Fra børnesanatorium til behandlingshjem års jubilæumsbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra børnesanatorium til behandlingshjem 1914-2014. 100 års jubilæumsbog"

Transkript

1 Fra børnesanatorium til behandlingshjem års jubilæumsbog

2 KOLOFON Forfatter: Katrine Corvinius Lund Foto: Thorsten Wilstrup Museum Nordsjælland, Hørsholm Lokalarkiv Sahva, privatfotos Layout og tryk: TryKKeriet, Københavns Kommune Trykkeår: 1. udgave 2014 Udgiver: Center for Socialpædagogik og Psykiatri, Københavns Kommune Copyright: Specialinstitutionen Villa Kokkedal, Københavns Kommune Oplag: 500 ISBN:

3

4 2

5 1 Villa Kokkedal de tidlige år: Børnely et vanførehjem, Børnely - Københavns Kommunes Optagelseshjem, 1940 erne Venlighed, bestemthed og mest af alt tålmodighed, erne Fra pasning til pædagogik, 1970 erne Behandlingshjemmet Kokkedal Omsorg er et nøgleord, erne Villa Kokkedal i dag - Trivsel, sundhed og omsorg,

6 Forord Behandl os som jeres egne børn! Sådan siger Sigrid på 15 år i Børnerådets undersøgelse fra 2012 om anbragte børn i Danmark. Sigrid taler selvfølgelig om hendes ønsker til de voksne det sted, hvor hun er. Men Sigrids ønske er også et vidnesbyrd om, hvordan anbringelser af børn og unge uden for hjemmet på én gang er en af de største, fineste og skrøbeligste opgaver i samfundet. Når børn og unge af forskellige årsager men altid for at støtte op om en god trivsel og udvikling anbringes uden for hjemmet, så påtager vi os i kommunerne ansvaret for at opfostre børn og unge, som er bagud på point sammenlignet med deres jævnaldrende. Børn og unge, som om nogen har brug for, at der er voksne, der er der for dem, med både vedvarende og kærlig omsorg og motiverende støtte og puf i forhold til at være med i de sammenhænge, som alle børn og unge har brug for i skolen, fritidsaktiviteter, med vennerne osv. Det ansvar forpligter. Vi skal interessere os for, hvad vi gør i det sociale arbejde med anbragte børn og unge, hvorfor vi gør det, og hvad det betyder for børnene og de unge. Det skal vi gøre, så vi holder fingeren på pulsen i forhold til, hvad der gør en forskel for børn og unge, og hvad der skal til for at vi kan blive ved med og blive endnu bedre til at hjælpe udsatte børn og unge til at komme godt i vej. Her kommer historien ind i billedet. For udvikling og læring sker altid på en baggrund, i en historisk sammenhæng. Og hvis vi skal blive klogere på, hvordan vi kan gøre en forskel for anbragte børn og unge, må vi også interessere os for, hvad vi har gjort, og hvad der har bragt os til der, hvor vi er nu. Denne bog handler om livet på Villa Kokkedal gennem tiden, og om hvordan Villa Kokkedal som døgninstitution har dannet rammen for mange børneliv igennem de sidste 100 år. Børn med komplekse vanskeligheder og meget problemfyldte opvækstvilkår. Bogen handler også om, hvordan opfattelsen af samfundets opgave med udsatte børn og unge har ændret sig, og om udviklinger i det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde med børnene gennem årene. På den måde giver bogen et ståsted i forhold til det arbejde for og sammen med udsatte børn og unge og deres familier, der ligger foran os på Villa Kokkedal og andre anbringelsessteder. Da jeg besøgte Villa Kokkedal, slog det mig, hvor meget der er på spil, hvis vi skal lykkes med at give udsatte 4

7 børn og unge fundamentet for et godt voksenliv. Villa Kokkedal er et specialiseret døgntilbud til børn og unge med alvorlige og komplekse psykologiske, sociale og psykiske vanskeligheder. Det er børn og unge, som har det rigtig svært, og som har brug for noget helt særligt, der involverer ikke bare Villa Kokkedal, men oftest også behandlingspsykiatrien, som mange af børnene og de unge også er i kontakt med, og familierådgiverne, der varetager myndighedsopgaven. Og som det allervigtigste inddrager forældrene og netværket så meget som overhovedet muligt i deres børns hverdag og sætter det, som barnet og familien kan og vil så meget som muligt i spil. Historien viser, at Villa Kokkedals rammer og pædagogik har været ambitiøs og haft barnet og familien i centrum, men også har været påvirket af samtiden. Det vil den også være i fremtiden. Villa Kokkedal arbejder i spændingsfeltet mellem det almindelige og det særlige. Der arbejdes hver dag benhårdt på at børnene inkluderes i de lokale folkeskoler, går i fritidstilbud i de lokale foreninger og deltager i lokale sociale arrangementer. Det er ikke kun et mål for Villa Kokkedal, men for alle anbragte børn og unge i København. Samtidig er omstændighederne for børnene på Villa Kokkedal særlige rammerne er fantastiske, men samtidig adskilte fra det miljø, som børnene og de unge kommer fra, og børnene tilbydes en meget specialiseret indsats. Vi har derfor en opgave med at sikre, at børnene får og oplever et sammenhængende forløb, hvor tiden på Villa Kokkedal og gevinsterne ved behandlingsindsatsen her føres videre og spiller bedst muligt sammen med børnenes videre forløb, når de skal tilbage til København og måske overgå til andre tilbud. Historien lægger nogle spor, som peger ind i fremtiden et af dem er, hvordan vi kan arbejde videre med fleksible løsninger og tænke nye tanker sammen med familierne, netværk og frivillige og på tværs af involverede myndigheder og tilbud, så vi sikrer, at vi sammen skaber en tryg og udviklende ramme for børnene og de unge på Villa Kokkedal. Så de føler sig behandlet som vores egne børn. God læselyst. Anette Laigaard Administrerende direktør, Socialforvaltningen 5

8 Indledning I lyset af sine 100 år er bogen blevet et jubilæumsskrift med personlige fortællinger om livet på Villa Kokkedal. Det var den forhenværende forstanderinde, Lone Elin Vestergaard, der i 2012 ønskede at få indblik i Villa Kokkedals historie. Jeg var så heldig at få opgaven, og da jeg begyndte at grave i historien, fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke ville blive en lille opgave at undersøge 100 års historie. Lone Elin Vestergaard overlod arbejdet til mig med et ønske om, at historien blev fortalt gennem personlige beretninger om tiden på Kokkedal. Det er altså bogens præmis at lade tidligere anbragte og ansatte fortælle, hvad de har oplevet i deres tid på Kokkedal. Bogen er derfor også et resultat af tidligere ansatte og beboere på Kokkedal, som er dykket ned i egne erindringer; og for dette vil jeg gerne sige tak. Ligeledes ønsker jeg at takke de nuværende ansatte, som har bidraget med beretninger og givet mig lov til at være en del af deres hverdag og få indblik i deres arbejde på Villa Kokkedal. En tak til børn og personale på Villa Kokkedal. For at undersøge historien har jeg gjort brug af forskellige kilder: Fra tørre mødereferater og gamle protokoller til personlige beretninger fra involverede mennesker. Jeg har desuden været på lokalarkivet og stadsarkivet, hvor jeg har fundet gulnede billeder, breve, indskrivningsprotokoller og grundtegninger over de mange ombygninger gennem tiden. Jeg har læst brevkorrespondancer mellem ansatte og beboere fra 1920erne samt erindrings- og historiebøger. Alt sammen for at indsamle viden om samtiden. Bogens indhold bygger hovedsageligt på interviews med personer, som har haft tilknytning til hjemmet i perioden 1943 og frem til i dag. Disse personer er tidligere beboere, forstandere, pædagoger og barneplejersker, som hver især bidrager med tankevækkende, rørende og morsomme fortællinger om hjemmet og alt det udenom. De personlige beretninger i bogen er formuleret af de involverede, og de dele af interviewene, som ikke anvendes direkte i fortællingerne, er blevet brugt som værdifuldt materiale til det overordnede billede af Villa Kokkedals historie. Det personale, jeg har mødt, har været vidne til mange forskellige facetter af børn af Københavns borgere; og det har ikke været uden følelser, at de har taget sig af børnene. Uden at være overfladiske eller dramatise- 6

