Partnerskaber kræver klar rollefordeling Coca-Cola og WWF har lanceret en massiv kampagne, der skal redde isbjørnen. Side 16

Transkript

1 Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, tirsdag den 26.marts 2013, udgivet af Erhvervsmagasinet CSR, mediehuset Horisont Gruppen a/s. Et erhvervsmedie fra: marts årgang Særudgave af Erhvervsmagasinet CSR Inspiration til udvikling og ledelse af den bæredygtige virksomhed Den ustoppelige ungdom CSR-interessen griber de studerende. 300 mødte op til konference om socialt entreprenørskab planlagt af Dansic. Side 27 Grøn profil via investering Nikolaj Hoff fra Nordic Energy Solar har rådgivet Temp-Team, som vil være CO 2 -neutral, om investering i solenergi. Side 18 Topledelsen involverer sig Sofie Dabelsteen og Peter Basland har stået i spidsen for implementeringen af CSRcertificeringen DS hos RGS 90 A/S. Side 36 tema Partnerskaber Partnerskaber kræver klar rollefordeling Coca-Cola og WWF har lanceret en massiv kampagne, der skal redde isbjørnen. Side 16 Coca-Cola har et kæmpe markedsføringsapparat, som kan eksponere WWF og vores sag. Det har en meget høj værdi for vores organisation. Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF CFO og Bæredygtighed De tunge drenge i finansafdelingerne er i dag med ved bordet, når der træffes beslutninger om CSR. Side 14 Ambitiøs klimaindsats Nykredit sætter høje mål for sin klimaindsats og har indgået klimapartnerskab med SE Big Blue. Side 19 Indspark med Tania Ellis Skal man være drevet af moral for at forene løsningen af samfundsproblemer med forretning? Side 33 CSR-profilen Global CSR-chef hos Carlsberg skal finde balancen mellem bæredygtighed og det kommercielle. Side 22 Energioptimering Klima Kommunikation Leverandørstyring Miljøteknologi Strategi & ledelse

2 Vi samler Danmarks startere TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade sal, 2800 Kgs. Lyngby 2 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013 Ha altid en hjertestarter ved hånden Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop. Derfor findes der mere end hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter.dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter TrygFonden Hjertestart.

3 SPAR OP TIL 50% PÅ ENERGIFORBRUGET MED EN ECOVENCO2 LØSNING IPHONE ANDROID BRUG QR-KODEN OG DOWNLOAD VORES ENERGIBEREGNER - SÅ SER DU FORDELENE MED DET SAMME Ecovenco2 er Novencos system for energioptimering af allerede installerede ventilationsløsninger. Løsningen passer både til ventilationsaggregater og kanalmontering. Er let at installere og velegnet til renovering i både store og små bygninger. Beregninger baseret på flere års erfaring viser, at man med Ecovenco2 kan spare op til 50% på energiforbruget, og at tilbagebetalingstiden kan være helt ned til et år. Men regn det selv ud. Download vores energiberegner og få hurtigt overblik over, hvor hurtigt investeringen er tjent ind. HAR DU LYST, KAN DU LÆSE MERE PÅ ECOVENCO2.COM Novenco Building & Industry TLF: Info@ecovenco2.com

4 Fra redaktionen ERHVERVSMAGASINET Foto: Catrine Zorn Grønt forår Kære læser Velkommen til dette særtryk om Corporate Social Responsibility virksomhedernes samfundsmæssige ansvar udgivet af mediehuset Horisont Gruppen a/s. Danmark har nu et nationalt energiindeks, som er født på initiativ af Ugebrevet Mandag Morgen og har opbakning fra yderligere fem partnere. Indekset er en oversigt over, hvor meget energi de største virksomheder samt alle 98 kommuner bruger hver i sær. I Danmark er vi ret gode til energioptimering. Virksomhederne har en høj bevidsthed om energiforbruget. Men er den grønne omstilling tænkt ind som en del af virksomhedens strategi, drift og hele økonomiske tænkning? Først i det øjeblik energioptimering bliver en del af virksomhedernes hele strategiske og økonomiske tænkning, er der tale om samfundsansvar og dermed om CSR. Folketingets energiaftale fra efteråret er rettidig omhu og krumtappen i arbejdet med virksomhedernes energiarbejde. Her på redaktionen øjner vi en stigende interesse hos virksomhederne for energioptimering og for at tænke den ind som en del af virksomhedernes samfundsansvar. Ikke kun Energiindeks Danmark støtter den udvikling, også messen Energy Europe i Bella Center i maj er en del af tendensen. I temaet i dette magasin sætter redaktionen fokus på partnerskaber. Her kan du læse om Temp-Team og Juhler Holding, der i et samarbejde med en investeringsvirksomhed sikrer sig en grøn profil ved at investere i solenergi. Du kan også læse om klimapartnerskabet mellem SE Big Blue og Nykredit og om samarbejdet mellem Coca-Cola og ngo en WWF. God fornøjelse! Ulla Bechsgaard Ansv. chefredaktør Erhvervsmagasiet CSR er Danmarks eneste magasin om Corporate Social Responsibility. Indholdet er målrettet ledere, beslutningstagere og andre fagfolk beskæftiget med bæredygtig udvikling i Danmarks største virksomheder inden for produktion, handel og service samt relevante medarbejdere i stat, regioner og kommuner. Eftertryk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. Webportalen indeholder længere artikler og korte nyheder om CSR. Her er der også mulighed for, at virksomhederne selv kan bidrage til indholdet med pressemeddelelser og arrangementer gennem en partneraftale. På sitet kan man desuden tilmelde sig det ugentlige nyhedsbrev, som udsendes hver onsdag. Bag CSR: Ansvarshavende chefredaktør: Ulla Bechsgaard (ub@horisontgruppen.dk) Journalister: Lasse Andersen, Joe Kristian Kipp, Mette Staal Nielsen. Redaktionsassistent: Kristine Kaalund Grafisk Design / Art Director: Janine Schmiedel Abonnement: Et årsabonnement tegnes ved henvendelse til Horisont Gruppen, abo@horisontgruppen.dk og koster 420 kr. ex moms for seks udgaver. Oplag/Læsertal: Kontrolleret oplagstal eks. Kontrolperiode 1. juli juni 2012 Særtryk oplagstal eks. Annoncesalg/ medieinformation: Download medie- og målgruppeinformation på eller kontakt Ebbe Holm og Thorsten Olsen, telefon , eh@horisontgruppen.dk / to@horisontgruppen.dk Trykning: Dansk AvisTryk a/s Udgiver: horisont gruppen Horisont Gruppen a/s Tlf info@horisontgruppen.dk 4 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

5 /sustainability /sustainability xxxxxxx Samfundsansvar som gør en reel forskel Vi har 15 års erfaring, som kan blive din succes med CSR Læs om PwC s CSR-rådgivning på Læs om PwC s CSR-rådgivning på Samfundsansvar som gør en reel forskel Samfundsansvar som gør en reel forskel Har du brug for, at din virksomheds arbejde med Har samfundsansvar du brug for, at skaber din virksomheds mere værdi arbejde også for med samfundsansvar forretningen? Ønsker skaber du mere sparring værdi til, hvordan også for CSR forretningen? forankres og integreres Ønsker du i virksomheden? sparring til, hvordan Eller har CSR du forankres ansvaret for og virksomhedens integreres i virksomheden? CSR-rapportering? Eller har du ansvaret for virksomhedens CSR-rapportering? Hos PwC har vi arbejdet med CSR i over 15 år. Vi kan Hos rådgive PwC dig har om vi professionelt arbejdet med og CSR forretningsdrevet i over 15 år. Vi kan rådgive samfundsansvar, dig om professionelt som gør en og reel forretningsdrevet forskel. samfundsansvar, som gør en reel forskel. Vores specialister kan bl.a. hjælpe dig med: Vores specialister kan bl.a. hjælpe dig med: CSR-strategier og -politikker CSR-strategier Skab sammenhæng og med -politikker din forretningsstrategi Skab sammenhæng med din forretningsstrategi CSR-systemer CSR-systemer Få nem og hurtig dataindsamling med Få websystemet nem og hurtig Powered dataindsamling CSR med websystemet Powered CSR CSR-rapportering Professionel CSR-rapportering rapportering der lever op til de lovmæssige Professionel krav rapportering der lever op til de lovmæssige krav CSR-revision CSR-revision Styrk troværdigheden i CSR-rapporteringen Styrk troværdigheden i CSR-rapporteringen CSR-medarbejder Lej CSR-medarbejder en CSR-medarbejder efter dine behov Lej en CSR-medarbejder efter dine behov Book et møde med vores CSR-specialister, og få sparring Book til dit et arbejde møde med med samfundsansvar. vores CSR-specialister, Du kan og også få sparring til tilmelde dit arbejde dig vores med nyhedsbrev samfundsansvar. Dialog Du og kan få opdateret også tilmelde viden om dig CSR vores på nyhedsbrev Dialog og få opdateret viden om CSR på Ole Fabricius Jens Pultz Morten Bille Ole T: 3945 Fabricius 3471 Jens Pedersen Pultz Morten T: Bille T: E: 3945 ofa@pwc.dk 3471 Pedersen T: T: E: mor@pwc.dk E: ofa@pwc.dk T: E: mor@pwc.dk E: jep@pwc.dk E: jep@pwc.dk Revision. Skat. Rådgivning Revision. Skat. Rådgivning 5

6 KOMMUNIKATION Hæder til stifteren af Stop Spild Af Mad Forbrugerinitiativet Stop Spild Af Mad har gennem godt fem år gjort en indsats for at ændre danskernes madvaner og formindske spild mest muligt. Bevægelsen har medvirket til, at mange herberger, varmestuer og asylcentre gentagne gange har fået gode overskudsfødevarer. Det arbejde har stifter Selina Juul nu modtaget en sjælden hæder for, nemlig Ridderkorset af fortjenstordenen Pro Utilitate Hominum fra Sovereign Order of Saint John of Jerusalem, Knights Hospitaller. Ved overrækkelsen blev Selina Juul rost for at have skabt en bevægelse, der er blevet toneangivende i kampen mod madspild, og som bliver diskuteret både på Christianborg, i EU og i FN. Hun modtog medaljen på 900-årsdagen for pave Pascal IIs godkendelse af Johanitterordenen. Selina Juul har valgt at øremærke beløbet til bevægelsens aktion i december, hvor man hjælper hjemløse med god overskudsmad og andre overskudssager. CSR-rapporteringen hos de danske virksomheder er usammenhængende Et flertal af de danske virksomheder, som skal rapportere om deres CSR-arbejde, formår ikke at skabe sammenhæng mellem politikker, handlinger og resultater i deres rapportering. Dermed bryder de loven. Erhvervs- og vækstministeren mener, at virksomhederne skal øve sig. Tekst: Lasse Andersen Over halvdelen af de godt 1100 danske virksomheder, der lovmæssigt er forpligtiget til at rapportere om deres CSR-arbejde, lever ikke fuldt op til lovkravet. Det viser undersøgelsen Samfundsansvar og Rapportering i Danmark", som Erhvervsog Vækstministeriet har offentliggjort for tredje år i træk. Ifølge årsregnskabslovens paragraf 99a skal virksomhederne rapportere om både deres politikker, handlinger og resultater på CSR-området. Det er altså ikke nok bare at skrive, at man eksempelvis vil gøre en øget indsats for at bekæmpe korruption. Virksomhederne skal også beskrive, hvordan de gør det, og ikke mindst, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Den opgave er det dog kun 44 procent af virksomhederne, der forstår at løse. De resterende 56 procent har enten afleveret en CSRrapport uden nogen form for konsistens mellem de tre dimensioner overhovedet(17 procent), eller kun formået at skabe konsistens mellem to af de tre dimensioner (39 procent). Allerede i 2010 blev problemet beskrevet i flere medier, og meldingen fra Erhvervsstyrelsen har været, at man ville sætte yderligere fokus på, at reglerne blev overholdt. Det skulle blandt andet ske i forbindelse med styrelsens kontrol af regnskaber for børsnoterede selskaber og som led i det offentlige tilsyn med revisorer. Den nyeste undersøgelse af området viser dog, at der ikke er sket en nævneværdig forbedring på området. Andelen af virksomheder, der slet ikke formår at skabe konsistens mellem de tre dimensioner, er sågar steget fra 15 procent i 2010 til 17 procent i 2011, viser undersøgelsen. Vilhelmsen: virksomhederne skal øve sig Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen mener dog ikke, at virksomhedernes lovbrud skal medføre større sanktioner. En stor del af virksomhederne er allerede rigtig gode til at formidle, hvordan sammenhængen mellem deres strategi Konsistens i rapporteringens tre dimensioner (2011) Kun 44 procent af de virksomheder, der er forpligtiget til at rapportere om deres samfundsansvar, formår at leve op til lovens krav om at skabe konsistens mellem politikker, handlinger og mål på CSR-området. Kilde: rapporten "Samfundsansvar og Rapportering i Danmark" udgivet af Erhvervs- og Vækstministeriet. og konkrete handlinger er. For de, der endnu ikke gør det, er det korte svar: Øvelse, skriver Annette Vilhelmsen i et skriftligt svar til csr.dk Derudover nævner hun, at Erhvervs- og Vækstministeriet har flere initiativer i støbeskeen, der skal få virksomhederne til at overholde loven. Erhvervsstyrelsen vil se på, hvordan best practise kan blive Ingen konsistens. Fuld konsistens (mellem alle 3 dimensioner) Nogen konsistens (mellem 2 dimensioner). formidlet bredt ud, så alle kommer med på vognen. Derudover ligger der en klar opgave hos virksomhedernes revisorer i at påtale, hvis der er fejl og mangler i virksomhedernes rapportering. Derfor er Erhvervsstyrelsen allerede i dialog med revisorbranchen for at sikre, at revisorerne påtaler mangler i rapporteringen, lyder det fra Annette Vilhelmsen. Umiddelbart får det ingen konsekvenser, at en stor del af de største danske virksomheder ikke lever fuldt op til lovkravet om CSR-rapportering. Erhvervsog vækstminister Annette Vilhelmsen mener, at virksomhederne skal øve sig. 6 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

7 KØR TAXI MED OMTANKE Som taxiselskab ved vi, at brændstoffer forurener og det gør vi noget ved! xxxxxxx Kør miljørigtigt, til samme pris Al bilkørsel udleder CO2 også taxikørsel. Desværre kan vi endnu ikke få forureningsfrie elbiler, men i Amager-Øbro Taxi 4x27 gør vi, hvad vi kan. Uden at gøre det dyrere for dig at køre taxi. Vi udskifter vores biler i takt med, at der udvikles bedre modeller, der kører længere på literen. Den CO2 vi fortsat udleder, neutraliserer vi ved at støtte CO2-reducerende projekter. Så vi fjerner lige så meget CO2, som vores biler udleder. Også når taxien kører uden kunder. Vi har siden 2009 reduceret vores CO2-aftryk med over 30 % pga. bedre biler og el vi køber fra Vindstød, der er baseret på danske vindmøller. Som det eneste selskab i København uddanner vi vores chauffører i energirigtig kørsel. 600 af vores 700 aktive chauffører har nu været på kursus. Vis dine kunder at din virksomhed har fokus på klimaet Vil du gerne styrke din virksomheds image og vise kunder og samarbejdspartnere, at I tænker på miljøet? Lav en fast aftale om at køre taxi med Danmarks mest klima-bevidste taxiselskab til samme pris som I betaler for at køre taxi i dag. Kontakt Thomas RB Petersen på tlf eller tp@taxi4x27.dk. Taxi med omtanke Vi har alene i 2012 reduceret tons CO2 Vores klimaprojekter er udformet i henhold til Gold Standard-systemet, der er den internationalt mest anerkendte standard for klimaprojekter. Revisionsselskabet Deloitte fortager hvert år uvildig revision på vores beregninger. Læs mere på 7

8 Strategi & ledelse Isproducent på jagt efter bæredygtige iværksættere Den amerikanske isproducent Ben & Jerry s er kendt for sin samfundsansvarlige forretningsstrategi. Med gentagelsen af sidste års konkurrence, Join Our Core, søger virksomheden nu efter nye, unge sociale iværksættere med banebrydende bæredygtige ideer. I alt skal der findes ni af slagsen over hele Europa. Sidste års danske vinder blev Jakob Lund. Hans projekt, Play 31, arrangerer årlige fodboldsammenkomster, hvor folk, der har levet under borgerkrigen i Sierra Leone, mødes til sport, fællesspisning og workshops om konfliktløsning og traume-healing. Ben & Jerry s, der blandt andet er verdens første klimaneutrale is-producent, har vægtet bæredygtighed og samfundsansvarlighed højt siden stiftelsen i Derfor er konkurrencen en naturlig forlængelse af virksomhedens egen strategi og kerne. Der er tilmelding til konkurrencen frem til 3. maj. Vinderne modtager hver euro, en tur til Ben & Jerry s hovedkvarter i Vermont, seks måneders rådgivning fra Ashoka og markedsføring af sit projekt på bægeret af en af firmaets nye smagsvarianter i Vi har nu et energiindeks Ugebrevet Mandag Morgen har taget initiativ til Energiindeks Danmark, som hvert år skal måle de største danske virksomheders og samtlige kommuners energiindsats. Tekst: Ulla Bechsgaard Nu skal arbejdet med energioptimering have et skub. Det nye Energiindeks Danmark blev lanceret i København 5. marts. Baggrunden for initiativet er, at Danmark i løbet af få årtier skal reducere energiforbruget og udvikle forsyningen, så vi i 2050 er fri for fossile brændsler. Den enorme indsats kan kun gennemføres, hvis der blive større gennemsigtighed og et målrettet fokus på virksomheders og kommuners arbejde med energiforbruget og energieffektiviteten, mener partnerne, der består af Dansk Standard, Grundfos, Mandag Morgen, Schneider Electric, SE Big Blue og Skanska. Fakta om Energiindeks Danmark Landets største virksomheder målt efter omsætning er blevet kontaktet i forbindelse med Energiindeks Danmarks undersøgelse. Undersøgelsen gentages i De seks partnere er: Dansk Standard, Grundfos, Mandag Morgen, Schneider Electric, SE Big Blue og Skanska. Energiindeks Danmark er en oversigt over, hvor meget energi de største virksomheder samt landets 98 kommuner bruger hver især. Undersøgelsen viser, at 83 procent af de virksomheder og kommuner, der har svaret på undersøgelsen, har ansat medarbejdere, der er dedikeret til at arbejde med energioptimering. Et flertal investerer allerede i energioptimering, men kun en mindre del investerer mere en million kroner. Gid barnet må vokse Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard sagde ved lanceringen, at han håber barnet - det nye energiindeks - må vokse sig stort og spændstigt i løbet af et par år. Med den bemærkning henviste ministeren til, at kun 11 procent af landets største virksomheder samt 23 af de 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. Antallet af besvarelser er skuffende, men partnergruppen, som står bag indekset, er tilfreds med at være kommet i gang og håber på større opbakning til næste års undersøgelse. Der er en rimelig høj bevidsthed i virksomhederne om energioptimering, sagde klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard ved lanceringen af Energiindeks Danmark. Foto: Carsten Snejbjergt God til energioptimering Martin Lidegaard mener, at danske virksomheder er rimeligt gode til energioptimering: Vi er ret gode, der er en rimelig høj bevidsthed i virksomhederne om energiforbruget. Men hvordan arbejder man med energi i virksomhederne? Er grøn omstilling blot noget, man ansætter nogen til at tage sig af, eller er energioptimeringen tænkt ind som en del af virksomhedens strategi og drift, spurgte ministeren retorisk. Ind i virksomhedens DNA Martin Lidegaard mener kun, at den grønne omstilling kan blive en succes, hvis energioptimering tænkes ind i virksomhedens DNA: Det er utroligt svært at overbevise virksomhederne om, at de skal energioptimere, hvis de udelukkende gør det af nødvendighed. Vi er hele tiden i et skisma mellem at gøre det rigtige og sikre os et behageligt liv. Den eneste måde at komme igennem med en grøn omstilling er, hvis virksomhederne også kan se, at de får en økonomisk gevinst, sagde Lidegaard, der nævnte, at forligspartierne har sat 1,4 milliarder kroner af om året til at støtte energiprocesser. Martin Lidegaard var også tilfreds med, at Dansk Industri i løbet af de seneste to år har taget en kovending. I dag mener DI, at den grønne omstilling er noget, vi gør sammen. Ministeren opfordrede kommuner og virksomheder til at gå både efter de kortsigtede og langsigtede investeringer i forbindelse med energibesparelser: Det vil sikre, at vi kommer så langt som muligt i forsøget på at begrænse energiforbruget, men det vil formentlig også vise sig at være den bedste forretning, sagde Martin Lidegaard. Schneider Electric, som er global specialist i energioptimering, er en af partnerne bag Energiindeks Danmark. Virksomhedens direktør for forretningsudvikling Søren Eriksen håber, at energiindekset kan være med til at vise beslutningstagerne, at energioptimering er en god forretning. Han nævnte den såkaldte ESCOmodel, som garanterer en vis besparelse i forbindelse med energioptimering: Vi indførte ESCO i Danmark, og vi har primært samarbejdet med kommunerne om modellen, som giver kunden en økonomisk sikkerhed. Kan vi ikke levere de lovede resultater i forbindelse med energioptimering, så må vi udskrive en check. Produkterne og løsningerne til energioptimering er på markedet, vi skal bare se at komme i gang med at bruge dem, sagde Søren Eriksen. 8 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

9 Bliv Grøn VækstPartner og gør grøn til guld Få en grøn bundlinje Bliv Grøn VækstPartner hos Energi Nord, og gør klimahensyn til en god forretning. Som Grøn VækstPartner bliver din virksomhed energioptimeret og bidrager til en bæredygtig udvikling samtidig med at jeres udgifter til forbrug bliver mindsket. I forpligter jer til at arbejde målrettet med energi optimering, og Energi Nord bidrager med professionel rådgivning og energi styringssystemer, så I gør grøn til guld. Læs mere på Grøn VækstPartner er et energioptimeringskoncept fra Energi Nord, der har til formål at hjælpe din virksomhed til synlighed og vækst via energioptimering og bæredygtige løsninger. Energi Nord I Over Bækken 6 I 9000 Aalborg I Tlf I energinord@energinord.dk 9

10 strategi & ledelse Utraditionelt CSR-samarbejde Som led i en strategi om at nå ud til nye kundegrupper har Det Kongelige Teater lanceret et CSR-samarbejde med det almennyttige boligselskab KAB og advokatfirmaet Lett. Det skriver Berlingske. Det er planen, at flere private virksomheder med tiden skal indgå i samarbejdet som sponsorer. Samarbejdet giver beboere i KABs boliger mulighed for at komme gratis i teatret, og håbet er, at én god oplevelse vil give lyst til flere også selvom man fremover selv skal have pungen op af lommen. Projektet er dog ikke kun fordelagtigt for de kommende teatergængere og Det Kongelige Teater, der i disse dage higer efter flere besøgende. Advokatfirmaet får mulighed for at profilere sig i en socialt bevidst retning, mens KAB skaber sig en bredere profil end hidtil. Det Kongelige Teater har gennem de seneste år lanceret en række tiltag for at vende de dykkende besøgstal, blandt andet halv pris på billetter til unge og studerende samt gratis litteraturarrangementer. Alle unge skal have en chance Øens Murerfirma har tradition for at hjælpe udsatte unge ind i virksomheden, blandt andet ved hjælp af mentor-uddannede murerformænd. Gevinsten er gode ambassadører for virksomheden og dybt loyale medarbejdere. Tekst: Lasse Andersen Da direktør i Øens Murerfirma Jan Elving var ung, var han frustreret, utilpasset og havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor er han stadig taknemmelig for, at han endte med at få lærerplads som murer i en virksomhed, hvor en af de erfarne murerformænd tog ham under sine vinger og hjalp ham til at trives på det private arbejdsmarked. Sidenhen etablerede han i 1991 Øens Murerfirma, som fra starten har haft en politik om, at udsatte og utilpassede unge skal have en chance for at prøve evnerne af i virksomheden. Det er langt fra altid, at de unge ønsker at blive murer, men politikken er, at de skal have muligheden, så de kommer tættere på at finde et ståsted på arbejdsmarkedet. Amager-virksomheden har i dag partnerskabsaftaler med en række kommuner og er involveret i de lokale projekter Spydspidsen og UngeFocus, der begge har fokus på at skaffe unge, der på den ene eller anden måde er tabt i systemet, i arbejde eller uddannelse. Siden 2010 har Øens Murerfirma, som har knap 200 ansatte, haft 50 unge i praktik. 20 procent af dem har efterfølgende fået en fastansættelse. Det resultat blev bemærket ved årets CSR Awards, hvor virksomheden vandt CSR People Prize foran 105 andre indstillede virksomheder. Mentorer spiller vigtig rolle Ifølge Jan Elving skyldes virksomhedens succes med at indsluse udsatte unge i virksomheden i høj grad, at fire af virksomhedens murerformænd er mentoruddannede. Dermed har de kompetencerne til at give de unge de bedste muligheder for at bide sig fast i arbejdsmarkedet. Mentorerne er murerformænd og kan dermed lære fra sig på det faglige plan, men det er også nogle lidt ældre folk med livserfaring, som er i stand til at snakke med de unge om problemer, der ikke har noget med arbejdet at gøre. De påtager sig en form for faderrolle for de unge, og det har en stor betydning, fortæller Jan Elving. Engagementet giver gevinst Han forklarer, at der en klar forretningsmæssig fordel ved at være en socialt engageret virksomhed. Alle de unge som har følt, at de har fået en chance og en god behandling i Øens Murerfirma bliver jo rigtig gode ambassadører for virksomheden, selvom de måske ender med at vælge en helt anden branche. Så når de sidder i en anden virksomhed eller en andelseller ejerforening, som har brug for vores kompetencer, så anbefaler de os som en ordentlig virksomhed, siger Jan Elving. I forhold til de unge som bliver fastansat i Øens Murervirksomhed efter et praktikophold, mener Jan Elving også, at det har en effekt, at man har givet dem en chance på et tidspunkt, hvor livet ikke har været helt nemt. Det giver uden tvivl nogle meget loyale medarbejdere, og nogle medarbejdere, som vi fastholder i rigtig mange år. Jeg har ansatte, som har været her i 19 år. De er nærmest vokset op med virksomheden, konstaterer Jan Elving. I Øens Murerfirma har fire af mureformændene taget en mentoruddannelse, så de har de rette forudsætninger for at hjælpe udsatte unge ind i virksomheden. Foto: Sara Galbiati. Om Øens Murerfirma Virksomheden er stiftet i 1991 af Jan Elvig, som stadig er direktør. Virksomheden ligger på Amager og har knap 200 ansatte. Arbejdsområderne er hovedsagligt renovering inden for murer-, beton-, og kloakarbejde. Ved årets CSR Awards vandt Øens Murerfirma CSR People Prize, som bliver uddelt af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. ATP og Dansk Supermarked var også nomineret til prisen. I alt var 105 virksomheder indstillet til award en. 10 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

11 11

12 strategi & ledelse Matchmaking på Energy Europe Energy Europe i Bella Center sidst i maj bliver et udstillingsvindue for vedvarende energiløsninger og en åbning mod nye forretningsmuligheder i Skandinavien og Østeuropa. Messen gør også noget særligt for at blive et godt mødested. Messen vil være et netværksforum, og flere tiltag skal sikre, at udstillere, indkøbere og besøgende får det optimale udbytte. Et af de nye tiltag er eventen Energy Match. Deltagere på messen kan via en ny funktionalitet på nettet nemt forhåndsbooke møder med relevante samarbejdspartenere. Det er første gang Energy Europe afvikles i Danmark. Målet er, at den skal blive en stor international messe. Messen har taget udgangspunkt i virksomhedernes og landenes udfordringer med at reducere CO2, blive uafhængig af olie og gas, undgå atomkraft, redde naturen, være miljøvenlig og handle bæredygtigt. Energy Europe dækker alle vedvarende energikilder og præsenterer de nyeste teknologier indenfor produktion og forbrug. Messen betegner sig selv som en all energy messe! Månedens 10 mest læste på Erhvervsmagasinet CSR er ikke kun et magasin. På csr.dk kan du finde såvel korte updates som længere artikler. Herunder kan du se månedens mest læste artikler på csr.dk H&M vil genbruge tøj i det uendelige Danske virksomheders CSR-rapportering er usammenhængende Danmark får et nationalt energiindeks Sådan bliver partnerskaber en succes Varme CSR-tendenser i 2013 Verden ændrer sig hvad med CSR? Frokost med god smag i munden Nykredit lancerer ambitiøs klimaindsats Partnerskab: Coca-Cola og WWF vil redde isbjørnen Ustoppelig ungdom CSR-interessen griber de studerende Skriv navnet på artiklen i søgefeltet Bliv fremtidens vinder med CSR Tekst: Ulla Bechsgaard 16. april slår arrangørerne bag Who Cares Wins dørene op til den årlige CSRbegivenhed i København. Konferencens mål er at sætte en ny retning, så virksomheder ikke blot bruger social ansvarlighed og bæredygtighed som et strategisk konkurrenceparameter, men i stedet gør det til udgangspunktet for innovation og for, hvordan man driver forretning. Konferencens udgangspunkt er, at samfund og erhvervsliv går glip af store muligheder, når CSR reduceres til et spørgsmål om strategisk kommunikation og filantropiske donationer. Tjen penge ved at gøre godt Erhvervsmanden Lars Kolind deltager i konferencen, fordi den har særligt fokus på erfaringsudveksling og har til formål at løfte kvaliteten af danske CSR initiativer: Jeg mener, at den bedste måde at tjene på, er at gøre noget godt. Men det kræver, at CSR tænkes med som en integreret del af forretningen. Hvordan gør man det konkret? Hvem har gjort det før med succes, og hvilke faldgrupper skal man som virksomhed for alt i verden undgå? Det er sådan Oplad elbilen til næsten halv pris Foto: Sara Galbiati nogle spørgsmål, jeg ser frem til at høre bud på og diskutere med de andre deltagere på Who Cares Wins konferencen, siger Lars Kolind, som ses på billedet fra konferencen Konferencens deltagerpladser er fyldt op, men det er muligt for alle interesserede at følge konferencen live via dette link: livestream.aspx Tekst: Kristine Kaalund Nu er elbilen for alvor billig i drift. Elbiloperatøren Clever tilbyder fra 1. april 2013 de kunder, der har abonnement hos virksomheden at få 1 krone (inklusiv moms) retur per kwh strøm, de lader elbilen med. Når du lader elbilen derhjemme via ladeboksen fra Cleaver, betaler du din egen strømpris. Det betyder, at en fuld opladning af en mindre elbil som Peugeot ion normalt koster cirka 35 kroner og cirka 50 kroner for en større elbil som Nissan Leaf. Med Cleavers initiativ bliver prisen for opladning derhjemme næsten halveret. For os er det selvfølgelig vigtigt, at der bliver sat skub i salget af elbiler. Vi ved, at langt de fleste elbilbilister lader elbilen op derhjemme, og ved at tilbyde vores kunder opladning derhjemme til en endnu billigere pris, bliver det mere attraktivt at vælge elbilen siger Lars Bording, adm. direktør i Cleaver. Initiativet er iværksat som følge af en lovændring for godtgørelse af elafgift på 90,5 øre. 12 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

13 Hvordan har Hvordan har din CFO det din CFO det med CSR? med CSR? En halvering af varmeregningen En halvering af varmeregningen kan de fleste vel kan se de fornuften fleste vel i. se fornuften i. Et varmepumpeanlæg virker ved at trække varmegrader ud af udeluften og omsætte den til opvarmning indenfor. Det er en Et meget varmepumpeanlæg miljøvenlig måde virker at opvarme ved at trække på. Og varmegrader ikke nok med ud det: af udeluften besparelsen og på omsætte varmeregningen den til opvarmning er så stor, indenfor. typisk en Det halvering, en meget at investeringen miljøvenlig tjener måde sig at selv opvarme hjem på. ganske Og ikke få nok år. med Herefter det: er besparelsen det penge lige på på varmeregningen bundlinjen, og det er så er stor, noget, typisk en CFO en halvering, forstår. at investeringen tjener sig selv hjem på ganske få år. Herefter er det Ring penge til vores lige eksperter på bundlinjen, i Klimacenteret og det er noget, på en CFO 56 66, forstår. og hør præcis hvor meget I kan spare med miljøvenlig opvarmning. Ring til vores eksperter i Klimacenteret på , og hør præcis hvor meget I kan spare med miljøvenlig opvarmning. Brødrene Dahl Brødrene Dahl bd.dk/klima bd.dk/klima BD_Ann_ErhvervsmagCSR_260x360.indd 1 20/03/

14 strategi & ledelse Wavin opnår store besparelser på energifronten Plastvirksomheden Wavin har mindsket sit energiforbrug med tre millioner kilowatttimer over de seneste fire år. Det er sket gennem målrettede investeringer og grønne tiltag, der både sparer energi og skaber et bedre indeklima for medarbejderne. Den store energibesparelse svarer til 600 husstandes årlige forbrug. Energi- og miljøvenlighed er dog ikke nye begreber for Wavin. Virksomheden er miljøcertificeret og har gennem mange år haft en integreret CSR-politik, der blandt andet har taget hensyn til lokalsamfundet og fokuseret på bæredygtighed i udviklingen af nye produkter. De nye tiltag inkluderer en omlægning til luftafkølet procesvand, genanvendelse af varme og brug af mere energieffektive motorer. De har samlet set medvirket til, at Wavins energiforbrug nu er lavere end nogensinde før. Økonomichefer har fået øjnene op for CSR Bæredygtighed er blevet til bundlinje. De tunge regnedrenge i virksomhedernes finansafdelinger har i dag en central plads ved bordet, når der træffes beslutninger om CSR og bæredygtighed. Det viser en ny global analyse fra Deloitte. Hvis du lader ingeniørerne styre, risikerer du at stå med alt for dyre produkter, siger Michael Hedegaard Lyng, CFO i NKT. Bæredygtigheds-emner ved at blive integreret i virksomhedernes drift, viser ny global undersøgelse fra Deloitte. På billedet Lars Konggaard, director i Deloitte. Tekst: Henrik Munksgaard Ud med luftige reklameslogans og ind med regnearkene. Fra at være velmenende projekter i periferien af virksomhedernes kerneforretning, er bæredygtighed i dag en integreret del af forretningsdriften i de store globale koncerner. Og fra at være udgiftskrævende imageprojekter er bæredygtighed forvandlet til lønsomme investeringer. I en ny global survey fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte siger halvdelen af de adspurgte økonomidirektører, at de ser en tæt sammenhæng mellem virksomhedens bæredygtighedsperformance og det økonomiske resultat. Analysen bygger på svar fra økonomidirektører i 250 store internationale koncerner, der både branchemæssigt og geografisk dækker bredt. I takt med en forretningsorienteret tilgang har økonomidirektørerne taget plads ved bordet nogle gange for bordenden når der træffes beslutninger om CSR og bæredygtighed. I undersøgelsen tilkendegiver to ud af tre, at de enten altid eller ofte er involveret, når bæredygtighedsstrategierne skal føres ud i livet. Og mere end halvdelen af økonomidirektørerne forventer, at deres engagement på området bliver endnu større de kommende år. Del af strategien Den globale tendens passer fint med det billede, Lars Konggaard har via sit job som director i Deloittes danske sustainability-afdeling. Når vi bistår virksomhederne med at udvikle bæredygtighedsstrategier, er det et kardinalpunkt for os, at bæredygtigheds- eller CSR-strategien skal være hængt op på den overordnede forretningsstrategi. Hvis du får en standalone-strategi virker det ikke. For blot få år siden brugte vi relativt ofte tid på den diskussion. Det gør vi stort set aldrig mere. Det viser, at de danske virksomheder er godt med på området, siger han. Analysen peger på, at økonomidirektørerne i stigende grad også overtager direktionsansvaret for bæredygtighed. I hver fjerde virksomhed, var det sidste år CFO en, altså økonomidirektøren, som området sorterede under. Den tendens kan Lars Konggard ikke genkende herhjemme. Men den organisatoriske indplacering er på mange måder sigende for, hvordan der arbejdes med bæredygtighed. Og der er sket markante ændringer, også i de danske virksomheder, pointerer Lars Konggard: For få år siden, lå CSR og bæredygtighed ofte i kommunikations- eller HR-afdelingen. Det afspejlede, at man primært så det som omdømme-spørgsmål. Det er ændret. De danske virksomheder har forstået at bæredygtighed er mere og andet end image. Nu har man typisk en mindre afdeling, der har ansvaret for området. Det afgørende er egentlig ikke hvilken afdeling, bæredygtighed sorterer under, men ofte afspejler den organisatoriske indplacering graden af modenhed i indsatsen. Derfor er det en positiv udvikling siger han. Finanskrisen gav klimaeffekt Når fokus skifter fra omdømme til bundlinje, bliver der stillet nye krav. Ingeniører og CSR-folk bliver udfordret af virksomhedernes finansfolk, der vil se en veldokumenteret business-case, før der sættes nye initiativer i gang. NKT er en af de virksomheder, hvor arbejdet De danske virksomheder har forstået at bæredygtighed er mere og andet end image Lars Konggaard, director i Deloittes danske sustainability-afdeling med bæredygtighed er en integreret del af drift og almindelige udviklingsprojekter. Der har været en tendens til, at bæredygtighed var compliance, compliance, compliance. Hvis man skal videre, er vores rolle som CFO s at sikre, at bæredygtighed bliver tænkt ud fra en klar forretningsorienteret tilgang, siger Michael Hedegaard Lyng, CFO i NKT Holding i et interview med Økonomisk Ugebrev. Finanskrisen har i en del virksomheder spillet en rolle som katalysator. I køl- 14 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

15 strategi & ledelse vandet på krisen havde virksomhederne fokus på at reducere omkostninger. Og det blev en øjenåbner til gavn for klima og miljø, påpeger Michael Hedegaard Lyng. En del steder betød det, at man fik øje på energibesparelser, som både gav bedre bundlinje og bedre bæredygtighed, siger han. Sætter grænser NKT satte selv energieffektiviteten højt på dagsordenen, da man byggede en ny kabelfabrik i Køln for tre-fire år siden. Udgangspunktet var økonomien, men med en reduktion af naturgasforbruget på pct. var der også gevinst på CO2-regnskabet. Du har jo en syretest, når du sidder med en investeringsanmodning. Normalt vil jeg typisk forlange, at investeringen skal være tjent ind på to år. Hvis der er meget oplagte gevinster omkring bæredygtighed, kan jeg strække den til tre år, men heller ikke mere. Min rolle som CFO er også at sætte grænser. Hvis du lader ingeniørerne styre, risikerer du at stå med alt for dyre produkter, siger Michael Hedegaard Lyng. Også i modekoncernen IC Companys står bæredygtighed højt på CFO Chris Biglers agenda. Med modetøj som produkt kan selv små ridser i omdømmet smitte af på bundlinjen. For fem eller ti år siden var det primært arbejdstagerforhold, der var fokus på. Nu er der et bredt spekter af emner, fra vandforbrug til kemi, som kan aflede forbrugerreaktioner. Med de sociale medier spredes informationerne særdeles hurtigt. For os kan bæredygtighed ikke undervurderes, siger han. Flere rapporter er ikke løsningen På tværs af de forskellige brands har IC Companys en række minimumsstandarder, som er betydeligt skrappere end gældende lovkrav. Og for nogle brands har man lagt niveauet endnu højere. Alle vores brands skal jo sælges til en pris, som er over kostprisen. Jo højere krav til bæredygtighed, jo højere pris kan vi sælge for. Som i andre forhold skal øgede omkostninger skabe værdi. Så brand for brand arbejder vi helt systematisk med hvilke krav, der skal stilles til vandforbrug, anvendelse af kemi og lignende. Det holder vi op imod brandet og den pris, vi kan sælge til. Her er jeg som CFO dybt involveret i arbejdet med bæredygtighed, siger Chris Bigler. Chris Bigler nikker genkendende til de fleste konklusioner i Deloitte-analysen. På et enkelt område mener han dog, at man skal være varsom med fortolkningen. Analysen konkluderer, at der er et potentiale i at sikre bedre ledelsesinformation, før der træffes beslutninger. Jeg tror, man skal passe meget på. I vores branche er der en række meget Finansfunktionen tages med på råd om bæredygtighed To ud af tre af de adspurgte økonomidirektører er altid eller ofte involveret, når der træffes beslutninger om bæredygtighedsstrategi. Langt over halvdelen, forventer et stigende engagement på området. Hvordan vil du beskrive dit engagement i virksomhedens bæredygtighedsstrategi? Jeg er altid involveret i projekterne: 27% Jeg er ofte involveret: 38% Invoveret engang imellem: 24% Sjældent involveret: 8% Aldrig involveret: 3% Hvordan forventer du din rolle omkring bæredygtighed vil udvikle sig de næste to år? Større involvering: 33% Lidt større involvering: 28% På samme niveau: 38% Lidt svagere involvering: 1% Svagere involvering: 0% Kilde: Deloitte-analyse, CFO s arecoming to the table store risici, hvor medieomtale eller kritik fra interesseorganisationer kan få enorme konsekvenser, også økonomisk. Men det er ikke flere rapporter, der løser det. Løsningen ligger efter min vurdering mere i at have de rigtige politikker og kontrolprocesser. Når man har det, kan man lave en overvågningsrapportering, der sikrer, at processen kører, siger han. Der har været en tendens til, at bæredygtighed var compliance, compliance, compliance. Hvis man skal videre, er vores rolle som CFO s at sikre, at bæredygtighed bliver tænkt ud fra en klar forretningsorienteret tilgang Michael Hedegaard Lyng, CFO i NKT Holding i et interview med Økonomisk Ugebrev Mål for den enkelte fabrikschef Bedømt ud fra de kunder, som Deloittes sustainability-afdeling arbejder for, peger Lars Konggard på, at virksomhederne i disse i disse år i langt større grad vil have de overordnede CSR-mål omsat til målbare resultater. Med udgangspunkt i strategien vil man typisk opstille en række KPI er Key Performance Indicators konkrete målepunkter, man følger op på. Det kan reduktion i vandforbrug, CO2-emissioner eller energiforbrug. Men fra det overordnede niveau, er en række virksomheder ved at gøre styringen endnu mere operativ, fortæller Lars Konggaard. Lige nu har vi to projekter, hvor vi sammen med virksomheden har fastsat nogle overordnede KPI er. Her er vi så ved at dem omsat i performance management-mål, så lederen af det enkelte produktionssted, har et helt præcist sigtepunkt. Det er disse performance management-mål, som er afgørende for aflønningen, så vi er helt inde i driften, når vi har det på plads, siger han. Ifølge Lars Konggaard er brancher som medicinalindustrien og fødevareproducenter ofte et lille hestehoved foran. Det er typisk brancher med produkter rettet mod forbrugerne, der er længst fremme i bæredygtighedsskoene. Og mens de store koncerner har arbejdet med bæredygtighed i årevis, har de mange mellemstore nu også fokus på bæredygtighed Hvor de store koncerner var første bølge, så er vi ved at bevæge os ned i størrelse nu. Vi har mange mellemstore virksomheder med fire-, fem-, sekshundrede ansatte, hvor vi er ved at implementere bæredygtighedsstrategier. Vi har også flere henvendelser fra betydeligt mindre virksomheder, som typisk kommer til os, fordi de som underleverandører bliver mødt med krav fra deres kunder, siger Lars Konggaard. Fakta om Deloitteundersøgelsen Bæredygtighed-issues havner i stigende grad på økonomidirektørernes skrivebord, viser en ny global survey fra Deloitte. Resultaterne bygger på interviews med 250 CFO s (Chief Financial Officers) i globale koncerner. Virksomhederne var fordelt på 14 lande og 15 forskellige brancher. Den gennemsnitlige omsætning var på 12 mia. dollars. Halvdelen af de adspurgte CFO s tilkendegiver, at der er en stærk sammenhæng mellem virksomhedens indsats for bæredygtighed og det finansielle resultat. Hver fjerde CFO havde i 2012 det overordnede direktionsansvar for bæredygtighed. Dette er steget fra 17 pct. i Energipriser, råvarepriser og strammere lovkrav på CO2-området angives som væsentlige finansielle risici. Hver tredje af de adspurgte koncerner er i gang med større ændringer på energi-, miljø og klimaområdet. Blandt koncernerne i detailbranchen, har hver anden virksomhed planer om større investeringer i nye anlæg, der kan spare energi inden for de nærmeste to år. CFO s efterlyser bedre ledelsesinformation med fokus på de forretningsmæssige konsekvenser. Kun 12 pct. giver topkarakter til ledelsesinformationen. Seks pct. kalder ledelsesinformationen direkte utilstrækkelig, mens otte oplyser, at man ikke har etableret systematisk ledelsesinformation omkring forretningsmæssige udfordringer i relation til spørgsmål om bæredygtighed. Læs mere: en_gx/global/insights/focus-on-the-issues /367d2dd9cc9b9310VgnVCM b56f 00aRCRD.htm 15

16 tema: partnerskaber Partnerskaber kræver ledelse CSR-partnerskaber har ofte været karakteriseret ved, at bare man er enige om den gode sag, så går det nok. Men professionelle partnerskaber kræver ledelse. Temaet beskriver, hvad virksomhederne skal tage højde for, hvis partnerskaberne skal blive en succes. Vi beskriver i en WWF-case dilemmaet mellem seriøsitet og ønsket om at nå et bredt publikum med en smart kampagne. Vi giver konkrete eksempler og henviser til gode tip, man kan finde på nettet. «Coca-Cola WWF partnerskab: Colas markedsførings-muskler gavner isbjørnen Gennem et globalt samarbejde ønsker Coca-Cola og WWF redde isbjørnen, som er truet på grund af den globale opvarmning. Rollefordelingen er klar: Coca-Cola udnytter sine enorme markedsføringsmuskler og kommunikationskompetencer til at skabe opmærksomhed om problemet, mens WWF leverer viden om isbjørnens hjemsted Arktis. Tekst: Lasse Andersen Isbjørnen er truet. Den globale opvarmning betyder nemlig, at havisen i det arktiske område, hvor det majestætiske dyr lever, smelter i højt tempo. Med den nuværende globale temperatur forsvinder 11 procent af isen i løbet af et årti, og i løbet af en generation ventes der slet ikke at være is i det arktiske område i sommermånederne. Det problem vil WWF og Coca-Cola gerne løse eller i hvert fald sikre, at isbjørnen får mulighed for at tilpasse sig klimaændringerne. Derfor har læskedrik-giganten og den globale NGO slået sig sammen om at skabe en verdensomspændende kampagne, der sætter fokus på problemet og rejser penge til WWFs arbejde med at bevare den sidste is i et 1,4 millioner kvadratkilometer stort område i Nordgrønland og det nordlige Canada. Særligt forhold til isbjørnen Begge parter begrunder kampagnen med et særligt forhold til isbjørnen. Coca-Cola har brugt isbjørnen i sin markedsføring siden 20 erne og vil derfor gerne give noget tilbage. WWF har arbejdet for at beskytte Arktis i 20 år blandt andet med at understøtte naturens muligheder for at tilpasse sig klimaforandringerne. Det arbejde vil organisationen gerne styrke og sætte yderligere fokus på. Spørgsmålet er så, hvordan den troværdige og godgørende NGO, WWF, og den dybt kommercielle globale virksomhed, Coca-Cola, gennem et samarbejde får samlet en bunke penge ind, redder isbjørnen og sælger nogle colaer undervejs? Svaret er at forstå hinandens roller i partnerskabet og udnytte de forskellige forcer optimalt. Coca-Cola udnytter sin force Således er det Coca-Cola der har ansvaret for at bruge sine kolossale markedsføringsmusker til at kommunikere budskabet om den nødstedte isbjørn massivt ud, fortæller Mikael Bonde Nielsen, der er Communication Director i Coca-Cola Nordic. "Vores rolle er at sælge kampagnen via et voldsomt medietryk på tv, print, digitale medier og sociale medier i de 16 europæiske lande, hvor kampagnen Isbjørnen er truet af, at havisen i Arktis smelter hurtigere end tidligere. kører. Selv vores emballage bruger vi til at gøre opmærksom på isbjørnenes situation. Derfor har et billede af en isbjørnemor og hendes to unger på det seneste prydet alle Coca- Cola flasker og dåser, forklarer Mikael Bonde Nielsen. Kampagnen tyvstartede sidste år på det amerikanske 16 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

17 TEMA partnerskaber Som et led i Artic Homekampagnen har Coca-Cola placeret en isbjørnemor med unger på alle dåser og flasker i 16 europæiske lande. marked, og resultaterne herfra viser, at den massive markedsføring virker, fortæller Gitte Seeberg, der er generalsekretær i WWF Danmark. Coca-Cola har et kæmpe markedsføringsapparat, som Det giver WWF stor værdi, at Coca-Cola via sit kæmpe markedsføringsapparat formår at eksponere WWFs arbejde, lyder det fra Gitte Seeberg, der er generalsekretær i WWF. kan eksponere WWF og vores sag. Det viser resultaterne fra USA, hvor kampagnen genererede penge og ikke mindst meget opmærksomhed om det arbejde, som WWF laver i de arktiske regioner. Det har en meget høj værdi for vores organisation, siger Gitte Seeberg. Det er også Coca-Cola, der står for kampagnens gennemgående fortælling om isbjørnemoderen og dens to unger, der må svømme længere og længere mellem isflagerne i det arktiske område for at jage føde. Billederne af de nuttede isbjørneunger, der er i knibe, vækker straks følelser, omend det kan virke lidt småsentimentalt at bruge den slags billeder til at kommunikere et så alvorligt emne, som klimaændringer og global opvarmning. Gitte Seeberg mener dog, at fremgangsmåden er helt i orden, fordi den er nødvendig for at sætte klimaforandringerne på dagsordenen. WWF arbejder med klimaforandringer på alle mulige niveauer. Vi deltager i topmøder, vi laver politisk arbejde, og vi samarbejder med virksomheder om at nedsætte deres CO2- udledning. Det er ikke specielt folkeligt. Men det er derimod konsekvenserne af klimaforandringerne, som man kan se på kampagnens film og billeder, de får folk til at tænke sig om og forstå, hvad det er, der sker. Så jeg mener, det er i orden og nødvendigt, at vi deltager i et samarbejde, hvor Coca-Cola spiller på følelserne ikke mindst fordi vi også forsøger at ændre verden på den alvorlige måde, understreger Gitte Seeberg. Gevinst på bundlinjen WWF får altså både eksponering og penge ud af samarbejdet, men hvad får Coca-Cola ud af samarbejdet udover glæde ved at give sin gamle markedsføringsmakker isbjørnen noget tilbage? Ifølge Mikael Bonde Nielsen gavner projekter som Artic Home virksomheden ved at skabe en stærk intern kultur og en forbedret relation til kunderne. I sidste ende betyder det også en bedre bundlinje, forklarer han. Det er ikke sådan, at kampagnen i sig selv er en stor generator til et større salg af Coca-Cola, men man skal forstå, at vejen til at tjene penge også er at skabe meningsfuldhed internt i virksomheden og i forhold til den omverden, man er en del af. Kampagner som denne er meget værdsat af medarbejderne, og det har en stor værdi, understreger Michael Bonde Nielsen. I 2013 rulles Artic Home kampagnen ud i 16 europæiske lande. Om kampagnen Arctic Home Arctic Home er en del af det globale samarbejde mellem Coca- Cola og WWF Verdensnaturfonden, der blev indgået i I 2012 rejste kampagnen over 2 millioner $ i USA og Canada til WWF s arbejde for at bevare isbjørnens hjemsted i Arktis. Isbjørnen har i mange år været en del af Coca-Cola reklameuniverset, og det er en af årsagerne til at Coca-Cola i løbet af de tre år, den europæiske kampagne varer, donerer tre millioner euro og iværksætter en lang række aktiviteter, der skal sætte fokus på området. WWF har arbejdet med at beskytte Arktis i over 20 år og Coca-Cola har støttet arbejdet økonomisk siden Isbjørnen er truet af, at havisen, hvorfra den jager, smelter hurtigere end tidligere. De penge, der rejses i kampagnen, vil blive brugt til WWFs arbejde for at bevare isbjørnens levested, og det vil ske i samarbejde med lokalbefolkningen i Arktis. Kilde: WWF og Coca Cola 17

18 TEMA partnerskaber Husk lederkasketten også efter aftalen er skrevet under Hvis et partnerskab skal blive en succes også efter de glade smil den dag, aftalen blev underskrevet, skal den forhandles grundigt, og der skal løbende følges op. Det viser erfaringer fra såvel samarbejder mellem NGO er og virksomheder som mellem to virksomheder. Tekst: Ulla Bechsgaard Grundlæggende god ledelse er afgørende for, at partnerskaber bliver en succes. Det mener såvel Dong Energy som SE Big Blue, der begge sælger klimapartnerskaber. Kræftens Bekæmpelse er enig. Lad vær at indgå partnerskaber blot for partnerskabets egen skyld. Tiden er forbi for de hurtige og korte partnerskaber på tre måneder. Nu skal samarbejderne være langvarige og forankres i virksomheden. Det kræver ny indsigt hos NGO erne. Grundlæggende god ledelse Erhvervsmagasinet CSR har undersøgt, om der er forskel på, hvordan man skal arbejde med et partnerskab mellem henholdsvis en NGO og en virksomhed og mellem to virksomheder for at levere en succes. Forskelle er der selvfølgelig på visse områder, men her ser vi på den grundlæggende ledelseshåndtering, som et partnerskab altid kræver uanset type. Dong Energy har i flere år haft succes med sine klimapartnerskaber. En nyere spiller, SE Big Blue, der udspringer af Sydenergi, er i fuld gang med at etablere sig som klimapartner for virksomheder. Dong Energy og SE Big Blue etablerer klimapartnerskaber med virksomheder. Dong Energy har for eksempel indgået partnerskab med Novo Nordisk, Tivoli og Toms, mens SE Big Blue netop har indgået klimapartnerskab med Nykredit. De to energiselskaber rådgiver om, hvordan virksomhederne kan spare på energien og eventuelt også benytte besparelsen til at købe vedvarende energi fra vindmøller. Både energibesparelser og køb af vindmøllestrøm medvirker til at reducere virksomhedens CO 2 -udledning. Integreret i forretningen Hos SE Big Blue siger direktør Rasmus Plougmann Laursen: Et godt partnerskab er et fællesskab udviklet med kundens forretning for øje og netop integreret i og tilpasset til den enkelte kundes forretning. Altafgørende for et godt partnerskab er, at man også over tid sikrer den gode kundeoplevelse. Rasmus Plougmann Laursen opfordrer altid partnerne til at sætte tilpas høje mål på det strategiske niveau og samtidig være meget bevidste om de øvrige ledelsesniveauer: det taktiske og det operative: På det strategiske niveau sætter man de ambitiøse mål. På det taktiske niveau ser man på den korte horisont og forholder sig til den mere tekniske rådgivning, omstilling og tilbagebetaling. På det operative niveau følger vi hele tiden sammen med kunden op på, hvor langt vi er i forhold til målet. Så længe, der er god afstemning af de tre planer, kan udrulningen af partnerskaber give mærkbare resultater, siger Rasmus Plougmann Laursen, der er direktør for SE Big Blue og underdirektør i SE. Klare ledelsesbeslutninger Dong Energy s koncerndirektør Lars Clausen siger via en , at de klimapartnere, der har haft størst succes og opnået de bedste resultater, er dem, hvor der har været taget klare beslutninger fra ledelsen, og hvor der har været klare holdninger til ansvarlighed. Det er forudsætningen for at sikre medarbejdernes opbakning, når der sker forandringer, mener Lars Clausen. Ifølge koncerndirektøren er det også afgørende for succes NGO erne vil have gavn af at møde kommercielle virksomheder på deres banehalvdel og lære, hvordan de tænker Claus Lorentsen, souchef Fundraising & Medlemmer i Kræftens Bekæmpelse. Altafgørende for et godt partnerskab er, at man også over tid sikrer den gode kundeoplevelse, siger vicedirektør Rasmus Plougmann Laursen, SE Big Blue. Når det lykkes at sætte et ledelsesmæssigt fokus og skabe forankring hos medarbejderne, kan der opnås besparelser på millionbeløb Koncerndirektør Lars Clausen, Dong Energ, om klimapartnerskaber at opsætte mål og visioner i miljø- og klimastrategien; mål, der kan omsættes til konkrete handlinger, eksempelvis klare mål for CO 2 -reduktion og sparede kilowatt-timer. Når det lykkes at sætte et ledelsesmæssigt fokus og skabe forankring hos medarbejderne, kan der opnås besparelser på millionbeløb. Det har vi set hos eksempelvis Novo Nordisk, PFA og Novozymes, siger koncerndirektør Lars Clausen. Partnerskaber professionaliseres Hos Kræftens Bekæmpelse bekræfter Claus Lorentsen, der er souchef i Fundraising og medlemmer, at retningen går mod mere professionalisering i partnerskaber. NGO ere vil have gavn af at møde kommercielle virksomheder på deres banehalvdel og lære, hvordan de tænker, siger han: Der er slet ingen tvivl om, at tiden er til langvarige og strategiske partnerskaber. Hvis NGO erne griber samarbejdet med virksomhederne ledelsesmæssigt professionelt an, så får partnerskaberne mere værdi for NGO erne, end de tidligere har oplevet, siger Claus Lorentsen, der med langvarigt mener mindst tre år. Forankret på CEO-niveau Som eksempel på succesfulde partnerskaber nævner Claus Lorentsen Kræftens Bekæmpelses samarbejde med de to brødvirksomheder Kohberg og Schulstad. Kohberg har kørt kampagnen Støt brysterne og Schulstand kampagnen Mænd mod Kræft. En strategisk godt samarbejde er karakteriseret ved, at virksomheden er god til at forankre kampagnen internt i organisationen og ikke mindst er forankringen hos virksomhedens CEO vigtig, siger Claus Lorentsen. 18 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013

19 Partnerskab og kerneydelse Traditionelt har CSR-partnerskaber været opfattet som en relativ simpel udveksling. NGO en modtager finansiering til gengæld for at lade virksomheden benytte logo i annoncering og markedsføring. Så enkelt er det ikke længere. Tendensen i dag er, at alle typer partnerskaber er strategiske og skal tænkes sammen med virksomhedens kerneopgave. Erhvervsstyrelsens hjemmeside Samfundsansvar. dk tilbyder en række gode, gratis webbaserede værktøjer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen og diverse samarbejdspartnere. De er alle værktøjer, som kan hjælpe de ansvarlige med at løfte den lederopgave, et partnerskab er. Tjek Udfør Se Webbaserede værktøjer CSR Kompasset hjælper virksomheden med at håndtere krav om social og miljømæssig ansvarlighed, uanset om det er virksomheden selv, der skal dokumentere sin ansvarlighed over for kunder, eller om virksomheden ønsker at stille krav til leverandører m.v. Klima Kompasset er en håndsrækning til Tænke Planlæg virksomheder og andre organisationer, der ønsker at beregne og reducere CO2-udledningen, spare på energien og mindske klimapåvirkningen. Virksomheder kan få svar på, hvorfor det gavner at udarbejde en klimastrategi, og de kan hente hjælp til diverse beregninger samt finde en vejledning til at udarbejde strategien trin for trin. Idé Kompasset er stedet, hvor små og mellemstore virksomheder kan hente inspiration til at innovere og udvikle sig. Fokus er på såkaldt CSR-drevet innovation en innovationsproces, der med fokus på aktuelle samfundsmæssige eller miljømæssige behov giver virksomheder mulighed for at udvikle bæredygtige produkter eller services. Kommunikations Kompasset kan hjælpe virksomheder med at kommunikere og rapportere om samfundsansvar. Værktøjet henvender sig til virksomheder, som i forvejen arbejder med samfundsansvar, og som ønsker at blive bedre til at kommunikere denne indsats til omverdenen. Værktøjet er både relevant for virksomheder med mange og få års erfaring med samfundsansvar. Andre gode værktøjer er Global Compact Selv Assessment Tool, Go CSR og Overskud med omtanke. I Overskud med Omtanke nævnes følgende fem processer: se, tænk, planlæg, udfør og tjek, som alle er grundlæggende i god ledelse. Illustrationen er fra "Overskud med omtanke". Nykredit lancerer ambitiøs klimaindsats Nykredit og SE Big Blue har netop indgået klimapartnerskab. Et af Nykredits ambitiøse mål er at nedsætte virksomhedens CO2-udledning med 65 procent, men også kunderne vil mærke en forskel. Tekst: Ulla Bechsgaard Nykredit har for nylig valgt SE Big Blue som klimapartner. Aftalen er et gennembrud for strategiske klimasamarbejder, der bidrager til Danmarks omstilling til vedvarende energi. Nykredit vil nedsætte virksomhedens egen CO2-udledning med 65 procent inden 2020; men mindst lige så ambitiøst er det, at medarbejderne vil begynde at tale med kunderne om energieffektivisering. Koncerndirektør Bente Overgaard, der har ansvar for klima, miljø og ejendomme, siger: "Vi forventer os en del af samarbejdet med SE, som har mange ideer til, hvordan vi kan energieffektivisere vores ejendomme og mindske vores it-forbrug og transport. Vi vil også skære ned på flyudgifter, møder vil ofte blive afviklet som videokonferencer. Nykredit ejer kvadratmeter ejendomme i hele landet. Første skridt er at screene ejendommene og måle forbruget. Derefter følger en omlægning til vedvarende energi, blandt andet skal huse med flade tage have solfangere. Dialog med kunderne Bente Overgaard forventer, at SE Big Blue kommer med nogle gode indspark til, hvordan Nykredit bedst taler med kunderne om energieffektiviseringer. "Vi ansatte skal ikke være tekniske eksperter, men vi skal vide mere om miljø og klima, så vi er i stand til at afdække og vække et behov hos de kunder, vi er i dialog med. Vi skal italesætte energieffektivitet, for vi ved, at huse, der er energioptimerede, er nemmere at omsætte. På markedspladsen for boliger er energioptimerede boliger efterspurgte", siger koncerndirektøren. Første finansielle virksomhed Nykredit er den første finansielle virksomhed, som sydjyske SE Big Blue indgår klimapartnerskab med. Aftalen er i følge SE et væsentligt skridt for selskabet, der har som mål at blive markedsledende inden for strategisk energirådgivning og transport. Koncerndirektør i SE Niels Duedahl siger: "Det strategiske partnerskab med Nykredit skubber for alvor til den vigtige nationale omstilling mod mere vedvarende energi. Det er afgørende, at energi- og klimaoptimering går hånd i hånd med besparelser for den enkelte virksomhed". Partnerskabet med Nykredit er SE Big Blues første med en finansiel virksomhed. Energi- og klimaoptimering skal have betydning for samfundet og for den enkelte virksomhed, mener SE s koncerndirektør Niels Duedahl. Nykredit har en forpligtelse til at være med til at skabe et grønnere Danmark, mener koncerndirektør Bente Overgaard. Nykredits klimainitiativ Udgangspunktet for Nykredits nye strategi er Folketingets energiaftale fra foråret 2012, som lægger op til en øget indsats for energibesparelser ikke mindst i bygninger. Nykredit er det første finansieringsinstitut, som det sydjyske energiselskab SE har indgået et klimapartnerskab med. SE skal rådgive om, hvordan Nykredit giver energiteknisk rådgivning til kunderne. Nykredit er åben over for også at samarbejde med andre energiselskaber. 19

20 TEMA partnerskaber Investér i aktier og få en grøn profil ad omveje Den danskejede koncern Juhler Holding, som driver rekrutterings- og vikarvirksomhed i Skandinavien, Tyskland, England og Singapore har netop investeret en halv million kroner i solenergi via et investeringsfirma. Tekst: Ulla Bechsgaard Temp-Team, som var starten på JuhlerGroup, blev etableret i København i 1978 af den karismatiske Erik Juhler. Virksomheden udvidede internationalt og kan i dag præstere en årlig omsætning worldwide på 900 millioner. Ejeren Erik Juhler, som bor i Singapore, tog i fjor sammen med sin bestyrelse en afgørende beslutning. Inspireret af koncernens arbejde med FN s Global Compact og de ti principper vil bestyrelsen nu gå efter at blive CO2-neutral. I første omgang handler det om datterselskabet Temp- Team. Målet er at dække det totale elforbrug ind gennem grønne investeringer. Foreløbig har Temp-Team udlignet 30 procent af sit strømforbrug ved at købe aktier i et solenergianlæg for et beløb, der svarer til 30 procent af strømforbruget, og virksomheden arbejder seriøst videre med sit grønne fingeraftryk. Samarbejdspartneren i projektet er Nordic Solar Energy. Global Compact inspirerede Erik Juhler siger på en telefon fra Singapore, at det er FN s Global Compact, der har inspireret bestyrelsen til at købe aktier i investeringsfirmaet Nordic Solar Grønne investeringer sender et klart signal om et engagement i miljø og klima såvel internt i som eksternt, siger Nikolaj Hoff, adm. direktør i Nordic Solar Energy. Fakta om Nordic Solar Energy A/S Nordic Solar Energy ønsker at skabe en folkeaktie indenfor solenergiproduktion og henvender sig såvel til private som til virksomheder Nordic Solar Energy A/S har etableret sig som et solenergiselskab med en diversificeret portefølje af solanlæg i EU med børsnotering for øje Målsætningen er at skabe afkast på 10 procent om året, heraf et årligt udbytte på minimum seks procent. 20 Erhvervsmagasinet CSR - særudgave marts 2013