Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan for Sønderborg Kommune Uddrag af kommuneplan Lavet på

2 Indholdsfortegnelse Emner 9 Vi gør det i Sønderborg! 10 Kommunens serviceområder 11 Borger 12 Børn og uddannelse 13 Social 16 Ældre 17 Handicap 18 Udsatte 19 Beskæftigelsesindsats 20 Integration 21 Sundhed 22 Kultur 23 Fritid 24 Grænsetrekanten 25 Samarbejde og partnerskaber 26 Borgerinddragelse 27 Klima og Energi 28 Klimatilpasning 29 Vejen mod nullet 30 Grønt regnskab 31 Byggeri 32 Energi og ressourcer 33 Erhverv, landbrug og turisme 34 Klimahensyn i by og på land 35 Transport og infrastruktur 36 Uddannelse 37 Bæredygtig udvikling 38 Trafik, forsyning og tekniske anlæg 39 Forsyning og tekniske anlæg 40 Varmeforsyning 41 Biogasanlæg 42 Vindmøller 43 2

3 Husstandsmøller 44 Højspændings- ledninger 45 Master 46 Drikkevand 47 Spildevand 48 Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg 49 Jorddeponi 50 Forsvarets øvelsesterræn 51 Trafik 52 Trafik 53 Trafiksikkerhed 54 Parkering 55 Kollektiv trafik 56 Cyklister og fodgængere 57 Jernbaner, havne, lufthavn og flypladser 59 Forebyggelse af miljøkonflikter 60 Konsekvensområder 61 Konsekvenszoner 62 Retningslinjer 63 Biogasanlæg 65 Vindmøller 66 Husstandsmøller 68 Højspændings- ledninger 69 Master 70 Drikkevand 71 Affaldsbehandling- og deponeringsanlæg 72 Jorddeponi 73 Forsvarets øvelsesterræn 74 Trafik 75 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser 76 Konsekvensområder 78 Konsekvenszoner 80 Byerne og byudvikling 82 Byudvikling 83 Byernes roller 84 3

4 Byvækst 86 Nye boligområder 88 Arealudtag 90 Husbåde 91 Bykvalitet 92 Byerne 93 Bymidterne 94 Byfortætning og omdannelse 95 Byrum 96 Bynære grønne områder 97 Trafik og p-pladser 99 Detailhandel 100 Sønderborg bymidte 101 Centerbyerne 102 Øvrige centerområder 103 Mindre butiksområder 104 Pladskrævende varegrupper 105 Detailhandel overordnet 106 Arkitektur 108 Arkitektur 109 Byggeri på landet 110 Retningslinjer 111 Byernes roller 112 Byvækst 114 Nye boligområder 116 Husbåde 117 Byfortætning og omdannelse 118 Byrum 119 Bynære grønne områder 120 Placering af butikker 121 Erhverv 122 Erhverv 123 Nye erhvervsområder 124 Klynger 126 Uddannelse 127 4

5 Retningslinjer 128 Erhverv 129 Natur, miljø og landområder 131 Udvikling i landområderne 132 Landsbyer 133 Byggeri i landområder 134 Landbrug 135 Værdifulde landbrugsområder 136 Store husdyrbrug 137 Landskab og geologi 139 Værdifulde landskaber 140 Uforstyrede landskaber 142 Kystnærhedszone 143 Geologiske interesser 145 Bade og bådebroer 146 Råstoffer 147 Natur 148 Biologisk mangfoldighed 149 Beskyttet natur 150 Internationale natur- beskyttelsesområder 151 Truet natur 153 Natur- og landskabsfredninger 154 Naturområder 155 Skovrejsning 156 Vandløb og søer 157 Kystsikring 158 Lavbundsarealer 159 Hav og fjord 160 Fiskeproduktion 161 Grundvand 162 Grundvand 163 Drikkevandsinteresser og byudvikling 164 Arealanvendelse 165 Genanvendelse af affaldsprodukter 166 Retningslinjer 167 5

6 Byggeri i landområderne 169 Landbrugserhvervet 170 Store husdyrbrug 172 Værdifulde landskaber 173 Uforstyrede landskaber 174 Kystnærhedszonen 175 Geologiske interesser 176 Bade- og bådebroer 177 Råstoffer 178 Biologisk mangfoldighed 180 Naturområder 181 Skovrejsning 182 Internationale natur- beskyttelsesområder 183 Vandløb og søer 184 Lavbundsarealer 185 Fiskeproduktion 186 Grundvand 187 Turisme, ferie og fritid 189 Turisme 190 Turismeområder 191 Hoteller, feriecentre og vandrehjem 192 Sommerhusområder 193 Campingpladser 194 Lystbådehavne 195 Større fritidsanlæg 196 Støjende fritidsaktiviteter 197 Fritid 198 Fritid 199 Idrætsområder 200 Kolonihaver 201 Friluftsliv og naturoplevelser 202 Rekreative områder 203 Stilleområder 204 Oplevelser i naturen 205 Adgang til landområder, natur og kyst 206 6

7 Badevand og badeområder 207 Sejlads 208 Fiskeri 209 Retningslinjer 210 Turismeområder 211 Hoteller, feriecentre, vandrehjem 212 Sommerhusområder 214 Campingpladser 215 Lystbådehavne 217 Større fritidsanlæg 218 Støjende fritidsaktiviteter 219 Kolonihaver 220 Stilleområder 221 Adgang til landområder, naturen og kysten 222 Badevand og badeområder 223 Sejlads 224 Lystfiskeri 225 Kulturarv 226 Kulturarv 227 Kulturhistorie 228 Fredede bygninger 229 Bevaringsværdige bygninger 230 Bevaringsværdige kvarterer 232 Lokalbyer og landsbyer 234 Kulturmiljøer 236 Husmandskolonier 238 Kulturlandskaber 239 Kirkelandskaber 240 Infrastrukturanlæg 242 Fortidsmindeområder 243 Retningslinjer 244 Kulturarv 245 Bevaringsværdige bygninger 246 Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og landsbyer 247 Kulturmiljøer 248 7

8 Husmandskolonier 249 Kulturlandskaber 250 Kirkelandskaber 251 Infrastrukturanlæg 252 Fortidsmindeområder 253 8

9 Emner - Vision, mål og handlinger I kapitlet EMNER kan du læse Sønderborg Kommunes visioner, mål og handlinger for en lang række emner. Kapitlet beskriver, hvad vi gerne vil opnå, og hvad der skal til for at nå derhen. Mange steder er der tilknyttet retningslinjer, der konkret beskriver, hvordan kommuneplanen skal administreres. 9

