Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK)"

Transkript

1 Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings, fødevare, mejeri og procesteknologi (Procesteknolog AK) August 2015

2 Indhold DEL 1. FÆLLESDELEN... 5 Indledning... 5 Deltagende institutioner... 5 Uddannelsens formål... 5 Den uddannedes titel... 5 Adgang til uddannelsen... 5 Uddannelsens opbygning... 6 Merit...7 Praktik...7 Det afsluttende eksamensprojekt... 8 Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger... 9 Love og bekendtgørelser Det fælles 1. semester Kerneområde: Samarbejde og kommunikation Kerneområde: Naturvidenskabelig basisviden Obligatorisk uddannelseselement: Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation Studieretning: Ernæringsteknologi Den uddannedes læringsmål Kerneområde: Mad og måltidsproduktion Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets og miljøstyring Kerneområde: Ernæring og sundhed Kerneområde: Ledelse, administration og økonomi Obligatorisk uddannelseselement: Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse Prøver Studieretning: Fødevareteknologi...20 Den uddannedes læringsmål...20 Kerneområde: Fødevareproduktion Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet Kerneområde: Produktudvikling Obligatorisk uddannelseselement: Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling Prøver Studieretning: Procesteknologi...25 Den uddannedes læringsmål /66

3 Kerneområde: Procestekniske enhedsoperationer Kerneområde: Måling, styring og regulering i procesanlæg Kerneområde: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kerneområde: Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Obligatorisk uddannelseselement: Procesteknik, produktion og kvalitetssikring Prøver Studieretning: Mejeriteknolog DEL 2. INSTITUTIONSDELEN Anvendte undervisnings og arbejdsmetoder De studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter Undervisningsmateriale på fremmedsprog Regler for praktikkens gennemførsel Internationalisering Regler om merit Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Ernæringsteknologi Målrettet ernæring Optimering af måltidsproduktion Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Fødevareteknologi Internationale fødevarestandarder og audit Bioteknologi i globale produkter Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Procesteknologi Pulverteknologi Energi og miljø Tidsmæssig placering af uddannelseselementer Prøver Studiestartprøven Prøve 1 (1. årsprøve) Prøve Oversigt over læringsmål for prøve 1 og prøve 2 på studieretningen Ernæringsteknologi Oversigt over læringsmål for prøve 1 og prøve 2 på studieretningen Fødevareteknologi...46 Oversigt over læringsmål for prøve 1 og prøve 2 på studieretningen Procesteknologi Prøve 3, Studieretningen Ernæringsteknologi Prøve 3, Studieretningen Fødevareteknologi Prøve 3, Studieretningen Procesteknologi Prøve /66

4 Prøve 5: Det afsluttende eksamensprojekt Bedømmelseskriterier Studiestartprøven Prøve 1 (1. årsprøve): Studieretningen Ernæringsteknologi Prøve 1 (1. årsprøve): Studieretningen Fødevareteknologi Prøve 1 (1. årsprøve): Studieretningen Procesteknologi Prøve 2: Studieretningen Ernæringsteknologi Prøve 2: Studieretningen Fødevareteknologi Prøve 2: Studieretningen Procesteknologi Prøve 3: Alle studieretninger Prøve 4: Alle studieretninger...64 Sygeprøve og omprøve...64 Særlige prøvevilkår Klage over prøver Eksamenssnyd Overgangsordninger Dispensationsregler /66

5 DEL 1. FÆLLESDELEN Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af uddannelserne til ernærings, fødevare, mejeri og procesteknolog. Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. maj en træder i kraft ved starten af studieåret 2015/2016. De regler og læringsmål, der kun gælder for den enkelte institution er beskrevet i studieordningens institutionsdel. Deltagende institutioner Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Professionshøjskolen Metropol Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for ernærings, fødevare, mejeri eller procesområdet. Den uddannedes titel Erhvervsakademiuddannelsen inden for giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Procesteknolog AK. Den engelske titel er AP Graduate in Nutrition and Technology. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Nutrition, Dairy, Food and Process Technology. Adgang til uddannelsen Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C Adgang via erhvervsuddannelse: bager (trin 2) detailslagter (med specialer) ernæringsassistent (trin 2) gastronom (med specialer) industrislagter (med specialer) konditor (trin 2) mejerist (trin 2) procesoperatør (trin 2) Ingen specifikke adgangskrav 5/66

6 Adgang via relevant erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Engelsk C og enten kemi C eller matematik C eller naturfag C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Ingen specifikke adgangskrav Individuel kompetencevurdering Uddannelsesinstitutionen foretager en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Tilladelse af adgang efter en individuel kompetencevurdering omfatter kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er på 120 ECTS point (fire semestre), hvor det første semester er fælles for alle. Derefter vælger den studerende én af de fire studieretninger (ernæringsteknolog, fødevareteknolog, mejeriteknolog eller procesteknolog). Hvilke studieretninger den enkelte institution udbyder fremgår af studieordningens institutionsdel. Uddannelserne består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne og beskrives i studieordningens fællesdel. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. Disse elementer beskrives af den enkelte institution i studieordningens institutionsdel. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer (30 ECTS point) på 1. semester. Disse uddannelseselementer er fælles for alle fire uddannelsesretninger. Obligatoriske uddannelseselementer (55 ECTS point) på studieretningerne. Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS point), på studieretningerne. En praktikperiode (15 ECTS point) Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS point) 6/66

7 1. semester Det fælles 1. semester Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation (30 ECTS) Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknologi Fødevareteknologi Mejeriteknologi Procesteknologi Ledelse, måltidsproduktion, ernæring og kvalitet (55 ECTS) Valgfri uddannelseselementer (i alt 10 ECTS) Praktik (15 ECTS) Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling (55 ECTS) Valgfri uddannelseselementer (i alt 10 ECTS) Praktik (15 ECTS) Råvarer, produktion, teknik og ledelse (55 ECTS) Valgfri uddannelseselementer (i alt 10 ECTS) Praktik (15 ECTS) Procesteknik, produktion og kvalitetssikring (55 ECTS) Valgfri uddannelseselementer (i alt 10 ECTS) Praktik (15 ECTS) 4. semester Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Merit Ansøgere som allerede har en uddannelse som laborant, professionsbachelor i sundhed og ernæring eller diplomingeniør i kemiteknik/kemi og bioteknologi/kemi får merit for det 1. semester af uddannelsen til fødevare, ernærings, proces og mejeriteknologuddannelserne. Derudover kan den enkelte institution give merit på baggrund af en konkret realkompetencevurdering. Praktik ECTSomfang: 15 Formål Formålet er at praktikanten arbejder med fagligt relevante problemstillinger i en privat eller offentlig virksomhed og derved opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Viden Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri og procesteknolog har viden om virksomhedens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. 7/66

8 Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri og procesteknolog kan anvende teoretisk viden i praksis, og kommunikere på tværs i organisationen Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri og procesteknolog kan tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til branchen og uddannelsen, samarbejde fagligt, med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund, planlægge, udføre og dokumentere studieretningsrelevante opgaver, herunder vurderer resultater, foreslå ændringer og optimeringer. arbejde sikkerheds og miljømæssigt forsvarligt Indhold Medvirke til løsning af opgaver for en studieretningsrelevant virksomhed, herunder i relevant omfang indgå i den daglige drift Virksomhedens organisering Formidle løsning af opgaver Det afsluttende eksamensprojekt ECTSomfang: 10 Formål Formålet er at dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Viden Den studerende skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer kunne deltage i faglige og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang 8/66

9 i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Indhold Problemstillingen, som søges løst i et afsluttende eksamensprojekt, formuleres af den studerende gerne i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Relevante dele studieretningens kerneområder skal indgå. Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger Følgende læringsmål skal være opnået for den uddannede ernærings, fødevare, mejeri eller procesteknolog uanset en valgte studieretning, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for (procesteknolog AK). Viden Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri eller procesteknolog har viden om biokemi samt uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser grundlæggende måleteknik principper for dokumentation og gældende kvalitetssystemer Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri eller procesteknolog kan anvende simple matematiske og statistiske metoder samt it anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder betjene og kalibrere almindeligt forekommende måleudstyr og vurdere målingers validitet anvende og vurdere sikkerheds og miljøanvisninger formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem anvende dansk og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Den uddannede ernærings, fødevare, mejeri eller procesteknolog kan deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb planlægge, udføre og dokumentere relevante opgaver, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer 9/66

10 Love og bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LBK nr. 935 af 25/08/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser LBK nr af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr. 915 af 25/09/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings, fødevare, mejeri og procesteknologi (procesteknolog AK) BEK nr. 248 af 13/03/2015: Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr. 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses og Forskningsministeriets område 10/66

11 Det fælles 1. semester Kerneområde: Samarbejde og kommunikation ECTSomfang: 10 Viden Den studerende har viden om samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige ITværktøjer Den studerende kan indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante ITværktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs, analyse og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter Den studerende kan bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater Indhold Samarbejde IT Kommunikation Dokumentation og fremlæggelse Planlægning Kerneområde: Naturvidenskabelig basisviden ECTSomfang: 20 Viden Den studerende har viden om grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner grundlæggende fysiske begreber grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser 11/66

12 grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Den studerende kan anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces Den studerende kan arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Indhold Kemi Mikrobiologi Fysik Målemetoder og kalibrering Matematiske og statistiske beregninger Sikkerhed og miljø Produktion og procesflow Fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Obligatorisk uddannelseselement: Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation ECTSomfang: 30 Læringsmål Uddannelseselementet Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Samarbejde og kommunikation og Naturvidenskabelig basisviden. 12/66

13 Indhold Uddannelseselementet Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation omfatter alt indhold fra kerneområderne Samarbejde og kommunikation og Naturvidenskabelig basisviden. 13/66

14 Studieretning: Ernæringsteknologi Den uddannedes læringsmål Den uddannede ernæringsteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for (procesteknolog AK) Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr sensoriske metoder til analyse af madens eller råvarers kulinariske kvalitet intern og ekstern logistik lovgivning og standarder for mad og måltidsproduktion, herunder arbejdsmiljøkrav samt kvalitets og miljøstyringssystemer makronæringsstoffernes omsætning i kroppen, mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme samt næringsstofanbefalinger biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCPprincipperne ledelse, kompetenceudvikling, organisationsformer samt budget og regnskab ernæring og diætetik i forhold til brugernes behov Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede ernæringsrigtig mad og sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne opstille et egenkontrolprogram og tilrettelægge og gennemføre en mad og måltidsproduktion under hensyntagen til kvalitets og miljøstyringssystemer og fødevaresikkerhed anvende it til næringsstofberegning, budgetlægning, indtægts og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt til dokumentation tilrettelægge og gennemføre mad og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets og miljøstyringssystemer, arbejdsmiljø og eksternt miljø Den uddannede ernæringsteknolog kan optimere produkter, mad og måltidsproduktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker tilpasse egenkontrolprogrammer til ny lovgivning og deltage i kvalitets og miljøcertificering af køkkenet lede små og mellemstore køkkener eller være teamleder i store køkkener håndtere indkøb, mad og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien inden for eget ansvarsområde igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og interessenter 14/66

15 Kerneområde: Mad og måltidsproduktion ECTSomfang: 10 Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet tilberednings og konserveringsmetoders betydning for råvarernes og madens kvalitet produktions og serveringsformer brug af udstyr og distributionsform til en given mad og måltidsproduktion samt emballagens samspil med råvarer og maden sensoriske metoder til analyse af råvarers eller madens kulinariske kvalitet lovgivning og standarder for mad og måltidsproduktion Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet til forskellige målgrupper samt personer med særlige behov tilrettelægge, gennemføre og dokumentere mad og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetssystemer finde og anvende relevant lovgivning for mad og måltidsproduktion formidle resultater og problemstillinger fra produktionen og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan optimere mad og måltidsproduktionen med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt målgruppens ønsker og behov anvende viden om tekniske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af madog måltidsproduktion samt procesforløb Indhold Råvarer Tilberedningsmetoder Konserveringsmetoder Tilsætningsstoffer Produktionsudstyr Måltidsproduktioner Emballage Sensorik Kulinarisk kvalitet Mad, og måltids og menuplanlægning Lovgivning 15/66

16 Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets og miljøstyring ECTSomfang: 10 Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCPprincipperne lovgivningen og standarder indenfor fødevaresikkerhed dokumentation og sporbarhed gældende kvalitets og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljøkrav Den uddannede ernæringsteknolog kan finde og anvende relevant lovgivning for mad og måltidsproduktion tilrettelægge en mad og måltidsproduktion under hensyntagen til fødevaresikkerheden opstille et egenkontrolprogram for mad og måltidsproduktion og dokumentere dette arbejde tilrettelægge og gennemføre mad og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø Den uddannede ernæringsteknolog kan tilpasse egenkontrolprogrammet i forhold til ny lovgivning deltage i kvalitets og miljøcertificering af køkkenet kombinere viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad og måltidproduktion samt procesforløb Indhold Lovgivning Hygiejne Egenkontrol Patogener HACCPprincipper og gode arbejdsgange HACCPanalyse Kvalitets og miljøstyringssystemer Dokumentation og sporbarhed Biologiske, kemiske og fysiske risici Bæredygtighed Kerneområde: Ernæring og sundhed ECTSomfang: 10 ECTS Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om 16/66

17 makronæringsstoffernes omsætning i kroppen mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme makro og mikronæringsstoffers forekomst i fødevarer næringsstofanbefalinger og anbefalinger for den danske institutionskost ernæring og diætetik i forhold til målgruppens behov Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede ernæringsrigtig mad til forskellige målgrupper og personer med særlige behov sammensætte, beregne og dokumentere kost til forskellige målgrupper og personer med særlige behov efter gældende næringsstofanbefalinger anvende IT til næringsstofberegning og dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan optimere mad og måltidsproduktion med hensyn til gældende næringsstofanbefalinger og til de forskellige målgruppers behov og ønsker Indhold Makro og mikronæringsstoffer Anbefalinger for energi og næringsstoffer Planlægningsværkstøjer Næringsberegninger Diætprincipper Dagskostsforslag for målgrupper og personer med særlige behov Kerneområde: Ledelse, administration og økonomi ECTSomfang: 25 ECTS Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om ledelse, kompetenceudvikling og organisationsformer budget og regnskab intern og ekstern logistik Den uddannede ernæringsteknolog kan anvende IT til budgetlægning, indtægts og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan lede små eller mellemstore køkkener eller være teamleder i et stort køkken igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt 17/66

18 udvikle, implementere og evaluere aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter håndtere indkøb, mad og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde kombinere viden om økonomiske og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad og måltidsproduktion samt procesforløb Indhold Indkøb Ledelsesteorier Økonomi It Organisation Budget og regnskab Statistik Markedsføring Logistik Normeringer Arbejdsmarkedsforhold og overenskomster Obligatorisk uddannelseselement: Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse ECTSomfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Ledelse, måltidsproduktion, ernæring og kvalitet indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Mad og måltidsproduktion, Fødevaresikkerhed, kvalitets og miljøstyring, Ernæring og sundhed og Ledelse, administration og økonomi. Indhold Uddannelseselementet Ledelse, måltidsproduktion, ernæring og kvalitet omfatter alt indhold fra kerneområderne Mad og måltidsproduktion, Fødevaresikkerhed, kvalitets og miljøstyring, Ernæring og sundhed og Ledelse, administration og økonomi. 18/66

19 Prøver Uddannelsen til Ernæringsteknolog indeholder fire prøver: En prøve, der dokumenterer læringsmålene i uddannelseselementerne Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation og dele af Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse En prøve, der dokumenterer de dele af læringsmålene i uddannelseselementet Produktion, kvalitet, ernæring og ledelse, der ikke er blevet dokumenteret af ovenstående prøve En prøve, der dokumenterer læringsmålene for praktikken Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Derudover indeholder uddannelsen prøver, der dokumenterer læringsmålene for de valgfri uddannelseselementer i den udstrækning de ikke er dokumenteret i ovenstående prøver. Disse prøver er beskrevet i studieordningens institutionsdel. 19/66

20 Studieretning: Fødevareteknologi Den uddannedes læringsmål Den uddannede fødevareteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for (procesteknolog AK) Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet samt emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering kvalitets og miljøstyringssystemer og egenkontrolprogrammer og HACCP produktionsplanlægning og logistik kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion fødevarekontrollens opbygning, EUlovgivning, nationale regler og fødevarestandarder fødevarers ernæringsmæssige sammensætning samt menneskers ernæringsmæssige behov produktudvikling regnskaber og driftsøkonomi Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer samt dokumentere fremstillingsprocessen, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til kvalitets og miljøstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion, produktudvikling og kvalitet tilrettelægge en kompleks produktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende relevante udviklingsværktøjer og innovative processer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion, fødevareudvikling, fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyrings og miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning 20/66

21 håndtere opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol inddrage teknologisk udvikling og markedsmæssige forhold i produktudvikling deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Kerneområde: Fødevareproduktion ECTSomfang: 20 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning og funktionalitet emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering miljøstyringssystemer produktionsplanlægning og logistik EUlovgivning, nationale regler, fødevarestandarder og fødevarekontrollens opbygning regnskaber og driftsøkonomi Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer dokumentere fremstillingsprocesser, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til kvalitets og miljøstyring udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion deltage i vedligeholdelse af miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb Indhold Råvare og hjælpestof kendskab 21/66

22 Emballage Fremstillingsprocesser Enhedsoperationer og procesudstyr Konserveringsteknik Styring og regulering af fødevareproduktion Fødevarelovgivning og fødevarestandarder Produktionsplanlægning og logistik Økonomi Miljøstyring Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet ECTSomfang: 20 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om fødevarekemi fødevaremikrobiologi fødevarers ernæringsmæssige sammensætning kvalitetsstyringssystemer, egenkontrolprogrammer og HACCP kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion Den uddannede fødevareteknolog kan udforme dokumenter til kvalitetsstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser anvende statistik til vurdering af analyser tilrettelægge en fødevareproduktion i overensstemmelse med gældende lovgivning tilrettelægge en kompleks produktion ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici i relation til fødevaresikkerhed vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende dansk og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer varetage opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol 22/66

23 Indhold Fødevarekemi Fødevaremikrobiologi og hygiejne Kemiske, mikrobiologiske og fysiske fødevareanalyser Sensorik Statistiske metoder til resultatvurdering Kvalitetsændringer i fødevarer Kvalitetsstyringssystemer Risici; kemisk, fysiske, biologiske Fødevarelovgivning og egenkontrol Kerneområde: Produktudvikling ECTSomfang: 15 Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om udviklingsværktøjer opskalering markedstendenser fødevarers ernæringsmæssige sammensætning og menneskers ernæringsmæssige behov Den uddannede fødevareteknolog kan vælge og anvende råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballager i forhold til funktionalitet anvende relevante udviklingsværktøjer fremme innovative processer deltage i procesoptimering og opskalering vurdere ændringer af næringsstoffer i forhold til fremstillingsprocesser og opbevaring foretage næringsberegninger anvende statistiske metoder formidle resultater og problemstillinger fra udviklingsopgaver Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareudvikling ved udvikling af fødevare arbejde systematisk og kreativt i produktudvikling inddrage og anvende de muligheder, som den teknologiske udvikling giver inddrage markedsmæssige forhold i produktudvikling indgå i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med produktudvikling, og deltage i projektstyringsopgaver 23/66

24 Indhold Hjælpestoffer og tilsætningsstoffer Næringsstoffer, ændring ved produktion og opbevaring Næringsstofberegning og vurdering Systematiske produktudvikling og udviklingsværktøjer Trends og målgrupper Procesoptimering og opskalering Obligatorisk uddannelseselement: Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling ECTSomfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Fødevareproduktion, Fødevaresikkerhed og kvalitet og Produktudvikling. Indhold Uddannelseselementet Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling omfatter alt indhold fra kerneområderne Fødevareproduktion, Fødevaresikkerhed og kvalitet og Produktudvikling. Prøver Uddannelsen til Fødevareteknolog indeholder fire prøver: En prøve, der dokumenterer læringsmålene i uddannelseselementerne Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation og dele af Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling En prøve, der dokumenterer de dele af læringsmålene i uddannelseselementet Fødevareproduktion, sikkerhed og udvikling, der ikke er blevet dokumenteret af ovenstående prøve En prøve, der dokumenterer læringsmålene for praktikken Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Derudover indeholder uddannelsen prøver, der dokumenterer læringsmålene for de valgfri uddannelseselementer i den udstrækning de ikke er dokumenteret i ovenstående prøver. Disse prøver er beskrevet i studieordningens institutionsdel. 24/66

25 Studieretning: Procesteknologi Den uddannedes læringsmål Den uddannede procesteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for (procesteknolog AK) Viden Den uddannede procesteknolog har viden om enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage projektstyring og organisering samt regnskab og driftsøkonomi udvalgte tekniske kemiske produkter, stoffers kemiske og fysiske egenskaber samt biokemiske produkter reaktionskinetik for udvalgte kemiske og biokemiske processer målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling samt kvalitets og miljøstyringssystemer og kvalitetskontrol praktisk reguleringsteknik Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsættere samt foretage dataopsamling medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger med udviklings og optimeringsforsøg udføre risikovurderinger på mindre anlæg analysere og afprøve og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og biokemiske produkter Den uddannede procesteknolog kan udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs og produktionsudstyr, 25/66

26 håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage i driftsoptimering, herunder energi og kapacitetsmålinger deltage ved kvalitets og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser Kerneområde: Procestekniske enhedsoperationer ECTSomfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer Den uddannede procesteknolog kan medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr og validering af processer og metoder Den uddannede procesteknolog kan planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer Indhold Enhedsoperationer Dimensionering Forsyningsanlæg Materialelære Kerneområde: Måling, styring og regulering i procesanlæg ECTSomfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling praktisk reguleringsteknik og styring af processer 26/66

27 Den uddannede procesteknolog kan deltage i kvalitetssikring af måledata og fejlfinding på anvendt måleudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter anvende dataopsamling med udvalgt dataopsamlingsudstyr og kommercielt computerprogrammel i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg udføre usikkerhedsberegninger i forbindelse med kvalitetssikring af måledata konfigurere og indstille regulatorer Den uddannede procesteknolog kan udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs og produktionsudstyr vurdere målingers validitet, herunder selvstændigt inddrage relevante statistiske metoder Indhold Målemetoder Måleudstyr Reguleringsteknik Styringsteknik Statistik Kerneområde: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser ECTSomfang: 25 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om biokemi, uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser udvalgte kemiske og bioteknologiske produkter samt stoffers kemiske og fysiske egenskaber reaktionskinetik for udvalgte kemiske og bioteknologiske processer kvalitetskontrol, herunder prøvetagning, beregning, præsentation og vurdering af resultater Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder medvirke ved planlægning og udførelse af forsøg med produktioner ud fra givne produktspecifikationer og råvarer anvende og vurdere sikkerheds og miljøanvisninger 27/66

28 analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter kan opstille energi og massebalancer på udvalgte processer foretage optimeringer på enkle procesanlæg og vurdere samspillet mellem proces og reguleringstype vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger på udviklings og optimeringsforsøg opstille kravspecifikationer Den uddannede procesteknolog kan deltage i projektarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage i driftsoptimering, herunder energi og kapacitetsmålinger udfærdige forsøgsbeskrivelser til optimering af enkle processer formidle resultater fra udviklingsarbejde deltage i udarbejdelse af produktionsplaner indsamle data for logistikanalyser i en produktion Indhold Forsøgsplanlægning Kvalitetskontrol Statistik Matematik IT Masse og energibalancer Materialevalg Kravspecifikationer Udviklingsværktøjer Sikkerhed Lovgivning om kemiske produkter Reaktionskinetik Produktionsplanlægning Kerneområde: Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien ECTSomfang: 10 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om principper for dokumentation og opbygning af gældende kvalitets og miljøstyringssystemer 28/66

29 projektstyring og organisering regnskab og driftsøkonomi målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling sikkerhed og lovgivning i forbindelse med produktion af kemiske og bioteknologiske produkter Den uddannede procesteknolog kan anvende og vurdere sikkerheds og miljøanvisninger og udføre risikovurderinger på mindre anlæg formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf Den uddannede procesteknolog kan deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage ved kvalitets og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Indhold Forsøgsplanlægning Kvalitetskontrol Statistik Materialevalg Kvalitets og miljøstyring Økonomi Obligatorisk uddannelseselement: Procesteknik, produktion og kvalitetssikring ECTSomfang: 55 Læringsmål Uddannelseselementet Procesteknik, produktion og kvalitetssikring indeholder alle læringsmålene fra kerneområderne Procestekniske enhedsoperationer, Måling, styring og regulering i procesanlæg, 29/66

30 Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser og Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien. Indhold Uddannelseselementet Procesteknik, produktion og kvalitetssikring omfatter alt indhold fra kerneområderne Procestekniske enhedsoperationer, Måling, styring og regulering i procesanlæg, Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser og Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien. Prøver Uddannelsen til Procesteknolog indeholder mindst fire prøver: En prøve, der dokumenterer læringsmålene i uddannelseselementerne Naturvidenskabelig basis, projektsamarbejde og kommunikation og dele af Procesteknik, produktion og kvalitetssikring En prøve, der dokumenterer de dele af læringsmålene i uddannelseselementet Procesteknik, produktion og kvalitetssikring, der ikke er blevet dokumenteret af ovenstående prøve En prøve, der dokumenterer læringsmålene for praktikken Prøven i det afsluttende eksamensprojekt Derudover indeholder uddannelsen prøver, der dokumenterer læringsmålene for de valgfri uddannelseselementer i den udstrækning de ikke er dokumenteret i ovenstående prøver. Disse prøver er beskrevet i studieordningens institutionsdel. 30/66

31 Studieretning: Mejeriteknolog Erhvervsakademi Sjælland udbyder ikke studieretningen Mejeriteknolog 31/66

32 DEL 2. INSTITUTIONSDELEN I denne institutionsdel af studieordningen beskrives de dele af akademiuddannelserne til ernærings, fødevare, mejeri og procesteknolog og de regler, der kun gælder for udbuddet på Erhvervsakademi Sjælland. Erhvervsakademi Sjælland udbyder følgende tre studieretninger: Ernæringsteknologi Fødevareteknologi Procesteknologi Studielederen udarbejder fire studieplaner: Studieplan for det fælles 1. semester Studieplan for fødevareteknolog (24 semester) Studieplan for ernæringsteknolog (24 semester) Studieplan for procesteknolog (24 semester) I disse planer beskrives hvorledes læringsmålene i studieordningen udmøntes i den konkrete undervisning Studielederen kan i samråd med et lærerteam og en virksomhed udarbejde en ad hoc studieplan for en del af et semester, således at de studerende og lærerteamet kan gennemføre et projekt sammen med virksomheden. Den daglige undervisning foregår i Roskilde. I forbindelse med virksomhedsbesøg, eventuelle virksomhedsprojekter, ekskursioner, studieture og lignende skal den studerende selv sørge for transport og selv dække transportomkostningerne. Ved flerdagsarrangementer dækker den studerende selv udgifter til overnatning og forplejning. Den studerende skal senest ved studiestart meddele studiesekretariatet sine kontaktoplysninger i form af postadresse, telefonnummer og eventuelt mailadresse, hvor vedkommende kan kontaktes. Det er den studerendes ansvar at orientere sekretariatet om ændringer i kontaktoplysningerne. Anvendte undervisnings og arbejdsmetoder Pædagogisk værdigrundlag Al undervisning på procesteknologuddannelsen bygger på følgende værdigrundlag: Skolen skal ligne virkeligheden. Man lærer bedst, hvis man arbejder med realistiske opgaver. Hvis man vil lære noget, skal man arbejde med tingene selv En gruppe når længere end en enkelt person Undervisningens organisering Undervisningen er inddelt i moduler, der afvikles i en fastlagt rækkefølge for hele holdet. Der udarbejdes en studieplan, hvor modulernes rækkefølge, længde og indhold beskrives. Modulerne er enten projektorganiserede eller kursusbaserede: Projektorganiserede moduler kaldes temaer og i disse arbejder de studerende i grupper hen imod løsning af en større opgave. Undervejs i temaet samler de studerende oplysninger til løsning af opgaven fra forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser, lærernes vejledning, 32/66

33 selvstændige litteraturstudier m.m. De projektorganiserede temaer munder ud i et skriftligt arbejde og/eller en mundtlig fremlæggelse. De kursusbaserede moduler kaldes kurser og indeholder lærerstyrede aktiviteter som f.eks. forelæsninger, laboratorieøvelser, øvelser med procesudstyr samt regne og statistikopgaver. Her ud over gives der også i kurserne vejledning af lærerne. Alle aktiviteterne i et kursus hører emnemæssigt sammen. De konkrete undervisningsaktiviteter i et modul skemalægges af det enkelte lærerteam. Typiske undervisningsaktiviteter er: Forelæsninger, hvor en lærer gennemgår faglige emner udvalgt af lærerteamet for hele holdet. Laboratorie og pilotøvelser og projekter, hvor de studerende under vejledning arbejder med praktiske opgaver i skolens laboratorier og pilot plant. Arbejdet kan være organiseret som øvelser, hvor de studerende følger en øvelsesvejledning udarbejdet af lærerteamet eller projektorganiseret, hvor de studerende i grupper selv har planlagt deres arbejde, eventuelt på baggrund af deres egen problemformulering. Vejledning, hvor en lærer sammen med de studerende diskuterer faglige problemstillinger udvalgt af de studerende. Konsultationer, der er møder mellem en gruppe af studerende og én eller flere lærere, hvor de studerende på forhånd har forberedt en dagsorden (eventuelt blot spørgsmål) og selv står for mødeledelse og referat. Workshops, som er en kombination af forelæsning, praktisk arbejde (eventuelt øvelser) eller teoretisk opgaveløsning. En workshop er fortrinsvis tilrettelagt og styret af læreren. Herudover kan lærerteamet arrangere virksomhedsbesøg, gæsteforelæsninger og lignende, ligesom lærerteamet kan kombinere og videreudvikle undervisningsformerne som det skønnes mest relevant. De studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter Skriftlige arbejder og fremlæggelser I de fleste moduler (temaer og kurser) udarbejdes der et skriftligt arbejde over det praktiske arbejde, som er lavet i løbet af temaet. Det skriftlige arbejde udarbejdes af de grupper, som har lavet det praktiske arbejde. De studerende, som har deltaget aktivt i arbejdet bag det skriftlige arbejde, underskriver. Studerende der ikke har deltaget aktivt i arbejdet kan ikke skrive under. Det skriftlige arbejde skrives på dansk. Nærmere regler for det skriftlige arbejde fremgår af opgaveteksten/projektoplægget. Det eller de skriftlige arbejde(r) afleveres for det meste i slutningen af modulet. Afleveringstidspunktet fremgår af skemaet eller opgaveteksten. I modulerne kan også indgå fremlæggelser, hvor de studerende i grupper eller enkeltvis gennemfører en mundtlig fremlæggelse for én eller flere lærere og (for det meste) resten af holdet. Der er mødepligt til fremlæggelserne, hvilket vil fremgå af skemaet. Det er lærerteamet, der for hvert modul afgør om der skal skrives et skriftligt arbejde og om der skal gennemføres fremlæggelser (under hensyntagen til reglerne i studieplanen). Aflevering af alle de skriftlige arbejder og aktiv deltagelse i alle fremlæggelserne er en forudsætning for at kunne deltage i den prøve, der hører til den pågældende undervisning. Det er lige 33/66

34 ledes en forudsætning for deltagelse i prøven at et eventuelt kursusarbejde, der bruges som eksamensgrundlag er afleveret rettidigt. Studieaktivitet Den studerende har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Den studerende betragtes som studieaktiv når vedkommende er medunderskriver af de skriftlige arbejder der skal afleveres og har deltaget aktivt i de skemalagte fremlæggelser I tilfælde af at en studerende ikke opfylder ovenstående krav følges proceduren og reglerne i studiereglementet. Undervisningsmateriale på fremmedsprog Undervisningsmaterialerne vil fortrinsvis være på dansk, men hvor det skønnes nødvendigt kan materialet være på engelsk, svensk eller norsk. Manualer til udstyr og apparater og analysevejledninger kan være på engelsk, tysk, svensk eller norsk, når disse er skrevet af eksterne parter, som f.eks. leverandører, producenter eller myndigheder. Regler for praktikkens gennemførsel Virksomheden Alle virksomheder og institutioner, der er interesserede i at medvirke til at uddanne procesteknologer, fødevareteknologer og ernæringsteknologer kan udbyde praktik inden for de 3 uddannelsesretninger. Virksomheden bidrager med en konkret og realistisk problemstilling/arbejdsopgaver, som ønskes bearbejdet af den studerende. Virksomheden stiller informationer, der er relevante for løsning af opgaven, til rådighed for de studerende. Virksomheden bedømmer den studerendes deltagelse i praktikken. Såfremt virksomheden ikke bedømmer den studerende som aktiv i praktikken meddeles dette til den studerende og vejleder på skolen Aftale om praktik Den studerende, skolen og virksomheden aftaler indhold i praktikken Aftalen skal indeholde en beskrivelse af den eller de opgaver den studerende skal løse for virksomheden. Aftalen kan desuden indeholde aftale om arbejdstid og rapportering Den studerende De studerende er selv opsøgende mht. til at finde virksomheder, der er relevante indenfor deres studieretning. De studerende har pligt til at deltage i praktikken i forhold til aftalen mellem den studerende og virksomheden Erhvervsakademiet Stiller en skolevejleder til rådighed, der i begrænset omfang er til rådighed for virksomheden og den studerende De studerende kan bruge skolens studierum, PC m.m. De studerende kan kun benytte praktik lokaler på skolen efter særlig aftale med deres vejleder. Erhvervsakademiet har aftale med virksomheder indenfor de 3 uddannelsesretninger 34/66

35 Internationalisering Praktik og afslutningsprojekt kan gennemføres med virksomheder eller institutioner i udlandet. Erhvervsakademi Sjælland har pr. august 2014 to aftaler med institutioner i udlandet: Studerende på studieretningen Ernæringsteknolog kan tage 3. semester på Community College Sinclair i Dayton, Ohio, USA Studerende på studieretningen Procesteknolog kan tage 3. semester på Community College Northampton i Bethlehem, Pennsylvania, USA Regler om merit I forbindelse med valg af studieretning efter 1. semester er det, såfremt den studerende har været studieaktiv, muligt at skifte til en anden skole, som udbyder erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings, fødevare, mejeri, og procesteknologi. Erhvervsakademi Sjælland optager således på en af vores tre studieretninger studerende, som har gennemført 1. semester af uddannelsen på et af erhvervsakademierne inden for skolenetværket. Her er det ligeledes en forudsætning, at den studerende har været studieaktiv. Den studerende godskrives de 30 ECTSpoint, der er opnået på den obligatoriske del. Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Ernæringsteknologi Målrettet ernæring 5 ECTSpoint Viden Målet er at den studerende har viden om udvalgte tilstande med krav til kosten. Ernæring og diætetik Anbefalinger for diætbehandling/kostformer Målet er at den studerende efter anbefalingerne for udvalgte diæter/kostformer kan: Sammensætte, næringsberegne og dokumentere menuer. Tilberede velsmagende mad Målet er at den studerende kan optimere menuer, med hensyn til: Anbefalinger for næringsstoffer Kulinarisk kvalitet Økonomi; omkostninger og normering Indpasning i den øvrige produktion Brugerønsker Tilrettelægge produktionen under hensyntagen til allergener Teori Sygehuskost og kost til småt spisende 35/66

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK)

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK) Procesteknologuddannelsen Side 1 af 50 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog procesteknologi (procesteknolog AK) Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Procesteknologuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning...

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning... Uddannelsesnetværket for fødevare, ernærings, mejeri og procesteknolog Studieordning Fællesdel 260614 Side 3 af 36 Indhold Indledning... 5 Uddannelsens formål... 5 Den uddannedes titel... 5 Adgang til

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Procesteknolog uddannelsen Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2014 midlertidig. Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 5 2.1. Krav til uddannelse,

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Procesteknolog uddannelsen Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2016 (foreløbig) Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 6 Krav til uddannelse, fagfordeling

Læs mere

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold college Odense 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 KORT INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN

Læs mere

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold College Odense. August 2011

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold College Odense. August 2011 Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold College Odense August 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Kort introduktion til

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog for procesteknologuddannelsen AK Studieretning: fødevareteknolog 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi () AP Graduate in Nutrition and Technology August

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA17ED udarbejdet 15.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 5 4. Beskrivelser

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) BEK nr 915 af 25/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde

Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde Jobprofil Procesteknolog - styr på produktionen Procesteknolog (AK) - ny teknologisk erhvervsakademiuddannelse I den industrielle fremstilling af bl.a. mælk,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog Byggekoordinator Gældende for efterårssemesteret 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelser af udprøvning af uddannelseselementer

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog) BEK nr 169 af 16/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

ErhvervsAkademi Sjælland. EASJ retningslinier Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Side 1 af 8 Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse

Læs mere

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-516/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi Akkreditering

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave

Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen udgave Studieordning for miljøteknolog- Uddannelsen 2013 1.udgave Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) August, 2013 AP Graduate in Environmental Technology Miljøteknolog Side

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014 Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 STUDIEORDNINGENS RAMMER... 3 1.1

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Gymnasiet HTX

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK) BEK nr 712 af 06/07/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent BEK nr 1655 af 15/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 91 Processer ved fremstilling af non-food produkter 911 Beskæftigelsesudsigter af produktionen og flytning af en del af produktionen til udlandet senere år

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen 2012

Studieordning for procesteknologuddannelsen 2012 Studieordning for procesteknologuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Procesteknolog

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere