Aftalen i Camp David

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftalen i Camp David"

Transkript

1 De arabiske stater havde imidlertid opnået deres politiske mål for krigen: Ikke mindst gennem etablering af en olieboykot mod de vestlige stater understregede de deres økonomiske og politiske betydning. I den vestlige verden voksede interessen for at fjerne lunten til den mellemøstlige krudttønde. Især den åbne dørs politik i Egypten, det vil sige Egyptens nyorientering mod vestlige stater, gjorde det muligt for USA at optræde i rollen som mægler mellem de arabiske stater og Israel. Det lykkedes for USA s udenrigsminister Kissinger gennem sit såkaldte penduldiplomati at få skabt aftaler om troppereduktioner, hvilket førte til afspænding langs de arabisk-israelske grænser. I december 1973 åbnede fredskonferencen i Geneve, der efter årtier førte arabere og israelere sammen ved konferencebordet under USA s og USSR s protektion. Men der blev ikke tilvejebragt en holdbar fredsordning for Mellemøsten. Aftalen i Camp David Efter valget i 1977 blev den række af Arbejderparti-regeringer, der havde været ved magten ubrudt siden statsdannelsen, afløst af en regering under ledelse af Likud-blokken. Menachem Begin blev valgt som ny ministerpræsident. Herved ændredes først og fremmest Israels politik med hensyn til den erobrede Vestbred. Indtil da var de besatte områder blevet betragtet som pant i fredsforhandlingerne med de arabiske stater. Kun langs Jordanbredden, i Jerusalem-området og i Etzion-blokken var der blevet anlagt strategiske bosættelser, som var i overensstemmelse med de grænsekorrektioner, der var foreslået i Allon-planen. De tæt befolkede kerneområder var blevet holdt fri, idet man håbede at kunne udveksle dem med Jordan mod en fredsordning. Bosættelserne i Golan-højderne, på grænsen til Gaza-striben og 38

2 langs Sinai-halvøens østkyst var blevet anlagt i overensstemmelse med denne sikkerhedsdoktrin. Den ny regering så derimod netop Vestbredden som det jødiske folks kerneland (Judæa og Samaria), der ikke var blevet besat, men befriet. Den fremmede opbygningen af bosættelser i netop disse befolkningstætte områder med det erklærede mål at opnå et jødisk befolkningsflertal for dermed at kunne indlemme dem i det israelske statsterritorium. I denne situation erklærede den egyptiske præsident Sadat sig sensationelt parat til at slutte fred med Israel. Fra den 19. til den 21. november 1977 rejste han som den første arabiske statsleder til Jerusalem. På hans initiativ udviklede der sig en forhandlingsproces mellem Egypten og Israel under USA s mægling, som den 17. november 1978 førte til indgåelsen af Camp-David-aftalen (opkaldt efter den amerikanske præsident Carters feriested, hvor ordningen blev forhandlet færdig). Aftalen indeholder to elementer: For det første en aftale mellem Israel og Egypten, efter hvilken Israel forpligtede sig til at rømme Sinai-halvøen i to etapper frem til foråret 1982; som modydelse anerkendte Egypten Israel og oprettede fulde diplomatiske forbindelser. For det andet en såkaldt rammeaftale, i hvilken der var forudset forhandlinger mellem Israel, Egypten, Jordan og repræsentanter for det palæstinensiske folk om en autonomiordning for Vestbredden og Gaza-striben. Overenskomsten mellem Israel og Egypten trådte planmæssigt i kraft: I april 1982 havde Israel rømmet hele Sinai. Rømningen af bosættelsen Jamit på grænsen mellem Egypten og Gaza-striben, hvorunder den passive modstand fra nationalistiske bosættere måtte brydes af den israelske hær, var særlig smertelig for den regerende koalition. (Det var betegnende, at der kun med tilslutning fra oppositionspartierne kunne opnås flertal for aftalen i det israelske parlament.) Rammeaftalen for Vestbreddens og Gaza-stribens fremtid blev derimod ikke gennemført, fordi palæstinenserne afviste autonomiordningen som uacceptabel. 39

3 Hvor lang vejen til en omfattende fredsløsning trods dette historiske gennembrud stadig var, kom ikke mindst til udtryk ved, at Egypten blev udelukket fra den Arabiske Liga som følge af separatfreden med Israel. USA kompenserede Egypten for dets isolerede stilling i den arabiske verden ved senere at gøre Egypten til den betydeligste modtager af økonomisk og militær støtte efter Israel. Uddrag af Rammeaftalen for fred i Mellemøsten fra Camp David, september 1978: ( ) 5. Egypten, Israel, Jordan og repræsentanter for det palæstinensiske folk skal tage del i forhandlinger om løsningen på palæstinensiske problem i alle dets aspekter. ( ) Forhandlingerne skal baseres på alle bestemmelser og principper i resolution 242 fra FN s sikkerhedsråd. Ved forhandlingerne skal der ved siden af andre forhold træffes beslutning om grænseforløb og om karakteren af sikkerhedsforanstaltninger. Udkommet af forhandlingerne skal endvidere anerkende det palæstinensiske folks legitime rettigheder og dets retmæssige behov. Libanon-krigen (1982) Efter fordrivelsen fra Jordan (1970) havde PLO skaffet sig en ny magtbase i Libanon. Og ikke mindst som en følge af den libanesiske stats sammenbrud under borgerkrigen i 1975 lykkedes det organisationen at etablere en stat i staten i den sydlige del af landet mod grænsen til Israel. Men palæstinenserne var ikke kommet 40

4 et skridt nærmere virkeliggørelsen af deres bestræbelser på at vende tilbage til deres hjemland og at oprette deres egen stat. Efter Camp-David-aftalen så PLO sig helt og holdent tilsidesat, idet præsident Sadat havde tilsluttet sig en formulering i rammeaftalen, som med fuldt overlæg undlod at anføre PLO som repræsentant for palæstinenserne. Gennem forstærkede artilleriangreb på byer og bosættelser i det nordlige Israel forsøgte PLO i årene at bombe sig tilbage til den diplomatiske scene. Tilsyneladende kronedes denne strategi med succes, for i sommeren 1981 kom det med USA s særlige udsending Philip Habib som mægler til en stiltiende overenskomst om en våbenhvile mellem Israel og PLO. Imidlertid udnyttede den israelske regering med forsvarsminister Ariel Sharon som den drivende kraft pausen i kampene til forberedelser, der endegyldigt skulle sætte PLO ud af spillet. Kort efter afslutningen på Camp-David-processen (tilbagetrækning af de israelske tropper fra Sinai; normalisering af forbindelserne til Egypten) den 6. juni 1982 marcherede den israelske hær ind i Libanon. Påskuddet var et anslag mod den israelske ambassadør i London, Schlomo Argov, udført af en gruppe under Abu Nidal, der var blevet ekskluderet af PLO. I første omgang erklærede den israelske regering, at dens mål var at fordrive PLO s væbnede tilhængere fra en 40 kilometer bred zone frem til Litani-floden. Med dette mål opnåede den oppositionens tilslutning til militæraktionen. Imidlertid gjorde styrkerne ikke holdt ved Litani, men trængte hurtigt frem til Beirut. Hermed blev hensigterne med operationen tydelige: fuldstændig nedkæmpelse af PLO og indsættelse af et Israel-venligt regime i Libanon. Derved ville to strategiske mål være opnået: pacificering af den nordlige grænse ( Fred til Galilæa var det eufemistiske navn for operationen) og eliminering af det palæstinensiske folks nationale repræsentation. Tre faktorer bevirkede imidlertid, at planen mislykkedes: 41

5 Forsøget på at likvidere PLO, der havde forskanset sig i det vestlige Beirut, gennem bombardement af byen. Med henblik på at bringe bombardementet til afslutning satte USA Israel under pres med det resultat, at PLO under Arafats ledelse kunne drage til Tunis. Dermed mistede PLO ganske vist sin sidste base for direkte angreb mod Israel, men fortsatte med at være den afgørende politiske faktor på palæstinensisk side. Mordet på den af Israel støttede nye libanesiske præsident Bashir Gemayel. Hans bror og efterfølger Amin orienterede sig mod Syrien. Dannelsen af et nyt system i Libanon i israelsk favør var hermed mislykkedes. Men frem for alt den interne israelske opposition. Så snart det stod klart, at krigsmålet lå hinsides de 40 kilometer til Litani, kom det til massedemonstrationer mod regeringen, mens endnu hæren var i kamp. Oppositionsbevægelsen nåede et højdepunkt efter den massakre, som medlemmer af Bashir Gemayels Phalange-milits med israelsk billigelse begik i palæstinenserlejrene Sabra og Shatila i Beirut. Under indtryk af demonstrerende nedsatte den israelske regering en undersøgelseskommission, hvis resultater førte til, at forsvarsminister Sharon, Libanon-krigens arkitekt, måtte træde tilbage. Den israelske regering, der ikke ville vedgå sig sit fejlgreb, nægtede frem til 1984 at trække sig tilbage. Efter valget til Knesset i 1984, der resulterede i en uafgjort stilling mellem Likud og Arbejderpartiet, blev der dannet en national samlingsregering. Shimon Peres, formand for Arbejderpartiet, blev ministerpræsident i de to første år af parlamentsperioden; først under hans ledelse trak den israelske hær sig i 1985 ud af Libanon, idet Israel dog gjorde krav på en 15 kilometer dyb sikkerhedszone, der skulle sikre landet mod angreb fra nord. 42

6 Intifadaen Under Peres toårige embedsperiode som ministerpræsident fremkom det indtil da mest seriøse israelske forslag til en fredsordning. Under sonderingssamtaler med kong Hussein af Jordan, kong Hassan af Marokko og Egyptens præsident Hosni Mubarak forsøgte Peres at lodde mulighederne for en international fredskonference, under hvilken også fremtiden for de i 1967 besatte områder skulle klarlægges. Efter den turnusmæssige overdragelse af ministerpræsidentposten til Yitzhak Shamir fra koalitionspartneren Likud i 1986 løb disse tiltag imidlertid ud i sandet. Shamir fortsatte tværtimod bosættelsesaktiviteterne på Vestbredden. For palæstinenserne var der i 1987 hermed ingen udsigt til en ændring af deres situation ad diplomatisk vej. En afslutning på bosættelsesaktiviteterne og den snigende anneksion var ikke i sigte. Hertil kom, at PLO og især dens stærkeste gruppering, Yassir Arafats Al-Fatah, var blevet svækket af interne modsætninger og ligeledes ikke kunne præstere et bæredygtigt koncept for en forbedring af palæstinensernes situation. Håbløsheden i deres situation blev tydeliggjort under det arabiske topmøde i Amman i 1987, hvor Palæstina-spørgsmålet havde en underordnet placering på dagsordenen. I denne situation skulle der kun en banal anledning til at udløse den palæstinensiske folkeopstand intifada -, hvilket skete den 9. december 1987: En færdselsulykke dagen forinden, hvorunder fire palæstinensere blev dræbt, og som blev opfattet som en hævnaktion for drabet på en israeler i Gaza den 6. december, udløste demonstrationer og sammenstød med det israelske militær i et omfang, af en heftighed og på så mange steder samtidig, som det ikke var blevet set tidligere. Den israelske hær kunne trods anvendelse af voldelige metoder - særlig berygtet var forsvarsminister Yitzhak Rabins ordre om at påføre stenkastere knoglebrud - ikke genoprette roen. 43

7 Tværtimod lykkedes det meget hurtigt for de politiske undergrundsgrupperinger at give modstanden en organiseret form: Med ugentlige flyveblade fra den Forenede Nationale Ledelse af intifadaen blev det fastlagt, på hvilke dage og tidspunkter forretninger skulle lukke og åbne. Steder og tidspunkter for demonstrationer blev meddelt, og boykotten af israelske institutioner og varer blev koordineret. Der udviklede sig undergrundsstrukturer til eksempelvis videreførelse af undervisning på de skoler og universiteter, som var blevet lukket af Israel, såvel som til opretholdelse af sociale og medicinske tjenester. Gennem intifadaen lykkedes det ikke blot palæstinenserne atter at styre verdensoffentlighedens opmærksomhed mod den mellemøstlige region, men også at vække stor sympati for deres situation. Den israelske besættelsesmagts brutale undertrykkelse af opstanden fik en politisk ordning af konflikten, der tog hensyn til palæstinensernes legitime rettigheder, til at forekomme stadig mere presserende. Den fortsat skærpede situation i de besatte område førte også til en polarisering af Israels politiske landskab. De udenomsparlamentariske grupperinger og små partier, der gennem lang tid generelt havde været marginaliserede, og som for en dels vedkommende siden 70 erne var gået ind for en fredelig løsning af konflikten, dialog med PLO og for en anerkendelse af den palæstinensiske selvbestemmelsesret, og som heftigt havde kritiseret Israels besættelsespolitik, vandt støtte. Stadig flere israelere også i de etablerede partier krævede politiske initiativer og Israels tilbagetrækning fra de palæstinensiske områder for at bringe besættelsestilstanden til ophør. Men det lykkedes ikke denne stærkt splittede fredslejr, der talte meget forskellige ideologiske grupper fra kommunister over venstreliberale til grupperinger med nær tilknytning til Arbejderpartiet, at danne en samlet politisk kraft. PLO blev lige så overrasket over opstandens varighed og intensitet som Israel og den internationale offentlighed. Under indtryk af de politiske organisationers aktiviteter i de besatte områ- 44

8 der forsøgte PLO at udnytte resultaterne af den vedvarende opstand til initiativer på den politisk-diplomatiske scene: På det Palæstinensiske Nationalråds møde i Algier i november 1988 blev staten Palæstina udråbt på grundlag af FN s delingsresolution fra 1947, og der blev erklæret afkald på terrorisme. Hermed var Israel implicit blevet anerkendt; PLO erklærede som mål entydigt ophør af besættelserne på Vestbredden og Gaza-striben for dér reelt at kunne etablere den udråbte stat. Dette foranledigede USA til for første gang at indlede direkte samtaler med PLO og gjorde PLO til en uomgængelig faktor i enhver fredsordning i Mellemøsten. Uddrag af Uafhængighedserklæring for staten Palæstina, Algier, : Trods den historiske uretfærdighed, der er påført det palæstinensiskarabiske folk, som har ført til, at det blev spredt og berøvet sin ret til selvbestemmelse, og som var en følge af FN-resolution 181 (1947), der delte Palæstina i to stater, en arabisk og en jødisk, er det denne resolution, der fortsat opstiller de betingelser for international legitimitet, der sikrer det palæstinensisk-arabiske folks ret til suverænitet. Med proklamationen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel fandt palæstiniseringen af konflikten sit højdepunkt. Det Palæstinensiske Nationalråds beslutninger i Algier i 1988 fremstår som en milepæl i den palæstinensiske historie, for så vidt der med anerkendelsen af FN-resolutionen fra 1947 manifesteres ikke blot den implicitte anerkendelse af Israels ret til eksistens og dermed opgivelsen af et palæstinensisk eksklusivitetskrav på landet, men tillige palæstinensernes erkendelse af, at fred i regionen kun er mulig gennem en deling af landet i en israelsk-jødisk og en palæstinensisk-arabisk stat. Men også internationalt var beslutningerne af stor rækkevidde, for i smerten over det erklærede afkald på halvdelen af hjemlandet, der ikke mindst var resultatet af re- 45

9 alpolitisk nødvendighed, og glæden over den nystiftede stat i Restpalæstina indføjede sig håbet om international anerkendelse og deltagelse i en forhandlingsproces. Netop dette håb blev imidlertid bittert skuffet. Det palæstinensiske fredsinitiativ, der blev indledt i Algier i 1988, skulle komme til at løbe ud i sandet. Den israelske regering under Shamir forsøgte at vinde de diplomatiske initiativer tilbage, idet den fremlagde en plan for fremtiden for de besatte områder: Shamir-planen forudså valg i Judæa, Samaria og Gaza-distriktet, gennem hvilke der skulle udpeges repræsentanter til forhandlinger om de besatte områders fremtid. Hensigten med Shamir-planen var bl.a. at holde PLO væk fra forhandlingsbordet. I april 1990 revnede den i 1988 dannede nationale enhedsregering netop over spørgsmålet om, hvorvidt de af PLO autoriserede kandidater måtte stille op ved de forudsete valg. Likuds koalition med religiøse og nationalistiske partier, der derefter blev dannet, forcerede fra da af bosættelsesanstrengelserne uden at blive holdt tilbage af Arbejderpartiet og torpederede dermed alle forhandlingsbestræbelser. Den 2. Golfkrig Den 2. august 1990 besatte den irakiske hær Kuwait og udløste hermed Golfkrisen og som konsekvens heraf den 2. Golfkrig. (1. Golfkrig er betegnelsen på krigen mellem Irak og Iran , der blev indledt af Irak.) På basis af de nye verdenspolitiske konstellationer efter afslutningen på den Kolde Krig der samtidig betød enden på spaltningen af den arabiske verden i blokloyaliteter lykkedes det at skabe en bred alliance i FN af verdensmagter med tilslutning fra næsten alle arabiske stater inklusive Syrien mod den irakiske aggression. Da Irak ikke viste nogen tegn på at ville efterkomme resolution 660 fra FN s sikkerhedsråd, der krævede tilba- 46

10 getrækning fra Kuwait, stillede den allierede koalition et ultimatum frem til den 16. januar 1991, efter hvis udløb den militære aktion til befrielse af Kuwait begyndte, der afsluttedes med en våbenstilstand efter Iraks accept af FN-resolutionen den 28. februar. Selvom konfliktområdet lå mere end 1000 kilometer væk, blev Israel trukket ind i konflikten: Allerede i april 1990 havde Iraks præsident Saddam Hussein truet Israel med indsættelse af kemiske masseødelæggelsesvåben. Opfyldelsen af resolution 660 bandt Saddam Hussein til opfyldelse af FN-resolution 242 og knyttede hermed hans angivelige tilbagetrækning fra Kuwait sammen med en israelsk tilbagetrækning fra de områder, som blev besat i Under kamphandlingerne blev i alt 38 mellemdistancemissiler skudt af mod Israel. De var ganske vist kun udstyret med konventionelle sprænghoveder, hvilket begrænsede de anrettede skader. Men de virkede traumatiserende på det israelske samfund, hvor man så sig stillet over for en ny trussel, mod hvilken militære midler var meget begrænsede - især da den israelske hær reelt var bundet på hænderne gennem pres fra USA, der var bekymret for sammenholdet i golfkrigsalliancen. At de truende kemiske våben blev produceret på fabrikker opført af tyskere, og at missilerne først med teknisk hjælp fra tyske virksomheder havde fået den rækkevidde, der var nødvendig for at kunne nå Israel, samtidig med at store antikrigsdemonstrationer fandt sted i Tyskland, knyttede den værgeløshed og passivitet, der lå i situationen, til den historiske erindring om de europæiske jøders værgeløshed over for masseudryddelsen i gaskamrene. Den strategiske kalkule bag de irakiske missilangreb var formentlig også i mindre grad militær end diplomatisk: Den forventede modaktion fra det israelske luftvåben ville få de ara- 47

11 biske lande til at bryde ud af den anti-irakiske koalition. Men Israel afstod fra militære modtræk for ikke at bringe koalitionen i fare. Gennem denne holdning genvandt Israel især i Vesten en stor del af den anseelse, det havde mistet siden begyndelsen af intifadaen. Heller ikke palæstinenserne forblev uberørte af Kuwait-konflikten: Et forsøg fra Arafats side på at mægle mellem Saddam Hussein og den Arabiske Liga for hermed at skabe en intern arabisk konfliktløsning mislykkede totalt. PLO stod i sidste ende tilbage som en af den irakiske aggressors sidste forbundsfæller. Efter Saddam Husseins sammenkobling af Kuwait- og Palæstina-spørgsmålet satsede mange palæstinensere - i en fuldstændig fejlvurdering af styrkeforholdene - på en sejr for Irak, af hvilken de håbede på en løsning af deres problem. Denne stillingtagen kan forklares med dels den frustration palæstinenserne følte, efter at næsten tre års intifada ikke havde ændret noget på deres situation, dels med at dannelsen af koalitionen mellem nationalister og religiøse i Israel ikke gav håb om snarlige diplomatiske fremskridt. PLO og palæstinensernes stillingtagen for Irak medførte, at de vigtigste bidragydere - Saudi Arabien og Kuwait - indstillede deres betalinger til PLO; efter den store sympati, som palæstinenserne havde modtoget fra hele verden under intifadaen, sank deres internationale anseelse nu til et nyt lavpunkt. Sidst men ikke mindst havde den militære undtagelsessituation, som Israel på grund af det irakiske missilbombardement befandt sig i, resulteret i ugelange udgangsforbud for palæstinenserne i de besatte områder, hvilket yderligere forværrede befolkningens i forvejen dårlige økonomiske og psykologiske situation. 48

12 International fredskonference i Madrid Den ny verdenspolitiske og regionale konstellation efter afslutningen på den Kolde Krig og efter den 2. Golfkrig udnyttede amerikansk udenrigspolitik til at gøre et nyt forsøg på at mildne den israelsk-palæstinensiske konflikt. Under seje forhandlinger lykkedes det udenrigsminister James Baker at overtale Israel og dets nabostater til at acceptere en ny formel, der i oktober 1991 muliggjorde åbningen af den internationale fredskonference i Madrid. Konferencens forhandlingsgrundlag var accept af FN-resolution 242 fra Syrien blev i store træk afkrævet to indrømmelser: Opgivelse af det hidtidige krav om israelsk tilbagetrækning fra alle de i 1967 besatte områder som betingelse for forhandlinger. Indvilligelse i bilaterale samtaler med Israel inden for rammerne af den internationale konferencekonstruktion. Også Israel måtte opgive hidtil fastholdte positioner: Deltagelse i en international konference var indtil da blevet afvist, fordi Israel frygtede for at blive nedstemt af et flertal af arabiske forhandlingsdeltagere. Israel skulle acceptere en fælles jordansk-palæstinensisk delegation, om hvis palæstinensiske deltagere det stod klart, at de havde PLO s velsignelse. Heller ikke PLO kunne unddrage sig den af USA indledte forhandlingsproces, hvis organisationen ikke skulle lade sig drive ud i en endegyldig isolation. Efter heftige interne diskussioner erklærede PLO sig rede til at støtte forhandlingsprocessen, selv om organisationen ikke var direkte involveret. På den 20. samling i det Palæstinensiske Nationalråd i Algier i 1991 blev rådets beslutninger fra 1988 ajourført: PLO gav grønt lys for deltagelse 49

13 af palæstinensere ved konferencen og sikrede sig på denne måde indflydelse på sammensætningen af den palæstinensiske delegation og den arabiske forhandlingskurs. At PLO således fik en fod i døren til forhandlingerne, var af principiel betydning, for som bindeled mellem den palæstinensiske befolkning i de besatte områder og palæstinensere i hele verden symboliserede PLO som hidtil den fortsatte beståen af den nationale dimension i Palæstina-spørgsmålet og dermed antitesen til den israelske holdning, der kun ønskede palæstinensernes skæbne behandlet som et problem for et etnisk mindretal i et område under israelsk herredømme. Efter tabet af prestige under Golfkrigen havde PLO ikke andet valg end at acceptere, at organisationen ikke var repræsenteret med en egen delegation; organisationen ikke officielt kunne udpege de palæstinensiske repræsentanter; hverken repræsentanter fra Øst-Jerusalem eller fra den palæstinensiske diaspora fik adgang til konferencen. Under alle omstændigheder blev der fra palæstinensisk side dannet en rådgivningsdelegation af medlemmer fra den palæstinensiske topledelse i Øst-Jerusalem (Faisal Husseini, Hanan Ashrawi m.fl.), der ganske vist ikke kunne spille nogen officiel rolle, men som de palæstinensiske medlemmer af den jordanskpalæstinensiske delegation hele tiden konfererede med, som gennem sin optræden skabte stor medieinteresse, og som genvandt megen sympati for palæstinenserne. Efter konferencens åbning i Madrid var de næste skridt dels bilaterale forhandlinger mellem Israel og delegationerne fra Syrien og Libanon og den jordansk-palæstinensiske delegation, dels optagelse af multilaterale forhandlinger om problemer som rustningskontrol, vand, økonomiske spørgsmål og flygtninge. Frem til parlamentsvalget i Israel i juni 1992 blev der imidlertid ikke 50

14 opnået nogen væsentlige fremskridt, først og fremmest fordi der i spørgsmålet om fremtiden for Vestbredden og Gaza-striben ikke tegnede sig nogen kompromisformel, hvorimod forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne fortabte sig i debatter om uoverensstemmelser i procedureforhold. Der kom først rigtig gang igen i forhandlingerne, da en ny regering under Yitzchak Rabin fra Abejderpartiet blev indsat. I Rabins koalition indgik Meretz, et valgforbund af tre mindre partier, der i årevis var gået ind for en tilbagetrækning fra de besatte områder, og som i et vist omfang tog del i den forbudte dialog med repræsentanter fra PLO. Hermed deltog for første gang et parti i regeringen, der så sig selv som den de israelske fredskræfters parlamentariske arm. Den israelske regering signalerede fra nu af villighed til indrømmelser med hensyn til Golan-højderne og intensiverede forhandlingerne med palæstinenserne. Gennembrud i Oslo Mens forhandlingerne i Washington med de palæstinensiske repræsentanter fra de besatte områder stagnerede, havde repræsentanter fra det israelske udenrigsministerium og fra PLO indledt hemmelige forhandlinger i Norge med den norske udenrigsminister Johan Jørgen Holst som mægler. Frem til sommeren 1993 førte disse forhandlinger til udarbejdelse af en grunderklæring, der den 13. september blev underskrevet i Washington under tilstedeværelse af Rabin, Arafat og præsident Clinton. Forud for denne historiske ceremoni var der foregået en brevveksling med PLO s formand Arafat og den israelske ministerpræsident Rabin, hvori Arafat udtrykkeligt anerkendte staten Israels ret til eksistens i fred og sikkerhed, gav afkald på terror og alle former for vold og i PLO s navn erklærede, at de artikler i PLO-charteret, der frakender Israel retten til eksistens, såvel som de bestemmel- 51

Kronologi til Mellemøsten

Kronologi til Mellemøsten Noter til Palæstina-konflikten Side 1 Kronologi til Mellemøsten 1900 f.kr I flg. Det gamle Testamente leder Abraham de jødiske stammer til Kanaanens land Sønnen Isak jødernes stamfader Sønnen Ismal arabernes

Læs mere

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag

1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag 1993 Johannes Dragsbæk Schmidt og Aalborg Universitetsforlag Johannes Dragsbæk Schmidt (red.) ISMAEL OG ISAK I DET FORJÆTTEDE LAND ISBN 87-7307-467-5 Publiceret af: Aalborg Universitetsforlag Distribution:

Læs mere

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu ANALYSE November 2008 Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu Jakob Egholm Feldt Som i de fleste moderne demokratier spiller kandidaternes personligheder også en stor rolle i israelsk politik. Israelerne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

Af Carlo Hansen. Tidehverv, 2004, s (Jakob Andersen: Blodig Jord - Hundredårskrigen mellem jøder og arabere. Høst & Søn).

Af Carlo Hansen. Tidehverv, 2004, s (Jakob Andersen: Blodig Jord - Hundredårskrigen mellem jøder og arabere. Høst & Søn). Af Carlo Hansen. Tidehverv, 2004, s.211-214. (Jakob Andersen: Blodig Jord - Hundredårskrigen mellem jøder og arabere. Høst & Søn). Journalisten Jakob Andersen har skrevet en omfangsrig bog om den israelsk-palæstinensiske

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Israelsk ekspansion [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand

Israelsk ekspansion [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand 23.03.2017 [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand I løbet af totusind-tallet forværres situationen gradvis. Palæstinenserne var skuffet over, at staten som de var blevet lovet i Oslo-aftalen

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Palæstina-konflikten - et historisk overblik Skrevet af: Carlo Hansen

Palæstina-konflikten - et historisk overblik Skrevet af: Carlo Hansen Historie: Israel Palæstina konflikten Side 1 af 1 Kilde : www.palaestina-info.dk/side/2/m/112/s/ Palæstina-konflikten - et historisk overblik Skrevet af: Carlo Hansen En konflikt om land Konflikten mellem

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0318 EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Indvandring og konflikt Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Kilder Benny Morris: The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited Joan Peters: From Time Immemorial. The Origins of

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Israel & Palæstina Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Israel & Palæstina Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) 1) Diagnose: En forudsigelse blev desværre til virkelighed

Læs mere

2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts Betænkning.

2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts Betænkning. 2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Punkt 1. Rådsmøde nr (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017

Punkt 1. Rådsmøde nr (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 394 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: fredag den 13. januar Tidspunkt: kl. 10 Sted: vær. 2-133 Til stede: Erik Christensen (S), formand,

Læs mere

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen

KRONIK Marts Isra-tina. Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen KRONIK Marts 2009 Isra-tina Vejen til fred i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Den libyske leder Muammar Kadafi er altid god for en overraskelse. Ikke blot blev han for nyligt valgt til leder af Den Afrikanske

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER DE SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien. Den består af bilaterale politikker mellem

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt

Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt Udenrigsudvalget 2014-15 B 21 Bilag 2 Offentligt Et mindretal - Dansk Folkeparti - udtaler følgende: Dansk Folkeparti har som hidtil den opfattelse, at anerkendelse af en ikke-eksisterende stat uden en

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog

Jerusalem er landets hovedstad. Her er Guds hus, kongens palads, her skal festerne fejres. Det er landets hjerte. Jesus drog Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. april 2017 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Zak 9,9-10; Fil 2,5-11; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 447 * 449 * 57 * 192 * 208 * 209 LL: 403 * 220 * 200

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Af fredsprofessor Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den mest

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning om fred og værdighed i Mellemøsten (2002/2166(INI))

Europa-Parlamentets beslutning om fred og værdighed i Mellemøsten (2002/2166(INI)) P5_TA(2003)0462 Fred og værdighed i Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning om fred og værdighed i Mellemøsten (2002/2166(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til EU-traktatens artikel 11-18, 21,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening gaza Verdens største fængsel Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum og farvand. De har haft kontrollen over landområder,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1

Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Kilde : http://www.palaestina-info.dk/side/7/m/23/s/ Irak og Palæstina Skrevet af: Michael Irving Jensen Introduktion I midten af januar 2003 gjorde den

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Siden 40 års studenter jubilæum har jeg arbejdet 7 1/2 år i Mellemøsten (Irak, Palæstina/Israel, Kuwait og Libanon), og næsten 2 år i Afghanistan.

Siden 40 års studenter jubilæum har jeg arbejdet 7 1/2 år i Mellemøsten (Irak, Palæstina/Israel, Kuwait og Libanon), og næsten 2 år i Afghanistan. Hvad er der sket siden 40 års studenterjubilæet? Jeg skiftede karriere, da jeg var 57 år. Jeg havde arbejdet som projektleder i et edb-firma i Danmark, men blev som 57 årig administrationschef for NGO

Læs mere

MELLEM ØST INFORMA- TION. Månedsoversigt. Fredsaftalens indhold. Temanummer: Israel og palæstinenserne. Af Lars Erslev Andersen

MELLEM ØST INFORMA- TION. Månedsoversigt. Fredsaftalens indhold. Temanummer: Israel og palæstinenserne. Af Lars Erslev Andersen INFORMA- Nr. 9 10. årgang TION ISSN 0901 1374 Temanummer: Israel og palæstinenserne Fredsaftalens indhold 1 Af Lars Erslev Andersen Intet Palæstina uden den nye verdensorden! 4 Af Lone Sandholdt Jacobsen

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1 2 Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Hermed følger til delegationerne konklusionerne vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 30. august 2014 (OR. en) EUCO 163/14 CO EUR 11 CONCL 4 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Ekstraordinært møde i Det Europæiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift

Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Pressekonference med senator Bob Graham 7. januar 2015: Afklassificer de 28 sider! Fuldt dansk udskrift Senator Bob Graham: Jeg vil gerne takke Walter og Steve kongresmedlemmerne Jones og Lynch for deres

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET. Fakultet for Højere Militær Uddannelse Forsvarsakademiet VUT II/L-STK 2002/2003

UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET. Fakultet for Højere Militær Uddannelse Forsvarsakademiet VUT II/L-STK 2002/2003 UKLASSIFICERET Fakultet for Højere Militær Uddannelse Forsvarsakademiet VUT II/L-STK 2002/2003 Kaptajn S. Aa. Nielsen Kaptajnløjtnant J.A. Nielsen Kaptajn J.A. Olesen OKT 2002 Strategisk områdestudie På

Læs mere

USA-ENGLAND kontra IRAK

USA-ENGLAND kontra IRAK 1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen

Læs mere

Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio

Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio Hvorfor opfatter USA Irak som en trussel? Major Peter Sangiorgio December 2002 1 HVORFOR OPFATTER USA IRAK SOM EN TRUSSEL? Indledning. Der har siden 11. september 2001 været et stadig stigende ønske i

Læs mere

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen Side 1 af 1 Kilde: www.palaestina-info.dk/side/6/m/4/s/ Skrevet af: Michael Irving Jensen Palæstinensisk indenrigspolitisk udvikling 1993-2000 Efter to års fredsforhandlinger inden for rammen af den såkaldte

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

2014/1 BRB 21 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 20. maj Beretning.

2014/1 BRB 21 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 20. maj Beretning. 2014/1 BRB 21 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 20. maj 2015 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og

Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg vil samlet besvare de dele af. spørgsmålene, som berører vores muligheder og indsats for hjælp og Udenrigsudvalget 2010-11 URU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 149 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål P (stillet 25. februar 2011): Hvad kan

Læs mere

Et spørgsmål om moral?

Et spørgsmål om moral? En kommentar fra Kritisk Debat Et spørgsmål om moral? Skrevet af: Jan Mølgaard Offentliggjort: 09. september 2013 "Perhaps it hasn't one," Alice ventured to remark. "Tut, tut, child!" said the Duchess.

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere