CO 2 -opgørelse Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser"

Transkript

1 CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011

2

3 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES 6 BESKRIVELSE AF ANVENDTE DATA 6 Målinger 7 Energidata 8 Materialedata 8 Beskrivelse af udeladte data 8 DATATABEL 9 USIKKERHEDER 9 REFERENCER 10 3

4 Formål CO 2 -opgørelsen for oparbejdning af jern- og metalskrot fra genbrugspladser er udført med henblik på at kvantificere: CO 2 -belastningen fra selve oparbejdningsanlægget (her omtalt som shredderanlægget). CO 2 -belastningen fra de enkelte led i hele oparbejdningskæden inklusiv potentielle besparelser ved fremstilling af metaller fra skrot i stedet for anvendelse af jomfruelige ressourcer. Opgørelsen kan således danne grundlag for forbedrende tiltag på oparbejdningsanlægget samt anvendes som teknisk baggrundsdokument for information til kommunale kunder og borgere. Fakta Anlæg/teknologi/proces: Shredderanlæg, Navervej 19, 4000 Roskilde Ejer: Stena Jern & Metal A/S, Nordhavnsvej 16, 4600 Køge Affaldstype: Jern- og metalskrot fra kommunale genbrugspladser Mængde: Opgørelsen svarer til et mellemstort shredderanlæg med en kapacitet på tons/time. År: Data stammer fra målinger udført i 2008 og 2009, men skønnes at være gældende generelt mange år frem (5-10 år). Resultat Nedenstående tabel viser CO 2 -udledningen ved indsamling, forarbejdning og omsmeltning af jern- og metalskrot sammenlignet med udvinding af jomfrueligt metal. 4

5 De indirekte CO 2 -udledninger skyldes transport af jern- og metalskrot til anlægget samt produktion af el og diesel, der anvendes på anlægget. Dette bidrag er ca. 48 kg CO 2 pr. ton modtaget jern- og metalskrot. De direkte CO 2 -udledninger fra sortering, intern transport, neddeling og mekanisk sortering af indsamlet jern- og metalskrot skyldes forbrænding af diesel i maskineri og køretøjer på anlægget og udgør ca. 11 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton modtaget jern- og metalskrot fra genbrugsplads. Det udsorterede jern- og metalskrot antages oparbejdet til nye metalråvarer, som erstatning for jomfrueligt udvundet metal. Besparelsen ved omsmeltning af skrot frem for udvinding af jomfrueligt metal kan opgøres til ca kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton modtaget jernog metalskrot fra genbrugsplads og knytter sig primært til metallerne jern (1050 kg CO 2 - ækvivalenter) og aluminium (250 kg CO 2 -ækvivalenter). Den samlede CO 2 -besparelse ved genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser kan således opgøres til ca kg CO 2 -ækvivalenter pr. indsamlet ton jern- og metalskrot (11 kg direkte udledninger + 48 kg indirekte udledninger 1322 kg sparede udledninger = kg). Det helt afgørende for CO 2 -besparelsen er, at der sikres et meget højt udbytte af det indsamlede jern- og metalskrot. Transport og forarbejdning er mindre betydende faktorer. Usikkerheder Transport til anlæg, produktion af el og diesel Intern transport, sortering, neddeling Erstattet jomfruelige materialer Samlet gevinst kg CO2/ton affald Der er relativ stor usikkerhed på den opgjorte CO 2 -belastningen fra indsamling og oparbejdning af jern- og metalskrot. Dette skyldes primært stor variation i indsamlingsmønstre. CO 2 -belastningen fra indsamling og oparbejdning er dog meget beskeden i forhold til den samlede besparelse og kan ikke influere væsentligt på det samlede resultat. Det konkrete indhold i den enkelte container afspejler forbrugsmønstre på det konkrete tidspunkt og på det konkrete sted. Metal- og affaldsmængderne er gennemsnit baseret på store mængder indsamlet. Dette giver et rimeligt sikkert tal for det gennemsnitlige udbytte, men det dækker naturligvis over en meget stor spredning. Denne er ikke kvantificeret. 5

6 Ejers vurdering af opgørelsen CO 2 -belastningen fra indsamling og oparbejdning af jern- og metalskrot fra genbrugspladser er ca. 59 kg CO 2 -ækvivalenter pr. indsamlet ton jern- og metalskrot og væsentlig mindre end den besparelse, der forventes opnået ved at genanvende det udsorterede jern, aluminium og enkelte andre metaller (ca kg CO 2 -ækvivalenter pr. indsamlet ton jern- og metalskrot). Det er derfor vigtigt, at jern- og metalskrot indsamles på genbrugspladser samt at oparbejdningsanlægget udsorterer så meget som muligt til genanvendelse. Herved øges besparelsen. Dette betyder, at det er vigtigt, at også de mindre, blandede restfraktioner i størst muligt omfang sorteres og genanvendes og at et minimum af metal bortskaffes med shredderaffaldet. Om end CO 2 -belastningen fra indsamling og oparbejdning af jern- og metalskrot overordnet er af mindre betydning for den samlede gevinst ved genanvendelse af jern og metal, bør besparelser også søges identificeret her i form af effektive transporter og energibesparende maskineri. I de kommende år vil der lægges vægt på yderligere udbytte af især affaldsfraktionen fra shredningen af skrottet. Der er væsentlige potentialer for udsortering af denne affaldsfraktion til enten genanvendelse eller nyttiggørelse og dermed yderligere CO 2 -besparelser. Beskrivelse af anlæg/teknologi/proces Jern- og metalskrot modtages på en række genbrugspladser i containere. Herfra leveres det enten direkte til Stenas shredderanlæg eller indirekte via en af Stenas filialer, som med grab kan foretage en første sortering samt komprimere skrottet inden transporten til shredderanlægget. Inden shredderanlægget sorteres skrottet, således at emner, der er uegnet til neddeling, og affald fjernes i et vist omfang. Uegnede emner er for eksempel meget kraftigt jern og trykflasker. Affald er for eksempel større emner af træ eller plast. I shredderen neddeles skrottet til mindre stykker, som efterfølgende sorteres med en luftseparator i en let og en tung fraktion. Den lette fraktion eftersorteres med en eddy-current-magnet, som udtager aluminium til genanvendelse. Resten er shredderaffald, som for tiden deponeres. Den tunge fraktion opdeles med en magnet i en magnetisk og en ikke-magnetisk fraktion. Den ikke-magnetiske, tunge fraktion eftersorteres med eddy-current-magneter og andet teknisk udstyr (inkl. sigter) og resulterer i typisk to restmetalfraktioner samt affald til anden behandling (gummi, træ). Restmetalfraktionerne eksporters i øjeblikket med henblik på yderligere oparbejdning og genanvendelse. Affaldet sendes til forbrænding. Den magnetiske fraktion eftersorteres manuelt for at udtage elektromotorer (kobber). Elektromotorerne og resten af den magnetiske fraktion sælges enten direkte til smelteværk eller til yderligere oparbejdning med henblik på genanvendelse. Beskrivelse af anvendte data 6

7 Målinger Alle målte data er opgivet af Stena Jern & Metal A/S: Dieselforbruget til hhv. store og mindre læssemaskiner er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 20 l/time og 10 l/time. Målingerne har omfattet i alt 18 læssemaskiner i forskellige størrelser med i alt ca driftstimer. Nettovægten af jern- og metalskrot modtaget i container fra en genbrugsplads er beregnet til 3 tons pr. modtaget container. Dette er årsgennemsnittet for containere fra Amagerforbrændingens genbrugspladser i Tidsforbruget til sortering, intern læsning og indfødning i shredder er vurderet til minutter pr. container, der i gennemsnit indeholder ca. 3 tons jern- og metalskrot. På baggrund af målinger af maskineriets dieselforbrug (> 2000 driftstimer) fastsættes dette dieselforbrug til ca. 3,5 l pr. ton jern- og metalskrot. Øvrig intern transport på shredderanlæg gummihjulslæsser, truck, læssemaskine til færdigvarer er ud fra årligt forbrug beregnet til ca. 0,5 liter diesel pr. ton jern- og metalskrot. I alt giver intern håndtering af jern- og metalskrot et forbrug på ca. 4 l diesel pr. ton jern- og metalskrot. 7

8 Elforbruget til shredning og metalsortering er baseret på årlige mængder og årligt forbrug i 2008 og 2009 og udgør ca. 30 kwh/ton jern- og metalskrot. Færdigforarbejdet jern sælges efter EU-27 Steel Scrap Specification, som har en norm for kobberindhold i shreddet jern E40 som tillader op til 0,25% Cu. Eksport af shredderjern sker med skib fra Køge havn eller fra Nordhavn typisk til Wismar i Tyskland. Et skib transporterer tons. Skønsmæssigt er transporten 200 km. Videre fragt sker med pram til køber afstand ukendt. Brændstofforbrug er skønnet til 1 l diesel pr. ton modtaget jern- og metalskrot. Eksport af metaller pr. lastbil sker typisk til Tyskland. Dieselforbruget til lastbiler er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 0,5 l/km. Baseret på en transportafstand til aftager på 300 km og fuldt læs (ca. 20 tons) svarer det til ca. 7,5 l diesel pr. ton jern- og metalskrot. Skønsmæssigt antages det, at 10-15% af jern- og metalskrottet transporteres pr. lastbil, mens 85-90% transporteres med skib. Dette giver på basis af ovenstående estimater et gennemsnitligt dieselforbrug på 2 l/ton jernskrot. Energidata Elektricitet antages produceret ved kulbaseret kraft-varmeværk med en CO 2 -belastning på 1,0 kg CO 2 /kwh inkluderende produktion af kul, transport af kul samt transmissionstab (Ref 1). Produktion af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 0,5 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1), mens forbrænding af diesel svarer til en CO 2 -belastning på 2,7 kg CO 2 pr. l diesel (Ref 1). Materialedata Det antages, at oparbejdet jern- og metalskrot substituerer anvendelse af jomfruelige metaller, her i form af jern, kobber, rustfrit stål og aluminium. Gensmeltningen af skrotmetallerne er mindre energikrævende end fremstillingen af metaller fra jomfruelige ressourcer. I sidstnævnte proces indgår minedrift og udvinding af råmalm. Opgørelsen af CO 2 - besparelsen tager hensyn til et vist materialetab ved gensmeltningen (Ref 1). Følgende besparelser er benyttet (negativ værdi angiver besparelse): Jern: kg CO 2 pr. ton jernskrot til smelter Kobber: kg CO 2 pr. ton kobberskrot til smelter Rustfrit stål: kg CO 2 pr. ton rustfrit stål skrot til smelter Aluminium: kg CO 2 pr. ton aluminiumsskrot til smelter Beskrivelse af udeladte data En række processer og data er udeladt af forskellige grunde: Transport mellem genbrugsstation og modtagefilialer er udeladt, da denne dels vil variere meget og dels ikke vil have væsentlig betydning. Dieselforbruget til lastbiler er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 0,3 l/km. Baseret på en transportafstand til modtagefilial på 10 km og læs på 3 tons svarer det til 1 l diesel/ton jern- og metalskrot. Transport mellem modtagefilial og shredderanlæg er udeladt, da denne dels vil variere meget og dels ikke vil have væsentlig betydning. Dieselforbruget til lastbiler er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 0,5 l/km. Baseret på en transportafstand til shredder på 30 km og fuldt læs på 20 tons svarer det til 0,75 l diesel/ton jern- og metalskrot. 8

9 Transport af affald mellem shredderanlæg og deponi er udeladt, da dette ikke vil have væsentlig betydning. Dieselforbruget til lastbiler er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 0,5 l/km. Baseret på en transportafstand til deponi på 20 km og fuldt læs med shredderaffald svarer det til 0,5 l diesel/ton jern- og metalskrot. Transport af udsorteret metalskrot til udskibningskaj er udeladt, da dette ikke vil have væsentlig betydning. Dieselforbruget til lastbiler er ud fra konkrete målinger i 2008 beregnet til 0,5 l/km. Baseret på en transportafstand til udskibningskaj på 20 km og fuldt læs svarer det til 0,5 l diesel/ton jern- og metalskrot. Vedligeholdelse og slitage af shredder er ikke medtaget. På basis af årsforbrug og årligt modtagne mængder skrot er forbruget af hydraulikolie, smøreolie og fedt opgjort til ca. 0,05 l/ton jern- og metalskrot. Emissionen af flygtige organiske forbindelse er udeladt. Målinger af emission af benzen er målt til under 0,05 mg/m 3 svarende til mindre end 40 mg pr. ton jern- og metalskrot. CO 2- belastningen herfra er ubetydelig. Elforbrug på modtagefilial til lys på plads, lys på kontor og opvarmning varierer meget er skønsmæssigt antaget til ca. 0,5-2 kwh/ton jern- og metalskrot. Gevinster ved genanvendelse af de mindre restmetalfraktioner og elmotorer, i alt kg pr. ton jern- og metalskrot, indgår ikke. Disse fraktioner eksporteres i det væsentligste til yderligere oparbejdning. En væsentlig del heraf vil blive genanvendt. Men dette forgår i udlandet og der haves ikke specifikke oplysninger om mængder og kvaliteter. Belastninger og besparelser herfra indgår ikke i opgørelsen, men kan inddrages på et senere tidspunkt. Affald sendes til forbrænding. Mængden er meget lille og belastninger og besparelser herfra indgår ikke i opgørelsen. Shredderaffald indeholder kun mindre mængder nedbrydeligt organisk stof, men det indeholdte metal kan korrodere under iltfattige forhold. Dette kan danne frit brint, som potentielt kan omsættes med kuldioxid til metan. Der er målt metan, men ingen kuldioxid i gasprøver fra deponiafsnit med shredderaffald. Mængden af metan der kan dannes for eksempel over en 100-års periode er ikke på nuværende tidspunkt kvantificerbar, ligesom der haves mangelfulde oplysninger om i hvilket omfang jorddækket på deponiet kan oxidere den udsivende metan. Metan er en væsentlig drivhusgas, men kuldioxiden må anses for neutral, da metanen formentlig er syntetiseret fra naturligt kuldioxid. Udsiver metan, forventes dette at kunne udgøre en væsentlig belastning, men da dette ikke kan opgøres kvantitativt, indgår deponeringen af shredderaffaldet ikke i opgørelsen. Datatabel CO 2 - opgørelsen er sammenfattet i nedenstående tabel opdelt efter indirekte, opstrøms bidrag, direkte bidrag fra anlægget, samt indirekte, nedstrøms bidrag. Belastninger er positive tal mens besparelser er negative tal. Alle tal i tabellen er pr. ton modtaget jern- og metalskrot (våd vægt (vv)). Usikkerheder De direkte CO 2 -belastninger fra shredderanægget inklusiv sorteringer og oparbejdninger er relativt små. En række delprocesser indgår, som enkeltvis er kvantificeret ved overslag 9

10 over maskineriets energiforbrug og benyttet tid. Hvert af disse estimater er behæftet med usikkerhed, men den samlede usikkerhed skønnes at være begrænset. CO 2 -belastningen forventes at variere indenfor intervallet kg CO 2 -ekvivalenter pr. ton jern- og metalskrot behandlet. En række transporter er udeladt. Disse skønnes i de fleste tilfælde at være af størrelsen 0,3-0,5 kg CO 2 -ekvivalenter pr. ton jern- og metalskrot. Altafgørende for den nedstrøms besparelse er mængden og kvaliteten af det jernskrot, der udsorteres. Denne varierer meget fra container til container. En anden væsentlig usikkerhed er evt. metanudslip fra deponeret shredderaffald. Dette kan på det nuværende grundlag ikke beregnes, men bør undersøges i forbindelse med fremtidige opgørelser. Den samlede besparelse inklusive direkte og indirekte bidrag, som i tabellen er opgjort til 1270 kg CO 2 -ekvivalenter pr. ton jern- og metalskrot, vurderes at kunne variere i intervallet kg CO 2 -ekvivalenter pr. ton jern- og metalskrot. Opstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) Direkte CO 2 -bidrag Nedstrøms CO 2 -bidrag (indirekte) 48 kg CO 2 -eq/ton 11 kg CO 2 -eq/ton kg CO 2 -eq/ton Omregnet til kg CO 2 -eq/ton Forbrænding af diesel til transport: 13,5 Produktion af diesel til transport: 2,5 Produktion af diesel til shredderanlæg: 2,0 Produktion af elektricitet: 30,0 Medtaget (enhed/ton vv): Forbrænding af diesel til transport af container med jern- og metalskrot fra genbrugsplads (40 km): 5 l Produktion af diesel brugt til transport: 5 l Produktion af diesel brugt på shredderanlæg: 4 l Produktion af elektricitet brugt på shredderanlæg: 30 kwh Ikke medtaget: Konstruktion af anlæg og maskiner Produktion af smøremidler, rengøringsmidler etc. Referencer Omregnet til kg CO 2 -eq/ton Forbrænding af diesel: 10,8 Medtaget (enhed/ton vv): Forbrug af diesel: 4 l Brug af elektricitet: 30 kwh Ikke medtaget: Vedligeholdelse af anlæg og maskiner Udslip af flygtige organiske forbindelser fra shredderanlæg Omregnet til kg CO 2 -eq/ton Genanvendelse af jern: Genanvendelse af kobber: -7,4 Genanvendelse af aluminium.: -250 Genanvendelse af rustfrit stål : -15 Medtaget (enhed/ton vv) Genanvendelse af 700 kg jern Genanvendelse af 1 kg kobber Genanvendelse af 25 kg aluminium Genanvendelse af 10 kg rustfrit stål Ikke medtaget: Transport af genanvendelige materialer Deponering af rejekt ( kg) Andet affald til behandling (<5 kg) Genanvendelse af el-motorer Genanvendelse af restmetalfraktion Genanvendelse af restmetalfraktion, fin 10

11 Ref. 1. CO 2 opgørelser i den danske affaldsbranche en vejledning. affald danmark og Dakofa, København, oktober 2011 ( 11

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche

CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Kom godt i gang! 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Skabelon for CO 2 opgørelse... 3 Formål... 3 Fakta... 4 Resultat... 4 Ejers vurdering

Læs mere

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer

Affaldvarme Århus. CO 2 -opgørelse 2007. Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer Affaldvarme Århus CO 2 -opgørelse 2007 Håndtering og kompostering af haveaffald fra genbrugsstationer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata

Indledning CO2-vejledningen. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata CO2-vejledningen CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche Introduktion, koncept og basisdata Thomas H Christensen Dakofa Marts 2012 Indledning Formålet med denne vejledning i CO 2-opgørelser er at

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018

GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018 GENVINDING AF DEN MALEDE RADIATOR DAKOFASEMINAR 10. JANUAR 2018 S te e n H a n s e n, S te n a Re c yc l i n g A / S GENVINDING 150 AFDELINGER I 5 LANDE Stena genvinder affald på en rentabel måde i samarbejde

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...

Læs mere

Præsentation. Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu. Mail: Old@kbm.sdu.dk

Præsentation. Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu. Mail: Old@kbm.sdu.dk Præsentation Ole Dall, Seniorkonsulent, Sdu - Affaldsindikatorer, 2003 - TAF- affaldsplan, 2005-2008 - Waste Management Sdu, 2010-11 - Klimatjek.dk, 2009 - CO2 ved affaldsbehandling, 2010 - Topwaste, 2011-2014

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Landsdækkende genanvendelse

Landsdækkende genanvendelse Hvad skal der til for at få mere gods til havnene? Landsdækkende genanvendelse Det første tons stål blev produceret af jernmalm fra jorden, Det sidste tons vil blive produceret af skrot (scrap). Hvem ejer

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt

sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt / Overvejelser vedrørende central sortering for KARA/NOVEREN kommunerne v / Lena Hjalholt DAKOFA konference 20. januar 2015 / Hvem er vi? 9 ejerkommuner 400.000 indbyggere / 20.000 virksomheder Gadstrup

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Frederikssund Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN SET I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV? DORTHE LÆRKE, RAMBØLL BAGGRUND FOKUS PÅ ØGET UDVINDING AF METALLER Stærkt øgede metalpriser => udvinding af

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Projektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata

Projektformidler. Projektejer. CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche. - en vejledning. Introduktion, koncept og basisdata Projektformidler Projektejer CO 2 -opgørelser i den danske affaldsbranche - en vejledning Introduktion, koncept og basisdata 1. oktober 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 5 2. Formål

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder, opdateret status juli 2016

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder, opdateret status juli 2016 Notat Dato 15. juli 2016 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder, opdateret status juli 2016 Dette notat er en opdatering af notat af 10. marts

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden

Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 30. april 2014 Håndtering af shredderaffald - nu og i fremtiden Indledning Formålet med dette notat er at give en kort status over håndteringen af shredderaffald,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og afaftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Ishøj Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt udløber

Læs mere

Økonomien i sorteringsanlæg

Økonomien i sorteringsanlæg Økonomien i sorteringsanlæg Miljøstyrelsen 1 INDLEDNING 2 2 OVERORDNEDE RESULTATER 3 Forfatter: MB/LH Dato: 11-08-2017 Version: 8 3 AFFALDSTYPER OG MÆNGDER 5 3.1 Affaldstyper 5 3.2 Mængder 5 4 METODE 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Klimakommune Brønderslev

Klimakommune Brønderslev Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side

Læs mere

Evaluering. Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE. Side 1 af 8

Evaluering. Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE. Side 1 af 8 Evaluering Forsøg med indsamling af EPS til genanvendelse 09-02-2017 Sagsnr. 15/135 Dok.nr. 976/17 Initialer LRE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indhold 1 Baggrund... 3 2 Forsøgskoncept... 3 3 Resultater... 4

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Afgravning og sortering - LandFill Mining projekt

Afgravning og sortering - LandFill Mining projekt HF1 Afgravning og sortering - LandFill Mining projekt Udgravning og for-sortering: Gravemaskine m. sortergrab Store brokker og sten, Stort jern, Bil-dæk, Store plastfolier & tekstiler, Akkumulatorer m.m.

Læs mere

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990) DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse

Læs mere

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. maj 2014 16. december 2014 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger...

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8

Indhold. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 30 Offentligt Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads

Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads Miljøredegørelse for Bramming Genbrugsplads 2014 Esbjerg Kommune Affald 01-10-2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Love, regler og myndighedskrav... 6 1.2 Energi, vand og varme...

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004. Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Affaldsstatistik 2002 - revideret udgave Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 8 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG

Læs mere

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr.

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr. 1 Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og sanlæg Som Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. april 2014 Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere