Bilag til Styrelsesvedtægt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Styrelsesvedtægt"

Transkript

1 Bilag til Styrelsesvedtægt Timetildeling Generelle bestemmelser 10. Klassecentret Specialpædagogisk bistand Nødundervisning Undervisning af tosprogede elever De Pædagogiske LæringsCentre DUS-ordningen Skolestruktur Revideret maj 2013

2 BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT TIMETILDELING... 4 A. Grundtildeling... 5 B. Elevafhængige faktorer... 5 C. Holdfaktor... 6 D. Andre opgaver... 6 E. Ledelse... 6 F. Tid til tillidsrepræsentanter... 6 G. Særskilte bevillinger... 7 H. Specialundervisning... 7 I. Opgørelse af elevtal... 7 J. Timer vedr. erhvervsuddannelse (20/20 ordning)... 8 K. Klassedannelse... 8 L. Ekstra lektion på klassetrin... 8 M. Ekstra lektioner læsning... 8 N. Samlet tildeling og anvendelse... 8 GENERELLE BESTEMMELSER A. Obligatoriske emner B. Uddannelses-erhvervs og arbejdsmarkedsorientering/vejledning C. Centralt koordinerede vejledningsaktiviteter D. Undervisning på lørdage E. Ferieplan F. Elevflytning til anden skole end distriktsskolen G. Befordring af elever H. Skolerne og deres distrikter I. Undervisning i fritiden J. Konfirmandundervisning K. Om fritagelse for deltagelse i kristendomskundskab

3 10. KLASSECENTRET A. Struktur B. Klassedannelse C. Tilmelding D. Placering SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND A. Kompetencecentret og specialpædagogisk bistand B. ABC-modellen C. Inkluderingspulje D. Inklusionsteam E. Specialundervisningstilbud F. DUS-specialgrupper G. Fritidstilbud til børn med særlige behov NØDUNDERVISNING UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER A. Målsætning for tokulturelle klasser B. Organisering C. Modtageklasser D. Udslusning fra modtageklasse E. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog F. Tokulturelle klasser G. Modersmålsundervisning H. Sprogstimulerende tilbud for førskolebørn (Familie- og Beskæftigelsesforv.) I. Tolkning J. Sent ankomne tosprogede unge DE PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE (PLC) A. Præsentation af lovgrundlag B. Målsætning

4 C. Fysiske rammer D. Funktion E. Personale F. Den enkelte elev G. Undervisningsmidler H. Faglige mål og skoleudvikling I. Åbningstid DUS-ORDNINGEN A. Grundprincipper B. Formål og opgave C. Ledelsesstruktur D. Normeringsforhold m.v E. Grundnormering F. Ny skoledag G. Landsbyordning H. Fritidstilbud til børn på 4. og 5. klassetrin (DUS II) I. Den centrale obligatoriske indsats i forhold til tosprogede i DUS J. Fritidstilbud til børn med specielle behov

5 TIMETILDELING Den enkelte skole tildeles et årligt undervisningstimetal til brug for normalundervisning og specialundervisning efter følgende regler: A. En grundtildeling pr. årgang, uanset elevantal. Grundtildelingen svarer til det vejledende timetal hos Ministeriet for Børn og Undervisning, dog reduceret med én time i 4. klasse. B. En differentieret E(lev) faktor delt ind i en faktor for bh-klasse, en for indskoling, en for mellemtrin, en for udskoling og en for 10. klasse. C. En H(old) faktor, som er afhængig af skolens samlede elevtal. D. Andre opgaver tillægges som en faktor af A+B+C. Det drejer sig om opgaver som Pædagogisk LæringsCenter, pædagogisk råd, tilsyn, prøver, MUS, uddannelse m.v. E. Tid til ledelse tildeles hver skole ud fra henholdsvis en grundnormering og en faktor for hver lærernormering. F. Tillidsrepræsentanter tildeles særskilt tid, jf. bestemmelserne i Arbejdstidsaftalen. G. Særskilte bevillinger som tillægges specifikt til den enkelte skole. Det drejer sig om aldersreduktion, mentorordning, nye lærere, seniordage m.v. H. Herudover tildeles der timer af PPR til enkelte elever, herunder til 2-kulturelle klasser, modtageklasser, modersmålsundervisning, elever med særlige behov, special- og modtageklasser og enkeltintegrationstimer, jf. afsnittene om Specialundervisning og Undervisning af tosprogede elever i styrelsesvedtægten. 4

6 A. Grundtildeling Hver årgang gives en grundtildeling, som svarer til det vejledende timetal hos Ministeriet for Børn og Undervisning og som ses nedenfor. - Børnehaveklasse: 600,0 U-timer - 1. klasse: 690,0 U-timer - 2. klasse: 712,5 U-timer - 3. klasse: 802,5 U-timer - 4. klasse: 772,5 U-timer * - 5. klasse: 832,5 U-timer - 6. klasse: 840,0 U-timer - 7. klasse: 870,0 U-timer - 8. klasse: 990,0 U-timer - 9. klasse: 930,0 U-timer klasse: 930,0 U-timer * = I forhold til ministeriets vejledende timetal er der i Aalborg Kommune reduceret med en time i 4. klasse. B. Elevafhængige faktorer Der tildeles skolerne timer efter 2 forskellige elevafhængige faktorer. Den første er E(lev)-faktoren, der tildeles hver årgang. E-faktoren gives på 5 trin: Bh-klasse, indskoling, mellemtrin, udskoling og 10. klasse. - Børnehaveklasse: 13,8 U-timer - 1. klasse 3. klasse: 19,0 U-timer - 4. klasse 6. klasse: 22,1 U-timer - 7. klasse 9. klasse: 25,5 U-timer klasse: 23,8 U-timer Den anden elevafhængige faktor er en K(ompetence) -faktor: - Børnehaveklasse: 3,3 U-timer - 1. klasse 3. klasse: 3,3 U-timer - 4. klasse 6. klasse: 2,1 U-timer - 7. klasse 9. klasse: 1,2 U-timer klasse: 1,2 U-timer 5

7 C. Holdfaktor Der tildeles en faktor, som afhænger af antallet af elever, H(old)-faktoren. H-faktoren, der tildeles hver skole, er differentieret ud fra skolens samlede elevtal for Bh.klasse- 9. klasse. - Skoler med < 100 elever 0,79 - Skoler med > 100 og < 200 elever 0,73 - Skoler med > 200 og < 300 elever 0,82 - Skoler med > 300 og < 400 elever 1,02 - Skoler med > 400 og < 500 elever 1,06 - Skoler med > 500 og < 600 elever 1,17 - Skoler med > 600 og < 700 elever 1,20 - Skoler med > 700 elever 1,25 - For 10. klasse tildeles efter en todelt H-faktor, der er afhængig af skolens elevtal i 10. klasse. - Skoler med < 100 elever 0,85 - Skoler med > 100 elever 1,36 D. Andre opgaver Der tildeles tid til andre opgaver som en faktor af A+B+C. Faktoren er på 0,36. Andre opgaver refererer til overenskomsten og Arbejdstidsaftalens definition, og indeholder opgaver som Pædagogisk LæringsCenter, pædagogisk råd, tilsyn, prøver, MUS, uddannelse m.v. E. Ledelse Der udløses tid til ledelse således: Grundbevilling til hver skole timer Herudover udløses 48,8 time pr. lærernormering ud over de første 15 normeringer. F. Tid til tillidsrepræsentanter Grundbevilling Pr. lærernormering 100 timer 4,3 timer 6

8 G. Særskilte bevillinger Særskilte bevillinger tillægges specifikt den enkelte skole. Det drejer sig om følgende: 1. Seniordage, jf. gældende overenskomstregler 2. Aldersreduktion, jf. gældende overenskomstregler 3. Uddannelsesforløb for nye lærere a. 20 timer pr. lærer med kun lidt erfaring b. 40 timer pr. dimittend 4. Mentor-ordning for nye lærere 5. Centrale undervisningsmiddeludvalg i Pædagogisk Mediecenter 6. Der kan efter ansøgning tillægges et timetal til brug for korundervisning. H. Specialundervisning A. Specialundervisning specialklasser Timetallet i specialklasser aftales overordnet med skolerne i overensstemmelse med gældende lovgivning. B. Inkluderingspulje Der udmeldes ikke en specifik inkluderingspulje. Timer til arbejde med inkludering er en del af den samlede timebevilling til klasse og udmeldes herigennem, jf. punkt A. C. Timer tildelt af PPR Yderligere timer til specialundervisning tildeles af PPR ud fra konkret vurdering af behov, jf. afsnittene om Specialundervisning og Undervisning af tosprogede elever i styrelsesvedtægten. I. Opgørelse af elevtal Elevtallet opgøres som følger: For børnehaveklasse - 7. klasse opgøres elevtallet ved indberetningen efter indskrivningen omkring den 1. februar. For klasse opgøres elevtallet pr. 5. september på baggrund af det faktiske elevtal. For 10. klasse opgøres elevtallet ved etableringen af 10. klasses forløb i juni måned. 7

9 J. Timer vedr. erhvervsuddannelse (20/20 ordning) Der er skabt mulighed for et 10. klasseforløb, der består af først 20 uger i folkeskolen, dernæst 20 uger i et erhvervsuddannelsesgrundforløb. Det samlede forløb afsluttes med folkeskolens 10.- klasse-prøver. Timetildelingen til elever, der vælger ordningen, reduceres med halvdelen af årstildelingen K. Klassedannelse Kompetencen til at danne klasser ligger hos skolerne. Det er ligeledes den enkelte skole, der afgør ansøgninger om frit skolevalg, jf. dog punkt G i afsnittet Generelle bestemmelser i styrelsesvedtægten. Det skal dog bemærkes, at optagelse af elever via det frie skolevalg ikke må udløse behov for anlæg. L. Ekstra lektion på klassetrin Der tildeles skolen en ekstra ugentlig lektion på klassetrin. Tildelingen tager udgangspunkt i det klassetrin med flest spor på ovennævnte klassetrin. Lektionen skal anvendes inden for fagene dansk, engelsk eller matematik. Den enkelte skolebestyrelse beslutter sig inden for ovennævnte rammer for den endelige udmøntning og placering af lektionen. M. Ekstra lektioner læsning Der tildeles skolen 2 ekstra lektioner, der målrettes læsning i bred forstand. Målgruppen for lektionerne defineres efter lokal vurdering på den enkelte skole. Lektionerne kan tillægges klassetrin, klasser eller dele af klasser periodisk. Lektionerne skal fremgå af elevernes mødeplan. Ved udgangen af skoleåret 2013/2014 skal der tilgå Skole- og Kulturudvalget en oversigt over lektionernes anvendelse på skolerne. Det tilsendte skema anvendes hertil. N. Samlet tildeling og anvendelse Summen af ovenstående punkter udgør skolens samlede undervisningstimetal til brug for undervisningen i børnehaveklassen til og med 10. skoleår, inkl. specialundervisning og specialklasser. Skolebestyrelsen fastlægger principperne for undervisningstimetallets anvendelse, men skal sikre, at folkeskolelovens bestemmelser om timetal overholdes. Skolebestyrelsen skal være opmærksom på, at de ressourcer, der afsættes til specialundervisning, skal være tilstrækkelige til at sikre, at der kan etableres specialundervisning i nødvendigt omfang gennem hele skoleåret. 8

10 Undervisningstimetallet og O-timetallet for elever i børnehaveklasser til og med 2. klasse er min. 750 timer/år tilsammen. 9

11 GENERELLE BESTEMMELSER A. Obligatoriske emner I folkeskolelovens 7 nævnes tre obligatoriske emner, som indgår i undervisningen: 1. Færdselslære. 2. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skolebestyrelsen fastsætter selv de obligatoriske emners placering i fag og på klassetrin samt deres tidsmæssige omfang - jf. folkeskolelovens 10. B. Uddannelses-erhvervs og arbejdsmarkedsorientering/vejledning Den enkelte skole har ansvaret for undervisningen i ovenstående obligatoriske emne, idet der henvises til Folkeskolelovens 7 og 9. Der henvises også til Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) bilag 28 og til Faghæfte 22: Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Undervisningen, herunder fællesaktiviteter med ungdomsuddannelserne og kendskab til det omgivende samfund, tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning UU-Aalborg. Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv for elever i folkeskolens (10.) klasser foretages iflg. LBK /06/2010 af vejledere fra UU i samarbejde med den enkelte skole. C. Centralt koordinerede vejledningsaktiviteter I tilknytning til det obligatoriske emne Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering kan skolen beslutte, at eleverne kan deltage i virksomhedsbesøg og modtage gæsteundervisning. Disse aktiviteter kan, efter ansøgning, delvist finansieres af UU-Aalborg. Herudover tilbyder og koordinerer Ungdommens Uddannelsesvejledning følgende obligatoriske (lovbestemte) aktiviteter til forberedelse af uddannelses- og erhvervsvalg: Introkurser på 8. klassetrin i alt 5 skoledage Brobygning på 10. klassetrin i alt 10 skoledage Individuel brobygning for elever på 9. og 10 klassetrin samt, hvis skolen ønsker det, Erhvervspraktik på 9. klassetrin og individuel erhvervspraktik for elever i klasse. 10

12 D. Undervisning på lørdage Skolebestyrelsen kan godkende, at undervisningen for hele eller dele af skolens undervisning henlægges til lørdage i forbindelse med forældredage/arrangementer. E. Ferieplan Aalborg Kommune følger Undervisningsministeriets vejledende ferieplan med følgende ændringer: a. Sommerferie ca. 6½ uge. b. Der afholdes vinterferie i uge 8. De dage, der skal bruges til vinterferien, tages fra jule-, påske- og sommerferien. c. De år, hvor det er muligt, skal fredag efter Kr. Himmelfartsdag være en fridag. Denne dag tages fra jule-, påske- eller sommerferien. F. Elevflytning til anden skole end distriktsskolen Elevflytning i forbindelse med indskrivning: 1. Alle elever indskrives via distriktsskolen. Elever, der ønsker anden skole end distriktsskolen, ansøger om dette. 2. Klasserne formeres på grundlag af tilmeldte elever fra skoledistriktet. Kompetencen til at danne klasser ligger hos skolerne, der også afgør ansøgninger om frit skolevalg. Optagelse af elever via det frie skolevalg må dog ikke udløse behov for anlæg og inventar. Elevflytning i øvrigt: Elevflytning skal som hovedregel godkendes af modtagende skole, såfremt klasserne på det enkelte klassetrin har under 24 elever i gennemsnit. Hvis klasserne har 24 elever eller derover, kan skolen afslå en ansøgning om optagelse, jfr. frit skolevalg. Hvis der er flere ansøgere, jfr. frit skolevalg, end skolen ønsker at optage, er prioriteringen: Kommunens egne borgere går forud for andre. Søskende til elever på skolen går forud for andre. Nærmere-boende går forud for fjernere-boende. Lodtrækning i det omfang, at objektive hensyn ikke fører til en prioritetsordning. Skolerne skal i forbindelse med elevflytninger udfærdige flyttebevis. 11

13 G. Befordring af elever Ansøgninger om fri befordring af elever afleveres på elevens skole. Ansøgninger alene begrundet med skolevejens længde bevilges af skolelederen på elevens distriktsskole. Ansøgninger begrundet med farlig skolevej sendes til Skoleafdelingen, der sender det til udtalelse hos Politiet og Teknisk Forvaltning. Undtaget er dog ansøgninger, hvor strækningens trafikfarlighed tidligere er blevet vurderet. Sådanne ansøgninger afgøres ligeledes af skolelederen. Ved ansøgning begrundet i tilskadekomst eller sygdom skal forældrene selv kontakte Skoleafdelingen. Der bevilges ikke transport til elever, der ikke går på sin distriktsskole. Undtaget kan dog være elever, der er placeret af PPR eller ved tilskadekomst/sygdom. Med hensyn til nærmere beskrivelse af betingelserne for befordring henvises til folkeskolelovens 26 om befordring af elever i folkeskolen. H. Skolerne og deres distrikter Stk. 1: Der henvises til den udarbejdede oversigt med gadefortegnelse over skoleområder og skoledistrikter. Stk. 2: Der kan af Skole- og Kulturforvaltningen foretages mindre distriktsændringer i forbindelse med den årlige indskrivning. I. Undervisning i fritiden Korsang I henhold til folkeskolelovens 3, stk. 3 tilbydes undervisning i korsang. Timerne tildeles den enkelte skole efter ansøgning med min. 2 lektioner. Undervisningen er gratis. Aalborg Kulturskole I samarbejde med Aalborg Kulturskole under Aalborg Kommunale Skolevæsen tilbydes eleverne undervisning i musik (musikgrundskole, instrumentalundervisning samt sammenspil), billedkunst og drama. Der betales for undervisningen. 12

14 J. Konfirmandundervisning - Konfirmandundervisningen foregår i 7.klasse - Klassen går samlet til præst de to første lektioner på en ugedag - Der lægges ikke undervisning på skolen i de pågældende lektioner Man kan afvige fra aftalen, hvor særlige forhold taler for det, og skolen og præsterne er enige herom. K. Om fritagelse for deltagelse i kristendomskundskab Folkeskoleloven giver mulighed for, at man som forældre kan anmode om sit barns fritagelse for undervisning i kristendomskundskab for at undgå, at undervisningen medfører en samvittighedskonflikt hos barnet. Dog skal man som forældre/indehaver af forældremyndigheden skriftligt erklære sig villig til at påtage sig at sørge for barnets religionsundervisning, subsidiært oplyse om etiske og moralske værdier, hvis man ikke bekender sig til nogen religion. Fritagelse kan normalt kun ske ved starten af et skoleår, og er barnet over 15 år, skal det give sit samtykke. Der vil fra skolens side ikke blive tilbudt anden undervisning til erstatning for timerne i kristendomskundskab. Forud for, at en elev fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, jf. folkeskolelovens 6, stk. 2, skal skolens leder eller en af ham udpeget stedfortræder vejlede forældrene om fagets indhold og konsekvenserne af fritagelsen. 13

15 10. KLASSECENTRET A. Struktur Fra august 2012 har Aalborg Kommune samlet sine undervisningstilbud til 10. årgang i et nyt 10. klassecenter. Her tilbydes målrettede undervisningsforløb, der er afstemt efter de planer, de enkelte elever hver især har for deres ungdomsuddannelse. Der vælges mellem 3 indgange: Den studieforberedende indgang, den erhvervsrettede indgang eller den fleksible indgang. Foruden obligatoriske fag er der en række tilbudsfag og semesterfag på skemaet. Tilbudsfag og semesterfag vælges i samarbejde med lærerne og vejlederne på 10. Klassecentret, så fagsammensætningen tilpasses den enkeltes ønsker til ungdomsuddannelse. Hvis eleverne ønsker at afslutte 10. klasse på et halvt år, kan de følge den studieforberedende indgang på et særligt 20-ugers skoleforløb. Her går man op til folkeskolens prøver til jul. Den studieforberedende indgang: Er for de elever, der overvejer at tage en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF). Den erhvervsrettede indgang: Er for dem, der overvejer at tage en erhvervsuddannelse inden for praktiske håndværksfag (TEK), butik/handel og kontor (MERK HG) eller sociale forhold, sundhed og service (SOSU). Endvidere er der på denne indgang 20/20 modellen, hvor man kan kombinere 10. klasse med dele af et grundforløb på enten Tech College, Aalborg Handelsskole eller SOSU Nord. Den fleksible indgang: Er for dem, der ønsker at blive mere klar til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse. Derfor lægges der stor vægt på at hjælpe eleverne med vejledningsaktiviteter som erhvervspraktik, individuelle brobygningsforløb, virksomhedsbesøg og vejledningssamtaler med UU-vejlederen. (Værkstedfaglig model: Det er også muligt at vælge en særlig værkstedsfaglig indgang på UNGAALBORG Uddannelsescenter, hvis man gerne vil lære gennem en kombination af teori og praksis.) B. Klassedannelse Klasserne dannes ud fra søgningen på den enkelte studieindgang. Det betyder, at der oprettes klasser på alle indgange. Den enkelte elevs skema sammensættes hensigtsmæssigt og fleksibelt efter den enkeltes mål og valg. 14

16 C. Tilmelding Der er fri tilmelding for 9. klasseelever til 10. Klassecentret. Elever fra andre kommuner kan optages mod betaling. Skoleafdelingen koordinerer tilmeldingen og beslutter den endelige fordeling af eleverne på de enkelte studieindgange og fysiske lokationer. D. Placering 10. Klassecentret er ét center med adresse på Seminarieskolen og Løvvangskolen. Begge skoler tilbyder alle tre indgange. 15

17 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND Formålet med specialundervisningen er så tidligt som muligt at fremme og styrke udviklingen hos børn med særlige behov. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samarbejder med skolerne om forskellige modeller til en bedre organisering med henblik på at øge inkluderingen af børn med særlige behov i den almindelige undervisning. A. Kompetencecentret og specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand kan i kompetencecentret gives som henholdsvis supplerende undervisning eller specialundervisning. Supplerende undervisning er støtte i op til 12 undervisningslektioner, hvor specialundervisning er støtte i 12 eller flere undervisningslektioner. Alle skoler i Aalborg Kommune har et kompetencecenter. Den specialpædagogiske bistand udgår fra kompetencecentret. Skolens ledelse er ansvarlig for, at der via kompetencecentret ydes den nødvendige specialpædagogiske bistand for elever med særlige behov. Kompetencecenteret er et refleksionsrum for den inkluderende skole, og retter sig mod både den almene undervisning og den specialpædagogiske bistand. Kompetencecenteret er repræsenteret i skolens trivselsforum. Skolens ledelse er ansvarlig for koordineringen af indsatsen mellem kompetencecenteret og skolens øvrige ressourcepersoner. B. ABC-modellen Samarbejdet mellem almenskolen og PPR omkring elever i/med vanskeligheder er organiseret ud fra den konsultative ABC-model for at sikre en hurtig og primært foregribende indsats. På A-niveauet inddrager klasseteamet skolens egne ressourcepersoner (trivselsperson, inklusionsvejleder, kompetencecentret o.a.) evt. PPR for at bidrage til en løsning. På B-niveau inddrages PPR i en konsultativ rolle, hvor klasseteamet reflekterer over egen praksis og fremkommer med nye handlemuligheder ligesom yderligere specialpædagogisk viden bidrages med af PPR. På C-niveau indstilles eleven til en pædagogisk psykologisk vurdering med henblik på at få yderligere oplysninger om eleven. Arbejdet på B-niveau fortsætter herefter. C. Inkluderingspulje Fra skoleåret 2011/12 er en større omlægning af en del af ressourcerne til specialundervisning påbegyndt, som er fuldt implementeret i 2014/15. Ressourcen tilføres skolernes allerede eksisterende pulje til arbejde i kompetencecentret. Heri indgår omlægning af et større antal pladser fra forskellige specialundervisningstilbud til normalundervisning eller i enkelte tilfælde mindre indgribende tilbud, som derved skaber et provenu til fordeling mellem skolerne. Den overordnede tankegang med omlægningen er at give skolerne mulighed for fortsat at inkludere flere elever med særlige behov ved at øge støtten til disse elever i normalundervisningen og skabe mulighed for en foregribende indsats generelt. 16

18 Fordelingen af ressourcerne er baseret på en model, hvori der indgår faktorer som historik over belastningsgraden i de forskellige skoledistrikter, socialt belastningsindeks og skolestørrelse foruden en grundtildeling til hver enkelt skole. D. Inklusionsteam Udover den specialpædagogiske rådgivning og vejledning fra PPR er der via inklusionsteamene mulighed for, at skolerne kan få tilført særlig specialpædagogisk praksisviden for at sikre fortsat inklusion af almenskolens elever men også inklusion af elever, der udsluses fra specialundervisningstilbuddene. Inklusionsteamene er bemandede med lærere og pædagoger fra specialundervisningstilbuddene og almenskolen alle med en særlig special- og/eller almenpædagogisk viden. Ligeledes er konsulenter og psykologer fra PPR og Pædagogik og Udvikling med i inklusionsteamene. E. Specialundervisningstilbud Specialundervisning i specialklasser/-skoler er organiseret på forskellige folkeskoler i Aalborg Kommune. Specialklasserne/-skolerne drives efter Folkeskolelovens bestemmelser om timetal, fagrække mm. Visitation til specialklasser og specialskoler: Visitationen foretages af PPR Aalborg. Indstillingen foretages typisk af PPR s distriktspsykolog i samarbejde med skolen, forældre og evt. andre PPRmedarbejdere. PPR s ledelse har til visitationsteamene udpeget særligt kompetente psykologer og konsulenter, der dagligt arbejder inden for og repræsenterer de forskellige specialområder. Individuelle undervisningsplaner Personalet i specialklasserne/-skolerne udarbejder individuelle undervisningsplaner for alle eleverne minimum en gang årligt. De individuelle undervisningsplaner tager, i den udstrækning det er muligt og relevant for den enkelte elev, udgangspunkt i folkeskolens trinmål for klasse og trinmålene for børnehaveklassens indholdstemaer. Den individuelle undervisningsplan beskriver ligeledes elevens personlige og sociale udvikling samt de inklusionsfremmende tiltag, som der arbejdes med. Revisitation I november/december måned foretager PPR revisitation i alle Aalborg Kommunes specialundervisningstilbud. Ved revisitationen vurderer PPR på baggrund af elevens individuelle undervisningsplan og PPR s evt. skriftlige vurdering af eleven, hvorvidt denne fortsat er mest optimalt placeret i specialundervisningstilbuddet. Er dette ikke tilfældet vurderer PPR om eleven skal inkluderes i almenskolen eller overflyttes til andet specialundervisningstilbud Specialklasser Specialklasserne modtager elever, der ikke pt. vil kunne inkluderes i folkeskolens almene undervisning. Elever i specialklasser har forskellige behov for specialpædagogisk, fysiologisk og ergoterapeutisk bistand. Undervisningen af den enkelte specialklasse og den enkelte elev må derfor være baseret på en udredning og vurdering af elevernes individuelle behov. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning foretager denne udredning og vurdering. 17

19 Det tilstræbes at tilrettelægge undervisningen, så eleven i videst muligt omfang integreres i skolens almene undervisning og om muligt udsluses til hjemskolen. Undervisningen af den enkelte elev må derfor lægge sig så tæt på den almene undervisning som muligt, hvad angår fagene og deres indhold. Der er tilknyttet ergo- og fysioterapi til følgende specialklasser: Elever med fysiske handicaps og specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med ADHD Elever med autismespektrumsforstyrrelse Elever med massive indlæringsvanskeligheder For elever i øvrige specialklasser tildeles der ergo- og fysioterapi efter individuelt vurderede behov. Indskolingsklasser Indskolingsklassernes målgruppe er elever til børnehaveklasse, der vurderes at have brug for et specialpædagogisk tilbud, der falder inden for PPR's øvrige specialklasser. Ligeledes elever, hvor der er et udtalt behov for nærmere udredning med henblik på skolestart. Eleverne i indskolingsklasserne har specifikke indlæringsvanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder eller AKTvanskeligheder. Indskolingsklasserne er placeret på: Tornhøjskolen Nr. Uttrup Skole. AKT-vanskeligheder (Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder) Målgruppen er elever, der primært har vanskeligheder med adfærd, kontakt og trivsel og heraf afledte faglige problemer, der gør, at de ikke altid kan rummes i den almindelige folkeskole. AKT er et undervisningstilbud til elever, der af mange forskellige årsager ikke kan opfylde folkeskolens krav til adfærd og socialt samspil. Erfaringsmæssigt vil vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel påvirke elevens (ind)læring og udviklingen af personlighed og kvalitet i elevens adfærd, kontakt og trivsel. Elever med AKT-vanskeligheder modtager undervisning i indskolingsklasser i forbindelse med børnehaveklasse. AKT-centre med strukturklasser for elever med AKT-vanskeligheder er placeret på: Tornhøjskolen (1.-9. klasse) Nr. Uttrup Skole (1.-9. klasse) På hvert AKT-center opdeler skolen den samlede gruppe af AKT-elever i trin efter alder: - trin 1 vil typisk dække 1.-3.klasse - trin 2 vil typisk dække 4.-7.klasse - trin 3 vil typisk dække klasse Der findes desuden følgende AKT-klasser: Gårdskolen på Nørholm Skole: Målgruppen er elever, der har svære sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og er primært for elever, der har 18

20 potentiale til Folkeskolens afgangsprøve (FSA). Der undervises primært i dansk, matematik og engelsk m.h.p. FSA. Metroen på Frejlev Skole: klasse. Eleverne er svært underviselige og baggrunden for visitationen til Metroen er ofte problemer i skolen, hjemmet og/eller i fritiden TF-klassen på Gl. Lindholm skole: klasse. Eleverne er tidligt følelsesmæssigt skadede. AKT-klasser på Nibe Skole: klasse. Tilbuddet er undervisning af elever med sociale og emotionelle problemer. AKT-klasser på Tofthøjskolen: klasse. Tilbuddet er rettet mod elever, der af mange forskellige årsager ikke kan honorere folkeskolens krav til adfærd og socialt samspil. AKT-klasser på Hals skole: klasse. Tilbuddet er rettet mod elever, der af mange forskellige årsager ikke kan honorere folkeskolens krav til adfærd og socialt samspil. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder er normaltbegavede elever med indlæringsvanskeligheder i forhold til sprog og kommunikation. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder modtager undervisning i de fælles indskolingsklasser i forbindelse med børnehaveklasse. Specialklasserne for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder: Mellervangskolen: klasse og praktikklasse for udskolingseleverne Elever med autismespektrumsforstyrrelse Elever med autismespektrumsforstyrrelse har en diagnose inden for autismespektret, hvilket medfører en funktionsnedsættelse inden for elevens forestillingsevne og sociale og kommunikative udvikling, ligesom der ses ritualer eller særinteresser. Fælles kendetegn er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvor kvaliteten i forhold til kommunikation, social gensidighed og/eller forestillingsevne er forstyrret. Specialklasserne for elever med autismespektrumsforstyrrelse er placeret på: Kærbyskolen ( klasse) Vodskov Skole ( klasse) Vestbjerg Skole ( klasse) Seminarieskolen ( klasse) På baggrund af den individuelle undervisningsplan udarbejdes et ugeskema, der tager udgangspunkt i elevens personlige, sociale og intellektuelle forudsætninger og specialpædagogiske behov. Undervisningen er visuelt struktureret med en høj grad af forudsigelighed. Der undervises i de obligatoriske fag på det pågældende klassetrin. Elever med fysiske handicaps og specifikke indlæringsvanskeligheder 19

21 Hos de fleste af eleverne er det fysiske handicap knyttet til en hjerneskade med deraf følgende specifikke indlæringsvanskeligheder. Eleverne lider eksempelvis af Cerebral Parese (spastikere), rygmarvsbrok og muskelsvind. Undervisningen sigter mod at bedre elevens muligheder for kommunikation, og at eleven bliver bedre rustet til at kompensere for sine specifikke indlæringsvanskeligheder. Undervisningen tilbydes elever med: sproglige vanskeligheder (ekspressive og impressive) behov for alternativ kommunikation stemme- og/eller udtalevanskeligheder læse- og stavevanskeligheder (som et supplement til klassens undervisning) behov for afprøvning af kompenserende programmer og udstyr behov for synskompenserende undervisning hørevanskeligheder ergo- og fysioterapeutisk tilbud Specialklasserne for elever med fysiske handicaps og specifikke indlæringsvanskeligheder er placeret på: Vester Mariendal Skole ( klasse) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever kan af meget forskellige grunde have det svært i det almindelige skolesystem, der lægger meget vægt på boglige færdigheder. Fælles for disse elever er, at deres generelle udvikling ikke er på højde med kammeraternes i deres sædvanlige klasse. De har svært ved at følge med i dansk og matematik, og de kan have besvær med at forstå det stof, der gennemgås i klassen. Disse elever oplever ofte skolegangen som meget problematisk, og udvikler let en negativ opfattelse af deres egne evner og muligheder for at begå sig. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder modtager undervisning i de fælles indskolingsklasser i forbindelse med børnehaveklasse. Specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er placeret på: Byplanvejen Skole ( klasse) Løvvangskolen ( klasse) Nibe Skole ( klasse) Stolpedalsskolen ( klasse) Tornhøjskolen ( klasse) Hals Skole ( klasse) Ulsted Skole (1.-6. klasse) Elever med massive indlæringsvanskeligheder Elevgruppen omfatter elever med mange forskellige fysiske handicaps og syndromer. Fælles for alle eleverne er, at de i en eller anden udstrækning er sent udviklede og mentalt retarderede. Eleverne har alle behov for en massiv specialundervisningsindsats på alle områder. Undervisningen foregår differentieret, og er tilpasset den enkelte elevs mentale udvikling. Specialklasserne for elever med massive indlæringsvanskeligheder er placeret på: Svenstrup Skole ( klasse) Løvvangskolen ( klasse) 20

22 Filstedvejens Skole ( klasse) ADHD Elever med en diagnose inden for ADHD lider i forskelligt omfang af opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet. Eleverne kan have store problemer med at begå sig socialt. De vil ofte støde andre folk fra sig, da de har vanskeligt ved at sætte sig ind i andres situation, har en lav tolerancetærskel, et højt frustrationsniveau og manglende selvkontrol. Enkelte elever fra ADHD-klasserne integreres i normalklasser i enkelte fag. Eleverne i specialklasserne er fordelt på klassetrinene dækkende bh. klasse - 10.klasse. Specialklasserne for børn med ADHD er placeret på: Højvangskolen ( klasse) Sofiendalskolen ( klasse) Specialskoler Specialskolerne modtager elever, der hverken kan rummes i folkeskolernes almene undervisning eller i specialklasserne. Specialskolerne modtager ligeledes elever fra andre kommuner i Region Nordjylland i tilfælde af, at den pågældende kommune ikke selv er i stand til at give eleven et passende undervisningstilbud. Skolens personale udarbejder ligesom i specialklasserne individuelle undervisningsplaner for alle elever på specialskolerne. Egebakken og Kollegievejens Skole Egebakken og Kollegievejens Skole er undervisningstilbud til elever fra klasse med autismespektrumsforstyrrelse eller andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder elever med sekundært psykiske forstyrrelser. Elevtallet har de seneste år på Kollegievejens Skole været ca. 60 elever og på Egebakken ca. 75. Formålet er at styrke eleverne til i så høj grad som muligt at forvalte deres eget liv ved at give så optimale læringsmuligheder som muligt for denne elevgruppe ud fra en individuelt tilrettelagt undervisning. Egebakken og Kollegievejens Skole indeholder: undervisning DUS-specialgruppe, der er frivillig Der undervises bl.a. efter TEACCH metoden. Der er tilknyttet konsulenter til skolerne samt psykolog, musikterapeut, ergo- og fysioterapeut. Dagbehandlingstilbuddet Stjernehusene Der er udover specialklasserne for elever med ADHD også et dagbehandlingstilbud, som hedder Stjernehusene, der er et socialpædagogisk behandlingstilbud med intern skole og plads til 15 elever. Elever i skolealderen med specifikke hjerneorganiske dysfunktioner (f.eks. svær ADHD), kognitive vanskeligheder og massive emotionelle 21

23 og sociale vanskeligheder. Eleverne kan have betydelige kontaktforstyrrelser, har ofte udadrettet adfærd og ringe skolefagligt funktionsniveau. Hospitalsundervisningen Hospitalsundervisningen tilbydes indlagte og ambulant behandlede børn og unge i alderen 6-17 år på sygehus Nord, Sygehus Syd, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd. A1, A2 og A3. Årligt modtager ca. 75 børn og unge undervisning hos Hospitalsundervisningen. Formålet er at give de indlagte og ambulant behandlede børn og unge en undervisning, som er tilpasset den situation, de er i netop nu. Ved Hospitalsundervisningens skoleafdelinger gælder det, at de pågældende børn og unge kan være svært underviselige. De er præget af vidt forskellige baggrunde og symptomer, der diagnostisk spænder fra somatiske lidelser til svære psykiske lidelser. De pågældende børn og unge kræver en faglig og social undervisning, der er specielt tilrettelagt i små og velstrukturerede rammer. Det handler om at give eleverne selvværd, selvtillid, selvindsigt og handlemuligheder ud fra den givne situation, de er i. Nogle elever befinder sig i en kritisk og livstruende situation, der nødvendiggør, at lærerne er ekstra agtpågivende. Voksenskolen for undervisning og kommunikation Elevgruppen er voksne og unge, som ikke kan få tilstrækkeligt udbytte af samfundets øvrige undervisningstilbud og som har behov for individuelt tilrettelagte undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Skolen modtager elever med stort set alle typer funktionsnedsættelser, herunder udviklingshæmmede, sent udviklede borgere, borgere med bevægelsesvanskeligheder, borgere med erhvervet hjerneskade, autisme inkl. asperger, ADHD, socio-emotionelle vanskeligheder samt multihandicappede. Voksenskolen udbyder kompenserende specialundervisning til unge og voksne med fysiske eller psykiske handicaps. Formålet med den kompenserende specialundervisning er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af personernes handicap og dermed forbedre deres muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet. Voksenskolen udbyder ligeledes undervisningen i forbindelse med den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Formålet med den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse til unge er at sikre at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Skolens tilbud omfatter følgende: udredningsforløb specialpædagogisk bistand med råd og vejledning Kursus og deltidsundervisning 22

24 Enkeltfagsundervisning Kompenserende specialundervisning for demente Konsulentydelser Visitationen til STU (særlig tilrettelagt uddannelse) varetages af PPR. Fællestilbud mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Kivaen på Titanskolen: klasse. Undervisningstilbuddet er for elever, som har været forsøgt hjulpet i andre tilbud. Der er mulighed for vedvarende undervisning/dagbehandling. Titanskolen og Godthåbskolen Titanskolen og Godthåbskolen er skole- og dagbehandlingstilbud, der fungerer i et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Skolerne er heldagstilbud til behandlingskrævende børn i alderen 7-16 år. Der er 16 elever på hver skole. Tilbuddene rummer de elever, der ikke kan være andre steder, og som står lige før en anbringelse begrundet i skole- og fritidsmæssige samt socialpædagogiske problemer. Formålet er at give disse elever et tilbud om støtte i en udstrækning, så de kan forblive i deres nærmiljø og fastholde deres eget netværk. Tilbuddene indeholder: undervisning fritidstilbud socialpædagogisk bistand familierådgivning Det konkrete indhold bestemmes ud fra den enkelte elevs behov, hvorved det sikres, at den specialpædagogiske bistand er tilpasset den enkelte elev. Visitation til Titanskolen og Godthåbskolen sker gennem en central visitation foretaget af en repræsentant fra PPR og en repræsentant fra familiegruppelederne. Forinden visitering skal der foreligge materiale fra skolelederen, PPR og familiegruppen. F. DUS-specialgrupper DUS-specialgrupperne har en højere normering end DUS erne generelt. Det anbefales, at eleverne i specialklasserne og specialskolerne indskrives i DUSspecialgrupper på den skole, hvor de er placeret i specialklasse/-skole, således der skabes helhed og sammenhæng i det samlede tilbud. Der tilbydes special-dus eller fritidstilbud til elever i specialklasserne og på to af specialskolerne: Elever med autismespektrumsforstyrrelse: klasse Elever med ADHD: klasse Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder: eleverne følger som udgangspunkt almenskolens DUS 23

25 Elever med AKT-vanskeligheder: klasse Elever med generelle indlæringsvanskeligheder: klasse Elever med massive indlæringsvanskeligheder: klasse Elever i indskolingsklasser: 0. klasse Elever i strukturklasser: klasse Elever med fysiske handicaps og specifikke indlæringsvanskeligheder: klasse Elever med tilknytningsforstyrrelser: klasse I øvrigt henvises til for yderligere viden om specialpædagogisk bistand. G. Fritidstilbud til børn med særlige behov. I tilknytning til DUS-ordningen er der oprettet fritidstilbud til børn med særlige behov. Der er oprettet følgende DUS- specialgrupper: - børn med massive indlæringsvanskeligheder - børn med generelle indlæringsvanskeligheder - børn med ADHD - børn med fysiske handicaps og specifikke indlæringsvanskeligheder - AKT (adfærd, kontakt, trivsel) Der normeres med mellem 9 og 15 pædagogtimer ugentligt. 20 % af ressourcen anvendes i skoledelen. NØDUNDERVISNING (i bekendtgørelsen og vejledningen kaldet enkeltmandsundervisning). Nødundervisning gives efter 13, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 380 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og Vejledningen nr. 380 til denne bekendtgørelse: I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng, kan der iværksættes enkeltmandsundervisning. Skolemyndighederne skal i disse tilfælde uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt. Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen/regionsrådet (i praksis den kommunale eller regionale forvaltning) godkender en indstilling herom fra skolen. Hvis det skønnes nødvendigt at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal undervisningen etableres straks eller efter få dage, således at eleven ikke er uden undervisning i en periode. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer på de øvrige klassetrin. 24

26 Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen eller i undervisning i et specialtilbud, skal den skole, hvorpå eleven er indskrevet, orientere Områdechefen, PPR og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen eller i undervisning i et specialtilbud, skal den skole, hvorpå eleven er indskrevet, selv forestå nødundervisningen. Den skole, hvorpå eleven er indskrevet, er stadig forpligtet til at opfylde elevens pasningsbehov i undervisningstiden, hvis dette ikke kan løses af hjemmet. Undtagelse: Hvis en elev ikke længere deltager permanent i normalundervisningen på en privatskole, efterskole, m.fl., skal eleven indskrives i distriktsskolen, enten permanent eller indtil andet undervisningstilbud forefindes. Distriktsskolen betragtes i denne forbindelse som hjemskole og forestår således eventuel nødundervisning. Ung AUC kan påtage sig opgaven med nødundervisningen for elever i klasse, hvis skolen af helt særlige årsager ikke kan magte denne opgave. Eleven skal ved nødundervisning på Ung AUC vedblive at være indskrevet på hjemskolen. Hjemskolen er altid ansvarlig for at udstede buskort og levere undervisningsmaterialer til eleven. 25

27 UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER Udover de centrale bestemmelser gælder følgende for Aalborg Kommunale Skolevæsen: A. Målsætning for tokulturelle klasser Det overordnede mål er integration i skole og samfund med udgangspunkt i det enkelte barns tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov og med mulighed for at udvikle egen personlig og kulturel identitet inden for rammerne af den danske institution. Det vil sige: - Faglig udbytterig undervisning gennem en målrettet indsats for udvikling af andetsproget dansk og understøttelse af den faglige og sproglige indlæring ved hjælp af modersmålet. - Understøttelse af det tosprogede barns oplevelse af selvværd og udvikling af identitet og kulturel kompetence. - Udbygget samarbejde med forældrene byggende på ligeværdig dialog, åben hed og respekt samt forældrenes aktive deltagelse. B. Organisering Hos konsulenterne for tosprogede elever under PPR er placeret ansvaret for: - Oprettelse af modtageklasser til nyankomne elever. - Visitation af elever med stort behov for undervisning i dansk som andetsprog - Bevilling af timer til undervisning af tosprogede elever i modtageklasser og tokulturelle klasser - Pædagogisk vejledning til skolerne vedrørende undervisning og integration af tosprogede elever - Koordinering af samarbejdet mellem skolevæsenet og andre institutioner, som varetager integrationsarbejde. - Kurser og videreuddannelse for lærere og pædagoger, som arbejder med tosprogede elever. - Oprettelse af modersmålsundervisning til EU-borgere. - Central indskrivning af tosprogede skolestartere med behov. Ansvaret for undervisningen har skolelederen på den skole, hvor eleverne går. C. Modtageklasser For nyankomne elever etableres basisundervisning i dansk som andetsprog iflg. bekendtgørelsens 4 og 5 i modtageklasser - for elever i kommunens yderområder evt. på hold. Modtageklasser og basishold bestræbes oprettet hvert år i forbindelse med skoleårets planlægning, eller senere i skoleåret, hvis behovet opstår, efter følgende retningslinier: - I det omfang det er muligt, oprettes tokulturelle modtageklasser med tosprogede lærere - Klasserne har en størrelse på maximalt 12 elever ved skoleårets start. M3 og M4 klasser dog 16 elever. 26

28 - Klasserne placeres geografisk hensigtsmæssigt. Der oprettes følgende kategorier af modtageklasser: M.0 består af elever alderssvarende til børnehaveklasse M.1 består af elever alderssvarende klasse. M.2 består af elever alderssvarende klasse. M.3 består af elever alderssvarende klasse. M.4 består af elever alderssvarende klasse. Ved nyoprettelse af en modtageklasse gives et engangsbeløb på kr. til undervisningsmaterialer. Til ekskursioner m.v. tildeles kr. årligt. Ved nyoprettelse af basishold gives et engangsbeløb på kr. til undervisningsmaterialer. Til ekskursioner m.v. tildeles kr. årligt. Elevtimetallet i M.0, M.1 og M.2 skal for den enkelte elev senest efter 3 måneder svare til timetallet på klassetrinet tilsvarende elevens alder. Elevtimetallet i M.3 og M.4 er 900 U-timer/år (30 ugentlige lektioner). Modtageklasser tildeles følgende lærerressourcer: M.0: 2 børnehaveklasseledere (i sproghomogene grupper besættes den ene stilling af en tosproget børnehaveklasselærer) 600 u-timer/år (20 ugentlige lektioner). M1: 900 u-timer/år (30 ugentlige lektioner) (i sproghomogene klasser læses heraf 300 u-timer/år af tosproget lærer). M2, M3 og M4: 1200 u-timer/år (40 ugentlige lektioner)(i sproghomogene klasser læses heraf 300 u-timer/år af tosproget lærer). Til modtageklasser ansættes lærere, som har særlige kvalifikationer til at undervise i dansk som andetsprog. D. Udslusning fra modtageklasse Efter ca. 2 år i modtageklasse udsluses eleverne til normalklasse på distriktsskolen efter indstilling fra lærerne og i samarbejde med konsulenterne for tosprogede elever. Eleverne kan efter forældrenes ønske udsluses til normalklasse på anden skole end distriktsskolen, evt. modtageklasseskolen årige elever udsluses evt. Ung Aalborg Uddannelsescenter. Udslusningen sker rullende, på baggrund af elevernes sproglige parathed, dog max. efter 2 år. Primo januar afgiver modtageklasseskolen indstilling om skole-/klasseplacering. Modtageklasseskolen udarbejder statusbeskrivelse ved udslusning fra modtageklasse, som fremsendes til kommende skole inden elevens start i normalklassen. Der afsættes 75 U-timer/år (2,5 ugentlige lektioner) pr. elev, der udsluses fra modtageklasser. Timerne afsættes i det første skoleår, hvor en elev udsluses fra modtageklasserne. Såfremt udslusningen sker på et andet tidspunkt end fra skoleårets begyndelse, afsættes den forholdsmæssige del af timetallet. Dog ydes der ikke yderligere 27

29 ressourcer til skolen, såfremt eleven udsluses fra modtageklasse på samme skole og pladsen i modtageklassen ikke besættes. E. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Integrerede tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog iflg. bekendtgørelsens 3 og 6 på skolens kompetencecenter. Til kompetencecentret knyttes et lærerteam, som har særlig interesse i og særlige kvalifikationer til at undervise i dansk som andetsprog. Timer til kompetencecenterets undervisning i dansk som andetsprog gives ud fra definition af tosprogede børn i bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcerne fordeles objektivt i forhold til antallet af tosprogede elever på den enkelte skole. Undervisningen gives i overensstemmelse med Undervisningsministeriets aktuelle bestemmelser i form af formål, CKF (signalement), fælles mål, trinmål m.v. for faget dansk som andetsprog. F. Tokulturelle klasser Tosprogede elever med integrationsmæsssige behov, som starter skolegang i børnehaveklasse eller 1. klasse tilstræbes indskolet i tokulturelle klasser. En tokulturel klasse er en almindelig klasse, hvor en gruppe tosprogede elever med samme modersmål indgår ligeværdigt med den øvrige elevgruppe. En tokulturel klasse tildeles tosproget lærer i relevant omfang. Tokulturelle børnehaveklasser tilknyttes tosproget børnehaveklasseleder. Tosprogede specialklasse-elever med integrationsmæssige behov tilstræbes så vidt muligt undervist efter samme principper gennem oprettelse af tokulturelle specialklasser. G. Modersmålsundervisning Aalborg Kommune tilbyder den lovpligtige modersmålsundervisning af børn fra EU og EØS-lande 3 lektioner ugentligt efter gældende bestemmelser. Modersmålsundervisningen tilrettelægges og tilbydes af Skoleafdelingen. H. Sprogstimulerende tilbud for førskolebørn (Familie- og Beskæftigelsesforv.) Aalborg Kommune har pligt til at gennemføre en sprogvurdering på børn omkring 3 år optaget i dagtilbud, hvis der på baggrund af sproglige eller andre forhold hos barnet er en formodning om, at børnene har behov for støtte i deres sproglige udvikling. Sprogstimulering fastsættes ud fra barnets konkrete behov. Sprogstimuleringen er obligatorisk. Herudover skal der gennemføres en sprogvurdering af tosprogede børn omkring 3 år, der ikke er optaget i dagtilbud. Tosprogede børn, der ikke er optaget i dagtilbud, 28

30 skal have 15 timers sprogstimulering om ugen, hvis sprogvurderingen viser, der er behov for en særlig indsats. Sprogstimuleringen er obligatorisk. I henhold til en ændring i dagtilbudsloven skal tosprogede børn tildeles en 30 timers dagtilbudsplads, hvis en eller begge forældre ikke er i beskæftigelse. Sprogvurdering og sprogstimulering varetages af særligt kvalificeret personale. I. Tolkning Skoleafdelingen anbefaler, at skolerne anvender professionelle tolke for at sikre et ligeværdigt skole-hjem-samarbejde. Tolke rekvireres ved Integrationscentret i Aalborg Kommune. (Retningslinier for bestilling af tolkeopgaver findes på KLIK under Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen). J. Sent ankomne tosprogede unge Visitering af tosprogede årige sker i samarbejde mellem konsulenterne for tosprogede elever og Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge. Undervisningen i M.4-klasserne er omfattet af den koordinerede integrationsindsats. De Pædagogiske LæringsCentre (PLC) A. Præsentation af lovgrundlag De Pædagogiske LæringsCentre i Aalborg skal fungere i henhold til Folkeskolelovens 19 stk. 2 og 3 (Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed.), 30a og 40 med bemærkninger og kommentarer samt Børne- og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995 ( Skolebiblioteket stiller alle former for undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning og yder vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket bidrager endvidere til skolens udvikling.). Foruden lovgrundlaget udgør denne styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Aalborg en rammebestemmelse, der beskriver det fælles, sammenhængende skolebibliotekssystem. I tilknytning hertil er der udarbejdet kommunale administrationsregler omkring fx ansættelse af en ansvarshavende skolebibliotekar på hver skole, sammensætning af PLC- team, budgetdannelse af et samlet centralt driftsbudget med dispositionsret udlagt til den enkelte skole mv. Evt. indgås aftale om selvstyrende team med ansvarshavende skolebibliotekar som teamleder. B. Målsætning Pædagogisk Læringscenter skal fungere innovativt og formidlende i samarbejde med it-vejledere, lærere/pædagoger og ledelse, så der skabes forudsætninger for undervisning, læring og løbende pædagogisk udvikling. 29

31 C. Fysiske rammer Mål Pædagogisk Læringscenter skal indgå som en central del af skolens læringsmiljø. Handling Pædagogisk Læringscenter skal være centralt placeret på skolen, så alle har let adgang hertil, og der skal være gode fysiske rammer, så det kan fungere som et udvidet klasse-/læringsrum - et arbejdslokale for undervisning med arbejdspladser til såvel gruppe som individuel brug og som forberedelsesrum for personalet. Der skal være adgang til internetsøgning, it- arbejdspladser, aktuelle kommunikationsmidler og formidlingsværktøjer. I tæt tilknytning til Pædagogisk Læringscenter skal der være pædagogisk værksted/medieværksted med mulighed for traditionel og kreativ bearbejdning for elever og pædagogisk personale. Der skal være udstillingsmulighed for elevarbejder, kunstnere mv. Højtlæsningsrum, foredragslokale og lignende skal ligeledes ligge i tilknytning til Pædagogisk Læringscenter. D. Funktion Mål Pædagogisk LæringsCenter skal for elever, lærere og pædagoger være et inspirerende lære- og væremiljø, der fungerer som en forlængelse af klasseværelset samt som et kulturskabende og kulturformidlende læringsmiljø. Handling Pædagogisk LæringsCenter er centrum for lærernes planlægning og udvikling af undervisningen. Pædagogisk LæringsCenter iværksætter initiativer, der understøtter skolens løbende udvikling. E. Personale Mål Pædagogisk Læringscenter skal have en ansvarshavende skolebibliotekar, som leder af et velfungerende, bredt sammensat team. Teamet skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at kunne undervise, rådgive og vejlede elever og lærere i alle fag om alle undervisningsmidler. Handling Skolebibliotekarerne skal være læreruddannede og have gennemgået skolebibliotekaruddannelsen, jf. bekendtgørelsens 9 stk. 2. Pædagogisk LæringsCenter-team skal være et selvstyrende team med medarbejdere, der har undervisningserfaring, er fagligt dygtige samt har lyst og evne til samarbejde, koordinering, formidling, rådgivning. Personalet varetager aktivt opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser, herunder vejledning og rådgivning til alle inden for anvendelse af alle undervisningsmidler. 30

32 Personalet videreuddanner sig løbende. Den ansvarshavende skolebibliotekar er aktiv medspiller i skolens pædagogiske udvikling sammen med skolens ledelse/udviklingsudvalg. Pædagogisk LæringsCenter-teamet bør endvidere være repræsenteret i de af skolens udvalg, der arbejder med indkøb af undervisningsmidler, koordinering, PRog forældreinformation. Pædagogisk LæringsCenter-teamet danner netværk med andre skolers Pædagogiske LæringsCenter-team og samarbejder med Pædagogisk MedieCenter og PITT. Pædagogisk LæringsCenter er forbindelsesled til eksterne undervisningsmiddelsamlinger, leverandører, kulturinstitutioner og andre. F. Den enkelte elev Mål Pædagogisk LæringsCenter skal fremme elevernes faglige og alsidige personlige udvikling ved at øge deres lære- og læselyst. Handling Pædagogisk LæringsCenter er indrettet som et dynamisk lærested og hyggeligt værested, der til stadighed giver mulighed for udfordring og forundring. Et sted, der er med til at pirre elevernes nysgerrighed og lærelyst. Pædagogisk LæringsCenter-team står for kulturelle arrangementer/ arrangerer udstillinger, læser højt, fortæller og medvirker ved skøn- og faglitterære læsekurser. G. Undervisningsmidler Mål Pædagogisk LæringsCenter stiller tidssvarende fysiske og virtuelle undervisningsmidler til rådighed for forberedelse, læring og undervisning. Handling Hver skole har et undervisningsmiddeludvalg. Pædagogisk LæringsCenter indkøber, vedligeholder og formidler undervisningsmidler, der er alsidigt sammensat, af aktuel karakter og i overensstemmelse med Fælles Mål samt materialer til elevernes fritidslæsning H. Faglige mål og skoleudvikling Mål Pædagogisk LæringsCenter skal understøtte folkeskolens formål, Fælles Mål samt være med til at realisere den enkelte skoles værdigrundlag og indsatsområder. Elever og lærere/pædagoger skal have mulighed for at indsamle, bearbejde og formidle informationer samt udvikle fortrolighed med forskellige udtryksformer. Handling Pædagogisk LæringsCenter team samarbejder med og inspirerer lærere/fagteam omkring årsplanlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. 31

33 Skolebibliotekarerne samarbejder med skoleledelsen og personalet om folkeskolens formål samt realisering af nye pædagogiske tiltag. Pædagogisk LæringsCenter team afholder kurser for elever/lærere bl.a. i informationssøgning og brug af it og andre medier. I. Åbningstid Mål Lærere/pædagoger/elever bør kunne søge råd og vejledning hos Pædagogisk Læringscenter-teamet i en åbningstid, der dækker hele skolens samlede undervisningstid, evt. ud over almindelig skoletid ved arbejde med projektopgaver, tilbud om lektielæsning mv. Handling Pædagogisk LæringsCenter er åbent og tilgængelig med bemanding af skolebiblioteks- eller it-fagligt personale hele skoledagen. 32

34 DUS-ORDNINGEN A. Grundprincipper DUS-ordningen er Aalborg kommunes skolefritidsordning, som er oprettet i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4. DUS-ordningen er et socialpædagogisk skolefritidstilbud med pladsgaranti til børn i børnehaveklasse - 3. klasse. Der opkræves forældrebetaling, som fastsættes af byrådet. DUS-ordningen er et tilbud med kontrolleret fremmøde, dog således at børn i 3. klasse har mulighed for et ikke-kontrolleret fremmøde til nedsat takst. DUS-ordningens åbningstid er som udgangspunkt fra til På skoledage dog til og til Dog tilpasset den enkelte skoles lokale ønsker og behov. Anderledes åbningstid og ferielukning kan iværksættes af fælleslederen på den enkelte skole med respekt af normeringsniveau og bestræbelserne på at nå højst muligt serviceniveau. Børn med særlige sociale eller pædagogiske behov kan mod dispensation forblive udover 3. klasse. I tilknytning til DUS-ordningens hovedområde, herunder 2-sprogede børn, er følgende funktioner organiseret: landsbyordninger for 3-5 årige børn, specialgrupper, (14) års tilbud og 1 specialinstitution oprettet i henhold til Servicelovens 7. I takt med overgangen til fællesledelse/teamledelse organiseres den enkelte skoles DUS-virksomhed efter lokale mål, ønsker og behov udfra principperne om størst mulig, lokal parathed - samlet ejerskab med henvisning til Aalborg Kommunes overordnede personalepolitik. B. Formål og opgave DUS-ordningens socialpædagogiske formål er i et samarbejde at støtte barnets alsidige og hele udvikling i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen komplementerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af personlige kompetencer. Denne opgave er en integreret del af skolens samlede virksomhed. Grundlaget for at sikre disse mål er blandt andet de uformelle læreprocesser, hvor legen er et vigtigt element for udviklingen af børnenes sociale kompetencer, kommunikation, æstetisk og skabende virksomhed, og personlighed i det hele taget. 33

35 C. Ledelsesstruktur Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed; således også med DUSordningen. Skolelederen Skolelederen varetager den overordnede pædagogiske og administrative ledelse af skolens samlede virksomhed - herunder DUS-ordningen - og kan derfor træffe endelig afgørelse i alle spørgsmål. DUS-fællesleder DUS-fælleslederen varetager den overordnede, daglige pædagogiske og administrative ledelse af DUS-ordningen i samarbejde med DUS-ordningens øvrige ledere og personale, jvf. MED-udvalgsreglerne om medbestemmelse. Skolens teamledelse DUS-fællesleder indgår i skolens teamledelse. D. Normeringsforhold m.v. Stillingerne i DUS-ordningerne normeres til uddannet personale i henhold til pædagog-overenskomsten og til uuddannet personale i henhold til pædagogmedhjælperoverenskomsten. E. Grundnormering Personaleressourcen til skolefritidsformål er sammensat af tre hovedelementer: en grundnormering (G), en normering til andet (A) og en normering til obligatoriske timer i klasse (O). Endvidere en vikarressource. Grundnormeringen (G-normering) er udtryk for det politisk vedtagne serviceniveau for det rene fritidstilbud (morgenåbning, eftermiddagstilbud og skolefridagstilbud). Samtidig er grundnormeringen basis for arbejdet med DUS-indholdsplan. Ledelsestid defineres lokalt og hentes ud af grundnormeringen. Serviceniveauet er angivet som en løntimefaktor pr. barn pr. uge. Grundnormering: børnetal x 2,08 + 1,5 (løntime x klassetal) Grundnormeringens børnetalsafhængige del udmeldes i pædagogtimer. Andet-normering Normeringen til andet (A-normering) end rent fritidsformål (G-normering) er udtryk for den ressource, der skaber grundlag for pædagog-lærersamarbejde, der omfatter de vedtagne principper i skolestartspolitikken (Godt på vej!) Der er tale om tværfagligt samarbejde og indsats, der altovervejende ligger i undervisningstiden i form af bl.a. differentieringsindsats (holddeling osv.) støttegivning, kompetencecenterindsats, styrkelse af forældresamarbejdet, forbedret overgang. 34

36 A- normering: 5 løntimer x klasseantal + børnetal x 0,15 (løntimer/barn/uge). Alle disse timer udmeldes som pædagogtimer. O-normering O-normeringen, som står for Obligatoriske timer er den ressource, der tilgår skolerne som følge af beslutningen om 25-lektioner/uge i børnehaveklasse til 2. klasse. O- normering tildeles DUS-ordningen, som forestår O-lektionerne. O-normering: antal spor x 13 = løntimer/uge. Timerne udmeldes som pædagogtimer. Der udmeldes 3 % til vikar af den samlede normering (G-, A- og O-normering). Børnehaveklasselederen kan indgå i DUS-ordningen for at opnå fuldtidsbeskæftigelse. Børnehaveklasselederen kan forrette tjeneste før kl og efter kl i DUS-ordningen. Inden for normeringen varetager DUS-fælleslederen administrationen. Ansvaret for anvendelsen af overlapningstimerne og placeringen af børnehaveklasselederens arbejdstid ligger hos skolelederen. F. Ny skoledag I det omfang Ny skoledag (Halsmodellen) ønskes indført, fremsender den enkelte skolebestyrelse konkret ansøgning til Skole- og Kulturudvalget, som godkender. G. Landsbyordning Nogle DUS-ordninger, som oftest i geografisk afgrænsede områder, er etableret som landsbyordninger. Her er DUS-ordningen for de 6-9 årige suppleret med børnehavegrupper for skoledistriktets 3-5 årige børn. Landsbyordningens børnehavedel: børnetal x 5,15 t/u. H. Fritidstilbud til børn på 4. og 5. klassetrin (DUS II) DUS II-ordninger, etableret efter folkeskolens 3, stk. 4, er en overbygning på DUSordningerne. I forhold til de lidt ældre børn er opgaven at skabe et grundlag for udvikling af varige interesser og kammeratskaber. Åbningstiden er 40 uger årligt (skoleugerne) DUS II: 1,1 time/barn i 52 uger I. Den centrale obligatoriske indsats i forhold til tosprogede i DUS. Hovedprincipperne i den tokulturelle integrationsindsats i DUS er, at børnene så vidt muligt integreres i sproghomogene sammenhænge. Herved bliver det muligt at tilrettelægge indsatsen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barn og 35

37 børnegruppens samlede sproglige, identitetsmæssige og kulturelle kompetencer samt hensyn til evt. særlige behov. Integrationsindsatsen sker i samarbejde med DUS-ordningens øvrige personale og i tråd med DUS-ordningens overordnede indholdsplan. Der er afsat en samlet ressource på i alt 22,5 mio. kr. svarende til 1663 ugentlige pædagogtimer og 889 tokulturelle medarbejdere/pædagogmedhjælpere Der tildeles timer ud fra nedenstående kriterier: a. Grundnormering (og A-normering) ressourcerne fordeles objektivt i forhold til antal børn (indmeldt pr. 1/9, hvor DUS-normeringen generelt fastsættes) b. Modtageklasser ressourcerne fordeles af PPR i forhold til nedenstående kriterier c. Ressourcer til udslusning fra modtageklasser ressourcerne fordeles objektivt i forhold til antallet der udsluses i den enkelte DUS jf. nedenstående d. Ressourcer til tokulturelle medarbejdere/pædagogmedhjælpere ressourcerne fordeles objektivt i forhold til antal tosprogede DUS-børn (indmeldt pr. 1/9) e. Pulje til særlige behov ressourcerne fordeles af PPR; puljen kan ikke søges (Alle pædagogtimer, der angives herunder, er i lighed med DUS-bevillingerne løntimer). B.a.: Grundnormering (og A-normering) DUS Der gives en bevilling på 2,23 timer (2,08 som G-normering + 0,15 som A-normering) ugentligt (115,96 årlige pædagogtimer) pr. tosproget barn i DUS (i lighed med øvrige DUS-børn). Der afsættes endvidere 3 % til vikarressource. Ressourcen tildeles pr. barn, der er indmeldt pr. 1/9, hvor den samlede DUS-normering fastsættes. Der er tale om den samme ressource som til andre DUS børn. B.b.: Modtageklasser Der afsættes en samlet bevilling på 518 timer ugentligt ( årlige timer) til etablering af DUS i forbindelse med modtageklasser. Bevillingen administreres af PPR, der årligt i forbindelse med skoleårets planlægning placerer modtageklasserne. Bevillingen er fordelt med 259 timer til pædagoger og 259 timer til tokulturelle medarbejdere. Til hver klasse afsættes der således 37 pædagogtimer (1.924 årligt) og 37 timer (1.924 årligt) til en tokulturel medarbejder i (M.0 + M.1). B.c.: Udslusning fra modtageklasser Der afsættes 1,5 timer ugentligt (78 årlige pædagogtimer) pr. tosproget barn, der udsluses fra modtageklasser. Timerne afsættes i det første skoleår, hvor et barn udsluses fra modtageklasserne. Såfremt udslusningen sker på et andet tidspunkt end fra skoleårets begyndelse afsættes den forholdsmæssige andel af timetallet. Dog ydes der ikke yderligere ressourcer til Dussen, såfremt eleven udsluses fra modtageklasse på samme skole og pladsen i modtageklassen ikke besættes. 36

38 B.d.: Ressourcer til tokulturelle medarbejdere/pædagogmedhjælpere Der afsættes 630 timer ugentligt ( årlige PMF-timer) til ansættelse af tokulturelle medarbejdere. Ressourcerne fordeles med 30 timer ugentligt (1.560 årlige PMF-timer) pr. 15 tosprogede børn i den pågældende DUS. Således udløser 0-14 tosprogede børn ingen ressource, tosprogede børn udløser 30 timer ugentligt, tosprogede børn udløser 60 timer ugentligt, tosprogede børn udløser 90 timer ugentligt etc. B.e.: Pulje til særlige behov Der afsættes en pulje på 122 ugentlige timer (6.344 årlige pædagogtimer) til særlige behov. Bevillingen administreres af PPR. J. Fritidstilbud til børn med specielle behov. I tilknytning til DUS-ordningen er der oprettet fritidstilbud til børn med specielle behov. Der er oprettet følgende specialgrupper: - børn med massive indlærings vanskeligheder - børn med generelle indlærings vanskeligheder - børn med ADHD - børn med fysiske handicaps - AKT (adfærd, kontakt, trivsel) Der normeres med mellem 9 og 15 pædagogtimer ugentligt. 20 % af ressourcen anvendes i skoledelen. 37

39 38

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014

Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014 Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold

Læs mere

Bilag til Styrelsesvedtægt

Bilag til Styrelsesvedtægt Bilag til Styrelsesvedtægt Timerammer Generelle bestemmelser 10. KlasseCentre Specialundervisning Undervisning af tosprogede elever Skolebiblioteksordningen DUS-ordningen Skolestruktur Revideret februar

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune

Bilag til styrelsesvedtægten for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune Bilag til styrelsesvedtægten for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune 1. INDLEDNING 5 1.1 Vision og målsætning 5 1.2 Kompetencefordeling 5 2. SKOLESTRUKTUR 5 2.1 Folkeskolerne 5 2.2 Skoledistrikter og

Læs mere

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014

Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Skoleudvalgsmøde 21. januar 2014 Budgettal på skoleområdet Budget 2014-2017 Budget 2014 (i 1.000 kr.) Drift Anlæg Skoler 2.043.124 58.500 Administration 34.193 0 I alt 2.077.317 58.500 Budget 2014 2017

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Aftaler om elevfravær

Aftaler om elevfravær Punkt 9. Aftaler om elevfravær 2015-004712 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, beskrivelse af Skolevæsenets arbejde med forebyggelse af højt elevfravær. Beslutning: Orienteringen

Læs mere

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Analyse af strukturen på specialklasseområdet

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Analyse af strukturen på specialklasseområdet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Analyse af strukturen på specialklasseområdet Indhold Opsamling... 3 Specialklasser i Aalborg Kommune... 4 Indledning... 4 Specialklasser for

Læs mere

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016 Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Ny model på to-sprogsområdet SKU

Ny model på to-sprogsområdet SKU Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.01.2017 Høringssvar bredt samlet - Opbakning til distriktets børn på distriktets skole - Bekymring for ressourcetildelingsmodellen i sig selv og koblet med besparelsen

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

En stærk start på din ungdomsuddannelse

En stærk start på din ungdomsuddannelse En stærk start på din ungdomsuddannelse. Klassecenter Efter sommerferien 22 samler Aalborg Kommune sine undervisningstilbud til. årgang i et nyt. Klassecenter med adresse på Seminarieskolen og Løvvangskolen.

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2016/2017

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2016/2017 Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2016/2017 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 4 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling

Læs mere

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.

Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige

Læs mere

1. behandling - Helhedstilbud i specialklasser og på specialskoler

1. behandling - Helhedstilbud i specialklasser og på specialskoler 1. behandling - Helhedstilbud i specialklasser og på specialskoler Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der i de mest specialiserede specialklasser samt på Egebakken og Kollegievejens

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012

Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012 Underbilag til styrelsesvedtægten for Aabenraa Kommunes skolevæsen 2012 Klassedannelse... 3 Retningslinjer for friere skolevalg... 3 Skoledistrikter... 4 Henvisning til undervisning på en anden skole...

Læs mere

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Visitation til specialundervisning 2010/2011 Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk

Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg. Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Kærbyskolen Oluf Borchs Vej 2 9000 Aalborg Tlf. 99 82 13 00 E-mail: kaerbyskolen@aalborg.dk Web: http://www.kaerbyskolen.dk Indledning Denne folder, er en oversigt over Kærbyskolens tilbud til børn og

Læs mere

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2017/2018 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 5 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling

Læs mere

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2015/2016

Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2015/2016 Vejledning til timebevillingsbudget for skoleåret 2015/2016 Generelt Timebevillingsbudgettet består af 4 faneblade: 1) Overblik 2) Tildeling af lærertimer 3) Tildeling af pædagogtimer (inkl. DUS) 4) Tildeling

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer Indholdsfortegnelse Skolerne og deres distrikter Skolernes ordning og deres omfang Specialundervisningens placering Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Skolebiblioteker/ Pædagogisk Servicecenter

Læs mere

Nøgletal til Skoleudvalget - Budget

Nøgletal til Skoleudvalget - Budget Nøgletal til Skoleudvalget - Budget 2018-2021 Nøgletallene er lavet på baggrund af henholdsvis data fra det Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem (FLIS), hvor det er muligt at sammenligne eksempelvis

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler Bilag 3 Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler I nedenstående er

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

BilagSKU_130404_pkt.07.02. Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen

BilagSKU_130404_pkt.07.02. Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen Bilag til styrelsesvedtægt Hvidovre Skolevæsen 2013/2014 1 Forord Bilaget til Styrelsesvedtægten beskriver: Hvidovre Kommunes skolestruktur Rammerne for og omfanget af undervisningstilbuddet på Hvidovre

Læs mere

Strukturklasserne og indskolingsklasserne

Strukturklasserne og indskolingsklasserne Strukturklasserne og indskolingsklasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens Strukturklasser. Hvis du ønsker at vide mere

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Skoleforvaltningen Kompetencefordelingsplan ( ) Kompetencens placering

Skoleforvaltningen Kompetencefordelingsplan ( ) Kompetencens placering Folkeskolen Kompetencens placering Bemærkninger Uddelegering af rådmandens kompetence Overordnet ansvar for folkeskolen for drift af folkeskolen Jvf. Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt folkeskolen for opfyldelse

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Klassedannelsesprincip Byskovskolen Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige

Læs mere

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013

Bilag 1: Karakterer. Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse 2014/ / /2013 BILAG - Kvalitetsrapport 2015 Bilag 1: Karakterer Karakterer bundne prøvefag, 9. klasse Bundne prøvefag 2014/2015 2013/2014 2012/2013 Byplanvejens Skole 6,5 7,2 5,6 Farstrup Skole 6,5 5,1 5,8 Ferslev Skole

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for Hørsholm kommunale skolevæsen. Direktørområdet for Børn og Kultur

Bilag til styrelsesvedtægt for Hørsholm kommunale skolevæsen. Direktørområdet for Børn og Kultur Bilag til styrelsesvedtægt for Hørsholm kommunale skolevæsen Direktørområdet for Børn og Kultur Indholdsfortegnelse 1 Skolestruktur... 4 1.1 Antal skoler... 4 1.2 Skoledistrikter... 4 1.2.1 Optag i anden

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Fælles Skolebeskrivelse

Fælles Skolebeskrivelse Mellervangskolen Fælles Skolebeskrivelse "Fælles Skolebeskrivelse" er opsamlingen på de seneste års erfaringer fra handleplaner, udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. Skolebeskrivelsen gør det klart,

Læs mere

Notat om delegation. Generelt om delegation

Notat om delegation. Generelt om delegation Departementet Afdelingen for Grundskole, Ungdoms- og Voksenuddannelser Notat om delegation Dette notat tager udgangspunkt i de beføjelser, der i folkeskoleloven udtrykkeligt er henlagt til kommunalbestyrelsen.

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens G-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte G-klasse, er du velkommen

Læs mere

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige

Læs mere

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen

PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens K-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte K-klasse, er du velkommen

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

#BREVFLE. Bilag til Styrelsesvedtægt for Skoleforvaltningen

#BREVFLE. Bilag til Styrelsesvedtægt for Skoleforvaltningen #BREVFLE Bilag til Styrelsesvedtægt for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune 2015 Indhold 1. INDLEDNING... 5 1.1 Vision og målsætning... 5 1.2 Kompetencefordeling... 5 2. SKOLESTRUKTUR... 5 2.1 Folkeskolerne...

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder Handleplan Tjørnegårdskolen Specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og tilhørende fritidstilbud i basis-sfo på Tjørnegårdskolens SFO og i basis-klub Sct. Georgs Gårdens klub. Overordnet

Læs mere

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Metroen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Metroen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Frejlev Skole. I

Læs mere

BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT VEDTAGET DATO FOR GLOSTRUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN

BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT VEDTAGET DATO FOR GLOSTRUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT VEDTAGET DATO FOR GLOSTRUP KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDLEDNING... 2 MÅL OG SAMARBEJDE... 2 1. DET GODE SKOLELIV... 2 2. DIALOGFORUM... 2 SKOLESTRUKTUR OG UNDERVISNING... 2 3. SKOLESTRUKTUREN...

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Formål med kommunalt serviceniveau

Formål med kommunalt serviceniveau Formål med kommunalt serviceniveau Formålet med dette kommunale serviceniveau er, i forbindelse med Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også benævnt som Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere