etableret, implementering af værdier på interne medarbejdermøder samt synliggørelse af værdier i dagligdagen. Ændring af kontorfaciliteterne for administrationen. Efter ændret organisering fungerer administrationens lokaler ikke hensigtsmæssigt. Der har ved ombygningen og indretningen af det nye åbne kontorlandskab været stor opmærksomhed på støjforhold. De nyrenoverede kontorlokaler blev taget i brug i starten af Forsøget Nulskrald. Indsamle viden om affaldsminimering, borgerinddragelse og kommunikation. Der er gennemført et forsøg i samarbejde med AAU, Tankegang og AVVs ejerkommuner, hvor 100 familier over 5 uger har gjort erfaringer med affaldsminimering. Mængden af restaffald blev hos familierne reduceret med godt 50% i forsøgsperioden. Forsøget 117 Møggode grunde. Tilbyde en genbrugsplads med mulighed for øget udsortering. Involvere borgere og aftagere i hvilke typer, der kunne være relevante at genbruge. Målet er at opnå 117 affaldstyper Vi nåede ikke 117 affaldstyper, men som resultat af forsøget har vi udbredt nye sorteringer til samtlige vores genbrugspladser, bl.a. hårdt plast samt keramik og porcelæn. Endvidere bliver isolering en ny affaldstype til genanvendelse i Vi har erfaret, at der er stor villighed og lyst til at sortere affaldet. Henvendelser om nye sorteringer bliver fortsat undersøgt og iværksat, såfremt forudsætningerne er i orden. 43

44 Målsætninger Vi vil reducere vores miljøpåvirkninger ved at: øge og forbedre mængden af affald til genanvendelse sikre en stadig udvikling af teknologi og forureningsforebyggelse på alle anlæg skaffe troværdige og gennemtænkte løsninger for bortskaffelse udvikle bæredygtige, grønne forretningsidéer bearbejde holdninger og forståelse hos brugerne udvikle en medarbejderkultur med fokus på miljø etablere samarbejder med relevante miljø- og forbrugergrupper 44

45 Mål og handlingsplan for 2014 Målene for 2014 omfatter både direkte og indirekte miljøpåvirkninger for det eksterne miljø samt mål for forbedning af arbejdsmiljøet. Samtlige anlæg har mindst ét mål. Endvidere har vi opstillet flere tværgående mål. Emne Miljømål Handlingsplan Forsøget Nulskrald Tversted Genbrugsmarked for byggematerialer Erhvervs Ph.d., humanist Erhvervs Ph.d., naturvidenskabelig Indsamle og uddybe viden fra Nulskrald-forsøget i 2013 om affaldsminimering, borgerinddragelse og kommunikation. Iværksætte genanvendelse af byggematerialer. Forskningsprojekt om bearbejdning af vaner og holdninger mod affaldsminimering. Forskningsprojekt omkring cirkulær økonomi, særligt med fokus på genbrug. Over et helt år lade et lokalsamfund gøre erfaringer med affaldsminimering. Undersøge mulighederne for at iværksætte handel med brugte byggematerialer. Iværksætte eksperimenter og indsamle resultater over de næste to-tre år. Iværksætte eksperimenter og indsamle resultater over de næste to-tre år. Re-design af besøgscenter Udvide genbrugsplads i Sindal Øge de besøgendes opmærksomhed på egne handlemuligheder. Øge service overfor borgere og erhverv i Sindal og omegn mht. aflæsningsforhold og åbningstid (erhverv får mulighed for at benytte pladsen fra kl 7). Øget udsortering, forventet årlig mængde: Tagpap (5 ton), porcelæn og keramik (20 ton), vinduer med trærammer (10 ton) Flytte kwh/år til vedvarende energi. Reducere risikoen for olieforurening. Sætte fokus på affaldsminimering i formidlingen ved at koble forbrugsvaner med affaldsfrembringelse og oplyse om affaldsgenerering ved produktion af produkter og ydelser. Pladsen udvides med ca m 2 belægning. Der etableres båse til nedsænkede containere, impermeable belægninger, olieudskiller samt fjernbetjening af porten. Endvidere forsynes pladsen med et solcelleanlæg. Uddannelse og træning af personalet på genbrugspladserne Genanvendelse af isolering Øge service på genbrugspladserne. Øge genanvendelse gennem vejledning Indsamle og genanvende isolering i stedet for at deponere det. AVV forventer at kunne genanvende ca. 150 ton isolering årligt. Målet er flerårigt, og flere tiltag er iværksat i Udarbejde og vedligeholde plan for vores medarbejdere på genbrugspladserne, så de er endnu bedre rustet til deres opgaver. Gennemførsel af uddannelse og træning. AVV forhandler med et firma om genanvendelse af isoleringen. Direkte genbrug Øge genbrugssalget i butikken i Dronninglund med 20% inden Kampagner, arrangementer, annoncering. Røggaskondensering NO X -rensning Undersøge miljøgevinsten og økonomien i at udnytte en større del af energien ved røggaskondensering. Undersøge miljøgevinsten og økonomien i at reducere udledningen af NO X. Undersøgelsesprojekt med tilknyttet rådgiver gennemføres i Undersøgelsesprojekt med tilknyttet rådgiver gennemføres i

46 Emne Miljømål Handlingsplan Lokal energiudnyttelse af trykimprægneret træ Trivsel og samarbejde, Information/kommunikation på forbrændingsanlægget Trivsel og samarbejde, Fordeling af ansvar og opgaver på forbrændingsanlægget Udvide og modernisere eksisterende afvandings og jordkarteringsplads på miljøanlæg Rønnovsdal Overfladevand for kompostplads og areal til biobrændsel på miljøanlæg Rønnovsdal Reducere ulykkesrisikoen ved af- og pårigning af høje containere Undersøge muligheden for at etablere et samarbejde med Hjørring Beredskabscenter Emissioner fra oliebehandlingen Undersøge muligheden for afbrænding af trykimprægneret træ på forbrændingsanlægget, Forbedre den interne kommunikation mellem skiftehold og afdelinger på forbrændingsanlægget, så vigtig information og stabil drift sikres. Sikre, at opgaver udføres rettidigt og fordeles hensigtsmæssigt. Bedre driftsforhold for kunder og personale samt mulighed for at mellemlagre mineralsk affald inden slutdeponering, gennemføres i Reducere vandmængden, der ledes til kloak. Montering af hydrauliske låg på de højeste containere (2,4 meter). 50% af containeren monteres med låg i 2012, de resterende 50% i Indgå som en aktiv medspiller i beredskabet ved miljøuheld og oprydningsopgaver. Afdække emissioner fra onlinebehandlingen og fastlægge eventuelt behov for rensning. Videreført fra Vi er i dialog med miljømyndighederne og fortsætter arbejdet i forbindelse med revision af vores miljøgodkendelse. En arbejdsgruppe udarbejder retningslinjer for formidling af information. En arbejdsgruppe udarbejder retningslinjer for opgave- og ansvarsfordeling. Målet er videreført fra Tilladelse til udvidelsen er givet. Etablering Videreført fra Ansøgning om miljøgodkendelse udarbejdes. Rodzoneanlæg overvejes. Videreført fra % har fået monteret hydraulisk låg, de resterende 10% monteres i Videreført fra Undersøge hvilket omfang et samarbejde skal have og indgå samarbejdsaftale med egnede underleverandører. Vurdering foretages af eksterne rådgivere i forbindelse med revision af miljøgodkendelse. 46

47 Certifikater DET NORSKE VERITAS LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT Certifikat nr AE-DEN-DANAK Det bekræftes hermed at ISO og EMAS Standarder for miljøledelse, som omfatter det eksterne miljø. AVV I/S Mandøvej 4, DK-9800, Hjørring, Denmark & Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring, Denmark opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for miljø: DS/EN ISO 14001:2004 Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: Behandling af affald fra borgere og erhverv. Dækkende 17 genbrugspladser, kørselsafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg og modtagestation for farligt affald DET NORSKE VERITAS Erklæring om foretaget verifikation og validering iht. EMAS III Erklæring nr AE-DEN-DANAK For AVV I/S Mandøvej 4, DK-9800 Hjørring & Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring Registreringsnummer: Verifikation og validering er gældende for følgende aktivitets-, produkt- og serviceområder: Behandling af affald fra borgere og virksomheder, omfatter 17 genbrugspladser, kørselafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg samt modtagestation for farligt affald. NACE rev. 2: Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. DNV erklærer hermed, at: have verificeret, om anlægsområdet eller hele organisationen som angivet i miljøredegørelsen/den ajourførte miljøredegørelse fra organisationen opfylder alle kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). at verifikationen og valideringen er udført i fuld overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 1221/2009 at resultatet af verifikationen og valideringen bekræfter, at intet tyder på mangler i efterlevelsen af gældende miljølovgivning at data og oplysninger i organisationens/anlægsområdets miljøredegørelse / den ajourførte tegner et pålideligt, troværdigt og korrekt billede af alle organisationens/anlægsområdets aktiviteter inden for det omfang, der er angivet i miljøredegørelsen. Data og oplysninger er pålidelige og troværdige i dansk original udgave af: Miljøredegørelse, dateret Denne erklæring er gyldig til: Varifikation og validering er udført af Sted og dato: Hellerup, DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Christian Hvingel Rikke Topp Petersen Lead Auditor DANAK DK-V-6001 Adm. Direktør Verifikator indestår ikke for oversættelse til andre sprog. Dette dokument kan ikke sidestilles med EMAS-registrering. EMAS-registrering kan kun foretages af registreringsorganet i medfør af forordning (EF) nr. 1221/2009. Dette dokument kan ikke i sig selv anvendes som en meddelelse til offentligheden. Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S Tuborg Parkvej 8, 2., DK-2900 Hellerup, Danmark. Tel: , / Dette certifikat er gyldigt til: Certficeringsaudit er udført af Christian Hvingel Lead Auditor Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. DANAK SYSTEM Reg.nr Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S Tuborg Parkvej 8, 2., DK-2900 Hellerup, Danmark. Tel: , / DNV BUSINESS ASSURANCE LEDELSES SYSTEM CERTIFIKAT Certifikat nr AHSO-DEN-DANAK Det bekræftes hermed at AVV I/S Mandøvej 4, DK-9800 Hjørring, Danmark & Modtagestation Vendsyssel I/S Miljøvej 10, DK-9800 Hjørring Sted og dato: Hellerup, DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Rikke Topp Petersen Adm. direktør opfylder kravene i ledelsessystemstandarden for arbejdsmiljø: DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Dette certifikat er gældende for følgende produkt- eller serviceområder: Behandling af affald fra private borgere og virksomheder, omfatter 17 genbrugspladser, kørselafdeling, genbrugscenter, forbrændingsanlæg med energiproduktion, 3 miljøanlæg samt modtagestation for farligt affald Lokationer dækket af certificeringen fremgår af appendix til det originale certifikat. Dette certifikat er gyldigt til: Sted og dato: OHSAS Standard for arbejdsmiljøledelse. Certificeringsaudit er gennemført under tilsyn af: Ole Lundis Lars Appel Lead Auditor DANAK SYSTEM Reg.nr Hellerup, DET NORSKE VERITAS, BUSINESS ASSURANCE, DANMARK A/S Adm. direktør Manglende opfyldelse af betingelser i certificeringskontrakten kan gøre certifikatet ugyldigt. ACCREDITED UNIT: DET NORSKE VERITAS,BUSINESS ASSURANCE,DANMARK A/S, TUBORG PARKVEJ 8,2.,DK-2900, HELLERUP,DANMARK,TEL: , 47

BAsereT PÅ miljøtal FrA 2011 miljøredegørelse 2012

BAsereT PÅ miljøtal FrA 2011 miljøredegørelse 2012 BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2011 miljøredegørelse 2012 Indhold Forord.............................................................. 3 Beskrivelse af virksomhederne............................... 4 Miljøledelsessystemet..........................................

Læs mere

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons

Læs mere

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen) Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune (Højvangen) Miljøberetning 2011 Indledning Besøgstal og mængder er for Højvangens vedkommende steget en smule, hvor imod tallene for

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Brønderslev Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Brønderslev Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Brønderslev Kommune Kære borger i Brønderslev Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Hjørring Kommune Kære borger i Hjørring Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

EMAS MILJØREDEGØRELSE 2004

EMAS MILJØREDEGØRELSE 2004 EMAS MILJØREDEGØRELSE 2004 BASERET PÅ MILJØTAL FRA 2003 MODTAGESTATION VENDSYSSEL I/S Indholdsfortegnelse Forord...side 13 Beskrivelse af virksomhederne...side 14 Miljøstyystemet...side 16 Tværgående aktiviteter...side

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2010 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne som den eneste af de genbrugspladser som Nordforbrænding driver, notere sig en stigning, både mht. mængder

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Foto: Genbrugspladsen Blokken efter ombygning Miljøberetning 2010 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Denne miljøberetning beskriver i en oversigtlig form, hvordan året er gået på genbrugspladserne beliggende

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2008 Indledning Denne ottende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2008. Allerød Genbrugsplads har i 2008, for

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2008 Indledning Efter at have sat både besøgs- og mængderekord i 2007 er både besøgstal og mængder faldet i 2008. De registrerede

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Hjørring Kommune Kære borger i Hjørring Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2008 Indledning Den 1. juli 2008 overtog Nordforbrænding formelt driftsansvaret for Rudersdal Kommunes Genbrugsplads Blokken,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Brønderslev Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Brønderslev Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Brønderslev Kommune Kære borger i Brønderslev Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2014. affald@avv.dk www.avv.dk

Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2014. affald@avv.dk www.avv.dk Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2014 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Adresser og åbningstider Kære virksomhed i Brønderslev og Hjørring kommuner Denne Affaldsguide er jeres overblik over, hvordan

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2015. AVVTlf. 9623 6644

Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2015. AVVTlf. 9623 6644 Affaldsguide TIL VIRKSOMHEDER 2015 AVVTlf. 9623 6644 affald@avv.dk www.avv.dk Gælder pr. 1. januar 2015 Adresser og åbningstider Kære virksomhed i Brønderslev og Hjørring kommuner Denne Affaldsguide er

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor. 1. maj 2012

Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor. 1. maj 2012 Grønt regnskab 2011 Miljøcenter Hasselø Nor 1. maj 2012 Virksomhedens navn: REFA Miljøcenter Hasselø Nor CVR-nummer: 78-95-18-18 P-nummer: Hasselø:1.003.435.947 Tilsynsmyndighed: Tilsynsmyndighed er Miljøcenter

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer.

Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer. Grønt regnskab 2011 Indhold Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter 2 4 5 6 8 11 Genbrugsstationer Hammel Fjernvarme Feltengård Losseplads

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2024 Affaldsplan for Læsø Kommune 2019-2024: Alle kommuner i Danmark skal udarbejde og vedtage en plan for, hvordan affald i kommunen skal håndteres. De kommunale planer for håndtering

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord

grønt regnskab INTERESSENTSKABET Reno-Nord grønt regnskab 2006 INTERESSENTSKABET Reno-Nord Grønt regnskab 2006 Indholdsfortegnelse Side Udarbejdelse/opbygning...2 Basisoplysninger. Energianlæg...3-4 Ledelsens redegørelse. Energianlæg...5-6 Forbrug

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING

ÅRSRAPPORT 2013. Mokana SUPPLERENDE BERETNING ÅRSRAPPORT Mokana SUPPLERENDE BERETNING Selskabets formål er gennem samarbejde at løse interessentkommunernes opgaver og forpligtelser indenfor håndtering af farligt affald på de områder, som interessentkommunerne

Læs mere

Miljøkonference for miljøudvalg 2009.

Miljøkonference for miljøudvalg 2009. Vandværksvej 30 Tlf.: 70300850 9800 Hjørring skagerak@3f.dk Miljøkonference for miljøudvalg 2009. Emne: Affaldshåndtering Sted: 3F Skagerak og AVV, Hjørring Mødeleder: Kingo Nielsen, 3F Skagerak Oplæg:

Læs mere

Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017

Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017 Genbrugspladsernes Miljøberetning 2017 Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej 2 1. Indledning Denne miljøberetning indeholder først en generel information, dernæst følger en

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og kunderne sparer penge. DET ER LANG TID SIDEN, VI KØRTE DET

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

FO R S L A G TIL BUDGET

FO R S L A G TIL BUDGET FO R S L A G TIL BUDGET 2016 for Modtagestation Vendsyssel I/S Indhold MV-forslag til budget for 2016... 3 Generelt... 3 Farligt affald... 4 Klinisk risikoaffald... 4 Olie- og benzinudskillere... 4 Mængdeforudsætninger

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Reno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi

Reno djurs etablerer nyt. affaldsdeponi Reno djurs etablerer nyt affaldsdeponi 2 hensigt Hvem er vi? Reno Djurs I/S er et kommunalt fællesskab, som varetager affaldshåndtering på Djursland. Fællesskabet ejes af Norddjurs og Syddjurs kommuner.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Affaldshåndbog TIL VIRKSOMHEDER 2011 AVV

Affaldshåndbog TIL VIRKSOMHEDER 2011 AVV Affaldshåndbog TIL VIRKSOMHEDER 2011 AVV Få overblikket her i affaldshåndbogen Her har du Affaldshåndbogen for 2011, som vil give dig og din virksomhed et overblik over: Muligheder for rådgivning Priser

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2018 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads

Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Feltengård Losseplads, Randersvej 65, 8370 Hadsten Branchebetegnelse 382110 Behandling og bortskaffelse af

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Notat - Struktur for genbrugspladser

Notat - Struktur for genbrugspladser Notat om struktur for genbrugspladser i Frederikshavn Kommune Som et led i udarbejdelsen af ny affaldsplan for Frederikshavn Kommune er der lavet dette notat, der beskriver status for genbrugspladserne

Læs mere