10 Vi gør det i Sønderborg! Universitetet indgår i et tæt samarbejde med erhvervslivet, forskerparker og en iværksætterfabrik. Det har til huse i vores store kultur- og videnscenter Alsion, som ligger ned til vandet midt i byen. Det er også her, at landsdelens symfoniorkester har hjemsted i en førsteklasses koncertsal. Den modsatte havnebred udvikles efter en plan af verdensarkitekten Frank Gehry med innovative virksomheder, multikulturhus, international kunsthal og hotel med water park, som også bliver udstillingsvindue for byens grønne ansvarlighed. Havnen er et eksempel på, at når vi går i gang i Sønderborg, så går vi efter at skabe det unikke. Samtidig er de nye mødesteder med til at gøre Sønderborg kendt som en af landets mest ambitiøse og levende kulturbyer. I forvejen har vi et højt aktivitetsniveau med mindst én koncert eller teaterforestilling for hver dag i året, et stærkt foreningsliv, talentudvikling og tophåndhold. Der findes muligheder for alle i kommunens tætte netværk af byer og landsbyer. Og så har vi med fem fyrsteslotte i området og den historiske slagmark på Dybbøl en betydningsfuld og spændende kulturarv, der også folder sig ud i et væld af lokale traditioner. Her i porten til Europa har blodige og skæbnesvangre slag udspillet sig. Men hvor der før var krig og fjendskab, er vi i dag en model for fredelig sameksistens i hele verden. Faktisk skaber samspillet i grænseregionen nu grobund for udvikling på mange felter. Det er blot én af de måder, vi overskrider grænser på i Sønderborg. Vi gør det! Vi ønsker dig god fornøjelse med at læse Sønderborg Kommuneplan, som skitserer ønskerne til udviklingen de næste 12 år. 10

11 Kommunens serviceområder Byrådet sikrer markant helhedsfokus på sammenhængen mellem arbejdsmarked/erhverv turisme - skoler/uddannelse - forebyggelse/sundhed - klima/energi - bosætning. 11

12 Borger Ideen med borgerservice er, at borgerne så vidt muligt klarer sig selv, og at borgerne har én indgang til kommunen. Indgangen er via Borgerservice-centrene i Gråsten, Nordborg eller Sønderborg som vejleder, giver råd eller behandler sager. Borgerservice viser vej til andre ansatte, hvis et spørgsmål skal løses af andre i kommunen. Alle, som ringer til kommunens hovednummer, får kontakt med Borgerservice, som også har ansvaret for telefonpolitikken. Borgerservice rådgiver også i borgernes brug af de digitale løsninger. Det er et lovkrav, at den enkelte selv klarer at skifte adresse, bestille EU-sygesikring eller sundhedskort, indmelder børn i dagtilbud, søger boligsikring, pension og børneydelser. Det samme gælder, hvis du har brug for pas og kørekort, en akutbolig, fleksydelse, boliglån eller andet. Borgere kan også på bibliotekerne få udstedt NemID eller aflevere kvitteringer. Mål Flest mulige borgere skal betjene sig selv digitalt, og Borgerservice skal i samarbejde med bibliotekerne oplyse borgerne om, hvordan de selv døgnet rundt på kan betjene sig selv. De ansatte skal fremover i mindre grad behandle sager og i højere grad hjælpe og vejlede borgerne og målrette arbejdet imod: Handlinger Borgere, som er digitalt parate og som kan lære at klare sig selv. Borgere, som ikke er digitalt parate. De kræver en særlig opmærksomhed og hjælp for at komme i gang. Borgere, som har et særligt behov. De har brug for udbredt støtte for at blive flyttet til de digitale kanaler. Der skal fokus på at styrke samarbejdet med andre kommuner. Målet er at gøre det endnu lettere for borgerne at betjene sig selv. Lederen af Borgerservice sikrer, at lokalerne er indrettet og medarbejder er uddannet til at hjælpe og vejlede borgerne, så de er trygge ved at indberette egne oplysninger digitalt og søge svar på spørgsmål digitalt. Kurser tilbydes i og uden for kommunen. Borgerservice deltager i udviklingsprojektet Det er helt Sønderborgsk: Vi kan hvad vi skal. Vi tror på os selv lad os blive digitale. Vi hjælper til med at højne ældres færdigheder i IT. Internt i forvaltningerne bliver det afklaret, hvilke opgaver borgerne med fordel kan løse i Borgerservice. Vision Sønderborg Kommune ønsker at understøtte borgernes mulighed for selvbetjening ved bedre elektroniske selvbetjeningsløsninger så borgerne ikke er afhængige af faste åbningstider. Sønderborg Kommune ønsker at vejlede i selvbetjeningsløsninger, således at borgerne kan blive selvhjulpne. 12

13 Børn og uddannelse Sønderborg Kommune ønsker at være en dynamisk universitets by, der kan tiltrække unge, ambitiøse familier og give børn og unge gode betingelser. Det betyder bl.a., at børn og unge skal have gode betingelser i deres opvækst. Sønderborg Kommune arbejder derfor på at skabe læringsmuligheder, der fremmer de kompetencer, fremtidssamfundet efterspørger, og som stimulerer børnene til at være glade, sunde og nysgerrige. Vi har et højt ambitionsniveau, når vi taler om livsglæde og livslang læring, og ønsker at vore elever skal være fagligt og socialt kompetente. Sprogundervisningen i folkeskolen skal have et globalt perspektiv, hvor viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er vigtige elementer i elevernes forståelse og arbejde med sprogene. Med Globale House ønsker kommunen at skabe denne platform, hvorfra der kan udvikles tiltag, som skal fremme elevernes mulighed for er erhverve sig sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Global House er et ressourcecenter, hvor lærere og pædagoger har mulighed for at finde inspiration til arbejdet med at udvikle elevernes sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer. Således kan Global House i nogle tilfælde være input til et undervisningsforløb, en start eller en afslutning på et projekt eller et tema. Det skal være et supplement til det, der findes ved de enkelte skoler i forvejen. Elever og lærere/pædagoger skal gives muligheder for arbejder på tværs af skolerne og dermed til at knytte netværk. Vision Sønderborg Kommune er børnenes by hvor livsglæde, samvær, udfordringer og livslang læring giver energi i dagligdagen hos børn og voksne. På baggrund af visionen er der politisk besluttet 9 strategier: Sundhedsstrategi Sciencestrategi Læringsstrategi Bæredygtig strategi Kreativitets- / innovationsstrategi Kompetence- / rekrutteringsstrategi Livsglæde- / trivselsstrategi Teknologistrategi Internationalstrategi. I Sønderborg Kommune arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret opgaveløsning, hvor der skal være: Mål Helhedsperspektiv i opgaveløsningen 0 23 år. Helhed og sammenhæng fra dagpleje til ungdomsuddannelse. Høj kvalitet i det tværfaglige samarbejde. Synlighed via arbejdet med strategier i det horisontale perspektiv fra 0 23 år. Inklusion som udgangspunktet for arbejdet på hele børne-og ungeområdet. Livsglæde og livslang læring, som en kerneværdi, der skal præge det samlede arbejde. Fokus på science som udgangspunkt for læring om naturvidenskabelige sammenhænge, fænomener og bæredygtighed. Ambitioner for børn og unges sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer. Fremme forudsætningerne for at alle børn og unge fra 0-23 år bliver en del af et inkluderende miljø,hvor fokus rettes mod udvikling af fællesskaber og læringsmiljøer, der bygger på udviklingspotentialerne og mangfoldigheden. Sætte fokus på mangfoldighed og livslang læring, 13

14 idet vi mener, der skal skabes det bedste grundlag for børn og unges dannelse til aktive medborgere. Tryghed, trivsel, engagement, flow og meningsfuldhed præger børnenes hverdag. Støtte og udvikle et skolevæsen, hvor faglighed og kvalitet vurderes højt, og hvor det sociale samspil børn og voksne imellem er præget af glæde, engagement og lyst til at lære. Et bæredygtigt skole - og institutionstilbud, som understøtter sammenhængskraften i hele kommunen såvel strukturelt som økonomisk. Børn og unge opnår en forståelse af de tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge ved at arbejde med science. Der skal gives en grundlæggende forståelse af, hvordan man kan værne om miljøet på bæredygtige præmisser. 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, og 60% af de unge gennemfører en videregående uddannelse. At opnå fundament for at der kan etableres et fælles studenterhus for alle byens studerende, fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. At alle unge på erhvervsuddannelserne sikres praktikpladser. Handlinger Sønderborg Kommune skaber sundhed og trivsel således,at der allerede i barndommen etableres sunde holdninger og vaner. Der arbejdes jf. strategierne med sciencetiltag i et samarbejde mellem ProjektZero, ungdomsuddannelserne, Universe, Sønderborg Forsyning og Sønderborg Kommune, hvor der fokuseres på klima, bæredygtighed og innovation. Som en del af Fremtiden Skole arbejdes med øget It satsning samt digitale læremidler, efteruddannelse af fagpersonale indenfor bl.a. inklusion,sprog- og kulturforståelse i Global House regi og linjetilbud til de ældste elever. Det forebyggende arbejde gennemsyrer forvaltningens arbejde såvel centralt som decentralt. Det tværfaglige samarbejde optimeres mellem familie, netværk og fagfolk, så der skabes en rød tråd i sagsbehandlingen. Der fokuseres på lokale løsninger tæt på barnets og familiens nærmiljø og kun hvor hensynet til barnet taler for andre løsninger, etableres foranstaltningen udenfor kommunen. Det faglige personale uddannes i metoder, der gør dem i stand til at støtte børn og familier, så adfærdsændring er mulig. Med en projektorienteret tilgang sættes fokus på social innovation, sociale relationer, mentorordninger og samarbejdskonstellationer med eksterne partnere bl.a. i følgende projekter: Ord der gror, sprogudvikling. Bæredygtighed i børnehøjde. Højt begavede børn. Mentorordninger. Helhedsorienteret byindsats. Fokus på at skabe praktikpladser for unge. 14

15 Klima og energi - Politik 15

16 Social Sønderborg Kommune arbjeder for at skabe gode rammer for alle borgere. På socialområdet arbejder vi mest med ældre, handicappede og udsatte. Sønderborg Byråd har vedtaget en strategi for rehabilitering. Formålet er at sikre en fælles ramme for de rehabiliteringsforløb, der gennemføres i kommunen. Indsatsen bygger på, at alles ressourcer er vigtige. Vi tror på, at alle helst vil klare deres egen hverdag og vi ved, at der er direkte sammenhæng mellem at klare sig selv og have en god livskvalitet. Det betyder, at vi ikke skal hjælpe for meget, men støtte alle i at vedligeholde deres funktionsevner. Sammen tager vi ansvar for rehabilitering Rehabiliteringsstrategien er blevet til i et samarbejde mellem kommunens ledere, medarbejdere, Handicaprådet, Ældrerådet og vore kommunalpolitikere. Handleplaner og et tæt samarbejde skal sørge for, at planen forvandles til virkelighed i forløb, hvor borgeren og dennes pårørende og relevante fagfolk arbejder sammen. Vision Ældre - aktive ældre i eget liv - med omtanke og omsorg Handicap - det gode liv for alle Udsatte - Rammer for et godt liv for alle Rehabiliteringsstrategi 16

17 Ældre Byrådet har vedtaget en ældrepolitik, der baserer sig på de tre værdier: nærvær, tryghed og respekt. I hverdagen kan nærvær hjælpe den ældre borger til at være så aktiv og selvhjulpen som overhovedet mulig, også når det tager længere tid og kræver en støttende hånd og et anerkendende blik. Tryghed handler om at opleve, at medarbejderne har fornøden viden og opdateret information om de problemstillinger, som borgerne har brug for hjælp til. Respekt er at blive hørt og forstået, selvom det kan være i konflikt med sundhedsperspektivet og medarbejderens faglige vurdering. Mål Den ældre borger bevarer sin værdighed og selvrespekt livet igennem Pleje- og ældreboligerne i Sønderborg Kommune imødekommer de mange forskelligartede ønsker og behov, som fremtidens ældre har Vi understøtter de tilbud, der etableres for ældre borgere med kroniske og komplekse sygdomme i samarbejde med andre forvaltninger og regioner Vi arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse for at sikre færrest mulige indlæggelser Handlinger Ældreplanen vil hvert år være udgangspunkt for formuleringen af specifikke målsætninger. Vi vil udvikle frivillighedsområdet i samarbejde med organisationer og foreninger Vi vil i de kommende år satse på at indføre velfærdsteknologi i plejen. Ældrepolitik Ældreplan 17

18 Handicap - Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik blev vedtaget af Byrådet i Den handler om at fremme det gode liv for alle med gode rammer det vil sige individuelle tilbud, boliger, uddannelse og beskæftigelse for borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Kommunens opgave er at samarbejde på tværs og sikre sammenhæng i de tilbud, mennesker med handicap kan benytte sig af. At sikre at tilbuddene passer til den enkelte, så det er muligt at tage aktiv del i at fremme egen sundhed, trivsel og deltagelse i samfundslivet. Sønderborg Kommune realiserer handicappolitikken gennem en handicapplan. Handicapplan er vedtaget af Byrådet i Handicapplanen er formuleret på baggrund af en række borgermøder, og vi har derefter udarbejdet mål for de enkelte områder. For hvert område har vi også beskrevet, hvordan vi vil arbejde for at nå målet. Mål Fleksibilitet i tilbuddene, så der kan tages individuelle hensyn til den enkelte borgers ønsker og drømme. Samarbejder med frivillige og pårørende med fokus på dannelse af netværk. Handlinger Byrådet har i marts 2013 godkendt en boliganalyse, der beskriver hvordan de boliger, der findes i dag, mest hensigtsmæssigt kan udvikles nu og de næste 10 år. Målet med analysen af botilbuddene er at fremtidssikre botilbudsområdet, så der er tilstrækkelig kapacitet. Vi udvikler en boligstruktur, der understøtter mulighederne for, at den enkelte borger med handicap får mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Handicappolitik Handicapplan 18

19 Udsatte Den enkelte borger har som udgangspunkt ansvar for egen livssituation. Alle kan dog i kortere eller længere tid miste evnen til at mestre livet af den ene eller den anden årsag. Det påvirker familier med børn, pårørende og netværk. Derfor er det et fælles ansvar at hjælpe til, når en borger er i en social udsat position eller er i fare for at være det. Ansvar handler også om, at vi interesserer os for hinanden, om accept af det anderledes, og accept af, at der er forskellige måder at leve på. Respekt handler om at socialt udsatte lever ofte i udkanten af det etablerede samfund og har særlige behov for støtte til bedst mulig mestring af eget liv. Det skal ske med størst mulig inddragelse af borgeren med vægt på værdighed, indflydelse og selvbestemmelse. Sønderborg Kommune ønsker et rummeligt samfund, hvor der er plads til mellemmenneskelig forståelse. Hvor mennesker ikke bliver udstødt og fastholdt i social udsathed og ensomhed. Det handler om social inklusion, og om at der skal være muligheder for alle til at deltage på lige fod i samfundet. Det frivillige arbejde har stor betydning, når det gælder om at støtte dannelsen af fællesskaber og netværk. Derfor prioriterer vi frivillighedsarbejdet højt på udsatteområdet. Mål Give udsatte borgere muligheder for et sundt liv. Give mulighed for en meningsfuld hverdag. Være med til at skabe dialog og sammenhæng. Gøre en tidlig indsats for udsatte borgere. Give udsatte borgere en tryg base. Handlinger Med udgangspunkt i politikken omsætter vi værdierne til handling, når vi udarbejder en plan for psykiatri- og udsatteområdet Byrådet har i marts 2013 godkendt en boliganalyse i socialpsykiatrien. Den nye boliganalyse beskriver behovene de næste 5-10 år og beskriver muligheden for at etablere 1 botilbud på Caroline Amalie Gården. Det nye samlede botilbud skal indrettes til borgere med de mest komplekse problemstillinger. Botilbud, beskæftigelses- og samværstilbud skal være inkluderende i det omgivende samfund og være med til at fremme, at borgere med psykiske lidelser bedst muligt kan deltage i samfundslivet. Udsattepolitik 19

20 Beskæftigelsesindsatsen Sønderborg Kommune har forpligtet sig til en aktiv beskæftigelsesindsats, der går på tværs af kommunens forvaltninger, som arbejder sammen om at nå det fælles mål at flest mulige borgere kommer i arbejde og uddannelse og forsøger sig selv. Jobcenter Sønderborg er spydspids i indsatsen, men er afhængig af et tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger og andre eksterne aktører for at kunne udvikle indsatsen for de borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Mål For at leve op til visionen, vil Sønderborg Kommunen arbejde målrettet for: At udbrede en holdning om, at det er vigtigt og rigtigt så vidt muligt at have et aktivt arbejdsliv og forsørge sig selv og sin familie At den enkelte borger understøttes af alle kommunens formelle og uformelle institutioner og organisationer At alle forvaltninger og enheder i Sønderborg Kommune går forrest i virkeliggørelsen af visionen At alle unge får en uddannelse (uddannelsesgaranti) og en plads på arbejdsmarkedet At virksomhederne og erhvervslivet i Sønderborg arbejder aktivt for at udvikle den fælles, sociale ansvarlighed At interesseorganisationer og frivillige organisationer og foreninger sætter fokus og kræfter ind på at deltage i og arbejde for at indfri strategien og visionen Handlinger Unge skal i uddannelse: Et målrettet samarbejde mellem kommunen og virksomheder om at få flest mulige unge i gang med en uddannelse og fastholde dem. Færre langtidsledige: Et intensivt arbejde på at bekæmpe langtidsledigheden inden for alle ydelsesområder, bl.a. gennem tidlig indsats Virksomhedssamarbejde: Virksomhedspraktikker og løntilskudsjobs, som er med til at opkvalificere borgernes kompetencer, så de svarer til virksomhedernes behov. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet: Gennemføre et ressourceforløb, som udvikler borgerens arbejdsevne, evt. til et fleksjob, hvor borgerens skånehensyn kan tilgodeses. Beskæftigelsesindsats - Redegørelse Vision Sønderborg Kommune vil være kendt for at stå i spidsen for initiativer, som omfatter hele det lokale samfund, og som samlet peger frem imod, at flest mulige borgere har et aktivt arbejdsliv og forsørger sig selv. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at den enkelte borger selv skal gøre sit yderste for at bringe sig i en situation, hvor vedkommende på kort og på lang sigt kan forsørge sig selv og at alle omkring borgeren via handlinger, aktiviteter og indsatser aktivt understøtter borgeren i at blive og forblive selvforsørgede. Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. 20

21 Vellykket integration At være aktiv medborger indebærer, at man deltager i og tager ansvar for det samfund, man er en del af. Det aktive medborgerskab handler således om at sikre lige muligheder og stille krav men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet. Sønderborg Kommunes strategi for et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere gælder derfor også for borgere med anden etnisk baggrund. Jobcenter Sønderborg arbejder derfor sammen med kommunens øvrige forvaltninger og eksterne aktører om indsatser, som kan bibringe de kompetencer, som er nødvendige for at blive en aktiv del af det danske arbejdsmarked. Arbejdskraftens frie bevægelighed på tværs i Europa, mange udenlandske studerende på sønderjyske uddannelsesinstitutioner, grænsependlingen og flere kvoteflygtninge til Sønderborg-området er med til at udvikle kommunens bidrag til integrationen. Til støtte for integrationsarbejdet er nedsat et integrationsråd på 15 medlemmer, hvis rolle det er som høringsorgan at medvirke til at kommunens integrationsindsats er effektiv, sammenhængende og egnet til at fremme etnisk ligestilling. Siden 2005 har rådet uddelt kommunens integrationspris "Årets Brobyggerpris". Mål Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes potentiale. Vision Sønderborg er en mangfoldig kommune der inddrager, anerkender og har brug forforskelligheden til at skabe rammerne for det gode liv. Ønsket er, at alle borgere er aktive medborgere. Handlinger Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse - også unge med anden etnisk baggrund Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven hos borgere med anden etnisk baggrund Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med anden etnisk baggrund Borgere med anden etnisk baggrund deltager i sunde fritidsaktiviteter 21

22 Sundhed Selvom sundhed godt kan være en individuel opgave, så virker indsatserne bedst, når der arbejdes fælles. Sundhed på tværs er med til at give kvalitet og synergi i indsatserne. Det sker blandt andet gennem udmøntning af sundhedspolitikken og de sundhedsaftaler, kommunen indgår med Region Syddanmark. Og det sker i de frivillge sociale foreninger, der udfylder en vigtig funktioner og medvirker til at styrke sammenhngskraften mellem kommunen og lokalsamfundene. De tilbyder fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk. Det er derfor et højt prioriteret mål at inddrage borgerne i det frivillge sociale arbejde; At få borgerne til at tage ansvar for hinanden. Mål Sunde borgere der kan leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og mening. Sunde rammer i en kommune, hvor det er let at vælge sundt hele livet. Sundhed på tværs med samarbejde, sammenhæng, synergi og kvalitet. Handlinger Vision -Vi spiller sammen om sundhed Sønderborg Kommune arbejder ud fra en bred forståelse af sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Det er at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Det er evnen til at udnytte sit potentiale og udfolde mulighederne for at leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. Vi realiserer sundhedspolitikken gennem otte forskellige sundhedsplaner, hvor borgere og samarbejdsparter bliver inddraget i arbejdet, så vi kan arbejde systematisk på tværs af kommunens forvaltningsområder. Sundhedsplanerne handler blandet andet om: en god omvej: En naturpark mellem bakkedrag og dalstrøg til bevægelse og trivsel for alle borgere løberuter sund kost i idrætshaller tidlig opsporing - tilbud til borgere med ente forhøjet alkoholforbrug, stress, depression eller mistrivsel for at understøtte den jobsøgendes muligheder for uddannelse eller beskæftigelse sunde rammer i socialpsykiatriske bo- og væresteder sammenhængende indsats for småbørn med overvægt eller risiko for overvægt sundhed og trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne Aktivt arbejdsliv Det nære sundhedsvæsen Sundhedsplanerne 22

23 Kulturen som løftestang til udvikling Sønderborg har i de seneste år placeret sig som en af landets mest progressive og ambitiøse byer på kulturområdet. Med afsæt i områdets kultur er visionen at skabe bæredygtig udvikling både socialt, kulturelt og økonomisk. Det skyldes ikke mindst, at Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig og med opbakning fra hele Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein stillede op som kandidat til Europæisk Kulturhovedstad Den tre-fire år lange ansøgningsproces har involveret tusindvis af borgere, foreninger og kulturinstitutioner. Der er skabt gejst og nye netværk, ligesom visionerne er skærpet. Byrådet i Sønderborg holder fokus på kulturen som en løftestang til at udvikle og synliggøre områdets kreative energi og livskvalitet. Formålet er at styrke identiteten og skabe stolthed samt at udvikle kompetencer og tiltrække og fastholde borgere og virksomheder. Mål Sønderborg Kommune har i 2017 et multifunktionelt kulturhus med blandt andet nyt bibliotek som et led i Frank Gehrys masterplan for havnefronten i Sønderborg. En ny kulturstrategi, Kulturkompasset, udpeger retningen for en ekstraordinær indsats på kulturområdet i de kommende år. Strategien anlægger et 360 graders helhedssyn, der inddrager andre sektorer som erhverv, uddannelse, sundhed og miljø. Områdets internationale relationer udvides,og borgernes adgang til at udvikle interkulturelle kompetencer styrkes. Samarbejdet i grænseregionen styrkes med kulturen som spydspids blandt andet gennem den dansk-tyske kulturaftale. Markeringerne i 2014 af 150-året for 1864-krigen, som kulminerede på Dybbøl, kommer området til gavn og skaber varige effekter. Handlinger Fra efteråret 2013 udstikkes en kurs i Kulturkompasset. Der arbejdes for at igangsætte ekstraordinære projekter og events med udgangspunkt i kultur og kreativitet sin vil underbygge Sønderborgs position som et kulturknudepunkt. Engagementet i opførelsen af et nyt multikulturhus fastholdes. Vision I Sønderborgs overordnede vision er kultur et af de vigtigste omdrejningspunkter. Kultur og formidling ses som en nøgle til at skabe nyt samspil imellem forskellige sektorer i samfundet til gavn for kreativitet, innovation og vækst. Kultur - Redegørelse 23

24 Fritid Alle borgere i Sønderborg kommune skal gennem livet have mulighed for alsidige idrætstilbud med indhold. Idrætsforeningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip. Breddeidrætten og eliteidrætten skal styrke hinanden og give borgerne gode oplevelser i hverdagen. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at alle borgere kan deltage i idrætslivet og har mulighed for alsidige og gode idrætstilbud til gavn for den almene sundhed. Sønderborg Kommune vil arbejde for, at alle borgere har adgang til for-eningslivet, for derved at styrke den enkeltes mulighed for at indgå i et forpligtende fælleskab, som kan være grundlaget for et socialt netværk. Mål Det er byrådets mål at alle borgere i 2017 har let adgang til tidssvarende og velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer. at borgerne engagerer sig så meget, at de tilsammen opnår en folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks 5 % bedste kommuner. at børn og unge har rammer til at udvikle deres talent indenfor blandt andet kreativitet, kunst og idræt - og at mindst 25 unge i kommunen i 2017 er på vej til en internationalt karriere inden for kunst eller idræt. Vision Sønderborg kommune skal være et område, hvor alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Sønderborg kommune vil arbejde for at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer området, samt at kommunen bliver kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for kunst og idræt. Handlinger Idrætsforeningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip. Idrætspolitik 24

25 Grænsetrekanten Byrådet ønsker det tættest mulige samarbejde i grænseregionen som et bidrag til at skabe vækst og udvikling. Derfor indgik Sønderborg Kommune i foråret 2008 en samarbejdsaftale med Aabenraa Kommune og Flensborg by. Samarbejdsaftalen har fået navnet Grænsetrekanten/Grenzdreieck. Politisk ledes samarbejdet af en styregruppe med borgmester og tre byrådsmedlemmer fra hver kommune. Styregruppen holder møde to gange årligt. Samarbejdets resultater Samarbejdet har resulteret i et tættere samspil mellem de tre kommuners forvaltninger, så det i dag er naturligt for den enkelte medarbejder at tænke på tværs af grænsen, når der skal igangsættes nye udviklingsprojekter, enten for at udveksle erfaringer eller fordi en fælles løsning giver større værdi. Siden projektets start har der været nedsat en række forvaltningmæssige arbejdsgrupper indenfor emnerne infrastruktur, klima, sundhed og erhvervsudvikling. Resultater af samarbejdet er bl.a: Fælles udvikling af sundhedsambassadører, der skal sikre forebyggelses af livsstilssygdomme. En erhvervsanalyse, som identificerer de tre kommuners erhvervsmæssige styrkepositioner. Påvirkning af beslutningstagere i forhold til at få etableret bedre jernbaneforbindelse mellem Vejle og Hamborg. Et nyt netværk mellem regionens erhvervsfremmeorganisationer. Vision Formålet med samarbejdet er at styrke regionen og løse de opgaver i fælleskab, hvor et grænseoverskridende samarbejde giver god mening. Siden efteråret 2009 er samarbejdet understøttet økonomisk af EU-programmet Interreg 4A. Handlinger Der udarbejdes i 2013 en ny strategiplan for det videre arbejde. Der udarbejdes i 2013 en fælles strategi på erhvervsområdet med fokus på netværksdannelse og markedsføringsaktiviteter, der kan kickstarte erhvervsudviklingen. Der gennemføres i 2013 en fælles markedsføringskampagne for salg af erhvervsjord. Nye aktiviteter aftales på de halvårlige møder i den fælles politiske styregruppe. Læs mere på samarbejdets egen hjemmeside: 25

26 Samarbejde og partnerskaber Samarbejde Vækst, udvikling og nye arbejdspladser skabes i høj grad i kraft af private initiativer - og bliver ofte gennemført i et tæt samspil og samarbejde mellem kommunen og øvrige aktører. Kommunens administration skal fortsætte med at udvikle stærke kompetencer - også for at samarbejde på tværs af forvaltningerne, så der er sammenhæng og helhed i den kommunale service. Partnerskaber Sønderborg er kendt for at lykkes med at samle relevante aktører i et ejerskab omkring projekter, som er med til at skabe udvikling og vækst, og byrådet vil fortsætte med at tage initiativer til samarbejder om konkrete initiativer i partnerskaber. Dermed bygger vi videre på de gode erfaringer, vi allerede har, bl.a. fra Alsion, ProjectZero, Sønderborg Havneselskab og Broager Sparekasse Skansen. Udviklingen af Sønderborg Kommune kan nemlig ikke skabes af kommunen alene. Det kræver, at mange parter i kommunen arbejder sammen og trækker i samme retning. Mål Det politiske lederskab medvirker til, at den kommunale organisation og de kommunale aktiviteter udvikler sig på en måde der bidrager til at fremme udviklingen af helheden. Handlinger Vision Det er byrådets vision at skabe optimale vækst-betingelser i kraft af et stærkt samarbejde internt og eksternt. Byrådet har fokus på, at den kommunale organisation er gearet til dialog og samarbejde med virksomheder, institutioner og borgere. Byrådet vil tage initiativ til samarbejde om konkrete initiativer i partnerskaber. 26

27 Borgerinddragelse Med de udfordringer, kommunen står over for økonomisk og politisk, er det vigtigt at involvere og engagere borgere og brugere i at tænke nyt og turde løse opgaver anderledes. Fremtiden skal skabes i et fællesskab, og der er brug for, at alle bidrager, og at vi sammen skaber en bæredygtig vækst. Det repræsentative demokrati udgør grundpillen i det kommunale demokrati; nemlig vælgernes ret til at vælge, hvem der skal repræsentere dem i byrådet. Og for at sikre, at borgerne og vælgerne oplever sig involveret, også i byrådets valgperiode, har byrådet vedtaget en politik for borgerinddragelse. Læs Politik for Borgerinddragelse her Mål Arbejdet med enhver politik, overordnet plan, strategi eller projekt skal indledes med i startsfasen at fastlægge omfang og karakter af borgerinddragelse. Borgere som står til at blive berørt af politiske beslutninger skal inddrages i beslutningsprocessen så tidligt som muligt. Borgerne skal motiveres til at deltage i kommunens demokrati. Handlinger Vision Et levende og indkluderende lokalt demokrati, hvor der er åbenhed omkring de politiske processer, og hvor dialogen mellem borgere og politikere er aktiv, rummelig og konstruktiv. Arbejdet med enhver politik, overordnet plan, strategi eller projekt skal indledes med i startfasen at fastlægge omfang og karakter af borgerinddragelse. Borgere, foreninger og organisationer kan gennem Borger- og Demokratiudvalgets demokratipuljesøge om tilskud til diverse demokratiprojekter med det formål at ruske op i nærdemokratiet og måden at arbejde med politik på. Politikken for borgerinddragelse bliver inplementeret via konkrete initiativer som borgerog Demokratiudvalget, de faste udvalg og byrådet løbende sætter i søen. Borgerinddragelse - Redegørelse 27

28 Klima og energi Borgerne, virksomhederne og byrådet investerer og medvirker aktivt til den store omstilling som gør, at kommunen bliver CO 2 -neutral i år år før resten af Danmark. 28

29 Klimatilpasning Byrådet har en vision for om, at der skal være "fokus på øget nedsivning, og regnvand indtænkes som en ressource og som et element i bybilledet." Dette er rammen for arbejdet med at udarbejde en klimatilpasningsplan for Sønderborg Kommune, som samtidig følger de retningslinjer, der er fastlagt fra Naturstyrelsen. Kommunen har nedsat en tværfaglig projektgruppe, som er ved at udarbejde et udkast til en klimatilpasningsplan. Planen skal udarbejdes som et tillæg til kommuneplanen. Byrådet vedtager et forslag til klimatilpasningsplan, som skal fremlægges til offentlig høring inden udgangen af Klimaudfordringerne ved oversvømmelser fra hav, regn og opstuvninger er desuden beskrevet under redegørelsen, se links nedenfor. Mål Udarbejde en klimatilpasningsplan for Sønderborg Kommune, der omhandler områderne vand, vind og vejr og som proaktivt fremtidssikrer området. Handlinger Gennemføre en risikokortlægning af kommunen Klarlægge mulige indsatser overfor byerne, det åbne land og kysterne Fastlægge niveauet for klimatiltag Udarbejde en handlingsplan og tydeliggøre hvilke opgaver der pålægges borgerne, Forsyningen og Sønderborg Kommune Planerne implementeres i samarbejde med bl.a. Sødnerborg Forsyning. Klimatilpasning - Redegørelse Vision Klimatilpasning skal tænkes ind i planlægning og byudvikling både lokalt og på kommuneniveau. Klimaløsningerne skal tilpasses og udnytte eksisterende topografi, men samtidig bevare og udvikle de unikke grønne kvaliteter. Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning samarbejder om at skabe de fremtidssikrede løsninger. Sønderborg Kommune tilstræber en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne og skaber sammenhæng mellem beskyttelse af vandmiljøet og arealanvendelsen Sønderborg Kommune arbejder for en kreativ tilgang til udfordringen med klimatilpasning. Det betyder, at vi lægger vægt på teknisk og økonomiske løsninger, der samtidig giver natur og kultur oplevelser med en æstetisk og kunstnerisk dimension. Der fokuseres på løsninger, hvor regnvand indtænkes som en ressource og som et element i de lokale områder Naturen er en integreret del af bysamfundene og boligmiljøerne, dette sikres gennem rekreative områder, med plads til at håndtere klimaudfordringen. 29

30 Vejen mod nullet Som myndighed har Sønderborg Kommune en vigtig rolle som rammeskaber og facilitator. I samarbejde med ProjectZero skal kommunen være igangsætter for interessenter og aktører for at finde den mest effektive vej til CO 2 -neutralitet. Sønderborgs vej mod nullet afspejles i ProjectZeros masterplan, iroadmap2015 og i Roadmap2020. Sønderborg Kommune skal i samarbejde med Sønderborg Forsyning A/S løse udfordringer ved klimaforandringer og arbejde for de bedste løsninger for borgerne og virksomhederne. Kommunen som virksomhed er en af de største arbejdspladser i kommunen og står for 5 % af den samlede CO2-udledning. Derfor skal kommunen være frontløber og sikre en klima og energipolitik der som minimum opfylder delmålene i ProjectZeros Masterplan Mål I 2015 skal CO 2 - udledningen reduceres med 25% i forhold til 2007 (Roadmap2015) I 2020 skal CO 2- udledningen med 50% i forhold til 2007 (Roadmap2020) I 2029 skal Sønderborg være CO 2 neutral Handlinger Deltage i at udarbejde og implementere Roadmap 2020 på ProjectZeros initiativ Udarbejde Klima og Energipolitik med strategi for kommunen Realisere strategien som facilitator og myndighed samt i egen virksomhed med henblik på at opfylde målsætningen Vision Sønderborg Kommunes vision er at blive den første kommune, der er fuldstændigt CO 2-neutral i Visionen om CO 2 -neutralitet skal gå hånd i hånd med en satsning på at understøtte en grøn erhvervsudvikling (Bright Green Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejdspladser i Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål om at bidrage til at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren og mindske den menneskeskabte drivhuseffekt. Klima og energi - Redegørelse 30

31 Grønt regnskab for Sønderborg Kommune Som offentlig virksomhed har Sønderborg Kommune klare delmål for at nedbringe energiforbruget og CO 2 -udledningen. At indfri delmålene forudsætter, at vi kender forbrugstallene og den afledte CO 2 -udledning for el, vand og varme for hvert år årene siden Derfor udarbejder kommunen et grønt regnskab, med en CO 2 -baseline, som kortlægger udviklingen i energiforbruget og de afledte CO 2 -udledninger i forhold til udgangspunktet i Bygninger tegner sig for det største energiforbrug og CO 2 -emissioner, næststørst er til el til gadelys, og derefter følger brændstof til køretøjer. CO 2 -baseline opgørelsen er samtidig med til at fortælle, hvor der er potentiale for at opnå CO 2 -besparelser og finde de mest virksomme indsatsområder. Desuden giver det et godt sammenligningsgrundlag, så effekten af vores indsats kan måles. Endelig synliggøres vores ressourceforbrug, og dermed motiveres vi bedre til at bruge energi og ressourcer med omtanke. Fremadrettet vil vi tilstræbe, at indsamling af data spiller sammen med den elektroniske indsamling af data i vores energistyringsprogram. Klima og energi - Grønt regnskab 31

32 Byggeri Alle borgere, virksomheder, institutioner, organisationer og aktører med en hverdag i i Sønderborg Kommune spiller en rolle for i den store omstilling til et CO 2 -neutralt lokalområde. Sønderborg Byråd påtager sig et medansvar og prioriterer disse punkter: Sikre, at renovering og ombygning af eksisterende bygninger foretages, så energiforbruget i bygningerne bliver mindre. Stille skærpede krav til energirammen for nybyggeri, bl.a. via nye lokalplaner. Understøtter en omlægning til grøn energi og dermed udfasning af fossile brændstoffer. Sikre, at der altid benyttes integreret energidesign, også i kommunens eget nybyggeri, og at det opføres i en bedre energiklasse end det gældende bygningsreglement. Sikre, at borgerne og virksomhederne kan få fyldestgørende information og vejledning om energioptimerende løsninger til deres bygninger og inddrages jævnfør ProjektZeros Roadmap2020. I samarbejde med boligforeningerne fremme energirigtig renovering af områdets almene boliger. I samarbejde med projectzero fremme energirigtig renovering af områdets private udlejningsboliger. 32

33 Energi og ressourcer Alle borgere, virksomheder, institutioner, organisationer og aktører med en hverdag i i Sønderborg Kommune spiller en rolle for i den store omstilling til et CO 2 -neutralt lokalområde. Sønderborg Byråd påtager sig et medansvar og prioriterer disse punkter: Skabe rammerne for en mere effektiv energi- og ressourceanvendelse hos både borgere, virksomheder og i kommunens egen drift. Skabe rammerne for produktion af CO 2-neutral energi i kommunen og tilpasse sin strategi til en mere grøn og bæredygtig energiforsyning. Det skal ske med udgangspunkt i de mest effektive løsninger og med demonstration af nye teknologier/løsninger inden for CO 2 -neutral energiproduktion. Ønsker med den nye vindmølletemaplan at understøtte opførsel af nye landvindmøller med mest mulig respekt for berørte borgere. Arbejde for at etablere kystnære havvindmøller på Lillegrund i Lillebælt. At synliggøre og støtte op om omlægning til grøn fjernvarme i alle kommunens fjernvarmeselskaber. Grøn fjernvarme betyder, at der ikke anvendes fossile brændsler i den daglige drift, men kun ved spidsbelastninger. Arbejde for at fremme en optimal udnyttelse af områdets bioressourcer, herunder til produktion af energi. Sikre en strategisk energiplanlægning mellem kommunens lokale virksomheder og energiselskaber med fokus på intelligent energiforsyning og intelligent forbrug (Smartgrid). Indsatsen koordineres på tværs af kommunegrænserne gennem det regionale strategiske energiplanlægningsprojekt, hvor de 22 kommuner i Region Syddanmark samarbejder med energiselskaberne om opgaven. Fortsat holde øje med udviklingen inden for teknologiske løsninger, der anvender brint og andre alternative energikilder. Have fokus på, at vandforbrug og vandspild reduceres, så det afledte energiforbrug til vandhåndtering reduceres. Arbejde for en bedre og mindre energikrævende håndtering af drikkevand og spildevand i samarbejde med Sønderborg Forsyning A/S og andre vandværker i kommunen. Arbejde på at bruge de øgede regnmængder som en ressource, der kan bruges rekreativt i bybilledet. Arbejde for størst mulig genanvendelse af kommunens affald, herunder at reducere affaldsmængden, og øge genanvendelse, affaldssortering og upcycling og øge befolkningens, især børn og unges bevidsthed om affald generelt. 33

34 Erhverv, landbrug og turisme Alle borgere, virksomheder, institutioner, organisationer og aktører med en hverdag i i Sønderborg Kommune spiller en rolle for i den store omstilling til et CO 2 -neutralt lokalområde. Sønderborg Byråd påtager sig et medansvar og prioriterer disse punkter: Sikre en grøn erhvervsudvikling med fokus på vækst, bæredygtige teknologier og løsninger - i samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Sikre, at Sønderborg udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologier og løsninger. Derfor skal kommunens virksomheder gives gode muligheder for at fremme teknologiudvikling inden for energiområdet. Arbejde for at understøtte og styrke etableringen af erhvervsklynger med fokus på klima- og energiområdet. Fremme tiltag i virksomheder for at udnytte overskudsvarme fra produktion bedre og anvende energieffektiv vedvarende energi. Bakke op om ProjectZeros indsats for at virksomheder, butikker osv. sparer på energien og omlægger forbruget til CO 2-neutrale kilder. Intensivere dialogen med landbruget om nedbringelse af CO 2 i produktionen. At ambitiøse lokale showcases medvirker til at markedsføre Sønderborg som en visionær, energirigtig og grøn kommune. At Sønderborg markedsføres på at tilbyde attraktive og unikke ferie- og fritidsoplevelser med CO 2-neutralitet og bæredygtighed tænkt ind i service-leverancen. Fremme erhvervsturisme, baseret på områdets grønne showcases, demonstrationsprojekter, aktører og læring - og konkretiseret gennem guidede ture, konferencer osv., så Sønderborg bliver et udstillingsvindue for grøn teknologi og nytænkning. Sønderborg Kommune skal være en dynamisk og attraktivt kommune i vækst. Der skal gøres en indsats for at tiltrække flere borgere og virksomheder til kommunen - blandt andet ved at arbejde målrettet med bosætning og erhverv Arbejde for en samlet indsats med udvikling og afprøvning af grøn omstilling og nye teknologier som også kan styrke virksomhederne internationalt, hvor de nye løsninger kan markedsføres til bæredygtige byer. Arbejde for at nedbringe barrierer for energirenoveringer i landbruget blandt andet gennem tæt dialog og effektiv sagsbehandling. 34

35 Klimahensyn i by og på land Alle borgere, virksomheder, institutioner, organisationer og aktører med en hverdag i i Sønderborg Kommune spiller en rolle for i den store omstilling til et CO 2 -neutralt lokalområde. Sønderborg Byråd påtager sig et medansvar og prioriterer disse punkter: Sikre, at Sønderborg er en bæredygtig CO 2-neutral kommune i udvikling og vækst. Arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO 2 - neutralitet. Sikre, at den fremtidige udvikling af kommunens byer satser på et mere energi- og klimarigtigt bydesign. Forholde sig til forventede klimaforandringer med en klimatilpasningsplan, der udarbejdes i Initiativerne skal blandt andet sikre mod påvirkning fra klimaforandring og sikre et mindre fremtidigt ressourceforbrug til eksempelvis håndtering af øgede regnmængder.øge indsatsen for individuelle eller fælles løsninger for grøn energiforsyning i landområderne. Øge mulighederne for privat skovrejsning gennem udpegning af skovrejsningsområder i kommuneplanen. Arbejde for at etablere vådområder i henhold til regeringens plan Grøn Vækst fra

36 Transport og infrastruktur Alle borgere, virksomheder, institutioner, organisationer og aktører med en hverdag i i Sønderborg Kommune spiller en rolle for i den store omstilling til et CO 2 -neutralt lokalområde. Sønderborg Byråd påtager sig et medansvar og prioriterer disse punkter: Arbejde for at nedbringe CO 2- udslippet fra alle former for transport. Byrådet vil tilbyde gode muligheder for alternative CO 2 -besparende transportformer og arbejde for en bedre og mere attraktiv kollektiv trafik via et sammenhængende trafiksystem. Sikre, at den kollektive trafik omlægges og baseres på mere CO 2- reducerende brændsler og transportformer i samarbejde med de kollektive trafikoperatør. Arbejde for nye muligheder for at fremme trafik til fods og på cykel. Blandt andet ved at etablere et veludbygget stisystem og andre incitamenter som eksempelvis overdækkede cykelskure, flere cykelstativer og anden infrastruktur. Sikre informationer til borgere og virksomheder om grønne transportløsninger og deltage i informations- og inddragelseskampagner for cyklisme, samkørsel og delebiler. Bedre samspil imellem den kollektive trafik og brugen af cykler. Fremme mobilitetsplaner i områdets store virksomheder og institutioner samt i egen virksomhed. Arbejder for indkøb af transportmidler og services i så høj grad som muligt sker energieffektivt og klimavenligt. 36