9 rende har de hver især fortalt en bid af historien. På samme tid er det værd at notere, at de personer, som har været anbragt på Kokkedal - ligegyldigt hvilket årstal - alle har været i stand til at tale om deres barndom og om de svigt og uretfærdigheder, det har budt på. De har alle været mere eller mindre reflekterende omkring barndommen, opholdet på børnehjemmet og forholdet til forældrene. Det er ikke noget, som skal tages for givet, og det er værd at understrege, at ikke alle har interesse i at fortælle om en bebyrdet fortid. Ingen af de tidligere anbragte børn har haft deciderede dårlige minder om selve opholdet på hjemmet i Kokkedal, men det er klart, at anbringelsen i sig selv har sat sine spor. Trygheden, som de oplevede på børnehjemmet, har de oftest først lært at sætte pris på som voksne - og ofte i sammenligningen med barndomshjemmet. For dem jeg har mødt, har børnehjemmet haft en positiv indflydelse på deres opvækst uden for familien, og de er eksempler på, hvordan det kan lade sig gøre at skabe muligheder, mening og retning i livet på trods af en belastet barndom. Jeg er ikke stødt på fortællinger om afstraffelse på Kokkedal og heller ikke på grimme historier om de frøkener og pædagoger, der skulle passe på børnene snarere tværtimod. Jeg fortæller historien, som jeg har fået den fortalt og læst om den, men jeg vil ikke udelukke, at der kan være andre perspektiver på hjemmets historie. Jeg tillader mig desuden, at anonymisere enkelte steder og vælger ikke at bruge fulde navne på alle personerne af respekt for det personfølsomme perspektiv. Det har været interessant at tale med de mange mennesker, der gennem 70 år har boet eller arbejdet på Kokkedal. De bidrager alle med autentiske og værdifulde indblik fra tiden på Villa Kokkedal; og udvælgelsen af de gribende anekdoter var ikke altid let. Bogen er ikke en analytisk udredning af sociale og historiske forhold, men tidstypiske fortællinger, som gentagende behandler forskellige temaer, som er gældende i dag såvel som før. Temaerne vedrører udsatte børn og deres forhold til forældre, som både indebærer svigt, loyalitet og enorme savn. De fortæller om isolationen fra lokalsamfundet og København og om det kommunale system, hvor de økonomiske ændringer har haft stor betydning for døgninstitutionens fremtid 7

10 og virke. Der er også temaer som datidens barnepleje, manglende inklusion og nyere tids forældresamarbejde og pædagogik. Især fra 1970erne og frem anskues nye pædagogiske retninger som for eksempel en bevidst inddragelse af børn og et mere helhedsorienteret syn på barnet. Der kom løbende mere uddannet personale til, og på Kokkedal begyndte man at indføre børnemøder og senere at fokusere på børnenes livshistorier, så de fik billeder og historier med fra tiden på Kokkedal. Det er værd at bemærke, at børnehjemmet i Kokkedal har haft mange funktioner. Først som vanførehjem hvor pionerer blandt andet arbejdede for at afhjælpe og udviske stigmatiseringen af de såkaldte vanføre børn i datidens Danmark. Denne del af bogen skal forstås som et kapitel for sig i Villa Kokkedals historie. Senere og i en længere periode fungerede Villa Kokkedal som et optagelseshjem, med korte og akutte anbringelser - og i dag som behandlingshjem. Derfor bærer historien præg af mangfoldige og forhåbentlig levende skildringer gennem tiden. En fjernelse fra forældrene og tvangsanbringelser har ofte sat ar på sjælen; og at bo på optagelseshjem for en periode har formentlig for flere været præget af usikkerhed om, hvad der nu skulle ske? Kom man videre på børnehjem, i familiepleje eller hjem til mor og far? De mange fortællinger er beskrivelser af centrale forhold på et børnehjem på godt og ondt, og det er op til læseren at lade sig inspirere og perspektivere til samfundstendenser og børnesyn gennem tiden. Overordnet set vil bogen give generel indsigt i Villa Kokkedals 100 års historie gennem personfortællinger og arkivmateriale. Det er historier om hverdagens liv på børnehjemmet, hvor alle fortællingerne har fået plads, og de mange indsamlede billeder af hjemmet, børn og personale får lov til at give bevægende indtryk af historien. Afslutningsvis vil jeg understrege min taknemmelighed til de involverede i historien, som har givet mig lov til at dykke ned i deres personlige erindringer. Tak til Samfundet og Hjemmet for Vanføre for billeder og bøger. Tak til Hørsholm Egns Museums lokalhistoriske arkiv for billeder og sparring gennem processen - og særligt til museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen, som også foreslog, at jeg indrykkede en efterlysning i ugeavisen. Det var en stor hjælp i indsamlingen af de personlige bidrag og gav mange henvendelser, som var meget værdifulde for bogens fremdrift jeg har endda måttet takke nej til de sidst tilkomne henvendelser på grund af manglende tid og plads. Ligeledes en særlig tak til psykolog Niels Dueholm ved Center for Socialpædagogik og Psykiatri for afsluttende sparring, redigering og kommentarer til materialet. Tak til Villa Kokkedal og Center for Socialpædagogik og Psykiatri i Københavns Kommune. Forfatteren Katrine Corvinius Lund I NDHOLDSFORTEGNELSE 8

11 Villa Kokkedal er beliggende i et naturskønt område på Rungsted Strandvej 320A i Hørsholm med udsigt over Øresund. Villa Kokkedal er en døgninstitution med egen skole, ejet og drevet af Københavns Kommune. Institutionen er normeret til 14 døgnanbragte børn, og målgruppen er børn med psykiatriske udviklingsforstyrrelser og normal begavelse i alderen 6-14 år. Huset blev bygget af Samfundet og Hjemmet for Vanføre og stod klar til brug i Villa Kokkedal havde den gang navnet Børnely, og huset var indrettet med åbne liggehaller i stuen og på 1.sal, hvor de vanføre børn kunne nyde frisk luft og havudsigt. Den gang hørte Villa Kokkedal sammen med naboejendommen, som i dag er udflytterbørnehaven Mikkelborg. Husene havde fælles virke også efter Københavns Kommunes overtagelse i 1941 frem til De var dengang opdelt i et A og et B hus, hvor A huset er det, vi i dag kender som Villa Kokkedal. Arven fra denne opdeling ses på adressen, nemlig Rungsted Strandvej 320A. Villa Kokkedal har igennem sine 100 år haft flere funktioner: som børne- og rekreationshjem for handicappede børn og unge, som optagelseshjem for Københavns Kommune med mange akutanbringelser, som børnehjem med anbringelser af børn i op til 3 år og i nyere tid som behandlingshjem med længere anbringelser. Huset har med andre ord dannet ramme for en mangfoldig skare af både børn og ansatte. 9

12 10 Villa Kokkedal de tidlige år: Børnely et vanførehjem,

13 Et postkort fra Børnely i 1930 Verandaen ved drengeafdelingen, cirka Villa Kokkedal begyndte sit virke som et sanatorium for vanføre børn i 1914 til 1941 under Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva). Før Villa Kokkedal blev bygget, havde Sahva købt naboejendommen i 1893, for at oprette et sommerhjem for vanføre børn. Stedet blev valgt på grund af sin beliggenhed ved vandet ved Mikkelborg, da man mente, at et ophold med frisk luft, strandbade og sund kost ville gøre hverdagen derhjemme lettere. Sommerhjemmet var fortrinsvist for børn, der ikke kunne klare at blive anbragt i en normal feriekoloni eller et privathjem som følge af deres vanførhed. De vanføre var handicappede enten ved fødslen eller på grund af sygdom og ulykkestilfælde, og det var både af åndelig og legemlig karakter. En liste over fattige, som søgte fattighjælp fra 1889 viser, at der blandt datidens indregistrerede fattige var et betydeligt antal handicappede. Fattighjælpen var på dette tidspunkt den eneste offentlige omsorg for vanføre og bestod i yderste instans af fattiggårde rundt om i landet, hvor en sammenblanding af forskellige kategorier af fattige befandt sig. Det var blandt andet både alkoholikere, sindssyge, vanføre, børn og ældre, der ikke var i stand til at tage vare på sig selv. At ende på fattiggården var noget af det værste, der kunne overgå en. Sahva er sammenslutningen af Pastor Hans Knudsens første forening Samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede børn og Johanne Petersens Hjemmet for vanføre under navnet Samfundet og Hjemmet for Vanføre : Sahva i Sahvas socialpolitiske indsats havde en afgørende rolle i udformningen af den store socialreform i 1933, og foreningens sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige opgaver blev herefter en offentlig forpligtigelse. Sahva er i dag Skandinaviens førende virksomhed inden for design, produktion og udvikling af hjælpemidler til handicappede. 11

14 Ifølge årsberetningen i 1898 havde patienter under Sahva, både børn og voksne, følgende sygdomme: Åreknuder og sår, betændelse i rygsøjlen, skævhed, rundryggethed, engelsk syge, brok, klumpfod, deformitet efter led- og bensygdomme, amputation, lamhed eller andre deformiteter. Sahva blev oprettet i 1872 af en gruppe af datidens idealistisk indstillede borgere som en velgørende forening, der gennem behandling, uddannelse og støtte ønskede at give vanføre børn mulighed for at klare sig selv senere i livet. Initiativtageren var Pastor Hans Knudsen, som forblev formand frem til sin død. Andre prominente personer i denne forbindelse var Johanne Petersen, forstanderinde og opretter af blandt andet Børnely og Thora Constantin-Hansen, lærerinde i Sahvas barneskole og i en periode på Børnely. Sahva startede sit virke i København med ønsket om at brede sig til resten af landet. Ydelserne bestod blandt andet i indkøb af korsetter og bandager til især krumme og skæve rygge samt gratis pensionat og lægehjælp for ubemidlede. Formålet med oprettelsen af foreningen var at hjælpe vanføre børn på bedste måde med at bære deres ejendommelige prøvelse. Senere begyndte foreningen også at hjælpe voksne vanføre, og den centrale opgave var altså at afhjælpe de fysiske følger af forskellige fysiske handicap. Sahvas tilblivelse skyldtes Pastor Hans Knudsens storsindede ønske om at forbedre forholdene for de hårdt ramte børn. I forhold til det resterende samfund var de vanføre meget dårligt stillede og blev generelt set skævt til i samfundet. De måtte ofte gå ad bagveje, mellem mure og plankeværker, for at undgå at vække opsigt på gaden. Det var synet af de ulykkelige vanføre børn, som gik forkrøblede rundt i København, der satte noget i gang hos Hans Knudsen. Det blev hans ønske at gøre en positiv indsats for at hjælpe de vanføre børn. Sahvas stifter og grundlægger af Sahva Fonden. Hans Knudsen var meget fokuseret på ulighederne i samfundet og på de enkelte individers kamp. Det danske samfund havde på daværende tidspunkt ikke et særligt ansvar for at hjælpe de vanføre. Hvis en vanfør ikke kunne klare hverdagen selv, var det kun muligt at søge hjælp via fattiglovens bestemmelse, hvilket medførte tab af personens borgerlige rettigheder. Derfor ønskede Hans Knudsen at hjælpe de vanføre - og i særdeleshed børnene i datidens Danmark. Han håbede, at de vanføre med denne hjælp senere kunne blive i stand til at klare sig selv og være aktive i samfundet og på arbejdsmarkedet. oprettede det såkaldte Hjemmet for Vanføre i Hun så, hvor vanskeligt det var for de udenbys vanføre at finde tag over hovedet, når de var under behandling. Derfor sørgede hun for at skaffe ophold for alle patienter i hele landet ved at oprette hjem i København og sommerhjemmet Børnely i Mikkelborg. Da hun startede sit virke, stod hun for at oplære de vanføre i syning og andre håndgerningsfag. Senere oprettede hun skoleundervisning til de vanføre børn og unge og ansatte flere lærerinder. 12

15 Pastor Hans Knudsen ( ) Hans Knudsen voksede op i København og studerede teologi. Senere søgte han om tilladelse til at blive udsendt som missionær og præst i Trankebar ved den danske kirke. Her blev han sidenhen gift med sin danske kæreste, der rejste til Trankebar for at mødes med ham. Opholdet i Trankebar bød på interessante og fremmedartede oplevelser, som gjorde ham særligt opmærksom på sociale forhold i samfundet. I foråret 1843 vendte han og konen tilbage til Danmark, hvor han gjorde sine præstegerninger i Jylland og på Sjælland. I 1869 blev han opfordret til at blive præst ved den nyoprettede Diakonissestiftelse på Frederiksberg. Her kunne han dagligt følge søstrenes næstekærlige og frivillige arbejde, og hvorledes man søgte midler ved private indsamlinger. Det var her han fik sin inspiration til sit fremtidige virke for de vanføre. I 1872 indkaldte Hans Knudsen til det møde, der blev starten på Sahvas gerninger. Til mødet samledes 14 mænd med gode kontakter til flere sider, herunder læger, apotekere, juridiske professorer, en justitsminister og erhvervslivets grosserere. Mødet foregik på Den Kgl. Skydebane på Vesterbro i København, og formålet var, at hjælpe vanføre på bedste måde. En bestyrelse blev nedsat, og de udpegede Hans Knudsen til formand. Betingelserne for Sahvas fremtidige arbejde var at vække offentlig interesse for de vanføres vanskeligheder i samfundet - i håb om at skaffe økonomiske midler til arbejdet og Sahvas videreudvikling. Hans Knudsen blev 73 år, og døde 16. februar I sit arbejde for de vanføre udarbejdede han grundprincipper og skabte løsninger for de handicappedes udfordringer i hverdagen, som man også har arbejdet ud fra i mange andre lande. Det blev skrevet i Samfundets eftermæle om Hans Knudsen, at Mindet om det af ham i denne Sags Interesse udfoldede nidkjære, meneskekjærlige og opofrende Arbejde vil sent glemmes af de mange hundrede Børn, som Samfundet har hjulpet. For dettes virksomhed i det hele taget og særligt for bestyrelsen efterlader hans død et savn, som ingen vil kunne udfylde. Den Danske Diakonissestiftelse blev oprettet i Den havde til formål at uddanne kristne kvinder til sygepleje og anden barmhjertighedsgerning. Diakonissestiftelsen er en selvejende institution, der arbejder på et folkekirkeligt grundlag med omsorg, uddannelse og diakoni, og som også i dag befinder sig på Frederiksberg. 13

16 Frk. Johanne Petersen ( ) Ifølge loven havde de vanføre børn ikke undervisningspligt, men Frk. Johanne Petersen oprettede på egen hånd almindelig skoleundervisning for de vanføre. Hendes tilknytning til Sahva startede omkring 1874, hvor hun tilbød at undervise nogle af Samfundets børn i syning. Undervisningen udfoldede sig over mange år og i flere retninger med anerkendelse fra Hans Knudsen. Deres fælles mål var at give alle vanføre en praktisk uddannelse, så de kunne klare sig på egen hånd og derved føle sig uafhængige. Frk. Petersen havde selv været svagelig som ung, og under en indlæggelse på Diakonissestiftelsen i 1870 traf hun Hans Knudsen. Han indviede hende i sine planer om at skabe en institution for vanføre børn og opfordrede hende til at blive lærerinde for de vanføre børn på institutionen. Først takkede hun nej til tilbuddet, men så sendte Hans Knudsen en enarmet pige til Frk. Petersen, som skulle hilse at sige, at hun gerne ville lære at strikke, og det fik Frk. Petersen til at ændre mening. Derfor takkede hun endeligt ja til jobbet som lærerinde. Frk. Petersen var kendt for sine pædagogiske evner, og i sit arbejde med vanføre børn indså hun, at et handicap ikke nødvendigvis gjorde en person ubegavet. Hun stod for oplæringen af især børnene, men fra 1880 blev det vanføre i alle aldre, som fik undervisning under hendes ansvar. Undervisningen viste sig at blive en succes hvor andre understøttelsesselskaber, og fattigvæsenet bad Frk. Petersen om råd og vejledning. Johanne Petersens første pionerindsats var i 1874, da hun oprettede Skolen for eenhaandede og lamme, senere forkortet til Håndgerningskolen, hvor hun underviste en lille gruppe piger i sit eget hjem. Hun måtte selv gå i lære for at lære processerne, og med tiden fik hun indsigt i mange forskellige håndværk, som hun lærte fra sig. Det var store fremskridt, da der i 1880 erne blev plads til vanføre i alle aldre og endnu mere, da det lykkedes Johanne Petersen at åbne et pensionat for udenbys patienter. Der var dog stadig pladsmangel til de mange patienter, så Johanne Petersen valgte at leje to hjem for egen regning i det indre København - et til piger og et til drenge. I løbet af få år husede Johanne Petersen 45 børn og unge, og senere organiserede hun foreningen Hjemmet for Vanføre, som sørgede for ophold og undervisning til vanføre børn og unge fra hele landet. Elevtallet steg år for år, og efterfølgende måtte der ansættes flere lærere; og arbejdsområderne blev udvidet med blandt andet vævning, billedskæreri og snedkeri, så alle kunne være med. Det stigende antal børn 14

17 og unge samt udvidelsen af forskellige håndværksfag afspejler udviklingen og ikke mindst de stigende forventninger til de vanføres oplæring og indlæring. Det var derfor også en nødvendighed at ansætte en fast lærerinde til den udvidede skole. Man ansatte desuden de uddannede vanføre som lærere og faglærte i værkstederne og på arbejdsstuerne. Dette muliggjorde også en videreudvikling af et af Hans Knudsens oprindelige mål om at gøre børnene i stand til at fremstille salgbare artikler, hvilket for de vanføre børn var spæde skridt på vej mod selvstændigheden. Udvidelsen af skoleundervisningen var en større udgift for Samfundet, og derfor organiserede man, at de fabrikerede varer skulle sælges; og det kunne mærkes på økonomien. Johanne Petersen var forstanderinde og underviser for Sahva i næsten 50 år og var en pioner for de vanføre, i særdeleshed de hårdt ramte børn. Hun blev karakteriseret ved sit personlige engagement og interesse i den enkelte person. Hun var i alle årene efter Hans Knudsens død tro overfor hans ideer og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1897 for sin utrættelige arbejdsiver. Børnely - Et hjem for vanføre Frk. Johanne Petersen besluttede i 1893 at udvide pensionaterne med et sommerhjem ved Mikkelborg, som skulle huse 20 patienter. Det var på en tur til Øresund en sommerdag flere år forinden, at Johanne Petersen forelskede sig i området og bestemte sig for, at det skulle være ved Mikkelborg, at sommerhjemmet og sanatoriet en gang skulle have sin plads. Piger i haven ved pigeafdelingen, cirka

18 Foruden hjemmet i Staden har Hjemmet for Vanføre - i Betragtning af den helbredende Virkning, som nogle Maaneders Ophold i den friske Søluft i Forbindelse med god Kost og Søbade har paa mange af de haardest angrebne og mest lidende Vanføre - oprettet et Sanatorium, Børnely kaldet, som er beliggende ved den aabne Strand Nord for Rungsted, og som indtil videre holdes aabent Sommer og Vinter. Bestyrelsen har hidtil ikke taget Betaling af nogen for dette Ophold (et hjem for drenge og piger) som saaledes kunne færdes i lykkelige og glade eller i alfald dog trygge og tilfredse i et Hjem, hvor Vanførhed og Legemsfejl er alles fælles Lod Særligt har Hjemmet Betydning for de mange Børn, som Forældre bosatte paa Landet bringer til Samfundet, og som uden Bekymring kunne overlades til Hjemmets Varetægt, medens de selv reise tilbage til deres Gjerning i det ofte fjærne Hjem. Uddrag fra Aarsberetninger fra 1984 & I 1893 udkom første årsberetning, under ledelse af forstanderinde Johanne Petersen. Sahvas klientel kom oftest fra fattige kår og kunne ikke selv sørge for hospitalsophold. Derfor oprettede Frk. Petersen et hjem for de udenbys vanføre, som kom til København for at få Sahvas hjælp. Hun fik deraf titlen som forstanderinde, og under dette virke udvidede hun over årene pensionater for børn og voksne. Udvidelserne skabte løbende økonomiske udfordringer for bestyrelsen og forstanderinden. Men de ønskede at skabe en hverdag for de fattige børn, der til dagligt ikke havde meget hjælp at hente og hverken forstanderinden eller pastoren mente, at man kunne kræve betaling af de fattige og skrøbelige børn, som de havde i sinde at anbringe der. Det understreges ligeledes i årsberetningerne, at det er yderst nødvendigt med sådanne fripladser til de svageste, og at sommerhjemmet ved Mikkelborg måtte indeholde gratis måltider til de indlogerede, trods den dårlige økonomi. 16

19 slutter Aaret med et betydeligt Underskud. Aarsagen hertil er, at Hjemmet som hidtil om Sommeren plejede at leje en mindre til dels møbleret Lejlighed paa Landet, i Aar har lejet et hus beliggende mellem Rungsted og Sletten og indrettet dette til fast Sommerhjem for Vanføre. Lejemålet er afsluttet for flere Aar paa meget billige Betingelser, og vi ansaa det derfor for rigtigst at montere huset saa hensigtsmæssigt som muligt, hvad der selvfølgeligt krævede et betydeligt Pengeoffer. Hertil kommer Rejseudgifter, forøget Folkehold og den Forhøjelse af Udgifterne, som er en nødvendig Følge af at føre Husholdning paa to Steder og endelig den Omstændighed, at Opholdet på landet må være fuldstændig frit for at blive til den størst mulige Nytte for Eleverne, som ikke i deres Ferie bør trykkes af Bekymring for at skaffe Midler til deres Underhold. Erfaringen har lært os, at da det er af saa stor Betydning for Skolens ofte meget svage Elever at tilbringe nogen Tid under gode Forhold med frisk Luft, Strandbade og styrkende kost, ville de Pengeoffre, som bringes for at holde Landopholdet i Gang, komme igjen med gode Renter. Eleverne sættes nemlig derved i hold eller endog til ganske at forsørge sig selv og saaledes at opnaa den Lykke at leve et nyttigt Liv under hyggelig Forhold i Stedet for at blive underkastede den Lod, som ellers var de fleste besluttet, at anbringes paa en eller anden af Landets Fattiggaarde. Børnely var først og fremmest et hjem for børn, hvor de vanføre småbørn blev anbragt efter klinikbehandling. Både poliklinikken og sygeafdelingen i byen havde mulighed for at benytte børnesanatoriet på Børnely. Det var et rekreationssted egnet til børn, der havde været igennem en langvarig behandling på klinikken i byen; og opholdet om sommeren var i modsætning til de andre børnehjem i København ganske gratis. Derfor var Børnely også med til at skabe et større underskud. I 1895 fandt man trods underskud mulighed for at låne penge til at købe ejendommen, og Børnely blev et fast rekreationshjem frem til Det var en selvfølge, at behandlingen af vanføreheden måtte påbegyndes så tidligt som muligt for at nå det bedste resultat eller i hvert fald en væsentlig bedring. I børnenes tidlige år blev der derfor rettet klumpfødder og lignende, for derefter at anbringe dem på Børnely ofte i årevis, indtil børnenes helbred var forbedret. Herefter blev de sendt hjem til familien eller anbragt på klinikken i København, hvis behandlingen skulle fortsætte. Men om sommeren anbragte man også svage børn fra barneskolen. Det var fortrinsvist børn, som ikke kunne klare at blive anbragt i en normal feriekoloni eller et privathjem på grund af deres vanførhed. På Børnely var der ligeledes indlogeret både barneplejersker og læger for at tage sig af børnene. I de første år husede Børnely 20 patienter ad gangen, hvor der i 1899 var givet frit landophold til 71 vanføre i løbet af året. Børnely indrettede senere et børnesanatorium til at tage imod de vanføre børn fra byen; og ved udvidelsen i 1914 blev der lavet specifikke drengehjem, Børnely B, og pigehjem, Børnely A. 17

20 Udvidelsen Det nye Børnely Om det første hjem ved Mikkelborg står der skrevet i 1914 i medlemsbladet Krykken for elevforeningen Hans Knudsens Minde: Man må ikke tro ( ), at der inde i Huset var Overmål af Plads, eller at der havde været Raad til mange kostbare Møbler. Men saa forstod man at gøre sig det hyggeligt alligevel. Hvem undersøgte vel Tingene saa grundigt, at de opdagede, at Bordet i Dagligstuen var stillet sammen af to smaa, eller at det blaa Vadmelstæppe, som dækkede dem, nok ikke var ganske ens i Vævningen? Hvem tog det vel saa nøje, om det kom for dagen at Sofaen ikke havde rigtige Ben, men var stillet paa Træklodser? Hvem tænkte vel paa, at Gangen i Haven var alt for smal, naar Haven var fuld af duftende Roser og Syrener, af dryssende Guldregn og af Klematis, som voksede, saa man næsten ikke fik Hold paa dem? Jo, de handlende tænkte paa den smalle Gang; thi de maatte holde med deres Køretøjer oppe paa Vejen og bære Varerne ned til Huset. Og naar der kom Patienter, maatte de ogsaa bæres ned gennem Haven. Sommer- og rekreationshjemmene Børnely blev udvidet tre gange. Første gang i 1905, hvor Børnely B blev udvidet med tilbygninger, med større sovestuer, hvor der var plads til lange rækker af børnesenge, så der kunne være 30 børn og 10 yderligere patienter om sommeren. Dagligstuen blev bygget meget større og så kom der en ny spisestue med udskæringer på træværket, skåret af de vanføre. Køkkenet var nyt og stort, og haven voksede med en stor del frugttræer, og det hele blev betalt med penge fra Børnehjælpsdagen. I 1914 byggede man Børnely A; det vi i dag kalder Villa Kokkedal, som stod klar til brug i julen; og i 1924 rev man den ældste del af Børnely B ned for at oprette en særlig klinikafdeling med plads til 15 patienter. Børnely A blev tegnet af den anerkendte arkitekt Axel Berg og murerarbejdet blev udført at den lokale tømrermester N.R. Billedet til venstre viser pigeafdelingen set fra haven, cirka Billedet til højre viser en udskæring i træet, som også i dag giver træværket i udflytterbørnehaven Mikkelborg en særlig karakteristik. 18

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø?

Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Har din kommune brug for: - at kunne anbringe børn og unge i et professionelt miljø? Kender du Farvergården? - hvor vi har særlig erfaring i at modtage børn og unge akut. Hvad og til hvem? Farvergården

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag

Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag Historien om lille grundlovsdag - Børnenes Dag lille grundlovsdag - Børnenes Dag I 1996 besluttede en række fagforeninger og organisationer med interesse for børneområdet, at den 4. juni skulle være lille

Læs mere

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk 34. årgang nr. 2 November 2007 Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus.

Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. Udvalget af hoteller er til at overse - der er to! Vi installerede os på det smukke hotel Bungalow On The Beach med 8 værelser i det gamle toldhus. De fleste af pigerne kendte Hanne og Ernst fra tidligere

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2011 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Konfirmand i Mølholm kirke

Konfirmand i Mølholm kirke Konfirmand i Mølholm kirke Udfordringer til unge på livets veje 2015-16 Indbydelse til konfirmandforberedelse Som 7. klasses elev vil jeg gerne indbyde dig til at deltage i konfirmandforberedelse og konfirmation

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte EKSTRA JUL Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Sætternissen har været på spil!! Ninas fine artikel om Psykiatrien s Dag

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere