andango for6. klasse GRUNDBOG Gyldendal Trine May og Susanne Arne-Hansen

Transkript

1 andango GRUNDBOG Trine May og Susanne Arne-Hansen Dansk for6. klasse Gyldendal

2 Fandango 6 GrundboG Trine May og Susanne Arne-Hansen 1. udgave, 2. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsredaktion: Anne Fægteborg og Lise Jæger Tekst og billedredaktion s , , : Alice Carlslund og Anna Støttrup Grafisk tilrettelægning og omslag: Frk. Madsen Omslagsillustration: Jan Solheim Bogen er sat med Times, Salmiak og Rakugaki og trykt hos Korotan, Slovenien ISBN Fandango foreligger nu komplet fra klasse. Fandango 6 Grundbog Arbejdsbog A Arbejdsbog B Lærervejledning

3 Indhold Litteratur hvad er det? 6 1. Reflekser som en ninja om personkarakteristik 18 Black Power af Per Vers 22 Han får for lidt af Østkyst Hustlers 24 Venus af Bent Haller 26 Kiks af Søren Jessen 31 Hvilken kaffe Hooked på baggårde om miljø 40 I Danmark er jeg født af H.C. Andersen 42 Find Holger Danske af Maja Lee Langvad 46 Hverdag, eventyr og tilfældighed af Søren Ulrik Thomsen 49 Bag facaden af Dan Turèll 51 Den dag kirsebærtræerne blomstrede af Dan Turèll 54 Gennem byen sidste gang af Dan Turèll 57 I Danmark er jeg født af Natasja Alt kan ske i en historie om komposition 64 Hellou og Gudbai (og efterårets regn) af Tormod Haugen 66 Historien af Kim Fupz Aakeson 73 Alamo af Jesper Wung-Sung 78 Computerspil og komposition 86 Udenrigsministeriet i Riyadh af Henning Larsen 90 3

4 4. Hvad så med Rikke? om virkemidler 96 Samtale om piger, supergod til når det er vinter og koldt i hule af Jens Blendstrup 99 Appelsiner af Tove Ditlevsen 100 Coraline af Neil Gaiman Du panikker let om fortællere og synsvinkler 118 De skæve smil af Lilian Brøgger og Oscar K. 119 Den forkerte død af Kenneth Bøgh Andersen 127 Blodig kærlighed af Peter Adolphsen 136 Hemmeligheder, der kun kan siges nede på legepladsen, ved Bellevue, mens det regner af Jens Blendstrup Jeg får sgu ondt i maven, hver gang jeg ser hende om tema 142 Den blomstrende have af Naja Marie Aidt 144 du og du og du af Per Nilsson 153 De blå øjne af Karen Blixen 163 Bryllup ved Eiffeltårnet af Marc Chagall 168 4

5 7. Der er nok at tage fat på her i digternes land om intertekstualitet 172 Ellekongen af Johann Wolfgang Goethe gendigtet af St.St. Blicher 174 Ellekongens døtre af Peter Mouritzen 176 Sommer i Danmark af Steffen Brandt Hver strofe snoede hun ind i min hukommelse om Cecilie Eken og hendes forfatterskab 186 Sikkas fortælling af Cecilie Eken 187 Terra af Cecilie Eken 197 Vingekatten af Cecilie Eken og Cato Thau-Jensen 205 Mørkebarnet af Cecilie Eken 210 Det magiske hjørne er min hjemmebane et interview med Cecilie Eken Drengen i den stribede pyjamas om film Kan sjælen spejles? om Christina Hamre og hendes kunst 236 Christina Hamre en mangesidet kunstner 237 Den lille udbryderkonge af Christina Hamre 238 Dandy af Christina Hamre 240 Sommerfugl af Christina Hamre 242 Is She Still Alive? af Christina Hamre 244 5

6 Litteratur hvad er det? Der ndes overordnet to slags litteratur: skønlitteratur og faglitteratur, og mellem disse forekommer blandingsformer. Dem kalder vi crossover. Skønlitteratur er 6 fiktion noget, en forfatter har fundet på 6 En forfatter har opdigtet en historie. Han har valgt, hvor og hvornår historien skal foregå, og han har opfundet de personer, der medvirker. Måske ligner historien virkeligheden, fordi personerne og miljøet, han skildrer, minder om vores egen hverdag. Sådanne historier kalder vi realistisk litteratur. Det kan også være, at historien slet ikke ligner vores verden, fordi der måske optræder talende dyr eller yvende børn. Sådanne historier kalder vi fantastisk litteratur. Selv om fantastisk litteratur foregår i en verden, der ikke ligner vores, kan vi alligevel genkende de temaer, teksten tager op. Det samme gælder i andre medier som lm og computerspil. Her kan vi også møde både realistiske og fantastiske universer. Skønlitteratur, lm og computerspil kalder vi også ktion. Fiktion er altså ikke virkelighed, men en som-om-verden, hvor alt kan ske. I ktionens verden kan du møde gale videnskabsmænd, seje superhelte, yndige prinsesser, onde orker, bestialske mordere, snedige tyve, forelskede par og på en måde kan du også møde dig selv. historier, der kræver, at du selv digter med Forfatteren har kun skrevet noget af historien en del af den må du selv skabe. Skønlitteratur har nemlig tomme pladser. Det er huller, forfatteren har efterladt i teksten, og dem udfylder du, når du læser. På den måde er du selv en slags medforfatter af historien. Der skal altså to parter til at skabe en litterær tekst: en forfatter og en læser. 6

7 6 ordkunst Skønlitteratur er en kunstart. En forfatter er en kunstner, der arbejder med sproget. Al kunst drejer sig om livets store og vigtige spørgsmål, fx kærlighed, død, længsel, glæde og sorg. I Fandango skal du læse masser af litteratur, men herudover vil du også møde andre medier og kunstarter, fx billedkunst, arkitektur, webdesign, lmkunst, foto og computerspil. Er det ikke underligt? Jeg kender ikke forfatteren, men han kender mig. Vitus, 6. klasse 6 Hvad tror du, Vitus mener? 7

8 Her skal du læse en skønlitterær tekst af Bent Haller: Sygdom Det var et ordentligt sæbeøje, han havde fået. Han behøvede ikke se sig selv i spejlet, det kunne mærkes helt ud i ørerne. Det dunkede. Det stak i øjet. Noget ville ud, det blå og det sorte. Ud. Han kunne ikke gå i skole med det øje. Han havde efterhånden brugt alle undskyldningerne. Han var nødt til at blive hjemme. Det samme mente mor. Du er nødt til at blive hjemme i dag, sagde hun. Ja, jeg tror også, jeg bliver hjemme i dag, sagde han. Du har jo din computer, sagde hun. Ja, sagde han, og min mobiltelefon. Jamen, så må du have det så godt imens, sagde mor, bliv inde på dit værelse, lås døren. Snak ikke med ham. Du ved, hvordan han er. Han er da også ked af det. Det var for pokker et uheld. Ja, okay, sagde han. Han ville ikke blande skolen ind i det. Det kom ikke dem ved. Det sagde mor også. De ville bare komme rendende fra kommunen. Alt ville blive endnu mere besværligt. Han sendte en sms til Konrad. Jeg har halsbetændelse. Lad det gå videre. Lidt senere kom der en besked fra Konrad. Nå, så det har du. Det havde han, og det ville han føre bevis for. Han trak alt sit tøj af og satte sig ud i sneen. Han så på uret. Mere end et kvarter kunne han ikke holde til. Mon ikke det var nok? 6 Hvad fortæller Bent Haller på linjerne om drengens situation? En del af handlingen har han ikke skrevet. Her må du læse mellem linjerne og udfylde tomme pladser: 6 Hvad er der sket for drengen? 6 Hvem er han? (Han er da også ked af det) 6 Hvordan har drengen det? 6 Hvordan har moren det? Disse spørgsmål er vigtige, for at vi kan forstå teksten, men alligevel har Bent Haller overladt dem til læseren. 6 Hvad synes du om, at en tekst som Sygdom har så mange tomme pladser? 8

9 Faglitteratur Faglitteratur er noget helt andet. Her er der ikke tale om en som omverden, men om virkelighedens verden. Der ndes mange forskellige teksttyper i faglitteraturen, for fagtekster kan have forskellige formål. De vil fx: berette om noget, der er sket. Det kan være i form af et rejsebrev eller fx en dagbog. Berettende fagtekster er oftest skrevet i datid i et hverdagssprog, og informationerne kommer gerne i kronologisk orden. beskrive og forklare om livsforhold i et andet land eller om, hvordan krybdyr lever. Det kan både være lange tekster og helt korte forklaringer som faktabokse eller ordbogsopslag. Sådanne fagtekster er ofte skrevet i nutid, og der er udsagnsord som er, bliver, kaldes. Her giver forfatteren ikke sin mening til kende. instruere dig i, hvordan du skal gøre noget, fx lave hakkebøffer, løse en opgave eller spille et spil. Her står ofte, hvordan du skal gøre noget i en trinvis rækkefølge. Teksten kan være delt op i en liste med materialer og en fremgangsmåde med punkter. Der er ofte illustrationer eller diagrammer, og udsagnsordene er gerne i bydeform, fx hak, skriv, følg. diskutere forskellige holdninger. Det kan fx være i form af debatindlæg til avisen, hvor man skriver sin mening om et emne. 9

10 6 Hvad er disse fagteksters formål? 6Gameworld Den verden, spillet foregår i. Oftest en fiktion, men det kan også være helt abstrakte steder, som fx i spillet Tetris. 6 Hvilken læseteknik bruger du, når du skal læse disse tekster (orienteringslæsning, skimming, punktlæsning, nærlæsning)? 6 Hvad er formålet med den tekst, du læser lige nu? Hvilken læseteknik bruger du nu? Faglitteratur kalder vi også ikke- ktion. 10

11 Crossover Imellem de to overordnede begreber, ktion og ikke- ktion, ndes forskellige blandingsformer. Der er en lang række tekster, der er fagtekster, fordi de bygger på faktiske hændelser, men som også låner virkemidler fra ktionen. Det kan fx være en biogra, et essay eller en tv-serie, der bygger på faktiske begivenheder, men som er lavet som ktion. Det, der be nder sig i zonen mellem ktion og ikke- ktion, kalder vi crossover. 6 Kan du finde eksempler på crossover, du kender? Hvilke elementer henter de fra fiktion, og hvilke fra ikke-fiktion? Fiktion Counter-Strike Skammerens datter Robinson Crusoe Crossover DSB-reklame med Harry Dødens detektiver Et hjem med gevær Matematik i sjette Turen går til Skotland Ikke-fiktion 11

12 Læseforståelsesstrategier For at kunne læse og forstå en tekst, skal du være aktiv og bevidst om, hvordan du læser. Det vil sige, at du skal vælge en strategi for din læsning. Det kan du gøre på følgende måde: Før du læser, kan du: a. gøre dig klart, hvad formålet er med at læse teksten, altså dit læseformål b. vurdere tekstens genre og udformning, så du kan vælge læserute (se side 14) og læseteknik (se side 10) c. forudsige, hvad teksten handler om, så du kan inddrage den viden, du har i forvejen. Mens du læser, kan du a. stille dig selv spørgsmål, så du bliver klar over, om du forstår teksten b. være opmærksom på, om der er ord eller vendinger, du ikke forstår c. forbinde det, du læser, med det, du ved i forvejen. Efter læsning kan du tjekke din forståelse ved at a. skrive e t resumé eller ved at referere teksten for dig selv b. vælge e n læseforståelsesmodel (se næste side) c. bearbejde teksten på anden måde. Det er altid godt at tale med en anden person før, under og efter, at du har læst en tekst. Det hjælper dig til at forstå, hvad teksten kan dreje sig om. På næste side kan du se nogle forskellige læseforståelsesmodeller. De er, som ordet siger, modeller til forståelse af det læste. Ved at benytte en læseforståelsesmodel kan du få overblik over teksten, og dermed kan du måske forstå den bedre. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken læseforståelsesmodel du vælger at benytte. Det afhænger af tekstens udformning og dit læseformål. 12

13 tankekort personkort storyboard to-kolonnenotat venn-diagram berettermodel tørresnor tidslinje 13

14 Multimodalitet Både ktion og ikke- ktion forekommer i mange medier: bøger, lm, tv, internet osv., og alle disse medier er ofte multimodale. Det betyder, at de består af ere forskellige elementer. Et website kan fx bestå af både tekster, billeder, lyd og lmklip. En fagbog kan bestå af tekster, billeder, kort, grafer, billedtekster osv. Den rækkefølge, man vælger at læse de enkelte elementer i, kalder vi læseruten. Når vi læser en tekst, der kun består af ord og altså ikke er multimodal, er det givet, at vi begynder øverst i venstre hjørne og læser mod højre. Og når linjen er slut, fortsætter vi med den næste linje. Når vi læser multimodale udtryk, er læseruten ikke en selvfølge. Her må du som læser selv vælge din læserute. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om dit formål med læsningen. Her ser du et meget besøgt website: Her er fem forskellige formål, man kunne have med at læse dette site: 6 nde oplysninger om weekendens sportsresultater 6 nde en anmeldelse af et nyt computerspil 6 nde den allerseneste nyhed 6 læse om TV AVISENs studieværter 6 surfe rundt på sitet og se, hvad det byder på. 14

15 6 Fordel de fem formål på makkerpar i klassen, og brug ti minutter ved computeren til at opfylde jeres læseformål. 6 Hvilke læseteknikker benyttede I for at opfylde jeres læseformål? Her ser du et andet eksempel på en multimodal tekst, nemlig et screenshot fra online-spillet World of Warcraft. I et kompliceret computerspil som World of Warcraft præsenteres du for en række muligheder, men det er dig som spiller, der bestemmer, hvilke muligheder du vil gribe, og du bestemmer også til en vis grad rækkefølgen af dem. Den fortælling, der opstår i spillet, afhænger altså af de valg, du træffer, når du spiller. Her bliver det meget tydeligt, at du selv er medforfatter af værket. Uden en spiller er der ingen fortælling. 15

16 Et tredje eksempel på et multimodalt værk er Sirene. Det er en bog med ord og billeder, og herudover medfølger en mp3-afspiller med tilhørende musik. 6 Hvordan kan World of Warcraft og Sirene karakteriseres som multimodale tekster? 6 Hvilke elementer (modaliteter) består de af? 6 Er de tre tekster fiktion, ikke-fiktion eller crossover? 6 Kan du komme i tanke om andre multimodale tekster? 6 Hvordan er den tekst, du læser lige nu, multimodal? 6 Er læseruten her oplagt, eller er der flere muligheder? 6 Hvilken læseteknik bruger du, når du læser en tekst som denne? 16

17 1. Reflekser som en ninja om personkarakteristik 17

18 Reflekser som en ninja om personkarakteristik I næsten al ktion optræder personer, og når vi læser en historie, ser en lm eller spiller et computerspil, lever vi os ind i en eller ere af personerne. Vi identi cerer os med de ktive personer. I dette kapitel skal vi undersøge, hvordan forfattere skildrer deres k tive personer. I en tekst er der gerne en hovedperson og en eller ere bipersoner. Personerne kan være skildret som statiske gurer så udvikler de sig ikke i løbet af historien. Eller de kan være skildret som dynamiske gurer så gennemgår de en udvikling i løbet af historien. Forfatteren kan vælge at skildre personerne ved hjælp af telling. Så forklarer han os, hvordan personerne er. Han kan også vælge at gøre det ved hjælp af showing. Så viser han os, hvordan personerne er, og vi må selv tage stilling til, hvordan de er, ud fra deres handlinger. Her overlader forfatteren altså en større del af arbejdet til læseren. Her skal du arbejde med to forskellige måder at skildre personer på: 6 som typer 6 som individer Type flad person I folkeeventyr er personerne typer, dvs. ade personer. Vi får ikke nuancerede beskrivelser af dem de er gode eller onde. Der er en konge, en dronning, en prins, en prinsesse osv., og det er ret forudsigeligt, hvordan de forskellige personer er. 6 Hvis der er tre sønner, hvordan er de to ældste så, og hvordan er den yngste? 6 Hvis der er en stedmor, hvordan er så hun? 18

19 Individ rund person I andre tekster har forfatteren klædt personerne på. Så er de ikke kun entydigt gode eller onde, men kan være beskrevet nuanceret. Vi kalder dem runde personer. I nogle tekster bryder forfatteren ligefrem med vores forventninger til, hvordan vi tror, personerne er. I de gamle børneromaner var personerne meget forudsigelige: Drengene var modige, pigerne var artige altså typer. Den første hovedperson i en børneroman, som brød med dette, var Pippi Langstrømpe. Hun sprang ud som individ. 6 Hvorfor er Pippi Langstrømpe et individ og ikke en type? 6 Hvordan brød Astrid Lindgren med vores forventninger til piger? På de to næste sider ser du to personer, som også bryder med det, vi normalt forventer os af dem. Se godt på de to personer. 6 Hvordan bryder de to personer med vores forventninger? Du skal i dette kapitel arbejde med personskildringen i fem værker: to raptekster, to noveller og en reklame. Først skal du arbejde med to raptekster. Rap er moderne lyrik tilsat groovy musik og underliggende beats. I raptekster er der masser af rim og yderst kreativ omgang med sproget. Da rap er en mundtlig genre, og da beats er en vigtig del af udtrykket, skal den ikke bare læses som anden lyrik, men snarere performes eller opføres. Pga. rappens mundtlighed er sproget talesprogsnært, moderne og med masser af slang. Rap er et af hiphoppens re elementer. De andre tre er dj ing, graf ti og breakdance. 6 Kender du nogle rappere? Hvad ved du om dem? Ved du ellers noget om rap? 19

20 20

21 21

22 Black Power af Per Vers opgave 1 Lav først opgave 1 i arbejdsbogen. Lyt derefter til rappen, og følg med i teksten. Det går on & on, jep, jeg ligner en orne Med tics i mit fjæs klokken seks om morgenen Jeg ska ha kaffen og ha straffet toilettet og indtil da: ro på settet! Jeg er ikke en morgenstjerne, men la mig indta En lille swut så får jeg re ekser som en ninja Hjerneceller bli r til kampklare tropper Og får øjne så store som kaffekopper Klar til at møde den rå virkelighed Ingen øde, bare Blå Cirkel lige ned I løgneren, fordi så får aben øjne Og så kører det gamle maskineri upåklageligt endnu et døgn Det kampen for at vågne op (aaaarh) Det dampen fra en kogende kop KAFF! Café latte og au lait er ikke groovy it ll take a black one to move me Jamen den er swut, og gu er, for den ha wi sjælw lau t Den ska være sort, øde og sukker det er sellout Sort som en panter, sort som slanter Tjent på sort arbejde, og sort som Knight Rider Sort som piloten i en Tie Fighter Sort som pletterne på Pongo Sort som alle andre end Tintin i Congo Sort som en afro, så sæt den kaff på! Black Power 22

23 Jeg en hvid mand fanget i en hvid mands krop Men jeg har en sort sjæl så hæld det op Jeg hælder og bæller lige indtil jeg ska schlafen Ved godt hva jeg vælger hvis det konen eller kaffen Alt det gas om at det er gift, det er gas Det får mig på toppen som et skilift-pas Og når jeg får en sæk retær står der kun én ting i hendes skema: Hent kaffe til mig! og når folk ringer si r hun fuck a Han er midt i en af de fem daglige bønner vendt mod Mokka! Men indtil hun er dér, er det en selvhenter jeg består af re elementer: Kvart kød, kvart knogler, og to kvarter kaffe Så jeg er oppe at køre som en heldig blaffer Når jeg ska være på i 24 timer ligesom Jack Bauer det black power! Black Power 1. Fik I ret i jeres antagelser om, hvad teksten handler om? 2. Var der noget, der overraskede jer? 3. Fik I ret mht. personskildringen? opgave

24 Han får for lidt af Østkyst Hustlers Her er to strofer fra en anden rap. De to strofer skildrer to forskellige mænd. Her skal I selv forsøge at rappe i makkerpar. I kan tage en strofe hver eller skifte ved hver linje. Gå ind på > multimedia > lydfiler > Han får for lidt. Her kan I finde beatet til rappen. Prøv, om I kan få teksten til at passe på beatet. Han er en helt almindelig venlig mand på 29 år Han har et rent og pænt og permanet McDonalds-hattehår Han står i dansk restaurant, men bruger engelsk accent Som han lærte på et medarbejderkursus engang Han langer mad over disken, han har styr på sine tropper Han vil aldrig føle glæde ved at æde en Whopper Og han snobber opad vil være ejer en dag Vil ku fortælle hvad der gælder hvad han hellere vil ha Og han hader små børn så hans dag kan let blive lang For der råb og skrig og skrål i sådan en familierestaurant Han er for stolt af sig selv og det er hans mor iøvrigt oss For hun elsker at fortælle om hendes søn der er boss Og han bestemmer, gør han, men på en helt almindelig dag Skal han både ud med skrald og tørre bordene af Man burde kunne score babes når ens titel er bestyrer Men det går bare ikke når man stinker af friture Han kører fra Hellerup til Valby og fra Valby retur Han kommer så præcist at man kan stille sit ur Der er ikke en plet på hans kasket og på hans jakkesæt Der er ingen der slipper uden de klipper eller køber billet Og selv på dage med ag på taget er han ude at køre Han er sandsynligvis måske nok den bedste chauffør Der kører fra Hellerup til Valby og fra Valby retur Men for det meste er han mest af alt pissesur Ja, han hader når man fedter med sit månedskort for længe Betaler man med sedler får man femmere i byttepenge Når de gamles kort er gamle kan de ikke komme med Han lader som om han ikke ser dem dér der løber af sted Han ku sagtens være lidt glad, hvis han ellers bare gad Han kan busserne på Rådhuspladsen udenad Buslinie 1 og 2 og 6 og 8 og så n bli r han ved Han fatter ikke at folk de ikke syn s han er fed opgave Er de to mænd fremstillet som typer eller individer? 2. Hvilke fordomme udtrykker fortælleren om bestemte befolkningsgrupper?

25 25

26 Venus af Bent Haller Venus er både navnet på en planet og navnet på skønhedens og kærlighedens gudinde i den romerske mytologi. Kunstnere har til alle tider været optaget af at skildre Venus, og her ser du Botticellis Venus. Venus er også titlen på en novelle af Bent Haller, som du skal læse her. 26

27 1. Hvem og hvordan tror du, hovedpersonen er? 2. Hvordan tror du, hovedpersonen er fremstillet som type eller individ (rund eller flad)? 3. Når du tænker på, at det er Bent Haller, der har skrevet novellen, hvilke forestillinger gør du dig så om dens handling? Engang var der en pige, der blev kaldt Venus, men det var altså bare noget, hun blev kaldt. I virkeligheden hed hun Lise. Venus er navnet på den lysende stjerne, man kan se på den skyfri nattehimmel, men Lise var ikke spor lysende. Tværtimod. Venus er også navnet på kærlighedsgudinden, verdens smukkeste kvinde, men Lise var ikke smuk. Slet ikke. Hun var så grim, at hendes mor og far havde ondt af hende. Og så var der nogle, der syntes, det var morsomt at kalde hende Venus. Hendes mor og far var også grimme, men på en mere acceptabel måde. Faren havde en stor næse. Moren havde en lille næse men til gengæld en meget stor mund. Men det havde de lært at leve med. Lise kunne ikke lære at leve med sine skavanker, det var for svært. Hun havde ikke alene arvet farens kanonstore næse og morens brede mund. Hun havde i tilgift bumser, selv om hun ikke var gammel nok til at få bumser. Hendes tænder var bittesmå og skæve og med mellemrum så store som ngerbøl. Desuden havde hun tykke ben og meget tynde arme. Hun var så uheldig skabt, at ingen ville have noget med hende at gøre. Alle undgik hende, men de syntes samtidig, det var synd for hende, hun kunne jo ikke gøre for det. Lise undgik altid at se sig selv i spejlet, så hun ikke blev mindet om, hvor grim hun var, men også fordi spejlet havde en tendens til at blive sort, eller slå revner. Hun gemte sig for det meste. Hvis der kom nogen på vejen, så skyndte hun sig ind mellem buskene. Hun blev så ked af det, når folk vendte sig på gaden og så efter hende. Engang i bybussen var der en lille dreng, der pegede på hende og spurgte sin mor: Mor, hvorfor er den pige så grim? Andre råbte: Hej, Venus, har du ikke hørt, at der er skønhedskonkurrence, har du meldt dig? Hej, Venus, man siger du har fået en kæreste, passer det? 27

28 28 Selvfølgelig drillede de hende. Men hun havde faktisk ikke noget imod at blive drillet. De, der drillede, havde hun egentlig et udmærket forhold til. Det var meget værre med dem, der undgik at se på hende, som om de k kvalme. Åh, det er så synd for det stakkels barn, sagde mor en aften til far, hvor de sad og drak kaffe og kunne høre Lise græde på sit værelse. Hvis bare de kendte hende, så ville de vide, at hun har et hjerte af guld. Folk tror altid, det ydre afspejler det indre. Indeni er hun jo smuk. Jeg ved virkelig ikke, hvad vi skal stille op, sukkede far og gned sin store næse. Hvorfor kunne hun ikke havde arvet min lille næse? Ja, sagde far, og min lille mund, jeg har jo en pæn mund. Det har du, sagde mor, hun kunne også have arvet mine små ører, i stedet for din fars elefantører. Nu skal vi ikke give min far skylden, brummede far. Jamen han HAR elefantører, sagde mor, og det har hun også. Sh, hun kan høre os, tyssede far. Og det kunne hun. Lise lå og hørte alt, hvad der blev sagt inde i stuen, og hun følte, at de havde ret. Hun var virkelig smuk indeni. Bare de andre kunne se det, så ville de beundre hende for det, de ville forstå, at hun var et værdifuldt menneske, en god kammerat, en varm og kærlig pige. Hun vidste, at hun var sådan, men hvad nyttede det, når hun var så grim, at folk ligefrem fandt det anstødeligt? Somme tider hadede hun sin mor og far, selv om hun altid skammede sig over det bagefter. Men det var altså deres skyld, at hun var blevet født. Eller også var det farfar, der havde startet det hele? Ham og hans elefantører. Hvis hun døde i morgen, så ville hun være ligeglad, for livet var alt for tungt, hun havde ikke kræfterne. Da moren hørte hendes voldsomme gråd, kom hun ind og satte sig på sengekanten som så mange gange før. Hun sukkede og vred sine hænder, og så sagde hun et eller andet for at trøste hende. Så så, lille Venus, det skal nok gå alt sammen. Jamen, det gør det jo ikke, mor, hulkede Lise, og nu kalder du mig også Venus. Det er fordi det navn på en måde passer så godt til dig, sagde mor, for du er jo en skønhed indeni. Det er derfor, jeg kalder dig Venus.

29 29

30 Hvis mor troede, det var nogen trøst, så kunne hun godt tro om igen, det blev faktisk meget værre. Det blev faktisk så slemt, at Lise bare ønskede at dø. Om natten listede hun ud af huset, uden at nogen hørte hende. Hun tog sin cykel og kørte ned til stranden. Hun stod lidt og kikkede ud i mørket, så stillede hun cyklen fra sig og gik ud i vandet. Uh, det var koldt. Men hun druknede ikke. Hun faldt godt nok ned på bunden og blev liggende der, men der var nogen, der holdt hånden over hende og forstod, hvad det var, hun indeholdt. Men det blev hun ikke smukkere af, tværtimod, hun blev endda grimmere, knudret og vortet og sammenkrøbet. Hun trak sig sammen og blev hård, som for at beskytte al den skønhed, hun havde inden i sig. Ville verden ikke have den, hun i virkeligheden var, så ville hun beholde det hele for sig selv. Næste gang, der blev dagslys i hendes forunderlige liv, var, da en sker trak hende op af vandet. Han stirrede på det, han havde fundet. Det var en stor ru et musling, som havde ligget på havets bund i årevis. Jeg tror, jeg har heldet med mig i dag, sagde han, så stor og grim en musling må bestemt indeholde en smuk perle. Og han k ret. Der var en perle i, og da perlen var den største og smukkeste, verden nogensinde havde set, så blev den kaldt Venus. opgave Fik du ret mht. dine forestillinger om novellens handling og personfremstilling? 30

31 Kiks af Søren Jessen Du skal nu læse et uddrag af en skønlitterær tekst om de to drenge Johnny og Alf. 1. Tænk over de to navne. Hvordan tror du, drengene er? Hvilke associationer giver navnene dig? Overvej, mens du læser, om du fik ret, og om drengene er fremstillet som typer eller individer. Johnny var stor af sin alder og havde altid været det. Hans mor var sprækket fra Herodes til Pilatus, da hun fødte ham. Det havde han hørt sin bedstefar sige engang. Han vidste ikke, hvad eller hvem Herodes og Pilatus var. Han havde engang forsøgt at slå deres navne op i et leksikon, men var løbet vild i alle bogstaverne og ordene og måtte opgive, men det lød som en meget lang sprække i hans ører, og han ville helst ikke tænke på det. Johnny havde aldrig mødt sin far. Vidste kun, at han var fra Island og havde været en stor mand. Klart nok. Hans mor ville aldrig snakke om ham, så Johnny var holdt op med at spørge for mange år siden. Han havde måske ingen far og heller ingen søskende, men han havde sin mor, og han havde sin bedste ven Alf, og det var mere, end så mange andre havde. Johnny var glad og stolt over at være Alfs bedste ven. De havde fundet sammen allerede på den allerførste skoledag i nulte klasse og havde holdt sammen lige siden. De blev oven i købet kaldt for de siamesiske tvillinger. Johnny kom altid til at smile, når han hørte det, hvorimod Alf blev stiktosset. Det sagde noget om, hvor forskellige de var, men på trods af forskellene var de altså stadig bedste venner. Alf var klog og smart, syntes Johnny. Og så hed han Alf. Det var lidt gammeldags, det var der ingen tvivl om, men Johnny vidste, at Alf var et helt specielt navn. En alf var et overnaturligt smukt lille væsen med vinger. Det skulle man bare endelig ikke sige til Alf. Han ippede helt ud, hvis nogen sagde det til ham. Indimellem hjalp han Johnny med lektierne, selvom de tit ikke lige 31

32 32

33 k nået at lave alt hjemmearbejdet. Johnny hjalp så Alf med andre ting. Som for eksempel at få andre til at gøre, som Alf sagde, de skulle gøre. Selv gjorde han altid, som Alf sagde. Alf var klog. At gøre som Alf sagde, var dermed også klogt. Jo, de var et godt makkerpar og havde altid været det. En eftermiddag sad de i parken på en bænk og kedede sig. Alf røg. Det var noget nyt, han var begyndt på. Johnny havde også selv forsøgt at komme i gang med det, men han k hele tiden røgen galt i halsen og måtte hoste. Han kunne simpelthen ikke nde ud af det, eller også kunne han bare ikke tåle røg. Ærgerligt nok. Det kunne være sejt at sidde her i solen og ryge sammen med Alf, tænkte han. Kæft, hvor jeg keder mig, knurrede Alf og knipsede sit skod ud på græsplænen. Johnny fulgte det med øjnene, indtil det forsvandt ned mellem græsstråene. Vi kunne gå hjem til mig, mumlede Johnny. Alf rystede på hovedet. Hvad fanden skulle vi måske lave der? Vi kunne spise nogle kiks og se fjernsyn. Det havde de altid gjort i gamle dage. Altså indtil for ganske nylig. Men Alf havde ikke gidet det, de sidste mange gange Johnny havde foreslået det. Nu holder du kæft med de skide kiks! råbte Alf og sprang op fra bænken. Det er sgu da dødssygt, mand! Johnny klappede i og gav sig til at pille i bænkens træ. Alf sparkede en sten ad helvede til. Kom, knurrede han. Vi skrider. Johnny sprang straks op og fulgte efter sin kammerat, der var to hoveder mindre. Netop i det øjeblik k Johnny øje på et eller andet, der bevægede sig inde under en busk i nærheden. En kat? En hund? Nej, se der! udbrød han. En kanin! Hvor? Johnny pegede og ændrede retning. Hvad skal du? spurgte Alf. Jeg vil bare kigge på den. Måske er den helt tam. Kom, lille kanin. Han rakte armen frem mod dyret for at lokke det nærmere. Kom lille kanin, vrængede Alf. Fuck den kanin. Men måske er den faret vild. Nu kan den sikkert ikke nde hjem. Pludselig stod Alf ved siden af ham. Måske har du ret. Lad os fange den. God ide, sagde Johnny og blev glad for, at han havde fået Alf til at glemme, hvor meget han kedede sig. Vi tager den fra hver sin side, hviskede Alf og gik mod højre. Johnny nikkede og gik mod venstre. Langsomt kom de nærmere og 33